BILLEDER AF HØJBJERGS HISTORIE: Fra Skidenpyt til Højbjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILLEDER AF HØJBJERGS HISTORIE: Fra Skidenpyt til Højbjerg"

Transkript

1 Forord Højbjerg Bibliotek rummer en betragtelig Lokalhistorisk Samling i form af bøger, billeder, kort, båndoptagelser og ordnede og sorterede avisudklip med meget mere, der kan fortælle noget om det lokale samfund. Nogle lokalhistorisk interesserede beboere har oprettet en Støtteforening for Højbjerg Lokalhistoriske Samling, p.t. på ca. 150 medlemmer, som samles til møder og arrangementer, foredrag, besøg og vandringer i lokalområdet. Foreningen kan glæde sig over pæn tilslutning til arrangementerne, mellem 40 og 150 deltagere pr. gang. Derudover har en lille gruppe stillet sig vederlagsfrit til rådighed for biblioteket ved at være til stede i den lokalhistoriske samling nogle timer en gang om ugen (hver tirsdag mellem kl. 10 og 12 samt den første mandag i måneden mellem kl. 16 og 18) for at hjælpe med at besvare spørgsmål, vejlede besøgende ved at fremskaffe oplysninger fra kirkebøger og folketællingslister fra en svunden tid, finde billeder og kortmateriale, matrikelkort, ældre kort og meget mere samt også at gennemse og eventuelt modtage billeder og ældre fotografier af lokalhistorisk interesse, en ordning, der i de få år, den har eksisteret, tilsyneladende fungerer til manges glæde. Ordningen kom i stand på initiativ af Aksel Rasmussen, tidligere medlem af Århus byråd og endnu tidligere - før kommunesammenlægningen - af det gamle Holme-Tranbjerg Sogneråd, hvorunder Højbjerg hørte. Derudover arrangeres der på biblioteket jævnligt skiftende udstillinger fra den lokalhistoriske billedsamling. En af de ældre, aktive Højbjergborgere, der er med i dette arbejde. er den, der skriver disse linjer, og som sammen med et par medarbejdere har samlet materialet til denne bog. Jeg er ikke indfødt Højbjergborger, kun tilflytter, men har dog med min familie været bosat i området i mere end 50 år og har således personligt oplevet og taget del i den udvikling, der har præget området i den periode, da stedet ændrede sig fra "Skidenpyt" til "Højbjerg". BILLEDER AF HØJBJERGS HISTORIE: Fra Skidenpyt til Højbjerg Navnet "Højbjerg" er ikke af gammel dato i Århus-området. Der findes mindst 14 forskellige lokaliteter rundt omkring i Danmark med navnet Højbjerg - hvad der får mange nordmænd til at trække på smilebåndet - men kun et, Højbjerg ved Århus, har selvstændigt postnummer: Der er eksempelvis et kendt Højbjerg med egen sognekirke i nærheden af Rindsholm ved Viborg, men ellers er Højbjergnavnet knyttet til mindre lokaliteter. Vores Højbjerg har fået sit navn på et ikke nærmere præciseret tidspunkt først i dette århundrede. Områdets gamle navn er det lidet flatterende navn "skidenpyt" eller "Skidenpøt". Som sådan er navnet første gang anvendt som officiel betegnelse for området så tidligt som i 1658 og findes endnu så sent som i 1928 betegnet på et officielt generalstabskort (gengivet ovenfor). Det store værk "Trap, Danmark" omtaler i udgaven fra 1926 lokaliteten således: "Højbjerg - tidligere Skidenpyt". I værkets tidligere udgaver er stedet end ikke nævnt.første gang, vi i den gamle Holme- Tranbjerg Kommunes protokoller finder navnet Højbjerg noteret, er i forbindelse med kommunens udbetaling af "aldersrente", som det jo hed dengang, til beboerne, der i 1906 havde adresse "Skidenpyt", men et par år senere boede på samme adresse, men nu med "Højbjerg" som betegnelse.

2 Den store palælignende villa, nuværende Grumstolsvej nr. 13, med stor park, opført1898, nu domicil for arkitektfirmaet "Aarhus Arkitekterne", hed i sin tid "Højbjerg", og en tidligere ejer, grosserer Carl Jensen, henvender sig i 1914 til kommunen med en forespørgsel om, hvemder har pligt til at holde vejn "fra Villa Højbjerg til Hads Herreds Landevej". Grosserer Carl Jensen har, i lighed med andre velhavende tilflyttere været utilfreds med at have en adresse med et så upoetisk navn som "Skidenpyt". Men hverken de gamle protokoller fra den tidligere Holme-Tranbjerg Kommune. Århus Kommune eller Postvæsenet har kunnet give os lokalhistorisk interesserede nogen helt præcis, dokumenteret dato for navneskiftet fra Skidenpyt til Højbjerg. Men hvorfor navnet "Skidenpyt"? Den gamle Hads Herreds Landevej, som i dag officielt hedder Oddervej, var indtil begyndelsen af dette århundrede krydset af flere bække, der løb over landevejen, omkring der, hvor krydset Rosenvangs Allé og Grumstolsvej befinder sig. Et ældre, officielt generalstabskort, opmålt og signeret 1875, viser præcis, hvor bækkene krydser vejen. Disse bække kunne i perioder gøre vejen vanskelig fremkommelig, ja ligefrem ufarbar for køretøjer. Det hjalp kun lidt, at man fyldte ler, skærver og andet vejfyldningsmateriale på - det gjorde vejen højere, men blev kun til pløre og ælte. Det hjalp først, da man i begyndelsen af dette århundrede fik bygget en stenkiste under vejen og senere fik lagt vandløbene i rør.

3 Når bønderne fra Hads Herredd havde været på torvet i Århus for at afsætte deres produkter, og de - med penge på lommen - skulle vende tilbage, opstod der tit problemer. Røvere og ugerningsmænd lå på lur, og det vanskeligt passable, mudrede sted ved Skidenpyt var et oplagt sted til overfald. Den nuværende Oddervej er en delvis omlægning af den tidligere gamle Hads Herreds Landevej. Vejen havde et andet forløb end i dag - noget sydligere - men passerede dog som i dag Frederikshøj.Den derboende skovopsynsmand Niels Bech advarede: "Det er ikke godt at gå ene gennem Skidenpøtten" og talte om "onde mennesker, som vil berøve folk, hvad de fører med sig". Hestene trængte til et hvil efter den lange bakke op, og selv kunne man godt trænge til en pibe tobak. Det fik man ved "Tobaksleddet" (omtrent over for den nuværende Hestehavevej): Vejen derfra ned til Thors Mølle hedder stadig på skovens officielle kort "Tobaksvejen". Når man var nogle stykker, kunne man hjælpe hinanden gennem Skidenpyt og bedre forsvare sig mod røveriske overfald. Alligevel er der fra ældre tid talrige beretninger om overfald og udplyndring. Dette billede viser Oddervej igennem Skåde omkring Hjørneejendommen med det pompøse indgangsparti er den gamle landsbyskole i Skåde. BILLEDER AF HØJBJERGS HISTORIE : Vandmøller i Højbjerg Dette billede viser Oddervej omkring 1935, tyve år senere end fotografiet på den modsatte side. Vejen er nu blevet brolagt. Den mest vandrige af bækkene i området kom oppe fra Lyseng, der hvor nu set store idrætsanlæg ligger, og selvom man idag har lagt størstedelen af den i rør, kan man følge dens forløb. En anden bæk blev kaldt Egebækken og har givet navn til nuværende Egebæksvej. Den kom oppe fra Rørmosen (jf. nuværende Rørmosevej) og krydsede vejen ca. 100 m. østligere. En tredie bæk løb under den nuværende Nagelsvej. Her - ved den nuværende Materialgård, tidligere betegnet som "Rensningsanlægget", samledes bækkene til én, kaldet "Skambækken" dvs. "den korte bæk", den, som vi i dag oftest finder betegnet som "Varnabækken". Langs denne bæk har der i tidens løb ligget en række vandmøller, der udnyttede vandkraften fra det i tidligere tid så rigeligt strømmende vand. Øverst tæt ved landevejen lå en mølle, Skambæk Mølle, som vi ikke kender noget billede af, og som ingen nulevende kan have i erindringer om. Den blev nedrevet så tidligt som 1573 i Frederik IIs regeringstid efter kongelig ordre, da lensmanden på Aarhusgården, under hvem skoven sorterede, havde beklaget sig over ulovlig træhugst, krybsskytteri og navnlig over, at møllefolkene ødelagde det rige ørredfiskeri i bækken. Af Skambæk Mølle er der ingen spor tilbage.

4 Den næste mølle ved Skambækken ved vi betydeligt mere om, for mølledammen eksisterer endnu. Den er ganske særligt interessant, idet den var Danmarks første papirfabrik, anlagt i 1635 af bogtrykker Hans Skonning på kongelig opfordring. Papir var et kostbart materiale, som man hidtil havde måttet importere, men Christian IV var ivrig efter, at landet kunne blive selvforsynende med papir. Råmaterialet var opkradsede linnedklude. Hans Skonning fik bevilling til at opkøbe gamle klude overalt i Århus Stift. Kludene blev i en stampemølle hakkede, massen lå i længere tid i fugtig tilstand, blev mørnet, kom så igen i stampeværket, blev sønderdelt og lagt i "bøtte" (heraf betegnelsen "bøttepapir"). Møllen fungerede kun som papirfabrik i en snes år. Hans Skonning døde i 1651 under lidt mystiske omstændigheder ved et fald fra Domkirkens tårn, idet han tillige var klokker ved Århus Domkirke, og der var ingen til at føre hans arbejde på papirfabrikken videre. Møllen omtaltes i 1664 som "en papirfabrik, som er øde og bruges af ingen", men endnu mere end 100 år senere blev stedet omtalt som "papirtoften". Efter at møllen var nedbrændt, blev den genopført som stampemølle i 1780 af en møller Christian Nielsen, som også drev Thors Mølle, og efter hans død giftede enken Sidsel Pedersdatter sig med en Poul Madsen, efter hvem møllen blev kaldt "Pouls Mølle". Det navn var den kendt under helt op til vor tid, hvor mølledammen stadig på kortet bliver betegnet som "Pouls Dam". Træsnittet af Århusmaleren A. Fritz viser møllen, som den så ud i Møllen fungerede som kradsuldsmølle, der fremstillede materiale til hestedækkener, madrasser, tæpper mv. Den blev nedrevet i Den næste mølle hedder Thors Mølle. De oprindelige bygninger vides at være opført i 1637, altså på Christian IVs tid, hvor de først fungerede som krudtmølle, senere som feldberedermølle, dvs. til forarbejdning af læder og skind. I 1700-tallets begyndelse blev møllen købt af rådmand Andreas Stæhr til stampning af klæde og fik adskillige skiftende ejere.allerede i 1700-tallet var møllen et populært udflugtsmål i sommermånederne. Vi kender en beretning om, at Katedralskolens elever og lærere foretog en

5 udflugt til Thors Mølle så tidligt som i 1769 og blev beværtede med "kold køkken, vin, kaffe og koldskål". Det lyder da hyggeligt. Knap så hyggeligt har det været ved andre lejligheder, hvro der berettes om drabelige slagsmål, f.eks. 2. pinsedag For godt hundrede år siden, i 1890'erne, blev det populært at købe "vand på maskine" på Thors Mølle, som jo lige siden har været et populært udflugtsmål. De originale bygninger er efterhånden blevet erstattet af nyere og mere tidssvarende. Pudsigt nok fik stedet først så sent som i 1966 egentlig beværterbevilling. Under besættelsen var Thors Mølle en overgang beslaglagt af dn tyske værnemagt, og efter befrielsen overtog englænderne stedet, som de vist syntes vældig godt om i de fredelige, romantiske omgivelser mellem bakkerne i skoven. Kun hundrede meter længere nede ad Møllebækken lå der endnu en mølle, oprindeligt en kobbermølle, senere omdannet til stampemølle i kradsuldsfabrikationen under navnet Nymølle. Den blev nedrevet i Beliggenheden, også af mølledammen, er endnu kendelig i terrænnet. Den sidste mølle ved bækken var Varna-Møllen (billedet), så vidt vides opført i året 1592 af en Anders Possin som kornmølle. Men også den skiftede funktion, først som feldberedermølle, senere brugt til stampning af tøj og senere igen brugt i den åbenbart menget rentable kradsuldsfabrikation. Den hørte under baroiet Marselisborg og dens særprægede navn skyldes baron Christian C.N. Gersdorff, der havde gjort tjeneste som russisk officer ved fæstningen Varna ved Sortehavet. Han er også ophavsmanden til navnet Silistria (ved en anden bæk), som har navn efter en fæstning i det nuværende Bulgarien. Varna-møllen blev nedrevet i 1892 efter at have eksisteret i præcis 300 år. Man kan i dag undre sig over, at der var vand nok i Varnabækken (Skambækken) til at drive alle disse møller, og der er også beretninger om, at det i perioder kneb med vandkraften. Mølleren i kobbermøllen skal have beklaget sig over, at han måtte stemme vandet op i to døgn for at have vand nok til at drive mølleværket i et halvt døgn, ja, der skulle samles vand i en hel uge for at mølleværket med to hjul kunne holdes i drift blor én dag.

6 BILLEDER AF HØJBJERGS HISTORIE : Teglværker Landskabet i Holme-Højbjerg- Skåde er et morænelandskab med den gamle broncealderhøj Jelshøj (128 m) som Århusegnens højeste punkt. På billedet, der er taget i november 1935, er gårdejer Søren Jelsbak ved at pløje sin mark lige neden for højen. Leret i randmorænerne har erfaringsmæssigt vist sig særlig egnet til teglbrænding, og netop teglfremstilling har været områdets meget fremtrædende erhverv gennem flere hundrede år. Teglfremstilling begyndte her i landet omkring Brændt tegl var i begyndelsen et kostbart materiale, der fortrinsvis blev brugt til byggeri af kirker og herregårde. Almindelige beboelseshuse var opført af bindingsværk og lerklinede vægge på risfletning, også i byerne. Teglfremstilling kræver fint ler af en bestemt slags opslæmmet moræneler, der oftest findes i udkanten af store morænebakker fra istiden, således f.eks. i Holme Bjerges fremskudte randpartier. Selve det gamle bynavn Skåde betyder "noget der er fremskudt", f.eks. det yderste af en lang bakkekam. Navnet Skåde findes - i lidt varierende staveformer - noteret som landsbynavn her på stedet fra Det er beslægtet med andre stednavne, der også ligger ved fremspringende højdedrag som Givskud, Skodborg eller voldstedet "Skaadebakken" på øen Hjelm. Der var et stort transportproblem inden for teglværksbranchen. Leret skulle transporteres fra lergravene - fx. "Molbograven" - ad et omfattende skinnesystem. I de første mangeår på hestetrukne tipvogne, indtil motoriseringen satte ind. De færdigbrændte sten blev kørt på tungtlæssede hestevogne til Århus. Her må vi igen mindes de elendige vejforhold gennem Skidenpyt.

7 De mange mennesker i Højbjerg-Skåde området, som var beskæftiget i teglværksindustrien, udgjorde et særligt fællesskab og havde et tæt sammenhold. For udenforstående var betegnelsen teglværksarbejder en fællesbetegnelse, men for de implicerede dækkede det over mange begreber. Der var et udpræget hieraki inden for branchen, og der skelnedes mellem brændere og gravere, mellem trillerne og strygerne - hvor der var "finest" at være håndstryger - man kunne høre til ovnfolkene eller klamperne, man kunne være diskentriller eller lapdreng. Erfarne teglværksfolk har fortalt, at det havde meget lidt med økonomi at gøre - på grund af akkordordningerne tjente de "mindre fine" ofte mest. Historien om teglværkerne i Skåde begyndte omkring år 1200 og slutter helt præcis den 6. januar 1981, da Emiliedals store skorsten blev bortsprængt. Kragelund Teglværks 45 m høje skorsten blev bortsprængt 13 år tidligere, den 16. marts 1968 (billedet). På grunden, hvor dette teglværk lå, ligger nu Amtsgården.

8 Der har været mange teglbrænderier i området. De fleste dog mindre, eksempelvis et ved stranden ved Fiskerhuset ved Giberåens udløb (endnu kendeligt i terrænet), et ved Lysenggård ved nuværende L.A. Rings Vej, et ved gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, efter sin sidste ejer kaldt "Iversens Teglværk". Men til sidst var der kun de to store, industrielt drevne teglværker Kragelund Teglværk (som ses på billedet herover) og Emiliedals Teglværk. De udgjorde områdets hovederhverv, som i sæsonen fra april til ultimo oktober beskæftigede langt de fleste familier herude. Teglværksgården" ved Emiliedal Teglværk omkring Stående i vognen ses staldkarl Jørgen Jacobsen med døtrene Ellen og Asta. Teglværksgården blev drevet som landbrug, og dens marker lå øst for Oddervej, og strakte sig helt op til skoven. Der var også telefoncentral her - for enden af bygningen ud mod Oddervej. Denne længe blev revet ned, da landevejen blev udvidet. Jens Rasmussen, som var formand på teglværket, passede telefoncentralen.

9 Skåde Afholdshotel blev bygget år Det havde ikke direkte forbindelse med teglværkerne. Det blev bygget af en håndværker, der gik under navnet "Snedker-Jacob" og blev drevet det meste af tiden som decideret afholdshotel - dog ikke konsekvent. Bygningen blev nedrevet i BILLEDER AF HØJBJERGS HISTORIE : Gårde og lystgårde Det er forholdsvis få virkeligt gamle huse, der stadig er i brug i Højbjerg-området, men blandt dem er Saralystgården. Den er opført i slutningen af 1780'erne som såkaldt hovedgård under herregården og baroniet Marselisborg. Det var i en periode, hvor såkaldt "hovedgårdsdrift" kom på mode som en rentabel måde at drive større godser på. nemlig med en forpagter, der på egen regning skulle drive gården, men svare forpagterafgift til herremanden - i dette tilfælde baron Gersdorff. Forpagteren af Saralystgården havde været forvalter på Marselisborg og hed Mads Kierulf. Hans hustru havde været stuepige på herregården og hed Sara, født Brunau. Der har vi altså oprindelsen til navnet, som jo efterhånden gav navn til en hel bydel, Saralystkvarteret, til Saralystparken og meget andet med Sara. Gården bestod, da den stod færdigopført i 1795, af en grundmuret hovedbygning med to længer, hvoraf den sydlige stadig er den oprindelige, af gedigent egebindingsværk med mursten (ikke noget med lerklinet fyld her!). Bygningerne stod i det ydre næsten som i dag, blot var de stråtækte helt op i dette århundrede. Fotografiet er taget i 1906 og visr ejeren Chr. Buchtrup (i midten) og hustru Henriette omgivet af børn, familie og gårdens folk.

10 Mads Kierulf fik efterhånden ry som en meget dygtig og højt estimeret landmand med mange fine titler: han betegnes både som landsvæsenkommisær, stiftsrevisor. justitsråd og krigsråd. baron Gersdorff har sikkert med en vis misundelse set, hvor herskabeligt hans tidligere forvalter og stuepige havde indrettet sig samtidig med at han selv i et brev til kongen søger om tilladelse til at fraflytte sin gård Marselisborg med den begrundelse, at "hovedbygningerne ere uden undtagelse i høj grad brøstfældige og våningshuset næsten ubeboeligt". Saralystgården var fra starten gedigent byggeri, velbygget og veldimensioneret, opført i samme periode, som herregården Moesgårds hovedbygning, en periode, der var præget af kvalitetsbyggeri. Gården har efter Kierluffs død i 1834 haft adskillige skiftende ejere. Udstykningen af landbrugsjorden til parcelhusbyggeri begyndte i Landsforeningen for Sukkersyge drev i nogle år i 1960'erne gården som ungdomspension, fra 1981 ejes den af "Andelsforeningen Saralystgården", der driver ejendommen som en slagt bofællesskab. Hestehavegården, som ligger på Oddervej nr. 32, er i dag en herskabeligt udseende privatbolig med stor have. Den er i sin nuværende skikkelse opført så tidligt som i på en endnu ældre gårds plads - som en bindingsværksbygning med stråtag, senere ændret til tegltag. Den er på alle ældre kort omtalt som "Frederiksminde", men blev i 1924 af skovrider Bang omdøbt til "Hestehavegården", og det har været dens officielle navn siden, markeret af det smukke stykke billedskærerarbejde med et par heste, som markerer indkørslen til gården. Det gamle navn Frederiksminde siges efter traditionen at hentyde til kong Frederik VII, grundlovens giver - "Folkets kærlighed, min styrke". Men det kan ikke være rigtigt, da gamle kort viser, at gården hed Frederiksminde før Frederik VII blev født.

11 Nævnes bør også Lysenggården på L.A. Rings Vej nr. 56, oprindelig både teglværk og landbrugsejendom, som sådan drevet endnu for ca. 50 år siden, men har senere ført en omflakkende tilværelse som både møbelfabrik, biblioteksbygning, kvindeaktivitetscenter og meget mere. Den nuværende bygning er fra 1887, hvad en marmorplade ud mod vejen fortæller om. Fotografiet er taget i Et andet gammelt, stadig eksisterende hus i området er Egelund, der endnu er at se på Rosenvangs Allé nr Det er oprindelig en landbrugsejendom og senere gartneri (Larsens gartneri) og er også med på gamle, mere end 100-årlige kort. Noget helt specielt er den gamle lystgård Kragelund fra 1851, opført af teglværksmanden H.P. Heide. Stedet var oprindeligt en landbrugsejendom på ca. 60 td. land. I Heides tid blev teglbrænderiet dominerende. H.P. Heides søn, søn Rolf Wilhelm Heide, overtog gården og teglværket i 1890 og udvidede bygningerne med en herskabelig tværfløj. Kragelund var aldrig nogen herregård, men både park og bygninger havde noget herregårdsagtigt over sig.

12 I den tidligere Holme-Tranbjerg kommunes tid blev Kragelund drevet som hotel og var et populært udflugtsmål og samlingssted for de lokale beboere. Her ses et festligt dækket bord fra hotellets glansperiode i 1960'erne. Blandt andre ældre huse i Højbjerg bør også nævnes "Grumstolen", en ældre landbrugsejendom fra forrige århundrede. Her fødtes i 1874 den senere så kendte borgmester i Helsingør Peder Christensen ("Kong Peder"). Huset blev nogle år før århundredeskiftet benyttet som sommerbolig for Enrico Dalgas, hedens opdyrker, og hans familie, og efter traditionen er det dem, der har givet huset dets ejendommelige navn, vistnok hentet fra Telemarken i Norge. Ejeren af ejendommen var i 1910 Hans Holm Sørensen, hvis familie ses på billedet fra venstre Agnes Holm Sørensen, Elna Holm Sørensen, Viggo Holm Sørensen (med hesten) og i vinduet Maren Holm Sørensen, mor til de øvrige personer på billedet. Huset nedbrændte totalt natten til den 19.marts 1995, men Århus Kommune lod det genopføre, så at det i det ydre står næsten som før branden, dog nu forsynet med årstallet Det ligger idyllisk i et skovområde, hvorfra der i tidligere tid blev foretaget omfattende grusgravning, bl.a. til brug ved byens kaserner. Huset ejes af kommunen og benyttes i dag til sports- og fritidsaktiviteter..

13 Ved begyndelsen af dette århundrede blev det mere og mere almindeligt for folk med deres virke i Århus at flytte mod syd og bosætte sig i Højbjergområdet. Det havde hidtil været mondænt at slå sig ned i Risskov-området, men nu fik mange øjnene op for de muligheder, der lå i de naturskønne områder syd for Århus. En medvirkende årsag var nok, at skovområderne ved Århus Kommunes overtagelse af Marselisbog Gods i 1897 nu var offentligt tilgængelige. Højbjerg hørte dog stadig ikke under Århus, men var en del af Holme-Tranbjerg Kommune. Blandt udflytterne var en del arbejdere og funktionærer fra Aarhus Oliefabrik. På billedet (fra 1923) ses Jens og Karen Rasmussen foran deres nybyggede hus på L.A. Ringsvej (dengang kaldet Kongevej). Drengen Aksel Rasmussen, senere sognerådsmedlem, byrådsmedlem og initiativtager til Lokalhistorisk Støtteforening. Billedet giver indtryk af, hvor øde og nybyggeragtigt der endnu så ud i dette nu helt udbyggede område.

14 BILLEDER AF HØJBJERGS HISTORIE : Skåde Mark Det store område øst for den gamle landsby Skåde, som dels kaldtes "Skåde Mark", var i ældre tid, dvs. indtil år 1900, kun sparsomt bebygget. Der lå enkelte gårde - en af dem blev af ukendte grunde kaldt "Københavnergården" eller blot "København" - og der var gartnerier og huse, men specielt var bakkerne urentabel landbrugsjord. Det kuperede landskab med nærhed af de store skovstrækninger og med vid udsigt over Kattegat var meget naturskønt og attraktivt som beboelsesområde for folk med deres virke i Århus. Der fandt enkelte udflytninger sted. I 1898 fandt en større mudstykning sted med henblik på sommerbebyggelse - ikke "sommerhuse", men landsteder - ved fabrikant John Wied og læge A.H. Winge, men først da udstykningen af villakvarteret "Tårnhøj" omkring år 1900 begyndte at tage form, kom der gang i udviklingen. Grundene ejedes og udstykkedes af garver V. Flach og bødker J. Balle. Jorden udstykkedes i meget store boligparceller, og der groede et boligområde op domineret af store herskabelige villaer og landsteder - det blev eksklusivt at bo i Skåde Bakker. Det store udsigtstårn af træ, der gav navn til "Tårnhøj" eksisterer ikke mere, og i de senere mange år er de store grunde blevet yderligere opdelte og har givet plads til mange huse. Det store område, der blev kaldt Skåde Mark, er i dag fuldt udbygget. Jo, det gamle nedvurderende og af århusianere hånligt omtalte skidenpyt-kvarter har ændret karakter! De fleste af de større oprindelige huse i Skåde eksisterer endnu, omend for manges vedkommende i stærkt ændret form. Tilværelsen er blevet en anden siden de blev opført. Mange af husene var baseret på, at der blev holdt tjenestefolk, domestikker, gartner, chauffør og anden form for assistance til den daglige husførelse, og den livsform er jo blevet sjældnere i dag. Et enkelt af de store huse skal dog omtales, villa Arnak, bygget i to etager i 1899 som sommerbolig og i 1904 ombygget til helårsbolig ved arkitekt Thorkel Møller for fabrikant John Wied (i øvrigt broder til forfatteren Gustav Wied). Huset er nærmest i herregårdsstil. Grunden på 15 tønder land er senere blevet udstykket til villagrunde. I mange år var huset beboet af direktør Ludvig Wohlert og fru Gudrun Wohlert. Det store hus er i dag opdelt i ejerlejligheder. Der er stadig mange store grunde i området.

15 Før vandværket blev bygget kunne beboerne i Skåde hente vand fra "bybrønden", vippebrønden på hjørnet af Jelshøjvej og Skådevej. På dette billede fra 1916 ses fru stefania Andersen ved brønden. Det ser jo hyggeligt ud, men er nok besværligt og upraktisk. Ville vi mon ønske os de gamle tider tilbage? Det store, højtliggende villakvarter fik hurtigt vandforsyningsproblemer, og i 1914 oprettedes Skåde Bakkers Vandværk ligesom i øvrigt også det "gamle" Højbjerg havde sit eget vandværk beliggende neden for den nuværende vej Dalvangen ved spejderhytten "Kløverhytten". Omkring en af de største bakker, Kattehøj, blev der anlagt en smukt beliggende golfbane, og den og de nærliggende bakker var i sneperioder et yndet vintersportssted egnet til skiløb og kælkning. Også denne nu nedlagte golfbane er nu udstykket til villabebyggelse og golfbanen er flyttet længere sydpå i nærheden af Moesgård.

16 BILLEDER AF HØJBJERGS HISTORIE : Kvarterer i Højbjerg Velhavende borgere byggede som nævnt landsteder og herskabelige sommerboliger i Skåde Bakker fra 1898, men i Højbjerg-området begyndte en egentlig villa- og parcelhusbyggelse i årene langs det sydvendte skovbryn langs senere Nagelsvej (opkaldt efter postmester Nagel). På billedet ses tre ældre huse på Nagelsvej. Husene havde navne, først senere fik de numre: "Bøgelund", Rockhill", "Sunbright". De sidste navne leder tanken i retning af engelske garden cities. De tre afbildede huse er alle opført i Fra samme periode stammer Kildehøj og den store "Stampes Villa", det navn, den gamle Villa Højbjerg i mange år var kendt under, med en meget stor park i romantisk stil, der både rummede en norsk bjælkehytte, et kinesisk lysthus, flotte springvandsanlæg og kunstfærdige stenhøjspartier - altsammen nu forsvundet.

17 Omkring Saralystgården opstod der ved udstykning et attraktivt parcelhuskvarter for mennesker med mere beskedne boligfordringer, et kvarter, hvor mange arbejdere, funktionærer og håndværkere slog sig ned. I løbet af 1920'erne og 30'erne tog bebyggelsen rigtig fat herude, især omkring krydset Rosenvangs Allé/Oddervej. Her opførtes i 1925 Bakkehus og i 1931 Enghavehus og senere endnu Højbjergparken, og her lå det egentlige Højbjerg Centrum, med mange butikker. I 1930'erne boede der efterhånden så mange i Højbjerg, at den lokale tømrermester Thorvald Pedersen mente, at der måtte være basis for et lille lokalt biografteater. Det var i de år - før fjernsynets gennembrud - da enhver samlet forstadsbebyggelse måtte have et biografteater. Det blev til Riobiografen opført på foranledning af et lille konsortium og indviet den 15. september Riobiografen var i de første mange år et hyggeligt samlingspunkt for Højbjergbeboere. Den lagde hovedvægten på familiefilm og børnefilm. Den blev drevet af Thorvald Pedersen som et udpræget familieforetagende. Med fjernsynets og videoens gennembrud kom mange lokalbiografer i vanskeligheder, og Rio-biografen måtte holde op. Bygningen er i dag solgt til andet formål (Antroposofisk Selskab). Forinden havde huset dog spillet en afgørende rolle i Højbjergs historie som udgangspunkt for kirkesagen (se s. 34).

18 Efterhånden kom et stigende byggeri af store boligblokke til at sætte præg på Højbjergområdet. Nævnes skal Saralystparken (fra 1950'erne, billedet), Højbjergparken, bygget på den nedrevne Kjeldberggårds jorder (bedre kendt som mælkehandler Rasmus Caspersens gård) i 1943 på hjørnet af Oddervej og Kragelunds Allé, Frederiksparken, tæt ved kirken, opført i , delvis på det gamle, nedlagte mørtelværks grund, Mosegården (fra 50'erne) ved Rosenvangs Allé, Elverdalsparken fra 1960'erne, byggeriet ved Olaf Rudes Vej og Kridthøj Torv, ligeledes fra 60'erne. Navnet "Kridthøj" har formodentlig ikke spor med kridt at gøre - på gamle kort betegnes bakken som Gretbjerg. Bygherren for de fleste og største af disse byggerier var Højbjerg Andelsboligforening, oprettet i 1942 ved en stiftende generalforsamling på Hotel Kragelund. BILLEDER AF HØJBJERGS HISTORIE : Kirke og skoler I løbet af 1930'erne kom der til at bo op imod 3000 mennekser i Højbjerg-området, og der opstod klart formulerede ønsker om at få egen sognekirke med tilhørende kirkegård. Den tyske besættelse fra 1940 styrkede disse ønsker. Der blev holdt beboermøder om kirkesagen. Først på det gamle Hotel Kragelund den 2. oktober 1941, senere i dengang næsten nye Rio-biograf den 26. februar Forinden havde man taget Rio-biografen i brug til julegudstjeneste. Man fik nedsat et kirkebyggeudvalg, hvis dynamiske og initiativrige formand var fabrikant Ludvig Wohlert.

19 Der var ved byggeudvalgets møder almindeligt ønske om, at man ville have en rigtig dansk landsbykirke - ikke noget med moderne arkitektur i funkisstil her! Man udskrev ikke arkitektkonkurrence, men udvalget henvendte sig til den kendte kirkearkitekt Harald Lønborg-Jensen i fuld tillid til, at netop han kunne skabe en typisk landsbykirke, som beboerne så klart ønskede. Det strømmede ind med bidrag til opførelsen, næsten hver eneste husstand bidrog til indsamlingen, eksempelvis bidrog i samlet flok teglværksarbejderne hver især med en timeløn.man talte ligefrem om "gavernes kirke". Kirkekomiteen havde henvendt sig til daværende kronprins Frederik, den sener kong Frederik IX, og fået tilladelse til at opkalde kirken efter ham. Grundstenen blev lagt den 17. april 1943, og den første søndag i advent, den 3. december 1944, kunne kirken indvies under festlige former. Ved indvielsen var byggeudvalget trukket i stiveste puds. Her ses fra venstre sognerådsmedlem købmand Laursen, tømrermester Thorvald Pedersen, gartner M. Jensen, Bækkelund, og bankbestyrer Jürgensen. Ved Frederikskirkens 50 års jubilærum i 1994 kom pressefotograferne og ville fotografere den jubilerende kirke. En fotograf mente, at han var gået forkert: det var jo ikke en gammel, middelalderlig landsbykirke, han skulle fotografere, men en bygning på kun 50 år! Kirkekomiteens intentioner var lykkedes. I øvrigt bliver kirken flittigt brugt. Myten om "de tomme kirker" passer ikke her. Frederikskirken var i de første år annekskirke under Holme sogn, betjent af sognepræst Aage Knudsen fra Holme. Foruden

20 Fredrikskirken havde han også Tranbjerg Kirke som annekskirke. Fra 1949 blev Skåde Sogn udskilt som et selvstændigt sogn med indsættelse af egen sognepræst Orla Højsgaard, fra 20. november. I 1996 er Skåde Sogn, hvorunder Højbjerg og Saralyst er en del, et sogn på godt ni tusinde beboere. I trit med udviklingen har også skolevæsenet i Højbjergområdet ændret sig, og vi er i den situation, at alle de implicerede bygninger er bevarede, så vi kan overskue udviklingen. Det gælder den gamle landsbyskole i Skåde fra 1700-tallet, en køn og beskeden, men ganske gedigen bygning på Oddervej nr Den er i dag privatbolig. Efter mere end hundrede års brug som landsbyskole blev den i 1906 afløst af en nybygget skole lige overfor på landevejen, den stadigt eksisterende Skåde skole. Den er med tilbygninger og ændringer fulgt med tiden, men hovedbygningen er stadig den samme som den, hvor førstelærer Bispeskov og senere skoleinspektør Hans Pedersen i sin tid residerede og satte deres præg på ungdommen med fast og venlig hånd. Beboerne i Saralystkvarteret sendte deres børn til Holme skole. Da børnetallet voksede og bebyggelsen tillige flyttede sig, efterhånden som Saralystkvarteret og det centrale Højbjerg blev udbygget, blev man i løbet af 1930'erne klar over, at et stort, moderne skolebyggeri blev nødvendigt, og den 21. august 1937 blev grundstenen til Kragelundskolen nedlagt under stor højtidelighed og med megen forventning. Arkitekt var O. Sahl, og skolebyggeriet fungerede til dels som beskæftigelsesarbejde for arbejdsløse. Kragelundskolen kom godt i gang, men den 9. april 1940 begyndte den tyske besættelse af Danmark, og den kom jo til at vare 5 år. Det medførte beslaglæggelse af mange offentlige bygninger, blandt andet også af den nye skole. Da det gik hårdest til, måtte man sprede eleverne over mange tilfældige undervisningssteder, hvor man nu kunne finde plads, f.eks. måtte man inddrage forhallen til Riobiografen til klasseværelse og undervisningssted. Efter 1945 er Kragelundskolen flere gange blevet udvidet og moderniseret, og den fremtræder i dag som et stort og tidssvarende skolekompleks.

Møllerne i Marselisborgskovene

Møllerne i Marselisborgskovene Uddrag af foredrag af Børge Møller Madsen Møllerne i Marselisborgskovene langs Skambækken Varnabækken Nutidig kort over Skambækken Der har i Århusskovene gennem mange hundrede år været drevet betydelig

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS KONTEKST PLACERING FOR ET PAR HUNDRED ÅR SIDEN VAR HØRHAVEN ET MEGET AFSIDES STED FJERNT FRA AARHUS, DEN LILLE KØBSTAD VED ÅMUNDINGEN MED NOGLE FÅ TUSINDE INDBYGGERE.2 FEM KILOMETER FRA AARHUS MIDTBY FINDER

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Nr Persillekræmmeren

Nr Persillekræmmeren Nr. 30 - Persillekræmmeren - 2005 Blirup Vandmølle af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Blirup Vandmølle blev opført i 1688 som et fæste under Serridslevgård. Først som en stampemølle, dvs. en mølle,

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken Der er så kønt i Gammel Skørping. Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING Helligkorskilde, Majstang og Butikken Gammel Skørping er en landsby, der har måttet gå så grueligt meget igennem. Gennem langt

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Mønsted Lokalråd, Mønsted Idrætsforening, Mønsted Håndværker- og Handelsstandsforening En borgergruppe bestående

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i...

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i... :, Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km > ri" / >< ~('i..... a:..møllevange~o=s;."../ '.' '. J~ l, I.~ j ~' 1.', G' Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. '~

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Poul Bo Larsens udstykning... 3 Drænene... 3 Bonderupgård... 4 Sommerlaget

Læs mere

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom 2016-2 1 Siden sidst. Tirsdag den 19. januar: Foredrag på friskolen i samarbejde med Nutidens Husmødre, Foreningen Norden, Friskolen og Lokalhistorisk Forening.

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere