Positivlisten Fortegnelse over tilsætninger til fødevarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Positivlisten 2011. Fortegnelse over tilsætninger til fødevarer"

Transkript

1 Positivlisten 2011 Fortegnelse over tilsætninger til fødevarer

2 Indholdsfortegnelse Bemærkninger til afsnit A Indplacering... 5 Fødevaretilsætningsstofgrupper... 6 Overførsel... 6 Mængdeangivelse... 8 Beregningstabel for sulfitter Beregningstabel for nitritter og nitrater Beregningstabel for aspartam-acesulfamsalt Beregningstabel for phosphater Bemærkninger til afsnit A Bemærkninger til afsnit A Bemærkninger til afsnit A Bemærkninger til afsnit B Ændringer til Positivlisten Afsnit A 1: Anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer Mælkeprodukter og lignende produkter (herunder ost) Fedtstoffer og olier Konsumis Frugter og grøntsager (herunder bær, frø, rodfrugter og svampe) Konfektureprodukter Cerealier og produkter heraf Kød og kødprodukter Fisk og fiskerivarer (herunder krebsdyr og bløddyr) Æg og ægprodukter Sukker og honning Salt og krydderier, supper, saucer og salater, proteinprodukter m.m Fødevarer til særlig ernæring og kosttilskud Drikkevarer Snacks Fødevarer, der ikke kan indplaceres i de øvrige grupper Afsnit A 2: Anvendelse af næringsstoffer Afsnit A 3: Anvendelse af tekniske hjælpestoffer Afsnit A 4: Anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer til aromaer Afsnit B: Tilsætninger efter deres formål Antioxidanter og konserveringsstoffer Farvestoffer Næringsstoffer Sødestoffer Diverse stoffer Bærestoffer (herunder opløsningsmidler) m.m Afsnit C: Indeks over fødevarer Afsnit D: Indeks over tilsætningsstoffer og næringsstoffer Afsnit E: Indeks over E-numre og DK-numre Afsnit F: Liste over fødevaretilsætningsstoffer, der må sælges til anvendelse i private husholdninger

3 Indledende bemærkninger Tilsætninger m.v. til fødevarer omfatter tekniske hjælpestoffer, ekstraktionsmidler, fødevareenzymer, næringsstoffer, mikrobielle kulturer og fødevaretilsætningsstoffer. Definitioner på disse stoffer er fastsat i bekendtgørelsen. Nærværende fortegnelse, Positivlisten, over tilsætningsstoffer til fødevarer er udfærdiget i henhold til 8, stk. 3, i lov om fødevarer (lov nr. 526 af 24. juni 2005) og 9 i tilsætningsstofbekendtgørelsen. Fødevaretilsætningsstoffer (de teknologiske tilsætningsstoffer) er fra den 20. januar 2010 omfattet af forordning 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer. Forordningen fastsætter bl.a. bestemmelser om, at der skal etableres en fællesskabsliste for fødevaretilsætningsstoffer en EU-Positivliste. Imidlertid er det i en overgangsperiode, indtil fællesskabslisten er klar, nødvendigt at regulere efter Positivlisten, når det drejer sig om anvendelsesbetingelser, samt i forordningen om fødevaretilsætningsstoffer, når det drejer sig om definitioner, kategorisering, mærkning etc. Når EU-Positivlisten er klar, vil fødevaretilsætningsstoffer udelukkende være reguleret ved tilsætningsstofforordningen.: For så vidt angår fødevaretilsætningsstoffer, oplister Positivlisten udover de fødevaretilsætningsstoffer, der må anvendes til almindelige fødevarer, ligeledes fødevaretilsætningsstoffer til andre fødevaretilsætningsstoffer, fødevaretilsætningsstoffer til aromaer og fødevaretilsætningsstoffer, som må sælges direkte til den endelige forbruger. Positivlisten fastsætter ligeledes anvendelsesbetingelser for brugen af visse tekniske hjælpestoffer samt næringsstoffer. Fødevareenzymer skal jf. 13 i bekendtgørelsen, godkendes af Fødevarestyrelsen, før de kan tages i brug. Den dokumentation, der skal indsendes i forbindelse med en ansøgning, fremgår af bekendtgørelsens bilag 2. Næringsstoffer som allerede fremgår af Positivlistens afsnit A2, skal jf. 14 i bekendtgørelsen anmeldes til Fødevarestyrelsen, før de kan tages i brug. Den dokumentation, der skal indsendes i forbindelse med en ansøgning, fremgår af Positivlistens afsnit A2. Næringsstoffer, som ikke er opført i Positivlisten, skal jf. 15 i bekendtgørelsen godkendes af Fødevarestyrelsen, før de kan tages i brug. Den dokumentation, der skal indsendes i forbindelse med en ansøgning, fremgår af Positivlistens afsnit A2. Mikrobielle kulturer, der ikke fremgår af den af Fødevarestyrelsen udarbejdede liste over anmeldte kulturer, skal jf. 17 i bekendtgørelsen anmeldes til Fødevarestyrelsen. En anmeldt kultur kan straks tages i anvendelse, såfremt kriterier i bilag 4, del I i bekendtgørelsen, er opfyldt. Anvendelsen af aromaer reguleres i henhold til aromabekendtgørelsen (bekendtgørelse af januar 2005 om aromaer m.m., der må anvendes til fødevarer). 3

4 Positivlisten er inddelt i følgende afsnit: Afsnit A 1: Anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer i de enkelte fødevarer eller grupper af fødevarer. Afsnit A 2: Afsnit A 3: Afsnit A 4: Afsnit B: Afsnit C: Afsnit D: Afsnit E: Afsnit F: Anvendelse af næringsstoffer i enkelte fødevarer eller grupper af fødevarer. Anvendelse af tekniske hjælpestoffer. Anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer til aromaer. Fødevaretilsætningsstoffer og næringsstoffer anført i grupper efter deres formål. Indeks over fødevarer med reference til placering i fødevaregrupper under afsnit A 1. Indeks over fødevaretilsætningsstoffer og næringsstoffer med reference til anvendelse i fødevaregrupper under afsnit A 1. Indeks over E-numre og DK-numre på fødevaretilsætningsstoffer og næringsstoffer. Liste over fødevaretilsætningsstoffer, der må sælges til anvendelse i private husholdninger. 4

5 Bemærkninger til afsnit A 1 Afsnit A 1 omhandler anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer, det vil sige de tilsætningsstoffer, der tilsættes med et teknologisk formål. Det drejer sig bl.a. om antioxidanter, emulgatorer, farvestoffer, konserveringsmidler, sødestoffer etc. De fødevarekategorier, der er listet i A 1 er fødevarer, der er produceret med henblik på detailsalg eller fødevarer der anvendes til erhvervsmæssig tilvirkning af andre fødevarer. Indplacering Fødevarerne er inddelt i grupper fra 1 til 15, og som hovedregel bør en fødevare kunne indplaceres i én af disse grupper. I afsnit C, indeks over fødevarer, er en lang række af forskellige fødevarer opregnet med angivelse af deres indplacering. Specielt med hensyn til gruppe 1, mælkeprodukter og lignende produkter, bør man være opmærksom på, at gruppen omfatter såvel mælkeprodukter som produkter, der ligner disse. Således indplaceres aromatiseret sojadrik i gruppe 1.1.2, drikkevarer på basis af mælkeprodukter o.l. produkter, aromatiserede og/eller syrnede, idet der ikke under gruppe 1.1, konsummælk og kærnemælk samt drikkevarer på basis af mælkeprodukter, er lavet en særlig gruppe til sådanne produkter. Under gruppe 1.4, fløde, er der derimod oprettet en gruppe 1.4.4, flødelignende produkter, og her indplaceres et produkt som piskeskum, der er lavet på basis af vegetabilsk fedt. Med hensyn til fødevarer bestemt til særlig ernæring er der oprettet 4 specielle grupper, nemlig 13.1, modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, 13.2, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn, 13.3, fødevarer bestemt til særlige medicinske formål, og 13.4, slankekostprodukter. Øvrige produkter indplaceres i de grupper, der omfatter de tilsvarende almindelige produkter. Således indplaceres lactosefri mælk i gruppe , konsummælk, og glutenfrit brød i gruppe 7.1, brød og almindeligt bagværk. Ved vurdering af, om en fødevare bør indplaceres i gruppe 7.1, brød og almindeligt bagværk, eller gruppe 7.2, finere bagværk, kan følgende retningslinje angives: Er fedtindholdet eller sukkerindholdet på mindst 10 %, indplaceres fødevaren i den sidstnævnte gruppe. Retningslinjen er dog kun vejledende. Med hensyn til udtrykket "frosne" omfatter dette - i forbindelse med fødevaretilsætningsstofanvendelse - såvel frosne som dybfrosne produkter. Udover grupperne fra 1 til 15 er der oprettet en gruppe 16, der omfatter: - Enkelte fødevarer, som det ikke har været muligt at indplacere i de øvrige grupper, f.eks. pynt og overtræk. - Enkelte typer af fødevarer, som det af praktiske grunde har været hensigtsmæssigt at nævne her, f.eks. fødevarer i tabletform og tørrede fødevarer i pulverform. Selve fødevaren indplaceres dog ikke i gruppe 16 men alene i overensstemmelse med det anførte i det følgende afsnit. Hvis fødevaren så optræder i form af en tablet eller et pulver, må man yderligere anvende de fødevaretilsætningsstoffer, der er anført under gruppe 16.4 eller Dette gælder dog ikke for 5

6 gruppe 13.1, modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, og gruppe 13.2, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn. Pulvere og koncentrater indplaceres som hovedregel i den gruppe, som den færdige fødevare tilhører. F.eks. indplaceres kageblandinger i gruppe 7.2, finere bagværk, og læskedrikkoncentrater og syrupper i gruppe , aromatiserede drikkevarer o.l. produkter. Nogle pulvere og koncentrater er dog omfattet af særlige grupper. Dette gælder f.eks. kartoffelpulver, som indplaceres i gruppe 4.3.1, tørrede frugter og grøntsager. Se afsnittet "Mængdeangivelse" med hensyn til anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer i sådanne pulvere/koncentrater. Fødevaretilsætningsstofgrupper Fødevaretilsætningsstofferne er inddelt i 4 grupper - antioxidant, konserveringsstof, - farvestof, - sødestof og - diverse. For de stoffer, der er anført under "Antioxidant, konserveringsstof", gælder, at stofferne ikke må anvendes med andre funktioner end én af disse. For de stoffer, der er anført under "Farvestof" eller "Sødestof", gælder, at det er de eneste stoffer, der må anvendes med disse funktioner. For stofferne under "Diverse" er det - medmindre dette er specielt angivet under rubrikken "Bemærkninger" - ikke anført med hvilken funktion, stofferne må anvendes. Dette vil derfor afhænge af en konkret vurdering af det enkelte stofs teknologiske funktion i den pågældende fødevare. Ascorbinsyre er ét af de fødevaretilsætningsstoffer, der kan anvendes med forskellige funktioner, f.eks. som antioxidant, melbehandlingsmiddel eller surhedsregulerende middel. Overførsel Bestemmelser om overførsel (også kaldet carry-over) er fastsat i forordning om fødevaretilsætningsstoffer, artikel 18. Ved overførsel af fødevaretilsætningsstoffer forstår man, at ét eller flere fødevaretilsætningsstoffer overføres til en fødevare på anden måde end ved direkte tilsætning. Stoffet kan have en teknologisk funktion i den fødevare, som det overføres til, men dette behøver ikke at være tilfældet. Overførsel af fødevaretilsætningsstoffer kan ske: - Ved overførsel fra en fødevareingrediens, f.eks. margarine, der indgår som bestanddel i en fødevare, og hvor der i selve ingrediensen er et teknologisk behov for anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer, f.eks. emulgatorer. - Ved overførsel fra et fødevaretilsætningsstof, hvor der til selve stoffet er et behov for anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer, enten et fødevaretilsætningsstof som en antioxidant eller et konserveringsstof eller et bærestof som et opløsningsmiddel. 6

7 - Ved anvendelse af et fødevaretilsætningsstof som teknisk hjælpestof i forbindelse med produktionen af en fødevare, hvor rester af stoffet findes i den færdige fødevare. Overførsel af fødevaretilsætningsstoffer er med en række undtagelser, tilladt i sammensatte fødevarer, hvis fødevaretilsætningsstoffet er tilladt i én af ingredienserne. Undtagelser fra overførsel fremgår af bekendtgørelsens bilag 5. Det vil sige, at en sammenblanding af én eller flere lovlige fødevarer vil resultere i, at også den sammensatte fødevare bliver lovlig. Dette gælder, uanset den sammensatte fødevare måtte være indplaceret i en gruppe af fødevarer, hvor de pågældende fødevaretilsætningsstoffer ikke er anført. Hvis en sammensat fødevare ikke kan indplaceres i én af grupperne fra 1 til 16, må den således i proportionale mængder indeholde de fødevaretilsætningsstoffer, der er tilladt i de ingredienser, som fødevaren består af, men der er ikke mulighed for at anvende yderligere fødevaretilsætningsstoffer. Følgende eksempler kan illustrere dette: - Et produkt som forloren skildpadde, der kan bestå af kødboller, fiskeboller og sauce, må indeholde de fødevaretilsætningsstoffer, som er tilladt i gruppe 8.3.2, varmebehandlede kødprodukter fremstillet af findelt kød, gruppe , kogte fisk og fiskerivarer, eller gruppe 9.5, fiskerihelkonserves, og gruppe , ikke-emulgerede saucer. - Et produkt som en pizza med fyld må indeholde de fødevaretilsætningsstoffer, som er tilladt i gruppe 7.1, brød og almindeligt bagværk, samt eventuelt i gruppe 1.6.2, modnet ost, gruppe 4.3.6, frugt- og grøntsagstilberedninger osv. - Et produkt som en tærte må indeholde de fødevaretilsætningsstoffer, som er tilladt i gruppe 7.2, finere bagværk, samt eventuelt i gruppe , marmelade, gelé og kastanjecreme, gruppe 5.1, kakao- og chokoladevarer, gruppe , spiritus, gruppe 16.2, pynt og overtræk osv. Hvis en sammensat fødevare derimod kan indplaceres i én af grupperne fra 1 til 16, må den indeholde både de fødevaretilsætningsstoffer, som er anført i den pågældende gruppe af fødevarer, og de fødevaretilsætningsstoffer, som er tilladt i de enkelte ingredienser. Følgende eksempel kan illustrere dette: - En dessert på basis af frugter må indeholde de fødevaretilsætningsstoffer, der er anført i gruppe Er der imidlertid som ingrediens anvendt en frugttilberedning, vil de stoffer, der er anført i gruppe 4.3.6, også være lovlige i produktet. Overførsel af fødevaretilsætningsstoffer er desuden tilladt i: - fødevarer, der udelukkende er bestemt til fremstilling af sammensatte fødevarer, hvis de sammensatte fødevarer opfylder bestemmelserne i afsnit A 1. Det vil sige, at man ved fremstilling af finere bagværk, gruppe 7.2, f.eks. må anvende margarine tilsat et grønt farvestof, hvis dette farvestof er tilladt i bagværket. Da farvestoffet ikke er tilladt i margarinen som sådan, må denne følgelig ikke detailforhandles. 7

8 Overførselsbestemmelserne gælder ikke for gruppe 13.1, modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, og gruppe 13.2, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn. Mængdeangivelse De mængdeangivelser, der er anført i afsnit A 1 under rubrikken Bemærkninger, er for så vidt angår farvestoffer og sødestoffer som hovedregel de mængder, der højst må være til stede i fødevarerne, når disse er klar til indtagelse og tilberedt efter en eventuel brugsanvisning. For de øvrige stoffer gælder mængdeangivelserne dog som hovedregel fødevarerne, som disse markedsføres. Maksimumværdierne for farvestoffer henviser endvidere til mængden af aktivt farvende princip i farvestoffet. Det sidstnævnte forhold gælder desuden for pulvere, koncentrater o.l., som er omfattet af særlige grupper, jf. afsnittet "Indplacering". For de øvrige produkter af denne art gælder, at det er det færdige produkt, som opstår, efter at pulveret eller koncentratet er blevet tilsat yderligere ingredienser, som skal overholde reglerne for den pågældende gruppe. Dette gælder, hvis - der ikke er oprettet en særlig gruppe til pulveret/koncentratet, - pulveret/koncentratet indeholder de fødevareingredienser og/eller fødevaretilsætningsstoffer, som karakteriserer den færdige fødevare, og - det fremgår af en medfølgende brugsanvisning, hvilket blandingsforhold forbrugeren skal anvende for at opnå den færdige fødevare. For produkter, som taber vand under tilberedningen, f.eks. frosne middagsretter, der alene skal tilberedes ved opvarmning, skal mængdeangivelserne forstås således, at det er de mængder, der højst må være til stede i fødevarerne, når disse er tilberedt efter brugsanvisningen, herunder ved nøjagtigt den temperatur, som er angivet heri. Omfatter mængdeangivelsen mere end et enkelt stof, gælder den for den samlede mængde af de anførte stoffer. Hvis der f.eks. står: - Benzoesyre og benzoater, E , i alt 200 mg/l, må mængden af stofferne - i alt 4 - anvendt enkeltvis eller sammen ikke overstige 200 mg/l. - Cyclaminsyre og cyclamater, E 952, i alt 250 mg/kg, må mængden af stofferne i alt 3 - anvendt enkeltvis eller sammen ikke overstige 250 mg/kg. 8

9 Tilsat mængde Som anført ovenfor gælder mængdeangivelsen den mængde, der må være til stede i fødevaren. De eneste undtagelser fra denne regel er - under de grupper, hvor E 249 og E 250 (nitritter) og E 251 og E 252 (nitrater) er tilladt, idet de anførte værdier, medmindre andet er angivet, gælder den tilsatte mængde, - under gruppe 14, drikkevarer, hvor den anførte værdi for E 242 (dimethyldicarbonat) gælder den tilsatte mængde, og - under de grupper, hvor E , E 343 og E (phosphorsyre og phosphater) er tilladt, idet den anførte værdi også her gælder den tilsatte mængde. Quantum satis En lang række steder er mængdeangivelsen anvendt. Denne betegnelse er en forkortelse af udtrykket quantum satis, hvorved der jf. forordningen om fødevaretilsætningsstoffer, artikel 3, stk.2, litra h), forstås, at der ikke er angivet en maksimumværdi for anvendelse af tilsætningsstoffet. Stoffet kan anvendes i henhold til god fremstillingspraksis i en mængde som ikke er højere end den, der er nødvendig for at opfylde det tilsigtede mål samtidig med, at forbrugeren ikke vildledes. Energireduceret / uden tilsat sukker Anvendelsen af sødestoffer er betinget af, at produkterne er enten energireduceret eller uden tilsat sukker. Ifølge forordningen om fødevaretilsætningsstoffer, artikel 3, stk. 2, litra f), defineres en energireduceret fødevare, som en fødevare med en energireduktion på mindst 30 % i forhold til den oprindelige fødevare eller et lignende produkt. Ifølge samme forordning, artikel 3, stk. 2, litra e), forstås ved en fødevare uden tilsat sukker, en fødevare uden tilsætning af: 1) monosaccharider eller disaccharider eller 2) fødevarer, der indeholder monosaccharider eller disaccharider, og som anvendes på grund af deres sødende egenskaber. Analysemæssige forhold Den tilladte mængde beregnes på grundlag af den homogeniserede fødevare. Der er dog enkelte undtagelser fra denne regel: - Hvis en fødevare, f.eks. blandede bolsjer eller forskelligt farvede chokoladelinser, består af enheder, som umiddelbart kan adskilles ved sortering, skal hver enkelt enhed overholde de anførte mængder. - For fødevarer, f.eks. grøntsager i eddike, som ved dræning kan skilles i en fast og en flydende del, gælder, at hver del for sig, efter at fødevaretilsætningsstoffet er fordelt, ikke må indeholde en større mængde end tilladt i den pågældende fødevare. Her er det altså nødvendigt ved fremstillingen af produktet at tage højde for, om stoffet fordeler sig "skævt" på den faste og den flydende del. 9

10 Proportionalitetsreglen Et par steder er den såkaldte proportionalitetsregel eller procentregel anvendt, nærmere betegnet - i gruppe og 2.1.2, animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier, for så vidt angår E (gallater) og E 319 (TBHQ)/E 320 (BHA)/E 321 (BHT), - i gruppe 5.3, tyggegummi, for så vidt angår E 950 (acesulfamkalium)/ E 951 (aspartam)/e 957 (thaumatin)/e 959 (neohesperidindihydrochalcon), og - i gruppe 13.1, modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, for så vidt angår E 322 (lecithiner)/e 471 (mono- og diglycerider af fedtsyrer)/e 472 c (citronsyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer)/e 473 (saccharoseestere af fedtsyrer) og E 407 (carrageenan)/e 410 (johannesbrødkernemel)/e 412 (guargummi). For anvendelsen af disse stoffer gælder, at de anførte mængder skal reduceres proportionalt, hvis mere end ét af stofferne anvendes. Står der f.eks.: - Gallater, E , TBHQ, E 319 og BHA, E 320, i alt 200 mg/kg, samt BHT, E 321, 100 mg/kg, og er den samlede mængde af E og E 320 på 100 mg/kg svarende til 50 % af den tilladte mængde, må mængden af E 321 ikke overstige de resterende 50 % - af 100 mg/kg - svarende til 50 mg/kg. - Lecithiner, E 322, 1 g/l, samt mono- og diglycerider, E 471, 4 g/l, og er mængden af E 322 på 200 mg/l svarende til 20 % af den tilladte mængde, må mængden af E 471 ikke overstige de resterende 80 % - af 4 g/l - svarende til 3,2 g/l. Mængdeberegning Mængdeangivelsen henviser som hovedregel til den/de aktive komponent(er), som er defineret i specifikationen, og som specifikationens krav til indhold er baseret på. Dette gælder f.eks.: - Farvestoffer, hvor mængdebegrænsningen henviser til mængden af aktivt farvende princip i farvepræparatet, f.eks. bixin eller norbixin i E 160 b, annattoekstrakter, eller betanin i E 162, rødbedefarve. Hvis der f.eks. er 10 % bixin i et annattoekstraktprodukt, må man bruge en mængde, der er 10 gange større end anført under rubrikken "Bemærkninger". Undtagelser fra den ovennævnte regel er: - Stoffer, der består af en blanding af forskellige kemiske forbindelser, f.eks. E 407, carrageenan. Her er mængdebegrænsningen fastlagt for stoffet som helhed, som det er defineret i specifikationen. - Syrer og salte deraf. Her er mængdebegrænsningen, hvor intet andet er anført, baseret på den samlede mængde af den ækvivalente syre. - E og E , svovldioxid og sulfitter. Her er mængdebegrænsningen - der er den samlede mængde fra alle kilder, det vil sige både naturligt forekommende og tilsatte mængder, 10

11 herunder også stammende fra en anvendelse af stofferne som tekniske hjælpestoffer - baseret på svovldioxid (SO 2 ). En mængde på højst 10 mg/kg eller 10 mg/l lades ude af betragtning. - E 232, natrium-o-phenylphenolat, hvor mængden er udtrykt som o-phenylphenol. - E 239, hexamethylentetramin, hvor mængden er udtrykt som formaldehyd. - E 249 og E 250, kaliumnitrit og natriumnitrit, hvor mængden er udtrykt som natriumnitrit. - E 251 og E 252, natriumnitrat og kaliumnitrat, hvor mængden er udtrykt som natriumnitrat (NaNO 3 ). - E , E 343 og E , phosphorsyre og phosphater. Her er mængdebegrænsningen baseret på den ækvivalente mængde phosphorpentoxid (P 2 O 5 ). - E 512, stannochlorid, hvor mængden er udtrykt som tin. - E , aluminiumsulfater, og E 541, natriumaluminiumphosphat, hvor mængden er udtrykt som aluminium. - E 535, E 536 og E 538, natrium-, kalium- og calciumferrocyanid, hvor beregningsgrundlaget er vandfri kaliumferrocyanid. - E 579, ferrogluconat, og E 585, ferrolactat, hvor mængden er udtrykt som jern. - E , inosinsyre, inosinater og ribonucleotider, hvor mængden er udtrykt som guanylsyre. - E 954, saccharin samt calcium-, kalium- og natriumsaccharin, hvor mængden er udtrykt som frit imid. - E 999, quillaiaekstrakt, hvor beregningsgrundlaget er den vandfri ekstrakt. 11

12 Beregningstabel for sulfitter Tabel for omregning af de i listen medtagne sulfitter til svovldioxid (SO 2 ) Omregningen er baseret på rene kemikalier og omfatter de krystalvandmodifikationer, der angives i specifikationerne. Nr. Navn Formel Molekyl- 1 g stof 1 g SO 2 vægt = g SO 2 = g stof E 220 Svovldioxid 64, E 221 Natriumsulfit Na 2SO 3 126,05 0,508 1,97 " Na 2SO 3, 7H 2O 252,16 0,254 3,94 E 222 Natriumhydrogensulfit NaHSO 3 104,06 0,616 1,62 E 223 Natriumdisulfit Na 2S 2O 5 190,11 0,674 1,48 E 224 Kaliumdisulfit K 2S 2O 5 222,33 0,576 1,74 E 226 Calciumsulfit CaSO 3 120,13 0,533*) 1,88*) E 227 Calciumhydrogensulfit Ca(HSO 3) 2 202,22 0,634 1,58 E 228 Kaliumhydrogensulfit **) KHSO 3 120,16 0,533 1,88 *) Beregnet vandfrit **) Findes kun som opløsning med mindst 280 g KHSO 3 /l Beregningstabel for nitritter og nitrater Beregningstabel for aspartam-acesulfamsalt Nr. Navn Formel E 950 Acesulfamkalium C 4H 4KN O 4S E 951 Aspartam C 14H 18N 2 E g stof svarer til Molekylvægt g C 4H 4KNO 4S g C 14H 18N 2O 5 g C 18H 23O 9N 3S 201,24 1,000-2,273 Aspartamacesulfamsalt O 5 C 18H 23O 9 N 3S 1 g stof svarer til Nr. Navn Formel Molekylvægt g KNO 2 g NaNO 2 g NaNO 3 g KNO 3 E 249 Kaliumnitrit KNO 2 85,10 1,000 0,811 0,999 1,188 E 250 Natriumnitrit NaNO 2 69,00 1,233 1,000 1,232 1,465 E 251 Natriumnitrat NaNO 3 84,99 1,001 0,812 1,000 1,190 E 252 Kaliumnitrat KNO 3 101,10 0,842 0,682 0,841 1, ,31-1,000 1, ,46 0,440 0,643 1,000 12

13 Beregningstabel for phosphater Tabel for omregning af de i listen medtagne phosphater til phosphorpentoxid (P 2 O 5 ) Omregningen er baseret på rene kemikalier og omfatter de krystalvandmodifikationer, der angives i specifikationerne. Nr. Navn Formel Molekylvægt 1 g stof = g P 2O 5 1 g P 2O 5 = g stof E 338 Phosphorsyre H 3PO 4 98,00 0,724 1,38 E 338 E 339 i Mononatriumphosphat NaH 2PO 4 119,98 0,592 1,69 " NaH 2PO 4, H 2O 138,00 0,514 1,94 " NaH 2PO 4, 2H 2O 156,01 0,455 2,20 E 339 ii Dinatriumphosphat Na 2HPO 4 141,96 0,500 2,00 " Na 2HPO 4, 2H 2O 177,99 0,399 2,50 " Na 2HPO 4, 7H 2O 268,06 0,265 3,78 " Na 2PHO 4,12H 2O 358,14 0,198 5,05 E 339 iii Trinatriumphosphat Na 3PO 4 163,94 0,433 2,31 " Na 3PO 4, H 2O 181,96 0,390 2,56 " Na 3PO 4, 12H 2O 380,12 0,187 5,36 E 340 i Monokaliumphosphat KH 2PO 4 136,09 0,522 1,92 E 340 ii Dikaliumphosphat K 2HPO 4 174,18 0,407 2,45 E 340 iii Trikaliumphosphat K 3PO 4 212,28 0,334*) 2,99*) E 341 i Monocalciumphosphat Ca(H 2PO 4) 2 234,05 0,606 1,65 E 341 ii Dicalciumphosphat CaHPO 4, 2H 2O 172,09 0,412 2,43 E 341 iii Tricalciumphosphat 10 CaO, 3P 2O 5, 1004,67 0,424 2,36 H 2O E 343 i Monomagnesiumphosphat Mg(H 2PO 4) 2, 4H 2O 290,34 0,489 2,05 E 343 ii Dimagnesiumphosphat MgHPO 4, nh 2O 120,28*) 0,590*) 1,69*) (n=0-3) E 450 i Dinatriumdiphosphat Na 2H 2P 2O 7 221,94 0,640 1,56 E 450 ii Trinatriumdiphosphat Na 3HP 2O 7 243,92 0,582 1,72 Na 3HP 2O 7, H 2O 261,94 0,542 1,85 E 450 iii Tetranatriumdiphosphat Na 4P 2O 7 265,90 0,534 1,87 " Na 4P 2O 7, 10H 2O 446,05 0,318 3,14 E 450 v Tetrakaliumdiphosphat K 4P 2O 7 330,34 0,430 2,33 " K 4P 2O 7, 3H 2O 384,39 0,369 2,71 E 450 vi Dicalciumdiphosphat Ca 2P 2O 7 254,10 0,559 1,79 E 450 vii Monocalciumdiphosphat CaH 2P 2O 7 216,04 0,657 1,52 E 451 i Pentanatriumtriphosphat Na 5P 3O ,86 0,579 1,73 " Na 5P 3O 10, 6H 2O 475,95 0,447 2,24 E 451 ii Pentakaliumtriphosphat K 5P 3O ,41 0,475*) 2,11*) E 452 i Natriumpolyphosphater (NaPO 3)n(n>3) 102 n 0,696 1,44 E 452 ii Kaliumpolyphosphater (KPO 3)n 118 n 0,601 1,66 E 452 iii Natriumcalciumpolyphosphater (NaPO 3)nCaO (n typisk 5) **) **) **) E 452 iv Calciumpolyphosphater (CaP 2O 6)n (n 2) 198 n 0,717 1,40 *) Beregnet vandfrit **) Vil blive indsat senere 13

14 Bemærkninger til afsnit A 2 Afsnit A 2 omhandler anvendelse af næringsstoffer i enkelte fødevarer eller grupper af fødevarer. Reglerne kan omhandle både fødevarer, der er beregnede til anvendelse ved erhvervsmæssig tilvirkning af andre fødevarer, og fødevarer, der er producerede direkte til detailsalg. De forskellige regler om næringsstoffer er inddelt i en række hovedgrupper lovpligtig tilsætning, ikke lovpligtig tilsætning og kosttilskud og findes omtalt i afsnit A 2. Reglerne er i øvrigt af forskellig art fra fødevare til fødevare, og der henvises derfor til omtalen under de enkelte regelsæt. Som basis for tilsætning af næringsstoffer til fødevarer må man anvende de kemiske forbindelser, der er anført i afsnit B under gruppen næringsstoffer. Tabel over referencestoffer for de i afsnit B medtagne vitaminer Mængden af det enkelte vitamin beregnes ud fra det i tabellen anførte referencestof. Navn Referencestof Formel Vitamin A Retinol C20H30O Thiamin (B 1) Thiaminhydrochlorid C 12H 18Cl 2N 4OS Riboflavin (B 2) Riboflavin C 17H 20N 4O 6 Vitamin B 6 Pyridoxinhydrochlorid C 8H 12ClNO 3 Vitamin B 12 Cyanocobalamin C 63H 88CoN 14O 14P Folsyre Folsyre C 19H 19N 7O 6 (Pteroylmonoglutaminsyre) Niacin Nikotinamid C 6H 6N 2O Pantothensyre D-Pantothensyre C 9H 17NO 5 Biotin D-Biotin C 10H 16N 2O 3S Vitamin C Ascorbinsyre C 6H 8O 6 Vitamin D Cholecalciferol C 27H 44O Vitamin E α-tocopherol C 29H 50O 2 Vitamin K Phylloquinon C 31H 46O 2 ß-Caroten ß-Caroten C 40H 56 14

15 Bemærkninger til afsnit A 3 I afsnit A 3 reguleres anvendelsen af dels enkelte tekniske hjælpestoffer dels de tekniske hjælpestoffer, der må anvendes ved tilvirkning af enkelte nærmere angivne fødevarer. Anvendelse i øvrigt af tekniske hjælpestoffer ved industriel fremstilling af fødevarer er tilladt, jf. 8, stk. 3 i bekendtgørelsen. Bemærkninger til afsnit A 4 I afsnit A 4 reguleres anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer til aromaer. Aromaer defineres i 3 i aromabekendtgørelsen. Overførsel af fødevaretilsætningsstoffer fra aromaer er reguleret ved forordningen om fødevaretilsætningsstoffer, artikel 18, stk

16 Bemærkninger til afsnit B Fødevaretilsætningsstofferne og næringsstofferne er i afsnit B ordnet i grupper efter formål. Stoffer, der kan anvendes med flere forskellige formål, er optaget i alle relevante grupper. I afsnit B er der for hver gruppe i skemaform givet følgende oplysninger: Nr. Det nummer, som stoffet er registreret under i EU. For stoffer, som ikke har et E-nummer er anvendt et DK-nummer. Kun E-numrene kan anvendes til mærkning. Navn Stoffets specifikke betegnelse. Specifikation for identitet og renhed - For stoffer med EU-specifikationer: Den specifikationsbetegnelse, som stoffet er registreret under i EU, efterfulgt af kodehenvisning til de direktiver, der rummer de lovmæssige krav til identitet og renhed. - For stoffer uden EU-specifikationer: Kodehenvisning til den litteraturkilde, der rummer de lovmæssige krav til identitet og renhed, efterfulgt af angivelse for den første side i monografien. - De anvendte kodebetegnelser er angivet nedenfor. Analysemetoder - For specifikationer, for hvilke der er vedtaget EU-metoder: Kodehenvisning til det direktiv, som rummer analysemetoder, der skal anvendes som referencemetoder ved kontrol af specifikationskravene. - For specifikationer, for hvilke der ikke er vedtaget EU-metoder: Kodehenvisning til den litteraturkilde, som rummer analysemetoder, der kan anvendes ved kontrol af specifikationskravene. - De anvendte kodebetegnelser er angivet nedenfor. Anvendte kodebetegnelser EU01 EU02 EU03 EU04 EU05 EU06 EU07 Kommissionens direktiv 95/45/EF af 26. juli 1995 om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler. Kommissionens direktiv 1999/75/EF af 22. juli 1999 om ændring af direktiv 95/45/EF om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler. Kommissionens direktiv 2001/50/EF af 3. juli 2001 om ændring af direktiv 95/45/EF om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler. Kommissionens direktiv 2004/47/EF af 16. april 2004 om ændring af direktiv 95/45/EF for så vidt angår blandede carotener (E 160 a (i)) og beta-caroten (E 160 a (ii)). Kommissionens direktiv 2006/33/EF af 20. marts 2006 om ændring af direktiv 95/45/EF. Kommissionens direktiv 2008/60/EF af 17. juni 2008 om specifikke renhedskriterier for sødestoffer til brug i levnedsmidler (kodificeret udgave). Kommissionens direktiv 2008/84/EF af 27. august 2008 om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (kodificeret udgave). 16

17 EU08 EU09 EU10 Kommissionens direktiv 2009/10/EF af 13. februar 2009 om ændring af direktiv 2008/84/EF om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer. Kommissionens direktiv 2010/37/EU af 17. juni 2010 om ændring af direktiv 2008/60/EF om specifikke renhedskriterier for sødestoffer. Kommissionens direktiv 2010/67/EU af 20. oktober 2010 om ændring af direktiv 2008/84/EF om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer. Nedenfor findes kodebetegnelserne for de JECFA-publikationer, der er henvist til i Positivlistens afsnit B. De enkelte JECFA-specifikationer kan også findes på internettet på følgende adresse: CX01 Guide to Specifications, FAO Food and Nutrition Paper no. 5, rev.2, Rome CX02 Compendium of Food Additives Specifications, Food and Agriculture Organization of the United Nations, Rome CX03 Compendium of Food Additives Specifications/ add. 1, FAO Food and Nutrition Paper no. 52, Rome CX04 Compendium of Food Additives Specifications/ add. 2, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/2, Rome CX05 Compendium of Food Additives Specifications/ add. 3, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/3, Rome CX06 Compendium of Food Additives Specifications/ add. 4, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/4, Rome CX07 Compendium of Food Additives Specifications/ add. 5, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/5, Rome CX08 Compendium of Food Additives Specifications/ add. 6, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/6, Rome CX09 Compendium of Food Additives Specifications/ add. 7, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/7, Rome CX10 Compendium of Food Additives Specifications/ add. 8, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/8, Rome CX11 Compendium of Food Additives Specifications/ add. 9, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/9, Rome CX12 Compendium of Food Additives Specifications/ add. 10, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/10, Rome CX13 Compendium of Food Additives Specifications/ add. 11, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/11, Rome CX14 Combined Compendium of Food Additive Specifications, FAO JECFA Monographs 1, Rome DK Specifikationer eller supplementer til specifikationer udarbejdet af Fødevaredirektoratet. FCC V Food Chemicals Codex, fifth edition, National Academy Press, Washington D.C Ph.Eur. 5 European Pharmacopoeia, fifth edition, Council of Europe, Strasbourg USP 2004 The United States Pharmacopoeia, 2004 Revision, The United States Pharmacopoeial Convention Inc., Rockville, Md JSFA The Japanese Standards for Food Additives, sixth edition, Japan Food Additives Association, Tokyo, Japan DLS Danske Lægemiddelstandarder. Lægemiddelstyrelsen 2001 og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. Gældende Danske Lægemiddelstandarder kan ses på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside 17

18 Ændringer til Positivlisten Ansøgning om godkendelse af næringsstoffer, der ikke er opført i Positivlisten Ansøgningen skal indeholde oplysninger i henhold til dokumentet SCF/CS/ADD/NUT/21 Final af 12. juli 2001 Guidance on submissions for Safety Evaluation of Sources of Nutrients or of Other Ingredients Proposed for Use in the Manufacture of Foods. Det drejer sig bl.a. om følgende oplysninger: - næringsstoffets kemiske navn og strukturformel, - specifikation og analysemetode for næringsstoffet (kun for nye stoffer), - fremstillingsprocessen for næringsstoffet (kun for nye stoffer), - redegørelse for den ernæringsmæssige relevans, herunder oplysning om i hvilken mængde stoffet ønskes anvendt og til hvilke fødevarer, - sandsynlige grænser for menneskers indtagelse af næringsstoffet ved normalt konsum (kun for nye stoffer), - toksikologiske undersøgelser og vurderinger af næringsstoffet (kun for nye stoffer) og - oversigtsresumé af ovenstående oplysninger. Generelle kriterier for anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer til fødevarer 1. fødevaretilsætningsstoffer til fødevarer kan kun godkendes, - hvis det er påvist, at der er et tilstrækkeligt stort teknisk begrundet behov herfor, og det tilstræbte mål ikke kan nås ved hjælp af andre økonomisk og teknologisk anvendelige metoder, - hvis de, så vidt det kan bedømmes på grundlag af foreliggende videnskabelige data, ikke udgør nogen sundhedsfare for forbrugeren ved de fastsatte anvendelsesniveauer, og - hvis deres brug ikke vildleder forbrugeren. 2. Anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer til fødevarer kan kun komme på tale, hvis det er påvist, at den foreslåede anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer har påviselige teknologiske, økonomiske eller andre fordele til gavn for forbrugeren. Det er med andre ord nødvendigt at fastslå tilstedeværelsen af, hvad der generelt kaldes et "behov". Anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer bør tjene et eller flere af de i nedenstående litra a) til d) omhandlede formål og er kun berettiget, hvis disse formål ikke kan opfyldes ved hjælp af andre midler, som i økonomisk henseende er praktisk gennemførlige, og som ikke udgør en sundhedsfare for forbrugeren: - At bevare fødevarens næringsværdi; en bevidst nedsættelse af en fødevares næringsværdi vil kun være berettiget, hvis fødevaren ikke udgør en væsentlig del af en normal kost, eller hvis fødevaretilsætningsstoffet er nødvendigt til produktion af fødevarer til forbrugergrupper med specielle diætetiske behov. - At tilføre nødvendige ingredienser eller bestanddele til fødevarer, der fremstilles til forbrugergrupper med specielle diætetiske behov. 18

19 - At forbedre en fødevares holdbarhed eller stabilitet eller forbedre dens organoleptiske egenskaber, forudsat at dette ikke ændrer fødevarens beskaffenhed eller kvalitet eller vildleder forbrugeren. - At fungere som hjælpemiddel ved fremstilling, forarbejdning, tilberedning, behandling, emballering, transport eller opbevaring af fødevaren, forudsat at fødevaretilsætningsstoffet ikke anvendes for at dække over virkningerne af mangelfulde råvarer eller mindre heldige (herunder uhygiejniske) fremgangsmåder eller teknikker i forbindelse med nogen af disse aktiviteter. 3. Til konstatering af et fødevaretilsætningsstofs eller heraf afledte produkters eventuelle skadelige virkninger skal dette underkastes en fyldestgørende toksikologisk undersøgelse og vurdering. Ved denne vurdering skal der endvidere bl.a. tages hensyn til stoffets kumulative, synergistiske eller forstærkende virkninger samt til den menneskelige følsomhed over for kropsfremmede stoffer. 4. Der skal løbende føres kontrol med alle fødevaretilsætningsstoffer til fødevarer, og de skal tages op til ny vurdering, når det på baggrund af ændrede anvendelsesbetingelser eller nye videnskabelige oplysninger skønnes nødvendigt. 5. Fødevaretilsætningsstoffer til fødevarer skal altid opfylde de godkendte renhedskriterier. 6. Godkendelse af fødevaretilsætningsstoffer til fødevarer skal - indeholde en angivelse af, hvilke fødevarer disse stoffer kan tilsættes og betingelserne herfor, - begrænses til det laveste niveau, der er nødvendigt for at opnå den ønskede virkning, og - tage hensyn til eventuel ADI (acceptabel daglig indtagelse) eller tilsvarende normer, der er gældende for fødevaretilsætningsstoffer, samt den sandsynlige daglige indtagelse af dette fødevaretilsætningsstof fra alle fødevarer tilsammen. Såfremt fødevaretilsætningsstoffet skal anvendes i fødevarer, der spises af særlige forbrugergrupper, bør der tages hensyn til den mulige daglige indtagelse af fødevaretilsætningsstoffet hos forbrugere i disse grupper. 19

20 Afsnit A 1: Anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer 20

Projekt 2009-20-64-00181 maj 2010

Projekt 2009-20-64-00181 maj 2010 Delprojekt 4: Kager og andet bagværk inklusive kageblandinger. Udført på Fødevareregion Øst af Udo Jensen Rapport udarbejdet af Udo Jensen Projektledelse: Birgit Christine Bønsager, FVST, 6. kontor Ib

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt

Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt Camilla Storm Slumstrup Klinisk Diætist Stud. Scient. i klinisk ernæring Hotel

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad

Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad 2 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD Hvad er et tilsætningsstof? Side 4 Hvad er overfølsomhed over for tilsætningsstoffer? Side 6 Farvestoffer Side 8 Konserveringsstoffer

Læs mere

Projekt 2010-20-793-00096 juni 2012

Projekt 2010-20-793-00096 juni 2012 Tilsætningsstoffer i her og nu varer, del II Udført på Fødevarestyrelsen, Øst af Udo Jensen Rapport udarbejdet af Udo Jensen Projektledelse: Henriette Hansen Laboratoriearbejde: Ann Sørensen Anne Plenge

Læs mere

Guide: Det er der i din mad

Guide: Det er der i din mad Guide: Det er der i din mad Ikke engang supermarkederne selv ved, hvor kødet i de mange færdigretter kommer fra. Forbrugerne har ingen mulighed for at tjekke råvarernes oprindelse. Her giver vi dig fuldt

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM

OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM Dr Rodney Gray DSM Nutritional Lipids (a Division of DSM Nutritional Products LLC) 6. juli 2012 NFU 786 OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM Kære Rodney Gray Jeg

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Projekt 2008-20-64-00810 maj 2010

Projekt 2008-20-64-00810 maj 2010 Udvalgte tilsætningsstoffer på tværs af fødevaregrupper Udført på Fødevareregion Øst af Udo Jensen Rapport udarbejdet af Udo Jensen Projektledelse: Torben Leth, Fødevareinstituttet DTU Ib Krog Larsen,

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE OG KONSERVERINGSSTOFFER Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Projekt 2008-20-64-00807 okt 2010

Projekt 2008-20-64-00807 okt 2010 Tilsætningsstoffer i her og nu varer Udført på Fødevareregion Øst af Udo Jensen Rapport udarbejdet af Udo Jensen Projektledelse: Annette Grossmann, FVST, 6. kontor Ib Krog Larsen, Fødevareregion Øst Laboratoriearbejde:

Læs mere

Vejledning. om kosttilskud

Vejledning. om kosttilskud Vejledning om kosttilskud September 2005 Opdateret 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT...3 BAGGRUND...3 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG MÅLGRUPPE...3 VEJLEDNINGENS OPBYGNING...3 ANVENDELSESOMRÅDE, 1...3 AD 1...4

Læs mere

Vejledning om Ernæringsmærket

Vejledning om Ernæringsmærket Vejledning om Ernæringsmærket INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT..s. 2 Vejledningens formål og målgruppe ANVENDELSESOMRÅDE, 1.s. 3 Afgrænsning af bekendtgørelsens regulering Forhold til anden relevant lovgivning

Læs mere

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013 Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Til alle DSK s medlemmer Januar 2015 Vurderet af Fødevarestyrelsen december

Læs mere

Natupharma A/S l Sorøvej 89-91 l 4200 Slagelse l Tel +45 58 54 41 61 l Fax +45 58 54 42 95 l www.fitnesspharma.dk. Overskud til hverdagen

Natupharma A/S l Sorøvej 89-91 l 4200 Slagelse l Tel +45 58 54 41 61 l Fax +45 58 54 42 95 l www.fitnesspharma.dk. Overskud til hverdagen Natupharma A/S l Sorøvej 89-91 l 4200 Slagelse l Tel +45 58 54 41 61 l Fax +45 58 54 42 95 l www.fitnesspharma.dk Overskud til hverdagen Fitness Pharma overskud til hverdagen Fitness Pharma er en serie

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer I medfør af 15, 16, 17, 18, 19, 40, 49, og 60 stk. 3 og stk. 4, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (fødevareloven) fastsættes: Afsnit I Bekendtgørelsens

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Go Care -- quality food for your best buddy

Go Care -- quality food for your best buddy Mums We simply love it -- quality food for your best buddy yummy QUALITY FOOD FOR YOUR BEST BUDDY GO CARE er helt enkelt lækkert og en favorit hos mange hunde og katte samt deres ejere. Alle produkter

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder KAMPAGNE - SLUTRAPPORT Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder BAGGRUND OG FORMÅL Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende markedsføring, herunder bl.a. mærkning og anprisning

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Vejledning om økologiske fødevarer m.v.

Fødevarestyrelsen. Vejledning om økologiske fødevarer m.v. Fødevarestyrelsen Vejledning om økologiske fødevarer m.v. Januar 2015 Vejledning om økologiske fødevarer m.v. Januar 2015 1. Indledning... 7 1.1 Myndigheder, der administrerer økologireglerne... 9 2. Anvendelsesområde...

Læs mere

APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk

APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk Patientinformation om mad og kosttilskud, som lindrer og helbreder Interstitiel

Læs mere

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes.

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes. EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE December 2012 VEJLEDNING TIL BRUG FOR MYNDIGHEDERS KONTROL MED OVERHOLDELSE AF EU-LOVGIVNINGEN OM: Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Produktkatalog Dansk

Produktkatalog Dansk Produktkatalog Dansk Sæt Daloon på menuen Tænk hvis det altid var en fornøjelse, og ikke en sur pligt, at lave en professionel madplan. Når du har Daloon Foodservice med i køkkenet, så er der altid masser

Læs mere

mærkningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer - retsinf... Bekendtgørelse om mærkning m.v.

mærkningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer - retsinf... Bekendtgørelse om mærkning m.v. mærkningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer - retsinf... Side 1 af 24 Til forsiden af retsinformation.dk Den fulde tekst Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) BEK

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer 19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Generel mærkning Foder J. nr.: 2014-22-60-00036 BAGGRUND OG FORMÅL EU s regler om markedsføring 1 af foder er fastlagt med henblik på at sikre forbrugerne reelle oplysninger

Læs mere

Projekt 2010-20-64-00255 oktober 2011

Projekt 2010-20-64-00255 oktober 2011 Delprojekt 5: Annattoekstrakter i diverse fødevarer Udført på Fødevareregion Øst af Udo Jensen Rapport udarbejdet af Udo Jensen Projektledelse: Saoirse Eriksen, FVST, 6. kontor Ib Krog Larsen, Fødevareregion

Læs mere

Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m.

Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m. Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m. 1.1. Indledning Den første bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket (bekendtgørelse nr.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Definitioner... 3 3. Anvendelsesområde... 5 3.1 Reglerne gælder for alle kommercielle

Læs mere

Notat. Jord & Affald J.nr. MST-7550-00066 Ref. FH/LETER Den 7. januar 2010

Notat. Jord & Affald J.nr. MST-7550-00066 Ref. FH/LETER Den 7. januar 2010 Notat Jord & Affald J.nr. MST-7550-00066 Ref. FH/LETER Den 7. januar 2010 Vejledende fortolkning af drikkevarer omfattet af 1, stk. 1, nr. 5 i bekendtgørelse nr. 634 af 28. juni 2008 om pant på og indsamling

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Materialer og genstande Nu og i fremtiden Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Indhold i præsentation - regler: hvad har vi? - regler : hvad får vi? - særligt fokus: sporbarhed egenkontrol/dokumentation

Læs mere

Politiken Test: Convenience Foods

Politiken Test: Convenience Foods Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Fagmandens. Katalog 2014. pond

Fagmandens. Katalog 2014. pond Fagmandens Katalog 2014 Foder til HAVEDAMME Det bedste til havedammen Fagmandens havedamsfodre er alle fra samme fabrik i Tyskland. De har et meget højt kvalitetsniveau og er både ISO 9001 og ISO 22000

Læs mere

de samvirkende købmænd

de samvirkende købmænd Til Fødevarestyrelsen Att.: Lise Bak Mortensen Nanna Marklund CC: Annelise Fenger Hellerup, den 14. januar 2014 KJ e-mail: kj@dsk.dk Høring vedr. Vækstplan fødevarer Bilag II vedr. danske regler Med henvisning

Læs mere

Du finder Fria i fryseren. Glutenfrit brød. fra Skandinaviens største gluten-, laktose- og mælkefrie bageri

Du finder Fria i fryseren. Glutenfrit brød. fra Skandinaviens største gluten-, laktose- og mælkefrie bageri Du finder Fria i fryseren Glutenfrit brød fra Skandinaviens største gluten-, laktose- og mælkefrie bageri Hvidt formbrød godt til at riste Vita Lækkert at spise, som det er, ud over at riste eller lave

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014

NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014 NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014 TILBUDENE ER GÆLDENDE I PERIODEN 20/1 28/2-2014 Lækre ovnbagte Bornholmske SPELT SNACKS Disse lækre snacks er velegnede både som snacks og som crackers. De er bagt

Læs mere

VEGETARMAD FOR BØRN ATELIER

VEGETARMAD FOR BØRN ATELIER VEGETARMAD FOR BØRN NICOLA GRAIMES ATELIER Først udgivet i England 2002 af: Carroll & Brown Publishers Limited 20 Lonsdale Road Queen s Park London NW6 6RD Managing Editor Becky Alexander Editor Jessica

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Grundskole. Livets kemi. Viden

Grundskole. Livets kemi. Viden Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Now! Hvalpefoder. Nyd den rigtige, naturlige smag af friske ingredienser! Din hund vil elske det helt sikkert! Analyse:

Now! Hvalpefoder. Nyd den rigtige, naturlige smag af friske ingredienser! Din hund vil elske det helt sikkert! Analyse: Now! Hvalpefoder Endelig en komplet og balanceret tilgang til at fodre dit nye familiemedlem, der ikke indeholder renderet kød, renderet olier eller korn. Rendering er en proces der omdanner animalsk affaldskød

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere