TILSTANDSRAPPORT OG RENOVERINGSPLAN LYNGBYFORTET
|
|
- Vibeke Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE NOVEMBER 2011 TILSTANDSRAPPORT OG RENOVERINGSPLAN LYNGBYFORTET
2 Revision A Dato Udarbejdet af Jens Brandt Kontrolleret af BTA Godkendt af Beskrivelse JBR Tilstandsrapport og renoveringsplan Lyngbyfortet Ref
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formål s Lyngbyfortets historie s Beskrivelse af fortets konstruktion s Hidtidige rapporter, planer og renoveringsarbejder s Registrering s Udvendige konstruktioner s Facaden s Forttaget s Tagrender s Støttemur s Indvendige konstruktioner s Bygningskonstruktioner s Installationer s Vurderinger s Udvendige konstruktioner s Facaden s Forttaget s Tagrender s Støttemur s Indvendige konstruktioner s Bygningskonstruktioner s Installationer s Samlet vurdering s Forslag til sikring af fortets konstruktioner s Økonomi s Byggetekniske ordforklaringer s. 17 3
4 1. FORMÅL Formålet med denne rapport er at foretage en overordnet tilstandsvurdering af Lyngby Fort, og herefter opstille forslag til vedligeholds- og renoveringsarbejder, med henblik på at stoppe det nuværende forfald, samt at forbedre fortets tilstand. Forslagene til vedligeholdelses- og renoveringsarbejder indebærer at fortet kommer til at fremstå vedligeholdt, dvs. ikke som "nyt", men som et fortidsminde der siden opførelsen løbende har været vedligeholdt. Alle arbejder forudsættes udført efter forudgående tilladelse fra Kulturarvstyrelsen. 2. LYNGBYFORTETS HISTORIE Lyngbyfortet er placeret i den vestlige del af Lyngby. Se billede 1. Lyngby Fort indgik i den nordlige del af Københavns nyere Befæstning. Lyngbyfortet Billede 1 Lyngby Forts placering i det sydvestlige hjørne af Lyngby Lyngby Fort, tidligere Gammelmosegård Fort, stod færdigt i Den samlede anlægssum i forbindelse med opførelsen udgjorde kr., og blev delvist dækket af en privat indsamling foretaget af foreningen "Den Frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme". Fortet skulle beskyde terrænet fra Bagsværd Fort over den sydlige del af Furesøen og området nord og øst for Lyngby til Garderhøjfortet. Til dette område hørte Frederiksdal med den vigtige sluse for Furesøens vand til oversvømmelsen. I 1920 blev fortet nedlagt, og har ikke siden været brugt til militære formål. Senere opkøbte en privat entreprenør fortet, som afmonterede alle jerndele fra fortet. Herefter fungerede fortet bl.a. som fabriksanlæg. I 1979 blev fortet købt af Lyngby-Taarbæk Kommune, Københavns Amt og Fredningsstyrelsen, og er nu fredet som fortidsminde. Som det fremgår af kortudsnittet på billede 1, ligger fortet i dag omgivet af tæt bebyggelse i form af villaer i nordlige retninger, og lejlighedsblokke omkring den nord/sydgående Buddingevej. 4
5 Fortet omgives af den omløbende vej Glaciet, og udgør i sig selv et trekantet anlæg med den rette vinkel i nordlig retning, og den lange hypotenuse mod syd. Den tørre voldgrav er intakt hele vejen rundt om det trekantede anlæg. Adgangen til anlægget sker fra Buddingevej ad Fort Alle. 3. BESKRIVELSE AF FORTETS KONSTRUKTION Billede 2 plan af fortet. Fortet er bygget med en trekantet grundplan, se billede 2. Denne form udgjorde det mindst mulige mål for fjendtlig beskydning. Desuden gav den færrest sider at forsvare imod en fjende, der var nået helt frem til fortet. For ikke at kunne ses af fjenden var fortet gravet ned i jorden i toppen af et bakkedrag og havde kun små pansrede observationstårne. Derfor havde man svært ved at indstille kanonerne rigtigt fra selve fortet. Skydning foregik i stedet efter anvisninger fra en kikkertstation i nærheden af fortet, der lå for enden af vejen "Kikkerthøjen". Ud imod graven er fortet hele vejen rundt omgivet af en høj og tyk betonmur (støttemur), og oven på denne var der et højt jerngitter (stormgitteret), som en fjende yderligere skulle forcere for at nå op på fortdækket. Fortets kerne består af en betonstøbt bygning i to etager. Nederste etage indeholder fortets kaserne med mandskabsrum og forsyninger, mens øverste etage indeholder kanontårne, observationstårne og mellemliggende løbegange. I stueetagen er der en smal løbegang ud til fortets spids (kaldet en poterne), hvorfra der er adgang til kaponieren (en mindre skytsbunker), der udgør beskyttelse af fortets forside. Sydsiden består af 1 m tykke murværksudfyldninger og mindre massive betonvægge. I sydsiden er der i de fleste buefag vinduer med jernpladeskodder. I midterste fag er der en adgangsport af tykke jernplader. I fortets sydside er strubens facade opmuret som 1 m tykke murstensvægge med vinduer og jernskodder. Herudover er der en række skydeskår, så strubefacaden kunne beskyttes inde fra fortet. Fortet er udført i to etager med ca. 4 m høje betonhvælv i stueetagen og godt 2 m høje løbegange og 5 kanontårne, 2 observationstårne samt et forsvindingstårn til nærforsvar i øverste etage. Konstruktionerne er meget massive og er de fleste steder mellem 1,0 og 1,2 m tykke med undtagelse af kanontårnene, hvor betontykkelserne når op på næste 2 m. 5
6 Betonen fra dengang adskiller sig fra nutidens beton ved at være forholdsvis mager (dvs. begrænset cementindhold), samt ved anvendelse af store sparesten som tilslag. Til gengæld blev der gennemført en omhyggelig sammenstampning af betonen, hvilket gør kvaliteten god. Kombinationen af begrænset cementindhold og anvendelsen af sparesten betyder, at man sjældent har svindrevner i betonen. Fortets betonkonstruktioner er beskyttet af tætpakkede marksten i ca. 1 meters tykkelse, og endelig er de dækket af jord, for at sikre konstruktionen mod fjendtlige granater (se billede 10). Over fortets kanontårne har der været afdækninger af panserplader og støbejern, der har været integreret i kanonernes konstruktion. Kuppelhvælvene kunne løftes op, så man kunne skyde og observere mod nord og vest. I dag er alle kanontårn ribbet for stål og støbejern, som formodentlig har fundet anden anvendelse efter en omsmeltning. Kanonstillingerne er alle overdækket af åbne trædæk, med fri mulighed for at regnvandet kan løbe ned i kanonstillingerne. På strubefacaden (sydfacaden) findes 15 buefag, med et enkelt vindue i hvert fag. Bag skodderne findes kun få af de originale trævinduer, som er næsten 120 år gamle. Facaden indeholder desuden en stor pladejernsport i midten, to mindre pladejernsdøre i endefagene samt fire små vinduer. På billede 4 ses et udsnit af strubefacaden. Billede 3 Udsnit af strubefacaden, med den store port i midten Kaponieren til Lyngbyfortet er stadig synlig, men indgår ikke i tilstandsvurderingen. Fra kaponieren har man kunne beskytte fortets to korte voldgrave (facegrave). Se billede 2. Foran sydsidens skydeskår findes diamantgravene, hvis formål var at forhindre fjenden i at komme tæt på skydeskårene, og kaste granater eller lignende herind. Desuden fungerede gravene til opsamling af regnvand. Fra fortets dominerende tagkant er der et tagnedløb, hvor regnvand kunne ledes ned til diamantgravene. Disse grave er i dag fyldt med jord. Oprindeligt har fortet været forsynet med afvandingsrender med forbindelse til den opsamlende kloak, der har ledt spildevand og overfladevand ned ad bakken og væk fra området. På fortets sydside findes et større græsbelagt område, hvorfra man har godt overblik over fortets strubeside. Fortets udstrækning er på strubesiden ca. 108 m lang og knapt 5 m høj. Stueetagen har en dybde på ca. 17 m. På 1. sal er der en langsgående forbindelsesgang til de 5 kanontårne og 2 observationstårne. Totalhøjden fra stuegulv til tårnenes overdækninger er ca. 9 m. I stueetagen er der en ca. 35 m lang tunnel ud til fortets spids, en såkaldt poterne, hvor man passerer en observationsstilling. Fra tunnelen kunne man komme gennem en gitterlåge direkte til Kaponieren. 6
7 4. HIDTIDIGE RAPPORTER, PLANER OG RENOVE- RINGSARBEJDER Der er tidligere gennemført følgende renoveringsarbejder: 1980 Rydning af beplantningen langs fortets facade Renovering af fortets facade Nedrivning af villaen på fortdækket Indvendig oprydning og bortkørsel af efterladenskaber fra de forskellige brugere af fortet. Opsætning af en vindeltrappe til skytsetagen og fornyelse af de elektriske installationer. 5. REGISTRERING Registreringen er opdelt i udvendig og indvendig registrering. Der er udført visuel registrering uden destruktive indgreb i konstruktionen. Der er udført fotoregistrering af alle rum i fortet. Udvalgte fotos fra eftersynet findes i rapporten. Da kaponieren er beliggende på privat grund, er denne ikke omfattet af registreringen og vurderingen. I de efterfølgende afsnit er de generelle skader angivet Udvendige konstruktioner Facaden Facaderne fremstår med delvis nedbrudt puds, revner i gesimser, og med afskalninger på de skalmurede facader fra 1980, i de enkelte hvælv. Der er derudover mange synlige betonafskalninger og revner i betonkonstruktionen og facadepudsen. Overordnet er facaden dog formmæssigt intakt. På især de murede felter er der en del graffiti. Se billede 4 7. Billede 4 - Facadepuds er faldet af Billede 5 - Afskalling af nyere mursten 7
8 Billede 6 Ventilationshul og udfældninger Billede 7 Flere facader er bemalet med graffiti Forttaget Dækket over Lyngby Fort er delvist skjult under bevoksning med klippet græs, småkrat og hæk. Foran fortet vokser store træer. En stor del af hvælvene over stillingerne og løbegangene på øverste etage har synlig konstruktionsbeton og belægninger. Over kanontårne samt observationshuller, er der placeret åbne træoverdækninger, der tillader store mængder vand at trænge ned i fortet. Egentlige skotrender eller tagrender over strubefacaden findes ikke. Nedbøren på fortets sydlige halvside må derfor finde gennem jordoverfladen til de dræn der er placeret bag gesimsen og over væggene på tværs af strubefacaden i stuen. Billede 8 Overside af betonbelægning Billede 9 Betonafskalninger på tårnene På fortets overside findes fem kanontårne samt to observationstårne, hvoraf de tre midterste kanontårne er afdækket med beton og en mindre ventilationshat af forzinket stål, og de to yderste kanontårne i hver side er afdækket med åbne træriste. Alle betonbelægninger er mere eller mindre nedbrudte og kan ikke længere sikre mod vandnedtrængning til 1. sal i fortet Tagrender For dækket over hvælvene i stueetagen, som ikke er dækket af en 1. sal, er det tænkt, at det vand der trænger gennem jorddækningen samles op bag gesimsen og over tværvæggene mellem rummene i stuen, for at blive ledt til fortets forside, hvor der er et opsamlende dræn. I hvilken grad disse dræn fortsat kan bortlede vand er meget tvivlsomt. Som tegn på at disse dræn ikke længere er aktive, ses der udbredte gennemsivninger i hvælvene. Drænene ligger dybt og er meget svært tilgængelige under jorddækningen og den 1 m tykke stendækning. Se billede 10. 8
9 Sprængkappe Billede 10 Snit i fortet der viser omfangsdræn på hvælvet, der løber mod fortets forside Dræn Støttemur Støttemuren der omkranser fortet, er under kraftig nedbrydning. Der er mange store deformationer (udskridninger), revner og afskalninger. Se billede Billede 11 Afskalninger på støttemur Billede 12 Revner og deformationer 5.2. Indvendige konstruktioner Bygningskonstruktioner De indvendige konstruktioner inkl. overflader fremstår generelt nedslidte, og bærer præg af at der ikke er udført reparationer i en længere årrække. Følgende er registreret (Se desuden billede 13-16): Maling afskaller Puds sidder løst/falder ned Der er mange revner i hvælvene, hvor der flere steder er aktive udfældninger af kalk i form af stalaktitter (drypsten). Der er mange betonafskalninger Vinduerne er nedbrudte Der er ventilation fra alle rum ud mod facaden. Ventilationshullerne er delvist tilstoppede 9
10 Vand drypper ned fra loftshvælvene, og der dannes udbredte vandsøer på gulvet - især på øverste etage Billede 13 Trævindue og skodde Billede 14 Gang med frit vand på gulvet Billede 15 Loft i gang med stalakitter Billede 16 Blotlagt armering i dæk over kanontårn Installationer Der er sparsomme el- og vvs-installationer i fortet. Se billede Der er installeret belysning i det omfang der har været nødvendigt til udstillinger. I de øvrige rum og gangarealer er der meget sparsomt orienteringslys. Ved indgangen er der en nyere gruppetavle, der betjener udstillingslys og orienteringslys. Der er endvidere uvirksomme eltavler af ældre dato andre steder i fortet. Enkelte steder er der vandrør uden forbindelse til forsyning. Der er ingen opvarmning af fortet med undtagelse af en enkelt brændeovn, der er opstillet i et rum. 10
11 Billede 17 Eksisterende elinstallationer Billede 18 Eksisterende elinstallationer 6. VURDERINGER Fortets generelle vedligeholdsstand vurderes at være dårlig, og det fremgår tydeligt at der ikke er ikke udført opretnings - eller vedligeholdsarbejder over en længere årrække. Dette betyder, at udvendige og indvendige konstruktioner samt overflader fremstår nedslidte. Modsat betyder det dog ikke, at fortet er så forfaldent at der ikke kan udføres opretningsarbejder, så fortet fremadrettet kan anvendes til forskellige formål. Vurderingen skal ses i sammenhæng med at bygværket har eksisteret i 120 år. Tilstanden vil naturligvis forringes, hvis der ikke udføres afværgende arbejder og vedligeholdsarbejder. I de efterfølgende afsnit er de forskellige bygningskonstruktioner vurderet enkeltvis Udvendige konstruktioner Facaden Facaderne fremstår med en del generelle skader, såsom pudsafskalninger og afskalninger i murværksfyldningerne, der er beklædt med tynde murstensskaller omkring Det vurderes at der i årenes løb er trukket så meget vand ind i konstruktionen, at det kritiske, næsten vandmættede fugtindhold er opnået, således at selv moderat frost ødelægger de udvendige overflader af murværket. Frysningerne vil med tiden åbne revnerne yderligere mv. indtil afsprængningerne falder ned. Ydervægskonstruktionen i strubefacaden er opfugtet. Grunden til dette er den stadige tilførsel af regnvand, og fordi afvandingen fra det hvælvede dæks overside ikke længere føres væk gennem det dræn, der findes over stueetagen. Gesimsen over facaden bør løbende holdes intakt ved pletreparationer for at begrænse vandpåvirkningen af facaden mest muligt ved at lede vand ind til stendrænet bag gesimsen. Der ses på flere af fladerne revnedannelser som følge af alkalikiselreaktioner i facadepudsen, der også er tegn på, at der er sket kritisk opfugtning af betonen. Alkalikiselreaktioner er en betonsygdom der ikke kan helbredes eller udbedres. Herudover er udludning (udtræk af bindemidlet i cementholdige materialer) årsag til de registrerede nedbrydninger bag de pudsede flader, fordi saltkrystallisation og udfældninger er årsag til, at de pudsede overflader falder af, når vedhæftningen forsvinder og der sker krystallisation. 11
12 Vinduer og døre er meget nedbrudte, men kan dog, hvor de findes, fortsat fungere efter reparation og malerbehandling. Hovedporten fungerer tilfredsstillende Forttaget Den synlige del af dækket over øverste etage er direkte eksponeret for den naturlige nedbrydning, som man kan forvente af en mere end 120 år gammel beton. Dækket fremstår med mange betonafskalninger, revner, frostafsprængninger og smuldring m.v. Betonafdækningen/ forttaget er gennemfugtet som følge af mange års vandpåvirkning og vil derfor nedbrydes hurtigere og hurtigere, da overfladen på grund af nedbrydningen åbnes mere og mere. Betonbelægningerne på fortets overside er tænkt som en konstruktiv beskyttelse, der skal holde vand væk fra konstruktionerne. Det er fortsat nødvendigt at holde disse overdækninger så intakte som muligt. For betonkonstruktionen gælder de samme forhold som for facaden, nemlig at de udvendige afskalninger er opstået som følge af opfugtning, kemiske reaktioner og frost-/tøpåvirkninger. Det vurderes, at den til tider meget omfangsrige bevoksning over fortet er med til at holde på fugten, og det vurderes, at den er medvirkende til at betonen er så kraftigt under nedbrydning. Rødder fra bevoksningen vil endvidere fysisk ødelægge de tyndere belægninger, der skulle beskytte konstruktioner mod det meste vand. Over kanontårnene er der udført sikring af de ældre betondæk ved midlertidige understøtninger og overdækning med åbne trægitterriste, så man ikke falder igennem det nyere betondæk. Det anbefales at forsyne kanontårnene med nye tætte overdækninger af stålplader eller betonplader med ventilationsmulighed, som vil kunne nedbringe fugten i fortets indre Tagrender Bevoksningen bag gesimsen ved strubefacaden er medvirkende til, at vandet kun vanskeligt ledes bort fra konstruktionen og facaden. Vand, der opsamles, skal sive ned til drænet over stueetagens hvælv. Gesimsen over strubefacaden skal sikre, at regnvand ikke løber ned over facaden, men kan sive ned til drænet på langs og tværs. Det antages, at drænet har mistet en betydelig del af den oprindelige evne til at bringe vand frem til fortets forside Støttemur Støttemurene omkring fortet er i visse områder meget nedbrudte som følge af påvirkning fra det vand, der kommer fra terrænet over fortet. Det ses, at rødder fra den store bevoksningen også fysisk beskadiger støttemuren. Som ved de øvrige konstruktioner er muren også her påvirket af opfugtning og frost-/tøpåvirkninger. Støttemuren revner kraftigt, ligesom overfladerne skaller af. Terrænet over fortet giver tillige et tryk på muren, som flere steder hælder betydeligt på grund af jordtrykket. Muren er over 100 år gammel og er påvirket af den almindelige nedbrydning. Selv om datidens beton med sparesten nedsætter betonens svind, er der da også den ulempe ved sparestenene, at de ekspanderer og svinder forskelligt i forhold til den omgivende beton efter årstid og vandindhold, og derved er med til at nedbryde betonen. Det vurderes, at der visse steder er risiko for at muren kan vælte inden for nogle år. 12
13 6.2. Indvendige konstruktioner Bygningskonstruktioner Indvendigt er der mere og mindre fugtigt på vægge og hvælv, fordi der trænger vand igennem revner i hvælvene. Revnerne er opstået som følge af sammenbygning mellem forskellige støbeafsnit, partiel opbygning af mursten, revner opstået som følge af sætninger, varierende temperaturbevægelser i fortet. Herudover medfører udludningen med tiden til at åbne revnerne for yderligere nedbrydning. Vandet fra dækket vil trænge ned gennem konstruktionen og ind i rummene. Det vurderes, at hele konstruktionen er fuldt opfugtet som følge af mange års fugtpåvirkning. Dette medfører, at alt andet i fortets indre, som ikke er fuldstændigt vandfast, vil nedbrydes. Eksempler herpå er træ, el-installationer og ubeskyttet stål. En beskeden opvarmning af fortets indre og åbning af ventilationshullerne ville i en vis grad kunne holde det indre af fortet nogenlunde tørt. Opvarmningen kunne eventuelt etableres som jord til luft varmepumpeanlæg, der bruges i vinterperioden. I nogle af kanontårnene er dæklaget på undersidearmeringen faldet helt af, og dækkene er af hensyn til sikkerheden understøttet af tømmer. Visse mindre rum på øverste etage er afspærret af sikkerhedsmæssige grunde. Det vurderes, at skaderne har udviklet sig som følge af manglende afdækning, fugtpåvirkninger i almindelighed og efterfølgende frost/tø påvirkninger. Understøtningerne af tømmer skal med mellemrum kontrolleres for eventuelle svampeangreb og råd Installationer Det vurderes, at de eksisterende elinstallationer ikke kan genanvendes. Vvs-installationerne er ikke længere sluttet til, og er mest af historisk værdi. Den nyere gruppetavle vil måske dog kunne genanvendes. Kun mindre dele af den eksisterende el-installation kan genbruges fordi de ældre ikke lever op til et lovligt beskyttelses niveau. Det betyder, at etablering af nye elinstallationer er en nødvendighed, hvis rummene skal være forsynet med el fremadrettet. Det vil være nødvendigt at der installeres nye vand- og kloakinstallationer i fortet, hvis der skulle være behov for sådanne. De eksisterende gulvafløb vil næppe kunne genanvendes Samlet vurdering Samlet konkluderes det, at hovedårsagen til den ringe tilstand af fortet skyldes mange års tiltagende fugtpåvirkninger og meget beskedent vedligehold. Det ses umiddelbart, at de åbne træriste overdækninger af kanontårnene har været meget uhensigtsmæssige. Der bør som 1. prioritet udføres tætning af overdækningerne over alle kanon- og observationstårne og fortets tag, hvis det fortsatte forfald effektivt skal stoppes. Vandet skal ledes væk fra dækket, og den jordfyldte skotrende langs strubefacadens bagside skal bringes til at fungere. Dette vil medføre, at en del af bevoksningen ovenpå fortet skal holdes tilbageklippet, og en anden del skal fjernes, så det oprindelige dræn kan blotlægges og suppleres for at få en bedre virkning. En fugttætning af væggene der står mod jord, vurderes at være meget bekostelig og er derfor ikke medtaget som en mulighed. Støttemurene er så beskadigede, at de over tid bør repareres/ udskiftes i takt med at de nedbrydes yderligere. 13
14 Når dækket over øverste etage er tætnet, skal der sørges for hensigtsmæssig ventilation af rummene. Det anbefales, at de eksisterende ventilationshuller i facaden genanvendes, mens der i toppen bør udføres ventilationsåbninger i overdækningerne af tårnene. Det vil være overordentlig dyrt at frilægge hele den nederste etage af fortet for at gøre den tæt. Det bør overvejes at tætne enkelte særligt vandgivende revner, ved at injicere cementmørtel. Det vil være mest hensigtsmæssigt at ventilere om vinteren og lukke af for ventilationen om sommeren, sådan at opvarmet ventilationslufts evne til at bringe fugt ud af fortet udnyttes optimalt. Med åbne ventilationshuller om sommeren vil den varmere udeluft blot kondensere på de koldere indvendige overflader i fortet. Det er formegentligt ikke muligt at gøre hele fortets overflade helt tæt. Det skal forventes, at der vil kunne trænge vand ind, specielt ved væggenes tilslutning til gulve på jord. Tætheden vil dog blive bedre, med tætte betongulve. 7. FORSLAG TIL SIKRING AF FORTETS KONSTRUKTIONER En sikring af Lyngby Fort skal reducere vand- og fugtbelastningen betydeligt. I tillæg hertil kunne en anvendelse af fortet, der indebærer bare en beskeden opvarmning af det indre, betyde at man lettere kan holde komplekset så tørt, at nedbrydningen ville aftage mærkbart. Herunder angives en prioriteret liste for renoverings- og vedligeholdsarbejder, der foreslås igangsat. I prioriteret rækkefølge: 1. Betonbelægningerne på fortets overside skal renoveres, således at næsten al nedbør ledes væk fra oversiden til henholdsvis den jordfyldte skotrende og derfra bort fra fortet mod nord til den skovlignende bevoksning, eller i grøfter og lignende mod faskiner. Arbejdet med betonbelægningerne kan ske i 2 etaper, sådan at området direkte over fortets grove revner først belægges, og siden hen resten, når effekten har vist sig på den første del af fortets overside. Det er vigtigt, at belægningerne hænger sammen med den rette overdækning af de tidligere kanonstillinger og observationstårne. 2. Betonoverdækningerne over tårne til kanoner og observation skal sikres mod sammenstyrtning. Dette gøres enten med vandtætte betondæk eller en alternativ udformning med en kuppel af stål eller fiberbeton, som kan lede tankerne hen mod de gamle kanonstillinger. Overdækningerne kan udføres som hvælvede jernbetonplader med passende ventilationsåbninger. Det er vigtigt, at afdækningerne bliver vandtætte i sig selv og er sammenbygget vandtæt med belægningerne. Kupler af stål eller fiberbeton kan udføres som løftede overdækninger med ventilationsspalte hele vejen rundt, som vil illudere de gamle stillinger. Spalterne skal have en overløbskant, der forhindrer vandindtrængning. 3. Det foreslås, at især den jordfyldte skotrende over sydfacaden retableres med dræn til fortets nordside. Gesimsen bør pletrepareres og tætnes på oversiden for at forhindre unødig fugtbelastning af strubefacaden. Hvorvidt det er muligt at forbinde den jordfyldte rende med de forventelige to tagnedløb til de to diamantgrave bør undersøges. 4. Det anbefales at reetablere fortets naturlige ventilation fra strubefacaden og op gennem overetagen til ventilationshætterne i stillingernes overdækning. Hullerne fra kassernes enkelte buefag skal renses ud og forsynes med net, for at fugle mv. ikke igen tilstopper de oprindelige huller. Ventilationsåbningerne kan med fordel holdes åbne i den kolde del 14
15 af året, og lukkes om sommeren hvor udeluften mere vil holde fortet fugtigt end den vil have en udtørrende virkning. Lukningen kan ske med simple propper af loddet tyndplade. 5. Sikring at støttemure imod tørgraven udføres delvist ved reparation og delvist ved udskiftning. Ved reparationen skal man sikre sig, at den nødvendige stabilitet opnås. Dette gøres ved at føre støttemure tilstrækkeligt dybt i jorden, eller sørge for god forbindelse til det oprindelige fundament. Støttemuren bør inddeles i adskilte sektioner på ca. 6 m og der skal etableres gennemgående dorne i fugerne, som kan sikre et retlinjet forløb. 6. Det skal overvejes at grave ned til de groveste revner i fortkonstruktionen, for at lave en egentlig membrantætning over revnerne. Membranen skal have et forløb fra strubefacaden til den ovenliggende konstruktion af kanonstillinger og løbegange. 7. Reparation af sydfacadens pudsede og murede felter bør først igangsættes, når den jorddækkede skotrende er sikret rette funktion. Umiddelbart foreslås det at reparere murværket i vinduesbuerne først og de pudsede felter til sidst. Ved reparation af de pudsede felter skal betonunderlaget ruhugges, for at den ny puds får optimal vedhæftning. 8. Istandsættelse af vinduer og skodder vil være væsentlig for at tillade naturligt lys og luft i at komme ind i det indre af fortet. Det foreslås at holde skodderne lukkede, når fortet ikke anvendes. 9. Injicering i grove revner med cementmørtel, og i porøse områder i hvælvkonstruktionen med kompakt polyurethan (hærdeplast), bør udføres. 10. Udførelse af nye gulvbelægninger i fortets underste etage. Det foreslås at anvende teglklinker, eller simplere betonbelægninger lagt i grus. Områder med opstigende fugt kan udføres som betonstøbte gulve. 11. Indvendig istandsættelse af hvælvvægge ved afrensning af udfældninger og løstsiddende puds, oppudsning og f.eks. kalkning udføres. 12. Det anbefales, at der udføres et jordvarmeanlæg med nedgravede slager i det grønne område. Der nedgraves 600 meter jordvarmeslager, som forbindes til anlæg i fortet. Anlægget vil medføre en beskeden opvarmning af fortet, der vil være med til at sikre et mere tørt indeklima. Det mere tørre indeklima vil medføre, at nedbrydningsmekanismer stoppes, og døre, vinduer, inventar og elektriske forbindelser vil have en betydeligt længere levetid. Jordvarmeanlægget er en grøn og billig måde at hente energi til opvarmningen på. 13. Først når der efter flere år kan konstateres en udtørring af fortets indre, har det mening at etablere andre installationer og f.eks. el-installationer. 15
16 8. ØKONOMI I dette afsnit er angivet et økonomisk overslag over udgifter til tætning af dækket over fortet. Der er ikke medregnet tætning af vægge mod jord. Priserne er overslagspriser angivet i prisniveau december 2010 og er ekskl. moms. Overslagspriser for denne type arbejder er sædvanligvis afgivet med en usikkerhed på ca. 25 %. Priserne er ekskl. honorar til rådgivning. Rådgiverhonoraret udgør normalt % af håndværkerudgifterne, afhængigt af opgavens kompleksitet. Det anbefales endvidere at afsætte ca. 15 % af håndværkerudgifterne til diverse uforudselige udgifter. Aktivitet 1 Tætning af fortoversiden med betonstøbte belægninger over fortets øverste etage. Belægningerne på oversiden udføres i holdbar som armeres. Belægningerne sluttes tæt mod tårnene og fald væk fra dem mod nord og syd. 2 Støbning af nye betonoverdækninger af kanonstillinger og observationsposter med hvælvede jernbetondæk og ventilationsskakte. Overfladen afrives plant og glittes, sådan at regn løber af overfladen. 3 De jordfyldte skotrender bag strubefacaden graves op og forsynes med nyt drænmateriale og afdækning, der kan lede nedbør ud til fortets nordside under øverste etage. Der sikres afløb og tæthed fra drænet til diamantgravene. Reparation af gesims over facaden. Gesimsen repareres, hvor den har skader og sikres med en plastemulsionsbehandling, så strubefacaden ikke ad denne vej tilføres fugt. Fjernelse af løstsiddende puds og beton på strubefacaden og fjernelse af udfældninger 4 Sikring af den naturlige ventilation af fortet gennem de huller, som findes over hvert bue-hvælv i strubefacaden. Udrensning kan sandsynligvis ske ved gasflamme. I hvert hul isættes trådvæv, og der fremstilles propper til at lukke hullerne med om sommeren. 5 Sikring og udskiftning af støttemure sker som delvis udskiftning efter borthugning, hvor det ikke er muligt at udføre sædvanlige betonreparationer. Der anvendes sædvanlig beton til sådanne formål, ligesom bagsiden mod jord stryges med asfalt. I det omfang at det er bevoksningen der ødelægger støttemuren, fjernes denne. 6 Udvendig membran over grove revner, ca. 15 lbm. Der graves ned til konstruktionsoverfladen, for at frilægge de groveste revner i konstruktionen, sådan at det er muligt at fastklæbe en bitumenmembran disse steder. Det er her nødvendigt at optage den meter tykke stenbeskyttelse. Membranen klæbes på buehvælvene og op ad overetagens sydlige afslutning. 7a Reparation af sydfacadens murværk. I det omfang de tidligere opsatte teglskaller er løse og falder ned, erstattes de efter udhugning af en ½-sten med hårdtbrændte, håndstrøgne mursten og stærk mørtel. Der udhugges for nødvendigt stensforbandt med det oprindelige murværk. Pris i DKK ekskl. moms
17 Aktivitet 7b Reparation af facadens pudsede felter. I det omfang de pudsede felter er løse og dermed i fare for at falde ned, skal de udskiftes med nye udført i cementmørtel. Optimal vedhæftning er afhængig af god afrensning og udkast. 8a Istandsættelse af jernskodder vil med tiden være nødvendig, selvom tilstanden for skodderne i dag er acceptabel. Rustbeskyttelse med et rustbeskyttende malingssystem er nødvendig, og forventes at have bedre holdbarhed i takt med at vandbelastningen på fortet nedsættes. 8b Istandsættelse af eksisterende vinduer og eventuel supplering med nye vinduer, hvor den gamle ikke kan repareres. 9 Injicering af revner i hovedkonstruktionen for at tætne revner, der ved forbedring af drænene ikke lykkes at holde tørre. 10 Gulvbelægninger i nederste etage med genbrugsteglsten lagt i 3 cm grus. (f.eks. 400 m 2 ) 11 Beskeden reparation og kalkning af hvælv og vægge i en udvalgt del af fortet Pris i DKK ekskl. moms Jord til luft varmepumpeanlæg BYGGETEKNISKE ORDFORKLARINGER Polyurethan: Hærdeplast. Hærdeplast er hærdet ved en kemisk reaktion med vand, som gør materialet særdeles bestandigt mod blandt andet slid, slag og kemikalier. Injicering med cementmørtel: Udfyldning med cementmørtel. Injicering med cementmørtel kan ske uden hensyn til konstruktionens alder og vil være fint foreneligt med den gamle beton. Grove revner er egnet til injicering, som bl.a. anvendes ved ældre bygværker i massekonstruktioner. Porøse bygningsdele kan ikke injiceres med cementmørtel, her er injicering med polyurethan det bedste bud. Beton A30: A30 er en type beton. A refererer til, at betonen skal kunne bruges i aggressivt miljø, dvs. et miljø hvor der er risiko for at betonen udsættes for fugt, frost og salte. 30 refererer til trykstyrken af betonen, der i dette tilfælde kan klare tryk på 300 kg/cm 2. Kalkcementmørtel kvalitet KC 35/65: Dette er en mørteltypebetegnelse (KC 35/65 angiver blandingsforholdet mellem kalk og cement). Bitumenpap: Bitumenpap er ikke en egentlig pap, men en uorganisk kerne med bitumenasfalt på begge sider. Når pappens lægges ud, opvarmes dens underside, hvilket smelter bitumen sammen i en tæt forbindelse med betonkonstruktion. En korrekt udført membran sikrer konstruktionen mod vandindtrængen. Membraner udføres med to lag bitumenpap og beskyttelsespap, alt svejst til betonkonstruktionens yderside. Støttemure behandles derimod med en smøremembran på bagsiderne og med drænhuller i bunden, for at nedsætte fugtpåvirkningen. Denne påføres med spartel eller lignende. 17
TILSTANDSRAPPORT OG RENOVERINGSPLAN FORTUNFORTET
LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE NOVEMBER 2011 TILSTANDSRAPPORT OG RENOVERINGSPLAN FORTUNFORTET Revision A Dato 2011-11-10 Udarbejdet af Jens Brandt Kontrolleret af BTA Godkendt af Beskrivelse JBR Tilstandsrapport
Læs mereSkønsmandens erklæring
1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.
Læs mereBygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013
af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget
Læs mereByggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen
Byggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen JN ARKITEKTUR ApS, Rosengade 1, 6600 Vejen, Tlf. 22996703, Mail: lp@jnarkitektur.dk Indholdsfortegnelse OPLYSNINGER OM RAPPORTENS UDFORMNING... 3 KARAKTERSKALA...
Læs mereVedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers
Vedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers NV. Notat 1 Baggrund: På baggrund af mødet d. 27.10.2015, har vi besigtiget Randers HF & VUC beliggende på ovennævnte
Læs mereFIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund
FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand
NOTAT Projekt Eftersyn af broer på nedlagt banestrækning mellem Haderslev og Vojens Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-04-29 Til Fra Haderslev Kommune Rambøll, Thorsteinn Thorsteinsson 1. Indledning
Læs mereA/S TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT
1 NRGi Rådgivning /S TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse : Hædersdalvej 64 2650 Hvidovre Dato : 2010-08-27 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr : 16736899 Matr. nr./ejerlav 4DF / Hvidovre By, Hvidovre NRGi sagsnr.
Læs mereBygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM
Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...
Læs mereSønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.
Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949
Læs mereTilstandsregistrering, Notat NOTAT FOR BYGNINGSSYN
NOTAT FOR BYGNINGSSYN Byggesag: Dragørskolerne Emne: Bygningssyn Tilsynsdato: 16.04.2018 Bygningssyn udført af: Hussam Kaawach (HUEK), Sigurd Carlsen (JOSC) Bygningerne er navngivet med bogstaver som følgende;
Læs mere1-18 Haunstrupgård Renovering. Informationsmøde d. 5. marts
1-18 Haunstrupgård Renovering Informationsmøde d. 5. marts Forslag om renovering er fremsendt. På mødet d. 21. marts skal det besluttes om renoveringen skal igangsættes. Ekstra ordinært afdelingsmøde d.
Læs mereE/F Klerkegade 17 A og B. April E/F KLERKEGADE 17 A OG B Vedligeholdelsesrapport
E/F Klerkegade 17 A og B April 2012 E/F KLERKEGADE 17 A OG B Vedligeholdelsesrapport PROJEKT E/F Klerkegade 17 A og B Vedligeholdelsesrapport E/F Klerkegade 17 A og B Projekt nr. 205806 Dokument nr. 123965191
Læs mereSkønsmandens erklæring
8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.
Læs mereSvanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København
Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk
Læs mereEBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT
Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619
Læs mereBYGGETEKNISK-RAPPORT Skadesregistrering
Side: 1 af 8 Nebsmøllevej 70 4100 Ringsted BYGGETEKNISK-RAPPORT Skadesregistrering Stuehus Side: 2 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Baggrund 3 2. Beskrivelse af bebyggelsen 3 3. Formål 4 4. Bygningsgennemgangen
Læs mereTilstandsrapport Faaborg Museum Side 1
TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE
Læs mereE/F Gammel Ladegaard
E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts
Læs mereTilstandsrapport. Engdalsvej Brabrand
Tilstandsrapport Engdalsvej 71-73 8220 Brabrand Den 20.03.2007 Indhold 1.0 Formål side 3 2.0 Omfang 3 3.0 Vurderingsprincip 4 4.0 Kælder / fundament 5 5.0 Facade / sokkel 5 6.0 Etageadskillelse 8 7.0 Tag
Læs mereA/S TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT
1 NRGi Rådgivning /S TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse : Skelbrovej 8 2650 Hvidovre Dato : 2010-06-25 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr : 16767719 Matr. nr./ejerlav 6GG / Hvidovre By, Hvidovre NRGi sagsnr. 72427
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 11147
SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 13:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som
Læs mereBygning A (primære bygningsdele):
Adresse: Ludvig Holsteins Alle 47 Post nr. og by: 2750 Ballerup Reference: Kim Hansen Prisindikation på K2 & 3 skader Bygning A (primære bygningsdele): 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Bygningsdel:
Læs mereBygnings rapport med drift og vedligehold.
Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com
Læs mereEngstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.
Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne
Læs mereTILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT
TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Maj 2004 Eremitageparken 2800 Kgs. Lyngby Tilstandsrapport Del 1 Side 2 af 7 Indledning. Orientering. Ejendommen er opført i 1969 1970. Rapporten indeholder forslag
Læs mereVEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK
VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr.: 13013
Besigtigelsesdato: 16.05.2013 SKØNSERKLÆRING J.nr.: 13013 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsforretningen: Bilag: Datering, navn og underskrift:
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 25. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 15.00. Ejendommen:
SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 25. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 15.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig:
Læs mereTillæg til tilstandsrapport
Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE- konsulent Jacob Bulls Alle 120, 2860 Søborg 01-12- 2014 H- 14-02517- 0329 159-62988 Morten Aagesen Som sælger
Læs mereSKØNSERKLÆRING. J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 10064 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Vandret revne i sokkel mod sydvest 2. Fugtig kældervæg ved hjørne vendende mod sydvest. Fugtig kældervæg i gildestue. 3. Fugtskade
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 13114
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:
Læs mere11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING
11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 7161 Oversigt over klagepunkter: 1. Mangelfulde bærende konstruktioner i garagen plus vægge. 2. Bærende konstruktion i stue. 3a. Bærende træbjælke i etageadskillelse. 3b. Bærende
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Bygning A: 1. Manglende tilstrækkelig ventilation i tagrum og langs skråvægge og i skunkrum. 2. Taghældning over bryggers og badeværelse er mindre end
Læs mereUDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE
30/09/2019 UDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE Gamle kældervægge er ofte uisolerede og kan som følge deraf være kolde og fugtige. Ved at efterisolere kældervæggen udvendigt mindskes varmetabet fra kælderen,
Læs mereRådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening
EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 10057 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i pudslag utilstrækkelig beskrevet. 2. Fejlkonstruktion ved tagfod. 3. Problemer med afløb fra toilet. 4. Manglende
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 7129 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1.Skimmelsvampe på vægge i køkken og gangen, konstateret fugt/vand i hulmur. 2. Opfugtning af murkrone og gavl mod syd. 3.Hjørne
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 8206 Oversigt over klagepunkter: 1.Der klages over at ydervægge i tilstandsrapport er beskrevet som stænkpudset og malet murværk, hulmur i dele af bygningen og massiv murværk med
Læs mereNHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.
SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 8107 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Fugtig kældervæg mod syd. 2. Utæt hjørne i tagpap ved skorsten samt fugt i mur i stue. 3. Lyskassevange revnet
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 16026 Besigtigelsesdato: xx Ejendommen: xx Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) xx Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som den bygningssagkyndige / B.B.)
Læs mereJeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "
Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 13117
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 7227 Oversigt over klagepunkter 1. 2. 3. Vandindtrængen ved skotrende mod øst Utætheder i tagbelægningen Utætte tagrender og tagnedløb Vejret på besigtigelsestidspunktet Regnbyger
Læs mereBYGNINGSRAPPORT. Opførelses år: 1870 Om- eller tilbygget 2013 Antal etager: 1. Opførelses år: 1947 Om- eller tilbygget Antal etager: 1
BYG & LEV v/ Arkitekt M.A.A. Bjarne Lundgaard, Bragesvej 2, 8230 Åbyhøj mail@bygoglev.dk - Tlf. 8615 7877 - Fax. 8615 5084 - Bil. 2021 7877 - www.bygoglev.dk BYGNINGSRAPPORT Ejendommen. Adresse: Matr.
Læs mereNotat vedr. bygningsmæssig tilstand af toilet og minikøkken på Kulturstationen
Notat vedr. bygningsmæssig tilstand af toilet og minikøkken på Kulturstationen Adresse: Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping (Kulturstationen) Ejer: Rebild Kommune Registrering foretaget d. 13. november 2018.
Læs mereAKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.
17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for
Læs mereInfanterivej 14-32, Randers bygningssyn
Ejerforeningen Infanterivej v/ Jimmy Christiansen Infanterivej 14-32, Randers bygningssyn marts 2008 Udgivelsesdato : 6. marts 2008 Projekt : 12.8964.01 Udarbejdet : Peter Frilund Kontrolleret : Godkendt
Læs merePræstemoseskolen. M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.
Præstemoseskolen Adresse Placering M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Præstemoseskolen er bygget i 1959 og er udbygget i henholdsvis 1980 og 2010.
Læs mereAvedøre skole. Frydenhøjstien 2-6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.
Avedøre skole Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Brutto areal Benyttelse Frydenhøjstien 2-6, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Avedøre Skole er oprindelig bygget i 1960 i 3 etaper.
Læs mereHolmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.
Holmegårdsskolen Adresse Placering Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Holmegårdsskolen er opført i 1940 og 1950, og er senere tilbygget i 1961. Bygningerne
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 8102 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Ulovlige og uautoriserede el-installationer. 2. Ulovlige og uautoriserede vvs-installationer. 3. Defekt faldstamme (revnet og
Læs mereDansborgskolen. Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.
Dansborgskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Dansborgskolen er udført 1963, skolen er senere udvidet i 1997 samt i 2001 og
Læs mereVEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation
2017 VEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation Pjecen er udarbejdet af Teknologisk Institut for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Læs mereAlbertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG
Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens bolværk ANLÆGSGENNEMGANG Rekvirent Albertslund Kommune
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret
Læs mereAFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3
HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF TAGDÆKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Bebyggelsen
Læs mereTilstandsvurdering med kvalitetsbedømmelse
Esbjerg Kommune Sundhed & Omsorg - Den kommunale Boligforsyning Torvegade 74 6700 Esbjerg Tlf.: 76 16 16 16 Esbjerg Kommune Tilstandsvurdering med kvalitetsbedømmelse Gl. Vardevej Gl. Vardevej 57-71 6700
Læs mereMax Nielsen Opkærsvej 5 8381 Tilst. Byggeteknisk rapport, sagsnummer 148990
Max Nielsen Opkærsvej 5 8381 Tilst Byggeteknisk rapport, sagsnummer 148990 Der er udarbejdet byggeteknisk rapport på ejendommen Opkærsvej 5, 8381 Tilst. Der er tale om et stuehus til en landbrugsejendom
Læs mereKÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE
KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 11031
SKØNSERKLÆRING J.nr. 11031 Besigtigelse den: 6. juni 2011 kl. 15.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Klagers advokat: (I det følgende betegnet som klagers advokat) Beskikket bygningskyndig:
Læs mereNedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.
SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT
Læs mere(Bolig 14) 11.11.2014
Plan, Kælder Mål 1:100 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100
Læs mereTILSTANDSVURDERING AF TAGE EJERFORENINGEN PORCELÆNSGÅRDEN. Til Ejerforeningen Porcelænsgården. Dokumenttype Tilstandsvurdering af tage
Til Ejerforeningen Porcelænsgården Dokumenttype Tilstandsvurdering af tage Dato September 2013 TILSTANDSVURDERING AF TAGE EJERFORENINGEN PORCELÆNSGÅRDEN TILSTANDSVURDERING AF TAGE EJERFORENINGEN PORCELÆNSGÅRDEN
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 9135 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Nedbøjning og fald på gulv i stue samt nedbøjning af gulvet i gangen. 2. Stueloftet buer ved skillevæg mod gangen. 3. Vinduesparti
Læs mereBYGNINGSSYN AF FACADER xxxx
BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen
Læs mereBetonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017
Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017 Lillebæltsbroen af 1935 VD-pilotprojekt Udskiftning af kørebanebeton og sprøjtebetonreparation ved/ Christian Bugge Hansen Fagprojektleder Bygværker
Læs mereDriftbygninger Stald, og lade samt havestue er kun gennemgået i lettere omfang. Resterende bygninger ikke er gennemgået.
Lis Lange og Preben Erland Hansen Almevej 15 3230 Græsted Tlf. 48 39 24 01 Mail egemose.alme@gmail.com Helsinge, d. 07. august 2017. ALMEVEJ 15, 3230 GRÆSTED Efter anmodning fra Lis og Preben har undertegnede
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle
Læs mereETABLERING AF BADEVÆRELSER I AB-SYVEN
Bestyrelsen AB-Syven www.absyven.dk ETABLERING AF En vejledning I etablering af toilet og badeværelse udarbejdet af Bestyrelsen. I samarbejde med Byggerådgivning Danmark BADEVÆRELSER I AB-SYVEN August
Læs mereOldenborggade 7 7000 Fredericia
Oldenborggade 7 7000 Fredericia Bygningsgennemgang februar 2015 INGENIØR NE A/S CVR nr. 7801 5217 www.ingenior-ne.dk post@ingenior-ne.dk Hovedkontor Østre Havnevej 4 6700 Esbjerg Tlf. +45 7518 0111 Kolding
Læs mereDen skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.
Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs
Læs mereSkønsmandens erklæring
8014 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Der mangler aftræk fra toiletrum på 1 sal 2. Der mangler aftræk fra fyrrum 3. Der mangler radiatorer på hele 1 sal 4. Der mangler redningsåbning fra
Læs mereReferenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C
Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,
Læs mereBesigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag d. 8. marts 2012. Langgade 4, Flemløse, 5620 Glamsbjerg Matr. nr. 1m, Flemløse by, Flemløse
Besigtigelsesrapport Besigtigelse tirsdag d. 8. marts 2012 Langgade 4, Flemløse, 5620 Glamsbjerg Matr. nr. 1m, Flemløse by, Flemløse Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 14106
SKØNSERKLÆRING J.nr. 14106 Besigtigelsesdato: Mandag den 6. oktober 2014 kl. 12.30 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 8219 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Opdeling i litra 2. Klinker i vaskerum 3. Afløb i bryggers i kælder 4. Afløb i gæstetoilet i kælder 5. Skjulte rørsamlinger
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager)
SKØNSERKLÆRING Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Klagers advokat: (I det følgende betegnet som klagers advokat) Beskikket bygningskyndig:
Læs mereBudget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården III
Samlet økonomi Bemærk: Omkostninger til administrator, finansieringsomkostninger og evt. øvrige bygherreomkostninger er ikke medregnet. Alle delpriser er eksklusiv moms. Budget for diverse opgaver til
Læs mereTERKEL PEDERSEN. A/B Marina III. Marius Pedersens vej 37-47, 38-76, 4300 Holbæk. 10-årig vedligeholdelsesplan
A/B Marina III Marius Pedersens vej 7-7, 8-76, 00 Holbæk 0-årig vedligeholdelsesplan 07-06 ROSKILDEVEJ C POSTBOX 6, 00 HOLBÆK TLF. 9 90 FAX. 9 9 90 E-mail: mail@tping.dk www.tping.dk 7. September 07. Forudsætninger
Læs mereBesigtigelsen er gennemført af Flemming Sørensen fra Søren Garde Rådgivning d. 18. februar 2015.
Notat Til: Aalborg Kommune Fra: Flemming Sørensen, Søren Garde Rådgivning. Vedr. Besigtigelse af ejendommen Dokkedalvej 30, Mou, 9280 Storvorde. Dato: 12. marts 2015 Adressen blev besigtiget med henblik
Læs mereBESIGTIGELSE AF EKSIST. BYGNING
SYDDJURS KOMMUNE PLANLÆGNING BESIGTIGELSE AF EKSIST. BYGNING GRIMSHOVEDVEJ 1, HELGENÆS NOVEMBER 2010 MOGENS VESTERSKOV RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA Strandvejen 7, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 24 91 - Fax. 86
Læs mereThorvaldsensvej 71 7000 Fredericia
Thorvaldsensvej 71 7000 Fredericia Bygningsgennemgang februar 2015 INGENIØR NE A/S CVR nr. 7801 5217 www.ingenior-ne.dk post@ingenior-ne.dk Hovedkontor Østre Havnevej 4 6700 Esbjerg Tlf. +45 7518 0111
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 13093
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 Besigtigelsesdato: Torsdag den 19. september 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet
Læs mereAlmenpsykiatrisk Afdeling Augustenborg Bygningssyn, hovedrapport
Udgivelsesdato : Januar 2011 Projekt : 10.8775.02 Rev. : - Udarbejdet : AHw, VMM Kontrolleret : IDH, EBM Side 2 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 INDLEDNING 3 2 SLOTSBYGNINGER, BYGNING 10-20 SAMT 23-24 4
Læs mereTilstandsvurdering KALUNDBORG VESTBORG OG BYMUR HISTORIE SIGNIFIKANS BEVARINGSVÆRDI ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD CHA. Besøg.
Tilstandsvurdering 18-08-2016 CHA KALUNDBORG VESTBORG OG BYMUR Fr.nr. 3120:42 HISTORIE Kalundborg er ifølge Saxo anlagt af Esbern Snare omk. 1170. Vestborgen er dog sikkert kommet til senere, måske først
Læs mereDe første forslag, der også foreslås udført først, er mere detaljeret beskrevet i nedenstående.
Gudhjem Svømmehal Forslag til beskyttelse af konstruktionsdele 2009-04-25 Forslag og prioritering af reparationer I henhold til aftale har vi udarbejdet et forslag for renovering af bassinkonstruktionen
Læs mereBESKRIVELSE BYGNING 2 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 2 Tag/Tagetage: Tagbelægningen er eksisterende vingeteglsten som eftergås
Læs mereUtmaningar med nya produkter livslängd på våtrum, installationer och tätskikt. Leon Buhl, Teknologisk Institut
Utmaningar med nya produkter livslängd på våtrum, installationer och tätskikt Leon Buhl, Teknologisk Institut Agenda Krav der kan stilles til vådrums egenskaber Hvor er vådrummet kritisk Bygningskonstruktioner,
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 17001 Besigtigelse den: 6. september 2017 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede) Ansvarsforsikringsselskab:
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 14097
SKØNSERKLÆRING J.nr. 14097 Besigtigelsesdato: 2014-10-13 Mandag den 13. oktober 2014 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som
Læs mere(Bolig 26) 11.11.2014
Plan, Kælder Mål 1:100 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 22.10.2014 Plan, 1. Sal Mål 1:100 11.11.2014 Tværsnit, Princip Mål 1:100 11.11.2014 Facade mod nord Mål 1:200 11.11.2014 Facade mod syd Mål 1:200
Læs mereFørsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2
Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2 sbs rådgivning september 2015 Indholdsfortegnelse 01. Formål... 2 02. Ejendomsoplysninger... 3 03. Konklusion... 4 04. Generel information om ejendommen...
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 8045 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Bygning A 1. Revnedannelse i soklen er overset. 2. Pkt. 1.2, 1.5, 3.1, og 6.1 burde have været UN. 3. 4 alvorlige revnedannelse
Læs mereBygningsscreening af haller i Randers Kommune. Opdrag:
Vedr: Opdrag: Bygningsscreening af haller i Randers Kommune Vi har for Randers Kommune Kultur og Fritid udført en screening af nedenstående hallers generelle tilstand. Herefter har vi vurderet og prioriteret,
Læs mereSådan undgår du vand i kælderen
Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt
Læs mereUDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED
UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering
Læs mere