Listen over uønskede stoffer 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Listen over uønskede stoffer 2009"

Transkript

1 Listen over uønskede stoffer 2009 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr

2

3 Indhold FORORD 5 1 EU S KEMIKALIELOVGIVNING - DET KEMISKE UNIVERS REACH KLASSIFICERING 10 2 LÆSEVEJLEDNING 11 3 KRITERIER FOR UDVÆLGELSE KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF STOFFER TIL LOUS DEN SYSTEMATISKE UDVÆLGELSE AF STOFFER TIL LOUS EU s liste over farlige stoffer Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (Selvklassificeringslisten) EU s liste over mulige PBT-stoffer/vPvB-stoffer EU s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber Prioriterede stoffer i forhold til Vandrammedirektivet Anvendelse i Danmark DEN SUPPLERENDE UDVÆLGELSE AF STOFFER TIL LOUS Stoffer, der er under afvikling Stoffer, der kun er delvis anvendelsesbegrænset Stoffer, der er problematiske i affaldsstrømmene Stoffer, der har særlig dansk fokus Stoffer, der er problematiske for grundvandet UDVÆLGELSESKRITERIER DER ER UDGÅET I FORHOLD TIL LOUS EFFEKTLISTEN 20 4 LISTEN OVER UØNSKEDE STOFFER Alkylphenoler og alkylphenolethoxylater 21 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)- 22 Benzylchlorid 22 Biphenyl 22 Bisphenol-A 23 Bisphenol-A-diglycidylether polymer 24 Bly og blyforbindelser 24 Bor-forbindelser (klassificerede) 25 Visse bromerede flammehæmmere 27 Cadmium og cadmiumforbindelser 28 Chlorparaffiner (kort- og mellemkædede) 30 N,N-dimethylformamid 31 2,3-epoxypropylneodecanoat 31 Fluorerede drivhusgasser (HFC er, PFC er, Svovlhexafluorid) 32 Formaldehyd 32 Visse ftalater 33 n-hexan 34 1,6-hexandioldiglycidylether 34 2,2 -Iminodiethanol 35 3

4 Visse isocyanater MDI og TDI 35 Visse kobberforbindelser 36 Kviksølv og kviksølvforbindelser 36 Mangan(II)sulfat 38 Methanol 38 MTBE 38 1-Methyl-2-pyrrolidon 39 Molybdentrioxid 39 Naphthalen 40 Natrium- og calciumhypochlorit 40 Nikkel (metal) 41 Visse olie- og kulafledte stoffer 41 Organiske opløsningsmidler 42 Visse parabener (propyl- og butylparaben) til visse formål 44 Parfumestoffer 44 C.I. Pigment yellow PFOA og PFOS-forbindelser 46 Phenol 46 N -tert-butyl-n-cyclopropyl-6-(methylthio)-1,3,5-triazin-2,4-diamin 47 Trinatriumnitrilotriacetat 47 Tris(2-chlor-1-methylethyl)phosphat 48 BILAG A OVERSIGT OVER STOFFER PÅ LOUS BILAG B STOFFER PÅ EU S PRIORITERINGSLISTE OVER STOFFER, DER SKAL YDERLIGERE UNDERSØGES FOR HORMONFORSTYRRENDE EGENSKABER. 51 BILAG C KRITERIER FOR IDENTIFIKATION AF PERSISTENTE, BIOAKKUMULERENDE OG GIFTIGE STOFFER (PBT) SAMT MEGET PERSISTENTE OG MEGET BIOAKKUMULERENDE STOFFER (VPVB) 57 BILAG D STOFFER DER ER UDGÅET I FORHOLD TIL DEN TIDLIGERE LOUS 59 BILAG E NYE STOFFER PÅ LOUS BILAG F UDVÆLGELSESKRITERIER SOM ER UDGÅET 65 BILAG G OVERSÆTTELSESTABEL OVER EKSISTERENDE OG NY KLASSIFICERING 67 BILAG H FORKLARING TIL STJERNER I DEN NYE KLASSIFICERING 77 4

5 Forord Listen over Uønskede Stoffer er en signalliste Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (LOUS) er en signalliste og vejledning til virksomheder om problematiske stoffer, hvis brug på længere sigt bør reduceres eller helt stoppes. Det er op til virksomhederne selv at tage initiativ til af udskifte disse stoffer. Stoffer optages på LOUS, hvis de har en række uønskede effekter og anvendes i Danmark i større mængder. Der er et stort overlap mellem de kriterier, der ligger til grund for optagelsen på LOUS og de kriterier, som ligger til grund for optagelse på kandidatlisten under REACH. LOUS har dog et bredere sigte end kandidatlisten og sætter desuden særlig fokus på de stoffer, der anvendes i Danmark. LOUS kan dermed anvendes af de virksomheder, som ønsker at være et skridt foran samtidig med, at kandidatlisten under REACH udbygges yderligere. Når man skal udskifte et stof med et andet, bør man, ud over at undersøge om alternativet er teknisk brugbart altid sikre sig, at erstatningsstoffet er mindre miljø- og sundhedsbelastende end det oprindelige stof, også selvom det ikke optræder på LOUS. Det bør altid tilstræbes at anvende alternativer, hvis effekter er undersøgte og dokumenterede. Det er også vigtigt at være opmærksom på erstatningsstoffets eventuelle miljø- og sundhedseffekter specifikt i forhold til den nye anvendelse. Dette gælder både med hensyn til mængden af anvendte erstatningsstoffer i forhold til det oprindelige stof samt forbrugsmønstret i forhold til eksponering af arbejdstagere, forbrugere og miljøet. LOUS 2009 omfatter 40 kemiske stoffer og stofgrupper, der er dokumenteret som farlige, eller som via computermodeller er identificeret som problematiske. Det er stoffer, som lever op til en række nærmere bestemte kriterier, der er udvalgt til listen. Stofferne kan føre til meget alvorlige og længerevarende skader på sundheden eller i miljøet. For at tilpasse listen til det danske marked fremgår alene stoffer, som anvendes industrielt i større mængder i Danmark dvs. i en tonnage på over 100 tons årligt. Tallene er fra Det skal pointeres, at listen ikke er udtømmende, da ny viden, ændrede forbrugsmønstre og nye internationale initiativer hele tiden kommer til. Det gælder også ny viden, der viser, at stoffer er mindre farlige end antaget her, da en del af stofferne er udvalgt på baggrund af computermodeller (QSAR). Hvem kan bruge listen? Listen kan bruges af produktudviklere, producenter, professionelle indkøbere og andre aktører i forbindelse med miljøbevidst produktion og indkøb samt af andre, der har interesse for kemiske stoffers anvendelse i produkter. Anvendelsen af listen forudsætter dog en vis miljøfaglig og kemisk viden for at kunne vurdere stoffernes anvendelse i produkter, alternativernes egenskaber og egnethed mv. 5

6 Udarbejdelse af LOUS og Effektlisten Den første liste over uønskede stoffer udkom i Allerede på det tidspunkt blev det besluttet, at arbejdet med at overvåge og informere om de mest problematiske stoffer skulle ske løbende. Reviderede lister udkom i 2000 og Den nye og opdaterede liste fra 2009 udgives udelukkende elektronisk. I forhold til de tidligere udgaver er kriterierne for udvælgelsen af stoffer til listen ændret på enkelte områder. Det og ændrede forbrugsmønstre betyder, at en række kemiske stoffer eller stofgrupper ikke længere findes på listen. De stoffer/stofgrupper, det drejer sig om, er angivet i bilag D. Nye stoffer på listen fremgår af bilag E. Enkelte kriterier anvendes ikke længere ved den systematiske udvælgelse. Disse er angivet i bilag F. Nærmere beskrivelse af udvælgelseskriterier fremgår af afsnittet om udvælgelseskriterier. Udgangspunktet for LOUS 2009 er Miljøstyrelsens Effektliste 2009, som indeholder ca kemiske stoffer. Effektlisten indeholder stoffer, som lever op til de samme kriterier, som er fastsat for LOUS, dog uden hensyntagen til om de anvendes i Danmark eller ej. Den nye Effektliste udgives elektronisk som særskilt dokument. LOUS 2009 og Effektlisten 2009 er et øjebliksbillede, da brugen af kemikalierne hele tiden ændres og ny viden kommer til. Hvis der er uoverensstemmelse mellem LOUS og lovteksten, er det lovteksten, der gælder. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Miljøstyrelsen

7 Ordliste: Additiv brug: Anvendelsesbegrænsning: Artikel: CAS-nr.: CLP-forordningen: CMR: EINECS: Effektliste: Eksponering: Forbrugerprodukt:. QSAR: Harmoniseret Et stof som tilsættes en artikel, uden at det bindes kemisk i artiklen. Begrænsning på hvordan et givent stof må bruges. Det kan f.eks. være via et forbud, en begrænsning i tilladte koncentrationer, begrænsninger i hvilke typer af artikler stoffet må bruges i eller måden, det bruges på under produktion af kemiske produkter eller i artikler. Genstand, der under fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, som har større betydning for dens endelige funktion end dens kemiske sammensætning. Globalt identifikationsnummer for kemikalier Chemical Abstracts Service. Forkortelse for Klassificeringsforordningen Klassificering af et stof som kræftfremkaldende (Carcinogent, C), skadeligt for arveanlæggene (Mutagent M) samt for fostre og forplantningsevnen (Reproduktionstoksisk R). Klassificeringen angives i kategorien 1, 2 eller 3 afhængig af, hvor stor dokumentation der er for den pågældende effekt, hvor kategori1 er stoffer med størst dokumentation. Stoffer, der er klassificeret for de såkaldte CMR-effekter i kategori 1 og 2 er ikke tilladt i kemiske produkter til privat brug. EU s identifications-nummer system for kemiske stoffer European Inventory of Existing Commercial Chemical Substances. Miljøstyrelsens liste over stoffer, som lever op til kriterierne for udvælgelse til LOUS, uden hensyn til om stofferne anvendes i Danmark. Udsættelse for et kemisk stof enten via huden/øjne, indtagelse eller indånding samt miljøets udsættelse. Produkter (stof/blanding eller artikel) til privat brug Computerbaseret program til vurdering af kemiske stoffers egenskaber baseret på stoffet rummelige struktur samt sammenlignelighed med stoffer, hvis egenskaber er veldokumenterede. QSAR står for Quantitative Structure Activity Relationships. Stoffer, der er vurderet og klassificeret ved hjælp af QSAR-modeller, fremgår af Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer. EU s officielle klassificering af kemiske stoffer og produk 7

8 klassificering: Identifikationsnummer: Indgang: Kandidatlisten: Klassificerings- Forordningen: Listen over farlige stoffer: LOUS: ter, som er farlige for menneskers sundhed og miljøet. CAS-nr. og EINECS-nr. Stoffets navn, klassificering/mærkning og identifikationsnumre. Liste under REACH over særligt problematiske stoffer, som er kandidater til at komme ind under godkendelsesordningen under REACH. Stoffer fra kandidatlisten kan senere blive flyttet til bilag XIV. Dette bilag skal indeholde en jævnligt opdateret liste over stoffer, der kun må bruges til anvendelser, der er godkendt af myndighederne. EU s regler om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Også kaldet CLP-forordningen. Bilag VI til klassificeringsforordningen er nu Listen over farlige stoffer. EU s harmoniserede liste over klassificerede farlige stoffer. Fremgår af bilag VI til klassificeringsforordningen. Miljøstyrelsens liste over Uønskede stoffer. Listen er en signalliste til industrien over stoffer, som Miljøstyrelsen ønsker udfaset og substitueret. PBT/vPvB stoffer: Stoffer som ikke nedbrydes (Persistente), og ophobes i mennesker og dyr (Bioakkumulerbare) og er giftige (Toksiske)/meget persistente og meget bioakkumulerbare. Produktregistret: Register over industriens forbrug af farlige kemikalier i Danmark. REACH: Forordning om EU s kemikalielovgivning, der trådte i kraft 1. juli 2007 og gradvist implementeres frem til REACH står for Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals (registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier). R- og H-sætning: Risiko og faresætning. Specificerer faren ved stoffet. Selvklassificeringslisten: Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer som via computernodeller er vurderet og klassificeret ud fra deres iboende egenskaber (QSARlisten). Sikkerhedsklausul: En særlig mulighed, som EU-landene kan benytte sig af for at få en strengere klassificering af et stof, hvis det kan begrundes nationalt, at stoffet giver nogle særligt uønskede effekter, der berettiger til en supplerende klassificering. Substitution: Udskiftning af et kemisk stof med et andet, som har lignende funktion, men er mindre skadeligt for miljø og sundhed under fremstilling, brug og i affaldsfasen. 8

9 1 EU s kemikalielovgivning - Det kemiske univers 1.1 REACH REACH 1 er en ny gennemgribende forordning om EU s kemikaliepolitik, der trådte i kraft den 1. juni REACH vil være endeligt implementeret REACH står for Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals (registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier). Lovgivningen skal være med til at sikre mennesker og miljø mod skadelige påvirkninger. Producenter og importører af kemiske stoffer skal registrere stofferne i det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, hvis de produceres eller importeres fra lande uden for EU i mængder på over 1 ton årligt. Principperne i lovgivningen bygger på, at virksomhederne skal vurdere kemiske stoffer for deres sundhedsmæssige og miljømæssige risici, før de anvendes. Hvis de udgør en risiko, skal stofferne reguleres enten gennem forbud, delvis begrænsning af anvendelsen, en godkendelsesordning eller ved harmoniseret klassificering. Derudover er et af de centrale elementer i REACH at fremme udviklingen af alternative testmetoder til dyreforsøg samt at sikre det indre marked og fremme konkurrenceevne og innovation. Hjørnestenen i REACH er, at det er virksomhederne, der skal dokumentere, at et kemisk stof, de ønsker at importere, producere, markedsføre eller anvende, er sundheds- og miljømæssigt sikkert at bruge til de konkrete anvendelser. Det betyder, at der nu er tale om omvendt bevisbyrde i forhold til tidligere, hvor myndighederne skulle dokumentere et stofs farlighed, før det kunne reguleres. Der er tre frister for, hvornår producenter og importører skal registrere de kemiske stoffer, der allerede findes på markedet. Stoffer, der produceres i store mængder (over 1000 tons pr producent/importør pr år), eller stoffer, som er CMR stoffer eller er skadelige for vandmiljøet og produceres i mængder over 100 tons, skal registreres i Stoffer, der produceres/importeres i mængder over 100 tons, skal registreres i 2013, mens stoffer, der produceres/importeres i mængder over 1 ton, skal registreres i For visse fareklassificerede kemiske stoffer kræves det, at registranten udarbejder en såkaldt kemikaliesikkerhedsrapport samt eksponeringsscenarier, der vejleder kunderne om sikker brug. 1 Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) Nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF. (REACH). 9

10 Registreringskravet gælder for det enkelte kemiske stof, uanset om det produceres/importeres som et rent stof eller som en del af et kemisk produkt. Herudover skal stoffer, der tilsigtet frigives fra artikler, også registreres. Ved siden af registreringsforpligtelserne indeholder REACH, som nævnt også en godkendelsesordning. Der vil fremover løbende blive udpeget stoffer, der skal reguleres under denne ordning. Stoffer, der kommer på godkendelsesordningen, må kun bruges i anvendelser, der er godkendt af myndighederne. Virksomhederne skal ansøge om godkendelse til hver enkelt anvendelse, og i forbindelse med ansøgningen skal der redegøres for hvilke alternativer, der er til rådighed. Dermed forventes godkendelsesordningen i høj grad at fremme substitution af problematiske kemikalier. 1.2 Klassificering Klassificering er EU s systematiske metode til at angive kemiske stoffers iboende egenskaber, det vil sige stoffers fysiske egenskaber og farlighed. Farligheden angives både i forhold til menneskers sundhed og miljøet. Klassificeringen angives ved faresymboler og risikosætninger. Det er producenter eller importører, der er ansvarlig for klassificering, medmindre stoffet fremgår af EU s harmoniserede liste over farlige stoffer 2. Reglerne for klassificering og mærkning er nu overført til EU s klassificeringsforordning (også kaldet CLP-forordningen) 3, som indfører et nyt klassificeringssystem, der delvist bygger på det globale Global Hazard System (GHS). Hermed indføres en ny metode til farevurderinger af stoffer, nye klassificeringskoder, risikosætninger og faresymboler. Klassificeringsforordningens bilag VI, tabel 3 er nu Listen over farlige stoffer. Det nye klassificerings- og mærkningssystem indføres løbende indtil 1. juni Hvis du vil vide mere om EU s kemikalielovgivning, kan du læse om det på Miljøstyrelsens hjemmeside: 2 Listen over farlige stoffer er Tabel 3 i bilag VI til klassificeringsforordningen ( se fodnote 3). Indtil 20. januar 2009, har den været bilag I til direktiv nr. 548/67/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af reglerne for klassificering, emballering og mærkning af farlige stoffer, som implementeret ved bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005 af listen over farlige stoffer. 3 Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) Nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning af (EF) 1907/2006 (Klassificeringsforordningen eller CLP-forordningen). 10

11 2 Læsevejledning Kemiske stoffer på Miljøstyrelsens Liste over Uønskede stoffer 2009 (LOUS 2009) er angivet i alfabetisk rækkefølge efter deres mest anvendte navn. Nogle stoffer fremgår selvstændigt, mens andre er grupperet enten efter funktion eller kemisk stofgruppe. I bilag A findes en samlet oversigt over stofferne. Stofferne på listen er udvalgt efter et sæt nærmere beskrevne kriterier, som Miljøstyrelsen har fastsat. Listen er ikke lovgivningsmæssigt bindende, men skal opfattes som et signal til industrien om, hvilke stoffer Miljøstyrelsen vurderer, der bør fokuseres på ved substitution. Stoffer og stofgrupper er identificeret med trivialnavn, systematisk navn samt identifikationsnummer (CAS-nr. og EINECS-nr.). Desuden er stoffernes anvendelse samt klassificering efter eksisterende og nye klassificeringsregler angivet. Begge klassificeringer fremgår af EU s Liste over farlige stoffer. En oversættelsestabel mellem eksisterende og ny klassificering er vedlagt som bilag G. Forklaring til de stjerner, der er en del af den nye klassificeringsmetodik, er angivet i bilag H. Kun stoffer, der er på Listen over farlige stoffer, har en harmoniseret klassificering. Det vil sige en officiel EU-klassificering. Stoffer, der stammer fra Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af kemiske stoffer 4 (Selvklassificeringslisten) har en klassificering, der er baseret på stoffernes formodede effekter fundet ved hjælp af computerestimationsmetoder (de såkaldte QSAR-metoder). Da anvendelsen af QSAR er forbundet med en vis usikkerhed, er denne klassificering alene vejledende og altså ikke juridisk bindende. Det betyder også, at hvis der foreligger test-data, der viser, at stofferne ikke skal have den foreslåede klassificering, skal disse data anvendes i stedet. Oversættelse af den angivne klassificering af stoffer på QSAR-listen til ny klassificering skal baseres på klassificeringsforordningens bilag VII, der også findes som bilag G til LOUS. Enkelte stoffer, der hverken er på Listen over farlige stoffer eller selvklassificeringslisten, som for eksempel nogle af stofferne med særlig dansk fokus, har ingen klassificering. 4 Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering af kemiske stoffer, som bygger på computermodeller kaldet QSAR (selvklassificeringslisten) er beskrevet i Miljøprojekt nr. 1303, 2009: The Advisory list for self-classification of dangerous substances, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside Vejledende+liste+til+selvklassificering+af+farlige+stoffer/ 11

12 12 Supplerende oplysninger om stoffernes regulering inden for Miljøministeriets område samt andre relevante oplysninger er desuden angivet. Der er alene fokus på stoffernes brug i kemiske produkter eller forbrugerartikler, mens relationen til eventuel brug i fødevarer eller medicin ikke er taget i betragtning her.

13 3 Kriterier for udvælgelse 3.1 Kriterier for udvælgelse af stoffer til LOUS 2009 Stofferne på LOUS udvælges enten helt systematisk, fordi de besidder nogle klart definerede uønskede egenskaber, eller fordi der er dansk fokus på at få dem substitueret. Det første trin i den systematiske udvælgelse af stoffer til LOUS er at få klarlagt, hvilke egenskaber, der anses for at være mest problematiske og dermed uønskede og ud fra det fastsætte udvælgelseskriterierne. Miljøstyrelsens har valgt, at de principper, der ligger til grund for godkendelsesordningen i EU s kemikalieregulering, REACH, afspejles i de kriterier, der er grundlaget for udvælgelsen af stoffer til LOUS Derfor er de definitioner af meget problematiske stoffer, det vil sige de såkaldte Substances of Very High Concern (SVHC-stoffer), der anvendes i REACH også anvendt som en del af kriterierne for udvælgelse af stoffer til LOUS Ved den systematiske gennemgang udvælges derfor stoffer, som opfylder nogle klart definerede kriterier som f.eks. problematiske klassificeringer som CMR i kategori 1, 2 og 3 eller fordi de har potentielt hormonforstyrrende egenskaber. Andre stoffer, der ikke fanges ved den systematiske udvælgelse, men alligevel besidder en række uønskede effekter, kan have særlig dansk fokus, f.eks. fordi de udgør et specielt problem for drikkevandet eller i affaldsstrømmen. Miljøstyrelsen har fastsat nedenstående kriterier for udvælgelse af stoffer til LOUS 2009: Problematiske egenskaber på EU s liste over farlige stoffer Problematiske egenskaber identificeret ved computerbaserede modelberegninger på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (selvklassificeringslisten) Identificerede PBT/vPvB-stoffer i EU På EU's prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber Stoffer, der er særlig fokus på i Danmark For at opnå den bedste effekt i forhold til beskyttelse af menneskers sundhed og miljø for uønskede stoffer i Danmark, er der anvendt en tonnagegrænse for stofferne på LOUS Som udgangspunkt indeholder LOUS 2009 derfor stoffer, som anvendes i mængder på over 100 tons om året i Danmark. For stoffer, der er særlig fokus på i Danmark kan tonnagegrænsen være en anden. Forbrugstal samt anvendelsesområder er baseret på industriens egne lovpligtige indberetninger til Produktregistret, der administreres af Arbejdstilsynet. LOUS 2009 indeholder i alt 40 kemiske stoffer eller stofgrupper. 13

14 3.2 Den systematiske udvælgelse af stoffer til LOUS I de følgende afsnit gennemgås de kriterier, som Miljøstyrelsen har benyttet i den systematiske gennemgang for at finde frem til stoffer med problematiske egenskaber. Stoffer er udvalgt fra de nedenstående lister EU s liste over farlige stoffer Listen over farlige stoffer 2 indeholder en oversigt over stoffer, der i EU er vurderet og klassificeret for deres fysisk-kemiske egenskaber, deres farlighed for menneskers sundhed samt deres effekter over for miljøet. For hvert enkelt af de ca stoffer/stofgrupper, er den harmoniserede fareklassificeringen i EU angivet, herunder risikosætninger, der kort fortæller om stoffernes iboende farlige egenskaber. Miljøstyrelsen har med udgangspunkt i "Listen over farlige stoffer" valgt at koncentrere sig om de stoffer, der kan føre til meget alvorlige og længerevarende skader. Det betyder med andre ord stoffer, der kan føre til kroniske skader, eller som kan skade de kommende generationer. Det er bl.a. stoffer, der er klassificeret som CMR i kategori 1, 2 eller 3 (stoffer som kan give kræft, skade arveanlæg, fostre eller forplantningen). CMR stoffer i kategori 1 og 2 er også blandt dem, som EU udpeger som særligt problematiske i REACH, og som er omfattet af en godkendelsesordning (autorisation). Desuden har Miljøstyrelsen valgt, at stoffer, hvor der er risiko for alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning samt stoffer, som er meget giftige for vandlevende organismer, og/eller kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet, også er relevante på LOUS Tilsammen betyder det, at stoffer, der er klassificeret for en eller flere af følgende egenskaber, er relevante på LOUS: R33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug. R39 Fare for varig alvorlig skade på helbred. R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt. R45 Kan fremkalde kræft. R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader. R48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning. R49 Kan fremkalde kræft ved indånding. R50/53 Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet R58 Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i miljøet R59 Farlig for ozonlaget. R60 Kan skade forplantningsevnen. R61 Kan skade barnet under graviditeten. R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen. R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten. R64 Kan skade børn i ammeperioden. R68 Mulighed for varig skade på helbred. Af hensyn til prioriteringen af stofferne til LOUS 2009, er alene stoffer, der anvendes i en mængde på mere end 100 tons om året i Danmark, taget med. For hvert stof på LOUS er den del af klassificering, der er lever op til kriteriet for udvælgelsen til LOUS fremhævet med fed. Dette gælder også stoffer fra selvklassificeringslisten. 14

15 3.2.2 Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (Selvklassificeringslisten) Datamangel for kemiske stoffer er et stort problem bl.a. i forbindelse med vurdering af kemikaliers farlige egenskaber. Miljøstyrelsen vurderer, at der for op mod 90% af de godt stoffer eller kemiske forbindelser på EU's fortegnelse over eksisterende stoffer (EINECS) ikke findes tilstrækkelige testresultater fra dyreforsøg og lignende. Producenter/importører har en pligt til at vurdere, om de stoffer, som bringes på markedet, er farlige på baggrund af den kendte viden om stofferne. Erfaringen viser, at datamangel for kemiske stoffer gør det meget vanskeligt at opfylde denne pligt. Det forventes dog, at registreringskravene under EU's nye kemikaliereform, REACH, i høj grad vil medvirke til, at der frem mod 2018 fremlægges data for størstedelen af de kemiske stoffer, der findes på markedet. Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer 4, der er blevet til ved hjælp af computerbaserede QSAR-modeller (Quantitative Structure Activity Relationships). Modellerne er anvendt til at forudsige, hvordan stoffer skal klassificeres, da de på baggrund af oplysninger om stoffernes struktur og fysisk/kemiske egenskaber samt sammenligning med andre stoffer med kendte farlige egenskaber, kan forudsige stoffernes iboende egenskaber og dermed deres farlighed. Nøjagtigheden af de anvendte modeller ligger omkring 80%, og det betyder, at for ca. 20% af stoffer overvurderer eller undervurderer QSAR-modellerne stoffernes farlighed (falsk positive/falsk negative). Miljøstyrelsen har benyttet QSAR-modellerne på ca organiske stoffer fra EINECS, som (Q)SAR-metoderne kan bruges på (dvs. at blandt andet metal-forbindelser og stoffer, der består af flere enkeltstoffer ikke indgår). På selvklassificeringslisten er angivet vejledende klassificeringer for mere end stoffer med hensyn til følgende egenskaber: Skader på arveanlæggene Kræftfremkaldende effekt Reproduktionstoksicitet (skader på afkommet) Farlighed for vandmiljøet Akut dødelig virkning ved indtagelse Sensibiliserende virkning ved hudkontakt Til LOUS 2009 er stoffer fra selvklassificeringslisten taget med, hvis de har en vejledende klassificering for skader på arveanlæggene (Mut3;R68), kræftfremkaldende effekt (Carc 3, R40), reproduktionsskadende virkning (Rep3, R63), farlighed for vandmiljøet (N; R50/53), og hvis de anvendes i en mængde på mere end 100 tons om året i Danmark EU s liste over mulige PBT-stoffer/vPvB-stoffer I EU s kemikalielovgivning REACH, er det ikke kun CMR-stoffer i kategori 1 og 2, der kan blive omfattet af kravet om godkendelse, før de må benyttes. Det gælder også for de såkaldte PBT-stoffer (Persistente, Bioakkumulerende og 15

16 Toksiske (giftige) stoffer) og vpvb-stoffer (meget persistente og meget bioakkumulerende stoffer). Netop fordi stoffer med PBT-/vPvB-egenskaber er særligt problematiske, er de også taget med på LOUS I REACH er kriterier for PBT/vPvB-stoffer defineret 5. I den forbindelse har EU udarbejdet en liste over stoffer, som i øjeblikket anses for at have PBTeller vpvb-egenskaber 6. En kort beskrivelse af de kriterier, der afgør, om et stof har PBT- eller vpvb-egenskaber, kan ses i bilag C. EU er i gang med at revidere kriterierne, og arbejdet ventes afsluttet med udgangen af Miljøstyrelsen har valgt, at alle de stoffer, der findes på EU s liste over PBTstoffer/vPvB-stoffer kommer med på LOUS, når de anvendes i en mængde på mere end 100 tons om året i Danmark. På den måde sikres det, at der kommer øget fokus på de stoffer, der udgør et særligt problem. Det er dog vigtigt at understrege, at arbejdet med at identificere nye PBT- /vpvb-stoffer eller frikende mistænkte PBT-/vPvB-stoffer sker løbende. Det er en teknisk arbejdsgruppe under EU, der løbende vurderer nye videnskabelige testdata til afklaring af, om specifikke kemiske stoffer har PBT eller vpvb egenskaber. Det betyder, at for nogle stoffer bliver det fastlagt, at der er tale om PBT/vPvB-stoffer, mens andre stoffer bliver frikendt for PBT/vPvBegenskaber. Indtil der er truffet en afgørelse er de pågældende stoffer under mistanke for at have PBT/vPvB-egenskaber. Det vil fremgå af LOUS, hvilken status stoffet har. De PBT-/vPvB-stoffer, der er med på LOUS 2009, er alle stoffer, som på nuværende tidspunkt falder ind under EU-kriterierne. Da arbejdet med at vurdere disse stoffer er en løbende proces, kan undersøgelser af stoffernes egenskaber derfor bevirke, at et stof som i 2009 blev anset som et PBT-/vPvB-stof, ikke nødvendigvis er det i 2011, fordi ny viden har fjernet mistanken, ligesom det modsatte kan forekomme EU s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber Potentielt hormonforstyrrende stoffer, der er klassificeret for CMR-effekter i kategori 1 og 2, er omfattet af godkendelsesordningen i REACH. For andre stoffer med potentielt hormonforstyrrende egenskaber, er der mulighed for, at de optages på godkendelsesordningen efter en særlig vurdering af stoffet. Det skyldes, at der endnu ikke er udviklet internationalt accepterede testmetoder til at undersøge, om et stof har hormonforstyrrende egenskaber, og der findes derfor heller ikke fuldt standardiserede kriterier til at kunne klassificere for alle hormonforstyrrende egenskaber. På nuværende tidspunkt har arbejdet i EU med at prioritere stoffer til yderligere undersøgelse for hormonforstyrrende egenskaber, når anerkendte testmetoder er udviklet, ført til en liste med 194 stoffer. Der er stor forskel på evidensen af de data, som har ført til, at stofferne er på EU s liste 7. Listen er dy- 5 Bilag XIII til REACH angiver kriterierne for identifikation af PBT/vPvB-stoffer. 6 EU s liste over stoffer med PBT/vPvB-egenskaber: 7 EU s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber: 16

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Status på CLP. Dialogmøde d. 30/4-2012. Trine Thorup Andersen

Status på CLP. Dialogmøde d. 30/4-2012. Trine Thorup Andersen Status på CLP Dialogmøde d. 30/4-2012 Trine Thorup Andersen Overblik overgangsperioden 2010-2015 Notificering til industrilisten 3. Januar 2011 + fortløbende for nye stoffer CLP i kraft Januar 2009 CLP

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

REACH vejledning for SPT-virksomheder

REACH vejledning for SPT-virksomheder REACH vejledning for SPT-virksomheder Martine Reinhold Kildeby DHI Miljøprojekt Nr. 1251 2008 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA)

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) 1. Resume Bisphenol A (BPA) er optaget på LOUS, da stoffet i EU er klassificeret

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00129 Ref. logla Den 2. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af Tris(2-chloro-1-methylethyl)-phosphat (TCPP)

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00129 Ref. logla Den 2. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af Tris(2-chloro-1-methylethyl)-phosphat (TCPP) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00129 Ref. logla Den 2. juni 2014 Strategi for risikohåndtering af Tris(2-chloro-1-methylethyl)-phosphat (TCPP) 1. Resume TCPP anvendes primært som flammehæmmer i produktion

Læs mere

KEMIKALIER Ny mærkning og klassificering

KEMIKALIER Ny mærkning og klassificering KEMIKALIER Ny mærkning og klassificering CLP - Hvad er det, og hvad betyder det for mig? 1 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V www.i-bar.dk Medarbejdersekretariat: Vester Søgade

Læs mere

Få styr på dine forpligtelser under kemikalielovgivningen. Information til virksomheder om kemikalielovgivning ved import fra ikke-eu lande

Få styr på dine forpligtelser under kemikalielovgivningen. Information til virksomheder om kemikalielovgivning ved import fra ikke-eu lande Få styr på dine forpligtelser under kemikalielovgivningen Information til virksomheder om kemikalielovgivning ved import fra ikke-eu lande Få styr på dine forpligtelser under kemikalielovgivningen Herunder

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk)

De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) L 331/1 I (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001 om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for

Læs mere

Biocidforordningen Tema møde. August 2012

Biocidforordningen Tema møde. August 2012 Biocidforordningen Tema møde August 2012 Program 1. Velkomst 2. Ændringer fra biociddirektivet til biocidforordningen v/jørgen Larsen og Niels Bukholt 3. Spørgsmål 4. Eventuelt Status for vedtagelse af

Læs mere

Vejledning for downstreambrugere

Vejledning for downstreambrugere Vejledning for downstreambrugere Januar 2008 Vejledning om gennemførelse af REACH JURIDISK MEDDELELSE Dette dokument indeholder en vejledning om forpligtelserne i REACH-forordningen og beskriver, hvordan

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. phas Den 15. april 2015. Strategi for risikohåndtering af visse borstoffer. 1. Resume

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. phas Den 15. april 2015. Strategi for risikohåndtering af visse borstoffer. 1. Resume NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. phas Den 15. april 2015 Strategi for risikohåndtering af visse borstoffer 1. Resume Kortlægningen af bor-forbindelser omfatter 10 bor-stoffer, hvoraf borsyre og borax er langt

Læs mere

EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter

EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter Implementering i Danmark. Hvad sker der efter beslutning om optagelse eller ikke optagelse af aktivstoffer på bilag I. Michael Bjørnsen, Miljøstyrelsen

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Indledende vejledning til CLP-forordningen

Indledende vejledning til CLP-forordningen Indledende vejledning til CLP-forordningen CLP er forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering (CLP Classification, Labeling and Packaging) af stoffer og blandinger JURIDISK

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0876 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0876 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0876 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og Havmiljø J.nr. NST-049-00196 Ref. SPE/LMU/japed(dep) Den 27. marts 2012 GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPA-UDVALG Kommissionens

Læs mere

Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1)

Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1) Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1) I medfør af 8, stk. 1, 22, stk. 4, 30, stk. 2, 45, stk. 1, og 59, stk. 4, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 878

Læs mere

REACH og substitution i danske virksomheder

REACH og substitution i danske virksomheder REACH og substitution i danske virksomheder det økologiske råd Indhold Forord / English summery 3 1. De kemiske stoffers fordele og ulemper 4 2. Hvad er REACH? 7 2.1 REACH forslagets elementer 7 2.2 Hvad

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

NYHEDER OG PRESSEMEDDELELSER

NYHEDER OG PRESSEMEDDELELSER NOTAT Årsstatus 2014 Indhold: FOKUSOMRÅDER 2014 NYHEDER OG PRESSEMEDDELELSER KAMPAGNER 2014 TILSYNET MED DE GIFTIGE OG MEGET GIFTIGE STOFFER OG BLANDINGER, HERUNDER BEKÆMPELSESMIDLER INDBRETNINGER STRAFFESAGER

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Information om fastsættelse af KODENUMRE

Information om fastsættelse af KODENUMRE Information om fastsættelse af KODENUMRE Siden 1982 har der for malevarer eksisteret en bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre og en tilhørende bekendtgørelse om arbejde med kodenummerede produkter.

Læs mere

Salg af varer med kemiske stoffer

Salg af varer med kemiske stoffer Tryksag 541-643 Nyttige links echa.europa.eu/web/guest/candidate-list-table Her får I en oversigt over stoffer på kandidatlisten. www.reachhelpdesk.dk Miljøstyrelsens REACH-helpdesk et godt sted at starte,

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. ProtoxSkimmel 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden. Fabriksvej 19

Sikkerhedsdatablad. ProtoxSkimmel 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden. Fabriksvej 19 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 1608123 Leverandør: Revision: 21-12-2009 / TKO Protox aps Fabriksvej 19 Anvendelse: Middel mod

Læs mere

J k a o k b o b Maa a g COWI

J k a o k b o b Maa a g COWI Jakob Maag Jakob Maag COWI Analyse af danske styrkepositioner indenfor teknologier, der kan føre til substitution af problematiske kemikalier Jakob Maag Miljøspecialist, COWI 2 Undersøgelsen Analyse udført

Læs mere

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion.

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion. August 2013 Brugt procesudstyr og overensstemmelseserklæringer/dokumentation for overholdelse af gældende regler for fødevarekontaktmaterialer (materialer og genstande). Brugt procesudstyr omfatter produktionsmaskiner,

Læs mere

Sikkerhedsdatablad 2 231-159-6 231-171-1

Sikkerhedsdatablad 2 231-159-6 231-171-1 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PRnummer: Udarbejdet den: 07009 / ABB Erstatter den: 0706007 Anvendelse: Metallegering til fabrikation Leverandør:

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden. Punkt 2: Fareidentifikation

SIKKERHEDSDATABLAD. Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden. Punkt 2: Fareidentifikation Side: 1 Kompileringsdato: 16/10/2012 Revision: 09/01/2013 Version: 2 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: 1.2. Relevante identificerede

Læs mere

Arbejdspladsbrugsanvisning LIP Klinkevask

Arbejdspladsbrugsanvisning LIP Klinkevask Identifikation af stoffet/materialet PRnummer: 1520842 Udarbejdet den: 25012013 / HSV Arbejdspladsbrugsanvisning Internt navn: Dato sikkerhedsdatablad: 29052012 Leverandør: Lip Bygningsartikler A/S, Industrivej

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD i henhold til EU-direktiv 1907/2006 TRÆTJÆREOLIE. Side 1 af 5

SIKKERHEDSDATABLAD i henhold til EU-direktiv 1907/2006 TRÆTJÆREOLIE. Side 1 af 5 Udstedelsesdato: 29.08.2007 Revisionsdato: 29.04.2012 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Trætjæreolie PR-nr.: 2090258 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Listen over uønskede stoffer

Listen over uønskede stoffer Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 9 2000 Listen over uønskede stoffer En signalliste over kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller stoppes Indholdsfortegnesle Side 1 Forord 5 2 Læsevejledning

Læs mere

Den næste sag på dagsordenen var: 2003). Sammen med denne sag foretoges: (Fremsat 22/4 2003). Forslagene sattes til forhandling.

Den næste sag på dagsordenen var: 2003). Sammen med denne sag foretoges: (Fremsat 22/4 2003). Forslagene sattes til forhandling. Den næste sag på dagsordenen var: ) UVWHEHKDQGOLQJDIEHVOXWQLQJVIRUVODJQU% )RUVODJWLOIRONHWLQJVEHVOXWQLQJRPNODVVLILFHULQJRJXGIDVQLQJDIRJIRUEXGPRGIDUOLJH VWRIIHUVDPWRPVW\UNHOVHDILQIRUPDWLRQVLQGVDWVHQAf Nicolai

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Swarfega Heavy

SIKKERHEDSDATABLAD Swarfega Heavy Revision 20/04/2011 Erstatter dato 15/02/2011 SIKKERHEDSDATABLAD PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn Produktnr. SHD1L 1.2. Relevante

Læs mere

Find de kemiske produkter og få dem registreret En praktisk vejledning. Dansk Erhverv 24. november 2014

Find de kemiske produkter og få dem registreret En praktisk vejledning. Dansk Erhverv 24. november 2014 Find de kemiske produkter og få dem registreret En praktisk vejledning Dansk Erhverv 24. november 2014 Mette Herget Herget.dk Kemirådgivning Kemikalieregulering REACH Registrering Tilgrænsende speciallovgivning

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

Savon Sæbe. SurfaProducts Danmark, Krabbes Allé 16,6760 Ribe, Danmark. www.surfa.dk +45 22 73 15 08

Savon Sæbe. SurfaProducts Danmark, Krabbes Allé 16,6760 Ribe, Danmark. www.surfa.dk +45 22 73 15 08 Savon Sæbe 1. Identifikation af stoffet og selskabet Handelsnavn: Anvendelse: Firma Savon Sæbe Daglig rengøring SurfaProducts Danmark, Krabbes Allé 16,6760 Ribe, Danmark www.surfa.dk Service Vagttelefon

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

Temadag om arbejdsmiljø

Temadag om arbejdsmiljø Temadag om arbejdsmiljø Sydvestjysk Sygehus Arbejdsmiljøkonsulent Finn Lund Kinnberg Konsulentfunktionen for Farlige Stoffer Region Syddanmark ouh.asa.farlige.stoffer@ouh.regionsyddanmark.dk 1 Program

Læs mere

Gravide i autolakererbranchen

Gravide i autolakererbranchen Gravide i autolakererbranchen Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V www.i-bar.dk Vejledningen kan fås ved henvendelse til organisationerne og kan downloades fra www.i-bar.dk.

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader Emballage: 5kg papirsække Leverandør: Gyproc

Læs mere

REACH Sådan udarbejder du et eksponeringsscenarie

REACH Sådan udarbejder du et eksponeringsscenarie REACH Sådan udarbejder du et eksponeringsscenarie Som formulator Indhold Indledning... 2 1. Hvilke krav er der til formulatoren?... 3 2. Eksponeringsscenariet... 4 2.1 Sammenhæng mellem sikkerhedsdatablad

Læs mere

Velkommen. Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri

Velkommen. Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri Velkommen Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri Fyrværkeribrancheforeningen Etableret den 17. april 1923. Idet produktion af fyrværkeri i Danmark stort set er ophørt, er navnet ændret til Fyrværkeribrancheforeningen.

Læs mere

Arbejdspladsbrugsanvisning

Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdspladsbrugsanvisning Krav om arbejdspladsbrugsanvisning når: - Opfylder kriterier for klassificering (orange mærker) - Optaget på AT- liste over grænseværdier - Indeholder 1% af klassificeret stof

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Marie Louise Holmer Miljøstyrelsen Kemikalier Temadag om kemi og graviditet - 8. april 2011 1 Oversigt Hvorfor taler vi om hormonforstyrrende

Læs mere

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE Udstedelsesdato: 30.08.2007 Revisionsdato: 28.04.2012 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Linoliefernis m/tørrelse PR-nr.: Ikke anmeldepligtig Relevante

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Om keramik, glas og lignende til fødevarer

Om keramik, glas og lignende til fødevarer Om keramik, glas og lignende til fødevarer Om keramik, glas, porcelæn og fajance beregnet til fødevarekontakt og om de regler, der skal overholdes ved fremstilling eller salg af fx fade, skåle, kander,

Læs mere

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder KAMPAGNE - SLUTRAPPORT Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder BAGGRUND OG FORMÅL Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende markedsføring, herunder bl.a. mærkning og anprisning

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

REACH på hospitalet. Dorte Rasmussen og Anne Rathmann Pedersen, DHI. Birgit Engelund, Palle Bratholm og Annette Banke, Herlev Hospital

REACH på hospitalet. Dorte Rasmussen og Anne Rathmann Pedersen, DHI. Birgit Engelund, Palle Bratholm og Annette Banke, Herlev Hospital REACH på hospitalet Dorte Rasmussen og Anne Rathmann Pedersen, DHI Birgit Engelund, Palle Bratholm og Annette Banke, Herlev Hospital Sofie Sejerø-Olsen, Region Hovedstadens Apotek Thomas Krog og Hans Henrik

Læs mere

Metode til risikoanalyse af kemikalieinspektionens tilsynsområder. Oplæg til metode

Metode til risikoanalyse af kemikalieinspektionens tilsynsområder. Oplæg til metode Metode til risikoanalyse af kemikalieinspektionens tilsynsområder Oplæg til metode Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2011 Indhold FORORD 5 1 INTRODUKTION 7 1.1 BAGGRUND 7 1.2 ANALYSEN 8 2 RISIKOANALYSEN

Læs mere

ISOPA PRODUCT STEWARDSHIP PROGRAMMES. "Walk the Talk" DIVERSE KEMIKALIER. Det er et MUST at læse (e)sikkerhedsdatabladet fra din leverandør, fordi det

ISOPA PRODUCT STEWARDSHIP PROGRAMMES. Walk the Talk DIVERSE KEMIKALIER. Det er et MUST at læse (e)sikkerhedsdatabladet fra din leverandør, fordi det ISOPA PRODUCT STEWARDSHIP PROGRAMMES "Walk the Talk" DIVERSE KEMIKALIER Det er et MUST at læse (e)sikkerhedsdatabladet fra din leverandør, fordi det indeholder oplysninger om sikker håndtering og i tilfælde

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Bilag 1: Kemikaliestyringsbegreber - links og ordliste 56

Bilag 1: Kemikaliestyringsbegreber - links og ordliste 56 2 INDHOLDSFORTEGNELSE BILAGSFORTEGNELSE 3 1 Forord 4 1.1 Læsevejledning 5 2 Indledning 6 3 Hvad er kemikaliestyring og hvad kan den bruges til? 8 3.1 Hvem er interesseret i kemikaliestyring? 10 3.1.1 Miljømyndigheder

Læs mere

Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet

Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer DTU Fødevareinstituttet 1 Danmarks hidtil største forskningsprojekt om kemikaliers cocktaileffekter, Cocktail, har tilvejebragt

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 16-04-2008 Revision: 16-04-2008 / HBN Erstatter den:

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Deb Clear Foam Wash

SIKKERHEDSDATABLAD Deb Clear Foam Wash 6/07/2013 Erstatter dato 30/05/2013 SIKKERHEDSDATABLAD PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn Produktnr. CLR2LT, CLR250ML, CLR12LTF,

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 203-473-3 234-541-0 231-791-2

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 203-473-3 234-541-0 231-791-2 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: MST Reg. nr. 17-2. Revision: 08-07-2008 / ABB Anvendelse: Behandling af træværk mod svampe- og

Læs mere

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Materialer og genstande Nu og i fremtiden Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Indhold i præsentation - regler: hvad har vi? - regler : hvad får vi? - særligt fokus: sporbarhed egenkontrol/dokumentation

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

- 9484 Sokkelmaling Grå Droppen - 9485 Sokkelmaling Sort Droppen

- 9484 Sokkelmaling Grå Droppen - 9485 Sokkelmaling Sort Droppen DATABLAD 9484 Sokkelmaling Grå Droppen 9485 Sokkelmaling Sort Droppen Harald Nyborg A/S DK5220 Odense SØ Tlf. +45 63 95 95 00 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 23092012 SDS version: 1.0 PUNKT 1: Identifikation

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

Lovtidende A. 2009 Udgivet den 16. december 2009. Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe

Lovtidende A. 2009 Udgivet den 16. december 2009. Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe Lovtidende A 2009 Udgivet den 16. december 2009 11. december 2009. Nr. 1246. Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe I medfør af 1, stk. 2 og 3,

Læs mere

Børns sundhed er på spil Eksperter advarer om, at brugen af grænseværdier ikke beskytter børn godt nok

Børns sundhed er på spil Eksperter advarer om, at brugen af grænseværdier ikke beskytter børn godt nok Nr. 197 december 2004 Børns sundhed er på spil Eksperter advarer om, at brugen af grænseværdier ikke beskytter børn godt nok Børn særligt sårbare overfor miljøpåvirkninger > Grænseværdiers beskyttelse

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1/7 Revision: PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN

SIKKERHEDSDATABLAD. 1/7 Revision: PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1/7 PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1. Produktidentifikator CAS-nr.: 11061-68-0 EF nr.: 234-279-7 Emballage: HDPE plastflasker. 1 g, 10 g, 50 g, 100 g, 1000

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Arbejdspladsbrugsanvisning Kema SA-2000 Bremserens

Arbejdspladsbrugsanvisning Kema SA-2000 Bremserens Identifikation af stoffet/materialet PR-nummer: 1038159 Udarbejdet den: 17-10-2006 / HN Arbejdspladsbrugsanvisning Internt navn: Dato sikkerhedsdatablad: 10-11-2006 Leverandør: ITW Chemical Products Scandinavia

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om regulering af visse fluorholdige drivhusgasser 1

Udkast til Bekendtgørelse om regulering af visse fluorholdige drivhusgasser 1 Udkast til Bekendtgørelse om regulering af visse fluorholdige drivhusgasser 1 I medfør af 30, stk. 1-3, 45, stk. 1, 47 og 59, stk. 4 i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014,

Læs mere

Mærkning af produkter (BAT)

Mærkning af produkter (BAT) November 2011 Mærkning af produkter (BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler

Læs mere

Vores hjem beskyttes af Concrobium. Skimmelkontrol

Vores hjem beskyttes af Concrobium. Skimmelkontrol Vores hjem beskyttes af Concrobium Skimmelkontrol www.ecocare.dk EcoCare Ellegårdvej 18 6400 Sønderborg Danmark Tlf: +45 74 42 47 50 Fax: +45 74 42 47 86 Mobil: +45 40 21 47 87 ecocare@c.dk > afrenser

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Epoxyharpikser og Isocyanater. Velkommen

Epoxyharpikser og Isocyanater. Velkommen Velkommen Program i dag: Love, regler, bekendtgørelser og vejledninger. Hvad er Epoxy og Isocyanat? Sundhedsfare. Førstehjælp. Etiketter og faremærkning. Kodenumre ( MAL-koder). Personlige værnemidler.

Læs mere

Er der gift i dit barns pelskrave?

Er der gift i dit barns pelskrave? KEMISK PELS Er der gift i dit barns pelskrave? Indholdsfortegnelse 1. Opsummering side 6 2. Formaldehyd side 9-11 3. PAH side 12-13 4. Krom side 14-15 5. NPEO side 16-17 6. Udenlandske undersøgelser side

Læs mere

Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30.

Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Forfatter: Nina Cedergren, professor Institut for Plante og Miljøvidenskab

Læs mere

Ophør/fusioner af virksomheder (WEEE, BAT)

Ophør/fusioner af virksomheder (WEEE, BAT) November 2014 Ophør/fusioner af virksomheder (WEEE, BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Janitol Plus

SIKKERHEDSDATABLAD Janitol Plus Revision 23/01/2013 Erstatter dato 0/01/2013 SIKKERHEDSDATABLAD I henhold til forordning (EF) nr. 453/2010 PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1. Produktidentifikator

Læs mere

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

Sikkerhedsdatablad ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 Side 1/6 1 Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Produktidentifikator Artikelnummer: 701467 103108 CAS-nummer: 360-70-3 EINECS-nummer: 206-639-3 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1/10 Revision: PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN

SIKKERHEDSDATABLAD. 1/10 Revision: PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1/10 PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1. Produktidentifikator 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Revideret: 20.10.2011 Version: 03 Erstatter: Version 02 NOROTEC MANGAN

SIKKERHEDSDATABLAD Revideret: 20.10.2011 Version: 03 Erstatter: Version 02 NOROTEC MANGAN 1. Navn på præparat og firma Handelsnavn Gruppenavn Anvendelsesområde NoroTec Mangan Næringsmiddel baseret på mangan Næringsmiddel mod manganmangel til jord- og landbrug Forhandler/Importør HC Handelscenter

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. jegru Den 20. april 2015. Strategi for risikohåndtering af bifenyl

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. jegru Den 20. april 2015. Strategi for risikohåndtering af bifenyl NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. jegru Den 20. april 2015 Strategi for risikohåndtering af bifenyl 1. Resume Denne strategi vedrører bifenyl (CAS nummer 92-52-4). Bifenyl betragtes som uønsket og blev derfor

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

(a) Medmindre andet udtrykkeligt er anført, forstås i dette dokument ved:

(a) Medmindre andet udtrykkeligt er anført, forstås i dette dokument ved: VILKÅR OG BETINGELSER FOR BRUG OG DRIFT AF REACH-IT LÆS OMHYGGELIGT FØLGENDE VILKÅR OG BETINGELSER FOR ANVENDELSEN AF REACH-IT, INDEN REACH-IT TAGES I BRUG. KLIK PÅ "ACCEPTER" FOR AT ACCEPTERE VILKÅRENE.

Læs mere

Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer?

Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? 26 MILJØ Verden omkring os, vores mad og vi selv består af kemikalier. Nogle af disse kemikalier er reguleret af lovgivningen, andre er ikke, og baggrunden for dette virker ikke altid helt logisk. Forfatteren

Læs mere

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC Side 1/5 1 Identifikation af kemisk produkt og af virksomhed Pr.nr.: 1534726 Anvendelsesområde: Professionel køkkenhygiejne. Producent/Leverandør: JohnsonDiversey, Teglbuen 10, 2990 Nivå Hjemmeside: www.johnsondiversey.dk

Læs mere

Dokument nummer : 16-3924-4 Udgivelsesdato : 01/07/2009 Version : 9,01 Erstatter dato : 15/04/2009

Dokument nummer : 16-3924-4 Udgivelsesdato : 01/07/2009 Version : 9,01 Erstatter dato : 15/04/2009 3M a/s Fabriksparken 15 2600 Glostrup Tlf (8-16): 43 48 01 00 åbningstid : 21 26 97 29 E-mail: dkmiljo@mmm.com Udenfor normal ================================================================ Leverandørbrugsanvisning

Læs mere