Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2013"

Transkript

1 Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2013 Autorisation & Produktion Juni 2014

2 Kolofon Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2013 Autorisation & Produktion Denne rapport er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2014 Bidragsyder: NaturErhvervstyrelsen Fotograf: Colourbox Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax: Hjemmeside: ISBN ISSN

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Størrelse og udvikling i det økologiske produktionsareal og antal bedrifter Størrelse og udvikling i den økologiske husdyrproduktion Størrelse og udvikling af økologien i forhold til landbruget generelt Bedrifter, arealer og størrelsesfordeling Afgrødefordeling Fordeling og udvikling af økologiske bedrifters arealer på produktionsgrene og regioner Geografisk fordeling af det økologiske areal efter bedriftstype på regionalt og kommunalt plan APPENDIKS Udviklingen i til- og fragang af økologiske bedrifter samt til- og fragang i arealer fra nyansøgere og ophørte økologer over kalenderåret Udviklingen i antallet af økologiske jordbrug og det tilhørende produktionsareal fordelt på landsdel/region

4 1. Indledning NaturErhvervstyrelsen autoriserer bedrifter til økologisk jordbrugsproduktion 1. Autorisation er en forudsætning for, at bedriftens produkter kan sælges som økologiske. Alle autoriserede bedrifter med salg får mindst et årligt kontrolbesøg, hvor NaturErhvervstyrelsen kontrollerer overholdelsen af reglerne for økologisk produktion. Alle økologiske bedrifter skal mindst én gang om året indberette deres produktion til NaturErhvervstyrelsen. Det sker som led i økologikontrollen, og er en forudsætning for oprethol delse af autorisationen. Denne publikation baserer sig på disse indberettede data fra økologiske bedrifter samt data tilvejebragt i forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger om autorisation og ophør som økolog. På dette grundlag beskrives antallet af autorisationer, bedrifternes arealanvendelse, størrelsesforhold og husdyrproduktion i 2013 samt udviklingen i disse data over en årrække. Formålet med publikationen er at kunne give information om størrelsen og udviklingen af den økologiske jordbrugsproduktion i Danmark. For udvalgte tabeller og figurer er der foretaget sammenligninger med 2012 for at vise udviklingen siden den foregående økologistatistik, samt sammenligninger med situationen i 2007, der er udgangspunktet for regeringens målsætning om en fordobling af det økologiske areal i I 2013 var der 93 økologiske bedrifter, der ikke havde indberettet deres areal- og husdyrproduktion rettidigt via NaturErhvervstyrelsens Fællesskema, typisk fordi disse bedrifter ikke har søgt arealbaserede tilskudsordninger (enkeltbetaling). Derfor indgår areal- og husdyrdata disse 93 bedrifter ikke i dette års opgørelse. Til sammenligning var der i 2012 kun 16 økologiske bedrifter, der ikke havde indberettet til tiden. Da der ikke foreligger en tilskudsansøgning formodes det, at hovedparten af disse bedrifter har et mindre arealtilliggende. Af de 93 bedrifter med manglende indberetning i 2013 kunne de 55 bedrifter genfindes med indberetningsdata i Disse 55 bedrifter havde i 2012 et samlet økologisk areal på ha, hvoraf de ha var fuldt omlagt og 33 ha var under omlægning. Antages det, at disse bedrifter i 2013 havde samme areal som i 2012, vil der på landsplan være tale om status quo i udviklingen af det økologiske areal fra 2012 til Da de viste opgørelser, tabeller og figurer i denne statistik alene omfatter de autoriserede bedrifter, der havde foretaget rettidig indberetning via Fællesskemaet, skal udviklingen i det økologiske areal fra 2012 til 2013 fortolkes varsomt, jf. ovenstående beskrivelse af problematikken vedrørende manglende indberetning. 1 Autorisationen sker i henhold til bekendtgørelse nr. 716 af 27. juni 2012 om økologisk jordbrugsproduktion og rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler med senere ændringer. 4

5 Størrelse og udvikling i det økologiske produktionsareal og antal bedrifter Det registrerede økologiske produktionsareal faldt med ha fra 2012 til Dette svarer til et fald i det økologiske produktionsareal på 0,7, og det registrerede areal er dermed på ha. Det registrerede økologiske produktionsareal fordelte sig i 2013 med ha fuldt omlagt økologisk areal, hvilket er en forøgelse på ha i forhold til Derudover var ha under omlægning og 839 ha var planlagt omlagt, men ikke påbegyndt omlægning endnu. Udviklingen i det registrerede økologiske produktionsareal og det fuldt omlagte økologiske areal fremgår af Figur 1. En opgørelse over det økologiske produktionsareal og arealernes omlægningsstatus i perioden fremgår af Tabel A.1 i appendiks. Siden 2007 er arealet blevet øget fra ha til ha i 2013, hvilket svarer til en forøgelse på ha eller Det samlede økologiske produktionsareal Fuldt omlagt økologisk areal Figur 1. Udvikling i det samlede økologiske produktionsareal og det fuldt omlagte økologiske areal i ha for perioden De specifikke ha angivelser for de forskellige år findes i Tabel A.1 i appendiks. Af Figur 2 fremgår fordelingen af det økologiske produktionsar eal på de fem regioner. Størstedelen af arealet fandtes i 2013 i regionerne Midtjylland og Syddanmark med tilsammen ca ha. De øvrige 3 regioner havde godt ha tilsammen. I Figur 3 ses den regionale udvikling for det økologiske produktionsareal fra 2012 til erne Midtjylland, Syddanmark og Sjælland har haft en arealmæssig tilbagegang fra 2012 til Størst har tilbagegangen været i region Midtjylland med ha. Nordjylland og region Hovedstaden har haft en arealmæssig fremgang, heraf har Nordjylland haft den største fremgang på 524 ha. 5

6 Figur 2. Fordeling af det økologiske produktionsareal på de fem regioner i De specifikke ha angivelser findes i Tabel A.3.2 i appendiks. Figur 3. Udvikling fra 2012 til 2013 i det økologiske produktionsareal fordelt på regioner. De specifikke ha angivelser for de forskellige år findes i Tabel A.3.2 i appendiks. Udviklingen i regionerne for antal bedrifter, areal og bedriftsstørrelse fremgår af tabellerne A A.3.4 i appendiks. 6

7 Antallet af bedrifter har siden 2007 været nogenlunde stabilt, som det ses af Figur 4. På opgørelsesdatoen den 31. maj 2013 var der bedrifter 2, der var autoriserede eller havde søgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. Dette svarer til 53 færre bedrifter end på det tilsvarende tidspunkt i En opgørelse over udviklingen i antallet af bedrifter i perioden fremgår af Tabel A.1 i appendiks. Af Figur 4 ses det, at antallet af økologiske bedrifter er steget i perioden 1989 til Fra 2002 til 2007 faldt antallet af økologiske bedrifter, og siden 2006 har antallet af økologiske bedrifter været nogenlunde stabilt mellem og stk. Figur 4. Udvikling i antallet af økologiske bedrifter i perioden De specifikke antal økologiske bedrifter for de forskellige år findes i Tabel A.1 i appendiks bedrifter er inkl. 93 bedrifter, der ikke havde indberettet i

8 3. Størrelse og udvikling i den økologiske husdyrproduktion Det samlede antal producerede økologiske husdyr steg fra stk. i 2012 til stk. i For enkelte dyrearter er der stor forskel på udviklingen i antallet, f.eks. faldt den samlede indberettede økologiske malkekvægproduktion med stk. fra 2012 til Antallet af slagtekyllinger steg fra stk. i 2012 til stk. i Særligt i region Nordjylland og region Syddanmark, blev produktionen udvidet fra 2012 til Antallet af moderfår er derimod relativt konstant med stk. i perioden fra 2007 til Den samlede husdyrproduktion på de økologiske bedrifter i 2013 er vist i Tabel 1. Tabel 1. Samlet husdyrproduktion på de økologiske bedrifter i 2013 Dyrekode jylland jylland Nord- Midt- Syddanmark Navn Hovedstaden Sjælland 1101 Årsheste (under 300 kg) Årsheste ( kg) Årsheste ( kg) Årsheste (over 700 kg) Andet hestehold Årsko u opdræt tung race Småkalve, tung race Kvier/stude, tung race Tyrekalve, tung race Ungtyre, tung race Avlstyre, tung race Årsko u opdræt, jersey Småkalve, jersey Kvier/stude, jersey Tyrekalve, jersey Ungtyre, jersey Avlstyre, jersey Ammekøer (under 400 kg) Ammekøer ( kg) Ammekøer (over 600 kg) Andet kvæghold Moderfår m afkom Andet fårehold Mohairgeder m afkom Kødgeder m afkom Malkegeder m afkom Andet gedehold Årssøer + smågrise (før fravænning) Smågrise, fravænning -31 kg Slagtesvin, kg Andet svinehold

9 Navn Nordjylland Midtjylland Dyrekode Syddanmark Hovedstaden Sjælland 2101 Krondyr m afkom, årsdyr Dådyr m afkom, årsdyr Andet hjortedyr Høns, konsumæg, årshøner Hønnikeopdræt, konsumæg Hønnikeopdræt, rugeæg Slagtekyllinger, stk prod Kalkuner, tunge hunner, stk Kalkuner, tunge hanner, stk Gæs, stk produceret Ænder, stk produceret Struds, voksne årsdyr Andet fjerkræhold, æg Andet slagtekyllingehold Andet kalkunhold Anden andeproduktion Andet strudsehold Andre dyr Total

10 4. Størrelse og udvikling af økologien i forhold til landbruget generelt 4.1. Bedrifter, arealer og størrelsesfordeling Den generelle strukturudvikling går hurtigere for økologiske bedrifter end for konventionelle. Det gennemsnitlige økologiske produktionsareal pr. bedrift blev i perioden øget fra 57,6 ha til 71,7 ha. Dermed var en gennemsnitlig økologisk jordbrugsbedrift 4 ha større end den gennemsnitlige størrelse for jordbrugsbedrifter generelt i 2013 (Tabel 2). Antallet af økologiske bedrifter var ret stabilt mellem stk. i perioden 2007 til Andelen af økologiske bedrifter set i forhold til det samlede antal af jordbrugsbedrifter i Danmark som helhed er stigende i perioden 2007 til Tabel 2. e jordbrugsbedrifter og arealer i forhold til det samlede antal danske jordbrugsbedrifter i Tal angivet i parenteser er værdier fra jordbrug af det samlede danske jordbrug Det samlede danske jordbrug 3 Antal bedrifter (2607) 6,8 (5,9) (43.897) Samlet produktionsareal, ha ( ) 6,9 (5,6) ( ) Færdig omlagt økologisk areal, ha ( ) 6,3 (5,0) Gennemsnitligt produktionsareal 5 71,7 (57,6) 67,7 (60,6) pr. bedrift, ha Der var forholdsvis flere økologiske bedrifter både blandt de meget små og meget store bedrifter. Således der relativt flere økologiske bedrifter med mindre end 5 ha og med mere end 100 ha i forhold til fordelingen af bedriftsstørrelser i landbruget generelt (Tabel 3). Tabel 3. e bedrifter fordelt efter produktionsarealets størrelse i 2013 Bedrifter opdelt efter størrelse <5 ha 5-9,9 ha 10-19,9 ha 20-29,9 ha 30-49,9 ha 50-99,9 ha >100 ha Antal økologiske bedrifter Registreret økologisk areal i ha Andel af det økologiske areal i procent Andel af økologiske bedrifter i procent 0,5 1,5 3,2 3,2 6,0 12,3 73, Andel af alle danske jordbrug i 7 2,0 20,1 17,8 10,2 11,3 13,9 20,3 95,7 procent 3 Danmarks Statistik, Landbrugsstatistik 2013, tabel BDF07. 4 Antallet af økologiske bedrifter var på opgørelsestidspunktet 2.627, men heraf havde 93 ikke indberettet i Det gennemsnitlige produktionsareal pr. bedrift er opgjort blandt de bedrifter, der havde indberettet i Antallet af økologiske bedrifter var på opgørelsestidspunktet 2.627, men heraf hav de 93 ikke indberettet i Danmarks Statistik, Statistikbanken 2013, tabel BDF07 (bortfald ca. 5 af bedrifterne, jf. datakvalitet i BDF07). 10

11 Der var forskelle i fordelingen af animalsk produktion mellem de økologiske jordbrugsbedrifter og jordbrugsbedrifter generelt i Procentvis var antallet af bedrifter, der havde malkekøer og får i 2013, næsten dobbelt så stort som i landbruget generelt. Omvendt var der relativt færre økologiske bedrifter, der producerede svin og høns (Tabel 4). Tabel 4. Antal bedrifter med animalsk produktion 2013 e bedrifter 2013 Alle jordbrugsbedrifter 8 Husdyrgruppe Malkekøer Antal af antallet af økologiske bedrifter (2.627) Antal af det totale antal bedrifter i Danmark (38.829) , ,5 Ammekøer Svin Får Høns , , , , , , , , Afgrødefordeling Nedenstående tabeller (Tabel 5 13) viser fordelingen af økologisk areal pr. afgrøde efter arealstatus i 2013 og andel i forhold til det samlede indberettede areal via Fællesskemaet. I yderste højre kolonne fremgår den samlede andel af økologisk areal pr. afgrøde i forhold til det samlede indberettede areal i Det økologiske areal udgjorde i ,9 af det samlede areal, derfor vil en -sats henholdsvis større eller mindre indikere en forskel i afgrødevalg mellem øko logiske og ikkeøkologiske bedrifter. Fordelingen af afgrøder, der blev dyrket på økologiske arealer, var forskellig fra dem, der blev dyrket på ikke-økologiske arealer i Eksempelvis dyrkede økologerne i høj grad vårsået korn frem for vintersået korn, idet 42 af det indberettede økologiske areal blev dyrket med vårbyg, vårhvede og andre specielle vårsåede kornarter og kun 6 af det indberettede areal blev dyrket med tilsvarende vintersæd. Ud over de vårsåede kornarter, var det havre, vinterrug og vinterhvede, der udgjorde store dele af de dyrkede økologiske arealer med hhv. 26, 12 og 4 af det indberettede areal. Dyrkningen af de specielle kornarter foregår hovedsageligt hos økologerne med ha svarende til 92 af det samlede indberettede areal for denne afgrødekode (4). Hovedparten af dyrkningen af bælgplanter foregik hos økologerne med et samlet areal på ha for hestebønner, sødlupin og anden bælgsæd (afgrødekoderne 7, 31, 32 og 31) svarende til 80 af det samlede indberettede areal for disse afgrødekoder. Fordelingen af arealer med korn, oliefrø og bælgsæd til modenhed i 2013 fremgår af Tabel 5. 8 Danmarks Statistik, Statistikbanken (Tabel HDYR07 og BDF07). 11

12 Tabel 5. Korn, oliefrø og bælgsæd til modenhed i 2013 areal pr. afgrøde efter arealstatus i 2013 og andel i forhold til det s amlede indberettede areal 9 Korn, oliefrø og bælgsæd til modenhed Samlet areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning Samlede økologiske produktionsareal påb. omlægning Det samlede økologiske produktionsareal pr. afgrøde og i procent af det samlede areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning Afgrødekode Afgrødenavn 1 Vårbyg , , ,6 2 Vårhvede , , , ,1 3 Havre , Andre kornarter, vårsået , , ,2 5 Majs til modenhed Vårhvede, brødhvede , , ,8 7 Korn + bælgsæd under 50 bælgsæd , ,4 10 Vinterbyg , , ,6 11 Vinterhvede , ,5 13 Vinterhvede, brødhvede ,2 85 0,2 14 Vinterrug , , , Hybridrug , , ,1 16 Vintertriticale , , ,6 17 Andre kornarter, efterårssået , , ,8 21 Vårraps ,9 52 3, Vinterraps , ,4 23 Rybs ,1 1 8,1 24 Solsikke ,5 2 10,5 30 Ærter , , Hestebønner , , ,6 32 Sødlupin , ,6 35 Bælgsæd, flerårig ,4 0 16,4 36 Bælgsæd, andre typer til modenhed , , ,1 40 Oliehør , ,7 42 Hamp , ,6 50 Anden bredbladet afgrøde , , , ,7 9 og afgrødefordeling fra den fælles indberetning, sammenfaldende med tidspunktet for udtræk af økologidata. 12

13 På det økologiske areal blev der dyrket store andele af flere slags markfrø i 2013 (Tabel 6). De frøarter, der i størst grad blev dyrket økologisk var timothe, engsvingel, hybrid rajgræs og kløver, med hhv. 60, 32, 29 og 28 af det samlede indberettede areal for disse afgrødekoder. I forhold til 2012 dyrkede økologerne 350 ha flere frøafgrøder i 2013, og det var særligt kløverfrø, der blev dyrket mere af. Tabel 6. Markfrø i 2013 areal pr. afgrøde efter arealstatus i 2013 og andel i forhold til det samlede indberettede areal 10 Markfrø Samlet areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning påb. Samlede økologiske produktionsareal omlægning Det samlede økologiske produktionsareal pr. afgrøde og i procent af det samlede areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning Afgrødekode Afgrødenavn 101 Rajgræsfrø, alm , , , ,2 102 Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt ,1 19 0, , ,3 103 Rajgræsfrø, ital , ,8 105 Timothefrø , , ,6 106 Hundegræsfrø , ,2 107 Engsvingelfrø , , ,5 108 Rødsvingelfrø ,3 61 0,3 109 Rajsvingelfrø , , ,4 111 Svingelfrø, strand ,5 57 1,5 112 Engrapgræsfrø (marktype) ,5 9 0,5 116 Rajgræs, hybrid , ,1 117 Rajgræs, efterårsudl. hybrid Kløverfrø , ,6 121 Græsmarksbælgplanter ,2 0 0,2 122 Kommenfrø Spinatfrø ,2 14 0,2 126 Markfrø til udsæd, andre typer ,2 0 1, , , , ,6 10 og afgrødefordeling fra den fælles indberetning, sammenfaldende med tidspunktet for udtræk af økologidata. 13

14 I Tabel 7 ses fordelingen af afgrøder til fabrik og foder til eget slæt i Økologerne dyrkede i høj grad bælgplanter til slæt. Således var 29 af arealerne med kløver, lucerne og lucerne/græs til slæt dyrket på økologiske arealer. I forhold til 2012 var særligt arealet med lucerne til slæt (afgrødekode 171 og 172) faldet med sammenlagt 436 ha. På det økologiske areal blev der dyrket 10,6 af det indberettede areal med spisekartofler i Tabel 7. Afgrøder til fabrik og foder til eget slæt i 2013 areal pr. afgrøde efter arealstatus i 2013 og andel i forhold til det samlede indberettede areal 11 Afgrøder til fabrik og foder til eget slæt Samlet areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning påb. Samlede økologiske produktionsareal omlægning Det samlede økologiske produktionsareal pr. afgrøde og i procent af det samlede areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning Afgrødekode Afgrødenavn Pct 150 Læggekartofler ,1 94 1, Stivelseskartofler , ,6 152 Spisekartofler , , ,6 153 Kartofler, andre ,2 50 1,2 161 Cikorierødder ,4 0 1,4 162 Andre industriafgrøder, herunder rodfrugter Græs til fabrik (omdrift) ,2 12 7,2 171 Lucerne til slæt , , ,2 172 Lucerne, over 25 græs til slæt , , ,7 173 Kløver til slæt , , ,6 174 Kløvergræs til fabrik ,7 40 9,7 180 Gul sennep Anden oliefrøart ,7 2 1, ,0 50 0, , ,1 11 og afgrødefordeling fra den fælles indberetning, sammenfaldende med tidspunktet for udtræk af økologidata. 14

15 e bedrifter dyrker i høj grad selv grovfoderet til egne husdyr samtidig med, at der skal være udearealer, dyrene kan komme ud på. Dette blev der anvendt ha til i 2013 (Tabel 8). Omkring 50 af dette areal var i 2013 kløver- og lucernegræs i omdrift. I forhold til 2012 faldt arealet med grovfoder, helsæd og græs med ha. Tabel 8. Grovfoder, helsæd og græs i 2013 areal pr. afgrøde efter arealstatus i 2013 og andel i forhold til det samlede indberettede areal 12 Grovfoder, helsæd og græs Samlet areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning påb. Samlede økologiske produktionsareal omlægning Det samlede økologiske produktionsareal pr. afgrøde og i procent af det samlede areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning Afgrødekode Afgrødenavn 210 Vårbyg, helsæd , , ,3 211 Vårhvede, helsæd ,5 6 26,5 212 Havre, helsæd , ,8 213 Blandkorn, vårsået, helsæd 214 Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 bælgsæd , , , , ,8 215 Ærtehelsæd , , , ,3 216 Silomajs , , ,4 220 Vinterbyg, helsæd ,2 0 0,2 221 Vinterhvede, helsæd ,5 20 5,5 222 Vinterrug, helsæd , ,2 230 Vårkorn, grønkorn , , ,2 234 Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 bælgsæd , , ,4 235 Vinterkorn, grønkorn Permanent græs, meget lavt udbytte 251 Permanent græs, lavt udbytte 252 Permanent græs, normalt udbytte 254 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) 255 Permanent græs, under 50 kløver 256 Permanent græs, over 50 kløver 257 Permanent græs, uden kløver 258 Permanent græs, ø- støtte 259 Permanent græs, fabrik, over 6 tons , , , , , , , , , , , , , , , ,2 40 1,1 47 1, ,4 2 2, ,4 1 2,4 12 og afgrødefordeling fra den fælles indberetning, sammenfaldende med tidspunktet for udtræk af økologidata. 15

16 areal pr. afgrøde efter arealstatus i 2013 og andel i forhold til det samlede indberettede areal 12 Grovfoder, helsæd og græs Afgrødekode Afgrødenavn 260 Kløver- og lucernegræs, under 50 græs (omdrift) 261 Kløvergræs, over 50 kløver (omdrift) 262 Lucerne, lucernegræs, over 50 lucerne (omdrift) 263 Græs uden kløvergræs (omdrift) 264 Græs og kløvergræs uden norm 265 Græs, slæt før vårsået afgrøde 266 Græs under 50 kløver, ekstremt lavt udbytte 267 Græs under 50 kløver, meget lavt udbytte 268 Græs under 50 kløver, lavt udbytte Samlet areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning påb. Samlede økologiske produktionsareal omlægning Det samlede økologiske produktionsareal pr. afgrøde og i procent af det samlede areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning , , , , , ,6 2 1, , , , , , , , , , ,2 87 4,2 91 4, , , , , , , ,5 270 Græs til udegrise , , ,4 271 Rekreative formål , , , ,2 272 Permanent græs til fabrik 273 Permanent lucerne til fabrik 274 Permanent lucerne over 25 græs, til fabrik 276 Permanent græs og kløver uden norm 277 Permanent kløver til fabrik 279 Permanent græs til fabrik ,3 8 67, ,4 2 30, , , , ,3 1 2,3 280 Fodersukkerroer ,1 93 1, ,7 281 Kålroer ,6 1 5,6 282 Fodermarvkål ,6 0 1, , , , ,2 16

17 Udyrkede marker og anden udtagning af arealer var ikke udbredt på økologiske bedrifter i 2013, og udgjorde samlet 5 af det økologiske areal (Tabel 9). Tabel 9. Udyrkede arealer med særlige miljøordninger i 2013 areal pr. afgrøde efter arealstatus i 2013 og andel i forhold til det samlede indberettede areal 13 Udyrkede arealer med særlige miljøordninger Samlet areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning påb. Samlede økologiske produktionsareal omlægning Det samlede økologiske produktionsareal pr. afgrøde og i procent af det samlede areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning Afgrødekode Afgrødenavn 310 Udyrkede landbrugsarealer 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord , , , , , , årig udtagning , årig udtagning med skov 315 Miljøgræs med udtagning 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 319 MVJ udtagning, ej landbrugsjord , , ,6 3 2, , , ,2 7 3,2 320 Braklagte randzoner Miljøtiltag, ej landbrugsarealer ,2 46 2,2 73 3, , , , ,0 13 og afgrødefordeling fra den fælles indberetning, sammenfaldende med tidspunktet for udtræk af økologidata. 17

18 Der blev dyrket ha med grøntsager på de økologiske arealer i Dette svarer til 18,1 af det samlede indberettede areal for disse afgrøder (Tabel 10). Særligt krydderurter blev dyrket økologisk med 95 af det samlede indberettede areal på denne afgrødekode. Gulerod (682 ha), ærter (190 ha) og løg (173 ha) var de tre grøntsager, der blev dyrket på de største arealer. Tabel 10. Grøntsager i 2013 areal pr. afgrøde efter arealstatus i 2013 og andel i forhold til det samlede indberettede areal 14 Grøntsager Samlet areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning påb. Samlede økologiske produktionsareal omlægning Det samlede økologiske produktionsareal pr. afgrøde og i procent af det samlede areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning Afgrødekode Afgrødenavn 400 Asier , ,2 1 2,2 401 Asparges ,8 11 8, ,6 402 Bladselleri ,7 1 2,7 403 Blomkål ,7 22 7,7 404 Broccoli , ,7 405 Courgette, squash ,1 9 26,1 406 Grønkål , ,8 407 Gulerod , ,1 408 Hvidkål , ,4 409 Kinakål ,2 0 0,2 410 Knoldselleri , ,1 411 Løg , , ,6 412 Pastinak , ,3 413 Rodpersille , ,6 415 Porre ,5 28 9,5 416 Rosenkål Rødbede , ,4 418 Rødkål ,6 12 6,6 420 Salat , ,8 421 Savoykål, spidskål , ,4 422 Spinat , ,1 423 Sukkermajs ,8 24 7,8 424 Ærter, konsum , ,8 429 Jordskokker, konsum , ,9 430 Bladpersille ,4 3 12,4 431 Purløg ,7 0 0,7 432 Krydderurter, støtteberettigede , , ,4 433 Krydderurter, andre ,9 2 33,4 2 37,4 448 Medicinpl., en- og toårige og afgrødefordeling fra den fælles indberetning, sammenfaldende med tidspunktet for udtræk af økologidata. 18

19 areal pr. afgrøde efter arealstatus i 2013 og andel i forhold til det samlede indberettede areal 14 Grøntsager Afgrødekode Afgrødenavn 449 Medicinpl., stauder og vedplanter Samlet areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning påb. Samlede økologiske produktionsareal omlægning Det samlede økologiske produktionsareal pr. afgrøde og i procent af det samlede areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning ,2 5 64,2 450 Grøntsager, andre , , , ,0 10 0, , ,1 For gartneriafgrøderne gælder typisk, at de økologiske arealer med frugt og bær er små arealmæssigt, men udgør en relativt stor dele af det samlede areal i denne gruppe ( Tabel 11). Tabel 11. Gartneriafgrøder (planteskoleplanter, frugt og bær, vækstkulturer, specialkulturer), skov og andre trækulturer i 2013 areal pr. afgrøde efter arealstatus i 2013 og andel i forhold til det samlede indberettede areal 15 Gartneriafgrøder (planteskoleplanter, frugt og bær, vækstkulturer, specialkulturer), skov og andre trækulturer Afgrødekode Afgrødenavn Samlet areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning påb. Samlede økologiske produktionsareal omlægning Det samlede økologiske produktionsareal pr. afgrøde og i procent af det samlede areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning 500 Buske og træer ,2 3 0,7 4 0,8 503 En- og to-årige planter , ,5 509 Kvæde Græskar , , ,4 512 Rabarber , , Jordbær ,6 56 4,7 62 5,3 514 Solbær Ribs ,1 13 5,1 516 Stikkelsbær ,3 2 4,3 517 Brombær Hindbær ,1 5 16, Blåbær ,4 2 2, , ,3 520 Surkirsebær uden undervækst af græs 521 Surkirsebær med undervækst af græs 522 Blomme uden undervækst af græs 523 Blomme med undervækst af græs 524 Sødkirsebær uden undervækst af græs ,1 0 0, ,1 3 0,5 3 0, ,8 1 2,3 3 5, , , ,6 3 4,6 15 og afgrødefordeling fra den fælles indberetning, sammenfaldende med tidspunktet for udtræk af økologidata. 19

20 areal pr. afgrøde efter arealstatus i 2013 og andel i forhold til det samlede indberettede areal 15 Gartneriafgrøder (planteskoleplanter, frugt og bær, vækstkulturer, specialkulturer), skov og andre trækulturer Samlet areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning påb. Samlede økologiske produktionsareal omlægning Det samlede økologiske produktionsareal pr. afgrøde og i procent af det samlede areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning Afgrødekode Afgrødenavn 525 Sødkirsebær med undervækst af græs ,9 2 4,9 526 Hyld ,1 4 50,7 6 71,8 527 Hassel ,7 3 9, ,5 528 Æbler ,1 19 1, , ,9 529 Pærer ,1 4 1,3 17 5,9 22 7,3 530 Vindrue ,5 8 15, ,8 531 Anden træfrugt , , ,7 532 Anden buskfrugt , , Hyben ,6 12 7,6 536 Spisedruer Blandet støtteberettiget frugt , , Tomater , ,1 541 Agurker ,7 5 41,6 5 49,3 542 Salat ,1 5 75,1 543 Andre grøntsager ,6 7 33, ,2 544 Snitblomster og snitgrønt ,2 0 0,2 545 Potteplanter ,2 0 0,2 547 Planteskolekulturer (stauder og vedpl.) ,1 1 0,1 548 Småplanter (en-årige) ,3 2 12,3 549 Lukket system 1 (en-årige) ,9 1 1,9 560 Containerplads 1 (frugtbuske) ,9 0 0,9 561 Containerplads 2 (en-årige) ,9 1 0,9 562 Containerplads 3 (stauder og vedpl.) ,1 0 0,1 570 Humle ,5 0 0,5 580 Skovdrift, alm , , ,6 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m , ,5 4 0,8 582 Pyntegrønt, økologisk ,3 8 61,3 583 Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn , , , , , ,9 586 Offentlig skovrejsning ,6 8 12,6 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord , , ,2 20

21 areal pr. afgrøde efter arealstatus i 2013 og andel i forhold til det samlede indberettede areal 15 Gartneriafgrøder (planteskoleplanter, frugt og bær, vækstkulturer, specialkulturer), skov og andre trækulturer Samlet areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning påb. Samlede økologiske produktionsareal omlægning Det samlede økologiske produktionsareal pr. afgrøde og i procent af det samlede areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning Afgrødekode Afgrødenavn 588 Statslig skovrejsning ,8 46 7,8 589 Bæredygtig skovdrift , ,4 591 Lavskov ,7 51 9, ,4 592 Pil , ,1 593 Poppel , , ,4 596 Elefantgræs ,3 1 1,3 597 Rørgræs ,3 4 20, , , , ,6 Blandt havefrøene dyrkede økologerne hovedsageligt blomsterfrø og purløgsfrø i 2013 (Tabel 12). Dette adskiller sig fra 2012, hvor det primært var persille-, kørvel- og pastinakfrø, økologerne dyrkede. Disse 3 afgrødekoder var der ikke indberettet arealer med i Tabel 12. Havefrø i 2013 areal pr. afgrøde efter arealstatus i 2013 og andel i forhold til det samlede indberettede areal 16 Havefrø Samlet areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning påb. Samlede økologiske produktionsareal omlægning Det samlede økologiske produktionsareal pr. afgrøde og i procent af det samlede areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning Afgrødekode Afgrødenavn 650 Chrysanthemum Garland, frø 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) ,5 4 3, Skorzonerrodfrø ,4 2 1,4 666 Purløgsfrø ,8 12 7,8 668 Blomsterfrø ,9 2 7,9 669 Andre havefrø ,5 1 2,8 2 4, ,0 1 0,2 21 4,5 22 4,7 16 og afgrødefordeling fra den fælles indberetning, sammenfaldende med tidspunktet for udtræk af økologidata. 21

22 I afgrødekategorien øvrige afgrøder var der 936 ha indberettet af økologer (Tabel 13), hvoraf økologiske naturarealer udgjorde hovedparten med 735 ha. e naturarealer var en ny afgrødekode i 2013 og hovedparten af arealet kom fra afgrødekode 276 permanent græs og kløver uden norm, der faldt med 822 ha fra 2012 til Tabel 13. Øvrige afgrøder i 2013 areal pr. afgrøde efter arealstatus i 2013 og andel i forhold til det samlede indberettede areal 17 Øvrige afgrøder Samlet areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning påb. Samlede økologiske produktionsareal omlægning Det samlede økologiske produktionsareal pr. afgrøde og i procent af det samlede areal pr. afgrøde fra den fælles indberetning Afgrødekode Afgrødenavn 900 Øvrige afgrøder ,4 14 5, , ,2 903 Lysåbne arealer i skov ,8 34 6,8 37 7,6 905 Anden anvendelse på tilsagnsarealer , , ,6 906 Afmeldte arealer ,2 37 7,2 907 e naturarealer , , , ,5 908 Naturarealer, ansøgning om miljøtilsagn ,3 4 0,5 7 0,7 910 anmeldt mark ,5 0 7, , , , ,2 17 og afgrødefordeling fra den fælles indberetning, sammenfaldende med tidspunktet for udtræk af økologidata. 22

23 5. Fordeling og udvikling af økologiske bedrifters arealer på produktionsgrene og regioner For at anskueliggøre det økologiske produktionsareal, som anvendes til de forskellige produktionsgrene, er der defineret 6 typiske grupper af produktionsgrene: Malkekvægsbedrifter (mere end 20 stk. malkekvæg). Svinebedrifter (mere end 200 stk. slagtesvin eller 20 stk. søer). Fjerkræbedrifter (mere end 100 stk. fjerkræ). Gartneri 18 (mindst 30 af arealet eller mere end 3 ha af afgrødekoderne kartofler, cikorie og rodfrugter, , , , , 440, grøntsager, , , , , 570, 579 frugt, bær, gartneriafgrøder og vækstkulturer, havefrø). Bedrifter med flere produktionsgrene, det vil sige opfylder kriterierne for 2 af de ovenstående produktionsgrene. Bedrifter der falder i denne kategori kan f.eks. være bedrifter, der opfylder kriterierne for både malkekvæg og gartneri. Andre produktionsgrene 19, der ikke er karakteriseret ved nogen af ovenstående definitioner. Herunder falder bedrifter med kødkvæg, får, geder, hjorte, heste samt korn og grovfoderproduktion. Af Figur 4 ses det, at malkekvægsbedrifter var den økologiske produktionsgren, der anvendte langt det største areal i 2013, godt ha. I forhold til 2012 er dette dog et fald på ha, se Figur 5. Det største fald i arealet til malkekvægsbedrifter fandtes særligt i regionerne Midtjylland og Syddanmark (Figur 6). Bedrifter med gartneri havde også en arealmæssig tilbagegang på ca ha fra 2012 til 2013 (Figur 5). Det var også i regionerne Midtjylland og Syddanmark, at det største fald i arealet til gartnerier fandt sted (Figur 6). I 2013 anvendte bedrifter i gruppen gartnerier ha (Figur 4). I modsætning til malkekvægsbedrifter forøgede svine- og fjerkræbedrifterne deres areal fra 2012 til 2013 (Figur 5). I 2013 anvendte de henholdsvis godt ha og ca ha (Figur 4). For svinebedrifterne skete fremgangen primært i Midtjylland og Syddanmark, mens den primære fremgang for fjerkræbedrifterne skete i Syddanmark og Nordjylland (Figur 6). Kategorien andre produktionsgrene havde den største arealmæssige fremgang fra 2012 til 2013 med godt ha (Figur 5) og anvendte ha i 2013 (Figur 4). Fremgangen skete i alle regioner med undtagelse af Sjælland (Figur 6). 18 I sidste års publikation (2012) hed denne kategori planteavlsbedrifter. I år er den benævnt gartneri idet korn -, oliefrø, bælgsæd, græs og grovfoderproduktion ikke indgår i bedriftsdefinitionen. Der er ikke ændret på selve kriterierne for bedriftsdefinitionen. 19 I sidste års publikation (2012) hed denne kategori blandede bedrifter. I år er den benævnt andre produktionsgrene. Ændringen er foretaget for klarere at adskille kategorien fra bedrifter med flere produktionsgrene. Der er ikke ændret på selve kriterierne for bedriftsdefinitionen. 23

24 Malkekvægsbedrifter Svinebedrifter Fjerkræbedrifter Gartneri Flere produktionsgrene Andre produktionsgrene Øko- Øko- Øko- Øko- Øko- logisk logisk logisk logisk logisk Figur 4. e bedrifters produktionsarealer i 2013 opgjort på landsplan, fordelt på produktionsgrene. Malkekvægsbedrifter Svinebedrifter Fjerkræbedrifter Gartneri Flere produktionsgrene Andre produktionsgrene Figur 5. Udvikling i økologiske produktionsarealer fra 2012 til 2013 opgjort på landsplan, fordelt på produktionsgrene. 24

25 Figur 6. Udvikling i økologisk produktionsareal (ha) fra 2012 til 2013 opgjort på regioner, fordelt på produktionsgrene. 25

26 6. Geografisk fordeling af det økologiske areal efter bedriftstype på regionalt og kommunalt plan I lighed med sidste års statistik for den økologiske jordbrugsproduktion er der udarbejdet en opgørelse af de økologiske bedrifters arealer på regionalt og kommunalt niveau. Det skal bemærkes, at opgørelsen tager udgangspunkt i bedriftens registrerede adresse og henfører derfor hele arealet til den pågældende kommune. Dette medfører, at bl.a. producentskifter kan medføre, at fuldt omlagt økologisk areal kan ændre kommunalt tilhørsforhold. Ligeledes kan arealer skifte mellem produktionsgrene, hvis bedrifternes produktionsgrene ændrer sig fra år til år. Det samlede økologiske produktionsareal i ha for en given kommune, landsdel eller region er angivet yderst i højre kolonne i tabellerne på de følgende sider. For hver produktionsgren er der opgjort tre arealkategorier 20 : ikke påbegyndt omlægning (ikke ) under omlægning (under ) omlagt økologisk areal (økologisk) Disse kategorier er summeret i kolonnerne i alt for hver af de definerede produktionsgrene. Kolonnerne under Alle bedrifter er en opsummering af de tre arealkategorier for de i alt seks definerede produktionsgrene. Fordeling af det økologiske produktionsareal i 2013 mellem kommuner i region Hovedstaden ses i Tabel 14. I Hovedstaden var der otte kommuner (Dragør, Tårnby, Brøndby, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk) uden økologiske bedrifter med tilhørende areal. Bornholms kommune var den kommune i Hovedstaden, der havde det største økologiske produktionsareal på ha, efterfulgt af Gribskov kommune med ha. Hovedstaden har haft mindre fremgang i økologisk malkekvægproduktion, med 189 ha mere siden Tota l set blev det økologiske produktionsareal i region Hovedstaden øget med 2,2 siden I region Sjælland (Tabel 15) var der i 2013 registreret ha økologisk produktionsareal. Dette er 3 mindre end i 2012, en tilbagegang på 517 ha. Holbæk kommune havde det største økologiske areal i Sjælland med ha, efterfulgt af Kalundborg kommune med 1894 ha og Lejre kommune med ha. Der er sket et fald i det totale økologiske areal i region Sjælland under produktionsgrenen andre produktionsgrene på 6,4 samt et fald i arealet under produktionsgrenen malkekvægsbedrifter på 47 ha svarende til 2. Tabel 16 viser fordelingen af det økologiske produktionsareal i 2013 i Syddanmark. I 2013 udgjorde det registrerede areal ha, hvilket er 0,2 mindre end i En stor del af det økologiske areal fandtes i Tønder, Aabenraa og Varde kommuner, som samlet set havde ha økologisk produktionsareal svarende til 54 af regionens areal. et forbundet med økologiske malkekvægsbedrifter faldt med ha i regionen, svarende til en tilbagegang på 6,3. I Midtjylland blev det registrerede økologiske produktionsareal reduceret fra ha i 2012 til ha i 2013; en tilbagegang på 2 eller ha (Tabel 17). Skjern kommune havde med ha det største økologiske areal i regionen, efterfulgt af Herning kommune med ha. et forbundet med økologiske malkekvægsbedrifter faldt med 1448 ha i regionen, svarende til en tilbagegang på I sidste års publikation (2012) var arealkategorierne benævnt ikke-omlagt endnu (i.), under omlægning () og økologisk (øko). For konsistens med tabellerne i resten af publikationen er benævnelserne ændret. 26

27 Det registrerede økologiske areal i Nordjylland udgjorde ha i 2013, hvilket var 1,6 mere end i Thisted kommune og Aalborg kommuner havde de største økologiske arealer i regionen. Også i Nordjylland har der været en mindre tilbagegang i økologiske arealer forbundet med malkekvægsbedrifter på 153 ha eller 1. 27

28 Tabel 14. Fordeling af økologiske bedrifters arealer (ha) på kommunalt niveau i Hovedstaden Malkekvægsbedrifter Svinebedrifter Fjerkræbedrifter Gartneri Flere produktionsgrene Andre produktionsgrene Alle bedrifter Nr. Kommune Bornholm 400 Bornholms skommune Byen København 101 København Frederiksberg Dragør 185 Tårnby Københavns omegn 151 Ballerup Brøndby 157 Gentofte Gladsaxe 161 Glostrup Herlev 165 Albertslund Hvidovre 169 Høje Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre 183 Ishøj Vallensbæk Nordsjælland 190 Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Halsnæs Gribskov i regionen

29 Tabel 15. Fordeling af økologiske bedrifters arealer (ha) på kommunalt niveau i Sjælland Nr. Kommune Vest- og Sydsjælland Malkekvægsbedrifter Svinebedrifter Fjerkræbedrifter Gartneri Flere produktionsgrene Andre produktionsgrene Alle bedrifter 306 Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Østsjælland 253 Greve Køge Roskilde Solrød Lejre i regionen

30 Tabel 16. Fordeling af økologiske bedrifters arealer (ha) på kommunalt niveau i Syddanmark Malkekvægsbedrifter Svinebedrifter Fjerkræbedrifter Gartneri Flere produktionsgrene Andre produktionsgrene Alle bedrifter Nr. Kommune Fyn 410 Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Kommune Sydjylland 510 Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle i regionen

31 Tabel 17. Fordeling af økologiske bedrifters arealer (ha) på kommunalt niveau i Midtjylland Nr. Kommune Vestjylland Malkekvægsbedrifter Svinebedrifter Fjerkræbedrifter Gartneri Flere produktionsgrene Andre produktionsgrene Alle bedrifter 657 Herning Holstebro Lemvig Struer Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Skive Viborg Østjylland 615 Horsens Syddjurs Norddjurs Favreskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Århus Hedensted i regionen

32 Tabel 18. Fordeling af økologiske bedrifters arealer (ha) på kommunalt niveau i Nordjylland Nr. Kommune Nordjylland Malkekvægsbedrifter Svinebedrifter Fjerkræbedrifter Gartneri Flere produktionsgrene Andre produktionsgrene Alle bedrifter 773 Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerlands Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring i regionen

33 APPENDIKS Udvikling i antallet af økologiske bedrifter og arealer Tabel A.1. Udvikling i antallet af økologiske bedrifter og arealer Bedrift e Omlægningsareal, ha Avlsår Antal arealer, ha ( år) omlagt areal, ha Produktionsareal i alt, ha års omlagt års omlagt Bedrift e Omlægnings- øko. el. omlagt Produktionsareal Avlsår Antal arealer, ha afgrøde 5 omlæg. afgrøde 5 areal, ha i alt, ha Avlsår Bedrift Antal e arealer, ha, omlægningsafgrøde eller ikke-økologisk 24 omlagt areal, ha Produktionsareal i alt, ha et er under omlægning. Afgrøderne kan sælges som omlægningsafgrøder. 22 et er under omlægning. Afhængig af høsttidspunktet i forhold t il omlægningstidspunkt kan afgrøderne enten betegnes som omlægningsafgrøder eller ikke-økologiske afgrøder. 23 Opgørelsesmåden er blevet ændret fra 2005, idet der fra 2005 kun medtages det antal bedrifter pr. 5. maj samme år, som danner grundlag for arealstørrelsen. 24 Afgrøden kan enten være økologisk, omlægningsafgrøde eller ikke -økologisk. Afgrødens status afhænger af så - og høsttidspunkt samt hvilken såsæd, der er anvendt. 25 Bemærk ændret beregningsmetode i 2010, tal for omlægnings- og ikke-økologiske afgrøder er lagt sammen. 26 Antallet af bedrifter og deres areal er for 2012 ikke opgjort pr. 5. maj som sædvane siden Data er for 2012 opgjort pr. 8. maj, da fristen for den fælles indberetning var udskudt til denne dato. 27 Antallet af økologiske bedrifter var på opgørelsestidspunktet 2.627, men heraf havde 93 ikke indberettet. Dvs. at arealtallene stammer fra de 2.534, der havde indberettet rettidigt i

34 Udviklingen i til- og fragang af økologiske bedrifter samt til- og fragang i arealer fra nyansøgere og ophørte økologer over kalenderåret 28. Tabel A.2.1. Udvikling i til- og fragang af økologiske bedrifter over kalenderåret Fragang (ophørte, Antal bedrifter der er År Tilgang (nyansøgere og producentskifter, autoriseret eller har søgt om producentskifter) annullerede ansøgninger og autorisation pr. 31. tilbagekaldte autorisationer) december Tabel A.2.2. Udvikling i til- og fragang i arealer fra nyansøgere og ophørte økologer over kalenderåret 29 År Tilgang af arealer (ha) fra nyansøgere i perioden 1. januar til 31. december Fragang af arealer (ha) fra ophørte økologer i perioden 1. januar til 31. december OBS antallet af bedrifter pr. 31. december er ikke det samme som antallet af bedrifter, der f remgår af tabel A.1. Dette skyldes, at det er muligt både at søge om autorisation og ophøre som økolog hele året. Data i tabel A.1. og alle andre steder i denne statistik er opgjort i forbindelse med den fælles indberetning, med mindre andet er nævnt. 29 OBS Til- og fragang i arealer fra nyansøgere og ophørte økologer er alene en delmængde af de samlede arealforskydninger. Data i tabel A.2.2 stammer fra sagsbehandlingen af ansøgninger om autorisation og meddelelse om ophør som økolog.. 34

35 Udviklingen i antallet af økologiske jordbrug og det tilhørende produktionsareal fordelt på landsdel/region Tabel A.3.1. Antal autoriserede bedrifter År Jylland Fyn Sjælland e jordbrug i alt År Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Tabel A.3.2. Indberettet produktionsareal i ha 32 År Jylland Fyn Sjælland e jordbrug i alt Der var 16 bedrifter, der enten havde en jordløs produktion eller ikke indberettet til tiden i Offentlig myndighed med flere aut.nr. (8 numre) tillægges samme geografiske placering. 32 Produktionsareal er bedrifternes samlede areal og heri er inkluderet det økologiske areal, omlægningsarealet og arealer, der endnu ikke er påbegyndt omlægning. 35

36 År Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Tabel A.3.3. Gennemsnitligt areal pr. bedrift År Jylland Fyn Sjælland e jordbrug i alt ,7 14,9 19,1 22, ,4 13,2 19,8 26, ,7 14,1 19,1 27, ,8 14,6 20,5 31, ,1 15,2 22,7 31, ,4 16,0 23,0 38, ,1 16,6 23,9 39, ,0 15,8 23,3 39, ,3 17,5 22,7 44, ,4 19,6 24,3 47, ,2 23,6 27,4 47, ,5 25,1 27,9 48, ,3 23,7 29,6 48, ,4 21,8 30,4 47, ,7 24,1 32,8 52, ,4 22,7 33,0 52, ,54 24,52 32,72 54,2 År Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland ,0 63,6 67,5 38,5 30,4 57, ,3 67,9 72,1 41,2 35,3 62, ,2 71,4 73,6 42,8 37,2 64, ,2 73,1 75,7 40,7 39,1 66, ,7 76,1 75,6 44,6 39,8 68, ,3 75,4 75,5 43,7 40,7 68, ,0 76,2 77,1 44,4 39,5 71,7 36

37 Tabel A.3.4. produktion fordelt på regioner i 2013 Antal bedrifter areal, ha, omlæg. eller ikke-øko. afgrøde 33 Samlet økologisk areal 34 der ikke er påbegyndt omlægning i alt Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland et er under omlægning. Afhængig af høsttidspunktet i forhold til omlægningstidspunkt kan afgrøderne enten betegnes som omlægningsafgrøder eller ikke-økologiske afgrøder. 34 Samlet økologisk areal inkl. arealer under omlægning. 35 Offentlig myndighed med flere aut.nr. (8) får samme placering. 37

38 Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2013 Autorisation og Produktion Juni 2014 ISBN ISSN Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax.:

Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2012

Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2012 Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2012 Autorisation & Produktion September 2013 Kolofon Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2012 Autorisation & Produktion Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe

Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe Bær (diverse) Blomme Blomme 100% græs Bær (diverse) Hindbær Hyben Hyld Ribs Surkirseb 100% græs Surkirsebær Sødkirseb 100% græs Sødkirsebær Cikorie

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer HK/Kommunal (Pr. 1/9 2011) Antal bestyrelsesmedlemmer Erhvervsaktive medlemmer i alt Antal faglige medarbejdere Antal kommuner Antal regioner FTR TR SiR Hovedstaden

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere