STUDIEORDNING 2007 Dansk KOLDING BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG REVIDERET 2008

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING 2007 Dansk KOLDING WWW.SDU.DK BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG REVIDERET 2008"

Transkript

1 STUDIEORDNING 2007 Dansk BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DANSK, ENGELSK OG DESIGN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET KOLDING

2 Danskuddannelserne Danskuddannelsernes studieområde omfatter dansk sprog, litteratur, medier og kultur. Studieområdet relateres til en international kontekst, med særligt henblik på de øvrige nordiske landes litteratur, kultur og sprog. Uddannelserne i dansk i Kolding er forskningsbaserede uddannelser, der giver den studerende en omfattende viden, et godt overblik og gode analytiske, teoretiske og historiske kompetencer inden for danskfagets studieområde. Der bliver lagt vægt på at samarbejde de forskellige dimensioner af studieområdet og gøre den studerende i stand til at arbejde selvstændigt med emner inden for danskfaget. Studiet giver den studerende kvalifikationer til at præsentere og formidle fagets studieområde både mundtligt og skriftligt, og man får rig lejlighed til at arbejde med emner, der vedrører nutidens sprog, litteratur og medier. De studerende opnår igennem deres uddannelse kompetencer, der er relevante i mange sammenhænge i de offentlige og private erhverv. Der er forskellige karriereveje at vælge imellem for kandidater med uddannelser i dansk. Karrierevejene er: 1. Undervisning 2. Kultur og formidling 3. IT 4. Sprog og kommunikation 5. Forskning Hvis man foretrækker undervisning som sin karrierevej, kan man vælge at kombinere dansk med et andet gymnasierelevant fag: enten et humanistisk fag eller med samfundsvidenskab, idræt eller naturvidenskab. Vælger man kultur og formidling som karrierevej, kan man eksempelvis kombinere dansk med kulturstudier, litteraturvidenskab eller medievidenskab. Hvis man ønsker at arbejde med dansk sprog, litteratur og medier ud fra den nyeste informationsteknologi, kan man kombinere dansk med en kandidatuddannelse i IT eller informationsvidenskab.

3 Vælger man at kombinere dansk med virksomhedskommunikation eller informationsvidenskab, har man gode forudsætninger for at arbejde i private virksomheder med sprog og kommunikation. Forskning kan også blive en karrierevej, hvis man efter endt bacheloruddannelse i dansk tager en 1- eller 2-faglig kandidatuddannelse med centralt fag i dansk. Uddannelserne i dansk giver mange muligheder, og som studerende bliver man grundigt informeret om uddannelses- og karrierespørgsmål, også om helt nye tiltag. Der er mulighed for at komme i praktik på et forlag, i en privat virksomhed eller på en uddannelsesinstitution, hvis man læser dansk. Praktikophold er placeret på kandidatuddannelsen, og på denne del af studiet tager mange studerende også med stort udbytte et kortere eller længere studieophold ved et udenlandsk universitet. 2

4 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag i Dansk og bacheloruddannelsen med tilvalg i Dansk... 5 A. Mål og forudsætninger Bacheloruddannelsen med centralt fag i Dansk Formål Tilvalg i Dansk (95 ECTS) Tilvalg i Dansk (45 ECTS) Titel... 9 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Bacheloruddannelsens centrale fag Sidefag/suppleringsfag (45 ECTS) Bacheloruddannelsens centrale fag Sidefag/suppleringsfag (45 ECTS) C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Fællesbestemmelser Undervisningsdeltagelse Computer ved eksamen Pensumlister Bundne og frie prøver. Mundtlige og skriftlige prøver Studieegnethedsprøven og tidspunkt for prøvernes aflæggelse Opgivelser og synopsis Opgivelsernes art »Flere studerende kan bidrage til opgaven« Hjælpemidler II. Beskrivelse af discipliner på bacheloruddannelsen med centralt fag i Dansk og bacheloruddannelsen med tilvalg i Dansk Centralt fag i Dansk Aktuelle medier og kultur Historisk læsning Medie- og kulturstudier Moderne skandinavisk litteratur, kultur og sprog Sprog- og litteraturteori

5 25 Sproglære Tekstanalyse Valgfag I Valgfag II Videnskabsteori I: Humanioras videnskabsteori Videnskabsteori II: Fagrelateret videnskabsteori Æstetik og kommunikation Bachelorprojekt Tilvalg i Dansk Historisk læsning Medie- og kulturstudier Moderne skandinavisk litteratur, kultur og sprog Sproglære Tekstanalyse III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Almen del IV. Fællesbestemmelser

6 Faglig del I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag i Dansk og bacheloruddannelsen med tilvalg i Dansk I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes bacheloruddannelsen med centralt fag i Dansk og bacheloruddannelsen med tilvalg i Dansk. A. Mål og forudsætninger 1 Bacheloruddannelsen med centralt fag i Dansk Bacheloruddannelsens centrale fag i Dansk er et 2 1/4-årigt fuldtidsstudium, der udgør 135 ECTS. I kombination med et tilvalg på 45 ECTS opnår den studerende en erhvervskompetence som bachelor (BA) og en faglig kompetence, der giver ret til at søge ind på en kandidatuddannelse. 2 Formål Formålet med det centrale fag er at give den studerende faglige kvalifikationer gennem fagspecifik og fagrelateret kunnen, viden og metode. Det centrale fag vil kunne blive fuldt fagligt udbygget på kandidatuddannelsen, hvis fagets emne udgør den centrale del af kandidatuddannelsen. Den faglige og erhvervsmæssige kompetence vil således først være fuldt udbygget efter endt kandidatuddannelse, medens den opnåede faglige kompetence vil være mindre udbygget efter bacheloruddannelsen. På bachelorniveau stræber uddannelsen mod følgende kompetencemål for den studerende: 5

7 Generelle kompetencemål Den studerende skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 7. kunne indgå i en faglig dialog 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende et sprog skriftligt og/eller mundtligt der er emneorienteret, præcist og korrekt 11. formidle et komplekst stof, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper. 12. kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog 16. kunne formulere sig om faglige emner på et fremmedsprog Fagspecifikke kompetencemål De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle. Faglige kompetencemål: 1. Viden om den danske tekst- og litteraturhistorie inden for de sidste 1000 år 2. Kompetencer til arbejdet med historisk analyse. 3. Viden om tekstanalytiske begreber og tilgange 6

8 4. Analytisk, teoretisk og historisk kendskab til mediernes rolle og udvikling i en dansk kontekst med globalt udsyn 5. Viden om nordisk sproghistorie og skandinavisk litteraturhistorie samt viden om verdenslitteraturens samspil med dansk litteratur. 6. Viden om det danske sprogs historie og grammatik. Intellektuelle kompetencemål: 1. Kritisk refleksion over dansk kultur- og teksthistorie 2. Kritisk refleksion over dansk kultur i en nordisk og global kontekst 3. Kommunikations-, tekst- og sproganalytiske kompetencer. 4. Teoretisk refleksion i forhold til medier, genrer og teksttyper 5. Tværdisciplinær og tværfaglig refleksionsevne Praksiskompetencemål: 1. Formidling af komplekse historiske og teoretiske problemstillinger i såvel skrift som tale 2. Produktion af forskellige teksttyper i forhold til normer for korrekt dansk og forskellige konteksters krav 3. Vejledning i produktion af forskellige teksttyper i såvel undervisningsog forskningssammenhænge som i offentlige og kommercielle. Det centrale fag i Dansk består af obligatoriske fag på 135 ECTS-point. Alle fag undtagen Valgfag I og II er konstituerende. Konstituerende fagelementer udgør derfor 120 ECTS-point, hvoraf Videnskabsteori I og II udgør i alt 10 ECTS-point og bachelorprojektet 15 ECTS. Valgfag I udgør 10 ECTS-point, Valgfag II udgør 5 ECTS-point. 3 Tilvalg i Dansk (95 ECTS) Tilvalg i Dansk er et fuldtidsstudium, der udgør 95 ECTS, hvoraf 45 ECTS er på bachelorniveau og 50 ECTS er på kandidatniveau. Sammen med en relevant kandidatuddannelse giver tilvalget på 95 ECTS undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren. Ved afstigning når der er opnået 45 ECTS på tilvalget opnås ikke undervisningskompetence til gymnasiesektoren, men en grundlæggende faglig kompetence i dele af fagets kernefaglighed. Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: 7

9 Generelle kompetencemål Se de generelle mål for Dansk som centralt fag Fagspecifikke kompetencemål for tilvalg i Dansk (95 ECTS) Faglige kompetencemål: 1. viden om den danske tekst- og litteraturhistorie inden for de sidste 1000 år 2. metodiske kompetencer til arbejdet med historisk analyse. 3. Viden om tekstanalytiske begreber 4. Analytisk og historisk kendskab til mediernes rolle og udvikling i en dansk kontekst med globalt udsyn 5. Viden om nordisk sproghistorie og skandinavisk litteraturhistorie samt viden om verdenslitteraturens samspil med dansk litteratur. 6. Viden om det danske sprogs grammatik. 7. Kendskab til centrale danskfaglige problematikker på kandidatniveau, jf. studieordning for kandidatuddannelsen Intellektuelle kompetencemål: 1. Kritisk refleksion over dansk kultur- og teksthistorie 2. Kritisk refleksion over dansk kultur i en nordisk og global kontekst 3. Kommunikations-, tekst- og sproganalytiske kompetencer. Praksiskompetencemål: 1. Formidling af komplekse historiske og teoretiske problemstillinger i såvel skrift som tale 2. Produktion af forskellige teksttyper i forhold til normer for korrekt dansk 3. vejledning i produktion af forskellige teksttyper i såvel undervisningsog forskningssammenhænge som i offentlige og kommercielle. 4 Tilvalg i Dansk (45 ECTS) Tilvalg i Dansk er et 3/4-årigt fuldtidsstudium, der udgør 45 ECTS. Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål Se de generelle mål for Dansk som centralt fag 8

10 Fagspecifikke kompetencemål for tilvalg i Dansk (45 ECTS) Faglige kompetencemål: 1. Viden om den danske tekst- og litteraturhistorie inden for de sidste 1000 år 2. metodiske kompetencer til arbejdet med historisk analyse. 3. Viden om tekstanalytiske begreber 4. Analytisk og historisk kendskab til mediernes rolle og udvikling i en dansk kontekst med globalt udsyn 5. Viden om nordisk sproghistorie og skandinavisk litteraturhistorie samt viden om verdenslitteraturens samspil med dansk litteratur. 6. Viden om det danske sprogs grammatik. Intellektuelle kompetencemål: 1. Kritisk refleksion over dansk kultur- og teksthistorie 2. Kritisk refleksion over dansk kultur i en nordisk og global kontekst 3. Kommunikations-, tekst- og sproganalytiske kompetencer. Praksiskompetencemål: 1. Formidling af komplekse historiske og teoretiske problemstillinger i såvel skrift som tale 2. Produktion af forskellige teksttyper i forhold til normer for korrekt dansk 3. Vejledning i produktion af forskellige teksttyper i såvel undervisningsog forskningssammenhænge som i offentlige og kommercielle. Tilvalgets 1. og 2. semester består af obligatoriske fag på 45 ECTS-point, heraf udgør konstituerende fagelementer 45 ECTS-point. 5 Titel En bacheloruddannelse bestående af et centralt fag på 135 ECTS og et tilvalg på 45 ECTS giver ret til betegnelsen BA i Dansk med efterfølgende angivelse af navnet på bachelorgrundfaget og tilvalget. Bachelor of Arts (BA) in Danish and 9

11 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen 6 Bacheloruddannelsens centrale fag Undervisningens placering Eksamens placering Beskr. i 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester Semester Undervisningsfag ECTSvægt Aktuelle medier og kultur Historisk læsning Medie- og kulturstudier Moderne skandinavisk Sprog- og litteratur-teori Sproglære Tekstanalyse Valgfag I Valgfag II Videnskabsteori I Videnskabsteori II Æstetik og kommunikation BA-projekt i et ½ sem i et ½ sem i ½ sem ,3. 3.,4. 2., ,

12 7 Sidefag/suppleringsfag (45 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering ECTSvægt Titel på undervisningsfag Historisk læsning Medie- og kulturstudier Moderne skandinavisk Sproglære Tekstanalyse Beskr. i 5. semester 6. semester timer i ½ sem Efter periode

13 Eksamensoversigt 8 Bacheloruddannelsens centrale fag 12 Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering Aktuelle medier og kultur Bunden mundtlig prøve Intern 15 min. med 15. min. Bestået/ikke bestået I. Fri hjemmeopg. Intern 7-trinsskala 10 *Historisk læsning 30 min. med forberedelse 21 II. Mundtlig prøve Ekstern 7-trinsskala 5 Medie- og kulturstudier I. Bunden 7-dages opg. II. Fri hjemmeopgave Ingen Intern 7-trinsskala 7-trinsskala Moderne skandinavisk Undervisningsdelt. Reeksamen Ingen B/IB Sprog- og litteraturteori Bunden mundtl. prøve Ekstern 30 min. med forberedelse 7-trinsskala Sproglære Bunden skriftl. prøve Intern 4 timer 7-trinsskala *Tekstanalyse I. Bunden 7-dages opg. Ingen B/IB 5 II. Bunden 14-dages opg. Ekstern 7-trinsskala Valgfag I Undervisningsdelt. Reeksamen. Ingen B/IB 5 27 Valgfag II Undervisningsdelt. Reeksamen Ingen B/IB 5 28 Videnskabsteori I og II Undervisningsdelt. 29 Ingen B/IB Reeksamen 30 Æstetik og kommunikation Fri skriftl. hjemmeopg. Ekstern 7-trinsskala BA-projekt BA-projekt Ekstern 7-trinsskala ECTS-point i alt: 135 *Tekstanalyse og *Historisk læsning efter 2. semester indgår i 1. årsprøven ECTSvægt 10 5 Beskr. i 22

14 9 Sidefag/suppleringsfag (45 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Historisk læsning Mundt. prøve Ekstern 30 min. med forberedelse Medie- og kulturstudier Moderne skandinavisk Fri 14-dages opgave Intern Bestået/ikkebestået Undervisningsdelt. Reeksamen Ingen 7-trinsskala Bestået/ikke- Bestået Sproglære Skriftl. prøve Intern 4 timer 7-trinsskala 5 36 Tekstanalyse I. Bunden 7-dages opg. II. Bunden 14-dages opg. Ingen Ekstern B/IB 7-trinsskala ECTS-point i alt:

15 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 10 Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jfr. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Bachelorprojekt ( 15) Resumé i forbindelse med bachelorprojekt ( 17) Individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Webhenvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver ( 18) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Regler for studieaktivitet ( 31) 11 Undervisningsdeltagelse Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80% af de udbudte timer. De angivne ugentlige timetal er vejledende. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået. 12 Computer ved eksamen For skriftlige eksaminer, der kan afholdes på computer gælder et af følgende: 14

16 »Det Humanistiske Fakultets regelsæt for skriftlige eksaminer med anvendelse af de studerendes egne computere: Humanistiske Fakultets regelsæt for skriftlige eksaminer med anvendelse af universitetets computere: Pensumlister Underviserne på de enkelte discipliner udarbejder pensumlister, der før undervisningens start godkendes af studienævnet. Pensumlisten skal angive, hvilke værker og tekster den studerende skal tilegne sig for at kunne honorere eksamensfordringerne. Pensumlisten udgør sammen med evt. selvvalgte opgivelser og ekstemporaltekster i de relevante discipliner det stof, hvori der eksamineres. 14 Bundne og frie prøver. Mundtlige og skriftlige prøver Der skelnes mellem bundne og frie prøver. Ved bundne prøver udfærdiges opgaveformuleringen på baggrund af eksaminandens selvvalgte opgivelser og/eller pensumlisten af underviseren og godkendes af censor. Til besvarelse af bundne prøver afsættes der tid som anført i fagbeskrivelserne. Ved frie prøver udfærdiges opgaveformulering og synopsis af eksaminanden og underviseren (vejlederen) i samråd og i tilknytning til disciplinens pensum. Der skelnes også mellem mundtlige og skriftlige prøver. En mundtlig prøve har form af en mundtlig fremstilling ved eksaminanden, efterfulgt af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Der afsættes 30 minutter til eksaminandens forberedelsestid, hvortil hjælpemidler må medbringes, og 30 minutter til eksamination og censur, undtagen hvor andet er angivet. En skriftlig prøve kan enten aflægges på universitetet inden for et afgrænset tidsrum som en skriftlig besvarelse af en stillet opgave, eller den kan aflægges som en skriftlig besvarelse af en bunden eller fri hjemmeopgave. Hjemmeopgaver til ekstern censur skal afleveres på sekretariatet i 3 eksemplarer, hjemmeopgaver til intern og ingen censur i 2 eksemplarer. Omfanget af en hjemmeopgave skal være som anført under disciplinbeskrivelserne i kapitel II. Noter og litteraturliste er en del af opgavens omfang, men ikke evt. medfølgende bilagsmateriale. Ved alle skriftlige opgaver, undtagen prøver i valgfag og videnskabsteori, indgår bedømmelse af stave- og formuleringsevne. 15

17 Ved alle mundtlige prøver, undtagen prøver i valgfag og videnskabsteori, indgår bedømmelse af formuleringsevne. 15 Studieegnethedsprøven og tidspunkt for prøvernes aflæggelse Prøverne i Tekstanalyse og Historisk læsning efter 2. semester udgør studieegnethedsprøven efter første studieår, og begge prøver skal mindst være vurderet til karakteren 6, for at studieegnethedsprøven er bestået. Prøver, der relaterer sig til et givent undervisningsforløb, aflægges normalt i den eksamenstermin, der følger umiddelbart efter undervisningens ophør. Alle prøver skal aflægges inden for de eksamensterminer, der fastsættes af studienævnet. 16 Opgivelser og synopsis Ved bundne prøver, hvori der indgår selvvalgte opgivelser, skal den studerende med henblik på underviserens godkendelse senest 1 måned inden prøvens afholdelse forelægge en liste over opgivelser for den underviser, der som eksaminator har ansvaret for prøvens afholdelse. Opgivelsernes omfang fremgår af disciplinbeskrivelserne. Ved frie hjemmeopgaver skal den studerende, med mindre andet er angivet, udarbejde en synopsis, der skal godkendes af den underviser, der som eksaminator har ansvaret for prøvens afholdelse. 17 Opgivelsernes art Der skelnes mellem tekster og værker, fiktive og ikke-fiktive tekster/værker, samt primær- og sekundærlitteratur. Ved en tekst forstås en mindre skriftlig eller mundtlig fremstilling svarende til mellem 1 og 100 normalsider. Ved et værk forstås en tekst eller en samling tekster af et omfang på mindst 100 normalsider (i almindelig oktavbogtryk). Ved primærlitteratur forstås materiale, der gøres til genstand for en analytisk behandling. Ved sekundærlitteratur forstås tekster om primærlitteraturen eller tekster af metodisk og teoretisk art. Ved opgivelse af AVmateriale og lydbånd svarer 1 minut til 3 normalsider. 18»Flere studerende kan bidrage til opgaven«i forbindelse med visse skriftlige prøver kan flere studerende bidrage til opgaven. Dette altid på betingelse af, at en individuel bedømmelse af hver 16

18 deltager er mulig. Det skal derfor altid klart fremgå af opgaven hvilke deltagere, der har skrevet hvad. Under pkt. g i fagbeskrivelsen vil det være angivet, hvilke krav til omfang, der stilles i forbindelse med opgave med flere deltagere. Hvis intet er anført i fagbeskrivelsen, kan man ikke arbejde sammen om opgaven. 19 Hjælpemidler Herved forstås bøger, artikler, kompendier og den studerendes eget skriftlige materiale. 17

19

20 II. Beskrivelse af discipliner på bacheloruddannelsen med centralt fag i Dansk og bacheloruddannelsen med tilvalg i Dansk Centralt fag i Dansk 20 Aktuelle medier og kultur (Contemporary Media and Culture) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i første halvdel af 1. semester. Vægtning: 10 ECTS. b. Målbeskrivelse: Faglige mål viden om aktuelle mediers form, indhold og kulturelle kontekst Intellektuelle mål Kritisk refleksion over mediernes funktion i det moderne samfund. grundlæggende analytisk kompetence i forhold til visuelle og audiovisuelle artefakter samt samtidige kulturelle fænomener. Praktisk kunnen Mundtlig formidling med brug af audiovisuelt udstyr c. Undervisningsfagets indhold: I undervisningen præsenteres forskellige grundlæggende medie- og kulturanalytiske modeller, strategier og begreber, og der arbejdes med aktuelle trykte og elektroniske medier og produkter, som analyseres og placeres i en kulturel kontekst. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, studenteroplæg og e-læring. e. Pensum Pensum sammensættes af underviseren inden kursets begyndelse, således at det dækker de under pkt. c fordrede perspektiver. Visuelt og audiovisuelt 19

21 materiale omregnes i henhold til de i fællesbestemmelserne beskrevne normer. f. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensform og studietrin bedømmes det, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende lever op til de i 2 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 2, 5, 6, 7 og 8. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser Eksaminanden prøves i en læst fagtekst og i et kendt analyseobjekt. Ved eksaminationen skal eksaminanden analysere og kontekstualisere et medieprodukt (tv-program, film, hjemmeside, avis- eller ugebladsartikel, reklame) i henhold til den udstukne fagtekst. Prøveform: Bunden mundtlig prøve Den mundtlige prøves varighed: 15 minutter Forberedelse: 15 minutter Hjælpemidler: Ja, jf. 19 Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægtning: 10 ECTS 21 Historisk læsning (Danish Literature) a. Undervisningens omfang: 3 ugentlige timer i 3 semestre. Vægtning: 10 ECTS + 5 ECTS b. Målbeskrivelse: Faglige mål viden om et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af danske tekster, skrevet inden for de sidste 1000 år teoretisk-metodisk grundlag for arbejdet med historisk læsning Intellektuelle mål selvstændigt at arbejde med historisk læsning af danske tekster teksthistorisk overblik at kunne reflektere forskelle og ligheder mellem kunstarterne 20

22 at kunne anskue dansk teksthistorie fra en sproghistorisk synsvinkel at kunne perspektivere dansk teksthistorie til en global kontekst at kunne diskutere en historisk læsnings teoretisk-metodiske problematik Praktisk kunnen formidling af dansk teksthistorie, dvs. karakteristik og teksthistorisk placering i skriftlig og mundtlig form af en given tekst c. Undervisningsfagets indhold: Undervisningen omfatter en systematisk og eksemplarisk indføring i de væsentligste teksthistoriske epokale kategorier og deres kultur-, æstetik- og bevidsthedshistoriske problemstillinger, herunder verdenslitteraturens samspil med den danske litteratur. Undervisningen omfatter ligeledes centrale aspekter af den historiske læsnings moderne teori og praksis. Det primære tekstmateriale er fortrinsvis dansk litteratur og omfatter både fiktive og ikke-fiktive tekster. Eksempler på tekster af de i gymnasiets læreplan kanoniserede forfattere er obligatoriske. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen er en kombination af forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, øvelser, institutionsbesøg og e-læring. e. Pensum: Disciplinens pensum falder i tre grupper: Pensum i sekundærlitteratur sammensættes af underviseren inden kursets begyndelse, således at det dækker de under pkt. c fordrede perspektiver. Pensum i primærlitteratur sammensættes af underviseren inden kursets begyndelse, således at det dækker den under pkt. c fordrede spredning. Den studerendes selvvalgte opgivelser efter 3. semester skal omfatte 5 skønlitterære værker og mindst 15 tekster, skrevet efter af teksterne kan erstattes med et materiale bestående af 5 billeder. 1 af de opgivne værker eller 2 af de opgivne tekster kan være ikke-dansksprogede, evt. i oversættelse til dansk. Værkerne og teksterne skal tilsammen have en dækkende kronologisk og genremæssig spredning. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin bedømmes det, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende lever op til de i 2 nævnte generelle kompetencemål, 21

23 især nr. 1, 2, 3, 8, 9 og 11. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Fri hjemmeopgave og bunden, mundtlig prøve. Ved prøven efter 2. semester skal den studerende dokumentere kvalifikationer inden for historisk læsning ved selvstændigt at formulere en relevant dansk teksthistorisk problematik og belyse den ved hjælp af et udvalgt tekstmateriale. Der kan indgå ikke-dansksprogede primærtekster i materialet, evt. i oversættelse til dansk. Ved prøven efter 3. semester skal den studerende dokumentere kvalifikationer inden for historisk læsning, dvs. være i stand til at udarbejde en karakteristik af en given teksts form, tema og teksthistoriske placering, herunder diskutere den historiske læsnings teoretisk-metodiske problematik. I. Eksamen efter 2. semester består af en fri hjemmeopgave uden mundtligt forsvar. Eksaminator godkender den studerendes synopsis og materiale. Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 15 normalsider ved en deltager, ved flere: 10 normalsider pr. deltager. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, 2-5 deltagere. Individuel vurdering: Det skal klart fremgå hvem, der har skrevet hvad. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS II. Eksamen efter 3. semester er en bunden, mundtlig prøve. Der stilles et spørgsmål til en eller flere af de af den studerende opgivne værker/tekster, som skal karakteriseres i forhold til teksthistoriske problemstillinger Prøveform: Mundtlig prøve Varighed pr. studerende: 30 minutter Forberedelse: 30 minutter Hjælpemidler: Ja, jf. 19 Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ETCS 22

24 22 Medie- og kulturstudier (Media and Culture) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 3. og 4. semester. Vægtning: 10 ECTS + 5 ECTS b. Målbeskrivelse: Faglige mål viden om og metode til analyse af medier, medieprodukter og kulturelle forhold, relationer og institutioner. viden om kulturfilosofi og kommunikationsteori overblik over mediernes historie trykte såvel som elektroniske i relation til dansk kultur- og bevidsthedshistorie Intellektuelle mål at kunne analysere medieprodukter og kulturelle forhold. at kunne reflektere mediernes rolle kritisk i relation til en politisk, kulturel og ideologisk kontekst. Praktisk kunnen færdigheder i analyse af medier, medieprodukter og kulturelle forhold, relationer og institutioner c. Undervisningsfagets indhold: Der arbejdes intensivt med medieanalyse (billed-, film-, tv- og reklameanalyse, mv.) og kulturanalyse (fx ungdoms- og cyberkultur), samt med danske medier og medieprodukter i en historisk-kulturel kontekst. Faget introducerer til medie- og kulturteoretisk refleksion og hermed forbundne mere generelle filosofiske diskussioner igennem læsning og diskussion af centrale essays og boguddrag. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, gruppearbejde, øvelser og e-læring. e. Pensum: Pensum bestående af analysemateriale og metodiske og teoretiske tekster sammensættes inden kursets begyndelse af underviseren, således at det opfylder de under c. nævnte områder. Analysematerialet kan omfatte fiktive og ikke-fiktive tekster, herunder skønlitteratur, populærlitteratur, dramatik, journalistik, auditive og visuelle, elektroniske og digitale medieprodukter, herunder film, foto, billedkunst, sang/recitation, performance, web-sider, 23

25 telefoni mv. Visuelt og audiovisuelt materiale omregnes i henhold til de i fællesbestemmelserne beskrevne normer. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin bedømmes det, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende lever op til de i 2 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1, 2, 3, 5, 8, 14 og 15. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Bunden 7-dages opgave og fri hjemmeopgave. Ved prøven efter 3. semester skal den studerende dokumentere detaljeret analytisk kunnen i forbindelse med et konkret medieprodukt. Ved prøven efter 4. semester skal den studerende via analyse og teoretisk refleksion dokumentere kendskab til danske medier og medieprodukter i en bevidsthedsog kulturhistorisk kontekst. I. Eksamen efter 3. semester består af en bunden 7-dages opgave uden vejledning. Underviseren udpeger et medieprodukt, som skal analyseres og kontekstualiseres ud fra det gennemgåede pensum. Prøveform: Bunden 7-dages opgave Sideomfang: 8-10 normalsider Censur: Ingen Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS II. Eksamen efter 4. semester er en fri hjemmeopgave uden mundtligt forsvar. Den studerende vælger et medieprodukt, der har relation til det opgivne pensum, og som i opgaven skal karakteriseres og diskuteres i en kultur- og bevidsthedshistorisk kontekst. Eksaminator godkender den studerendes synopsis og materiale. Prøveform: Fri 14-dages opgave. Sideomfang: 8 normalsider Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS 24

26 23 Moderne skandinavisk litteratur, kultur og sprog (Modern Scandinavian Literature, Culture and Language) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 2. og 3. semester. En del af timerne afvikles som særligt tilrettelagte seminarer. Vægtning: 5 ECTS + 5 ECTS b. Målbeskrivelse: Faglige mål: kendskab til moderne skandinavisk litteratur og kultur efter 1870 kendskab til de sproghistoriske forudsætninger for den nutidige sprogsituation i Norden Intellektuelle mål færdigheder i litteraturhistorisk perspektivering i en tværskandinavisk sammenhæng Mål for praktisk kunnen færdigheder i forståelsen af nutidigt norsk og svensk sprog i skrift og tale. c. Undervisningsfagets indhold: Undervisningen tager udgangspunkt i det moderne gennembrud i skandinavisk litteratur og kultur og belyser træk af den litterære og kulturelle modernitets udvikling efter Der arbejdes med centrale og repræsentative værker og tekster inden for skønlitteratur, kritik og kulturdebat samt et litteratur-, kultur- og sproghistorisk materiale. Det nordiske sprogfællesskab som baggrund for den kulturelle skandinavisme er en vigtig komponent. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen er en kombination af forelæsninger, holdsamtaler, gruppeøvelser, e-læring, hjemmeopgaver og seminarer afholdt i samarbejde med nordiske universitets- og kulturinstitutioner. e. Pensum: Pensum sammensættes af underviseren inden kursets begyndelse således, at det dækker de under pkt. c fordrede perspektiver. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges vægt, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, de generelle 25

27 kompetencemål og den del af de fagspecifikke faglige kompetencemål, hvor danskfagets nordiske og skandinaviske dimension omtales. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Undervisningsdeltagelse, jfr. definitioner 11 Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået efter hvert af de to semestre Vægtning: 5 ECTS + 5 ECTS Reeksamensbestemmelser: Reeksamen består af en 4 timers skriftlig prøve under tilsyn efter hvert semester. Der udpeges en tekst i pensum ud fra hvilken den studerende skal svare på en række overordnede spørgsmål, samt relatere teksten til det opgivne stof. Prøveform: Individuel bunden skriftlig prøve under tilsyn Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS + 5 ECTS 24 Sprog- og litteraturteori (Linguistic and Literary Theory) a. Undervisningens omfang: 3 ugentlige timer i 4. semester. Vægtning: 10 ECTS b. Målbeskrivelse: Faglige mål viden om de vigtigste sprog- og litteraturteoretiske begreber og strømninger i det 20. århundrede. forståelse af sammenhængen mellem forskellige teorier og tilsvarende analytiske metoder. Intellektuelle mål refleksion over sammenhængen mellem teorier, analytiske praksisser og historiske forandringer af både teorierne selv og deres kontekster (samfund, institutioner mm) 26

28 kendskab til centrale sprog- og litteraturteoretiske begreber og diskussioner med henblik på formidling af lingvistik og litteraturvidenskab som historisk foranderlige størrelser c. Undervisningsfagets indhold: I undervisningen gennemgås en række af det 20. århundredes centrale litteratur- og sprogteorier. De teoretiske præmisser og metodiske konsekvenser eksemplificeres ud fra et repræsentativt udsnit af forskellige sprog- og litteraturanalytiske fremstillinger. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen er en kombination af forelæsninger, øvelser, e-læring og diskussion. e. Pensum: Der udarbejdes inden undervisningens begyndelse et pensum, der dækker de under pkt. c nævnte perspektiver. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende lever op til de i 2 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 4, 5 og 6. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Eksaminanden prøves i en læst tekst eller i sammenligningen af flere læste tekster fra pensum. Herudfra skal eksaminanden kunne dokumentere viden om den pågældende teoridannelse og kunne perspektivere til de vigtigste sprog- og litteraturteorier og deres teoretiske præmisser og forudsætninger samt kunne dokumentere et underbygget kendskab til de hermed forbundne analysemetoder. Prøveform: Bunden mundtlig prøve Den mundtlige prøves varighed pr. studerende: 30 minutter Forberedelse: 30 minutter Hjælpemidler: Ja, jf. 19 Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 27

29 25 Sproglære (Linguistic Studies) a. Undervisningens omfang: 3 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 15 ECTS b. Målbeskrivelse: Faglige mål viden om det danske sprogs opbygning og brug i skrift og tale viden om det danske sprogs historie. viden om sprognormering viden om sprogets dynamiske væsen og historiske foranderlighed. Intellektuelle mål kritisk-reflektorisk analyseevne i forhold til forskellig sprogbrug Praktisk kunnen skriftlige færdigheder på korrekt dansk og andre formidlingskompetencer c. Undervisningsfagets indhold: På baggrund af grundbøger og IT-relevante programmer, der dækker fonetik, morfologi, syntaks samt andre former for sprogbrugsbeskrivelser, gennemgås sproglige begreber, der vil blive anvendt på fiktive såvel som ikkefiktive tekster. Denne gennemgang danner udgangspunkt for styrkelsen af den studerendes skriftlige kundskaber og formidlingskompetencer. Der vil således blive arbejdet med korrekt sprogbrug og tegnsætning i et vejledende og didaktisk perspektiv. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, studenteroplæg og e-læring. e. Pensum: Pensum sammensættes af underviseren inden kursets begyndelse således, at det dækker de under pkt. c fordrede perspektiver. Audiomateriale omregnes i henhold til de i fællesbestemmelserne beskrevne normer. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin bedømmes det, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken 28

30 grad den studerende lever op til de i 2 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 2, 5, 7, 10 og 14. g. Eksamensbestemmelser: Ved prøven skal eksaminanden på baggrund af det gennemgåede materiale kunne foretage en detaljeret sproglig analyse af ekstemporale fiktive eller ikke-fiktive tekster og redegøre for den sproglige analyses funktion. Prøveform: Individuel bunden skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Ja, jf. 19 Computer: Ja, jf. 11 Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 26 Tekstanalyse (Text Analysis) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Vægtning: 5 ECTS + 10 ECTS. b. Målbeskrivelse: Faglige mål kendskab til de grundlæggende principper for betydningsdannelse i sproglige meddelelser kendskab til litteratur-, tekst- og sproganalytiske begreber og tilgange med henblik på analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster, Intellektuelle mål at kunne reflektere forskelle og ligheder mellem genrer, heriblandt også fiktive og ikke-fiktive udtryksformer at kunne karakterisere det æstetiske og kommunikative særpræg ved den enkelte tekst. Praktisk kunnen færdigheder i mundtlig og skriftlig, analytisk fremstilling. c. Undervisningsfagets indhold: Der gennemgås tekst- og sproganalytiske begreber og modeller og arbejdes med detaljerede, metodiske og argumenterende læsninger af forskellige typer skønlitterære og ikke-fiktive tekster med hovedvægten lagt på tekster efter Analysearbejdet omfatter undersøgelser af tekstens betydnings- 29

31 skabende aspekter såvel de fonetiske, morfologiske, syntaktiske, semantiske, pragmatiske som de retoriske, stilistiske, fortælletekniske, forløbsmæssige, tematiske og genremæssige aspekter. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningens form er en kombination af forelæsninger, mundtlige og skriftlige øvelser og holdsamtaler, samt brug af e-læring. e. Pensum: Disciplinens pensum falder i tre grupper: Fagtekstpensum sammensættes af underviseren inden kursets begyndelse således, at det dækker de under pkt. c fordrede perspektiver. Analyseeksempelpensum sammensættes af underviseren inden kursets begyndelse således at dækker den under pkt. c fordrede spredning Til eksamen efter 2. semester opgives et eksamenstekstpensum på mindst 20 tekster, hvoraf 10 skal være skønlitterære, og 10 skal være ikkefiktive. De opgivne tekster skal repræsentere en kronologisk, genre- og stilmæssig spredning. Eksamenstekstpensum formuleres af den enkelte studerende og må ikke indeholde materiale fra analyseeksempelpensummet. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin bedømmes det, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende lever op til de i 2 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 2, 5, 6, 10, 13 og 14. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Bunden 7-dages opgave og bunden 14-dages opgave I 7-dages opgaven ved 1. semesters slutning skal eksaminanden på baggrund af det i semesteret gennemgåede pensum kunne give en analytisk karakteristik af en teksts betydningsdannelse. I 14-dages opgaven ved 2. Semesters slutning skal eksaminanden kunne dokumentere grundlæggende, systematisk viden om tekstanalyse og evne til at analysere og karakterisere en opgivet tekst. Eksaminanden skal således kunne gøre rede for en teksts betydningsdannelse gennem en karakteristik af dens sproglige og litterære aspekter, som de beskrives i pkt. c. Prøveform: Hjemmeopgave uden mundtligt forsvar 30

32 I. Eksamen efter 1. semester består af en bunden 7-dages opgave. Underviseren udpeger en ekstemporal tekst ud fra hvilken den studerende skal undersøge analytiske aspekter og relatere teksten til det gennemgåede stof. Prøveform: Bunden 7-dages opgave uden vejledning Sideomfang pr. studerende: 6-8 normalsider Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS II. Eksamen efter 2. semester består af en 14-dages opgave uden mundtligt forsvar. Underviseren udpeger en eller flere tekster i pensum ud fra hvilke(n) den studerende skal udarbejde en analyse af en af de opgivne tekster. Prøveform: Bunden 14-dages opgave uden vejledning Sideomfang pr. studerende: 15 normalsider Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 27 Valgfag I (Electives) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse: Faglige mål Viden om udvalgte emner der relaterer sig til studieområdet dansk sprog, litteratur og medier Intellektuelle mål udvikling af kvalifikationer med hensyn til at arbejde analytisk, teoretisk og historisk med relevante emner inden for dansk sprog, litteratur og medier Praktisk kunnen kvalifikationer med hensyn til skriftlig og mundtlig formidling i forhold til det udvalgte emne 31

33 c. Undervisningsfagets indhold: Afhænger af det valgte fag. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Afhænger af det valgte fag e. Pensum: Afhænger af det valgte fag. Pensum sammensættes af underviseren, inden kursets start. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin bedømmes det, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende lever op til de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelse: Afhænger af det valgte fag Vægtning: 5 ECTS Reeksamen: Afhænger af det valgte fag Vægtning: 5 ECTS 28 Valgfag II (Electives) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i første halvdel af 4. semester. Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse: Faglige mål Viden om udvalgte emner der relaterer sig til studieområdet dansk sprog, litteratur og medier Intellektuelle mål udvikling af kvalifikationer med hensyn til at arbejde analytisk, teoretisk og historisk med relevante emner inden for dansk sprog, litteratur og medier 32

34 Praktisk kunnen kvalifikationer med hensyn til skriftlig og mundtlig formidling i forhold til det udvalgte emne c. Undervisningsfagets indhold: Afhænger af det valgte fag. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Afhænger af det valgte fag e. Pensum: Afhænger af det valgte fag. Pensum sammensættes af underviseren inden kursets start. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin bedømmes det, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende lever op til de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Afhænger af det valgte fag Vægtning: 5 ECTS Reeksamen: Afhænger af det valgte fag Vægtning: 5 ECTS 29 Videnskabsteori I: Humanioras videnskabsteori (Philosophy of Science I: The Humanities) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i første halvdel af 2. semester. Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse: Faglige mål viden om metavidenskabelige problemstillinger med særligt henblik på de humanistiske fag 33

35 forståelse af, hvad videnskab og mere specielt humanistisk videnskab er, og hvordan de forskellige humanistiske fag forholder sig til hinanden og til andre discipliner. c. Undervisningsfagets indhold: Forelæsningerne giver et overblik over forskellige begrebstyper, sætningstyper, teoriformer og videnskabsgrene såvel som over forskellige videnskabelige metoder. Spørgsmålet, om der findes specielle træk som er karakteristiske for humanioras fag, bliver behandlet. Desuden behandler forelæsningerne specielle videnskabsfilosofiske problemstillinger som f.eks. muligheden for at finde et kriterium for afgrænsning mellem videnskab og ikke-videnskab, forholdet mellem empiri og teoriudvikling, eller videnskabshistorie. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og diskussion. Undervisningssprog: engelsk eller dansk. Diskussionssprog: engelsk eller dansk (efter den studerendes centrale fag). e. Pensum: Pensum sammensættes af underviseren inden kursets begyndelse således, at det dækker de under pkt. c fordrede perspektiver. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 4, 5 og 6, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g. Eksamensbestemmelser: Ved prøven skal den studerende dokumentere viden om humanioras videnskabsteoretiske status, om de forskellige begrebs-, argumentations- og teorityper, som findes i de humanistiske fag, og om de humanistiske metoder. De studerende skal vise at de er i stand til kritisk at reflektere over deres fagspecifikke fremgangsmåder fra et mere generelt videnskabsteoretisk synspunkt. Videnskabsteori I eksamineres sammen med Videnskabsteori II ved udgangen af 2. semester. Vægtning: 5 ECTS 34

36 30 Videnskabsteori II: Fagrelateret videnskabsteori (Theory of Science Especially Related to the Study of Danish) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse: Faglige mål: viden om videnskabsteoretiske problemstillinger, der sætter fagets kerneområder i perspektiv, med henblik på at styrke kendskabet til faglig viden og metode, dels i forhold til andre humanistiske fag, dels i forhold til de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige områder. c. Undervisningsfagets indhold: Undervisningen omfatter introduktion til bredere videnskabsteoretiske strømninger, der perspektiverer fagets discipliner, især Sprog- og litteraturteori. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen er en kombination af forelæsninger, holdsamtaler, øvelser og e-læring. e. Pensum: Pensum sammensættes af underviseren inden kursets begyndelse således, at det dækker de under pkt. c fordrede perspektiver. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 4, 5 og 6, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g. Eksamensbestemmelser: Undervisningsdeltagelse. Der eksamineres både i Videnskabsteori I og II Den studerende skal dokumentere kendskab til videnskabsteoretiske og metodologiske aspekter af moderne litteratur- og sprogteori samt kunne forbinde væsentlige metodiske problemstillinger med bredere kultur-historiske 35

37 betragtninger. Endvidere skal den studerende være i stand til at sætte sin indsigt i fagets specifikke problemstillinger i forhold til andre humanistiske fag og i forhold til samfunds- og naturvidenskabelige områder. Prøveform: Undervisningsdeltagelse, jfr. definitioner 11 Censur: Ingen Vægtning: ECTS Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Reeksamen: Prøveform: Individuel bunden skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Ja, jf. 19 Computer: Ja, jf. 12 Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS + 5 ECTS 31 Æstetik og kommunikation (Aesthetics and Communication) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 4. semester. Vægtning: 10 ECTS b. Målbeskrivelse: Faglige mål bibringe den studerende kvalifikationer til at kunne beskæftige sig analytisk, teoretisk og historisk med samspillet mellem æstetiske og kommunikative udtryksformer i en moderne dansk, kulturel kontekst. Intellektuelle mål at give den studerende viden som lader den aktuelle kultur forstås historisk og kulturelt. at kunne reflektere den moderne kultur kritisk Praktisk kunnen Undervisningen skal kvalificere den studerende til at kunne formulere relevante emner og problemstillinger inden for moderne æstetik og kommunikation anlægge historiske, analytiske og teoretiske tilgange i dette studie. 36

38 c. Undervisningsfagets indhold: Med udgangspunkt i et kulturhistorisk og -teoretisk pensum, gøres der eksemplariske nedslag og studier i det 20. og 21. århundredes kunst, tekstproduktion, medier og kultur. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen er en kombination af forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, øvelser, institutionsbesøg og e-læring. e. Pensum: Pensum sammensættes af underviseren inden kursets begyndelse således, at det dækker de under pkt. c fordrede perspektiver. Analysematerialet kan omfatte fiktive og ikke-fiktive tekster, herunder skønlitteratur, populærlitteratur, dramatik, journalistik, auditive og visuelle, elektroniske og digitale medieprodukter, herunder film, foto, billedkunst, sang/recitation, performance, web-sider, telefoni mv. Visuelt og audiovisuelt materiale omregnes i henhold til de i fællesbestemmelserne beskrevne normer. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin bedømmes det, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende lever op til de i 2 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1, 3, 7, 9, 15. g. Eksamensbestemmelser: Ved prøven skal eksaminanden dokumentere kvalifikationer i studiet af samspillet mellem moderne æstetiske og kommunikative udtryksformer, herunder analytisk, teoretisk og historisk kompetence. Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 15 normalsider ved en deltager, ved flere: 10 normalsider pr. deltager. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, 2-5 deltagere. Individuel vurdering: Det skal klart fremgå hvem, der har skrevet hvad. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 37

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk

Læs mere

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse) Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie

Læs mere

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger

Læs mere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag

Læs mere

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE  ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR fremmedsprog, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i dansk Gælder for studerende indskrevet 2014 og senere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i dansk Gælder for studerende indskrevet 2014 og senere Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i dansk 2007 Gælder for studerende indskrevet 2014 og senere Rettelsesbladet vedrører kandidatsidefag i dansk, 50 ECTS og kandidatsidefag i dansk,

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4

Læs mere

Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger

Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Viden og beslutninger A. Mål og forudsætninger... 2 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel...

Læs mere

Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.

Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009. Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009. Dekanen har den 3. november 2009 godkendt rettelsesark for BA 2009 i Engelsk. Rettelserne træder i kraft per 1. februar 2010

Læs mere

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE  INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 Kandidatuddannelsen INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DE ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE  SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE  TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØST-STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Organisatorisk Kommunikation A. Mål og forudsætninger 3 1 Tilvalget

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Dansk BACHELORUDDANNELSEN - CENTRALT FAG OG SIDEFAG

Dansk BACHELORUDDANNELSEN - CENTRALT FAG OG SIDEFAG STUDIEORDNING 2013 Dansk BACHELORUDDANNELSEN - CENTRALT FAG OG SIDEFAG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DANSK SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK 1 Danskuddannelsen Danskfagets

Læs mere

Organisatorisk Kommunikation TILVALG

Organisatorisk Kommunikation TILVALG STUDIEORDNING 2011 Organisatorisk Kommunikation TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Dansk Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. sep. 2013 2012-908 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

Overgangsordning. for kandidatuddannelsen med sidefag i Filosofi (50 ECTS) Overgangsordningen gælder for efteråret 2014

Overgangsordning. for kandidatuddannelsen med sidefag i Filosofi (50 ECTS) Overgangsordningen gælder for efteråret 2014 Overgangsordning for kandidatuddannelsen med side i Filosofi (50 ECTS) 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2014, som har taget bachelortilvalg i filosofi iht. Studieordning 2009. Overgangsordningen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset Rettelsesblad til Studieordning 2010 Engelsk Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Studieordning 2010, revideret 2013 Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Gælder fra efterårssemestret 2014

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr.

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 På 5. og 6. ester ændres forløbet, og enkelte discipliner har også fået

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Bacheloruddannelsen i medievidenskab

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget. Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin DET HUMANISTISKE FAKULTET 2015 Indholdsfortegnelse Faglig del... 3 I. Bestemmelser for kurserne i propædeutisk sprogundervisning....

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

STUDIEORDNING 2008 Pædagogik ODENSE WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2008 Pædagogik ODENSE WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN STUDIEORDNING 2008 Pædagogik KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser

Læs mere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Sidefagssupplering i medievidenskab Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der

Læs mere

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012.

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med to fremmedsprog samt bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med et fremmedsprog,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING 2007 Dansk ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG

STUDIEORDNING 2007 Dansk ODENSE  KANDIDATUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG STUDIEORDNING 2007 Dansk KANDIDATUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR NORDISK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Faglig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier TILVALG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i Tyrkietstudier

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 På 5. og 6. ester ændres forløbet, og enkelte discipliner har også fået justeret

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2014 og 2016

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2014 og 2016 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Litteraturvidenskab 2014-ordningen Justeret 2014 og 2016 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE WWW.SDU.DK TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE WWW.SDU.DK TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel Kommunikation TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR International VIRKSOmhedskommunikation,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i amerikanske studier 2012

Studieordning for bacheloruddannelsen i amerikanske studier 2012 Studieordning for bacheloruddannelsen i amerikanske studier 2012 Revideret 2013 Gælder for studerende indskrevet 1/9-13 og frem 1 Forord Bacheloruddannelsen i amerikanske studier er et tværfagligt studium,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I NORDISK SPROG OG LITTERATUR

KANDIDATUDDANNELSE I NORDISK SPROG OG LITTERATUR Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I NORDISK SPROG OG LITTERATUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Ikrafttræden Normering Kandidatuddannelse

Læs mere

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010 Studieordning for tilvalg i Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2010 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Webkommunikation... 3 A. Mål og forudsætninger...

Læs mere

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING STUDIEORDNING 2009 Religion TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR RELIGIONSSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tillæg til studieordning

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag i Design og Kulturøkonomi og for bacheloruddannelsen med tilvalg i Design

I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag i Design og Kulturøkonomi og for bacheloruddannelsen med tilvalg i Design Indledning Design og kulturøkonomi er en humanistisk baseret bacheloruddannelse med et tværfagligt, erhvervsrettet sigte. Uddannelsen retter sig mod hele det designkulturelle og kulturøkonomiske kredsløb

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING 2006 Logopædi ODENSE BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008

STUDIEORDNING 2006 Logopædi ODENSE  BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008 STUDIEORDNING 2006 Logopædi BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR AUDIOLOGI OG LOGOPÆDI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Side 1 Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-908 Ændringer af 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet Bestemmelserne

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R September 2002 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i Multimedier

Læs mere

Eksempler på målbeskrivelser:

Eksempler på målbeskrivelser: Det Humanistiske Fakultet 17. januar 2007 Eksempler på målbeskrivelser: - Dansk Virksomhedskommunikation og Tekstforfatning - Retorik og IT-pædagogik - Historiebrug og historieformidling - Europa i verden

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2016

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2016 Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i litteraturvidenskab 2014-ordningen Justeret 2016 Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1.

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2008 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Webkommunikation

Læs mere

Rettelserne er markeret med understregning. 13. Socialisations- og institutionsforståelser (Culturalization and Institutional Analysis)

Rettelserne er markeret med understregning. 13. Socialisations- og institutionsforståelser (Culturalization and Institutional Analysis) Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk 2011 samt bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog 2011 Gælder for studerende indskrevet

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for cand.merc.int. i 2011, revideret Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Rettelsesblad til. Studieordning for cand.merc.int. i 2011, revideret Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Rettelsesblad til Studieordning for cand.merc.int. i 2011, revideret 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Rettelserne vedrører bestemmelserne om profileringsfag - øvrige

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere