Nyhedsbrev M A K I S. Vinter 2008

Transkript

1 Nyhedsbrev Vinter 2008 D A N I S H F R I E N D S O F A N I M A L S M A K I S Makis er en af de hunde der har haft glæde af at komme i kærlig behandling hos Julie i løbet af sommeren. Han blev fundet af nogle turister der skulle rejse hjem samme dag, men de kunne ikke bære at efterlade ham, så de tog ham til dyrlægen i en taxi og han blev derefter bragt til internatet. Dyrlægen kunne ikke forklare hvordan han havde fået sine sår som det tog 3 måneder at hele. Men nu er han fin og rask med kun et ar som påmindelse om hvad han har været igennem.

2 F r a B e s t y r e l s e n : Vi var heldige med vejret til vores årlige hundetræf i august måned, og det var en rigtig hyggelig dag. Dejligt at se de glade hunde og deres gode familier, og der blev solgt godt med kaffe og kage mv. så vi fik samlet lidt penge ind til de dyr der endnu ikke har et hjem. Næste år planlægger vi en fælles gåtur som optakt til hundetræffet, men læs mere om det på hjemmesiden, når vi nærmer os. Det var med stor fornøjelse, at vi kunne præsentere Dfa s nye hjemmeside sidst i juni måned Det har kostet meget sved og tårer og derfor er vi rigtig glade for at se at så mange besøger den. I skrivende stund har vi rundet besøgende. Tusind tak for jeres opbakning! Det går langsomt fremad med vores projekt i Uganda. Det er jo et land hvor man ikke rigtig har dyr som kæledyr eller tradition for, at de betyder noget, og det tager derfor tid at demonstrere, at det altså er vigtigt at dyrene bliver behandlet ordentligt. Marianne Jensen tager igen af sted til Uganda i januar måned, og vil skrive en beretning derfra til forårets nyhedsbrev. De hunde DFA formidler til nye hjem har normalt alle en familie inden de forlader internatet. Dog kan det af forskellige årsager være nødvendigt, at de skal være en tid hos en plejefamilie i Danmark ligesom disse 3 charmetrolde som Christina Mølholm tog sig kærligt af. Christina hentede dem i lufthavnen, de overnattede hos hende og næste dag skulle de møde deres nye familie. Mange tak til de personer som træder til som plejefamilie, når det er nødvendigt, I er en uundværlig hjælp for dyrene og DFA. Vi ønsker alle medlemmer og deres firbenede venner en rigtig glædelig jul og et godt nytår! B e s t y r e l s e n S A M O S I N T E R N A T E T Er på det seneste blevet passet af et hollandsk par Tom og Ingrid, mens Joeri holder sin første velfortjente ferie i 2 år. De skriver, at der har været nok at lave, med mange opkald om hunde eller katte der har brug for hjælp. Der er i øjeblikket 42 hunde på internatet og de har fået et stort badekar, som har vakt glæde sommeren over! Julies internat i Halkidiki Julie har bedt os hilse alle DFAs medlemmer og sige tusind tak for støtten her i sommer, som har betydet meget for hende. Det er gået rigtigt godt med de frivillige der har været af sted og arbejde på internatet i løbet af sæsonen, og vi håber igen at finde hundeglade folk der kan tage af sted næste sæson, maj oktober. Sofie klipper negle på Cookie Det betyder at Julie får frigivet noget tid til også at opsøge hunde der ikke er på internatet og få steriliseret så mange som muligt, så der kommer færre uønskede hvalpe og killinger. Der har i år været store problemer med transporten af hunde, da der igen verserer groteske rygter om, at foreninger som os i virkeligheden bruger hundene til forsøg eller for deres pels. Julie skriver selv her nedenfor om problematikken og DFA støttter økonomisk at der er blevet sat en advokat på sagen for at få gjort en ende på disse grundløse rygter, der virkelig skader vilkårene for de hjemløse dyr i Grækenland. Charlotte Ib J U L I E S B E R E T N I N G I en del år nu er dyreværns arbejdere i Grækenland blevet hårdt kritiseret for at formidle hunde til udlandet. Folk i Grækenland kan og vil ikke tro på, at i Europa bekymrer vi os rent faktisk om dyrene. I juni i år tilsluttede en kvinde med politisk indflydelse sig den bevægelse der bliver anført af en efterhånden berygtet kvinde ved navn Garagouni, for at ødelægge arbejdet for dyrene. Hun indgav en officiel klage til Thessalonikis lufthavn om at dyr blev sendt til udlandet for at blive brugt i dyreforsøg. Derefter informerede hun landbrugsministeren. Ministeriet sendte derefter en pressemeddelelse ud, om at ingen hunde kunne blive transporteret i lasten, de kunne kun flyve med ejeren eller en repræsentant for ejeren, og en person kunne kun flyve med 2 dyr. De fortalte også folk, at de skulle tage sig i agt for dyrevelfærdsorganisationer, da vi ikke er, hvad vi ser ud til at være! Dette var begyndelsen på et mareridt for os der arbejder for dyrene i Grækenland. Fjernsyn og aviser begyndte at komme med historier om græske hunde der blev solgt til pelsjakker og mere af den slags. 2 3

3 Denne udvikling var frygtelig for mit internat, da de fleste af mine dyr rejste i flyenes lastrum til deres nye hjem. Grunden til dette er, at jeg bor i en landsby og ikke har meget kontakt med turister som kunne agere fly-forældre for hundene. Jeg havde hunde og hvalpe som havde hjem at rejse til men ingen mulighed for at komme dertil. Dette betød at internatet pludselig stod i stampe. Et par beboere på Julies internat. Nelly og Lulu samt Stevie i midten. Stevie er en blind hvalp, men klarer sig godt, han nyder at være sammen med de andre hunde og det er utroligt at se ham lege med dem. Ingen dyr kunne rejse derfra og ingen plads til at hjælpe nye hunde. Det var meget stressende at skulle svare på opkald om hunde i nød at jeg ikke havde plads og ikke kunne gøre noget indtil situationen blev løst. Jeg begyndte at skrive en liste over de dyr der havde brug for hjælp og lovede folk at jeg ville hjælpe. Den eneste løsning var at købe flybilletter til venner fra Tyskland så de kunne flyve hertil og hente nogle hunde. Dette var dyrt, men jeg kunne se at situationen ikke så ud til at ændre sig hurtigt. Hvis dyrene ikke kunne få hjem ville 10 års arbejde med at sterilisere og formidle hunde være tabt, og vi ville være tilbage til det oprindelige antal hunde i området i løbet af bare en enkelt sommer. Nu arbejder alle organisationer der formidler hunde fra Grækenland sammen for at få omstødt denne afgørelse fra ministeriet. Vi har startet en indsamling af billeder ( men har brug for flere billeder, så send endelig fotos af jeres grækerhunde til den hjemmeside! Vi har fundet en god advokat og vil tage ministeriet i retten her i Grækenland. Om nødvendigt til den europæiske ret. Alt dette sluger en masse penge og tid der kunne være blevet brugt på at redde og behandle dyr, men vi har besluttet, at vi må vise dem, at disse løgne ikke længere kan fortsætte. Vi er den eneste stemme og det eneste håb som dyrene i Grækenland har. Mange hilsner fra Julie, Halkidiki K a t t e i T h e s s a l o n i k i I forbindelse med vores støtte til Julie i Halkidiki, er vi kommet i kontakt med en dame, Cristiana, der hjælper hjemløse katte i området omkring Thessaloniki. Hun gør virkelig en stor indsats og vi vil derfor gerne hjælpe hende i det projekt. Hun har netop skrevet og fortalt om hvordan september måneds arbejde har set ud for hende. Blandt andet blev 27 katte steriliseret, 5 måtte hun behandle derhjemme, da de var syge og skulle have pencillin. Hun fandt derudover 4 katte med meget alvorlige problemer. En af dem havde brækket sine to bagben, en anden havde et stort stykke ben siddende fast i munden og kunne ikke spise, den tredje havde et forfærdeligt sår på hele den ene side af kroppen og den sidste havde bugspytkirtelbetændelse. De måtte behandles på en klinik hvortil Cristiana tog til hver dag for at passe dem. Efter et par uger er situationen bedre, da hun har kunnet genudsætte flere af kattene, og nu kan få mere end de 4-5 timers søvn, det ellers har stået på. Hun fandt desuden 5 unge killinger, der var for små til at klare sig selv, så dem tog hun med hjem for at opfostre og de er indtil videre hos hende. Cristinas primære prioritet er sterilisationer og derudover møder hun en del tilskadekomne katte, som hun prøver at hjælpe på bedste vis, og så sætte dem ud igen når de er raske. Hver gang hun støder på et område med et stort antal hjemløse katte, så fodrer hun kattene i en uges tid for at få dem til at holde til og for at få et overblik over antallet. Derefter bliver de indfanget og bragt til dyrlægen til sterilisation. Efter operationen fodrer hun dem i en uge til, så hun kan holde øje med at alt ser fint ud efter operationerne. Hver måned har hun brug for ca. 100 kg tørfoder til dem og derudover er der udgifterne til sterilisationer og medicin. Vi er glade for at kunne hjælpe Cristiana økonomisk med nogle af disse ting, og vil også fremover bringe beretninger fra hendes arbejde med Thessalonikis katte. Charlotte Ib Isabella blev fundet bundet til et træ oppe i bjergene. Hendes ene pote var viklet ind i snoren og der var gået koldbrand i hendes ben. Nogle turister fandt hende og bragte hende til Helen. Helen tog hende til fastlandet hvor en dyrlæge fjernede hendes ben. Hun har været en del igennem og savner nu en kærlig familie der vil tage sig af en 3- benet hund. Kontakt Christina Jespersen på: frederikssund-dyreklinik@mail.dk. 4 5

4 H E S T R E D D E T fra at bløde ihjel på Skiathos Da jeg i maj måned var på Skiathos for at neutralisere hunde og katte, kom jeg på en svær opgave. En morgen da vi var på vej op på internatet ringede Helen (der styrer Skiathos internatet) på min telefon og sagde hun havde modtaget et telefonopkald fra en dame med en hest. Hesten var kommet alvorligt til skade og ejeren kunne ikke stoppe blødningen. Pokkers tænkte jeg jeg har ikke haft med heste at gøre i nogle år og havde absolut intet udstyr med til at behandle heste men vi kunne jo ikke lade hesten lide. Så vi tog turen til Skiathos by, hvor hesten befandt sig. Da vi ankom, fandt vi en hest liggende halvt bevidstløs på jorden. Ejerne var meget frustrerede, det viste sig at hesten var kommet til skade aftenen forinden og de havde ringet til alle de kendte på øen, men ingen vidste noget om, hvor man kunne få fat på en dyrlæge (der er jo ingen dyrlæge på Skiathos ø). Omkring det ene forben var viklet gaffa tape. Jeg bad ejeren om at fjerne tapen, men han var bange og sagde det blødte voldsomt meget. Jeg forklarede at det var nødvendigt for at se, hvad der var galt. Hesten lå på jorden og stønnede og jeg tænkte den var ved at dø. Da tapen kom af rejste hesten sig pludselig op og så startede det store blodbad. Ud fra et stort sår på højre forben stod en blodstråle så stor at alle blev oversprøjtet med blod. Vi skyllede såret med vand og mens jeg råbte til mine 2 sygeplejersker, at de skulle køre alt hvad de kunne, tilbage til internatet og hente bedøvelse, tråd, instrumenter, antibiotika, smertestillende, forbinding osv., forsøgte jeg at forbinde hesten igen. Såret var dybt og havde skåret et af de store blodkar samt den overfladiske bøjesene over. Mens jeg ventede på mine sygeplejersker, faldt hesten om på siden igen, og jeg troede faktisk den døde der. fter 15 minutter kom pigerne E tilbage med alt mit udstyr. Jeg bedøvede hesten så godt jeg kunne (med hundemedicin) og ejeren satte sig på hestens hals (så den ikke pludselig rejste sig mens jeg syede den). Vi rensede såret så godt vi kunne og jeg fik en til at holde hestens ben, mens den anden gav mig instrumenter, og hvad jeg ellers skulle bruge løbende. Efter 30 minutter på knæ i 35 graders varme, fik jeg syet hesten sammen. Det var alvorligt og hesten havde mistet meget blod, så jeg måtte fortælle ejerne, at der var en ret stor chance for hun ikke klarede skærene. Resten af dagen holdt jeg øje med min mobiltelefon, mens jeg opererede hunde og katte, for ejeren ville skrive hvis hesten døde. Vi hørte intet. Næste morgen kørte vi som det første ud til hesten, og hvilken lykke der stod hun og gumlede hø i skyggen. Ejeren kom og sagde hun havde det fantastisk, alt taget i betragtning. De var evigt taknemmelige for DFA og dets udsendte piger Og hesten har det faktisk ret godt i dag Mange hilsner Christina Jespersen H U N D E I I T A L I E N Et af vore trofaste medlemmer, Dodo Astrup, har som rejseleder i Italien haft en del oplevelser med hjemløse hunde, som hun fortæller om: Det er desværre nok i hele Sydeuropa at hunde bliver hjemløse og kasserede. Syditalien har mit hjerte, men det er svært at ryste billederne af alle de usle hunde og katte af sig. Ligeså varmhjertede italienerne i øvrigt er, ligeså ligegyldige er de overfor dyr. I Syditalien har hver landsby et par offentlige hunde, som overlever på må og få. I landområderne lever mange hunde hele deres liv i små bure eller bundet i korte snore. Disse hundes klagesang høres overalt, og selv på film er den med. Prøv at lægge mærke til det, hvis du ser den populære serie om kommisær Montalbano. Der er lang vej igen til en holdningsændring. Typiske steder at kassere sin uønskede hund er de store udgravningsområder, hvor der kommer mange turister, og hvor der er personale. F.eks. er Pompei et populært sted for romere på vej til ferie at smide deres hund af. Jeg har mødt ufatteligt mange hunde ved alle antikkens seværdigheder i Italien. Et trist syn og ikke nogen god reklame. Jeg har altid mad og vand med mig disse steder. Der findes brave og engagerede mennesker som forsøger at hjælpe disse hunde. Alle sammen udlændinge naturligvis. I Pompei er der en østrigsk dame, som har lavet et lille nødinternat, og der hjælper en af mine dansk-italienske veninder til. Hun har også selv et lille nødinternat i Sorrento. Netop nu er de stærkt involveret i, hvad der skal ske med hundene, for der er kommet en ny leder af det arkæologiske område, og han vil have det ryddet for hunde. Så ved vi godt, hvad der sker, de bliver transporteret til et af de offentlige frygtelige internater. De er overfyldte, der mangler mad og hundene slipper aldrig derfra igen. Der er vild aktivitet for at finde hjem til de pompeianske hunde, mon der findes et hjem i Danmark også? 6 7

5 (Hunde i Italien fortsat) Min bedste bekendte indenfor disse fantastiske dyreelskere er en tysk dame, Christine Garg, som bor i en lille by i Apulien. Hun er pensionist og har ene kvinde i årevis drevet sit eget lille internat, som hele hendes døgn går med at passe. Hun har op mod 40 hunde! Når jeg kan, besøger jeg altid Christine og donerer penge til hende. Hun er specialist i dyrehomøopati og er helt fantastisk til at kurere syge hunde. Hun har mest brug for mere hjælp i dagligdagen og til at finde hjem til sine hunde. Mange er klar til afrejse med deres dyrepas. nævnte plus at skrive til en masse borgmestre, turistkontorer, aviser, ledere af arkæologiske områder og sågar Vatikanet. Hvis nogen skulle være interesserede i at hjælpe, give et hjem til en italiensk hund, eller høre mere i det hele taget, er de meget velkomne til at kontakte mig på: dodomarit@city.dk Dodo M. Astrup Min egen ringe indsats i disse år har været at donere penge til alle de I N F O R M A T I O N Alle i DFA arbejder gratis. Bidrag kan sendes til Nordea: Reg.nr.: 2113 Kontonr.: Bidrag går direkte til dyrene. K O N T A K T Formand: Christina Jespersen, Frederikssund Dyreklinik, Kirkegade 10, 3600 Frederikssund. Mail: christina@dfas.dk Næstformand: Mette Østergaard Nielsen. Mail: dfas@postlet.dk Breve stiles til sekretær Marianne Jensen, Vejrøgade 1, 2100 Kbh Ø. Tlf: