Listen over uønskede stoffer 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Listen over uønskede stoffer 2009"

Transkript

1 Listen over uønskede stoffer 2009 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr

2

3 Indhold FORORD 5 1 EU S KEMIKALIELOVGIVNING - DET KEMISKE UNIVERS REACH KLASSIFICERING 10 2 LÆSEVEJLEDNING 11 3 KRITERIER FOR UDVÆLGELSE KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF STOFFER TIL LOUS DEN SYSTEMATISKE UDVÆLGELSE AF STOFFER TIL LOUS EU s liste over farlige stoffer Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (Selvklassificeringslisten) EU s liste over mulige PBT-stoffer/vPvB-stoffer EU s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber Prioriterede stoffer i forhold til Vandrammedirektivet Anvendelse i Danmark DEN SUPPLERENDE UDVÆLGELSE AF STOFFER TIL LOUS Stoffer, der er under afvikling Stoffer, der kun er delvis anvendelsesbegrænset Stoffer, der er problematiske i affaldsstrømmene Stoffer, der har særlig dansk fokus Stoffer, der er problematiske for grundvandet UDVÆLGELSESKRITERIER DER ER UDGÅET I FORHOLD TIL LOUS EFFEKTLISTEN 20 4 LISTEN OVER UØNSKEDE STOFFER Alkylphenoler og alkylphenolethoxylater 21 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)- 22 Benzylchlorid 22 Biphenyl 22 Bisphenol-A 23 Bisphenol-A-diglycidylether polymer 24 Bly og blyforbindelser 24 Bor-forbindelser (klassificerede) 25 Visse bromerede flammehæmmere 27 Cadmium og cadmiumforbindelser 28 Chlorparaffiner (kort- og mellemkædede) 30 N,N-dimethylformamid 31 2,3-epoxypropylneodecanoat 31 Fluorerede drivhusgasser (HFC er, PFC er, Svovlhexafluorid) 32 Formaldehyd 32 Visse ftalater 33 n-hexan 34 1,6-hexandioldiglycidylether 34 2,2 -Iminodiethanol 35 3

4 Visse isocyanater MDI og TDI 35 Visse kobberforbindelser 36 Kviksølv og kviksølvforbindelser 36 Mangan(II)sulfat 38 Methanol 38 MTBE 38 1-Methyl-2-pyrrolidon 39 Molybdentrioxid 39 Naphthalen 40 Natrium- og calciumhypochlorit 40 Nikkel (metal) 41 Visse olie- og kulafledte stoffer 41 Organiske opløsningsmidler 42 Visse parabener (propyl- og butylparaben) til visse formål 44 Parfumestoffer 44 C.I. Pigment yellow PFOA og PFOS-forbindelser 46 Phenol 46 N -tert-butyl-n-cyclopropyl-6-(methylthio)-1,3,5-triazin-2,4-diamin 47 Trinatriumnitrilotriacetat 47 Tris(2-chlor-1-methylethyl)phosphat 48 BILAG A OVERSIGT OVER STOFFER PÅ LOUS BILAG B STOFFER PÅ EU S PRIORITERINGSLISTE OVER STOFFER, DER SKAL YDERLIGERE UNDERSØGES FOR HORMONFORSTYRRENDE EGENSKABER. 51 BILAG C KRITERIER FOR IDENTIFIKATION AF PERSISTENTE, BIOAKKUMULERENDE OG GIFTIGE STOFFER (PBT) SAMT MEGET PERSISTENTE OG MEGET BIOAKKUMULERENDE STOFFER (VPVB) 57 BILAG D STOFFER DER ER UDGÅET I FORHOLD TIL DEN TIDLIGERE LOUS 59 BILAG E NYE STOFFER PÅ LOUS BILAG F UDVÆLGELSESKRITERIER SOM ER UDGÅET 65 BILAG G OVERSÆTTELSESTABEL OVER EKSISTERENDE OG NY KLASSIFICERING 67 BILAG H FORKLARING TIL STJERNER I DEN NYE KLASSIFICERING 77 4

5 Forord Listen over Uønskede Stoffer er en signalliste Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (LOUS) er en signalliste og vejledning til virksomheder om problematiske stoffer, hvis brug på længere sigt bør reduceres eller helt stoppes. Det er op til virksomhederne selv at tage initiativ til af udskifte disse stoffer. Stoffer optages på LOUS, hvis de har en række uønskede effekter og anvendes i Danmark i større mængder. Der er et stort overlap mellem de kriterier, der ligger til grund for optagelsen på LOUS og de kriterier, som ligger til grund for optagelse på kandidatlisten under REACH. LOUS har dog et bredere sigte end kandidatlisten og sætter desuden særlig fokus på de stoffer, der anvendes i Danmark. LOUS kan dermed anvendes af de virksomheder, som ønsker at være et skridt foran samtidig med, at kandidatlisten under REACH udbygges yderligere. Når man skal udskifte et stof med et andet, bør man, ud over at undersøge om alternativet er teknisk brugbart altid sikre sig, at erstatningsstoffet er mindre miljø- og sundhedsbelastende end det oprindelige stof, også selvom det ikke optræder på LOUS. Det bør altid tilstræbes at anvende alternativer, hvis effekter er undersøgte og dokumenterede. Det er også vigtigt at være opmærksom på erstatningsstoffets eventuelle miljø- og sundhedseffekter specifikt i forhold til den nye anvendelse. Dette gælder både med hensyn til mængden af anvendte erstatningsstoffer i forhold til det oprindelige stof samt forbrugsmønstret i forhold til eksponering af arbejdstagere, forbrugere og miljøet. LOUS 2009 omfatter 40 kemiske stoffer og stofgrupper, der er dokumenteret som farlige, eller som via computermodeller er identificeret som problematiske. Det er stoffer, som lever op til en række nærmere bestemte kriterier, der er udvalgt til listen. Stofferne kan føre til meget alvorlige og længerevarende skader på sundheden eller i miljøet. For at tilpasse listen til det danske marked fremgår alene stoffer, som anvendes industrielt i større mængder i Danmark dvs. i en tonnage på over 100 tons årligt. Tallene er fra Det skal pointeres, at listen ikke er udtømmende, da ny viden, ændrede forbrugsmønstre og nye internationale initiativer hele tiden kommer til. Det gælder også ny viden, der viser, at stoffer er mindre farlige end antaget her, da en del af stofferne er udvalgt på baggrund af computermodeller (QSAR). Hvem kan bruge listen? Listen kan bruges af produktudviklere, producenter, professionelle indkøbere og andre aktører i forbindelse med miljøbevidst produktion og indkøb samt af andre, der har interesse for kemiske stoffers anvendelse i produkter. Anvendelsen af listen forudsætter dog en vis miljøfaglig og kemisk viden for at kunne vurdere stoffernes anvendelse i produkter, alternativernes egenskaber og egnethed mv. 5

6 Udarbejdelse af LOUS og Effektlisten Den første liste over uønskede stoffer udkom i Allerede på det tidspunkt blev det besluttet, at arbejdet med at overvåge og informere om de mest problematiske stoffer skulle ske løbende. Reviderede lister udkom i 2000 og Den nye og opdaterede liste fra 2009 udgives udelukkende elektronisk. I forhold til de tidligere udgaver er kriterierne for udvælgelsen af stoffer til listen ændret på enkelte områder. Det og ændrede forbrugsmønstre betyder, at en række kemiske stoffer eller stofgrupper ikke længere findes på listen. De stoffer/stofgrupper, det drejer sig om, er angivet i bilag D. Nye stoffer på listen fremgår af bilag E. Enkelte kriterier anvendes ikke længere ved den systematiske udvælgelse. Disse er angivet i bilag F. Nærmere beskrivelse af udvælgelseskriterier fremgår af afsnittet om udvælgelseskriterier. Udgangspunktet for LOUS 2009 er Miljøstyrelsens Effektliste 2009, som indeholder ca kemiske stoffer. Effektlisten indeholder stoffer, som lever op til de samme kriterier, som er fastsat for LOUS, dog uden hensyntagen til om de anvendes i Danmark eller ej. Den nye Effektliste udgives elektronisk som særskilt dokument. LOUS 2009 og Effektlisten 2009 er et øjebliksbillede, da brugen af kemikalierne hele tiden ændres og ny viden kommer til. Hvis der er uoverensstemmelse mellem LOUS og lovteksten, er det lovteksten, der gælder. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Miljøstyrelsen

7 Ordliste: Additiv brug: Anvendelsesbegrænsning: Artikel: CAS-nr.: CLP-forordningen: CMR: EINECS: Effektliste: Eksponering: Forbrugerprodukt:. QSAR: Harmoniseret Et stof som tilsættes en artikel, uden at det bindes kemisk i artiklen. Begrænsning på hvordan et givent stof må bruges. Det kan f.eks. være via et forbud, en begrænsning i tilladte koncentrationer, begrænsninger i hvilke typer af artikler stoffet må bruges i eller måden, det bruges på under produktion af kemiske produkter eller i artikler. Genstand, der under fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, som har større betydning for dens endelige funktion end dens kemiske sammensætning. Globalt identifikationsnummer for kemikalier Chemical Abstracts Service. Forkortelse for Klassificeringsforordningen Klassificering af et stof som kræftfremkaldende (Carcinogent, C), skadeligt for arveanlæggene (Mutagent M) samt for fostre og forplantningsevnen (Reproduktionstoksisk R). Klassificeringen angives i kategorien 1, 2 eller 3 afhængig af, hvor stor dokumentation der er for den pågældende effekt, hvor kategori1 er stoffer med størst dokumentation. Stoffer, der er klassificeret for de såkaldte CMR-effekter i kategori 1 og 2 er ikke tilladt i kemiske produkter til privat brug. EU s identifications-nummer system for kemiske stoffer European Inventory of Existing Commercial Chemical Substances. Miljøstyrelsens liste over stoffer, som lever op til kriterierne for udvælgelse til LOUS, uden hensyn til om stofferne anvendes i Danmark. Udsættelse for et kemisk stof enten via huden/øjne, indtagelse eller indånding samt miljøets udsættelse. Produkter (stof/blanding eller artikel) til privat brug Computerbaseret program til vurdering af kemiske stoffers egenskaber baseret på stoffet rummelige struktur samt sammenlignelighed med stoffer, hvis egenskaber er veldokumenterede. QSAR står for Quantitative Structure Activity Relationships. Stoffer, der er vurderet og klassificeret ved hjælp af QSAR-modeller, fremgår af Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer. EU s officielle klassificering af kemiske stoffer og produk 7

8 klassificering: Identifikationsnummer: Indgang: Kandidatlisten: Klassificerings- Forordningen: Listen over farlige stoffer: LOUS: ter, som er farlige for menneskers sundhed og miljøet. CAS-nr. og EINECS-nr. Stoffets navn, klassificering/mærkning og identifikationsnumre. Liste under REACH over særligt problematiske stoffer, som er kandidater til at komme ind under godkendelsesordningen under REACH. Stoffer fra kandidatlisten kan senere blive flyttet til bilag XIV. Dette bilag skal indeholde en jævnligt opdateret liste over stoffer, der kun må bruges til anvendelser, der er godkendt af myndighederne. EU s regler om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Også kaldet CLP-forordningen. Bilag VI til klassificeringsforordningen er nu Listen over farlige stoffer. EU s harmoniserede liste over klassificerede farlige stoffer. Fremgår af bilag VI til klassificeringsforordningen. Miljøstyrelsens liste over Uønskede stoffer. Listen er en signalliste til industrien over stoffer, som Miljøstyrelsen ønsker udfaset og substitueret. PBT/vPvB stoffer: Stoffer som ikke nedbrydes (Persistente), og ophobes i mennesker og dyr (Bioakkumulerbare) og er giftige (Toksiske)/meget persistente og meget bioakkumulerbare. Produktregistret: Register over industriens forbrug af farlige kemikalier i Danmark. REACH: Forordning om EU s kemikalielovgivning, der trådte i kraft 1. juli 2007 og gradvist implementeres frem til REACH står for Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals (registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier). R- og H-sætning: Risiko og faresætning. Specificerer faren ved stoffet. Selvklassificeringslisten: Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer som via computernodeller er vurderet og klassificeret ud fra deres iboende egenskaber (QSARlisten). Sikkerhedsklausul: En særlig mulighed, som EU-landene kan benytte sig af for at få en strengere klassificering af et stof, hvis det kan begrundes nationalt, at stoffet giver nogle særligt uønskede effekter, der berettiger til en supplerende klassificering. Substitution: Udskiftning af et kemisk stof med et andet, som har lignende funktion, men er mindre skadeligt for miljø og sundhed under fremstilling, brug og i affaldsfasen. 8

9 1 EU s kemikalielovgivning - Det kemiske univers 1.1 REACH REACH 1 er en ny gennemgribende forordning om EU s kemikaliepolitik, der trådte i kraft den 1. juni REACH vil være endeligt implementeret REACH står for Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals (registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier). Lovgivningen skal være med til at sikre mennesker og miljø mod skadelige påvirkninger. Producenter og importører af kemiske stoffer skal registrere stofferne i det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, hvis de produceres eller importeres fra lande uden for EU i mængder på over 1 ton årligt. Principperne i lovgivningen bygger på, at virksomhederne skal vurdere kemiske stoffer for deres sundhedsmæssige og miljømæssige risici, før de anvendes. Hvis de udgør en risiko, skal stofferne reguleres enten gennem forbud, delvis begrænsning af anvendelsen, en godkendelsesordning eller ved harmoniseret klassificering. Derudover er et af de centrale elementer i REACH at fremme udviklingen af alternative testmetoder til dyreforsøg samt at sikre det indre marked og fremme konkurrenceevne og innovation. Hjørnestenen i REACH er, at det er virksomhederne, der skal dokumentere, at et kemisk stof, de ønsker at importere, producere, markedsføre eller anvende, er sundheds- og miljømæssigt sikkert at bruge til de konkrete anvendelser. Det betyder, at der nu er tale om omvendt bevisbyrde i forhold til tidligere, hvor myndighederne skulle dokumentere et stofs farlighed, før det kunne reguleres. Der er tre frister for, hvornår producenter og importører skal registrere de kemiske stoffer, der allerede findes på markedet. Stoffer, der produceres i store mængder (over 1000 tons pr producent/importør pr år), eller stoffer, som er CMR stoffer eller er skadelige for vandmiljøet og produceres i mængder over 100 tons, skal registreres i Stoffer, der produceres/importeres i mængder over 100 tons, skal registreres i 2013, mens stoffer, der produceres/importeres i mængder over 1 ton, skal registreres i For visse fareklassificerede kemiske stoffer kræves det, at registranten udarbejder en såkaldt kemikaliesikkerhedsrapport samt eksponeringsscenarier, der vejleder kunderne om sikker brug. 1 Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) Nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF. (REACH). 9

10 Registreringskravet gælder for det enkelte kemiske stof, uanset om det produceres/importeres som et rent stof eller som en del af et kemisk produkt. Herudover skal stoffer, der tilsigtet frigives fra artikler, også registreres. Ved siden af registreringsforpligtelserne indeholder REACH, som nævnt også en godkendelsesordning. Der vil fremover løbende blive udpeget stoffer, der skal reguleres under denne ordning. Stoffer, der kommer på godkendelsesordningen, må kun bruges i anvendelser, der er godkendt af myndighederne. Virksomhederne skal ansøge om godkendelse til hver enkelt anvendelse, og i forbindelse med ansøgningen skal der redegøres for hvilke alternativer, der er til rådighed. Dermed forventes godkendelsesordningen i høj grad at fremme substitution af problematiske kemikalier. 1.2 Klassificering Klassificering er EU s systematiske metode til at angive kemiske stoffers iboende egenskaber, det vil sige stoffers fysiske egenskaber og farlighed. Farligheden angives både i forhold til menneskers sundhed og miljøet. Klassificeringen angives ved faresymboler og risikosætninger. Det er producenter eller importører, der er ansvarlig for klassificering, medmindre stoffet fremgår af EU s harmoniserede liste over farlige stoffer 2. Reglerne for klassificering og mærkning er nu overført til EU s klassificeringsforordning (også kaldet CLP-forordningen) 3, som indfører et nyt klassificeringssystem, der delvist bygger på det globale Global Hazard System (GHS). Hermed indføres en ny metode til farevurderinger af stoffer, nye klassificeringskoder, risikosætninger og faresymboler. Klassificeringsforordningens bilag VI, tabel 3 er nu Listen over farlige stoffer. Det nye klassificerings- og mærkningssystem indføres løbende indtil 1. juni Hvis du vil vide mere om EU s kemikalielovgivning, kan du læse om det på Miljøstyrelsens hjemmeside: 2 Listen over farlige stoffer er Tabel 3 i bilag VI til klassificeringsforordningen ( se fodnote 3). Indtil 20. januar 2009, har den været bilag I til direktiv nr. 548/67/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af reglerne for klassificering, emballering og mærkning af farlige stoffer, som implementeret ved bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005 af listen over farlige stoffer. 3 Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) Nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning af (EF) 1907/2006 (Klassificeringsforordningen eller CLP-forordningen). 10

11 2 Læsevejledning Kemiske stoffer på Miljøstyrelsens Liste over Uønskede stoffer 2009 (LOUS 2009) er angivet i alfabetisk rækkefølge efter deres mest anvendte navn. Nogle stoffer fremgår selvstændigt, mens andre er grupperet enten efter funktion eller kemisk stofgruppe. I bilag A findes en samlet oversigt over stofferne. Stofferne på listen er udvalgt efter et sæt nærmere beskrevne kriterier, som Miljøstyrelsen har fastsat. Listen er ikke lovgivningsmæssigt bindende, men skal opfattes som et signal til industrien om, hvilke stoffer Miljøstyrelsen vurderer, der bør fokuseres på ved substitution. Stoffer og stofgrupper er identificeret med trivialnavn, systematisk navn samt identifikationsnummer (CAS-nr. og EINECS-nr.). Desuden er stoffernes anvendelse samt klassificering efter eksisterende og nye klassificeringsregler angivet. Begge klassificeringer fremgår af EU s Liste over farlige stoffer. En oversættelsestabel mellem eksisterende og ny klassificering er vedlagt som bilag G. Forklaring til de stjerner, der er en del af den nye klassificeringsmetodik, er angivet i bilag H. Kun stoffer, der er på Listen over farlige stoffer, har en harmoniseret klassificering. Det vil sige en officiel EU-klassificering. Stoffer, der stammer fra Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af kemiske stoffer 4 (Selvklassificeringslisten) har en klassificering, der er baseret på stoffernes formodede effekter fundet ved hjælp af computerestimationsmetoder (de såkaldte QSAR-metoder). Da anvendelsen af QSAR er forbundet med en vis usikkerhed, er denne klassificering alene vejledende og altså ikke juridisk bindende. Det betyder også, at hvis der foreligger test-data, der viser, at stofferne ikke skal have den foreslåede klassificering, skal disse data anvendes i stedet. Oversættelse af den angivne klassificering af stoffer på QSAR-listen til ny klassificering skal baseres på klassificeringsforordningens bilag VII, der også findes som bilag G til LOUS. Enkelte stoffer, der hverken er på Listen over farlige stoffer eller selvklassificeringslisten, som for eksempel nogle af stofferne med særlig dansk fokus, har ingen klassificering. 4 Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering af kemiske stoffer, som bygger på computermodeller kaldet QSAR (selvklassificeringslisten) er beskrevet i Miljøprojekt nr. 1303, 2009: The Advisory list for self-classification of dangerous substances, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside Vejledende+liste+til+selvklassificering+af+farlige+stoffer/ 11

12 12 Supplerende oplysninger om stoffernes regulering inden for Miljøministeriets område samt andre relevante oplysninger er desuden angivet. Der er alene fokus på stoffernes brug i kemiske produkter eller forbrugerartikler, mens relationen til eventuel brug i fødevarer eller medicin ikke er taget i betragtning her.

13 3 Kriterier for udvælgelse 3.1 Kriterier for udvælgelse af stoffer til LOUS 2009 Stofferne på LOUS udvælges enten helt systematisk, fordi de besidder nogle klart definerede uønskede egenskaber, eller fordi der er dansk fokus på at få dem substitueret. Det første trin i den systematiske udvælgelse af stoffer til LOUS er at få klarlagt, hvilke egenskaber, der anses for at være mest problematiske og dermed uønskede og ud fra det fastsætte udvælgelseskriterierne. Miljøstyrelsens har valgt, at de principper, der ligger til grund for godkendelsesordningen i EU s kemikalieregulering, REACH, afspejles i de kriterier, der er grundlaget for udvælgelsen af stoffer til LOUS Derfor er de definitioner af meget problematiske stoffer, det vil sige de såkaldte Substances of Very High Concern (SVHC-stoffer), der anvendes i REACH også anvendt som en del af kriterierne for udvælgelse af stoffer til LOUS Ved den systematiske gennemgang udvælges derfor stoffer, som opfylder nogle klart definerede kriterier som f.eks. problematiske klassificeringer som CMR i kategori 1, 2 og 3 eller fordi de har potentielt hormonforstyrrende egenskaber. Andre stoffer, der ikke fanges ved den systematiske udvælgelse, men alligevel besidder en række uønskede effekter, kan have særlig dansk fokus, f.eks. fordi de udgør et specielt problem for drikkevandet eller i affaldsstrømmen. Miljøstyrelsen har fastsat nedenstående kriterier for udvælgelse af stoffer til LOUS 2009: Problematiske egenskaber på EU s liste over farlige stoffer Problematiske egenskaber identificeret ved computerbaserede modelberegninger på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (selvklassificeringslisten) Identificerede PBT/vPvB-stoffer i EU På EU's prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber Stoffer, der er særlig fokus på i Danmark For at opnå den bedste effekt i forhold til beskyttelse af menneskers sundhed og miljø for uønskede stoffer i Danmark, er der anvendt en tonnagegrænse for stofferne på LOUS Som udgangspunkt indeholder LOUS 2009 derfor stoffer, som anvendes i mængder på over 100 tons om året i Danmark. For stoffer, der er særlig fokus på i Danmark kan tonnagegrænsen være en anden. Forbrugstal samt anvendelsesområder er baseret på industriens egne lovpligtige indberetninger til Produktregistret, der administreres af Arbejdstilsynet. LOUS 2009 indeholder i alt 40 kemiske stoffer eller stofgrupper. 13

14 3.2 Den systematiske udvælgelse af stoffer til LOUS I de følgende afsnit gennemgås de kriterier, som Miljøstyrelsen har benyttet i den systematiske gennemgang for at finde frem til stoffer med problematiske egenskaber. Stoffer er udvalgt fra de nedenstående lister EU s liste over farlige stoffer Listen over farlige stoffer 2 indeholder en oversigt over stoffer, der i EU er vurderet og klassificeret for deres fysisk-kemiske egenskaber, deres farlighed for menneskers sundhed samt deres effekter over for miljøet. For hvert enkelt af de ca stoffer/stofgrupper, er den harmoniserede fareklassificeringen i EU angivet, herunder risikosætninger, der kort fortæller om stoffernes iboende farlige egenskaber. Miljøstyrelsen har med udgangspunkt i "Listen over farlige stoffer" valgt at koncentrere sig om de stoffer, der kan føre til meget alvorlige og længerevarende skader. Det betyder med andre ord stoffer, der kan føre til kroniske skader, eller som kan skade de kommende generationer. Det er bl.a. stoffer, der er klassificeret som CMR i kategori 1, 2 eller 3 (stoffer som kan give kræft, skade arveanlæg, fostre eller forplantningen). CMR stoffer i kategori 1 og 2 er også blandt dem, som EU udpeger som særligt problematiske i REACH, og som er omfattet af en godkendelsesordning (autorisation). Desuden har Miljøstyrelsen valgt, at stoffer, hvor der er risiko for alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning samt stoffer, som er meget giftige for vandlevende organismer, og/eller kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet, også er relevante på LOUS Tilsammen betyder det, at stoffer, der er klassificeret for en eller flere af følgende egenskaber, er relevante på LOUS: R33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug. R39 Fare for varig alvorlig skade på helbred. R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt. R45 Kan fremkalde kræft. R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader. R48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning. R49 Kan fremkalde kræft ved indånding. R50/53 Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet R58 Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i miljøet R59 Farlig for ozonlaget. R60 Kan skade forplantningsevnen. R61 Kan skade barnet under graviditeten. R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen. R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten. R64 Kan skade børn i ammeperioden. R68 Mulighed for varig skade på helbred. Af hensyn til prioriteringen af stofferne til LOUS 2009, er alene stoffer, der anvendes i en mængde på mere end 100 tons om året i Danmark, taget med. For hvert stof på LOUS er den del af klassificering, der er lever op til kriteriet for udvælgelsen til LOUS fremhævet med fed. Dette gælder også stoffer fra selvklassificeringslisten. 14

15 3.2.2 Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (Selvklassificeringslisten) Datamangel for kemiske stoffer er et stort problem bl.a. i forbindelse med vurdering af kemikaliers farlige egenskaber. Miljøstyrelsen vurderer, at der for op mod 90% af de godt stoffer eller kemiske forbindelser på EU's fortegnelse over eksisterende stoffer (EINECS) ikke findes tilstrækkelige testresultater fra dyreforsøg og lignende. Producenter/importører har en pligt til at vurdere, om de stoffer, som bringes på markedet, er farlige på baggrund af den kendte viden om stofferne. Erfaringen viser, at datamangel for kemiske stoffer gør det meget vanskeligt at opfylde denne pligt. Det forventes dog, at registreringskravene under EU's nye kemikaliereform, REACH, i høj grad vil medvirke til, at der frem mod 2018 fremlægges data for størstedelen af de kemiske stoffer, der findes på markedet. Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer 4, der er blevet til ved hjælp af computerbaserede QSAR-modeller (Quantitative Structure Activity Relationships). Modellerne er anvendt til at forudsige, hvordan stoffer skal klassificeres, da de på baggrund af oplysninger om stoffernes struktur og fysisk/kemiske egenskaber samt sammenligning med andre stoffer med kendte farlige egenskaber, kan forudsige stoffernes iboende egenskaber og dermed deres farlighed. Nøjagtigheden af de anvendte modeller ligger omkring 80%, og det betyder, at for ca. 20% af stoffer overvurderer eller undervurderer QSAR-modellerne stoffernes farlighed (falsk positive/falsk negative). Miljøstyrelsen har benyttet QSAR-modellerne på ca organiske stoffer fra EINECS, som (Q)SAR-metoderne kan bruges på (dvs. at blandt andet metal-forbindelser og stoffer, der består af flere enkeltstoffer ikke indgår). På selvklassificeringslisten er angivet vejledende klassificeringer for mere end stoffer med hensyn til følgende egenskaber: Skader på arveanlæggene Kræftfremkaldende effekt Reproduktionstoksicitet (skader på afkommet) Farlighed for vandmiljøet Akut dødelig virkning ved indtagelse Sensibiliserende virkning ved hudkontakt Til LOUS 2009 er stoffer fra selvklassificeringslisten taget med, hvis de har en vejledende klassificering for skader på arveanlæggene (Mut3;R68), kræftfremkaldende effekt (Carc 3, R40), reproduktionsskadende virkning (Rep3, R63), farlighed for vandmiljøet (N; R50/53), og hvis de anvendes i en mængde på mere end 100 tons om året i Danmark EU s liste over mulige PBT-stoffer/vPvB-stoffer I EU s kemikalielovgivning REACH, er det ikke kun CMR-stoffer i kategori 1 og 2, der kan blive omfattet af kravet om godkendelse, før de må benyttes. Det gælder også for de såkaldte PBT-stoffer (Persistente, Bioakkumulerende og 15

16 Toksiske (giftige) stoffer) og vpvb-stoffer (meget persistente og meget bioakkumulerende stoffer). Netop fordi stoffer med PBT-/vPvB-egenskaber er særligt problematiske, er de også taget med på LOUS I REACH er kriterier for PBT/vPvB-stoffer defineret 5. I den forbindelse har EU udarbejdet en liste over stoffer, som i øjeblikket anses for at have PBTeller vpvb-egenskaber 6. En kort beskrivelse af de kriterier, der afgør, om et stof har PBT- eller vpvb-egenskaber, kan ses i bilag C. EU er i gang med at revidere kriterierne, og arbejdet ventes afsluttet med udgangen af Miljøstyrelsen har valgt, at alle de stoffer, der findes på EU s liste over PBTstoffer/vPvB-stoffer kommer med på LOUS, når de anvendes i en mængde på mere end 100 tons om året i Danmark. På den måde sikres det, at der kommer øget fokus på de stoffer, der udgør et særligt problem. Det er dog vigtigt at understrege, at arbejdet med at identificere nye PBT- /vpvb-stoffer eller frikende mistænkte PBT-/vPvB-stoffer sker løbende. Det er en teknisk arbejdsgruppe under EU, der løbende vurderer nye videnskabelige testdata til afklaring af, om specifikke kemiske stoffer har PBT eller vpvb egenskaber. Det betyder, at for nogle stoffer bliver det fastlagt, at der er tale om PBT/vPvB-stoffer, mens andre stoffer bliver frikendt for PBT/vPvBegenskaber. Indtil der er truffet en afgørelse er de pågældende stoffer under mistanke for at have PBT/vPvB-egenskaber. Det vil fremgå af LOUS, hvilken status stoffet har. De PBT-/vPvB-stoffer, der er med på LOUS 2009, er alle stoffer, som på nuværende tidspunkt falder ind under EU-kriterierne. Da arbejdet med at vurdere disse stoffer er en løbende proces, kan undersøgelser af stoffernes egenskaber derfor bevirke, at et stof som i 2009 blev anset som et PBT-/vPvB-stof, ikke nødvendigvis er det i 2011, fordi ny viden har fjernet mistanken, ligesom det modsatte kan forekomme EU s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber Potentielt hormonforstyrrende stoffer, der er klassificeret for CMR-effekter i kategori 1 og 2, er omfattet af godkendelsesordningen i REACH. For andre stoffer med potentielt hormonforstyrrende egenskaber, er der mulighed for, at de optages på godkendelsesordningen efter en særlig vurdering af stoffet. Det skyldes, at der endnu ikke er udviklet internationalt accepterede testmetoder til at undersøge, om et stof har hormonforstyrrende egenskaber, og der findes derfor heller ikke fuldt standardiserede kriterier til at kunne klassificere for alle hormonforstyrrende egenskaber. På nuværende tidspunkt har arbejdet i EU med at prioritere stoffer til yderligere undersøgelse for hormonforstyrrende egenskaber, når anerkendte testmetoder er udviklet, ført til en liste med 194 stoffer. Der er stor forskel på evidensen af de data, som har ført til, at stofferne er på EU s liste 7. Listen er dy- 5 Bilag XIII til REACH angiver kriterierne for identifikation af PBT/vPvB-stoffer. 6 EU s liste over stoffer med PBT/vPvB-egenskaber: 7 EU s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber: 16

Udkast. Listen over Uønskede Stoffer 2009. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr.

Udkast. Listen over Uønskede Stoffer 2009. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. Udkast Listen over Uønskede Stoffer 2009 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 2 Indhold FORORD 5 1 EU S KEMIKALIELOVGIVNING - DET KEMISKE UNIVERS 9 1.1 REACH 9 1.2 KLASSIFICERING 9 2 LÆSEVEJLEDNING 11 3

Læs mere

Listen over uønskede stoffer 2004

Listen over uønskede stoffer 2004 Listen over uønskede stoffer 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 8 2004 Indhold FORORD 5 1 UDVÆLGELSESKRITERIER 7 1.1 EU S KOMMENDE KEMIKALIELOVGIVNING OG BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGIEN 7 1.2 DEN SYSTEMATISKE

Læs mere

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande ved import til Danmark fra ikke-eu lande Seminar Eigtveds Pakhus 3. oktober 2012 Anne Rathmann Pedersen arp@dhigroup.com Senior konsulent, Miljø og Toksikologi Agenda Import? REACH Importør? Kemikalielovgivningen

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION Bemærk: Til nogle af spørgsmålene er der mere end et rigtigt svar. 1. Hvad betyder forkortelsen REACH? Fyld bogstaverne ud.! Registration (registrering)! Evaluation (vurdering)!

Læs mere

Hvad vil der ske på kemikalieområdet

Hvad vil der ske på kemikalieområdet Hvad vil der ske på kemikalieområdet Henrik Søren Larsen Kontorchef, Miljøstyrelsen Kemikalier På den globale scene På den europæiske scene På den nationale scene Kemikalieregulering 2015 - Hvad skal vi

Læs mere

Høringssvar på udkast til opdatering af Listen over uønskede stoffer

Høringssvar på udkast til opdatering af Listen over uønskede stoffer Notat Kemikalier J.nr. MST-609-00097 Ref. Kalvi/ae Den 16. juni 2010 Høringssvar på udkast til opdatering af Listen over uønskede stoffer Udkast til Listen over uønskede stoffer 2009 (LOUS) blev den 18.

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION Bemærk: Til nogle af spørgsmålene er der mere end et rigtigt svar. 1. Hvad betyder forkortelsen REACH? Fyld bogstaverne ud.! R! E! A! CH 2. Hvem er under REACH ansvarlig

Læs mere

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på?

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk Miljøforum Fyn 23. september 2013 Indholdsfortegnelse 1.Hvad er kemikalier? 2.Lidt historie 3.Hvilken

Læs mere

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH EU s kemikaliereform og den grafiske branche ansvar, kommunikation og dokumentation REACH

Læs mere

REACH og CLP. ved import fra ikke-eu-lande. Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012. Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff

REACH og CLP. ved import fra ikke-eu-lande. Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012. Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff REACH og CLP ved import fra ikke-eu-lande Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012 Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff Importørens ansvar i forhold til Sikkerhedsdatablade og Eksponeringsscenarier

Læs mere

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks. Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether

Læs mere

Status på CLP. Dialogmøde d. 30/4-2012. Trine Thorup Andersen

Status på CLP. Dialogmøde d. 30/4-2012. Trine Thorup Andersen Status på CLP Dialogmøde d. 30/4-2012 Trine Thorup Andersen Overblik overgangsperioden 2010-2015 Notificering til industrilisten 3. Januar 2011 + fortløbende for nye stoffer CLP i kraft Januar 2009 CLP

Læs mere

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 158 O Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljøministeriet ksk/mst, sca/mim Ledelsessekretariatet, EU-K GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS

Læs mere

REACH guide for plastvirksomheder

REACH guide for plastvirksomheder REACH guide for plastvirksomheder Hvordan kommer din virksomhed i gang med REACH? REACH berører producenter, importører og brugere af kemiske stoffer enten i ren form eller i kemiske produkter eller artikler.

Læs mere

Fordele ved REACH. Dagens tekst. Hvad er nyt? i store træk. Hvad er nyt? Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på?

Fordele ved REACH. Dagens tekst. Hvad er nyt? i store træk. Hvad er nyt? Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på? Fordele ved REACH set fra miljøets synspunkt Torben Nørlem Miljøstyrelsen Kemikalier Dagens tekst Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på? Ikke: Radioaktive stoffer Alle stoffer

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. dep. 001-02451 Ref. Kalvi/fje/behan/kirst Den 19. november 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag

Læs mere

Hvad er REACH og hvem bliver berørt? Kontorchef Lea Frimann Hansen Miljøstyrelsen Kemikalier

Hvad er REACH og hvem bliver berørt? Kontorchef Lea Frimann Hansen Miljøstyrelsen Kemikalier Hvad er REACH og hvem bliver berørt? Kontorchef Lea Frimann Hansen Miljøstyrelsen Kemikalier EU kemikalielovgivning 1967-2005 Hvad er der galt? for få data om stoffers egenskaber (fysisk-kemiske, sundhed,

Læs mere

Der forventes ikke administrative eller økonomiske konsekvenser i Danmark af forslaget.

Der forventes ikke administrative eller økonomiske konsekvenser i Danmark af forslaget. Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 281 Offentligt Notat GRUNDNOTAT til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om

Læs mere

NOTAT UDKAST. Strategi for risikohåndtering af Cybutryne (Irgarol)

NOTAT UDKAST. Strategi for risikohåndtering af Cybutryne (Irgarol) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. lesto Den 6. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af Cybutryne (Irgarol) 1. Resume Cybutryne (også kaldet Irgarol) har på globalt plan en række anvendelser

Læs mere

REACH i kommunen styr på kemikalierne

REACH i kommunen styr på kemikalierne REACH i kommunen styr på kemikalierne REACH står for: Registration (registrering); af de enkelte kemiske stoffer Evaluation (vurdering); af de kemiske stoffers egenskaber og effekter Authorisation (godkendelse);

Læs mere

Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat

Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00230 Ref. ANLGO Den 10. juni 2014 Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat 1. Resumé Trinatrium nitrilotriacetat (Na 3NTA) er registreret under REACH

Læs mere

Kriterier for godkendelse af pesticider i den nye pesticidforordning. Funktionsleder Nina Sørup Hansen, Miljøstyrelsen

Kriterier for godkendelse af pesticider i den nye pesticidforordning. Funktionsleder Nina Sørup Hansen, Miljøstyrelsen Kriterier for godkendelse af pesticider i den nye pesticidforordning Funktionsleder Nina Sørup Hansen, Miljøstyrelsen Lovgivning Eksisterende lovgivning: Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Hvordan virker reguleringen

Hvordan virker reguleringen Hvordan virker reguleringen REACH og Arbejdstilsynets regler v. Bent Horn Andersen Kontorchef Arbejdstilsynet Forsyningskæden Brug EU EU EU Stof Råmateriale Produkt Slutbruger Producent SDS Leverandør

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Classification Labelling Packaging. Trine Thorup Andersen, Miljøstyrelsen Temamøde, Greenet. 30. oktober 2013

Classification Labelling Packaging. Trine Thorup Andersen, Miljøstyrelsen Temamøde, Greenet. 30. oktober 2013 Classification Labelling Packaging Trine Thorup Andersen, Miljøstyrelsen Temamøde, Greenet. 30. oktober 2013 CLP Forordningen: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1272/2008 af 16. december

Læs mere

Udarbejdelse af sikkerhedsdatablade

Udarbejdelse af sikkerhedsdatablade KORTFATTET VEJLEDNING Udarbejdelse af sikkerhedsdatablade Dette dokument gennemgår kort hovedprincipperne og -forpligtelserne for udarbejdelse og levering af sikkerhedsdatablade i henhold til REACHforordningen

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 001-06878 Ref. FJE/VJO Dep-kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014 Kemi up-date 25. Februar 2014 Mette Herget Herget.dk Kemirådgivning Kemikalieregulering REACH Tilgrænsende speciallovgivning med berøring til kemi bl. a. Nanomaterialer Hormonforstyrrende stoffer Biocider

Læs mere

CLP hvad er det, og hvilken betydning har det?

CLP hvad er det, og hvilken betydning har det? FAREsymboler CLP hvad er det, og hvilken betydning har det? Brugere af kemikalier står foran en ny udfordring CLP vil berøre alle, som fremstiller, sælger eller bruger kemikalier. I praksis vil samtlige

Læs mere

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad

Læs mere

I kriterierne findes både obligatoriske krav og frivillige pointkrav. Alene de obligatoriske krav (O) er listet herunder.

I kriterierne findes både obligatoriske krav og frivillige pointkrav. Alene de obligatoriske krav (O) er listet herunder. Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 127 Offentligt Sammenstilling af krav om kemikalieanvendelse i småhus svanemærkekriterierne ift. krav i EU- eller national lovgivning Denne

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. MST-6230-00071 Ref. doble GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1

Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1 Arbejdstilsynet, j.nr. 20140065277 Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1 I medfør af 35, stk. 1, 49, stk.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 145 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 145 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 145 Offentligt NOTAT Kemikalier J.nr. 001-13400 Den 10. september 2015 NOTAT til Folketingets Europaudvalg samt Miljø- og fødevareudvalg Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. november 2004 Til underretning for

Læs mere

Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp.

Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp. Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp. Den 28. november 2008 vedtog Europaparlamentet, efter mere end 15 års indledende arbejde i FN, direktiv nr. EU 1272/2008 omhandlende

Læs mere

CLP Forordningen. Trine Thorup Andersen, Miljøstyrelsen Medlemsmøde Kemi & Life Science d. 25. Februar 2014

CLP Forordningen. Trine Thorup Andersen, Miljøstyrelsen Medlemsmøde Kemi & Life Science d. 25. Februar 2014 CLP Forordningen Trine Thorup Andersen, Miljøstyrelsen Medlemsmøde Kemi & Life Science d. 25. Februar 2014 Disposition Implementering af CLP forordningen og 2015 deadline Ændrede regler for klassificering

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 9. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 14. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om unges arbejde 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om unges arbejde 1) BEK nr 625 af 04/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsemin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20140113719 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Nye muligheder i den nye Kemikaliedatabase, den nye portal (på hjemmesiden) - og det opdaterede program Sikkerhed og Sundhed til Søs.

Nye muligheder i den nye Kemikaliedatabase, den nye portal (på hjemmesiden) - og det opdaterede program Sikkerhed og Sundhed til Søs. Nye muligheder i den nye Kemikaliedatabase, den nye portal (på hjemmesiden) - og det opdaterede program Sikkerhed og Sundhed til Søs. Anne Ries, Arbejdsmiljøkonsulent, M. Sc. Seahealth Denmark Hovedpunkter

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT STILLE MILJØKRAV TIL BYGGEMATERIALER I FORHOLD TIL EU-RETTEN

MULIGHEDER FOR AT STILLE MILJØKRAV TIL BYGGEMATERIALER I FORHOLD TIL EU-RETTEN Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 127 Offentligt MULIGHEDER FOR AT STILLE MILJØKRAV TIL BYGGEMATERIALER I FORHOLD TIL EU-RETTEN RAPPORT FRA DEN TVÆRMINISTERIELLE ARBEJDSGRUPPE

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 28042014 SDS version: 1.1 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Prnr.: Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.:

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Kapitel 1. Formål og anvendelsesområde

Kapitel 1. Formål og anvendelsesområde Udkast til Bekendtgørelse om register over blandinger og varer, der indeholder eller frigiver nanomaterialer samt producenter og importørers indberetningspligt til registeret 1) I medfør af 42, stk. 1,

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af PFOA og PFOA-forbindelser

Strategi for risikohåndtering af PFOA og PFOA-forbindelser NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af PFOA og PFOA-forbindelser 1. Resume PFOA og PFOA-forbindelser findes overalt i vores miljø. De er kræftfremkaldende,

Læs mere

Din ekspertvejleder til EU s kemikalielovgivning

Din ekspertvejleder til EU s kemikalielovgivning Din ekspertvejleder til EU s kemikalielovgivning Mange konsulenter tilbyder generel lovgivningsmæssig støtte, men få giver den hurtige og høje kvalitetsservice, som JSC leverer. Vi har et enestående team

Læs mere

Kemikalieinspektionens tilsyn og kontrol

Kemikalieinspektionens tilsyn og kontrol Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Kemikalieinspektionens tilsyn og kontrol Birte Børglum, Kemikalieinspektionen

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. lesto Den 30. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af phenol 1. Resume

NOTAT. Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. lesto Den 30. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af phenol 1. Resume NOTAT Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. lesto Den 30. juni 2014 Strategi for risikohåndtering af phenol 1. Resume Phenol anvendes i store mængder, dels som byggesten i andre kemikalier og dels som opløsningsmiddel.

Læs mere

Udarbejdelse af sikkerhedsdatablade

Udarbejdelse af sikkerhedsdatablade K O R T F A T T E T V E J L E D N I N G Udarbejdelse af sikkerhedsdatablade Dette dokument gennemgår kort hovedprincipperne og -forpligtelserne for udarbejdelse og levering af sikkerhedsdatablade i henhold

Læs mere

REACH vejledning for SPT-virksomheder

REACH vejledning for SPT-virksomheder REACH vejledning for SPT-virksomheder Martine Reinhold Kildeby DHI Miljøprojekt Nr. 1251 2008 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Afsnit1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Afsnit 2: FAREIDENTIFIKATION

SIKKERHEDSDATABLAD. Afsnit1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Afsnit 2: FAREIDENTIFIKATION 1(7) SIKKERHEDSDATABLAD Afsnit1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser

Strategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 6. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser 1. Resume PFOS og PFOS-forbindelser findes overalt i vores miljø. De er

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. towin Den 5. januar 2015. Strategi for risikohåndtering af styren

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. towin Den 5. januar 2015. Strategi for risikohåndtering af styren NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. towin Den 5. januar 2015 Strategi for risikohåndtering af styren 1. Resume Strategi for risikohåndtering af styren 1. Resume Styren anvendes i store mængder, dels som byggesten

Læs mere

BARDAHL INDUSTRI LITHIUM FEDT

BARDAHL INDUSTRI LITHIUM FEDT Udfærdigelsesdato: 02.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 74004 PR-nr.: Under anmeldelse. Relevante identificerede

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. 628-00046 Ref. towin Den 12. marts 2015. Strategi for risikohåndtering af styren

NOTAT. Kemikalier J.nr. 628-00046 Ref. towin Den 12. marts 2015. Strategi for risikohåndtering af styren NOTAT Kemikalier J.nr. 628-00046 Ref. towin Den 12. marts 2015 Strategi for risikohåndtering af styren 1. Resume Styren anvendes i store mængder, dels som byggesten i polymermaterialer og dels som komponent

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt 1 MILJØstyrelsen 28. maj 2010 Miljøteknologi J. nr. MST-147-00095 MST/san GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til beslutning

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. november 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Biocidforordningen (EU) 528/2012. Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi

Biocidforordningen (EU) 528/2012. Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi Biocidforordningen (EU) 528/2012 Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi Lad os få et overblik Produkter omfattet af dansk godkendelsesordning: - Træødelæggende svamp - Algevækst - Slimdannende

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 200-543-5

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 200-543-5 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 1065464 Udarbejdelsesdato: 31-10-2005 Udarbejdet den: 15-07-2010 / LBN Anvendelse: Renser sølv

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg i forb. med rådsmøde(miljø) den 20.

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg i forb. med rådsmøde(miljø) den 20. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 130 Offentlig 0 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg i forb. med rådsmøde(miljø) den 20. december 2004

Læs mere

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen, Miljøstyrelsen, Kemikalier CeHoS informationsmøde 3. november 2011 Oversigt Baggrund Aktiviteter

Læs mere

REACH (revideret samlenotat)

REACH (revideret samlenotat) Europaudvalget 2005 Ekstraordinært konkurrenceevne 13/12-05 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2005 REACH (revideret samlenotat) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

BARDAHL LÆKAGE SØGER

BARDAHL LÆKAGE SØGER Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72405 PR-nr.: 934568 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Karen Søgaard Christiansen NIRAS A/S. Nye stoffer affødt af Basistilstandsrapporten

Karen Søgaard Christiansen NIRAS A/S. Nye stoffer affødt af Basistilstandsrapporten Karen Søgaard Christiansen NIRAS A/S Nye stoffer affødt af Basistilstandsrapporten IED Industrial Emissions Directive eur-lex.europa.eu/legal-content/en/txt/?qid=1424764022225&uri=celex:32010l0075 Miljøgodkendelse

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA)

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) 1. Resume Bisphenol A (BPA) er optaget på LOUS, da stoffet i EU er klassificeret

Læs mere

EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter

EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter Implementering i Danmark. Hvad sker der efter beslutning om optagelse eller ikke optagelse af aktivstoffer på bilag I. Michael Bjørnsen, Miljøstyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. trtan Den 5. januar 2015. Strategi for risikohåndtering af C.I. Pigment Yellow 34 (blysulfochromatgul)

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. trtan Den 5. januar 2015. Strategi for risikohåndtering af C.I. Pigment Yellow 34 (blysulfochromatgul) NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. trtan Den 5. januar 2015 Strategi for risikohåndtering af C.I. Pigment Yellow 34 (blysulfochromatgul) 1. Resume C.I. Pigment Yellow 34 (dansk: blysulfochromatgul) er et pigment,

Læs mere

Oversendes parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Oversendes parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Europaudvalget, Europaudvalget KOM (2006) 0397 - Bilag 1,KOM (2006) 0398 - Bilag 1 Offentligt MILJØstyrelsen 6. oktober 2006 Vand lmu/spe GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Bemærk. Dommen kan ses på: http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=da&td=all&num=c- 106/14

Bemærk. Dommen kan ses på: http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=da&td=all&num=c- 106/14 Bemærk Bemærk venligst, at ECHA vil opdatere dette dokument i den nærmeste fremtid for at tage højde for Domstolens dom af 10. september 2015 i sag C-106/14. Med dommen præciseres anvendelsesområdet for

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00129 Ref. logla Den 2. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af Tris(2-chloro-1-methylethyl)-phosphat (TCPP)

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00129 Ref. logla Den 2. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af Tris(2-chloro-1-methylethyl)-phosphat (TCPP) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00129 Ref. logla Den 2. juni 2014 Strategi for risikohåndtering af Tris(2-chloro-1-methylethyl)-phosphat (TCPP) 1. Resume TCPP anvendes primært som flammehæmmer i produktion

Læs mere

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Også en stol er omfattet af den europæiske kemikalielovgivning REACH

Også en stol er omfattet af den europæiske kemikalielovgivning REACH Også en stol er omfattet af den europæiske kemikalielovgivning REACH Vejledning til artikelproducenter/importører om REACH forordningens krav til artikler Organisation for erhvervslivet Oktober 2010 1.0

Læs mere

BARDAHL WHEEL CLEANER

BARDAHL WHEEL CLEANER Udfærdigelsesdato: 13.09.2011 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 60200 PR-nr.: Under anmeldelse Relevante identificerede

Læs mere

Vejledning for downstreambrugere

Vejledning for downstreambrugere Vejledning for downstreambrugere Januar 2008 Vejledning om gennemførelse af REACH JURIDISK MEDDELELSE Dette dokument indeholder en vejledning om forpligtelserne i REACH-forordningen og beskriver, hvordan

Læs mere

Samspillet mellem kemilovgivningen og den cirkulære økonomi

Samspillet mellem kemilovgivningen og den cirkulære økonomi Samspillet mellem kemilovgivningen og den cirkulære økonomi Kontorchef Henrik Søren Larsen Miljøstyrelsen Kemikalier REACH Affaldslovgivning Anden lovgivning De gode eksempler og de dårlige Hindringer?

Læs mere

Biocidforordningen Tema møde. August 2012

Biocidforordningen Tema møde. August 2012 Biocidforordningen Tema møde August 2012 Program 1. Velkomst 2. Ændringer fra biociddirektivet til biocidforordningen v/jørgen Larsen og Niels Bukholt 3. Spørgsmål 4. Eventuelt Status for vedtagelse af

Læs mere

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN 28.3.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 82/3 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

KEMIKALIER Ny mærkning og klassificering

KEMIKALIER Ny mærkning og klassificering KEMIKALIER Ny mærkning og klassificering CLP - Hvad er det, og hvad betyder det for mig? 1 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V www.i-bar.dk Medarbejdersekretariat: Vester Søgade

Læs mere

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering Webinar for ledende registranter Kemikaliesikkerhedsvurdering/ kemikaliesikkerhedsrapport (I) Del 2 Farevurdering PBT-vurdering 9. marts 2010 George Fotakis, ECHA Rammerne for kemikaliesikkerhedsvurderingen

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. rdh/asc REVIDERET GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Er Jorden farlig? - en guideline til vurdering af, om metalforurenet jord og restprodukter skal klassificeres som farligt affald

Er Jorden farlig? - en guideline til vurdering af, om metalforurenet jord og restprodukter skal klassificeres som farligt affald Er Jorden farlig? - en guideline til vurdering af, om metalforurenet jord og restprodukter skal klassificeres som farligt affald Version I DAKOFA maj 2001 2 Indhold SAMMENFATNING 3 1. INDLEDNING 5 2. RESTPRODUKTBEKENDTGØRELSEN

Læs mere

1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF FREMSTILLER, LEVERANDØR ELLER IMPORTØR

1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF FREMSTILLER, LEVERANDØR ELLER IMPORTØR Udstedelsesdato: 18. juni 2013 Version: 2 Side: 1/7 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF FREMSTILLER, LEVERANDØR ELLER IMPORTØR 1.1. Identifikation af stoffet eller materialet: Pletfjerner Anvendelse

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Plum Øjenskyller

SIKKERHEDSDATABLAD Plum Øjenskyller Plum Øjenskyller Side 1 af 3 SIKKERHEDSDATABLAD Plum Øjenskyller 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden Udgivet dato 15.01.2009 Kemikaliets navn Plum Øjenskyller

Læs mere

Sikkerhedsdatablad FREJA VÄGGFÄRG

Sikkerhedsdatablad FREJA VÄGGFÄRG Sikkerhedsdatablad PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen

Læs mere

Få styr på dine forpligtelser under kemikalielovgivningen. Information til virksomheder om kemikalielovgivning ved import fra ikke-eu lande

Få styr på dine forpligtelser under kemikalielovgivningen. Information til virksomheder om kemikalielovgivning ved import fra ikke-eu lande Få styr på dine forpligtelser under kemikalielovgivningen Information til virksomheder om kemikalielovgivning ved import fra ikke-eu lande Få styr på dine forpligtelser under kemikalielovgivningen Herunder

Læs mere

Praktiske konsekvenser

Praktiske konsekvenser Praktiske konsekvenser Danske Køledage 2007 v/lone Kielberg Kemikalier Miljøstyrelsen Konsekvenser af hvilke regler? Bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 National regulering af anvendelse af HFC, PFC

Læs mere

Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald

Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald MEMO/05/248 Bruxelles, den 11. august 2005 Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald 1) Hvorfor er elektrisk og elektronisk affald problematisk? Elektrisk og elektronisk affald

Læs mere

Farlige kemikalier kan erstattes

Farlige kemikalier kan erstattes 5 Farlige kemikalier kan erstattes enviromantic Indholdsfortegnelse Kemikalier i politik og hverdag Forord 4 Introduktion til kemikalier i vores samfund 5 1 EU og REACH 7 Hvordan er EU opbygget? 8 Hvordan

Læs mere

Indledende vejledning til CLP-forordningen

Indledende vejledning til CLP-forordningen Indledende vejledning til CLP-forordningen CLP er forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering (CLP Classification, Labeling and Packaging) af stoffer og blandinger JURIDISK

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015. Strategi for risikohåndtering af Nikkel

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015. Strategi for risikohåndtering af Nikkel NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015 Strategi for risikohåndtering af Nikkel 1. Resume Nikkel (metal) er forbundet med problematiske egenskaber for sundheden, og er klassificeret

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (2014/313/EU)

(EØS-relevant tekst) (2014/313/EU) L 164/74 KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. maj 2014 om ændring af afgørelse 2011/263/EU, 2011/264/EU, 2011/382/EU, 2011/383/EU, 2012/720/EU og 2012/721/EU af hensyn til udviklingen i klassificeringen af stoffer

Læs mere