Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i farmateknologi

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard og Christa Trandum Sendt per og Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i farmateknologi Kandidatuddannelsen i farmateknologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 62. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 4. december 2009 behandlet Danmarks Tekniske Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte kandidatuddannelse i farmateknologi. Kandidatuddannelsen i farmateknologi har fokus på teknologibaseret lægemiddelforskning og behandlingsteknikker forbundet hermed. Uddannelsen sigter på at uddanne en ny generation af ingeniører til medicinalindustrien. Kandidaterne vil med deres faglige baggrund og viden om lægemiddeludvikling og diagnostiske teknikker kunne binde forskellige elementer af udvikling og produktion af lægemidler sammen. Uddannelsen dækker et bredt og multidisciplinært fagområde, der omfatter emner som design og udvikling af lægemidler, diagnostik og nanoteknologiske behandlingsmetoder og legalitetsmæssige forhold i forbindelse med produktion og distribution af lægemidler. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. 18. december 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser af 1. september Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 14. december 2009 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 14. december 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Civilingeniør, Cand.polyt. i farmateknologi Master of Science (MSc) in Engineering (Pharmaceutical Design and Engineering) Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Side 2/4 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8328 AUDD 8328 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelserne fagområdet kemi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kandidatuddannelsen i farmateknologi, jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2014, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag på 10 studerende ved første udbud. Adgangskrav Følgende uddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen: Bachelor i bioteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet Bachelor i sundhed og produktion fra Danmarks Tekniske Universitetet (retskravsbachelor, jf. 14, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 om adgang mv. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne)

3 Ved optag på uddannelsen forudsættes kendskab til fagområderne: almen kemi (analytisk og fysisk kemi) organisk kemi matematik biokemi molekylærbiologi Der skal være tale om et kendskab til disse fagområder svarende til følgende kurser i Danmarks Tekniske Universitets studiehåndbog: Organisk kemi Matematik Biokemi Almen kemi Molekylærbiologi Universitets- og Bygningsstyrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed, tydeligt skal fremgå af studieordningen, hvilke fagområder, der anses for adgangsgivende. Bachelorer med en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse samt diplomingeniører optages på uddannelsen under forudsætning af, at de har kendskab til ovennævnte fagområder, for eksempel bacheloruddannelsen i Kemi og Teknologi (DTU) bacheloruddannelsen i Medicin og Teknologi (DTU) bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab (DTU/KU) diplomingeniøruddannelsen i Kemi og Bioteknologi (DTU) bacheloruddannelsen i Kemi (SDU) bachelor- eller diplomingeniøruddannelsen i Kemi og Bioteknologi (AAU) bachelor- eller diplomingeniøruddannelsen i Kemi, Miljø og Bioteknologi (AAU) ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 10 i Bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Udbudssted Uddannelsen udbydes i Lyngby (på Danmarks Tekniske Universitet). Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk DTU s kandidatuddannelse i farmateknologi udbydes efter et nyt og originalt uddannelseskoncept, hvor grundlæggende teknisk- og natur videnskabelige kompe-

4 tencer benyttes til at løse aktuelle eksisterende problemer og udfordringer i lægemiddelindustrien. Uddannelsen giver dig et farmateknologisk sprog og bygger samtidig videre på den faglige profil og specialisering, som du har i kraft af din bacheloruddannelse. Endelig opnår du en spidskompetence inden for et delområde valgt ud fra dine egne interesser og faglige profil. En række virksomheder vil levere konkrete problemstillinger til projektforløbene, så du lærer at løse real life cases, samtidig med at du på teoretisk plan udvider og specialiserer din viden, færdigheder og kompetencer. Uddannelsen omhandler design og udvikling af lægemidler, diagnostik og nanoteknologiske behandlingsmetoder forbundet med udvikling af lægemidler og lovgivningsmæssige forhold i forbindelse med produktion og distribution af lægemidler. Som ingeniør i farmateknologi vil du kunne fungere som bindeled mellem forskellige elementer af udvikling og produktion af lægemidler og indgå på flere ledelsesniveauer i lægemiddelindustrien. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Du vil kunne finde beskæftigelse i: virksomheder, der fremstiller og producerer lægemidler Virksomheder, der udvikler og producerer diagnostiske ydelser og metoder baseret på PCRteknikker, immunologiske metoder og andre metoder, der udspringer af deres brug i forbindelse med hele lægemiddelprocessen forskningscentre og universiteter samt offentlige myndigheder i Danmark, der beskæftiger sig med lægemiddeludvikling. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Kandidatuddannelse i farmateknologi Danmarks Tekniske Universitet Ny uddannelse, efterår 2009

6 Ny uddannelse, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Sagsbehandling...5 Indstilling...6 Resumé af kriterievurderingerne...6 Juridiske opmærksomhedspunkter...6 Grundoplysninger...7 Universitetets beskrivelse af uddannelsen...7 Uddannelsens kompetenceprofil...8 Uddannelsens struktur...10 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet...11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen...11 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation...14 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)...15 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret...15 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø...18 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø...19 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)...20 Kriterium 6: Uddannelsesstruktur...20 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer...22 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen...24 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)...26 Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil...26 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen...27 Uddannelsens formål...27 Hovedområde...27 Titel/betegnelse...27 Uddannelsens normerede studietid...27 Takstindplacering...28 Adgangskrav...28 Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen...29 Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen...29 Censorkorps...30 Sprog...30 Tekst til uddannelsesguiden.dk...30 Legalitetskontrol...31 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?...31 Andre forhold...31 Uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv...31 Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler...31 Parallelforløb og fællesuddannelser

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Ansøgning modtaget 1. september 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 23. oktober 2009 Høringssvar modtaget 6. november 2009 Sagsbehandling afsluttet 16. november 2009 Bemærkninger Universitetet ansøgte per 1. september 2009 om akkreditering og godkendelse af følgende uddannelser: Cand.polyt. i farmateknologi Cand.scient.techn. i farmateknologi Den 23. oktober 2009 meddelte universitetet per brev, at de trak ansøgningen om cand.scient.techn. i farmateknologi tilbage. Den 28. september 2009 indsendte universitetet supplerende dokumentation om følgende: Uddybende redegørelse for hvordan de enkelte fagelementers læringsmål understøtter kompetenceprofilen Præcisering af, hvordan viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder samt forskningsmetodiske kompetencer opnås Uddybende redegørelse for strategien for undervisernes pædagogisk/didaktiske kompetenceudvikling Redegørelse for sikring af undervisernes sproglige kompetencer i engelsk Uddybende redegørelse for institutionens kvalitetssikringssystem samt procedurer og praksis for anvendelsen af de studerendes evalueringer Skitsering af sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og Den Danske Kvalifikationsrammes typebeskrivelse for kandidatuddannelser Legalitetsforhold (oplysninger om eventuelle retskravsbachelorer, adgangsniveau for engelsk og udvælgelseskriterier) 5

10 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i farmateknologi til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i farmateknologi at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), uddannelsens faglige profil (kriterium 9) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis, at leve op til kriteriet om dimittendernes behov for uddannelsen (kriterium 1). Det vurderes i nogen grad dokumenteret, at universitetet løbende har inddraget aftagerne i udviklingen af uddannelsen. Det vurderes i nogen grad sandsynliggjort, at der er et konkret behov for uddannelsens dimittender på arbejdsmarkedet, og at uddannelsen imødekommer et behov som ikke kan dækkes af eksisterende, beslægtede uddannelser. Der vurderes ikke redegjort for, at forskellene til beslægtede uddannelser medfører, at uddannelsen imødekommer et konkret behov for en ny, selvstændig uddannelse på området. undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7). Universitetet har ikke dokumenteret, at de fornødne faciliteter til uddannelsens gennemførelse er til stede. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkinger. 6

11 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen ønskes udbudt på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Sprog Uddannelsen ønskes udbudt på engelsk. Hovedområde Teknisk videnskab. Antal forventede studerende 30 studerende. Uddannelsen ønskes udbudt første gang September Universitetets beskrivelse af uddannelsen Kandidatuddannelsen i farmateknologi har fokus på teknologi-baseret lægemiddelforskning og behandlingsteknikker forbundet hermed. Uddannelsen sigter på at uddanne en ny generation af ingeniører til medicinalindustrien. Kandidaterne vil med deres faglige baggrund og viden om lægemiddeludvikling og diagnostiske teknikker kunne binde forskellige elementer af udvikling og produktion af lægemidler sammen. Uddannelsen dækker et bredt og multidisciplinært fagområde, der omfatter emner som design og udvikling af lægemidler, diagnostik og nanoteknologiske behandlingsmetoder, og legalitetsmæssige forhold i forbindelse med produktion og distribution af lægemidler. 7

12 Uddannelsens kompetenceprofil Profil (MSc) Civilingeniøren har en grundlæggende forståelse af og viden om naturvidenskab og teknologiske principper, og kan udnytte denne viden innovativt til at løse teknologiske problemstillinger i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge besidder en omfattende teknologisk viden inden for et givent fagområde, og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder har en tydelig faglig profil, der indeholder elementer af aktuel forskning på internationalt niveau og har baggrund for at anvende denne viden til at udvikle nye ideer og løse nye problemer forstår samspillet mellem de forskellige komponenter, der indgår i en teknologisk sammenhæng og kan via kreativ analyse og modellering udvikle relevante modeller, systemer og processer til løsning af teknologiske problemer kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder kan kombinere sin teknologiske viden med viden om økonomi, ledelse, organisation og projektarbejde og kan anskue teknologiske løsninger i et erhvervs- og samfundsmæssigt perspektiv Fælles kompetencer (MSc) Civilingeniøren kan arbejde og kommunikere effektivt både på dansk og engelsk, og kan formidle faglige oplæg og opnåede faglige resultater skriftligt såvel som mundtligt behersker teknisk problemløsning på højt niveau gennem projektarbejde i projektform og er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af tidsplaner, udformning, løsning og dokumentation kan anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra principper om etik og bæredygtighed har eksperimentel erfaring og er fortrolig med laboratoriekultur inden for fagområdet FAGLIGE KOMPETENCEMÅL (MSc) Kandidatuddannelsen i farmateknologi (MSc) En kandidat i Pharma fra DTU har kendskab til faserne i et lægemiddels udvikling fra drug discovery over design til produktion. kan overordnet vurdere og analysere et molekyles potentiale som lægemiddel, og har kendskab til principperne for hvordan bioaktive komponenter identificeres, effektkarakteriseres og sikkerhedsvurderes. kan anvende centrale begreber indenfor biokemi, cellebiologi og bioinformatik, organisk, analytisk og fysisk kemi, nanoteknologiske teknikker samt procesteknologi. kan forklare sammenhængen mellem metabolske processer og sygdomme. kan diskutere de fundamentale overvejelser der indgår i design, fremstilling og administration af lægemidler, inklusiv viden om struktur-aktivitetsforhold, farmakodynamik og -kinetik. kan vurdere drug delivery systemer, forklare de forskellige administrationsveje og vurdere valg af formuleringsstrategi ved udvikling af nye lægemidler. kan vurdere gængse testmetoder og bruge resultaterne til at fortolke data til at identificere, karakterisere og kvantificere relevante molekyler i opløsninger, herunder biologiske væsker i forbindelse med udvikling af nye lægemidler. kan forklare og diskutere principperne bag vaccinationsmetoder og deres brug i forbindelse med behandling og forebyggelse af sygdom og i forbindelse med udvikling af antistoffer til brug i diagnostiske assays. kan modificere, undersøge og fastlægge stoffers immunogenicitet, og har kendskab til de faktorer der gør et stof immunogent. kan sammenligne moderne diagnostiske teknikker og har indsigt i deres teknologiske baggrund. har kendskab til prækliniske og kliniske metoder. 8

13 kan anvende computer værktøjer og databaser til at analysere store datamængder i forbindelse med genaktivering, biologiske sekvenser, makromolekylære strukturer, og interaktioner mellem proteiner, DNA og små molekyler. kan beskrive og begrunde en sammenhæng mellem organiske molekylers struktur og fysisk-kemiske egenskaber. har viden om lægemiddelproduktion og indsigt i kvalitetskontrol/-sikringen forbundet hermed (GMP, GLP, PAT, QbD) og forståelse for den tilhørende lovgivning. 9

14 Uddannelsens struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 13-ugers perioden 3-ugers perioden 13-ugers perioden 3-ugers perioden 13-ugers perioden 3-ugers perioden 13-ugers perioden Introduction to Assay Eukaryotic Kandidatspeciale Pharmaceutical Technology (5 Cell Biology (30 ECTS) Engineering (10 ECTS) and Diseases ECTS) (5 ECTS) Valgfrie kurser (15 ECTS) Quality by Design (5 ECTS) Generelle retningskompetencer Teknologisk specialisering Valgfrie kurser Kandidatspeciale Drug Delivery (5 ECTS) Development and Production of Vaccines and Diagnostics (5 ECTS) Molecular Medical Microbiology (5 ECTS) Pharmaceutical Nanotechnology (5 ECTS) Projektkursus 1 (5 ECTS) Chemoinformatics in Drug Discovery (5 ECTS) Projektkursus 2 (5 ECTS) Valgfrie kurser (10 ECTS) 3-ugers perioden Projektkursus 3 (5 ECTS) 10

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Det vurderes dokumenteret, at uddannelsen har et klart erhvervssigte. Ansøgningen redegør for tilstedeværelsen af en betragtelig biotek- og lægemiddelindustri i Øresundsområdet, hvor dimittenderne forventes at finde beskæftigelse (ansøgningen s. 1-2). Beskæftigelsesområderne forventes at være: virksomheder der udvikler og producerer lægemidler virksomheder der udvikler og producerer diagnostiske ydelser og metoder forskningscentre og universiteter offentlige myndigheder der beskæftiger sig med lægemiddeludvikling (ansøgningen s. 2). Der redegøres desuden for, at uddannelsen, som noget nyt for kandidatuddannelserne på universitetet, indeholder et projektforløb, hvor der arbejdes med konkrete problemstillinger leveret af biotek-, medicinal- eller fødevareindustrien (ansøgningen s. 4). Dette forventes at gøre dimittenderne til en ny type ingeniører, der kan fungere som bindeled mellem forskellige elementer af udvikling og produktion af lægemidler (ansøgningen s. 2). Ansøgningen gør ikke rede for eksempler på specifikke jobfunktioner for dimittenderne. Inddragelse af aftagere i udviklingen af uddannelsen Det vurderes i nogen grad dokumenteret, at universitetet løbende har inddraget aftagerne i udviklingen af uddannelsen. Det fælles aftagerpanel på universitetet har drøftet uddannelsen i august 2009, hvor panelet fik forelagt ansøgningen om akkreditering og godkendelse af udannelsen (ansøgningen s. 3). Ansøgningen er vedlagt en udtalelse fra aftagerpanelet, hvoraf det bl.a. fremgår, at panelet i stor udstrækning tilslutter sig uddannelsen og finder at dimittenderne med stor sandsynlighed vil kunne finde beskæftigelse (bilag 3). Det fremgår også af bilag 3, at aftagerpanelet kom med forslag til forbedringer, som derefter blev indarbejdet i ansøgningen. Det er uklart, om forslagene til eller forbedringerne angik ansøgningens formulering eller selve uddannelsen, f.eks. dens faglige indhold, struktur og kompetenceprofil. Aftagerpanelets udtalelse er dateret 19. august 2009, mindre end to uger før ansøgningsfristen 1. september Det formodes med det korte tidsrum ikke at have været muligt for universitetet at foretage konsekvensmæssige ændringer i uddannelsens opbygning og tilrettelæggelse. Universitetets høringssvar oplyser: Som supplerende oplysninger kan det nævnes, at DTU i løbet af sommeren 2009 inviterede fire medlemmer af DTU s aftagerpanel med tilknytning til farma-området på besøg på DTU, hvor de mødtes med studielederen for farmateknologi-uddannelsen, en kommende kursusafholder og dekanen for kandidatuddannelser. De fire medlemmer af aftagerpanelet, der var inviteret til særlig drøftelse og orientering om uddannelsen var: Gert Mølgaard (Vice President, NNE Pharmaplan) Ejner Moltzen (Divisional director, H. Lundbeck a/s) Morten Colding Jørgensen (Scientific adviser, Novo Nordisk) Allan Skov (Direktør, Cheminova) Her ud over blev der i forsommeren afholdt møde med Svend Frøkjær (dekan for KU Farma) 11

16 Flere ideer og forslag blev affødt af disse møder (bilag 1-6). Helt konkret skal nævnes, at der blev stillet forslag om at udvikle et kursus i præ-kliniske og kliniske forsøg (ansøgningen s. 18). Kurset er nu under udvikling med støtte dels fra Novo Nordisk, dels med tilsagn fra KU Farma om, at DTU i en overgangsperiode kan indhente hjælp i form af eksterne undervisere herfra. På denne måde er desuden et ønske fra flere panelmedlemmer om et tættere samarbejde med KU Farma imødekommet. Herudover er et forslag om at inddrage sundhedsøkonomi i det integrerede projektforløb blevet inddraget (DTU Management/DTU Business vil yde hjælp hermed) og indholdet i nogle af kurserne er blevet tilrettet mod også at omfatte brugen af biologiske molekyler som lægemidler (universitets høringssvar af 6. november 2009). Universitetet har afholdt et antal virksomhedsbesøg, hvor uddannelsens opbygning og indhold samt erhvervssigte er blevet præsenteret af uddannelsens udviklere (ansøgningen s. 3). Virksomhederne fik desuden udleveret et spørgeskema (bilag 2b) samt en karakteristik af uddannelsen, og har senere indsendt en støtteerklæring til universitetet. Det er uklart, hvor konkret og detaljeret information virksomhederne har fået om uddannelsens faglige indhold, og om de for eksempel er blevet præsenteret for uddannelsens kompetenceprofil. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om virksomhedernes vurdering af uddannelsens mål om at producere generalistingeniører uddannelsens kursers mulighed for at opfylde målet modellen med projektarbejde virksomhedens mulighed for at bidrage med gæsteforelæsere og cases adgangskrav (bilag 2b). Det fremgår ikke, hvornår virksomhedsbesøgene er afholdt, hvor mange virksomheder universitetet besøgte, om virksomhederne har indsendt svar på spørgsmålene i spørgeskemaet eller om de besøgte virksomheder er de samme som har indsendt støtteerklæringer. Det fremgår heller ikke, om universitetet har anvendt eller overvejet eventuelle forslag fra virksomhederne om ændringer af uddannelsen. Ansøgningen er vedlagt 9 støtteerklæringer fra relevante virksomheder i Øresundsområdet (bilag 1a-i). De ni støtteerklæringer er fremsendt i foråret og sommeren 2009 (mellem 20. maj og 28. august 2009) og består med undtagelse af én af en enslydende standardtekst, som virksomheden har underskrevet. Universitetets høringssvar oplyser: Ud over aftagerpanelet har en række virksomheder i løbet af foråret og sommeren 2009 (mellem marts og juli) været kontaktet. Det er dels sket ved besøg af en eller flere repræsentanter fra arbejdsgruppen bag uddannelsen (professor Peter Heegaard (studieleder), professor Ole Lund, professor Kristoffer Almdal, lektor Mads Clausen, professor John Woodley og professor Ulla Vogel), dels ved skriftlig henvendelse. Alle virksomheder, der har indsendt støtteerklæringer, har været præsenteret for spørgeskemaet, kompetenceprofilen og studieplanen som den på daværende tidspunkt så ud. Udover de fremsendte støtteerklæringer har der også været etableret kontakt til en række udenlandske virksomheder (Glaxo-Smith-Kleine, Merck, Astra-Zeneca og Boehinger Ingelheim). En del af disse virksomheder var tilbageholdne med at indgå i et samarbejde på daværende tidspunkt, men vil følge processen interesseret. Vedlagt er som bilag kommentarer fra et repræsentativt udvalg af de virksomheder, som arbejdsgruppen har været i kontakt med. Uddannelsen er, som det fremgår, i flere tilfælde blevet justeret som følge heraf, jf. kommentarerne. Det skal bemærkes, at arbejdsgruppen har taget kritisk stilling til alle indkomne kommentarer, og derfor ikke alene på baggrund af en enkelt virksomheds specifikke ønsker har ændret på uddannelsen, men har forsøgt at finde en god middelvej (universitets høringssvar af 6. november 2009). Det vurderes, at universitetet på baggrund af høringssvaret har dokumenteret, at relevante aftagere har været inddraget i udviklingen af uddannelsen. Det bemærkes, at aftagerne vil blive inddraget i den løbende udvikling af uddannelsen, efter den er opstartet. Ansøgningen redegør for, at universitetets aftagerpanel og de involverede institutters Advisory Boards løbende vil drøfte uddannelsen (ansøgningen s. 3). Der argumenteres desuden for, at uddannelsens projektarbejdes samspil med erhvervslivet vil sikre en løbende erhvervsrelevant justering af uddannelsen. Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet Det vurderes i nogen grad sandsynliggjort, at der er et konkret behov for uddannelsens dimittender på arbejdsmarkedet, og at uddannelsen imødekommer et behov som ikke kan dækkes af eksisterende, beslægtede uddannelser. 12

17 Universitetets aftagerpanel tilkendegiver i deres udtalelse, at panelet mener uddannelsens dimittender med stor sandsynlighed vil kunne finde beskæftigelse (bilag 3). Det er uklart, på hvilket grundlag udtalelsen hviler. De af relevante virksomheder indsendte standardstøtteerklæringer indeholder et afsnit om, at aftageren mener uddannelsen vil imødekomme industriens behov (bilag 1a-i). Støtteerklæringerne er ikke yderligere underbygget. Ansøgningen argumenterer på et generelt plan for et behov for dimittender til biotek-industrien og lægemiddelbranchen (ansøgningen s. 1), men ansøgningen og dens bilag indeholder ikke arbejdsmarkedsanalyser eller behovstilkendegivelser fra erhvervslivet. Der redegøres i ansøgningen for, at uddannelsens ingeniørmæssige tilgang og indhold af projektarbejde i samspil med erhvervslivet er nyt for en kandidatuddannelse rettet mod design og produktion af lægemidler. Jf. ovenstående om aftagerpanelets udtalelse og industriens støtteerklæringer redegøres der for faglige forskelle og et generelt behov for kandidater til lægemiddelindustrien, men ikke for et konkret behov for en ny, selvstændig uddannelse inden for design og produktion af lægemidler. Universitetets høringssvar oplyser: Behovet for den nye type kandidater på arbejdsmarkedet nævnes i særskilte mails af flere af repræsentanterne fra aftagerpanelet. Gert Mølgaard NNE Pharmaplan nævner i en mail til DTU 13. august 2009 (bilag 1-6): Der er et uopfyldt behov i Danmark på området og kendskabet til selve disciplinen Pharmaceutical Engineering er det vigtigt at få etableret. Den foreslåede kandidatuddannelse er et vigtigt skridt i denne retning og har fået en solid og velfortjent bredde i sin sammensætning. Allan Skov, Cheminova skriver i mail d. 13. august 2009 (bilag 1-6): Velegnet til specielt deltagelse i farmaceutiske udviklingsprojekter.. og Umiddelbart tror jeg ikke kandidater fra dette uddannelsesprogram vil stå stærkere i AI Development end de nuværende fra kemiteknik eller organisk kemi. Men en kandidat fra DTU der har gennemgået (farma-)programmet vil efter min mening have bedre muligheder i både registreringsafdeling og sandsynligvis formuleringsudvalget end tidligere. (universitets høringssvar af 6. november 2009). Høringssvarets bilag 1-6 indeholder ovenstående korrespondance og anden mailkorrespondance med potentielle aftagere. Noget af korrespondancen indeholder kommentarer til uddannelsens indhold mens andet relaterer sig mere til aftagernes eventuelle behov og interesse for kandidaterne og deltagelse i uddannelsens integrerede projektforløb. Det vurderes ikke, at universitetet på baggrund af høringssvaret (inklusive bilag) i tilfredsstillende omfang har sandsynliggjort et konkret behov for uddannelsens dimittender på arbejdsmarkedet, og at uddannelsen imødekommer et behov som ikke kan dækkes af eksisterende, beslægtede uddannelser. Beslægtede uddannelser Det vurderes, at universitetet har redegjort for, at uddannelsen rent indholdsmæssigt adskiller sig fra beslægtede uddannelser. Ansøgningen forholder uddannelsen til de danske uddannelser inden for farmaci (KU), medicinalkemi (AU) og lægemiddelvidenskab (AAU) og redegør for de faglige forskelle, bl.a. et større fokus på nanoteknologi i forbindelse med produktion af lægemidler på uddannelsen i farmateknologi (ansøgningen s. 5). Ansøgningen nævner desuden tilstedeværelsen af beslægtede uddannelser i Sverige og England, samt USA, Australien og Asien (ansøgningen s. 6). Det vurderes, at der ikke er redegjort for, at og hvordan de indholdsmæssige forskelle til de beslægtede uddannelser imødekommer et konkret behov på arbejdsmarkedet for en ny, selvstændig uddannelse på området. Samlet vurdering af kriteriet Samlet set vurderes kriterium 1 at være opfyldt delvist tilfredsstillende. Det vurderes i nogen grad sandsynliggjort, at der er et konkret behov for uddannelsens dimittender på arbejdsmarkedet, og at uddannelsen imødekommer et behov som ikke kan dækkes af eksisterende, beslægtede uddannelser. Der vurderes ikke redegjort for, at forskellene til beslægtede uddannelser medfører at uddannelsen imødekommer et konkret behov for en ny, selvstændig uddannelse på området. Dokumentation Dokumentationsrapporten, s Bilag 1a-i (støtteerklæringer fra virksomheder), 2b (spørgeskema til virksomheder), 3 (udtalelse fra DTU s aftagerpanel). Universitetets høringssvar af 6. november 2009 inklusive bilag

18 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Beskæftigelsen for nært beslægtede uddannelser Det vurderes dokumenteret, at ledigheden for dimittender fra kandidatuddannelser på det teknisk videnskabelige område i var lavere end den det samlede landsgennemsnit for kandidatdimittender (ansøgningen s. 6-7). Dokumentationen indeholder såvel beskæftigelsestal fra UBST som ledighedstal fra AC for civilingeniører og ingeniører generelt. Der henvises desuden til to rapporter: Dansk Arbejdsgiverforenings rapport fra 2007 Mangel på arbejdskraft, der udpeger ingeniører som en af de grupper, der er mangel på i erhvervslivet. Undervisningsministeriets rapport fra 2005 Flere og bedre ingeniører, der via fremskrivninger forudsiger en mangel på ingeniører over de næste år. (ansøgningen s. 7) Det vurderes dokumenteret, at beskæftigelsen for beslægtede uddannelser ikke er væsentlig lavere end landsgennemsnittet. Beskæftigelsessituationen for de under kriterium 1 nævnte beslægtede uddannelser, er dokumenteret for dimittender fra farmaci ud fra ledighedstal for forsikrede farmaceuter (ansøgningen s. 8). Der er ikke redegjort for beskæftigelsen for de andre beslægtede uddannelser. Arbejdsmarkedssituationen for nært beslægtede uddannelser Der vurderes redegjort for, at arbejdsmarkedet efterspørger kandidatdimittender med viden om lægemiddeludvikling. På baggrund af de angivne tal (se ovenfor), vurderes det sandsynliggjort, at dimittender i farmateknologi vil opnå en lignende grad af beskæftigelse, samt at der er efterspørgsel efter kandidater med viden om lægemiddeludvikling. Samlet vurdering af kriteriet Samlet set vurderes kriterium 2 at være opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation Dokumentationsrapporten, s

19 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsen Der vurderes redegjort for, at uddannelsens fagområder vil være dækket af relevante forskningsområder på universitetet. Uddannelsen forankres på 6 af universitetets institutter (ansøgningen s ): Institut Relevante forskningsområder VIP særligt tilknyttet uddannelsen Medicinalkemi og organisk syntese DTU Kemi Kemisk biologi, bioorganisk og biouorganisk kemi Lektor Mads H. Clausen Analysekemi Lektor Günther H. Peters Molekylemodellering DTU Kemiteknik DTU Biosys DTU Nanotech DTU Veterinær DTU Fødevarer Enzymteknologi Bioreaktordesign Modellering og kontrol af bioreaktorer Design og farmaceutiske processer Systembiologi Molekylærbiologi Bioinformatik Mikrobiologi Industriel bioteknologi (cellefabrikken) Kemisk biologi Kolloider og biologiske grænseflader Nanomedicin til kræftbehandling Optiske nanosensorer Cellebiologi og virologi Nanoprober til diagnostisk brug Veterinær vaccinologi og immunologi Epidemiologi Diagnostikudvikling Toksikologi Molekylær epidemiologi Nanotoksikologi Professor John Woodley Professor Rafiqul Gani Lektor Krist Gernaey Professor Ole Lund Adjunkt Irene Kouskoumvekaki Professor Søren Molin Lektor Lars Hellgren Lektor Uffe Hasbro Mortensen Docent Mogens Kilstrup Lektor Thomas Ostenfeld Larsen Professor Kristoffer Almdal Seniorforsker Thomas Andresen Lektor Ulrik Boas Professor Peter Heegaard (kommende studieleder) Professor Ulla Birgitte Vogel Desuden vil institutterne DTU Matematik, DTU Fysik, DTU Informatik, DTU Management og DTU Business også blive inddraget i uddannelsen (ansøgningen s ). Oversigten over de 6 involverede institutter med tilhørende forskningsområder med relevans for uddannelsen og dens fagområder viser sammenhæng mellem forskning og uddannelse. Ansøgningen er desuden vedlagt CV er for 14 ud af de ovennævnte 17 personer, der har ansvar eller er særligt centrale for uddannelsen. De individuelle CV er dokumenterer relevante forskningsaktiviteter i forhold til uddannelsens fagområder og fagelementer. Det bemærkes kritisk, at sammenhængen mellem forskningsområder og fagelementer er dokumenteret på et meget overordnet niveau. Det betyder, at den konkrete sammenknytning mellem forskning og fagelementer på uddannelsen fremstår uklar. 15

20 Forskningsområdets samvirke med praksis Det vurderes i nogen grad sandsynliggjort, at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis. Det fremgår ikke af ansøgningen i hvilket omfang, forskningsmiljøet samarbejder med praksisfeltet eller vil gøre det fremadrettet. Der er dog redegjort for, at uddannelsen aktivt inddrager praksis i form af projektforløbet med cases fra erhvervslivet (se under kriterium 1 og 6) og anvendelsen af DVIP fra erhvervslivet som gæsteforelæsere (se under kriterium 4). Universitetets høringssvar oplyser: I ansøgningen er der allerede indsat links til de institutter, som de kommende undervisere repræsenterer. På instituttets hjemmeside er der meget overskueligt angivet samarbejdspartnere for det bredere forskningsområde institutterne dækker. Til eksempler kan nævnes: DTU Nanoteknik : DTU Kemiteknik : DTU Vet : (universitets høringssvar af 6. november 2009). Efter læsning af institutternes hjemmesider vurderes det med høringssvaret dokumenteret, at det brede forskningsmiljø på de involverede institutter samarbejder med praksis. Det bemærkes, at dokumentation dækker forskningsmiljøerne generelt og ikke angiver hvilke eksterne samarbejder, der er relevante for uddannelsen i farmateknologi. Høringssvaret nævner også uddannelsens integrerede projektforløb, og det samarbejde med praksisfeltet som foregår i den forbindelse. Det vurderes, at sidstnævnte samarbejde med praksisfeltet hører under vurderingen af kriterium 6, da det relaterer sig til uddannelsens struktur og indhold og ikke til dens forskningsbasering (universitets høringssvar af 6. november 2009). Kompetenceprofilen understøttes af fagelementernes læringsmål Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af læringsmålene for de enkelte fagelementer på uddannelsen. Udkastet til uddannelsens studieordning (bilag 7) lister en række kurser: Obligatoriske kurser til opnåelse af generelle retningskompetencer, i alt 5 kurser på tilsammen 30 ECTS-point. Heraf er de 3 projektkurser. Obligatoriske teknologiske specialiseringskurser, i alt 7 kurser på tilsammen 35 ECTS-point. Valgfrie kurser på tilsammen 25 ECTS-point, i alt er der listet 16 kurser, men de studerende kan i princippet vælge frit mellem alle DTU s kurser på kandidatniveau. I alt udgør uddannelsens obligatoriske kurser således 11 kurser. Ansøgningen er vedlagt kursusbeskrivelser for i alt 9 kurser (bilag 9a-h). 7 af de 9 kurser optræder på studieordningens liste (forudsat at listens kursus med titlen Introduction to Pharmaceutical Engineering svarer til bilag 9a Pharmaceutical Engineering og at listens kursus med titlen Development and production of vaccines and diagnostics svarer til bilag 9d Development and production og vaccines ). Det fremgår ikke, om de resterende 2 kurser i bilag 9 er eksempler på valgfrie kurser. Den supplerende dokumentation indsendt den 28. september 2009 indeholder en oversigt over kompetenceprofilen (den fagspecifikke del) og hvilke kurser (angivet med kursets titel), der giver den pågældende kompetence. Oversigten refererer til samtlige kurser i bilag 9a-h. I forhold til studieordningens liste over kurser, refererer oversigten til 7 ud af de 11 obligatoriske kurser. De obligatoriske kurser, der ikke er beskrevet udgør tilsammen 20 ud af 35 ECTS-point og har titlerne: Pharmaceutical nanotechnology Cell biology and diseases, part 1 Cell biology and diseases, part 1l Chemoinformatics in drug discovery For de kurser, hvor læringsmålene er beskrevet, viser en sammenligning mellem de supplerende oplysninger og ansøgningens bilag med kursusbeskrivelser, at de understøtter uddannelsens samlede kompetenceprofil, særligt den fagspecifikke del. 16

21 Forskningsbaseret viden og færdigheder Det vurderes, at det fremgår af ansøgningen, at de studerende opnår forskningsmetodiske kompetencer og viden om fagområdets videnskabelige teorier. Gennem projektkurserne og projektarbejdet på uddannelsens andet år, hvor de studerende arbejder med cases fra erhvervslivet oparbejdes forskningsmetodiske kompetencer (bilag 9h). Læringsmålene for de enkelte kurser på uddannelsen sammenholdt med uddannelsens fagspecifikke kompetenceprofil viser, at de studerende får viden inden for fagområdet farmateknologi (bilag 9a-g, supplerende dokumentation indsendt 28. september 2009). Samlet vurdering af kriteriet Samlet set vurderes kriterium 3 at være opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation Dokumentationsrapporten, s Bilag 7 (studieordning for kandidatuddannelsen i farmateknologi), 9a-h (kurser), særskilt bilag med CV er for 14 VIP Supplerende dokumentation indsendt den 28. september 2009 Universitets høringssvar af 6. november

22 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Det vurderes dokumenteret, at uddannelsen er tilrettelagt af fastansatte VIP og at tilrettelæggerne er aktive forskere indenfor uddannelsens fagområde. Uddannelsen er forankret på 6 af universitetets institutter (se under kriterium 3 for en oversigt), og de bidrager med 1-4 VIP til den gruppe af VIP, der er ansvarlige eller særligt centrale for uddannelsen, i alt 17 personer fordelt på 7 professorer, 7 lektorer, 1 adjunkt, 1 seniorforsker og 1 docent. Oversigten over de 6 institutters forskningsområder og CV erne for de 17 VIP, der er særligt centrale, viser aktiv forskning med relevans for uddannelsen (ansøgningen s ). Til eksempel kan nævnes forskning inden for medicinalkemi, enzymteknologi, bioinformatik, nanomedicin til kræftbehandling, epidemiologi og nanotoksikologi (ansøgningen s ). Se også oversigten under kriterium 3. Ansøgningen redegør for, at VIP vil varetage størstedelen af kursusundervisningen, mens postdocs og ph.d.-studerende fortrinsvis vil blive anvendt til øvelser og projektvejledning. DVIP (fortrinsvis fra virksomheder som indgår i de studerende projektforløb) vil blive inddraget til gæsteforelæsninger (ansøgningen s. 12). Uddannelsens VIP er Det vurderes sandsynliggjort, at de studerende vil kunne have en tæt kontakt til forskningsmiljøet bag uddannelsen. Uddannelsen inddrager en lang række VIP fra relevante forskningsområder, og anvendelsen af DVIP er begrænset. Forskningsbasering af DVIP ernes undervisning Det vurderes sandsynliggjort, at DVIP inddrages som gæsteforelæsere og således ikke vil have ansvar for tilrettelæggelse af kurser, øvelser eller andre former for undervisningsforløb. Det vurderes ligeledes sandsynliggjort at de involverede DVIP vil blive rekrutteret fra relevante del af erhvervslivet (ansøgningen s. 12). Samlet vurdering af kriteriet Samlet set vurderes kriterium 4 at være opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation Dokumentationsrapporten, s Særskilt bilag med CV er for 14 VIP 18

23 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Forskningsmiljøets kvalitet Det vurderes dokumenteret, at der er sammenhæng mellem uddannelsens fagområde og den bagvedliggende forskning. Uddannelsen er forankret på 6 af universitetets institutter (se under kriterium 3 for en oversigt). Oversigten over de 6 institutters forskningsområder og CV erne for de 17 VIP, der er særligt centrale for uddannelsen, viser aktiv forskning med relevans for uddannelsen (ansøgningen s ). Til eksempel kan nævnes forskning inden for medicinalkemi, enzymteknologi, bioinformatik, nanomedicin til kræftbehandling, epidemiologi og nanotoksikologi (ansøgningen s ). Det vurderes dokumenteret, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af en tilfredsstillende kvalitet. Miljøet på de 6 bidragende institutter består alt inklusive af ca medarbejdere (ansøgningen s. 11). Af universitetets høringssvar fremgår det, at De 1350 medarbejdere omfatter ud over undervisere også teknisk-administrativt personale, seniorforskere, folk ansat til myndighedsbetjening m.m. (universitets høringssvar af 6. november 2009). Der angives publiceringstal fra 2008 (dog 2007 for institut for Fødevarevidenskab) for hvert af de 6 deltagende institutter. Tallene dækker forskningsproduktion inden for farmateknologi og beslægtede områder. Det fremgår ikke hvor stor en andel af de ca medarbejdere, der er omfattet af tallene. I alt er der publiceret: 382 artikler i tidsskrifter med peer-review 219 bidrag til konferencer 14 bidrag til bøger 21 ph.d.-afhandlinger (ansøgningen s ) Det fremgår af ansøgningen, at universitetet med jævne mellemrum (hvert 5. år) foretager forskningsevalueringer af institutterne via selvevalueringsrapporter og besøg fra internationale paneler (ansøgningen s. 16). Forskningsmiljøets internationale samarbejde Det vurderes dokumenteret, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt forskningssamarbejde. Der er angivet 2008-tal for de 17 VIP der er tilrettelæggere eller er særligt centrale for uddannelsen: Deltagelse i internationale forskningsprojekter: 39 Editorfunktion på internationale tidsskrifter: 6 Medlemskab af internationale forskningskomiteer og bedømmelsesudvalg (ph.d. og forskningsråd): 47 Arrangør af internationale forskningskonferencer: 7 Gæsteophold og gæsteforskere: 23 (ansøgningen s. 15) Samlet vurdering af kriteriet Samlet set vurderes kriterium 5 af være opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation Dokumentationsrapporten, s Særskilt bilag med CV er for 14 VIP Universitetets høringssvar af 6. november

24 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Struktur, faglig progression og kompetenceprofil Det vurderes i nogen grad sandsynliggjort, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil og at der er faglig sammenhæng og progression i uddannelsen. Strukturen findes i studieordningen. Den er opdelt i en generel struktur; flagmodellen (ansøgningen s. 17), og en fagspecifik struktur, der opstiller uddannelsens enkeltmoduler (bilag 7, se skema nedenfor). Uddannelsen indeholder: 2 obligatoriske kurser til sikring af almene akademiske kvalifikationer og kompetencer (i alt 15 ECTS). 7 obligatoriske teknologiske specialiseringskurser (i alt 35 ECTS). 3 projektkurser (i alt 15 ECTS) Valgfrie kurser (i alt 25 ECTS). Den studerende kan i princippet vælge mellem alle kurser på universitetet, der er dog i studieordningen udpeget en række kurser som særligt relevante for uddannelsen. Kandidatspeciale (30 ECTS) 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 13-ugers perioden 3-ugers perioden 13-ugers perioden 3-ugers perioden 13-ugers perioden 3-ugers perioden 13-ugers perioden Introduction to Assay Eukaryotic Kandidatspeciale Pharmaceutical Technology (5 Cell Biology (30 ECTS) Engineering (10 ECTS) and Diseases ECTS) (5 ECTS) Valgfrie kurser (15 ECTS) Quality by Design (5 ECTS) Generelle retningskompetencer Teknologisk specialisering Valgfrie kurser Kandidatspeciale Drug Delivery (5 ECTS) Development and Production of Vaccines and Diagnostics (5 ECTS) Molecular Medical Microbiology (5 ECTS) Pharmaceutical Nanotechnology (5 ECTS) Projektkursus 1 (5 ECTS) Chemoinformatics in Drug Discovery (5 ECTS) Projektkursus 2 (5 ECTS) Valgfrie kurser (10 ECTS) 3-ugers perioden Projektkursus 3 (5 ECTS) 20

25 Den uddannelsesspecifikke del af kompetenceprofilen (bilag 8) indeholder overvejelser om progression. Det er således anført, at den studerende på uddannelsens første del opnår et overordnet kendskab til faserne i et lægemiddels udvikling, mens uddannelsens anden del giver mulighed for at opnå en spidskompetence. I forhold til at sikre kompetenceprofilens realisering og sammenhæng og faglig progression i uddannelsen vurderes det problematisk at placere 15 ECTS-point valgfrie kurser på første semester, før den studerende har fuldført nogle af de obligatoriske teknologiske specialiseringskurser, der er specifikke for uddannelsens fagområde. Det står desuden anført i uddannelsens kompetencebeskrivelse, at det er på studiets anden del, at de studerende har valgfrie elementer (bilag 8). Det er uklart, hvordan dette stemmer overens med placeringen af 15 ud af 25 ECTS valgfag på første semester. I forlængelse heraf fremgår det ikke, om og hvordan de studerende vejledes i valget af valgfrie kurser med henblik på at sikre sammenhæng og progression for den enkelte studerende samt opnåelse af læringsmålene for den samlede uddannelse. Studieordningen lister en række valgfag med særlig relevans for uddannelsen. Det er imidlertid uklart, hvilken status denne liste har i forhold til de studerendes valg. Uddannelsens integrerede projektforløb vurderes at give faglig progression. Forløbet løber over tre ud af fire semestre og vurderes integreret i uddannelsen. Det vurderes, at uddannelsens indhold er realistisk set i forhold til de studerendes mulighed for at gennemføre på normeret tid. Der vurderes redegjort for, at målene for læringsudbyttet for de enkelte fagelementer har sammenhæng til uddannelsens samlede kompetenceprofil. Ansøgningen beskriver ikke læringsmål for 4 af de 7 obligatoriske teknologiske specialiseringskurser (20 ud af 35 ECTS-point, se også under kriterium 3). For de fagelementer, der er beskrevet med læringsmål (75 ECTS-point inklusive projektkurser og specialet), vurderes der på baggrund af en sammenligning mellem den supplerende dokumentation og ansøgningens kursusbeskrivelser at være sammenhæng til den samlede kompetenceprofil (bilag 9a-h og supplerende dokumentation indsendt 28. september 2009). Fagligt niveau og adgangskrav Det vurderes, at uddannelsens indhold samlet set bygger videre på viden, færdigheder og kompetencer fra de studerendes adgangsgivende uddannelse. Det vurderes dog, at uddannelsens struktur i mindre grad sikrer en sammenhæng mellem adgangskravene og kandidatuddannelsen. Det skyldes, at det ene af uddannelsens to valgfag (15 ud af i alt 25 ECTS-point valgfag) er placeret på uddannelsens første semester. Valgfaget ligger umiddelbart efter et introducerende kursus men før de teknologiske specialiseringskurser (bilag 7). Se også ovenfor. Inddragelse af praksis Det vurderes dokumenteret, at uddannelsen inddrager praksis. De studerende møder relevante aftagere som gæsteforelæsere i løbet af uddannelsen, og projektarbejdet på uddannelsens andet år anvender cases og problemstillinger fra erhvervslivet (se også under kriterium 3 og 4) (ansøgningen s. 12 og 20). Internationalt studiemiljø Der vurderes redegjort for, at uddannelsens studerende har mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Uddannelsen udbydes på engelsk og henvender sig til såvel danske som udenlandske studerende (ansøgningen s. 21). Det angives, at de studerende har mulighed for at læse dele af uddannelsen i udlandet og få meritoverført kurser med relevans for uddannelsen (ansøgningen s. 21). Hvad angår universitetets procedurer for godkendelse af kurser o.l. fra udenlandske institutioner findes de i den generelle regelsamling under den generelle studieordning for alle universitetets kandidatuddannelser (selvstændigt indhentet dokumentation via en henvisning i bilag 6). Samlet vurdering af kriteriet Samlet set vurderes kriterium 6 at være opfyldt tilfredsstillende Dokumentation Dokumentationsrapporten, s. 12, og Bilag 6 (generel studieordning for DTU s kandidatuddannelser), 8 (kompetencebeskrivelse) og 9a-h (kursusbeskrivelser) Supplerende dokumentation indsendt 28. september 2009 Selvstændigt indhentet dokumentation (indhentet den 30. september 2009) den generelle regelsamling 21