KORSLØKKEN Boligsocial Helhedsplan Pixi - udgave

Transkript

1 KORSLØKKEN Boligsocial Helhedsplan Pixi - udgave 1

2 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde. De har nogle forskellige indsatsområder de støtter. Korsløkken har fået støtte til 3 indsatsområder, som er: - Børn, unge og familie - Uddannelse, beskæftigelse og erhverv - Inddragelse, netværk og demokrati Aktiviteterne under hvert indsatsområde besluttes gennem: input fra beboerne og andre samarbejdspartnere statistiske data fra boligområdet forskning i det boligsociale område Ovenstående informationer er behandlet af en arbejdsgruppe bestående af FaB, afdelingsbestyrelserne i Korsløkken, Boligorganisatorisk Fællessekretariat, Odense Kommune, Boligsociale medarbejdere samt en række andre samarbejdspartnere. Helhedsplanen er et produkt af input fra ovenstående, som tilsammen tegner en plan, der skal støtte og styrke det sociale liv i Korsløkken fra

3 KORSLØKKEN ER MERE END BARE ET HJEM Korsløkken er allerede et dejligt sted at bo, og de næste fire år vil vi arbejde sammen om, at det bliver et endnu dejligere sted at bo. Beboere i Korsløkken, Fyns Almennyttige Boligselskab, Odense Kommune vil i et tæt samarbejde arbejde for at skabe positive forandringer i Korsløkken forandringer, som kommer beboerne til gode. Fokus vil være på at bygge bro, vejlede og skabe netværk. Rammerne for arbejdet med at bane vejen for positive forandringer beskrives i den boligsociale helhedsplan for Korsløkken Det, du sidder med i hånden, er en pixiudgave af helhedsplanen. Du kan læse den fulde helhedsplan på Du er også altid velkommen til at kigge forbi beboerkonsulenterne på Korsløkkevej 27, st. th., 5220 Odense SØ, hvis du vil høre mere om den kommende helhedsplan. God læselyst VISION: SAMMEN SKAL VI ARBEJDE FOR AT Korsløkken er et sammenhængende område med et tillokkende fællesskab med plads til forskellighed. Korsløkkens beboere føler ansvar og ejerskab, som fremmer trygheden, trivslen og det gode naboskab. Korsløkken har en fysisk renovering, der bliver en positiv oplevelse for beboerne og omgivelserne. Korsløkken har et godt socialt liv i attraktive boliger og bæredygtige fysiske omgivelser i sammenhæng med den omgivende by På den måde bliver Korsløkken mere end bare et hjem I Korsløkken skal vi have styrket fællesskabsfølelserne for det giver et større ansvar for det område, vi bor i. Vi vil jo gerne føle os trygge og kunne deltage i aktiviteter, for det giver et bedre fællesskab og rammer for et godt hjem. Det må gerne føles som en lille landsby. (citat - beboer i Korsløkken 2014) 3

4 INDSATSER Børn, unge og familie Styr på tilværelsen Klub Fristedet Fremtidens kulturmagere En aktiv hverdag En tryg hverdag Uddannelse, beskæftigelse og erhverv LÆSETIP Over de kommende sider, vil du blive præsenteret for en indledning til hver indsats: - Børn, unge og familier - Uddannelse, beskæftigelse og erhverv - Beboernetværk, inddragelse og demokrati Derefter vil en kort beskrivelse af de konkrete indsatser blive præsenteret. Netværkscentret Byg til vækst Introduktion til erhvervslivet Beboernetværk, inddragelse og demokrati Beboerdemokratiet på vej Det gode naboskab Miljøambassadører Helhedsplanernes stemmer 4

5 INDSATS 1:BØRN, UNGE OG FAMILIE Arbejdet med børn, unge og familie skal gøre, at Korsløkken udvikler sig til et endnu bedre sted at bo. Vi arbejder for: At børn og unge skal have bedre mulighed for at deltage i fritidslivet og få nogle positive relationer. At støtte forældre og familielivet gennem en forældreforening, sundhedstjek af økonomi At gøre konkrete fritidstilbud tilgængelige. De nuværende aktiviteter lektiecafé, Klub Fristedet, Itcafé, Street soccer m.fl. vil fortsætte hvis der stadigvæk er tilslutning til dem. Et særligt fokusområde er også at sikre trygheden. 5

6 BØRN, UNGE OG FAMILIE STYR PÅ TILVÆRELSEN Under aktiviteten Styr på tilværelsen er arbejdet med at få styr på familielivet delt i tre meget forskellige behov, hvor aktiviteterne fordrer fagpersoner med en specifik viden på hvert deres område. At få styr på tilværelsen handler om mange ting, derfor er aktiviteten delt i rådgivning indenfor nedenstående tre dele: A) Familieforeningen B) Økonomisk rådgivning C) Den frie rådgivning A) Forældreforeningen Der etableres en forældreforening, som har til hensigt at udvikle forældrenes kompetencer til at være gode rollemodeller og omsorgspersoner og understøtte deres børn og unge i forhold til opvækst og skolegang. B) Økonomisk rådgivning At komme i økonomisk uføre kan have store menneskelige konsekvenser særligt hvis der er børn involveret. Derfor skal beboere med behov have mulighed for at søge økonomisk rådgivning, før det er for sent. C) Den frie rådgivning Den Frie Rådgivning (DFR) hjælper gennem rådgivning og folkeoplysende aktiviteter særligt udsatte borgere med at løse hverdagsrelaterede problemstillinger. Beboerne i Korsløkken vil kunne få hjælp til selvhjælp med at udfylde skemaer til for eksempel kommunen og Udlændingestyrelsen, at ringe eller skrive til myndigheder eller firmaer, at bruge NEM Id, Digital Post og netbank og at forstå vanskelige breve. 6

7 BØRN, UNGE OG FAMILIE KLUB FRISTEDET - værested for børn og unge I Korsløkken eksisterer en frivilligt drevet børne- og ungdomsklub, som fortsat skal understøttes med både fysiske og pædagogiske ressourcer fra den boligsociale helhedsplan, så tilbuddet kan rumme flest mulige af områdets børn og unge. For mig er Korsløkken et område med mange forskellige mennesker og både voksne og børn har glæde af klub Fristedet og det frirum, den giver. Jeg synes derfor, at det er vigtigt at bibeholde klubben og på sigt gøre den til en velintegreret del af den nye helhedsplan med en plads i beboerhuset. (citat - beboer i Korsløkken 2014) FREMTIDENS KULTURMAGERE Hvad gør det ved børn og unge, når de engagerer sig og (måske) får en anderledes opleves af kunst og kultur, end den de er vant til derhjemme? Og hvordan kan man lege med tanken om at skabe kulturelle begivenheder, som giver noget tilbage til andre i boligområdet, eller som nogle udenfor boligområdet også kan have glæde af? 7

8 BØRN, UNGE OG FAMILIE De fleste ønsker, at der er forskellige aktiviteter fx mødesteder hvor forskellige kulturer kan mødes både unge og gamle har brug for samvær, motion og så er det sociale vigtigt. (citat - beboer i Korsløkken 2014) Børn i området er rolige, hvis de ved forældrene holder øje med dem. Der mangler en gruppe af forældre til at tage sig af de unge, der skaber problemerne. (citat - beboer i Korsløkken 2014) EN AKTIV HVERDAG Det er vigtigt at fastholde og videreføre eksisterende aktiviteter fra helhedsplanen , hvor der er blevet etableret platforme for fællesskaber mellem beboere, som ellers ikke kendte hinanden. Eksempler på dette er legestue, beboercafé, street soccer, street dance og motion. Alle aktiviteter med det formål at understøtte og skabe sammenhængskraft i Korsløkken. EN TRYG HVERDAG En lille gruppe af unge skaber i perioder utryghed for beboerne i Korsløkken pga. knallertkørsel i høj fart, overfald og trusler, chikane af tilfældige beboere på gaden samt hashrygning i kældrene. De unge råber højt og taler grimt. Alt sammen noget, der er generende og utryghedsskabende for de øvrige beboere i Korsløkken. De unge har problemer med at overholde aftaler, deltage i skolelivet, har svært ved at få dagligdagen til at fungere. Flere af de unge vokser op i hjem præget af manglende rammer, og i stedet orienterer de sig til andre unge eller til gruppen af kriminelle. Der er brug for to forskellige aktiviteter i forhold til områdets udfordringer: A) Gademægling B) Opsøgende indsats 8

9 INDSATS 2: UDDANNELSE, BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV Arbejdet med uddannelse, beskæftigelse og erhverv handler om at danne bro til de kommunale indsatser. Tilsammen skal aktiviteterne understøtte en samlet positiv udvikling i Korsløkken. Vi arbejder for: At skabe en platform for netværksdannelse lokalt i området At skabe praktikpladser i forhold til renoveringsprojektet i Korsløkken At formidle fritidsjobs til unge At anvise mulige veje for uddannelse At skabe et samarbejde med det lokale erhvervsliv 9

10 UDDANNELSE, BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV Hvis jeg var arbejdsløs ville jeg have brug for en motiveret indsats i forhold til at søge bredt, at komme op om morgenen, at holde fast i strukturen. En fokuseret indsats, en erkendelse af at målet i første omgang er at have et job, som et udgangspunkt til at komme videre. (citat - beboer i Korsløkken 2014) Der er brug for mentorordninger eller nogle, som hjælper de unge med at finde ud af, hvilke muligheder og uddannelser, der er. Skab praktikordninger så de unge kan prøve et erhverv og træffe et kvalificeret valg. (citat - beboer i Korsløkken 2014) SKAB NETVÆRK SKAB JOB Netværkscentret skal tilbyde beboere, der står udenfor arbejdsmarkedet, et jobsøgningsnetværk og fællesarrangementer med oplæg bl.a. vedrørende, hvordan man målrettet kan planlægge jobsøgningsprocessen. Der samarbejdes med Arbejdsmarkedscentret og andre relevante samarbejdspartnere, hvor beboeren lærer at se på egne ressourcer i stedet for, hvad man ikke er i stand til. NETVÆRKSCENTRET DIN VEJ DIN FRMTID I aktiviteten arbejdes der med at understøtte og hjælpe den unge med at finde vej til den fremtid, som er bedst for den enkelte. 10

11 Børn, unge og familier UDDANNELSE, BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV BYG TIL VÆKST Byg til Vækst har fokus på at skabe forbindelse mellem ledige med interesse i uddannelse og beskæftigelse indenfor byggeri og virksomheder i branchen, og er omdrejningspunktet for et samarbejde mellem entreprenører tilknyttet renoveringen af Korsløkken. Samarbejdet skal føre til at beboerne i området får tilbudt praktikmuligheder på de tilknyttede virksomheder. INTRODUKTION TIL ERHVERVSLIVET Der er to delaktiviteter inde under aktiviteten, hvor Ungdomsskolen inddrages i en særlig grad med henblik på at få Korsløkkens unge i gang med et fritidsjob. Undersøgelser viser nemlig, at unge med fritidsjob har bedre forudsætninger for at gennemføre skole, uddannelse og fastholde jobs efterfølgende. Delaktiviteterne er hovedsageligt målrettet den yngre generation: A) Mind your own business B) Fritidsjobformidlingen A) Mind your own business Mind your own business understøtter unge minoritetsdrenges iværksætterevner og hjælper dem med at starte deres egen mikrovirksomhed. Med mentorer fra erhvervslivet, med sparring og støtte fra frivillige venturepiloter, med støtte fra skoler, klubber og væresteder og med iværksættermentalitet hos drengene, skabes en mikrovirksomhed, hvor omdrejningspunktet er learning business by doing business. B) Fritidsjobsformidlingen herunder Kvarters-patruljen Fritidsjobformidlingen og Kvarters-Patruljen er dels et brobyggende projekt til erhvervslivet og dels et pædagogisk projekt, hvor børn og unge fra kvarteret får mulighed for at lære noget om, hvad det vil sige at arbejde. 11

12 INDSATS 3: INDDRAGELSE, NETVÆRK OG DEMOKRATI Der vil være en række aktiviteter, som overordnet har med demokrati, netværk og inddragelse at gøre. Vi arbejder for: At beboerne i området skal have en følelse af, at bo i et godt, trygt og i hjemligt område At der skabes rammer for det gode naboskab At der etableres aktiviteter, der kan styrke fællesskabet At aktiviteter, det sociale liv og fællesskabet får en klar og let tilgængelig kommunikationsvej. At den fysiske - og den boligsociale helhedsplaner samarbejder, og gør renoveringsprocessen til en god oplevelse. 12

13 INDDRAGELSE, NETVÆRK OG DEMOKRATI BEBOERDEMOKRATIET PÅ VEJ Et velfungerende beboerdemokrati og beboernetværk er vigtig for sammenhængskraften og trygheden i et boligområde. I en plan hvor der arbejdes på at forankre aktiviteter, fordi helhedsplanen ikke er en blivende arbejdsmodel for det boligsociale arbejde skal der selvfølgelig være et fokus på at støtte og anerkende de frivillige kræfter og beboerdemokratiet. A) Styrk beboerdemokratiet B) Børne-/ungeråd C)Anerkend og styrk de frivillige kræfter A) Styrk beboerdemokratiet Afdelingerne i området har allerede et godt samarbejde og arrangerer i fællesskab forskellige ting i området. Der er dog behov for fortsat at styrke udviklingen af beboerdemokratiet i området generelt set, så flere beboere engagerer sig og bakker op om det arbejde, der allerede gøres i afdelingsbestyrelserne. Afdelingsbestyrelserne udarbejder et fælles samarbejdsgrundlag og et fælles mål for at hjælpe beboerdemokratiet på vej. B) Børne/ungeråd I forhold til børn og ungegruppen etableres der et børneråd (8-13 år) og et ungeråd (14-17 år), hvor der vil være fokus på demokratiske læringsprocesser, hvordan der arbejdes med etablering af råd/bestyrelse, og hvordan det daglige arbejde fungerer, når man er frivillig i et råd eller en bestyrelse. C) Anerkend og styrk de frivillige kræfter Når hele forankringsperspektivet er en del af helhedsplanens vision, så skal der bruges tid på at arbejde med, hvordan man styrker og motiverer frivillige. Beboerdemokratiet og de frivillige skal styrkes som netværksbaserede enheder i lokalområdet, hvor der skal udvikles på tværgående processer med nye samarbejdspartnere i og udenfor den almene sektor. 13

14 Børn, unge og familier INDDRAGELSE, NETVÆRK OG DEMOKRATI DET GODE NABOSKAB Manglende kendskab til hinanden kan til tider medføre misforståelser og utryghed. Situationer, som kunne være undgået, hvis kendskabet til hinanden var større. Nu hvor renoveringen er i gang udfordres beboerne s fællesskab endnu engang. Følgende delaktiviteter skal styrke sammenhængskraften og det gode naboskab: A) Mobil kaffevogn Sig hej til din nabo B) Naboambassadører C) Opgangsfællesskaber A) Mobil kaffevogn sig hej til din nabo Aktiviteten Sig hej til din nabo er en inspiration fra et svensk almennyttigt boligselskab. I Korsløkken etableres der ligesom i den svenske model en mobil kaffevogn, der skal køre rundt i området. Kaffevognen deler gratis kaffe ud og qua et papkrus påtrykt sig hej til din nabo opfordres man til at hilse på hinanden. B) Naboambassadører Naboambassadørerne er repræsentanter for den gode naboskik, og er med til at udvikle og fremme det gode naboskab i området. Der etableres et korps af naboambassadører, som har til opgave at sætte det gode naboskab på dagsordenen. Ambassadørerne har en vigtig rolle i forhold til arbejdet med opgangsfællesskaber. C) Opgangsfællesskaber Som et led i at beboerne flytter ind i deres nyrenoverede lejlighed, arbejdes der med at etablere opgangsfællesskab. Beboerne vælger fx en opgangsrepræsentant (opgangsambassadør) for f.eks. et år, som har til opgave at tage initiativ til at sprede information til naboerne i opgangen, opfordre til et godt naboskab m.m. 14

15 INDDRAGELSE, NETVÆRK OG DEMOKRATI MILJØAMBASSADØRER En del beboere har ikke kendskab til, hvordan man bruger sin bolig mest miljørigtigt. Det fører til dyre vand- og elregninger, der i værste fald kan føre til økonomiske udfordringer herunder udsættelser. Der skal derfor uddannes frivillige miljøambassadører årligt. Gruppen skal helst være blandet af mænd, kvinder, forskellige aldre og med forskellig etnisk baggrund. Uddannelsen udgøres af tilrettelagte forløb i området, men også af besøg hos forsyningsvirksomhederne. Beboerne kan få tilbudt besøg af miljøambassadører og blive vejledt i miljøspørgsmål som f.eks. forbrug af varme/vand, forebyggelse af dårligt indeklima og håndtering af affald, samt vejledning i brug af nye installationer i nyrenoverede lejligheder. HELHEDSPLANERNES STEMMER Korsløkken er et stort område med mange aktiviteter, nogle foregår i Korsløkken mens andre foregår udenfor. Med så mange beboere i alle aldersgrupper og store kulturelle forskelle kræver det noget, at få budskaberne ud. Der skal være et tæt samarbejde mellem den fysiske helhedsplan, afdelingsbestyrelserne, driften og den boligsociale helhedsplan, så kommunikationen kan ensrettes. 15

16 Helhedsplanen er endeligt godkendt i november 2014, når både beboere, Odense kommune og Landsbyggefonden har sagt ja. BEBOERNE ER DEN VIGTIGSTE BRIK I UDVIKLINGEN Hvis du vil være med til at udvikle dit boligområde, så har du nu chancen. Med den nye helhedsplan er der skabt nogle rammer, der gør det lettere at være med til at udvikle Korsløkken som et boligområder, der er mere end bare et hjem. De boligsociale medarbejdere, der er ansat i helhedsplanen, vil støtte dine ideer og være med til at hjælpe med at bygge bro til personer eller netværk, der kan hjælpe dig videre. De boligsociale medarbejdere vil gøre alt for at nå ud til jer beboere for at høre, hvad der har betydning for jeres hverdag og det gode boligliv i området. Det kan dog være svært at nå alle så tøv ikke med selv at tage kontakt til de boligsociale medarbejdere i Helhedsplanen. Helhedsplanen har brug for DIG og alle andre beboere for at kunne gøre Korsløkken til et endnu bedre sted at bo. Kontaktoplysninger til medarbejderne i den nye plan meldes ud i beboerbladet, helhedsplanens hjemmeside og facebookside i januar