Visioner om fremtidens revisionsydelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visioner om fremtidens revisionsydelse"

Transkript

1 Visioner om fremtidens revisionsydelse Af de statsautoriserede revisorer Teddy Wivel og Jørgen Valther Hansen og cand. merc. aud. Morten Stokholm Buhl, Ernst & Young, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Nærværende artikel består af 2 dele. Første del handler om revisionsydelsens udvikling gennem 90'erne beskrevet ud fra de skete ændringer i revisors omverdensbetingelser, såsom marked, globalisering og teknologi. Den forventede effekt på revisionsprocessen går i retning af krav om bedre forståelse af klienternes forretningsmæssige risiko, medens konkurrencevilkårene stiller krav om maksimal værdi af revisionsydelsen - for den betalende klient. Udvidelsen i revisors ekstraydelser er fortsat gennem 90'erne samtidig med, at lovgivningen accepterede de samfundsøkonomiske fordele herved og slog fast, at rådgivning og revision var forenelige - i forhold til revisors uafhængighed. Netop kriterier for uafhængighed må forventes at blive gjort mere operationelle i fremtiden og i artiklen gengives aktuelle betragtninger fra den amerikanske debat. Afslutningsvis vurderes de organisatoriske og kompetencemæssige konsekvenser af denne udvikling. Anden del af artiklen er baseret på tanker fra en komité nedsat af den amerikanske revisorforening AICPA. Den tager sit udgangspunkt i teknologiens betydning for den fremtidige revisionsydelse sammenholdt med brugerbehov. Disse faktorer forventes på længere sigt at føre til en anden regnskabsmæssig rapportering baseret på konstant opdaterede databaser, hvor informationsbrugere kan hente aktuelle data og bearbejde dem i analysemodeller tilpasset deres individuelle informationsbehov. Udviklingen i revisionsydelsen gennem 90'erne Omverden og markedsbetingelser Et gennemgående tema ved betragtning af revisorprofessionens betingelser gennem 90'erne vil være stigende konkurrence. I Danmark ophævedes de kollegiale regler på Konkurrencerådets anmodning, og dermed blev en stadig stigende aggressivitet i markedsføring af de enkelte revisionsfirmaer legitimeret. Konkurrence har sædvanligvis en effekt på prisdannelsen, og særligt når det angår en ydelse, der primært skal tilgodese andre - virksomhedens eksterne interessegrupper - end den betalende kunde, bliver prisfokus centralt. Omvendt er forholdet mellem klienter og revisor præget af tillid og fortrolighed, og pris er ikke en afgørende faktor, hvor revisor fungerer som»husrådgiver«. Man har gennem 90'erne kunnet iagttage en stigende forskel i holdning til prisens vigtighed afhængig af den betalende klients behov. Kundebehov Den stigende konkurrence har forlængst ført til, at revisor udover de professionelle faglige normer også har måttet fokusere på kundebehov. Flere større revisionsfirmaer har gennem 90'erne systematisk arbejdet med at supplere uddannelsen af deres revisorer med salgsorientering, og derigennem forsøgt at skabe en mere udadvendt og målrettet salgskultur. Kundebehovene synes at variere betydeligt, alt efter hvilket markedssegment kunden tilhører, dvs. afhængig af om det er en børsnoteret eller multinational kunde, om det er en ejerledet eller en hovedaktionærvirksomhed, eller om der er tale om en kunde fra den offentlige sektor. Markedssegmenter Børsnoterede eller multinationale kunder har som hovedregel højt kvalificeret personale til varetagelse af regnskabsfunktionen, og regnskabsassistance er kommet til at udgøre en stadig mindre del af revisionsfirmaernes ydelse til dette segment. Assistance omkring internationale skatteforhold er ganske betydelig, og som følge af den naturlige sammenhæng mellem denne ydelse og regnskabsrevisionen i form af dybtgående kendskab til virksomhedens struktur og aktiviteter, vil denne ydelse som hovedregel blive leveret af den valgte revisor. Derudover har vi oplevet, at ekstraydelser i form af edb-rådgivning, effektiviseringer etc. ikke automatisk efterspørges hos det valgte revisionsfirma, men udbydes blandt relevante leverandører. Således er man ikke som valgt revisor for en stor virksomhed selvskrevet til at dække dens rådgivningsbehov. Både internationalt og herhjemme kan det konstateres, at børsnoterede og multinationale kunder overvejende betjenes af Big 6-revisionsfirmaerne. En ensartet global revisionsmetodik og -kvalitet er det gældende konkurrenceparameter, og holdningen i dette markedssegment har været, at der ikke er stærke præferencer for et konkret revisionsfirma. En international Ernst & Young undersøgelse fra 1993 omfattende hele revisionsmarkedet viste bl.a., at revisionskunderne har meget vanskeligt ved at differentiere mellem Big 6-firmaerne, ligesom de betalende kunder følte, at de fik meget begrænset værdi for deres revisionshonorar. Dette billede synes i høj grad bekræftet af den betydelige aktivitet med udlicitering af revisionsydelsen, som er blevet fremherskende gennem 90'erne i dette markedssegment. Ejerledede eller hovedaktionærvirksomheder er ofte kendetegnet af en svagere grad af specialisering på en række virksomhedsinterne områder, herunder regnskabsfunktionen. Ydelsen afpasses i overensstemmelse hermed, og omfatter som hovedregel assistance ved regnskabsudarbejdelsen, som revisionen af årsregnskabet naturligt ligger i forlængelse af. Skattemæssige problemstillinger er et andet stort område, hvor revisor naturligt kan assistere. I takt med den generelle udvikling med flere usikkerhedsmomenter for virksomhederne, fungerer revisor endvidere ofte som professionel sparring for ledelsen i disse virksomheder. Netop revisors centrale placering inden for disse virksomheders vitale områder medfører en meget høj tærskel mod revisorskift, hvilket forstærkes af omkostningerne ved et skift: en betydelig investering af ledelsens knappe tid. Den offentlige sektor er gennem 90'erne blevet en betydelig faktor på revisions- og rådgivningsmarkedet. Dette angår såvel revisionssom rådgivningsydelser. I dette segment opleves i stigende grad politisk fokus på forvaltningsrevision til sikring af, at offentlige midler anvendes optimalt. Ønsket herom er ikke mindst kommet til udtryk i forbindelse med kommuners udbud af revisionsopgaven, hvor der endnu ikke på alle områder er krav om forvaltningsrevision, men hvor det ikke desto mindre fremsættes som et krav til revisionen. Endelig medvirker den statslige privatisering af forskellige funktioner samt en generel vækst i antallet af statslige aktieselskaber også til en stigende efterspørgsel af ydelser fra revisionsvirksomhederne. Globalisering og omskiftelighed Der er blevet talt meget om globalisering og hastigt skiftende vilkår gennem 90'erne. Vi har været vidne til koncentrationer både nationalt og internationalt, Virksomheder opkøbes eller sammenlægges, produk- Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 1

2 ter skifter markeder, distributionskanaler kommer til eller tørrer ud. Multinationale selskabers omstrukturering mod få men globalt dækkende funktionsenheder, som placeres efter vurdering af geografiske og lokale forhold som skat, knowhow, ressourcer, omkostningsniveau mv., er seneste skridt i udviklingen. Disse mere og mere specialiserede funktioner, samt decentralisering eller direkte outsourcing af en række væsentlige funktioner medfører, at disse virksomheder efterspørger egentlige ekspertydelser inden for en række af de store revisionsfirmaers servicetilbud. Varetagelse og bemanding af en intern revisionsfunktion er det mest oplagte ydelsesområde i denne udvikling, som har vundet stor udbredelse i udlandet, men endnu ikke er slået an blandt danske virksomheder. Globaliseringens konsekvenser på hjemmemarkedet har ført til øget konkurrence. Den gradvise liberalisering inden for de tidligere (statslige eller regionale) energi-, transport-, distributions- og kommunikationsmonopoler mærker bl.a. effekten heraf. Mindre og mellemstore danske virksomheder påvirkes tillige af den øgede internationale konkurrencesituation. Det kan være i form af nye konkurrerende eller substituerende produkter eller serviceydelser. Virksomheder i alle brancher og størrelser har således gennem 90'erne oplevet en stærkt stigende udviklingshastighed i eksistensbetingelserne. Informationsalderen betyder, at vi får mulighed - og behov - for at reagere hurtigere og på emner, som vi for bare få år siden ikke anede ville få indflydelse. Produktudviklingshastigheden øges løbende, og konkurrence kan pludselig materialiseres på områder, hvor der før var stabilitet. Forandringsberedskab og -villighed er en forudsætning, både for vore kunder og os selv. Konkret betyder denne udvikling, at konkurrencevilkårene for de fleste virksomheder er blevet langt hårdere, og produktlevetider betydeligt kortere. Markedsførings- og distributionskanaler ændres med konsekvenser for branchers lønsomhed. Denne udvikling stiller krav til virksomhederne om stadig effektivisering samt omkostningsminimering. Teknologi Den hastige teknologiske udvikling er en stærkt medvirkende årsag til de ovennævnte forandringer. De faldende priser på software og hardware, samt især prisen på de stadig kraftigere mikroprocessorer betyder, at omfattende og integreret IT-anvendelse er mulig for et voksende flertal af virksomheder og personer. Nye kompetencer integreres i virksomhederne og nye arbejdsformer introduceres, f.eks. distancearbejde og freelance-ekspertbistand. Teknologien betyder også, at virksomheder i voksende omfang revurderer deres historiske funktionsopdelte og produktorienterede organisering. Elektronisk kommunikation og netværksetablering skaber mulighed for sammensætning af virksomhedsinterne ad hoc grupper, som dedikeres løsningen af afgrænsede projekter mv. Problemløsning sker mere på tværs af organisationen fremfor den historisk betingede hierarkiske kommunikation og delegering. Videndeling på tværs sikrer en udbredelse af virksomhedernes kompetence, og involvering i tilgrænsende funktioner bliver en forudsætning, som led i virksomhedernes fortsatte proces med effektivisering og kvalitetssikring. Denne løsere og mere fleksible organisation med kobling af individerne og større afhængighed af velfungerende IT-strukturer og -systemer skaber også nye vilkår for revisorerne. Først og fremmest er ITområdet et selvstændigt ydelsesområde. Revisor gennemgår naturligt kundernes edb-anvendelse i forbindelse med revision af årsregnskabet. Hertil kommer assistance med etableringen af tilstrækkelig sikkerhed i kundens IT-anvendelse. Det drejer sig om forhold i relation til kundens registrering, aggregering og validering af data til brug for regnskabsaflæggelsen samt diverse adgangs- og systemkontroller. Den omfattende anvendelse af IT i forbindelse med virksomhedernes grundregistreringer resulterer i et ændret kundebehov. Hvor revisor tidligere i vidt omfang assisterede ved regnskabsudarbejdelse med alt fra bogføring til revision, skifter ydelsen karakter over mod en mere kvalificeret drøftelse med virksomhedens ledelse om valg af principper og praksis for regnskabsaflæggelsen. Denne ændring fordrer en kvalificeret dialog med mere erfarne medarbejdere. De typiske opgaver for yngre medarbejdere reduceres, mens efterspørgslen på erfarne stiger. Teknologi betyder ændringer i virksomheders kultur og åbner mulighed for nye organisationsformer. Således vil revisionen af mere netværksprægede organisationer rette sig mod mere kvalitative forhold hos kunderne sammenlignet med de traditionelle mere objektive transaktionsregistreringer. Nye elementer, som må vurderes og dokumenteres, er f.eks. kundens virksomhedskultur, -politikker og strategier, kontrolmiljø, herunder ledelsens evner og funktion som overordnet holdningsdanner samt kontrolorgan, risikovurdering og virksomhedens informations- og kommunikationsniveau mv. I takt med den fortsatte teknologiske udvikling får edb-analyseværktøjer større betydning for revisors arbejde. Muligheden for at revisor kan få adgang til kundens data - både ved fremmøde hos kunden, men også on-line fra sit kontor - vil blive større i de kommende år. Dataanalyse omfattende virksomhedens totale datagrundlag vil blive en naturlig revisionshandling, som på sigt kan udføres løbende med henblik på vurdering af materialet til årsregnskabsaflæggelse såvel som til gavn for kunden i form af kontinuerlig kontrol for, at afvigelser i registreringer og transaktionsmønstre afdækkes uden forsinkelse. De voksende krav til specialisering som følge af kundernes mangeartede og ofte komplekse behov gør, at betjeningen mere og mere udføres af egentlige teams indeholdende den nødvendige specialkompetence. Disse teams ledes af en generalist, normalt den underskrivende revisor. Sikringen af kvalitet og konsistens af især revisionsydelsen støttes af en formaliseret videndeling. Teknologisk baseres denne videndeling i dels avancerede interne arkiverings- og metodeværktøjer, dels i opbygningen af både nationale og internationale firmavidenbaser og -diskussionsfora. Formålet er at forsyne de udførende medarbejdere med tilstrækkelig branche- og kunderelevant information. En ensartet struktur sikrer overblik og den nødvendige formidling af relevant viden, både internt i kundeteamet og i form af egentlige videnleverancer til kunden. Revisionsfirmaernes reaktion Op gennem firserne og ind i halvfemserne har den internationale udvikling skærpet konkurrencen de store revisionsfirmaer imellem, og mellem store og små revisionsfirmaer. Denne udvikling har resulteret i en international koncentrationsbølge, som stadig har nationale dønninger. I kom de store fusioner for alvor til Danmark. Fusionerne skete i kølvandet på reduktionen fra Big 8 til Big 6. I Danmark er de lokale samarbejdspartnere til Big 6 i dag blandt de syv største revisionsvirksomheder. Denne koncentration har ført til en større markedsgennemsigtighed med færre og tydeligere udbydere af revisionsydelsen. Den konkurrencestrategi, der blev valgt som fællesnævner for professionen i den første del af halvfemserne, har som tidligere nævnt været ekstremt prisfokuseret. Der har i markedet været en tendens til at efterspørge stadigt billigere honorarer for revisionsydelsen, og professionen har endnu ikke evnet at skabe en egentlig værdibaseret revisionsydelse, som kunne opløse denne ensidige prisfokusering. For at imødegå de tidligere beskrevne tendenser i omverdenen er de internationale samarbejder blevet intensiveret med henblik på styrkelse af deres slagkraft på både revisions- og rådgivningsydelser. Det gælder først og fremmest Big 6, men andre globale eller regionale samarbejder er søgt formaliseret. Det drejer sig især om udviklingen af ensartede metodikker og etableringen af omfattende kvalitetssikringssystemer. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 2

3 Udvikling af revisionsprocessen Ændringerne i markedsbetingelserne har naturligt sat sit præg på revisionsydelsen, som har undergået, og inden for de kommende år vil undergå væsentlige ændringer. Gennem 90'erne har vi kunnet se en stigende fokusering på risikobegrebet, både i forbindelse med den større bevidsthed om betydningen af at vurdere eksisterende og potentielle kunder (kundeacceptfase), og i forbindelse med fokusering på kundernes forretningsmæssige risici og deres håndtering heraf. Revisionsfirmaerne har gennemgået en erkendelse af, at deres egen forretningsmæssige risiko er summen af deres kunders - og at en central risikostyring efter vedtagne principper er påkrævet, hvis firmaets samlede risiko skal være under kontrol. Dette har blandt de større revisionsfirmaer ført til formaliserede krav til bemanding af kundeopgaver i forhold til disses vurderede risici og afledte krav til kompetencer. Effektivisering Den betydelige priskonkurrence siden fusionerne medførte en kraftig fokusering i revisionsmetodikkerne på effektivisering af revisionen, for derigennem at minimere tidsforbruget. Dette skete blandt andet gennem en mere fokuseret test af kontroller - dels ved kun at teste de nødvendige kontroller til forebyggelse eller opdagelse af fejl som følge af identificerede risici, og dels gennem at reducere antallet af elementer i de nødvendige stikprøver. Endvidere søgte man i højere grad at udnytte potentialet i den regnskabsanalytiske revisionsmetode til at basere så meget som muligt af revisionsbeviset herpå, netop på baggrund af denne revisionsmetodes effektivitet. Endelig fokuseredes der på kvantitative stikprøveberegningsmodeller med henblik på at reducere antallet af stikprøver ved efterprøvelse af transaktioner som led i substansrevisionen. Risikobegrebet Den nuværende udvikling i revisionsprocessen sker med udvidet fokus på risikobegrebet. Betragtes de områder i revisionsprocessen, som i særlig grad er blevet påvirket af den øgede omskiftelighed i de forretningsmæssige betingelser, som er beskrevet i foregående afsnit, er det vurdering af going concern forudsætningen samt revision af regnskabsmæssige skøn - begge områder, hvor revisor må forholde sig til kundens forretningsmæssige betingelser og udvikling, og hvor en sund professionel dømmekraft kræves. Ernst & Young foretog i 1993 en analyse af revisionsengagementer, hvor kunder var blevet nødlidende, uden forudgående forbehold for going concern. Konklusionen fra denne gennemgang viste, at der generelt ikke var noget at udsætte på arten og omfanget af det udførte revisionsarbejde; dvs. at de væsentlige regnskabsposter og kontroller var vurderet, stikprøvestørrelser var tilstrækkelige etc. Det var imidlertid et gennemgående træk, at revisor havde ringe forståelse for ændringer i forretningsmæssige forhold, såsom konkurrencevilkår, teknologiudvikling etc. Den manglende forståelse kan føre til, at revisor ikke drager de rette konklusioner ud fra revisionsmæssige observationer. De samme forhold er væsentlige faktorer i udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som f.eks. vurdering af værdien af et varelager, størrelsen af hensættelser til garantiomkostninger etc. En tilstrækkelig forståelse af de forretningsmæssigt relevante faktorer rækker langt ud over going concern vurderingen. Tendensen synes derfor at være, at revisionsprocessen i større omfang vil fokusere på forståelse af kundens forretningsmæssige situation og betingelser, hvilket udover en mere kvalificeret risikoforståelse også placerer revisor bedre i forhold til at levere kunden værdifuld sparring - enten som led i revisionsydelsen eller i form af ekstraydelser. Hvad vil revisor så konkret skulle fokusere på? I løbet af få år vil enhver revision indeholde en analyse af kundens stærke og svage sider, muligheder og trusler (en såkaldt SWOT-analyse). Denne revisionshandling vil række udover de rent finansielle karakteristika, som revisor i hovedreglen har fokuseret på. Samtidig vil revisor fokusere på intern kontrol i en bredere forstand end tidligere. Udenlandske tiltag (anført af den amerikanske COSO-rapport) har redefineret intern kontrol og dermed gjort det til et led i virksomhedens styringsproces. Betyder det, at revisor skal forholde sig kritisk til virksomhedens ledelse og dens valg af strategi? Næppe, men revisor må forstå den af ledelsen valgte strategi samt forudsætningerne herfor med det formål, at kunne vurdere den forretningsmæssige risiko på et kvalificeret grundlag. Med udgangspunkt i de fastlagte strategier vil revisor fremover forholde sig til intern styring og kontrol i bredere forstand end tidligere for at danne sig en holdning til kvaliteten af virksomhedens håndtering af forretningsmæssige forhold, der rækker udover det nødvendige for at vurdere risikoen for fejl i det eksterne årsregnskab. Udviklingen i vægtningen af revisors fokusering og arbejdsindsats kan illustreres ved at betragte elementerne i revisionsrisikoen, således som denne er defineret i revisionsvejledningerne (f.eks. FSRs Revisionsvejledning nr. 1, afsnit 4.3.), hvor Revisionsrisikoen (RR) er risikoen for, at revisor afgiver»blank«revisionspåtegning på et årsregnskab indeholdende væsentlige fejl. Iboende risiko (IR) er risikoen for, at fejl opstår uden hensyn til interne kontroller (typisk en funktion af mængden og kompleksiteten af transaktioner). Kontrolrisiko (KR) er risikoen for, at fejl ikke afdækkes af de af virksomheden etablerede interne kontroller, Opdagelsesrisikoen (OR) er risikoen for, at fejl ikke opdages gennem revisors revisionshandlinger i forbindelse med revision af årsregnskabet. Risikovurdering - traditionelt Den traditionelle vægtning af revisionsindsatsen har været således, at revisor opnåede et kendskab til kundens branche og virksomhedens forretningsmæssige situation primært gennem samtaler med virksomhedens ledelse. I visse brancher har der været let tilgængelige informationer om nøgletal og relevante faktorer i øvrigt, som revisor kunne indhente og anvende som grundlag for sin forståelse af de forretningsmæssige forhold. Har revisor flere kunder i samme branche, har der været mulighed for et mere nuanceret syn på de forretningsmæssige problemstillinger. Ofte er denne del af revisionen blevet udført dels i planlægningsfasen som grundlag for valg af revisionsstrategi, og dels gennem afsluttende drøftelser med ledelsen omkring selve årsregnskabsaflæggelsen - som led i going concern vurderingen. I større virksomheder med formaliserede interne kontroller har revisor mulighed for at basere en væsentlig del af sin revisionsoverbevisning gennem at vurdere og teste relevante interne kontroller, der havde til formål at sikre regnskabets rigtighed. Endelig har revisor som hovedregel anvendt en meget betydelig del af revisionsindsatsen til at teste balanceposter ved årsafslutningen - også selvom den interne kontrol har været testet. Man kan således illustrere den historiske (og i vidt omfang nutidige) vægtning af revisionsindsatsen således: RR = IR x KR x OR En revideret risikovurdering Revisorernes øgede fokusering på den forretningsmæssige risiko som værende en afgørende forudsætning for at kunne forholde sig kvalificeret til virksomhedens situation, dens håndtering af forretningsmæssige risici, fastlæggelse af skønsmæssige elementer som led i regnskabsaflæggelsen og endelig going concern vurderingen, vil ændre fokus fra efterprøvelse af enkelttransaktioner og balanceposter over mod forretningsmæssig forståelse. Dette vil sætte fokus på udvidelse af de revisionshandlinger, som hidtil har været kategoriseret under revisors forståelse af den iboende risiko. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 3

4 Revisor vil fortsat fokusere på kontrolrisikoen. På sigt vil revisor udbrede sin gennemgang af interne kontroller fra snævert årsregnskabfokuserende til at blive bredere og kunne give en forståelse af håndteringen af forretningsmæssige risikofaktorer. Hvilken effekt vil den teknologiske udvikling få i relation til vægtningen af revisionsindsatsen? Den vil påvirke på flere områder. Dels vil kundernes øgede brug af teknologi medføre større fokus på systemernes sikkerhed, dvs. generelle kontroller. Er disse gode, vil fejlrisikoen kunne reduceres betydeligt ved anvendelse af edb-. Revisors brug af teknologi vil medføre, at såvel test af kontroller som substansrevisionen kan udføres langt mere effektivt. Således vil overførsel af kundens datafiler sætte revisor i stand til lynhurtigt at danne sig et overblik over populationens karakteristika. På den måde vil nogle hævde, at teknologien vil medføre yderligere fokusering på substansrevision (og dermed reduktion af opdagelsesrisikoen OR). Anvendelse af disse værktøjer vil dog ikke føre til en kvalitativ forbedring af revisionen, medmindre de anvendes i sammenhæng med den forøgede forståelse af de forretningsmæssige risikofaktorer. Sker dette, vil de til gengæld sætte revisor i stand til at fokusere sin substansrevision mod transaktioner med høj risiko. På denne måde vil substansrevisionen ændre sig i retning af det kvalitative, hvor transaktioner udvælges ved brug af revisors dømmekraft - og væk fra det kvantitative, hvor revisor baserer sin revision på en stikprøve udvalgt efter statistiske metoder til at være repræsentativ. Resultatet vil derfor blive en kraftig forøgelse af fokusering på de forretningsmæssige betingelser og risikofaktorer og effektivisering af de mere detailorienterede elementer af revisionen: RR = IR x KR x OR Ovenstående betragtninger angår den nære fremtid. Den teknologiske udvikling vil på længere sigt rejse nogle ganske andre perspektiver, som beskrives i anden del af nærværende artikel. De foreløbige vurderinger synes at pege i retning af en større fokusering på systemrevision (dvs. kontrolrisiko), såfremt visionerne om real-time databaser med regnskabsmæssige data bliver virkelighed. Revisionsydelsens værdi Med det formål at ændre revisionskundernes stærke prisfokus har flere revisionsfirmaer iværksat udviklingsinitiativer med henblik på at gøre revisionsydelsen mere værdifuld for kunderne samt synliggøre denne. Et gennemgående træk i Big-6 firmaernes metodemæssige udvikling har bl.a. været at fokusere på at kunne give bedre feed back til virksomhederne om deres interne kontrolsystemer. Således har flere firmaer anvendt procesanalysekonceptet (kendt fra Business Process Reengineering) til målrettet at fokusere på forbedringsmuligheder - i form af effektiviseringsforslag og kvalitetsforbedringer i virksomhedernes kontrolsystemer. Visse revisionsfirmaer har etableret databaser over relevante målekriterier for effektivitet og lønsomhed i forhold til andre virksomheder i samme branche (benchmarking) samt best practices og dermed gjort viden og erfaringsopsamling til konkurrenceparameter. Endvidere vil en bedre forståelse af kundevirksomhedernes forretningsmæssige faktorer og betingelserne kunne føre til brug af de føromtalte dataanalyseværktøjer med henblik på at kunne fremlægge observationer af forretningsmæssig relevans som naturligt biprodukt til de revisionsmæssige konklusioner. Effekt på revisionsvirksomhedernes øvrige ydelser Kundernes behov for ydelser der tilfører værdi, kombineret med revisionsvirksomhedernes oplevelse af stagnation på de traditionelle ydelser, har medført, at revisionsvirksomhederne har fokuseret indsatsen på en lang række andre ydelser. Mange af disse ydelser har været en del af revisors traditionelle rådgivningsydelser og har medvirket til, at revisor har kendt sin kunde godt, og derigennem kunne udføre en revision baseret på en bedre forståelse af virksomheden. Erkendelse af den samfundsmæssige betydning af revisors rådgivningsfunktion var en hovedårsag til, at det i forbindelse med revisionen af revisorloven i 1993 blev slået fast i 6 a, at revisor i forbindelse med revision af regnskaber kan yde rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder. Revisionen af loven blev til på grundlag af et grundigt og omfattende arbejde i Revisorkommissionen, der i september 1993 fremkom med Betænkning nr om Revisorlovgivningen. Det anføres bl. a. i Delkonklusionen vedrørende revisors rådgivning:»sammenfattende må det konkluderes, når fordele og ulemper opvejes, at det er en naturlig del af revisors opgave såvel at rådgive som vejlede klienter«. Den revisionsmæssige sammenhæng mellem revision og andre ydelser Det er tidligere anført, at revisors dybere involvering i en kundevirksomhed gennem rådgivning og anden assistance giver revisor en indsigt, der forbedrer revisionsydelsen. Erfaringerne fra de seneste års virksomhedskrak og såkaldte skandaler har været genstand for en række tiltag i bl.a. UK, USA og Canada med henblik på fremtidig forebyggelse heraf, f.eks. Cadbury-, COSO- og CoCo-rapporterne.(1) Ingen erfaringer tyder på, at revisors rådgivning giver afhængighedsmæssige problemer til skade for revisionsresultatet. Tværtimod synes udviklingen af revisionsprocessen - jf. ovenfor - at kræve, at revisor ændrer sit traditionelle syn på en forsvarlig revision fra en statisk kontrolsynsvinkel til en dynamisk synsvinkel, der inddrager virksomhedens mål og strategier samt overordnede styringsprocesser. Den meget hastige udvikling i samfundet gør, at aktiverne i en virksomhed mere og mere mister deres selvstændige værdi og er afhængig af ledelsen af virksomhedens evne til at realisere fremtidige positive resultater. Hvis revisor således ikke forstår virksomhedens vision, og til bunds kender målsætning og strategier, samt hvorledes virksomhedens ledelse vil styre for at realisere disse, bliver revisors forståelse af de forretningsmæssige risikofaktorer utilstrækkelig og på et tidspunkt bliver revisor ligefrem ude af stand til at gennemføre en kvalificeret revision. Uafhængigheden og den samfundsmæssige interesse En drøftelse af revisors andre ydelser til en revisionskunde mødes ofte med spørgsmålet, om dette ikke medfører, at revisor ikke længere er uafhængig. Revisors uafhængighed er central i hele revisorfunktionen i forhold til troværdigheden af den økonomiske information, som revisor påtegner. Steven M. H. Wallman(2)har i en artikel beskæftiget sig med denne problematik. Wallmans udgangspunkt er netop, at regnskabsaflæggelse ikke alene er et spørgsmål om at fremfinde de rigtige tal, men i større omfang spørgsmålet om vurdering. Revisors vurderingsgrundlag, herunder et indgående kendskab til den reviderede virksomhed, er således afgørende for revisors konklusioner og dermed kvaliteten af revisionen. Ved bedømmelse af hvad revisor bør yde af anden assistance end revision, er det Wallmans opfattelse, at det relevante fokus ikke er assistancen som sådan, idet hvad omverdenen mener, revisor kan og ikke kan, ofte er præget af traditionel tankegang og vane. Det er derimod spørgsmålet om hvilken afhængighed eller interessekonflikt, der opstår, og hvorledes den løses for at sikre troværdig information til offentligheden. Uafhængigheden er ikke et mål i sig selv, men skal hele tiden vurderes i forhold til offentlighedens interesser, og hvorledes disse bedst varetages. Det er efter vor opfattelse i vid udstrækning tilsvarende holdninger, der kommer til udtryk i den tidligere nævnte betænkning fra Revisorkommissionen. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 4

5 Wallman foreslår en alternativ model til bedømmelse af revisors afhængighed. Som et blandt flere eksempler på at dette allerede sker, nævner Wallman det forhold, at det er den reviderede virksomhed, der betaler revisors honorar. Fuldstændig uafhængighed skulle medføre, at honoraret skulle betales af det offentlige, men en afvejning af afhængighed og offentlig interesse har ført til, at det accepteres generelt. Ved bedømmelse af revisors afhængighed skal der fokuseres på: 1. den person, det kontor eller den afdeling af revisionsfirmaet der træffer revisionsbeslutninger vedrørende en bestemt revisionskunde 2. hvorvidt et personligt forhold eller en aktivitet skaber en potentiel afhængighed, der påvirker de revisionsmæssige vurderinger 3. hvorvidt potentialet for afhængighed er således, at uafhængigheden ikke kan opretholdes gennem hensigtsmæssige og fornuftige handlinger; og hvis dette ikke er tilfældet 4. hvorvidt forholdet og aktiviteten forbedrer revisionens kvalitet og dermed mindst opvejer den opståede afhængighed. Det er vor opfattelse, at der i disse tanker ligger en nødvendig og rigtig videreudvikling af vurderingsgrundlaget for revisors (u)afhængighed. Fokus er ikke på den ekstraydelse, som revisor leverer til en revisionskunde, men på hvorledes det påvirker kvaliteten af revisionen. Og som nævnt vil nødvendige revisionshandlinger i fremtiden være at finde inden for de områder, der i dag anses for rådgivningsydelser. Sikring af at der ikke opstår afhængighed Da netop troværdigheden til den information, som revisor påtegner, er hjørnestenen i revisorprofessionen, vil kravene til revisionsvirksomhedernes sikring af, at der ikke opstår afhængighed, ikke blive mindre fremover. Forventningskløften til brugerne af den regnskabsmæssige information må til stadighed bearbejdes med henblik på en indsnævring. Synspunkterne i foregående afsnit er ikke tænkt som en liberalisering, men som en vurderingsmodel, der kan imødekomme en nødvendig udvikling af hensyn til revisionens kvalitet. For at tilfredsstille offentlighedens forventninger vil det være nødvendigt, at revisionsfirmaerne samtidig med udbygningen af revisionsydelsen og forskellige specialydelser, etablerer eller udbygger procedurer til bedømmelse af potentiel afhængighed, hvorledes en afhængighed kan elimineres samt dens potentielle indvirkning på revisionens kvalitet. Disse forhold skal naturligvis dokumenteres, og indgå i kvalitetskontrollen i den pågældende virksomhed. Det kan meget vel tænkes, at en bedømmelse som den beskrevne vil føre til konstatering af afhængighed i forhold til ydelser eller procedurer, der i dag anses for en naturlig del af revisors arbejde f.eks. inden for skatteområdet. Endelig vil den foreslåede model på en mere virkelighedsnær måde fokusere på effekten af revisionsfirmaernes organisation og aflønningsformer, således at den enkelte partners eller afdelings afhængighed sættes i fokus fremfor, at man - som i dag - fokuserer på firmaets afhængighed ved bedømmelse af økonomisk afhængighed af honorarindtægter. Afledte krav til kompetence og organisation Med den fortsatte udvikling i marked og teknologi er generalistrevisor for alvor i fare. Det er efterhånden 10 år siden, at den omniprudente revisors død bekendtgjordes - og denne spådom står fortsat til troende. Revision tegner til at blive en multidisciplinær funktion. Det er ikke længere tilstrækkeligt at kunne gennemskue regnskabsmæssige problemstillinger. Revisors professionelle dømmekraft understøttes af en række generelle faglige kompetencer, men pga. det voksende antal faktorer som kunderne er under påvirkning af, vil en øget specialisering mod den enkelte kundes behov være påkrævet. Den enkelte revisor må i højere grad fokusere på et klart afgrænset segment eller branche og i dette område oparbejde og vedligeholde en betydelig markedsrettet erfaring. En fleksibel men centralt styret projektorienteret organisation sikrer, at opgaverne håndteres med den tilstrækkelige kompetence og lever op til den forventede kvalitet. Internt sørger diverse kvalitetsprogrammer for, at den leverede service er ensartet og dækkende. Kvalitetsstyringen kontrolleres både internt, i foreningsregi, og i de globale samarbejdsorganisationer. Denne firmabaserede kvalitetsfokusering er medvirkende til en ensartet global service, en vigtig konkurrenceparameter over for især multinationale virksomheder. Videndeling, dvs. systematisk opsamling og distribution af markedseller brancherettede erfaringer i strukturerede videnbaser og gennem emneorienterede diskussionsfora, hvor medarbejdere kan trække på den samlede (globale) erfaringsmasse inden for specifikke områder, vil bidrage til at kapitalisere revisionsfirmaernes største aktiv: den kollektive kompetence og erfaring. Den tilgængelige viden vil omfatte brancherettede SWOT-analyser, benchmarkdata, leading practices, procesbeskrivelser, samt generel og specifik metode- og værktøjsassistance. I Danmark er statsautorisationen som revisor personlig. Den er baseret på en omfattende teoretisk og praktisk uddannelse, der ud over revision omfatter et betydeligt antal ydelsesområder. I Revisorkommissionens betænkning fra 1993 er gengivet en oversigt udarbejdet af FSRs rådgivningsudvalg i august 1993 på baggrund af den dagældende virksomhedsbekendtgørelses 1, stk. 1 og 2, samt 4 i Revisorkommissionens eksamensbekendtgørelse. Oversigten er gengivet i figur 1. Figur 1. Konkrete områder for revisionsfirmaernes ydelser, Betænkning 1254 side 46. Det er åbenbart, at ingen enkeltperson vil være i stand til at yde kvalitetsassistance inden for alle disse områder. Det kan konstateres, at uddannelsen til statsautoriseret er meget bred, men at tro at den kan være lige dyb på et så betydeligt antal discipliner er naivt. Hertil kommer, at der inden for en række af de nævnte områder uddannes kandidater, der er langt bedre funderet gennem andre studier end revisorstudiet. Dette har naturligt medført, at der i dag er beskæftiget et betydeligt antal kandidater i revisionsvirksomhederne med en anden baggrund end cand. merc. aud. Den statsautoriserede revisor har naturligt specialiseret sig inden for et begrænset antal ydelser og assisteres i sit arbejde i stort omfang af personale med en anden baggrund. Det er vigtigt at fastholde, at revisionskonklusioner træffes af statsautoriserede revisorer, men samtidig må udviklingen i organisering af revisionsfirmaerne tage højde for, at revisionsfirmaerne i dag beskæftiger sig med andet end traditionelle regnskabs- og skatterelaterede forhold. Kundernes forventninger til de ydelser, der kan købes i et stort revisions- og rådgivningsfirma med internationale relationer, vil fortsætte denne udvikling. Og er virksomhederne i stand til at styre afhængighedsproblematikken troværdigt, med de åbenbare fordele ved den kombinerede revisions- og rådgivningsvirksomhed, der bygger på et kendskab til kunden, vil forventningerne kunne indfries. Udviklingen i revisionsydelsen på længere sigt En komité under den amerikanske revisorforening AICPA har foretaget en omfattende undersøgelse af behovene hos brugerne Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 5

6 af revisors ydelser som grundlag for en vurdering af behovene hos brugerne af revisors ydelser. Baggrund og resultater er beskrevet af udvalgets formand Robert K. Elliot i en belønnet artikelrække, som denne del af artiklen har taget udgangspunkt i. Komiteen, der har været domineret af Big 6 firmaer, har naturligt fokuseret på amerikanske forhold, men deres betragtninger har efter forfatternes opfattelse tillige principiel interesse for udviklingen af revisionsydelsen i forbindelse med især danske børsnoterede selskaber. Moderne tider Drøftelse af revisorprofessionens fremtid har været præsenteret på forskellig vis i den senere tid, bl.a. gennem det i 1996 udsendte FEE Study om revisors fremtidige rolle i den europæiske union, som dog primært har beskæftiget sig med allerede kendte temaer. Anden del af denne artikel vil beskæftige sig med især den teknologiske udviklingskonsekvenser for revisionsydelsen og de ændringer, som vil blive en naturlig følge heraf på længere sigt - for tilfredsstillelse af eksisterende og nye kundebehov samt revisors rolle i opfyldelsen heraf. Artiklen er primært baseret på et fremadrettet tiltag iværksat af den amerikanske revisorforening, som hidtil ikke har fået opmærksomhed i den danske debat om revisors fremtidige rolle. En vigtig del af fundamentet for revisionsydelsen består af reduktion af de samfundsøkonomiske omkostninger ved fremskaffelse af kapital til virksomheder - gennem central sikring af regnskabsoplysningers pålidelighed ved revisors påtegning på årsregnskabet. Vi har alle været vidne til angreb på selve årsregnskabets beskrivelsesmodel - det historiske kostprisprincip - og hvorledes brugere af årsregnskaber er blevet overraskede over virksomheders pludselige sammenbrud på trods af regnskabsmæssig information, der ikke signalerede dette i tide. På denne måde kan man hævde, at årsregnskaber har haft visse historiske brister i evnen til at opfylde kundernes (dvs. brugernes) behov. Selvom revisorprofessionen - og regnskabsbrugerne - indtil nu har følt, at det historiske kostprisprincip var det mindst dårlige, fordi det gav en rimelig entydig referenceramme, er der synspunkter i amerikanske kredse, der mener, at tiden er kommet til at revurdere dette. Endvidere har AICPA nedsat en komité til at vurdere revisionsydelsens fremtid i lyset af den teknologiske udvikling. På trods af den nuværende regnskabsmodels mangler er selve mængden af tilrådighed værende information om en virksomhed som investeringsobjekt stærkt stigende som følge af informationssamfundets udvikling. Når dertil lægges den stærkt stigende hastighed i ændringerne af en virksomheds vilkår - i form af ændringer i konkurrentadfærd, innovationer, markedsudvikling etc. - reduceres det traditionelle årsregnskabs værdi som det primære grundlag for investeringsbeslutninger. Den teknologiske udvikling muliggør allerede i dag, at virksomheden kan stille informationer og data til rådighed, og det må formodes blot at være et spørgsmål om tid, inden brugerne af informationen vil lægge pres på virksomhederne for at tilvejebringe aktuel økonomisk information. Markedskræfterne skaber et pres i den retning. Markedsmekanismerne vil sikre dette, og virksomhederne vil på sigt se deres interesse heri. Behovet for sikringen af informationens troværdighed vil fortsat eksistere og formentlig udvides til at omfatte mere end den i dag kendte regnskabsmæssige information. At forlade årsregnskabet som eneste reviderede beskrivelsesmodel vil endvidere skabe mulighed for, at en troværdighedsskabende revisionsydelse kan tilpasses den enkelte brugers behov. Hvorledes vil revisors rolle som tilvejebringer af pålideligheden af information da blive? Brugerundersøgelser I USA har revisorprofessionen i AICPA-regi som nævnt ovenfor nedsat en komité (AICPA Committee on Assurance Services),(3)der har til opgave at fremkomme med ideer og igangsætte en udvikling mod fornyelse af revisionsydelsen. Dette udvalg baserede sine anbefalinger på resultaterne af en omfattende undersøgelse af brugerne af revisors ydelser. Disse brugere omfatter institutionelle investorer, investeringsanalytikere, kreditorer, leverandører, erhvervsledere, bestyrelsesmedlemmer, lovgivere samt offentlige myndigheder. Formålet med undersøgelsen var at klarlægge beslutningstagernes behov. Endvidere har udvalget forsøgt at vurdere hvilke kundebehov, der fremover vil kunne tænkes at øges samt hvilke, der vil formindskes eller helt forsvinde. Beslutningstagernes behov Brugerne af de eksisterende ydelser redegjorde for en række udækkede behov omkring information til brug for beslutningstagning. Behovene fremgår af omstående matrix, figur 2. De markerede felter karakteriseres som områder, hvor brugerne indikerer et betydeligt behov for troværdig information, og hvor behovets størrelse kan understøtte udvikling af fremtidige revisionsydelser. Figur 2 Efterspørgsel af nye ydelser Brugerundersøgelsen fastslog bl.a., at brugerne ville efterspørge nye ydelser, hvis disse blev udbudt af revisorer. Dette må vurderes positivt, idet udviklingen af nye ydelser hvor markedet samtidig skal opdyrkes, er uforholdsmæssigt ressourcekrævende frem for at udvikle ydelser tilpasset eksisterende behov. Fremtidens behov Endelig søgte det amerikanske udvalg at analysere bruger- og kundebehovenes fremtidige udvikling, hvor udvalget fokuserede på langsigtede trends. Undersøgelsen viste, at kundernes behov i fremtiden vil ændres fra et overordnet behov for pålidelighed mod en voksende fokusering på relevans i data og andre informationer. Se figur 3. Denne trend ligger i forlængelse af udviklingen mod mere og mere information, som genereres og formidles ved hjælp af edb-. Dels kan anvendelsen af edb- reducere risikoen for fejl i informationen, og dels muliggør edb-mediet distribution, systematisering og opdatering af information med hidtil ukendt effektivitet. Relevansen af informationen bliver derfor nøgleordet, når informationsmængden stiger, hvilket yderligere forstærkes, når de omstændigheder, der danner rammerne for beslutningstagning, bliver mere komplekse og ændres hurtigere. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 6

7 Figur 3 En alternativ model til regnskabsaflæggelse Sideløbende med komiteens arbejde har Steven Wallman(4)også på dette område fremført synspunkter om en fremtidig regnskabsmodel i erkendelse af det nuværende årsregnskabs mangler. Således har det længe været erkendt, at det historiske kostprisbaserede årsregnskab giver betydelige begrænsninger i medtagelsen af forhold, som er særdeles relevante i forbindelse med vurdering af en virksomhed - især for så vidt angår immaterielle aktiver som egne varemærker, intellektuel kapital etc. Wallman præsenterer et forslag til en alternativ model for regnskabsaflæggelse, som i sin fleksibilitet søger at rumme fremtidens (og nutidens) krav fra regnskabsbrugerne. Modellen er bygget op omkring fem lag. Første lag indeholder de emner, der anerkendes ud fra den eksisterende regnskabsmodels præmisser; dvs. de kan henføres til et af elementerne i regnskabet, hhv. aktiver, fremmed- eller egenkapital, er målelige i en pengeenhed, er relevante, altså skaber en forskel for brugerne af regnskabsinformationen, er pålidelige, hvormed menes, at de er umiddelbart troværdige, verificerbare og objektive. Andet lag indeholder de emner, der kan henføres til regnskabets elementer, men hvor pålideligheden specielt i værdiansættelsen er mere usikker. Det kan f.eks. dreje sig om omkostninger afholdt til forskning og udvikling, markedsføring og lignende. I dag resultatføres disse omkostninger som hovedregel. Denne praksis er udsprunget af vanskeligheden ved at etablere et troværdigt, verificerbart og neutralt grundlag til at matche omkostningen med den forventede senere indtægt. Ved at placere omkostninger af denne karakter i det andet lag, kan regnskabsbrugerne vurdere disse beløb efter egne metoder. Af andre typer omkostninger kan nævnes egne varemærker og beløb anvendt til styrkelse af kundetilfredshed. Ledelsens fremskrivninger af forskellige forventede forløb kan ligeledes præsenteres i dette lag. Tredje lag indeholder præsentationen af emner, der kunne indeholde usikkerhed mht. både pålidelighed og egentlig definitorisk afgrænsning (henførsel til hhv. aktiver, fremmed- eller egenkapital). Det kunne f.eks. dreje sig om målinger af kundetilfredshed, en rating som i analytikerkredse tillægges en stadig større værdi. Fjerde lag indeholder beskrivelsen af emner, som ikke kan defineres inden for regnskabets aktiver, fremmed- og egenkapital. Det drejer sig dog ikke desto mindre om meget relevante informationer. Der tænkes isser på forskellige usikkerhedsanalyser, hvor ledelsen forsøger at beskrive hypotetiske ændringer i eksterne forholds påvirkning af værdiansættelsen af virksomhedens aktiver og passiver, fra både første og andet lag. Også andre fremtidsorienterede forudsigelser placeres i dette lag. Femte lag omfatter emner, der ikke opfylder hverken kravet om henførsel til et af elementerne i regnskabet, pålidelighed eller egentlig måling. Der tænkes især på beskrivelsen af en going concern værdi og f.eks. intellektuel kapital. Der er tale om meget subjektive beskrivelser, som vil variere virksomheder og brancher imellem. Værdierne kan ikke måles med de midler, vi behersker i dag, og en pålidelig værdiansættelse er derfor meget vanskelig. Ikke desto mindre er der tale om relevant information, som indikerer virksomhedens forvaltning af dens ressourcer og dermed overlevelse på sigt. Som i dag vil den nye model sætte begrænsninger i revisors overbevisning som følge af målbarheden af og subjektiviteten forbundet med den præsenterede information. En bekræftelse vil derfor have forskellige grader af sikkerhed, svarende til de nævnte lag af relevant information. Markedsorientering Udvikling af en endnu mere brugerdrevet rapportering, som individualiseres ad hoc til de enkelte slutbrugere, er beskrevet af Robert Elliott.(5)Udgangspunktet herfor er markedsorientering. I industrialderen fokuseredes især på masseproduktion for at nedbringe kostprisen. Kundernes gevinst var billige ensartede produkter. I den post-industrielle æra påbegyndes individuelle tilpasninger til kundebehov. Varer og tjenesteydelser fremstilles i dag ved anvendelse af informationsteknologi, samtidig med at priserne stadig holdes nede. Når først teknologien bliver almindeligt tilgængelig, bliver konkurrencen uafvendelig. Dette resulterer i et skift af magt fra producent til kunde. Kundens behov kommer i centrum, idet opfyldelsen af kundebehov bliver den vigtigste konkurrence- og overlevelsesparameter. Hvis en producent af varer eller tjenesteydelser ikke kan efterkomme kundernes skiftende behov, vil andre producere en erstatning og dermed overtage markedsandele. Den eksisterende revisionsmodel Mulige konsekvenser af en sådan øget markedsorientering på markedet for revisionsydelser kan illustreres med figurerne 4 og 6, der afspejler den nuværende og de fremtidige revisionsrelationer. Figur 4 Figur 6 I figur 4 ses brugeren af revisors ydelser, investoren, långiveren, leverandøren, offentligheden mv., til højre som den passive modtager af det reviderede regnskab. Virksomhedens ledelse udarbejder årsregnskabet. Virksomhedens revisor kommer med et input i form af revisionshandlinger, der leder til en revisionsoverbevisning og -påtegning. Det reviderede årsregnskab tilflyder således brugeren, til brug for Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 7

8 dennes beslutningstagning. Denne model beskriver dog kun delvist den reelle situation i dag og ingenlunde fremtidens. Det reviderede årsregnskab foreligger typisk længe efter investeringseller kreditgivningsbeslutningerne skal tages. Årsregnskabet indeholder sjældent den tilstrækkelige information til brug for beslutningstagning. Typiske beslutninger om investering og kreditgivning baseres ofte på flere og mere nuancerede informationskilder, ligesom eksterne analytikeres råd anvendes. Udviklingen over tid blev af AICPA-udvalget illustreret som figur 5. Figur 5 Beslutningstagere vil således selv kunne udvælge og anvende informationskilder i overensstemmelse med eget behov, der vil afhænge af hvilke beslutninger, som skal træffes. Den individuelle udvælgelse er modsætningen til det standardiserede masseprodukt - det reviderede og påtegnede årsregnskab i figur 4. Dermed forsvinder forestillingen om den passive bruger af det reviderede regnskab. Det er ikke ukendt at brugerne, f.eks. institutionelle investorer samarbejder med virksomhederne om at tilvejebringe den bedste information, bl.a. afholdes møder med ledelsen. Analytikere og journalister er ligeledes langt fra passive; informationsindsamling og -formidling er en industri i sig selv. Fremtidens revisionsmodel Fremtidens revision vil slet ikke kunne rummes i figur 4. Betydelige omvæltninger kan forventes med den fortsatte udvikling i informationsteknologien. Fremtiden vil muliggøre real-time-rapportering med indbygget real-time-revision. Fremtidens brugere af virksomhedsinformation vil kunne koble sig direkte på virksomhedernes databaser. Dette vil med stor sandsynlighed ske, fordi virksomhederne ser deres fordele heri; investorer og kapitalejere kan hurtigt og billigt få den information, de ønsker. Regnskabsvejledninger vil bestå af standarder for datadefinitioner og dataelementer, datasikkerhed og dataadgang. Softwarevirksomheder og revisionsvirksomheder vil konkurrere med udbud af rapportpakker og analyseværktøjer, så on-line-investorer kan opbygge deres egne analysemodeller i overensstemmelse med deres individuelle behov. Regnskabsafdelingens virke med regnskabsudarbejdelse vil i fremtiden foregå hos brugerne selv. Brugerne af virksomhedernes data kan selvstændigt udforme deres analyse- og beslutningsmodeller, individuelt tilpasset den givne situation. Figur 6 viser de relationer, der vil etableres. Virksomheden vil se sin interesse i at tilvejebringe de fornødne data til databasen for at reducere sine finansieringsomkostninger. Derved skabes efterspørgslen efter en ny revisionsydelse. Den uafhængige revisor rådføres om design af databasen (revision af udformningen), assistance omkring databehandlingen og en revisionserklæring om informationsdatabasens overensstemmelse med eventuelle fastlagte normer mv. Databasen stiller informationer om virksomheden til rådighed for markedsdeltagere; investorer og kreditorer, analytikere og andre interessenter. Det er klart, at virksomheder ikke vil tillade adgang til informationer, som væsentlig vil kunne skade deres konkurrencesituation. Dette kan styres ved at give selektiv adgang og/eller kryptere konfidentielle data. Det forventes imidlertid, at markedsmekanismerne i form af kapitaludbydernes krav vil medføre, at virksomhederne vil se deres egen fordel i at stille ganske betydelige mængder information til rådighed. Endvidere forventes det, at stadig kortere produktlevetider for både varer og tjenesteydelser vil ændre opfattelsen af, hvad der er skadeligt for konkurrencesituationen. Der kan i denne forbindelse trækkes en parallel til en del virksomheders forhold til deres leverandører, hvor der af hensyn til produktionsplanlægning og minimering af lagerbeholdning er set eksempler på, at leverandører har adgang til data i virksomhedens lager- og produktionsstyringssystemer for at optimere vareflowet. Dette havde mange anset for utænkeligt for få år siden. Forestillingen om, at f.eks. virksomhedens bankforbindelse gives adgang til visse data, som kan anvendes til sikring af virksomhedens nødvendige likviditetsreserver på ethvert tidspunkt, er således ikke fundamentalt anderledes, hvis virksomheden kan se sin interesse heri i form af lavere finansieringsomkostninger. Indholdet i fremtidens revisionsydelse En virksomhed, der samarbejder aktivt med sine långivere og andre finansielle interessenter, en virksomhed, der kommunikerer med sine kunder enten individuelt eller generelt i form af hjemmesider på internettet, lancerer informations- og nyhedsbreve, hvilken værdi kan en revisor tilbyde denne virksomhed og dens brugere af regnskabsinformation? Revisor reviderer og påtegner i dag det lovpligtige årsregnskab, javel. Men det traditionelle årsregnskab kan - i forhold til de nyvundne muligheder for egendefinerede og opdaterede analyser - sammenlignes med et nøglehulskig på et gammelt postkort i forhold til at være der selv. De få hundredetusind informationsenheder, som findes i årsregnskabet er intet i forhold til de millioner af informationsenheder, som virksomhedens database rummer. Hvorledes kan revisor skabe værdi for brugerne af hans ydelser i denne virkelighed? Og hvem er brugerne? Brugerne vil være de samme - virksomheden og dens interessegrupper. Beslutningstagere i den virksomhed som revisor betjener og beslutningstagerne hos de interessegrupper, der anvender data fra den virksomhed, der revideres. Disse brugere kender det historiske årsregnskab og revisionspåtegningen, og værdien heraf. De forventer selvfølgelig, at de nye data de modtager, og analyserer on-line fra den reviderede virksomhed, bibringes den pålidelighed, som kendes fra årsregnskabet. De skal med andre ord revideres. Nu har revisor bare ikke fem eller tre eller én måned til brug herfor. Nu skal de være reviderede, når de fremgår af databasen. Beslutningstagernes krav til informationen vil imidlertid øges fra pålidelighed til en række faktorer. Kvalitetsinformation er kendetegnet ved at være: Pålidelig, det vil sige informationen skal være redeligt præsenteret, præcis, fuldstændig og afspejle den underliggende virkelighed Relevant, det vil sige være i stand til at tilføre værdi i en beslutningssituation Troværdig, det vil sige sandsynlig over for brugerne Opdateret, det vil sige baseret på konstant ajourførte data. Historisk har revisorer koncentreret sig om regnskabernes pålidelighed. Sammen med revisors uafhængighed og kompetence har det bibragt den samlede regnskabsinformation troværdighed. Som det fremgår af det ovenstående, vil brugerne som parametre for informationskvalitet - udover pålidelighed - efterspørge relevans og aktualitet af information fra virksomhederne. Med udviklingen i informationsteknologien kan opdatering af information tilvejebringes. Sikring af relevans er derimod mere kompleks. Sortering af data, der skal sikre Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 8

9 modtageren mod at drukne i informationen indeholdt i de store datamængder, og tilvejebringelse af netop det datagrundlag - f.eks. i form af rapporter og analyser - er et område, hvor revisorer traditionelt kan bistå, og det kan blive et fremtidigt forretningsområde for revisorerne. Overgangen fra pålidelig til relevant information er endnu et aspekt af omvæltningen fra produkt- til markedsorientering. Den sandfærdige information kan være nok så omfattende og bearbejdet, men kun den information, der er relevant for kunden er reelt interessant. Ændringen i revisionsprocessen med henblik på at sikre ovenstående mål for informationskvalitet vil medføre krav om at basere revisionen næsten udelukkende på forebyggende kontroller. I dag reviderer vi sædvanligvis systemer ved efterfølgende at kontrollere deres funktion. Vi vurderer de generelle kontroller, herunder systemudvikling. Systemudvikling, der hviler på efterfølgende kontrol af systemets virkemåde, er ikke det samme som at indbygge troværdighed i systemerne. Revisionen vil således rettes fra kontrol af systemets virkemåde og output til revision af system-design og forebyggende kontroller. Analogien hertil kan findes i produktionsvirksomheders kvalitetsledelse, hvor produkt-design koncentreres om at indbygge kvalitet frem for efterfølgende at kontrollere den faktisk producerede kvalitet. Forebyggende kontroller kendes bl.a. fra de finansielle handelsmarkeder, hvor handlen i dag foregår elektronisk. Indbyggede systemkontroller forebygger overskridelse af limits, ligesom disse er sikret mod eksterne brugere. I fremtiden skal systemer konstrueres, så kontrolrisikoen minimeres radikalt. Ovenstående dækker første lag samt grundlaget for de øvrige i Wallmans forslag til en alternativ rapporteringsmodel. Kendskab til virksomhedens forretningsmæssige situation samt ledelses- og styringsmæssige kvaliteter vil være nødvendig, såfremt revisor skal danne sig en kvalificeret holdning til de øvrige lag i modellen. Fremtidens revisionsydelse i forhold til virksomhed og brugere I forhold til processen med tilvejebringelse af beslutningsgrundlag og beslutningstagning ligger revisors arbejde i dag på et tidligt stade. Figur 7 illustrerer revisors nuværende berøringsflade med processen. Den kæde af begivenheder, som ender med en beslutning, starter med faktiske transaktioner i»virkeligheden«. Disse transaktioner bliver registreret i form af en bogføring, der senere bearbejdes til et årsregnskab. Først i denne forbindelse bliver revisionen aktuel. Det færdige årsregnskab danner grundlag for analyser, der munder ud i investeringsråd eller -overvejelser, som endelig afsluttes med f.eks. en investeringsbeslutning. Figur 7 Det er højst sandsynligt, at udviklingen vil gå i retning af en udvidelse af revisors arbejdsområde til fordel for såvel virksomheden som brugerne af det økonomiske beslutningsgrundlag. En sådan udvidelse skal ses i sammenhæng med»informationsrisiko«, der udtrykker risikoen for, at beslutninger er forkerte pga. mangler i den anvendte information, f.eks. at informationen er ukorrekt (upålidelig), for gammel, ufuldstændig, eller at den ikke er rettet mod den konkrete beslutning (irrelevant). Revisorers ydelser kan ud fra denne synsvinkel målrettes til at reducere informationsrisikoen. Som allerede nævnt ovenfor kan revisors ydelser evt. udvide sig i retning af sikring af relevans for den enkelte brugergruppe). Sker dette, vil revisor kunne komme i konkurrencesituation med analytikere, der i dag fortolker regnskabsinformation til brug for investorer og andre. Man kan endvidere forestille sig, at revisors arbejdsområde vil kunne udvide sig mod selve regnskabsudarbejdelsen gennem anvendelse af revisorinstalleret software til at sortere og validere data, hvorved der sker en teknologibaseret sammensmeltning af registrerings- og revisionsfunktionen, der muligvis kan vise sig på sigt at være mere rationel end en gennemgang af virksomhedens registreringssystemer. En udvidelse i forhold til arten og omfanget af informationerne i bred forstand, som stilles til rådighed for omverdenen - eller udvalgte dele heraf - kan ligeledes vise sig. Dette vil dels afhænge af brugerbehov, som virksomheden ser sin interesse i at imødekomme og dels af forpligtelser, der via lovgivning eller moralsk ansvarsfølelse vil blive påført virksomhederne. Eksempelvis afdækkede undersøgelserne i USA brugerbehov, som ikke i dag tilfredsstilles i relation til information om virksomhederne, i form af visse ikke-regnskabsmæssige data, såsom produktionsdata. Der har ligeledes været fremsat forudsigelser, om at institutionelle aktionærer på sigt kan forestilles at ville kræve en mere forretningsorienteret revision»business audit.«denne vil koncentrere sig om virksomhedens præstationer i forhold til fastlagte mål og strategier, og formodentlig kræve en mere målrettet rapportering til disse grupper, inden de tager en periodes økonomiske resultater til efterretning og anerkender ledelsens hverv for tilfredsstillende udført. Udvides kravene til virksomhedens rapportering - som vi i Danmark har set med f.eks. krav om udarbejdelse af grønne regnskaber - kan revisors rolle udvides til at omfatte validering og evt. præsentation af sådanne informationer. Bekræftelse af virksomhedens oplysninger om kvalitative forhold kan ligeledes komme på tale, f.eks. kvalitet af indgående strømme (leverancer), processer i virksomheden, samt udgående strømme (produkter og ydelser). Sådan information vil have betydelig værdi for virksomhedens interessegrupper i bred forstand. Nederst i figur 7, side 22 er afbilledet en endnu ikke eksisterende teknologibaseret markedsdeltager på informationsmarkedet. En markedsdeltager, der selvstændigt efterspørger information, analyserer denne for efterfølgende at udbyde resultaterne. Det er en markedsdeltager, som må forudses at agere på et marked, hvor der er adgang til information, og hvor raffineret information har en højere værdi end rådata. Denne markedsdeltagers opståen og virke vil i stort omfang afhænge af revisorernes fremtidige ydelsesudbud. Revisors kompetence Kæden af processer der fører frem til beslutningstagningen kendes som informationsværdikæden, se figur 8. Ideen bag informationsværdikæden er, at information bliver mere værdifuld, jo tættere den kommer beslutningen. Alt andet lige vil uraffinerede rådata skabe mindre værdi for beslutningstageren end bearbejdet information, mens bearbejdet information er mindre værdifuldt end viden. Jo bedre revisor er til at tilvejebringe ydelser i højværdispektret, jo bedre sikrer han sin berettigelse. Med informationsteknologiens hastige udvikling skal revisorprofessionen arbejde sig op i informationsværdikæden. Konkurrencen vil stige mellem serviceudbyderne i den lavere ende, da den høje værdi forudsætter løbende investeringer i en høj og ajourført faglig/teknisk kompetence. Figur 8 Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 9

10 Placeringen i højværdispektret forudsætter, at branchen løbende evner at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Samtidig skal revisionsforskningen intensiveres. Der skal især fokuseres på implikationerne ved den fortsatte teknologiske udvikling såvel som anvendelse af IT i revisionsøjemed. Revisors kompetence skal følgelig fortsat udvikles til at møde kundernes og den teknologiske udviklings krav. De krav den fremtidige revisionsydelse stiller, kan ikke til fulde efterkommes af revisorer i øjeblikket. Nogle af kundebehovene kan p. t. dækkes med den eksisterende kompetence. Der er tale om tværgående analyser og assistance med f.eks. systemudvikling. De fremtidige revisionsydelser vil bl.a. afhænge af teknologiske investeringer hos både kunder og revisorer. Kompetencen skal derfor først opbygges på disse områder. De kompetenceområder, som revisionsbranchen skal mestre i fremtiden, er ikke udprægede styrkeområder i forhold til de nuværende: regnskabs- og skattetekniske regler og bestemmelser, etik og uafhængighed, højrehjerne evner (logiske), modeller mv. Fremtidens kompetencer vil yderligere fordre avancerede analytiske evner, venstrehjerne evner (kreative) samt teknologisk viden og indsigt. Afslutning I første del af artiklen analyseredes udviklingen i revisionsfirmaernes omverden og forventelige konsekvenser for revisionsydelsen. Ved betragtning af den ændringshastighed vi har oplevet gennem 90'erne øges forståelsen af, at revisionsydelsen er under væsentlig forandring - ikke mindst forårsaget af teknologiske muligheder, konkurrencen og kundernes deraf øgede krav til værdien af revisionen. De tanker om fremtidens revisionsydelse, som fremgår af anden del af artiklen, er en fremtidsvision - med dens muligheder og trusler. Den er primært drevet af fremkomsten af de teknologiske muligheder for databehandling, der snart er hvermands eje. Når dette parres med markedskræfternes styrke til at sikre sig al relevant information som del af beslutningsgrundlaget for samfundets kapitalallokering, synes det som om diskussioner om manglerne i den historiske kostprismodel for årlig regnskabsaflæggelse sættes i perspektiv. Vel går der nogle år endnu, inden teknologien helt muliggør tankerne - og vel er Danmark ikke USA - men vi står i nær fremtid over for betydelige udfordringer i forhold til at sikre den fortsatte værdi af vor grundydelse revision. Litteratur Betænkning afgivet af Revisorkommissionen, Revisorlovgivningen, nr. 1254, september Ernst & Young: Hvordan styrkes bestyrelsens ledelsesgrundlag i børsnoterede selskaber. Inspiration baseret på internationale erfaringer, december 1996 Elliott, Robert K.:»The Future of Audits«, Journal of Accountancy, september 1994 Elliott, Robert K.:»Confronting the Future: Choices for the Attest Function«, Accounting Horizons, september 1994 Elliott, Robert K.:»The Future of Assurance Services: Implications for Academia«, Accounting Horizons, december 1995 von Brachel, John:»AICPA Chairman Lays the Foundation for the Future«, Journal of Accountancy, november 1995 Wallman, Steven M. H.:»The Future of Accounting and Disclosure in an Evolving World: The Need for Dramatic Change«, Accounting Horizons, september 1995 Wallman, Steven M. H.:»The Future of Accounting and Financial Reporting, Part II: The Colorized Approach«, Accounting Horizons, june 1996 Wallman, Steven M. H.:»The Future of Accounting, Part III: Reliability and Auditor Independence«, Accounting Horizons, december 1996 Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 10

11 (1) Der henvises til:»hvordan styrkes bestyrelsens ledelsesgrundlag i børsnoterede selskaber. Inspiration baseret på internationale erfaringer«. Udgivet af Ernst & Young, december (2) Steven M. H. Wallman, Commissioner i U.S. Securities and Exchange Commission:»Reliability and Auditor Independence«,»Accounting Horizons«, december (3) Komitéens arbejde er refereret på Den fulde rapport lægges i nær fremtid på AICPAs internet-hjemmeside, (4) Steven M. H. Wallman:»The Future of Accounting and Financial Reporting, Part II: The Colorized Approach«, Accounting Horizons, june (5) Robert Elliott:»The Future of Assurance Services: Implications for Academia«, Accounting Horizons, december 1995 Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 11

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Holstebro Kommune. Bilag 4 Revisionsberetning vedrørende Ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering. (Vilkår for revisionsopgaven)

Holstebro Kommune. Bilag 4 Revisionsberetning vedrørende Ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering. (Vilkår for revisionsopgaven) Holstebro Kommune CVR-nr. 29 18 99 27 Bilag 4 Revisionsberetning vedrørende Ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Vilkår for revisionsopgaven) Holstebro Kommune Revisionsberetning vedrørende

Læs mere

Tilbud på revision af [navn på SI]

Tilbud på revision af [navn på SI] Intern Revision [Inst. Navn] [Att.: navn] [Vejnavn og nr.] [Postnummer] Dato 12. august 2016 Tilbud på revision af [navn på SI] Som aftalt fremsender vi hermed vores tilbud på løsning af revisionsopgaven

Læs mere

Kommissorium for Naviairs revisionsudvalg

Kommissorium for Naviairs revisionsudvalg Kommissorium for Naviairs revisionsudvalg 1. Formål Revisionsudvalgets opgaver er følgende jf. Revisorlovens 31, stk. 2: a. at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen, b. at overvåge, om virksomhedens interne

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores It Revision & Rådgivning Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores kunder med. 2 Revision og rådgivning

Læs mere

Kommissorium for Naviairs revisionsudvalg

Kommissorium for Naviairs revisionsudvalg Kommissorium for Naviairs revisionsudvalg 1. Formål Revisionsudvalgets opgaver er følgende jf. Revisorlovens 31, stk. 2: a. at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen, b. at overvåge, om virksomhedens interne

Læs mere

Paradigme 3 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven godkendt revisor alene. Standarderne. for offentlig

Paradigme 3 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven godkendt revisor alene. Standarderne. for offentlig Paradigme 3 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven godkendt revisor alene Standarderne for offentlig Vejledning til paradigmet Dette paradigme (paradigme 3) tager udgangspunkt i en situation, hvor: 1)

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalg i DSB. 1. Formål. Revisionsudvalgets opgaver er følgende:

Kommissorium for revisionsudvalg i DSB. 1. Formål. Revisionsudvalgets opgaver er følgende: Kommissorium for revisionsudvalg i DSB 1. Formål Revisionsudvalgets opgaver er følgende: At underrette bestyrelsen om resultatet af den lovpligtige revision, herunder regnskabsaflæggelsesprocessen, at

Læs mere

DANAKs strategi 2010-2014

DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs mission DANAK sikrer troværdig dokumentation gennem akkreditering. DANAKs vision DANAK vil udbrede markedets kendskab til akkreditering, og være en troværdig samarbejdspartner.

Læs mere

LE AF 30. JUNI 2014 A/S under frivillig likvidation Lundvej 14, 8800 Viborg

LE AF 30. JUNI 2014 A/S under frivillig likvidation Lundvej 14, 8800 Viborg LE AF 30. JUNI 2014 A/S under frivillig likvidation Lundvej 14, 8800 Viborg CVR-nr. 27 40 98 73 Årsrapport 1. januar - 31. december 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

HIGH CLASS RACING ApS

HIGH CLASS RACING ApS HIGH CLASS RACING ApS Følfodvej 3 9310 Vodskov Årsrapport 1. juli 2016-30. juni 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/12/2017 Søren Fjorback Dirigent

Læs mere

GELMEDIC HOLDING ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

GELMEDIC HOLDING ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den GELMEDIC HOLDING ApS Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 24/06/2015 Anders Dam Dirigent Side 2 af 12 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Rigsrevisionens strategi

Rigsrevisionens strategi Rigsrevisionens strategi 2018-2020 Januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Rigsrevisors forord 1 Strategien et overblik 2 Værdi 3 Mission, løfter og indsatser 4 Resultatkrav 9 RIGSREVISORS FORORD 1 Rigsrevisors

Læs mere

Standard for offentlig revision nr. 2 Rigsrevisionens kvalitetsstyring SOR 2 SOR 2. Standarderne SOR 2. for offentlig

Standard for offentlig revision nr. 2 Rigsrevisionens kvalitetsstyring SOR 2 SOR 2. Standarderne SOR 2. for offentlig Standard for offentlig revision nr. 2 Rigsrevisionens kvalitetsstyring SOR 2 SOR 2 Standarderne for offentlig SOR 2 SOR 2 STANDARD FOR OFFENTLIG REVISION NR. 2 (VERSION 1.1) 1 Rigsrevisionens kvalitetsstyring

Læs mere

Aktieselskabet af 18. maj 1993 under frivillig likvidation Maglemosevej 51 C 2920 Charlottenlund CVR-nr Årsrapport

Aktieselskabet af 18. maj 1993 under frivillig likvidation Maglemosevej 51 C 2920 Charlottenlund CVR-nr Årsrapport Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Aktieselskabet af 18. maj 1993 under frivillig likvidation

Læs mere

Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi I/S

Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi I/S Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi I/S CVR-nr. 35 43 35 89 Revisionsberetning nr. 1 Beretning vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering samt revisionen af årsregnskabet for

Læs mere

Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen,

Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen, PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Skelagervej 1A 9000 Aalborg www.pwc.dk Telefon 96 35 40 00 Telefax 96 35 40 99 Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

K/S Karlstad Bymidte

K/S Karlstad Bymidte K/S Karlstad Bymidte Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr.

Læs mere

Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU. Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere

Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU. Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere Rekvirent Rådgiver Skov & Landskab Orbicon A/S Rolighedsvej 23 Ringstedvej 20 1958 Frederiksberg

Læs mere

FORBEREDELSESUDVALGET FOR REGION SYDDANMARK

FORBEREDELSESUDVALGET FOR REGION SYDDANMARK FORBEREDELSESUDVALGET FOR REGION SYDDANMARK Beretning nr. 1 Årsregnskab for 2006 Afsluttende beretning 108.300 Til Regionsrådet for Region Syddanmark Kommunernes Revision (KR) har afsluttet revisionen

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 207 Offentligt. En udvidet gennemgang. ny erklæringsstandard til små og mellemstore virksomheder

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 207 Offentligt. En udvidet gennemgang. ny erklæringsstandard til små og mellemstore virksomheder Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 207 Offentligt Statsautoriserede Revisorer FSR kerhedforeningen Tillid afbalance Troværdighed En udvidet gennemgang ny erklæringsstandard til små og mellemstore

Læs mere

Kapital 31/8 ApS. Sødalsparken 18, 8220 Brabrand. Årsrapport for 2016/17. (regnskabsår 28/ /8 2017) CVR-nr

Kapital 31/8 ApS. Sødalsparken 18, 8220 Brabrand. Årsrapport for 2016/17. (regnskabsår 28/ /8 2017) CVR-nr Kapital 31/8 ApS Sødalsparken 18, 8220 Brabrand CVR-nr. 37 77 72 85 Årsrapport for 2016/17 (regnskabsår 28/4 2016 31/8 2017) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr ) 4720 Præstø. Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10

Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr ) 4720 Præstø. Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10 Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr. 52 42 79 16) 4720 Præstø Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Revisionens formål og formelle indhold... 2 3. Revisionens

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME

EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME HVAD ER REGNSKABSVÆSEN? HVAD ER ET REGNSKAB? AAA: A Statement of Basic Accounting Theory (1966).... the process of identifying, measuring, and communicating

Læs mere

Paradigme 2 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven både godkendt revisor og Rigsrevisionen. Standarderne. for offentlig

Paradigme 2 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven både godkendt revisor og Rigsrevisionen. Standarderne. for offentlig Paradigme 2 Regnskaber omfattet af årsregnskabsloven både godkendt revisor og Rigsrevisionen Standarderne for offentlig Vejledning til paradigmet Dette paradigme (paradigme 2) tager udgangspunkt i en situation,

Læs mere

Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige

Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige ANALYSE Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige Resumé De danske kommuner bruger private rådgivere til en lang række opgaver, som kommunens egne ansatte ikke selv har

Læs mere

Introduktion Anvendelsen af standarderne for offentlig revision. Standarderne. for offentlig

Introduktion Anvendelsen af standarderne for offentlig revision. Standarderne. for offentlig Introduktion Anvendelsen af standarderne for offentlig revision Standarderne for offentlig STANDARDERNE FOR OFFENTLIG REVISION INTRODUKTION 1 Anvendelsen af standarderne for offentlig revision Standarderne

Læs mere

Tilstrækkelig og egnet dokumentation i praksis, med fokus på SMV er. Revisorevent 2017

Tilstrækkelig og egnet dokumentation i praksis, med fokus på SMV er. Revisorevent 2017 Tilstrækkelig og egnet dokumentation i praksis, med fokus på SMV er Revisorevent 2017 ISA 230 Revisionsdokumentationens form, indhold og omfang 1:3 2. Revisionsdokumentation skal give Bevis for revisors

Læs mere

R INVEST APS. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 28. juni René Bak CVR-NR.

R INVEST APS. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 28. juni René Bak CVR-NR. Tlf: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 7020222670 R INVEST APS ÅRSRAPPORT Årsrapport 2012 Årsrapporten

Læs mere

Home Solrød og Greve I/S Hundige Strandvej 216, 2670 Greve

Home Solrød og Greve I/S Hundige Strandvej 216, 2670 Greve Home Solrød og Greve I/S Hundige Strandvej 216, 2670 Greve CVR-nr. 36 96 70 13 Årsrapport 1. januar - 31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Læs mere

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med [partnerskabsorganisationens] forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter i udviklingslande Nærværende instruks omfatter de revisionsopgaver,

Læs mere

Fyrværco Import A/S Niels Bohrs Vej 24, 8670 Låsby

Fyrværco Import A/S Niels Bohrs Vej 24, 8670 Låsby Fyrværco Import A/S Niels Bohrs Vej 24, 8670 Låsby CVR-nr. 21 48 42 02 Årsrapport 1. juni 2017-31. maj 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31. oktober

Læs mere

Mobile Support K/S. Strandboulevarden 151, 2., 2100 København. Årsrapport for. 1. januar december 2016

Mobile Support K/S. Strandboulevarden 151, 2., 2100 København. Årsrapport for. 1. januar december 2016 Mobile Support K/S Strandboulevarden 151, 2., 2100 København Årsrapport for 1. januar - 31. december 2016 CVR-nr. 36 54 16 28 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

AB Strandparken 1. Revisionsprotokollat af 10. januar (side 11-14)

AB Strandparken 1. Revisionsprotokollat af 10. januar (side 11-14) AB Strandparken 1 Revisionsprotokollat af 10. januar 2019 (side 11-14) vedrørende årsregnskabet for 2018 Indholdsfortegnelse Side 1. Revision af årsregnskabet for 2018 11 2. Konklusion på det udførte revisionsarbejde

Læs mere

Blyde Holding ApS. Årsrapport for 2017

Blyde Holding ApS. Årsrapport for 2017 Blyde Holding ApS Sørupvej 72, 3480 Fredensborg Årsrapport for 2017 CVR-nr. 28 15 98 89 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 18/6 2018 Jørgen Nielsen Dirigent

Læs mere

MCS Invest Fond 1 K/S

MCS Invest Fond 1 K/S Navervej 16 C, 7000 Fredericia CVR-nr. 36 46 46 90 Årsrapport for perioden 1. januar til 31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 08/06 2018 Henrik

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

E/F Lindebakken. Revisionsprotokollat af 23. marts (side ) vedrørende årsregnskabet for 2017

E/F Lindebakken. Revisionsprotokollat af 23. marts (side ) vedrørende årsregnskabet for 2017 Grant Thornton Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Stockholmsgade 45 2100 København Ø CVR-nr. 34209936 T (+45) 33 110 220 www.grantthornton.dk E/F Lindebakken Revisionsprotokollat af 23. marts 2018

Læs mere

Grundejerforeningen Den Hvide By

Grundejerforeningen Den Hvide By S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B Grundejerforeningen Den Hvide By Årsrapport for 2016 Galoche Allé 6 4600 Køge T: 56 64 05 00 F: 56 64 05 25 E: post@adclere.dk

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget

Kommissorium for Revisionsudvalget Kommissorium for Revisionsudvalget Bestyrelsen i Jeudan A/S har nedsat et revisionsudvalg bestående af Helle Okholm (formand), Søren B. Andersson og Tommy Pedersen. Revisionsudvalget gennemgår regnskabs-,

Læs mere

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019

Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger

Læs mere

Bekendtgørelse om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskaber

Bekendtgørelse om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskaber BEK nr 567 af 30/05/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-3082 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds Grønnegade Brønderslev. CVR-nr.: Tiltrædelsesprotokollat

Midtvendsyssels Lærerkreds Grønnegade Brønderslev. CVR-nr.: Tiltrædelsesprotokollat Midtvendsyssels Lærerkreds Grønnegade 52 9700 Brønderslev CVR-nr.: 50 56 70 28 Tiltrædelsesprotokollat Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Revisionens formål og omfang... 1 3. Revisors ansvar...

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Vision. - fordi viden forpligter

Vision. - fordi viden forpligter Vision - fordi viden forpligter Mission Danske Advokater er den forening, hvor danske advokatvirksomheder i fællesskab arbejder for at udvikle og styrke advokatbranchen og den enkelte virksomhed til gavn

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Til bestyrelsen i ROMU REVISIONSPÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for RO

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Til bestyrelsen i ROMU REVISIONSPÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for RO DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Til bestyrelsen i ROMU REVISIONSPÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for ROMU for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2018,

Læs mere

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler)

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Bilag 5a Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter under puljeaftaler gældende for

Læs mere

Revisionskomitéen. Under udførelsen af udvalgets opgaver skal udvalget opretholde et effektivt samarbejde med bestyrelse, ledelse og revisorer.

Revisionskomitéen. Under udførelsen af udvalgets opgaver skal udvalget opretholde et effektivt samarbejde med bestyrelse, ledelse og revisorer. Thrane & Thranes bestyrelse har nedsat en revisionskomite. Revisionskomitéen Revisionskomiteens medlemmer er: Morten Eldrup-Jørgensen (formand og uafhængigt medlem med ekspertise inden for blandt andet

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Chr. Olesen Finans ApS. Årsrapport for 2017/18

Chr. Olesen Finans ApS. Årsrapport for 2017/18 Chr. Olesen Finans ApS Fjerritslevvej 9, Aggersund, 9670 Løgstør Årsrapport for 2017/18 (regnskabsår 1/5-30/4) CVR-nr. 28 33 23 19 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Syddansk Universitet. Institutionsrevisors protokollat om forberedende revisionsarbejder for 2018

Syddansk Universitet. Institutionsrevisors protokollat om forberedende revisionsarbejder for 2018 Syddansk Universitet Institutionsrevisors protokollat om forberedende revisionsarbejder for 2018 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 7712 31 Strandvejen 44,2900

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

GIKI HOLDING ApS. Amaliegade København K. Årsrapport 1. januar december 2017

GIKI HOLDING ApS. Amaliegade København K. Årsrapport 1. januar december 2017 GIKI HOLDING ApS Amaliegade 33 1256 København K Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/05/2018 Peter Lambert Dirigent

Læs mere

Vejledning om funktionsbeskrivelse for intern revision

Vejledning om funktionsbeskrivelse for intern revision Vejledning om funktionsbeskrivelse for intern revision Eksempel på funktionsbeskrivelse for intern revision Version 1.0 Indhold Forord... 3 Funktionsbeskrivelse for intern revision... 4 1. Arbejdets formål

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR

KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR. 14 70 22 04 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammensætning... 3 2 Formand... 3 3 Valgperiode... 3 4 Beslutningsdygtighed og stemmeafgivelse...

Læs mere

Bilag 6, Vejledning til udfyldelse af bilag 1-4 Indholdsfortegnelse

Bilag 6, Vejledning til udfyldelse af bilag 1-4 Indholdsfortegnelse Bilag 6, Vejledning til udfyldelse af bilag 1-4 Indholdsfortegnelse 1. Vejledning til udfyldelse af arbejdsprogrammer i bilag 2-4... 2 2. Vejledning til udfyldelse af bilag 1... 4 3. Inspiration til kvalitetskontrollantens

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Transaction Services info Corporate Finance køb og salg af virksomheder

Transaction Services info Corporate Finance køb og salg af virksomheder Transaction Services Due diligence ved virksomhedsovertagelse Finansiel og driftsøkonomisk due diligence Identifikation af risici og muligheder Vurderinger af indtjeningskvaliteten Arbejdskapitalanalyser

Læs mere

P. Ejerf. Hvs.Sluse M.b.a. Regnskab 2016

P. Ejerf. Hvs.Sluse M.b.a. Regnskab 2016 Regnskab 2016 Regnskabet er godkendt på foreningens generalforsamling Hvide Sande, den / 2017 Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af RSM International - et verdensomspændende

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Asset Opportunities A/S Søndergade 66 D, 2. th Aarhus C CVR-nr Årsrapport 2018

Asset Opportunities A/S Søndergade 66 D, 2. th Aarhus C CVR-nr Årsrapport 2018 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89 20 70 00 Telefax 89 20 70 05 www.deloitte.dk Asset Opportunities A/S Søndergade 66 D, 2. th.

Læs mere

RACELL POWER SYSTEMS A/S

RACELL POWER SYSTEMS A/S RACELL POWER SYSTEMS A/S Roskildevej 22 2620 Albertslund Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2018 Yakov Safir

Læs mere

Oluf Nielsen Fonden Stadion Allé Aarhus C CVR-nr Årsregnskab 2018

Oluf Nielsen Fonden Stadion Allé Aarhus C CVR-nr Årsregnskab 2018 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 City Tower, Værkmestergade 2 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk Oluf Nielsen Fonden Stadion Allé

Læs mere

Ejendomsselskabet af 12. december 2013 IVS. Årsrapport for 2016

Ejendomsselskabet af 12. december 2013 IVS. Årsrapport for 2016 Ejendomsselskabet af 12. december 2013 IVS Mariane Thomsens Gade 1C, 3, 8000 Aarhus C Årsrapport for 2016 CVR-nr. 35 80 82 21 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Bilag: Udkast til eventuelt ændringsforslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love Ændringsforslag

Læs mere

Revisortrainee i Grant Thornton

Revisortrainee i Grant Thornton Revisortrainee i Grant Thornton Her finder du os Stockholmsgade 45 2100 København Ø Nordstensvej 11 3400 Hillerød Telefon: 33 110 220 www.grantthornton.dk Grant Thornton er et af Danmarks ledende revisions-,

Læs mere

IA Invest ApS. Årsrapport for 2016/17

IA Invest ApS. Årsrapport for 2016/17 IA Invest ApS Vestervangen 6, Skt Klemens, 5260 Odense S Årsrapport for 2016/17 (regnskabsår 1/7-30/6) CVR-nr. 32 83 91 34 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Kommisorium for revisionskomite

Kommisorium for revisionskomite Kommisorium for revisionskomite Kristian Wulf-Andersen Copyright 2. november 2011 Trifork A/S Side 1 af 9 Versionering Version Dato Forfatter Ændring 0.1.0 2009-05-26 KWA Oprettelse og første version til

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

K E N D E L S E : Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at A har været registreret som revisor siden den 19. december 1974.

K E N D E L S E : Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at A har været registreret som revisor siden den 19. december 1974. Den 14. marts 2008 blev i sag nr. 48/2007-R Revisortilsynet mod Registreret revisor A afsagt sålydende K E N D E L S E : Ved skrivelse 15. august 2007 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 19,

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Clavis Fond I A/S. Bøgstedvej Vallensbæk Strand. Årsrapport 2. november december 2016

Clavis Fond I A/S. Bøgstedvej Vallensbæk Strand. Årsrapport 2. november december 2016 Clavis Fond I A/S Bøgstedvej 12 2665 Vallensbæk Strand Årsrapport 2. november 2015-31. december 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/05/2017 Lars Henneberg

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

www.pwc.dk Ballerup Kommune Beretning om tiltrædelse som revisor

www.pwc.dk Ballerup Kommune Beretning om tiltrædelse som revisor www.pwc.dk Ballerup Kommune Beretning om tiltrædelse som revisor Pr. 1. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Tiltrædelse som revisor 3 1.1. Indledning 3 1.2. Opgaver og ansvar 3 1.2.1. Ledelsen 3 1.2.2.

Læs mere

Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors revisionspåtegning 2. Ledelsesberetning Fondsoplysninger 5 Ledelsesberetning 6

Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors revisionspåtegning 2. Ledelsesberetning Fondsoplysninger 5 Ledelsesberetning 6 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Uddannelseslederne af 2018 Snaregade 10 A 1205 København K CVR-nr. 39 18 52 53 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY //

Læs mere

Paradigme 1 Regnskaber omfattet af statens regnskabsregler. Standarderne. for offentlig

Paradigme 1 Regnskaber omfattet af statens regnskabsregler. Standarderne. for offentlig Paradigme 1 Regnskaber omfattet af statens regnskabsregler Standarderne for offentlig Vejledning til paradigmet Dette paradigme (paradigme 1) tager udgangspunkt i en situation, hvor: 1) revisionen er udført

Læs mere

Navitas Fitness. c/o INCUBA Navitas Inge Lehmanns Gade 10, Aarhus C. Årsrapport for 2016

Navitas Fitness. c/o INCUBA Navitas Inge Lehmanns Gade 10, Aarhus C. Årsrapport for 2016 Navitas Fitness c/o INCUBA Navitas Inge Lehmanns Gade 10,6 8000 Aarhus C Årsrapport for 2016 CVR-nr. 37 21 59 29 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Foreningsoplysninger... 2 Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige

Læs mere

Arbejdsplan for revisionsudvalget.

Arbejdsplan for revisionsudvalget. . Introduktion Nærværende model til en arbejdsplan kan anvendes som hjælp til udarbejdelse af en specifik arbejdsplan for revisionsudvalget. Formålet med arbejdsplanen er overordnet at fastlægge antallet

Læs mere

Retningslinier for tilskudsforvaltning

Retningslinier for tilskudsforvaltning Bilag 7 Retningslinier for tilskudsforvaltning Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med private organisationers forvaltning af tilskud til enkeltprojekter mv. i udviklingslande

Læs mere

CFH Holding ApS Skovagervej Charlottenlund CVR-nr Årsrapport 2016

CFH Holding ApS Skovagervej Charlottenlund CVR-nr Årsrapport 2016 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk CFH Holding ApS Skovagervej 6

Læs mere

Foreningen Andelsgaarde. Sofievej Hellerup CVR Rapportering til selskabets øverste ledelse

Foreningen Andelsgaarde. Sofievej Hellerup CVR Rapportering til selskabets øverste ledelse Henningsens Alle 8 DK - 2900 Hellerup CVR.nr. 36 44 53 86 Tel. +45 60 80 60 90 Foreningen Andelsgaarde Sofievej 33 2900 Hellerup CVR 39432943 Rapportering til selskabets øverste ledelse 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NOTAT OM INFORMATIONSSIKKERHED OG DIGITALISERING 2014 2008 2014 Notatet er udarbejdet for: Oktober 2014 INDLEDNING Digitaliseringen i

Læs mere

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Den uafhængige revisors revisionspåtegning Til Byrådet i Solrød Kommune Revisionspåtegning på årsregnskabet Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Solrød Kommune for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2017, jf. siderne 157 til 180 i

Læs mere

L&C af 1. februar 2012 A/S under frivillig likvidation. Årsrapport for 2016

L&C af 1. februar 2012 A/S under frivillig likvidation. Årsrapport for 2016 L&C af 1. februar 2012 A/S under frivillig likvidation c/o Plesner Advokatfirma, Amerika Plads 37, 2100 København Ø Årsrapport for 2016 CVR-nr. 16 99 94 90 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets

Læs mere

DI ASIA BASE A/S. H.C. Andersens Boulevard København V. Årsrapport 1. januar december 2017

DI ASIA BASE A/S. H.C. Andersens Boulevard København V. Årsrapport 1. januar december 2017 DI ASIA BASE A/S H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 21/03/2018 Jacob

Læs mere

Magnus:Revision. Nyheder og vejledning til version 2012.1

Magnus:Revision. Nyheder og vejledning til version 2012.1 Magnus:Revision Nyheder og vejledning til version 2012.1 Indledning - Magnus:Revision 3 Nyheder og vejledning til version 2012.1 5 Eksisterende brugere 5 Information vedrørende tidligere versioner af programmet

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 22. juni 2017 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters 2. januar 2012 Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2011 Den igangværende krise i international økonomi har indflydelse på de danske pengeinstitutter. FSR danske

Læs mere

æ Ûƪ ± Verdensarv Stevns Algade Store Heddinge CVR-nr.: Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2017

æ Ûƪ ± Verdensarv Stevns Algade Store Heddinge CVR-nr.: Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2017 æ Ûƪ ± Verdensarv Stevns Algade 8 4660 Store Heddinge CVR-nr.: 35 76 08 65 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2017 fiª ªºªÆ ª ٠ƪ ƪƪ ƪ ±Æ Œî ± ª ª ÔÔ flù ÏÍÈÓ ª Ã Ú ÎÍ ÎÈ ÁÎ ÏÈ { ø ÎÍ ÎÈ ÁÎ ÏÁ

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere