BILAG I : SKAMLINGSBANKEN ET HISTORISK RIDS Inge Adriansen, Museumsinspektør, ph.d.
|
|
- Sara Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG I : SKAMLINGSBANKEN ET HISTORISK RIDS Inge Adriansen, Museumsinspektør, ph.d. Højdedraget Skamlingsbanken i Vejstrup sogn sydøst for Kolding lå i hertugdømmet Sønderjylland frem til 1864, hvor Vejstrup sammen med syv andre sogne blev indlemmet i Kongeriget. Højdedragets top, Højskamling, er 113 m og dermed det højeste punkt i Sønderjylland. Skamlingsbanken blev i perioden udsmykket med en række mindesmærker, der afspejler forskellige faser af grænselandets historie. Indvielse af Laurids Skaustøtte 1893 FOLKEFESTERNE I Det var de skærpede nationale modsætninger i Sønderjylland, som var baggrunden for den første folkefest på Skamlingsbanken. I maj 1840 lod Christian 8. udsende en forordning om, at dansk skulle være rets- og forvaltningssprog i Sønderjylland, hvor det i forvejen var kirkeog skolesprog. Det betød, at den dansktalende befolknings sager i den nordlige del af hertugdømmet nu ville blive forvaltet på dansk. Forordningen blev mødt med modvilje fra slesvig-holstensk side, men med tilfredshed fra dansk side. I efteråret 1842 valgte et medlem af den slesvigske stænderforsamling, Peter Hiort Lorenzen, at tale på dansk i stændersalen i stedet for på tysk, og trods henstillinger fra formanden valgte han at fortsætte med at tale dansk. Hiort Lorenzen ønskede hermed at fremme det danske sprogs ligeberettigelse med tysk og ikke mindst at mobilisere den offentlige mening i Kongeriget for den danske sag i Sønderjylland. Det lykkedes i rigt mål, og som tak for sin indsats fik Hiort Lorenzen et sølvbæger af taknemlige medborgere. Kort tid efter købte den samme kreds af velstående bønder et areal på 3½ hektar omkring Højskamling, hvor de indbød til folkefest i maj 1843 for at fejre treårsdagen for sprogforordningen. Købet af Højskamling var sandsynligvis inspireret af Blichers Himmelbjergfester. Den første Skamlingsbankefest blev den hidtil største folkefest i det danske rige. Der kom omkring deltagere, og der blev budt på regimentsmusik, fædrelandssange, dans, skiveskydning og andre idrætter samt vigtigst af alt en tale om modersmålets ret. Den blev holdt af den unge bonde Laurids Skau, og det var enestående, at en bonde kunne tale til en forsamling af 70
2 denne art. Han havde heller ikke selv skrevet talen, men i kraft af sine store talegaver formåede han at gøre den til sin egen. Denne tale kom faktisk til at overskygge festens egentlige formål: en hyldest til Hiort Lorenzen. Dagen sluttede med festblus og fællessang. Den ubetingede succes betød, at arrangørerne besluttede sig til at afholde årlige folkefester på Skamlingsbanken i lighed med de Himmelbjergfester, der var foregået i et par år. Hovedtemaet på Skamlingsbanken skulle være det danske sprogs ligeberettigelse, og dette tema var bedre egnet til at samle en tusindtallig skare end Blichers lidt vidtløftige demokratiske ideer. Den næste Skamlingsbankefest fandt sted i 1844 og var flyttet til den amerikanske uafhængighedsdag, 4. juli. Der var nemlig ikke længere nogen grund til at fejre sprogreskriptet, for kongen havde reduceret dets betydning ved at beslutte, at kun de stænderdeputerede, der ikke magtede at tale tysk, måtte tale dansk i stændersalen. Dermed var dansk reduceret til et almuesprog og ikke noget, som (ud)dannede folk måtte benytte. Da indbydelsen til festen i 1844 udgik, lød det bittert: I Aar kan man ved Skamlingsbankefesten endnu maaske tale dansk; Gud alene ved, om det ogsaa kan ske ad Aare. Netop denne modgang gav festen en kolossal tilslutning. Der kom cirka deltagere, hvoraf mange var fra Kongeriget, ikke mindst fra København. Laurids Skau og Hiort Lorenzen var atter blandt talerne sammen med tre fremtrædende personer fra København: N.F.S. Grundtvig, Orla Lehmann og Aron Meïr Goldschmidt. Herved knyttedes den dansknationale bevægelse i Sønderjylland sammen med den liberale bevægelse i Kongeriget. Følelsen af, at nationens ære var blevet krænket af kongen, og at nationaliteten stod i fare, var levende hos mange og kom ikke mindst til udtryk i Goldschmidts tale. Den ild, der her blev pustet til, var den nationale forurettelse, og den var og er en vigtig drivkraft i alle nationale bevægelser. Den danske sags fremme blev overtaget af nationalliberale akademikere, der var kommet til landsdelen nordfra. Talerne på Skamlingsbanken var ikke længere dristige unge bønder, men præster og andre embedsmænd. Mødernes politiske betydning var minimal, og hverken tilslutningen eller stemningen kunne sammenlignes med de berømte møder i 1840 erne. I efteråret 1863 rejstes en markant mindestøtte for sprogkampen, men den nåede ikke at blive indviet før krigsudbruddet i 1864, og de preussiske tropper lod den sprænge i luften. Efter i en årrække at have været præget af dannelsesborgerskabets harmoniserende taler var Skamlingsbanken nu atter præget af kamp og brud. SKAMLINGSBANKEN ISÆR I MINDERNES LYS Efter krigsnederlaget i 1864 opløstes den danske helstat, og hertugdømmerne Slesvig og Holsten måtte afstås til sejrherrerne. I Slesvig var der nogle såkaldte kongerigske enklaver, og i bytte herfor fik Danmark tillagt Ærø, området syd for Ribe samt otte sogne syd for Kolding. Herved kom Skamlingsbanken til at ligge i Kongeriget, og det fik afgørende betydning både for brugen af stedet og mindesmærkerejsningen. Hvis Skamlingsbanken var forblevet på slesvigsk grund, ville de tyske myndigheder ikke have tilladt nationale mindesmærker, men beliggenheden lige nord for den nye dansk-tyske grænse gav Skamlingsbanken en særlig status som et nationalt mindested, som man besøgte i tavshed, og hvor man med dyb vemod tænkte på de mange dansktalende, der måtte leve under fremmedherredømme. Skamlingsbankefesterne kulminerede på sin vis allerede i 1844, og først i 1906 opnåede man et tilsvarende antal deltagere. Ganske vist fortsatte den nyskabte tradition for folkelige, vækkende friluftsmøder frem til 1859, men i 1850 erne var slesvig-holstenismen foreløbigt sat ud af spillet, og den sønderjyske befolknings interesse for det nationale svandt ind. Mindet om sprængningen af mindestøtten 71
3 Mindestøtten blev genrejst med alle sine ar efter sprængningen i 1866, og andet skete der ikke de første 20 år efter krigen. Der afholdtes ingen fester, for der var ikke noget at feste for på Skamlingsbanken, når man herfra måtte se mod det tabte land. Først i 1884 blev der atter afholdt et møde på stedet, og anledningen var en ny mindesmærkerejsning. Nordiske højskolefolk ønskede at rejse en mindestøtte over Grundtvig. Det var næsten umuligt at afvise, men det var uden begejstring, at Skamlingsbankeselskabet tog mod tilbuddet, og man understregede, at indvielsen skulle ske i stilhed. Men rygtet var løbet i forvejen, og der kom cirka deltagere til indvielsen. Her kom forskellige politiske fortolkninger af det folkelige begreb til at støde sammen. Formanden for Skamlingsbankeselskabet, proprietær S.P. Raben, holdt en takketale for mindestøtten over Grundtvig, hvori han udtrykte dyb bekymring over manglende forsvarsbevillinger og samfundsopløsende partiers fremgang i Rigsdagen. Hermed sigtedes både til Venstre og Socialdemokratiet. Talen blev straks modsagt af præsten og digteren Jens Chr. Hostrup, der tog Grundtvig til indtægt for sit eget ønske om større social lighed. Begge talere brugte således begrebet det danske folk til at legitimere deres egne synspunkter, og herved handlede mindetalerne mere om samtiden end om fortiden. Mindestøtten som den står idag Banken med mindesmærker Efter 1884 blev de folkelige møder genoptaget, og der blev indledt en udsmykning af bakkekammen med mindesmærker over mænd, der havde ydet en særlig indsats for Sønderjylland og modersmålet. Det startede fuldt fortjent med mindestøtten over Laurids Skau, indviet i Afsløringen foregik ved en mindefest på 50-årsdagen for det første Skamlingsbankemøde og Skaus store tale i 1843, og mødet samlede op mod deltagere. Det viste, at folkemøder kombineret med mindesmærkeindvielser kunne trække rigtigt mange deltagere til stedet. Et par år senere indviedes en lignende mindestøtte for embedsmanden Th.A.J. Regenburg, der her benævnes som Danmarks trofaste Søn, Danskhedens kraftige Støtte. Han havde iværksat og ledet det omfattende fordanskningsprogram i Mellemslesvig i tiden mellem de to slesvigske krige og var her ansvarlig for en sproglig tvangspolitik, som vakte ikke blot modvilje, men også direkte fjendskab hos dem, der skulle fordanskes. Dette 72 Udsmykning af støtten
4 ihærdige forsøg på tvangsfordanskning var til stor skade for Danmark i udlandet. Den klassicistiske mindestøttes rosende indskrift må derfor tages med et gran salt hvad der slet ikke er usædvanligt for mindestøtter. Omkring år 1900 opgav Skamlingsbankeselskabet sin modvilje mod afholdelse af folkefester, selvom det sønderjyske spørgsmål fortsat var uløst, og der opstod nu behov for en fast talerstol i det fri. Den blev hugget i granit efter udkast af Lorenz Frølich og kom til at indeholde en helt særegen blanding af det oldnordiske, det kristne og det dansknationale. Foran på talerstolen troner de slesvigske løver oven på Thors hammer, hvori der er indridset en fisk som symbol på kristendommen. På siden er indhugget et Grundtvig-citat: Ordet det er Guddoms-Underværket, det er Folke-Kendemærket. På denne talerstol stod Bjørnstjerne Bjørnson i 1906, hvor han formåede at samle tilhørere. Det var flere deltagere end ved det berømte møde i 1844, og ligesom dengang var temaet ikke en dvælen ved fordums store minder, men derimod aktuel politik. Bjørnson gjorde sig til talsmand for en samling af de mindre europæiske lande i et neutralitetsforbund, der skulle være med til at sikre verdensfreden. Fredssagen var ellers ikke et emne, der var yndet i Skamlingsbankeselskabet, der var domineret af store jordejere med sympatier for partiet Højre. Ved det sidste store møde før udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 var Peder Skau hovedtaleren. Han havde overværet den første fest i 1843, hvor hans bror Laurids Skau var hovedtaleren; han havde også oplevet krigsnederlaget i 1864 og kunne nu 50 år senere fortrøstningsfuldt udtale sit usvækkede håb om en genforening: Vi har den traktatlige Ret, og vi har den guddommelige Ret. Og de, der har det og kæmper for det, lever ikke forgæves. Vi maa gaa den Vej, Vorherre kendes ved, og saa har vi det bedste tilbage: Thi end lever den Gamle af Dage. Peder Skau L.N. Christensen Talerstolen Ved jubilæet i 1894 havde en lokal gårdejer dristet sig til at tale om fredssagen og udtrykte håbet om, at det sønderjyske spørgsmål måtte løses ad fredelig vej. Det fik en af mødelederne, Peder Skau, Bukshave, til at gå på talerstolen og erklære, at denne tale hørte hjemme på det tyske mødested Knivsbjerg og ikke på Skamlingsbanken. Med denne stærke sammenknytning af det kristne og det nationale sluttede Skamlingsbankemøderne før verskrigen. Peder Skau nåede ikke at opleve Genforeningen, men i 1921 blev der rejst en buste over ham, og det blev det sidste mindesmærke, der rejstes på Højskamling. I 1919 blev der afholdt et ungdomsstævne på Skamlingsbanken, og talerne afspejlede den igangværende strid om den kommende folkeafstemning. For at undgå, at Skamlingsbanken blev inddraget i grænsekampen, besluttede bestyrelsen at holde stedet helt uden for datidens store folkemøder. Men ved at afslå møder med (national) politisk indhold var bestyrelsen samtidig med til at fastholde Skamlingsbanken som et sted, der udelukkende hvilede på fortidens store gerninger. Som følge heraf blev der heller ikke afholdt en genforeningsfest på stedet, ligesom der heller ikke blev rejst noget mindesmærke over Genforeningen. 73
5 Skamlingsbanken kom således ikke med i Genforeningens historie, selvom den dansk-tyske strid havde været det underliggende tema på mødepladsen lige siden MINDESMÆRKER MED GAMMEL OG MED NY SYMBOLIK I besættelsesårene måtte der ikke afholdes friluftsmøder, men behovet for at samles var klart til stede. Til 100-årsjubilæet i 1943 havde Ny Carlsbergfondet skænket en billedfrise til den nye bygnings store sal, der var udført af billedhuggeren Henrik Starcke. Den var helt i stedets stilfærdige tilbageskuende ånd med personer og scener fra de første Skamlingsbankemøder, og jubilæumstalerne var af samme karakter. 74 Busten af Peder Skau FORNYET KAMPÅND I 1934 I 1920 erne var det vanskeligt at samle ret mange mennesker til møder på Skamlingsbanken, for genforeningshåbet var jo gået i opfyldelse. Til gengæld var der store folkemøder på det tyske samlingssted Knivsbjerg syd for Haderslev, for det tyske mindretal følte sig som ofre i den nationale kamp, og følelsen af uret er en vigtig drivkraft i de fleste nationale bevægelser. Skamlingsbanken genvandt først betydning som kampplads efter oprettelsen af Det Tredje Rige og det øgede pres på 1920-grænsen. Som dansk modvægt oprettedes foreningen Det Unge Grænseværn, og denne formåede at samle i titusindvis af unge til stævne i I 1934 lykkedes det Det unge Grænseværn at få lov at afholde et midsommerstævne på Skamlingsbanken. Det samlede deltagere, og dette fremmøde viste med al tydelighed, at det ikke er fortidens bedrifter, men den aktuelle kamp, som kan samle folk. Nationale mødesteder er, ligesom flag, smukkest i modvind. Dette var også baggrunden for, at der i 1939 kunne indsamles midler til opførelse af ny mødesal til afløsning for den træpavillon, der hidtil havde dannet ramme om indendørsmøder og servering. Det var Folketingets formand, Hans Rasmussen, der forestod indsamlingen. Bygningen blev indviet i sommeren 1940, men uden nogen fest på grund af den tyske besættelse, der også satte sit præg her, idet der var blevet opstillet en tysk lyttepost på Skamlingsbanken. To år senere, i befrielsessommeren, blev Skamlingsbanken rammen om et af de største friluftsmøder, der nogensinde har været afholdt i Danmark. Det var modstandsbevægelsen i Syd- og Sønderjylland, der havde indbudt til en midsommerfest den 24. juni, og der kom del-tagere. Ved denne lejlighed opstod tanken om at rejse et mindesmærke for modstandsbevægelsens faldne i Region III, det vil sige Sydjylland og Sønderjylland. Gennem en stor landsindsamling skaffede modstandskredse penge til at købe et areal på 7 tdr. land i dalen neden for Højskamling, og herved blev det muligt at rejse et mindesmærke på eget grundstykke og med egen bestyrelse uafhængig af Skamlingsbankeselskabet, men samtidigt nød man godt af den aura, der var knyttet til stedet. Her blev i l948 rejst et mindesmærke for modstandskampens ofre i form af en klokkestabel. Gennem tiderne har kirkeklokker ikke blot ringet til fredelige handlinger, men også varskoet lokalbefolkningen og kaldt sammen til kamp. Indvielsen af klokkestablen Foto fra Rødekro Lokalhistoriske Arkiv I klokkestabelen på Skamlingsbanken er der ophængt fire klokker, der tre gange om dagen spiller de første toner af Prins Jørgens March, BBC s kaldesignal til Danmark i besættelsesårene. En stor malmklokke afslutter med bedeslag. I læ under klokkestabelens tag er der fire bronzeplader med navne på 83 faldne modstandsfolk fra Syd- og
6 Sønderjylland og et digt af Poul Sørensen, som beskriver de fem jernvintre, der måtte gå før april blev til maj. En ny tradition blev i 1998 knyttet til stedet opera i det fri. Klokkestablen som den ses idag Det er et stilfærdigt krigsmindesmærke, som indgår i en naturlig landskabelig sammenhæng med Højskamling men samtidig har det været med til at ændre karakteren af Skamlingsbanken som kulturlandskab. Stedet er ikke længere udelukkende et symbol på den civile kamp for det danske sprogs rettigheder, men er i kraft af dette markante mindesmærke over en markant indsats blevet nært sammenknyttet med den væbnede modstand mod den tyske besættelse. Herved afspejler Skamlingsbanken to forskellige faser i den dansk-tyske historie. Hvert år i august præsenterer Det Kongelige Teater med solister, Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel nogle højdepunkter for den kommende sæson i Søndermarken ved Frederiksberg Slot og på Skamlingsbanken. Her foregik operafesten uden kritik fra offentligheden i det første år, men da programmet i 1999 indeholdt pluk fra Richard Wagners Tannhäuser, gav det anledning til kritiske kommentarer. Men protesterne blev afvist af Skamlingsbankeselskabet med den indlysende begrundelse, at Wagner var død længe før, Hitler gjorde ham til sin favoritkomponist. Og der var bred enighed om, at Skamlingsbanken med dens talrige mindesmærker var så solidt funderet som dansk erindringssted, at lyden af Wagners musik ikke kunne krænke stedets nationale karakter. Den årlige operafest er på få år blevet meget populær og har føjet helt nye aspekter til det traditionsrige mødested. NUTIDIG BRUG AF SKAMLINGSBANKEN Skamlingsbankeselskabet har besluttet, at der ikke skal rejses flere mindesmærker på Højskamling, og i tråd hermed afviste bestyrelsen gentagne forslag om at flytte Istedløven hertil. Der afholdes sædvanligvis kun partipolitiske møder i forbindelse med grundlovsdag, for på Skamlingsbanken ligger fokus på det, der samler, og ikke på det, der splitter befolkningen. Denne tradition blev fastholdt den 18. maj 1993, hvor 150-års-jubilæet for det første møde blev fejret med en folkefest. Ved skæbnens ironi faldt jubilæumsdagen sammen med datoen for folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen, men traditionen tro var jubilæet præget af enighedens ånd. Det var Folketingets formand, H.P. Clausen, der var hovedtaleren, og han fortalte levende om det dansknationale fællesskab i fortiden og undgik at berøre det europæiske fællesskab i samtiden. Dagbladet Jydske Vestkysten konstaterede tørt: Skamlingsbankens gæster blev fritaget for politisk tale. 75
Skamlingsbanken. Det andet folkemøde på Skamlingsbanken den 4. juli 1844.
Skamlingsbanken Det andet folkemøde på Skamlingsbanken den 4. juli 1844. I 1842 besluttede en forsamling nordslesvigske (sønderjyske) bønder at højtideligholde det kongelige sprogreskript, som var blevet
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereNr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50
Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereKathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig
Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereByvandring til Vi reddede jøderne
Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen
Læs mereSønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig
Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereGenforeningssten fra 1920 på Lolland - Falster
Genforeningssten fra på Lolland - Falster En genforeningssten er en sten, der er rejst til minde om genforeningen i. Det danske nederlag til Tyskland i 1864 stod endnu stærkt i danskernes bevidsthed ved
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereÅrsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereKalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre
Læs mereVejledning til underviseren
Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereSkamlingsbanken. Natur og Stemmer der samler.
Skamlingsbanken Natur og Stemmer der samler Da den seneste istids gletsjere forlod området ved Lillebælt syd for Kolding stod en 113 meter høj bakkekam tilbage. Den har siden midten af 1800-tallet været
Læs mereKOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB
KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der er en folkeoplysende
Læs mereIstedløvens lange rejse
Istedløvens lange rejse Indledning Istedløven blev afsløret den 25. juli 1862 på Flensborgs gamle kirkegård under stor national festivitas. Det store løvemonument var skabt af billedhuggeren H.V. Bissen
Læs mereSpørgsmålsark til 1864
Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i
Læs mereUdflugt til det gamle hertugdømme Schleswig
Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Contails på en dybblå sommerhimmel det er da smukt Haderslev den 8. juni 2018 i bragende solskin. Vi var sat stævne
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereUrup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.
1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs mereGrundlovsmøder i Mogenstrup Skov (af John Gravesen) Side 1 (af 15)
Grundlovsmøder i Mogenstrup Skov 1921-1925 (af John Gravesen) Side 1 (af 15) 5.6. 1921 1909 betalende deltagere 5.6. 1922 1463 betalende deltagere 5.6. 1923 1425 betalende deltagere 5.6. 1924 1169 betalende
Læs mereBilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018
Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018 Sværhedsgraden for de enkelte spørgsmål beskriver, hvor mange procent af prøvedeltagerne
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereValdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)
Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte
Læs mereSPROG OG ORD I GRÆNSELANDET
Frisisk Frisisk er det sprog, der tales af friserne i Nederlandene og Tyskland. Dt inddeles i vest-, øst og nordfrisisk. Vestfrisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederlandene, hvor godt
Læs mereBILLEDER AF LORENZ FRØLICH
BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.
Læs mereDette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.
18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.
Læs mereFolketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15
1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs merePRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 13.APRIL 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Zak.9,9-10; Fil.2,5-11; Mark.14,3-9 Salmer: 176,57,190,151,65
PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 13.APRIL 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Zak.9,9-10; Fil.2,5-11; Mark.14,3-9 Salmer: 176,57,190,151,65 Du, som har dig selv mig givet Lad i dig mig elske livet
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereEine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang
Læs mereKommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.
Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.
Læs mere15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11)
Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) 15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930 Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge højskole, talte om sange, der betyder
Læs mereEn biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002
En biograf i provinsen Hvalsø Bio 1942-2002 En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002 Redaktion: Hans Cornelius og Martin Tanggaard Layout og produktion: Schwander Kommunikation Foto: Christian Mikkelsen
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereNu faldt den! Af Helle Juhl
Nu faldt den! For 150 år siden rejstes og bortsprængtes støtten på Skamlingsbanken inden for blot seks af de mest dramatiske måneder i danmarkshistorien. Journalist og bestyrelsesmedlem i Skamlingsbankeselskabet,
Læs mereStudie. Kristi genkomst
Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare
Læs mereRudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004.
Private personarkiver Arkiv P 357 Rudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004. afl. jr. 1994/P 469. 1920-93. Breve... 8 pk. Anm.: Brevene 1947-93 er kronologisk ordnet
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereTOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL
TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den
Læs mereResume. Mødet i 1935 blev det sidste grundlovsmøde i Mogenstrup Skov, arrangeret af. Foreningen af Indbydere til Folkemøder i Sydsjælland.
Grundlovsmøder i Mogenstrup Skov 1931-1935 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Resume 5.6. 1931 470 betalende deltagere 5.6. 1932 571 betalende deltagere 5.6. 1933 472 betalende deltagere 5.6. 1934 437 betalende
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.
27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke
Læs mere1864 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereFor Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merefile:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...
1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø
Læs mereKulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20
Indhold I. INTRODUKTION Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20 2. SPROGET Modersmålet 29 Det fælles sprog som del af nationsbegrebet
Læs mereEn oplevelsestur rundt på midtals Asserballestation, Almsted, Notmark,Katry, Fynshav og Asserballe
En oplevelsestur rundt på midtals Asserballestation, Almsted, Notmark,Katry, Fynshav og Asserballe En gå elle cykeltur, alt efter dit temperament og du kan starte og slutte overalt på turen. Ønsker du
Læs mereos ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.
Prædiken ved Reformationsfejring 29-10-2017 Stenderup Kirke 10:30 Tekster: Jer. 18,1-6; Rom 1,16-17; Matt 22,1-14 Salmer: 343, 337, 305, 487, 321, Når du vil Her for et halvt år siden fik jeg en invitation
Læs mereEfter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt
Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt Inge Adriansen og Steen Bo Frandsen (red.) Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag
Læs mereNår bønder fester til guldbryllup i Vindinge år 1900
Når bønder fester til guldbryllup i Vindinge år 1900 Den 22. marts 1900 fejrede Ane Olsdatter og Anders Israelsen guldbryllup på det, der i dag kaldes Den gamle gård (Tingvej 28) nordligst i byen. Hvor
Læs mere* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme
Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges
Læs mereLykønskninger til S.C.K. 50 år
Lykønskninger til S.C.K. 50 år Jeg ønsker Sønderborg Cykle Klub hjertelig tillykke med 50-års jubilæet. I mange år har cykleklubben været samlingsstedet for unge og gamle, der har dyrket denne friske og
Læs mereCITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE
CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereLemvig Kommune indklaget til ombudsmanden 17.07.2015
Lemvig Kommune indklaget til ombudsmanden 17.07.2015 Hele Harboøreland skal i ét samlet digelag, men inden da har Harboøre Nordre Digelag lavet fem-årige aftaler, og det falder en sommerhusejer for brystet,
Læs mereEN HILSEN TIL DANMARK
Fra Danmarks berømte SANGER, - SANGSKRIVER og KOMPONIST --- - J O H N - M O G E N S E N modtog vi den 8. maj 2017 denne friske og humørfyldte HILSEN til DANMARK, fordi JOHN MOGENSEN simpelthen ikke kunne
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereGrundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13)
Grundlovsmøder i Brøderup 1951-1955 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) 5.6. 1951 5.6. 1952 5.6. 1953 5.6. 1954 5.6. 1955 Forstander Gunnar Damgaard Nielsen, Ryslinge højskole: Vor folkearv og frihedsarv
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereDe syv dødssynder - Elevmateriale
De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs merePåskemandag (Anden Påskedag) 2013
Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par
Læs mereBaggrunden, krigen, resultatet
Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni
Læs mereMariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10
1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereDen, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx
Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med
Læs mere2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114
2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også
Læs mereElevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?
Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som
Læs mereSlesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland
1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mere7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs mereNoget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus
Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået
Læs merePrinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.
LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,
Læs mere70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****
70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger
Læs mereSæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.
Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han
Læs mere