19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 45.

Transkript

1 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 45. Redegørelse for Anlægs- og renoveringsfonden (Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) (1. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Så er det punkt 45, behandling af den. Det er Redegørelse for Anlægs- og renoveringsfonden for Den vil blive forelagt af Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer. Værsågo. Kim Kielsen, Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer, Siumut. På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for I Budgetloven er det fastsat, at Landsstyret udarbejder en årlig redegørelse til Landstinget om Anlægs- og Renoveringsfondens aktivitet, herunder separat status for henholdsvis nye projekter, igangværende og afsluttede eller aflyste projekter. Jeg vil ikke her gå i detaljer, men blot fremhæve nogle af de væsentligste punkter fra redegørelsen. Landsstyret må beklageligvis konstatere, at beholdningen i Anlægs- og Renoveringsfonden i 2007 er vokset yderligere og udgør 792 mio. kr. ultimo Årsagen hertil er fortrinsvis, at der i 2007 blev tilført en rekordstor bevilling på over 1 mia. kr. Forbruget i 2007 har også været det højeste, siden fonden blev oprettet, idet der er forbrugt 857 mio. kr. I 2006, hvor forbruget også var det 1

2 hidtil højeste, var forbruget på 688 mio. kr., og der er altså sket en stigning i forbruget fra 2006 til 2007 på ikke mindre end 169 mio. kr. Selv om der som nævnt tilføres yderligere midler til fonden, må resultatet derfor betegnes som tilfredsstillende. Et af Landsstyrets indsatsområder i det forløbne år har været at få afsluttet projekter. Det kan derfor med glæde konstateres, at der er afsluttet 215 projekter og aflyst 14 projekter. Disse projekter er derfor udtaget fra Anlægs- og Renoveringsfonden. Landsstyret vil fortsat prioritere at få afsluttet projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden. I finansloven for 2007 prioriterede Landstinget ligesom i 2006 størsteparten af anlægsmidlerne til områderne forsyning, folkeskole og boligbyggeri. Det er derfor glædeligt, at det er inden for disse områder, der har været de største forbrug. For privat boligbyggeri gælder, at der overføres 182 mio. kr. til Dette viser imidlertid ikke et reelt billede af aktiviteten på området. Bevillingerne bliver nemlig ikke udbetalt løbende, som det gælder for andre anlægsopgaver, men udbetales først, når byggeriet er færdiggjort. Jeg håber, at Landstinget har fået udbytte af at læse redegørelsen og ser frem til en god debat. Med disse ord vil jeg overlade Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2007 til Landstingets velvillige behandling. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Vi går over til partiernes ordførere. Først Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Efterfølgende Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører. Siumut er glad for Landsstyrets, sædvanen tro har skrevet en gennemarbejdet redegørelse om Anlægs- og renoveringsfonden. 2

3 Det er nu for 8. gang, vi har fået forelagt sådan en redegørelse, hvor Landstinget har mulighed for at sætte de mange penge på de rigtige projekter og sikre, at pengene bruges som anbefalet og dertil også vurdere stadiet af de almindelige bygge- og renoveringsprojekter. Siumut har i årenes løb, med glæde arbejdet med i disse sager, og vi har i år også grund til at modtage redegørelsen med glæde. Set redegørelsen som helhed, må man sige, at byggeriet sidste flere år er rettet positivt op, idet vi må konstatere, at i forhold til byggeriet i 2006, kan man se at der bedre og dygtigere arbejde er brugt 169 millioner kroner. Derved er året 2007 gået ud med det bedste resultat i forhold til årene 2000 og til Disse fakta er uden tvivl bemærket af folk, der arbejder til daglig med disse ting. Siumut ønsker at Landsstyret sikrer, at der opnås lige så gode eller bedre resultater for i år, for det må være målet, at pengene skal arbejde i stedet for at blive gemt i mølposen. Det har gennem årene været landstingets mål, at man færdiggør bestemte arbejder godt og med tilhørende gode regnskaber. Siumut har med glæde bemærket, at der i de sidste år er kommet frem, at man betragter disse arbejder med forståelse og med entusiasme. Således er 215 arbejder færdiggjort med regnskaber og efter at man har indstillet 14 planlagte arbejder er der nu 229 arbejder, der skal laves under anlægs- og renoveringsfonden, således at der i starten af året var 681 planlagte arbejder, i løbet af året er reduceret til 452. Derved er der færre arbejder, der skal kontrolleres for fremtiden, og dette vil sandsynligvis resultere i bedre byggerier. Under debatten vedrørende emnet sidste år ønskede og regnede Siumut med, at man i 2007 kommer frem til bedre resultater i forhold til foregående år, og da dette faktisk blev resultatet er vi i Siumut aldeles tilfredse med udfaldet. Ved en gennemgående vurdering af planerne for 2007, har Siumut bemærket at kommunerne de sidste år er opfordret til at tage flere og flere byggerier, og det har resulteret, at kommunerne tager ansvaret for flere og flere byggearbejder. Da dette også er kommissionens hensigt ved dannelsen af de fire storkommuner, opfordres vi de kommuner, der har kræfter og økonomiske muligheder fortsætte med at tage byggearbejder. Siumut er ikke i tvivl om, at kommunerne ved tage ansvar kan 3

4 gøre arbejdet endnu bedre. Det er værd at bemærke selvbyggerier og støttede byggerier bliver flere og flere de sidste år, og det er Siumut tilfreds med. For Siumut vurderer, at det er en god udvikling at flere og flere tager ansvar og bygger deres egne boliger, og opfordrer Landsstyret i ikke at forhale men at fortsætte med dette arbejde. Vi har bemærket, at byggerier der stammer fra anlægs- og renoveringsfonden i de første år af dens eksistens, var noget nyt og arbejdet derved kunne være forkrampet, med det resultat, at byggerier blev skudt tilbage og ikke gøres færdigt efter planerne. Dette problem er blevet løst bedre og bedre det kan også resultat af, at embedsfolket har vænet sig til at arbejde med fonden.. Til sidst gør Siumut opmærksom på, at vi støtter Landsstyrets bestræbelser på at arbejde for at færdiggøre planerne fra 2008, og ønsker for direktoraterne i at have medvind i deres arbejde. Det var så ordene fra Siumut til en stor og velgennemført redegørelse. Derved tager vi redegørelsen til efterretning. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Tak, den næste Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit, efterfølgende Marie Fleischer, Demokraterne. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit s ordfører. Inuit Ataqatigiit har følgende kommentarer til redegørelsen. Anlægs og Renoveringsfonden har haft millioner til rådighed, heraf er der kun blevet brugt 857 millioner, altså ca. det halve. Allerede nu kan man se, at der er ved at blive skubbet mange flere millioner længere ud i fremtiden. Det nævnes at direktoratet (nu Departementet) for miljø og natur har haft et forbrug på kun 4%. Inuit Ataqatigiit mener derfor, at det er på tide, at vi får lagt nogle meget mere realistiske projekter 4

5 og budgetter for anlægs og renoveringsområdet. Inuit Ataqatigiit mener også, at det ikke kan være i orden, at der eksisterer over 200 millioner, som er beslaglagt eller overføres til senere år, af de mest velhavende i landet, til tilskud til privat boligbyggeri. Samtidig er der et kæmpe stort efterslæb på de almennyttige boliger. Værst står det til i Nuuk, hvor ventelisten er langt over 20 år. Man har besluttet at fjerne 51 millioner til et elværk i Paamiut og der er tale om måske et søkabel, måske også et diesel elværk. Man har fundet ud af, at der ikke er nok vand til vandkraftværk lige i nærheden, men der mangler en nøjere beskrivelse af, hvad indbyggerne i Paamiut kan forvente i den nærmeste fremtid. Vi skal ikke have en masse lappeløsninger i sidste øjeblik. Vi har allerede i flere år været klar over, at der er et stort problem på vej i Paamiuts elforsyning. Der er meget stort efterslæb på vedligeholdelsesområdet, hvis vi bare ville sætte flere midler af til vedligeholdelse så kunne man spare rigtig mange renoveringsmidler. De nye storkommuner har i mange år ønsket, at overtage hele anlægsområdet, men der er ikke nogen fastlagt politik på, hvad storkommunerne skal overtage. Det er ikke unormalt at bygninger som bliver vedligeholdte kan holde op til 100 år uden problemer og stadig være i god stand. Vi må dermed også konstatere, at mangelen på håndværkere ikke er blevet mindre de senere år. Vi må også forvente efterspørgslen på håndværkere bliver endnu større i fremtiden med mangel på boliger, ALCOA og mineprojekter. Inuit Ataqatigiit må derfor stille følgende spørgsmål til Landsstyret: 1. Hvad kan indbyggerne i Paamiut forvente på elforsyningsområdet i den nærmeste fremtid? 2. Er landstyret indstillet på at lave realistiske anlægs og renoverings budgetter og ikke nøjes med ønsketænkning? 5

6 3. Er landsstyret indstillet på at bruge flere midler på vedligeholdelse end tilfældet er i dag? 4. Er Landsstyret villige til, at bruge flere midler til almennyttigt boligbyggeri? 5. Hvad er landsstyrets intentioner på anlægs og renoveringsområdet overfor de nye storkommuner? 6. Hvad har landsstyret tænkt sig at gøre ved den konstante mangel på håndværkere? Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Så er det Marie Fleischer, Demokraterne efterfølgende Godmand Rasmussen, Atassut. Marie Fleischer, Demokraterne. Redegørelse om anlægs og renoveringsfonden for Det er for Demokraterne glædeligt, at Landsstyret ved investering fremover har fokus på skolebyggeri, boliger og forsyning af el, vand og varme, for at opretholde væksten i bygge- og anlægssektoren ligeledes vedkender Demokraterne, at der er behov for store investeringer indenfor boliger, havne, lufthavne og vandkraftværker. I og med, at alle midlerne i fonden er øremærket, er det for Demokraterne glædeligt, at der i år 2007 er brugt rekord mange midler fra fonden da Demokraterne er af den holdning at pengene skal ud og arbejde. Vi har dog i de kommende år store udfordringer med hensyn til arbejdskraft hvorfor vi fra Demokraterne gerne så lempeligere regler for tilkaldt arbejdskraft, for om vi vil det eller ej vi kan ikke selv udfylde det behov der allerede er og som vil forstærkes i fremtiden. I så fald det ikke bliver lempeligere at få tilkaldt arbejdskraft kan vi fra Demokraterne frygte, at det i fremtiden bliver endnu dyrere byggepriser ligesom at anlægsfonden igen vil hobe penge op. Demokraterne har bemærket, at der ikke er udarbejdet sektorplaner for miljøområdet. Vi er bekendte med, at Landsstyret er i færd med at udarbejde en Affaldshandlingsplan. Vi ser frem til, at denne kan danne grundlag for prioritering af fremtidige investeringer indenfor miljøområdet. Vi venter med spænding til efteråret, hvor Landsstyret forventer at fremlægger Affaldshandlingsplanen for Landstinget. 6

7 Landsstyret skriver i redegørelsen, at boligbyggeriet er i rivende udvikling, hvilket blandt andet skyldes 10/40/50 ordningen. Fra Demokraterne hylder vi den enkeltes frihed til at kunne opføre sin egen bolig, hvorfor vi fra Demokraterne, selvom det decideret ikke har noget med Landsstyret at gøre, gerne vil opfordre enkelte vækstbyer til at satse mere på at byggemodne, hvorved de lokale kan få bygget egne 10/40/50 boliger. Hvis ikke man snarest sætter et fokus på problematikken angående ledige byggefelter, går udviklingen de enkelte byer forbi, hvor folk ser sig nødsaget til at flytte til andre vækstbyer hvor der er bedre levevilkår. Demokraterne vil endnu engang tale for, at man i Landstinget får vedtaget en anlægslov, således at midler til diverse byggerier afsættes et år tidligere end tilfældet er i dag. Det er vores holdning, at dette vil medfører lavere byggepriser og at det vil give lavere byggepriser og dermed mere byggeri for de samme penge. Landsstyret oplyser bl.a., at et nyt reglement vedrørende byggemodning bliver sendt ud til høring i løbet af 2009, hvor det forventes at komme på efterårssamlingen Vi ser fra Demokraterne frem til behandlingen af denne. Med disse ord tager vi fra Demokraterne Landsstyrets redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2007 til efterretning. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Her er det Godmand Rasmussen, Atassut efterfølgede er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiat. Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. LABU Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Tekst fra bånd 2 mangler Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. 7

8 Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti med henvisning til vores bemærkninger om den pågældende fond kommentere redegørelse for anlæg- og renoveringsfonden, således: Det er en kendsgerning, at behovet for en langt bedre økonomisk styring i samfundet. Dog har den pågældende fond i slutningen af 2007 oplagring på 792 mio. kr. Penge der ellers kan gøre godt i samfundet, hvis de blot udnyttes. Hvilket Landsstyret ikke har haft større tanke omkring, for penge oplagret i fonden siden dens oprettelse i 2000, er blevet flere for hvert år. Der er ingen tvivl, at de oplagret penge når op til 1 mia. kr. om to år, hvis denne fremgangsmåde blot anvendes og de ikke udnyttes i samfundet? Selvom vi er vidende om Landsstyrets manglende evner omkring planlægning med henblik på den fremtiden i længere sigt, vil Kattusseqatigiit Parti atter hermed forsøge at opfordre Landsstyret: At seriøst planlægge udnyttelse af fonden til mere gavn for samfundet. Kattusseqatigiit Parti er vidende om, at alle pengene oplagret i fonden er øremærket til forskellige sager, dog kan man ikke lade som om man overser, når oplagret penge bliver flere og flere, at man simpelthen ikke kan følge op på sagerne, hvorfor de ubenyttede penge bliver flere og flere. Det er for et første en kendsgerning, at uddannet arbejdskraft indenfor byggeri er en mangelvare, ligeledes utilstrækkelig planlæggelse i uddannelsen heri, hvilket også er kommet agterud. En nytænkning er derfor nødvendigt: Hvorledes fondens mange midler bedre kan benyttes til og for samfundet. Mulighederne for fornyelse i lovgivningen kan forestilles entrepriser og renoveringer kan 8

9 revurderes, om det kan betale sig at renovere eller om nybyggelse mon ikke er bedre? Vi mener ligeledes der er behov for vurdering indenfor byggeriet, om man ikke burde prioritere at færdiggøre igangsatte opgaver, når nu forsinkelserne er så alvorlige? Idet der kan sættes spørgsmålstegn ved nødvendigheden i at investere i fonden med samme mængde penge for hvert år, når nu fonden ikke kan følge trit med opgaverne, som vi har sagt fra starten: Der er et stort økonomisk behov i andre anliggender i samfundet. Vi opfordrer derfor hermed udnyttelse af fondens oplagret midler, dog ikke til forværring og tilbagegang for byggearbejderne. Hvis man blot ejer og ikke udnytter er der ingen gavn, som det siges. Dette skal ikke forstås således at man ikke skal skynde sig og bruge al sin eje, man er selvfølgeligt nødt til at have noget sikkerhed oplagret. Det vi blot mener er, at fremmelse af fonden bør planlægges på bedst vis, idet fonden der kun bliver tykkere. Med disse bemærkninger opfordrer Kattusseqatigiit Parti til bedre planlæggelse og udnyttelse af fonden til mere gavn samfundet. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Her skal jeg udtale at den bliver sendt til udvalgs behandling det plejer man ikke med redegørelsen men det er det enkelte udvalgsmedlemmer der kan anmode om at der bliver redegøret for det udvalget. Og nu er det Landsstyret medlem for Infratruktor, miljø og Råstoffer med en besvarelse. Kim Kielsen, Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer, Siumut. 9

10 Fra Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiat med hensyn til redegørelse om anlægs og renoveringsfonden for 2007 og deres bemærkninger siger jeg tak. Flertallet af partierne tager redegørelsen til efterretning, jeg har lagt mærke til særskilt at Inuit Ataqatigiit s ordfører har stillet flere spørgsmål, og jeg skal prøve på og for svaret nogle af disse. Her blev der spurgt om såfølgelig med hensyn til energiforsyning om hvilken planer man har om Paamiut i det nærmeste år. Det er at det vil først for en elværk med der bruger med solar og man snakker om søkabler og man har ikke forhastet tanken men sagen foregår og men hensyn til vandkraftanlæg så pågår sagen stadigvæk men da der er behov her og nu, så skal man anlægges solarbaseret elværk og denne sag forgår allerede fra efteråret. Og her med hensyn til udmeldning om ønsketænkning med hensyn til Landsstyres formand om anlæg her skal jeg sige at det er Landstinget i det forskellige anlægsopgaver der har afgivet dem fordi Landstinget vil ikke opgive med som ønsketænkning det vil have tænkt nøje over det og...udarbejdet nøjet og her har Landsstyret selv komme med noget som det selv, men her er der ikke tale om ønsketænkning. Og her med hensyn til vedligeholdelse og renovering så har du spurgt om vi bruger flere midler i fremtiden, der kan jeg sige at den kan besvares... med hensyn til boliger og som Kattusseqatigiit Partiat Anthon Frederiksen udfører er enig i det kan vist nok ikke betale sig at forsætte renovering. Det måske mere oplagt at have noget nye byggeri såfølgelig kan man også for vurderet andre opgaver med hensyn til dem der skal finanseres. Og med hensyn til andre boliger om du tænker på det er mindre bevilge her, hvor det offentlige skal stadigvæk bygge boliger her kan jeg sige at når det offentlige skal bygge en bolig så dem... lave noget privat egen så vil det bygge tre, hvilken af dem vil så være bedre såfølge dem der har deres eget ønske dem må vi støtte men vi må også huske at vi skal ha offentlige boliger i det offentlige og det kan man ikke komme uden om. 10

11 Og så er det du kom ind på den konstante mangel på håndværker og tømre og lignende. Om hvordan Landsstyret kan få det løst og hvilke overvejelser Landsstyret har i den henseende. Her kan jeg udtale at på nuværende tidspunkt her i Grønland med hensyn til anlægsområdet, så er der omkring der arbejder med sådan noget. I fremtiden hvis Alcoa bliver til realitet og andre mineindustrier bliver til realitet, så vil der blive et meget større behov, og det kan man ikke komme udenom. Så er det uddannelse, det er også derfor at landsstyrekoalitionen på baggrund af Landstingets udmelding har udbygget uddannelsesindsatsen, og man har også afsat midler til en uddannelsesindsat, og udover det, så er det anlægs-, og byggeområdet der er ved at oprette et mindes råstofskole, det vil sige, at man stopper her, og vi prøver at følge med i udbygningen, således at størstedelen af grønlænderne kan komme i arbejde i råstofsektoren lignende. Ja disse spørgsmål, hvis de ikke er tilfreds med besvarelserne, så kan jeg komme med nogen tilføjelser skriftligt. Og her det som for eksempel Kattusseqatigiit Partiiats ordfører Anthon Frederiksen kom med udmelding, at landsstyrekoalitionen at han ønsker meget overfor landsstyrekoalitionen, at der skal være planlægning. Det kan jeg sige, at det er ud fra Landstingets forskellige udmeldinger, dem prøver vi på at få realiseret. Så er det selvfølgelig også landsstyrekoalitionens målsætninger som vi også skal henholde os til. Planlægning, hvis den ikke har været gennemført så ville anlæg på nuværende tidspunkt være stillet i bero eller gået i står. Med hensyn til byggeri af vandkraftanlæg, det ville blot være visioner og boligbyggeri og forskellige boligbyggerier med hensyn til egen boligforsyning og andelsboliger og lignende, det ville blot være visioner. Det vil sige at med hensyn til fremtiden, så har vi også nogen visioner. Og vi gennemføre, at man også planlægger til disse i henhold til Landstingets udmeldinger. Med hensyn til anlægsfonden, og så er det planer på nuværende tidspunkt, så er det 452 projekter man har planlagt. Det vil sige, at der er tale om en masse projekter, og det er så mange af dem, som Landstinget selv har foreslået skal bygges. 11

12 Selvfølgelig ville disse så vidt muligt færdiggøres gradvist og i takt. Og nu i år i forhold til tidligere, så er der flere der er blevet færdiggjort, det vil sige, at der er ca. 100 flere der er blevet færdigbygget. Og nu i år, så er det omkring som allerede er færdigbyggede. Det vil sige, at sagerne fortsætter løbende når de er færdige og bliver udskiftet med nye. Og her kom du lidt ind på Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit at kun 4 % har været brugt på miljø og naturdepartementet og i henhold til 4%. Men i forhold til midlerne, så er det masser af penge. Men det er et enkelt med hensyn til affaldshåndteringssiden, og det er den vi ville få tilpasset her og løst. Og her som jeg indledningsvis har sagt med hensyn til elværket i Paamiut, så pågår planlægningen. Og i 2010, så regner vi med at den ville komme i drift. Og på nuværende tidspunkt, så er det ligesom de containere som Nukissiorfiit bruger til elværker i flere byer, de er blevet placeres hos flere byer. Og med disse bemærkninger siger jeg endnu engang tak til partiernes ordførere. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Så er det Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse. Men jeg vil udtale at med hensyn til alment boliger, dem har alle jo ikke råd til at boligforsyne sig selv, og så må vi vurdere det, at den må udbygges som for eksempel i Nuuk, så venter man minimum 20 år for at få tildelt bolig med hensyn til dem der ikke kan boligforne sig selv. Og jeg vil også gerne udtale, at Godmand Rasmussen og Marie Fleischer, at den kan blive behandlet i udvalget, det har vi ikke noget umiddelbart uenighed, men som formanden selv, det er op til formanden selv at beslutte. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. 12

13 Så er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Ja den seneste og korrekt, det er udvalget selv der kan stille sagen til behandling i udvalget. Det bliver der ikke taget beslutning om her i salen. I vores ordførerindlæg og ved afslutningen så har vi sagt, at den eventuelt kan blive behandlet i relevant udvalg og vores støtte har blot udgangspunkt i, at de ene parti i landsstyrekoalitionen i deres ordførerindlæg med hensyn til denne sag har ønsket, at hvis de bliver sendt til udvalgsbehandling, så sagde de, at det også er hensigtsmæssigt. Selvfølgelig ved vi at redegørelser og rapporter ikke bliver andenbehandlet og heller ikke udvalgsbehandlet. Vi skal nok alle sammen se om denne hvordan fonden bliver forvaltet, den må revurderes og næsten samtlige partiers ordførere ønsker dette. Og det kan man fornemme. Fordi vi er vidende om med hensyn til de forskellige projekter og opgaver, så bliver de jo så planlagt og redegjort for, men det er i løbet af de 7 år, hvor fonden har været i drift at der sker en revurdering som man synes, er nødvendig især med hensyn til beslutninger og love vedrørende fonden. At hvilket som helst, hvis den bliver gjort færre, så er det til stadighed en vurdering, der skal ske. Det kan vist nok ikke komme udenom, og det ved vi vist nok alle sammen. Med hensyn til 452 projekter der i fonden, så blev det nævnt i redegørelsen. Ja selvfølgelig er det nødvendigt, og vi regner heller ikke med, at alle sager man ikke har nogen planlægning om, men det er et fælles med hensyn til hele fonden, om hvordan den eventuelt kan bliver omstruktureret eller reorganiseret. Vi fra Kattusseqatigiit Partiiat her over har tidligere nævnt, især med hensyn til at nu hvor midlerne er kommet op på ½ milliard. Dengang så sagde vi fra Kattusseqatigiit Partiiat om det er korrekt, om man kan have så mange midler i fonden uden indflydelse til samfundet. Og det at man lægger dem i fonden, og uden at gøre gavn i befolkningen, det er betænkeligt. Og i og med at man havde en bedre planlægning og hvis pengene kan arbejde i samfundet med eventuelt anderledes ordning, så kan man forestille sig, at i forbindelse med udarbejdelsen af 13

14 finansloven og med hensyn til anlæg, så kan vi måske eventuelt forestille os, at vi i 2009 i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget, at der kan laves en ny ordning uden forsinkelse på anlægsområdet. Så kort kan det ellers siges. I det med hensyn til anlæg, så ved alle og det har vi også nævnt i vores ordførerindlæg, at vi har nogen svage sider her i Grønland med hensyn til byggeri beklageligvis i stort omfang. Og især ud fra det der blev nævnt, at man på boligbyggeri, så har man meget stor mangel på tømrer. Det er er faguddannede og generelle rørlæggere og elektrikere som man har behov for i anlægsbyggeriet, det har man meget stort mangel på. Og på nuværende tidspunkt når man ser på de forskellige projekter især med hensyn til den kommende meget stort aluminiumssmelter og hvis den bliver realiseret, så kan vi forestille at vi fra 2010, det vil sige om 2 år så ville der blive gennemført meget stort anlægsbyggeri i Maniitsoqområdet. Og her er der behov for byggeriet, at man også har behov for uddannede personer. Lad os forestille os sådan noget det sker, så vil man endnu mere med hensyn til der er ansat på anlægsområdet i dag, at nogle af dem ville tage imod til at arbejde i Alcoa og flytter dertil. Og dermed hensyn til den almindelige anlægsbyggeri, så kan der ske en forsinkelse og tilbagegang, og det er for at være forberedt til disse, at vi efterlyser bedre planlægning fra Kattusseqatigiit Partiiat og har visioner om dem. Fordi vi må have nogen visioner, vi må have en vurdering med hensyn til det, der skal ske i fremtiden. Vi kan eventuelt forestille os, hvordan det kan være. Og Alcoa er jo ikke den eneste på råstofområdet, så bliver der jo gennemført en hel masse undersøgelser og de pågår. Og med hensyn til de kommende medarbejdere der og de uddannede, så vil man mangle en hel del der også. Og derfor da alle disse jo hænger sammen og at hvis hjulet skal snurre rundt ordentlig, så er det meget nødvendigt med en koordinering og god planlægning. Og ikke mindst med hensyn til at 14

15 midlerne der er ophobet i fonden, selvfølgelig kan man ikke benævne dem som sådan. Men vi ved at der plejer flere og flere og der kommer flere og flere midler fra år til år. Og i 2007 var den kommet op på 800 millioner kroner. For 2 år siden så gav Landsstyret tilsagn om, at man ville gøre noget for at midlerne ikke ville blive ophobet i fonden. Men her kan vi sige, at man ikke har gjort noget ved den. Man kan eventuelt have gjort nogen initiativer, men det har bare ikke haft nogen effekt. Og her bliver der bare flere og flere, heldigvis. Det er jo ikke færre og færre. Men det er nødvendigt, at man lader pengene arbejde. Derfor også ud fra behovet, så kan man måske sige den af alle, når man tænker nøje over dem, for hvis ikke det er, så ville der være nogen blinde blandt os, og som har mangel på syn med hensyn til at efterlyse en bedst mulig god løsning, og det at kunne have en god vurdering og det at tænke sammen iblandt det er meget nødvendigt. I det tidligere år så har vi haft diskussioner omkring børn, om hvor mange midler man mangler, mens man på den anden side, så er der masser af midler i den store kasse, som blot bliver flere og flere. Og det må hænge sammen alle disse, hvis pengene skal være til gavn for samfundet og udnyttes bedre. Vi håber på at vi i Kattusseqatigiit Partiiat kan deltage i en god ordning eller løsning. Det er derfor vi har foreslået, at man må vurdere hvordan man eventuelt kan kunne gøre det. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og nu er det Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Og derefter Godmand Rasmussen, Atassut. Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Tak. Med hensyn til en bedre projektering, planlægning. Som bliver gentaget flere gange fra Kattusseqatigiit Partiaats Anthon Frederiksen og hvis man kan tænke sig om, og så er der også andre bemærkninger derfra. 15

16 Det er ligesom om vi er ved at vende os til, at Kattusseqatigiit Partiiat utilsigtet og divergerende udtalelser. Og det der bliver sagt her i denne sammenhæng må vi reagere på. Altså det der sker og realiteternes sammenhæng skal kunne fremhæves engang imellem, det ville være godt. Og der blev også sagt, at der er en beholdning uden yderligere virkning for samfundet. Vi landstingsmedlemmer ved jo alle sammen hvem der er den bevilgende myndighed, der afsætter midler til anlægs-, og renoveringsopgaverne, hvornår bevillingerne skal bruges, og hvor store bevillingerne skal være. Det er os Landstinget, der beslutter dette. Det er jer selv, der bestemmer, om vi skal nedsætte bevillingen til anlægs-, og renoveringsopgaverne eller om de skal stige. Med hensyn til anlægs-, og renoveringsfonden blev etableret, at tiden har aldrig været så god som i dag. Det er først nu om dage, at man bruger så mange midler. Ja pengene bliver ikke sat i bero, men de tværtimod bruges de til gavn for samfundet, som så medfører yderligere arbejde til dygtige virksomheder og deres dygtige medarbejdere. Det er realiteterne. Det skal vi ikke se bort fra. Ja der er jo gået nogle år, hvor ligesom effektiviteten har ikke været så god, nu er det ved at lykkedes. Noget andet er, at der er pludselige stigninger i bevillingerne fra Landsstyret at de så ikke bliver udnyttet fuldt ud. Men det er forkert at sige, at pengene ligesom ikke bliver brugt til ingen verdens nytte for samfundet. Nej, de bruges. En anden realitet er, at man for nogle år siden så blev der sparet 95 millioner fra trafiktilskuddet. Det er blevet overført til uddannelsesområdet, det bliver samlet og overført til uddannelsesområdet for at kunne gøre noget ved manglende faglært arbejdskraft indenfor bygge-, og anlægssektoren først efter at have fundet frem til penge. Det er en planlægning, det er realiteter. Derfor er det glædeligt, at der er flere og flere faglærte grønlandske medarbejdere indenfor denne branche. Og så er der byggeriet der ligesom kan optrappes, og så er der så en anden uddannelsesinstitution i Sisimiut, der etableret for nogen tid siden. Det er altså projekter som ville få en positiv virkning for det grønlandske samfund. Hvis man ligesom tænker sig lidt mere om, og andre bemærkninger som har til hensigt, at man kommer i tvivl og midlerne og så i stedet ser på Grønlands positiv udvikling, så kan man måske gøre det på den måde, hvor vi ikke kan gøre tingene 16

17 bedre. Derfor har man måske også lagt mærke i forbindelse med redegørelsen om anlægs-, og renoveringsfonden, at der sker hele tiden forbedringer. Der bliver meddelt hvilke forbedringer, der kan ske. Og så er det så målsætningerne fra forrige år, hvilke resultater man har opnået i henhold til disse. De skal også kunne ske. Jeg synes at fonden er sat på skinner, og så synes jeg også, at det er en dokumentation for at man har brugt så mange midler sidste år nogensinde. Der er så mange også særlige projekter som er blevet effektueret med tilhørende regnskaber, det er altså dokumentation for at fonden er velkørende og at det bliver brugt efter hensigten. Det er også rigtigt, at i en af storbyerne er der boligmangel, med henvisning til en ventetid på 20 år til at få en bolig, så må vi også lige have i baghovedet, hvad der er lige er sket. I 2002 var der 10 eller boliger i Qinngorput, nu er der 800 boliger i Qinngorput ved Nuuk. Det er kun nogle års aktiviteter, der har medført denne forøgelse. Det er så det man henholder sig til de faktiske forhold og problemer og så laver en realistisk planlægning og så finde midlerne og så gøre aktivere selve befolkningen, det er altså herigennem man har opnået disse resultater. Ja, det er således at denne omtanke er blevet udnyttet positivt. Altså lave en planlægning, det er også blevet udnyttet. Derfor er vi fra Siumuts side med hensyn til Landsstyrets redegørelse eller status for anlægs-, og renoveringsfonden og deres redegørelse og deres medarbejdere, deres visioner for fremtiden, det støtter vi, fordi vi kan se, at der er sket en realistisk resultatorienteret planlægning fra Landsstyrets side. Det er vi lige endnu engang være taknemmelige for. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det Godmand Rasmussen fra Atassut og efterfølgende landsstyremedlemmet fra infrastruktur, miljø og råstoffer. Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører Ja tak. Det er til Landsstyrets kommentarer og tak til vores ordførerindlæg, dem vil jeg sige tak for. 17

18 Det er først med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører Esmar Bergstrøms ordførerindlæg og det han sagde, dem vil jeg lige modsige. At de mindre bevillige, at da han sagde, at der mangel på boliger. Det er ikke nogen der er placeret som sådan i lovgivningen. Man har ikke adskilte mindre og bedre bevilgede med hensyn til boligforsyning. Her tager man ikke afsæt i midlerne. Hvilket som helst person har en sådan ret til. Men det er måske på andelsboligbyggeriområdet, at han kom til at sige forkert. Det er måske det han ville kommentere. Den der ikke har råd til at have nogen andelsboliger, de bliver ikke skubbet tilbage, men i henhold til gammelkendte, så skal de have en sådan placering med hensyn til boligforsyning. Det man snakker lidt om, det er punkt 45. og det er redegørelse om anlægs-, og renoveringsfonden som vi snakker om. Derfor finder jeg det ikke mærkeligt at partierne med hensyn til det der blev fremlagt, at udtale sig, at de eventuelt kan blive forbedret. Det er jeg meget enig i, fordi vi er også vidende om, at vi plejer at høre, at der er så stor boligmangel nogen steder, at man sover på hvilke som helst steder. Men med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiats ordfører, han vil jeg sige, at han har ret i, at han sagde at i forhold til tidligere år, og at Landstinget krav om at man skal få formindsket midlerne der ophobet i anlægsfonden. Derfor sagde han, og udmeldingen, at det eventuelt er blevet flere, det kan man ikke modsige, fordi det er korrekt. I dag kan vi blot tage et eksempel med hensyn til anlægsbyggeriet, så er de 800 millioner kroner uforbrugte midler. Det er masser af penge der er tale om. Og med hensyn til boligmangel andre steder her i Grønland, der burde vi have været dygtigere. Selvfølgelig er der blevet bygget flere boliger eller anlæg, og det kan man være glad for. Men vi burde have været mere dygtigere dertil. Fordi der er alt for mange uforbrugte midler. Det er ellers noget som vi kan bruge blandt befolkningen. Dertil kan vi ellers sige, at det blot står i stampe med hensyn til noget som skal få bygget i samfundet. Det kan vi ikke sige, ja vi bygger en ny bolig der bygget i Tuapannguit og hvor der er så god bygning, og hvor man bygger 1 etage er ved at være 18

19 færdig i hver uge, og i forbindelse med udviklingen på anlægsområdet og den udmelding der er blevet sagt her, det er glædeligt. Men med hensyn til, at der bliver bygget der og at der så sker så langsommeligt, det har vi altid for lang tid siden kritiseret fra Landstingets side. Og jeg håber at Landsstyret har sagt forkert i sit ordførerindlæg, at det måske er billigere at have nybyggeri, fordi han sagde, at det bedre kan betale sig at have nybyggere i forhold til renovering. Det er med hensyn til det som Atassuts ordførerindlæg, den ville jeg lige gentage igen. At vi ikke blot tager denne redegørelse, men at den bliver henvist til landstingets boligudvalg til nærmere analyse og vurdering. Dermed kan der dannes et billede af, hvorvidt der arbejdes efter Landstingets prioriteringer, og ikke mindst dette ville give mulighed at man forinden en eventuel udlægning til kommunerne også kulegraver status på anlæg-, og renoveringsfonden. Det er derfor som formanden i dette udvalg, så er jeg glad for at man fra formandskabet gav os denne mulighed, således at vi kan gennemgå seminaret, og fordi der er tale om uforbrugte midler, så store midler. Det kan vi måske ikke udelukke, men man kan eventuelt finde et nyt skridt i forbindelse med samråd og i og med i fronneren i input, derfor kan man eventuelt komme uden om denne hindring som man har haft i flere år og finde noget et eller andet. Og det vil jeg gerne have udnyttet og det er heldigvis at Inuit Ataqatigiit og Demokraterne støtter vores udmelding. I forbindelse med politisk udvikling med hensyn til af anlægs og byggeri området, det giver et skridt i forhold til tidligere, så bliver der bygget flere projekter, men det er ikke nok stadig ved at nået. Vores behov er så stort i Grønland også når der er så stor uforbrugte midler så kan det ikke være sundt. Vi burde være mere dygtigere på det område. Der er et problem her i Grønland f.eks. skolerne som vi også har nævnt i Atassuts overfor anlæg, hvor man i forbindelse med udlicitering og på baggrund af at det er alt dyrt så er det Niaqornaarsuk og Atammik, Kangersuatsiaq og Aappilattoq vi har nogen forandringer der. Derfor at når der så ikke klart problem her i Grønland, så kan man eventuelt ved et godt samarbejde igangsætte en grønt planlagt nogen og det vi kan opnå. Så kan man måske finde noget der er mere 19

20 tilfredsstillende løsning for samfundet, og måske først kan opnå dette, hvis denne skal behandles i yderligere i udvalg. Så vil jeg være, være meget glad for også fordi vi har meget dygtige personer blandt os, så kan de at med på en anden måde, kan finde nogen nye tanker der kan give os lyst til, at tage et yderligere skridt og dette samråd eller seminar vil ikke forsinke arbejdet. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, siumut Så er det Landstyremedlem for infrastruktur og råstof og miljø, derefter Landstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked og erhvervsuddannelser. Kim Kielsen Landstyremedlem, Siumut Tak.Kattusseqatigiit Partiiat, eftersom når jeg har fået besvarelse fra Siumuts ordfører Jørgen Wæver Johansen og her vil jeg blot sige, at Landsstyret er ikke blinde. Med hensyn til det forskellige oprør, er de opmærksom på at det forskellige oprør og prøver på at køre det videre. Det er også Landstinget der ligesom der peger på hvilke ting der så skal bruges til så de så selv og flere tal her så er det så, at man prioriterer anlægssektor med mere. Det har også fra Siumuts ordfører Jørgen Wæver Johansen været inde på. Med hensyn til Kattusseqatigiits Partiiats ordfører Anthon Frederiksen, fondassen for fonden det vil vi også kunne fremlægge, det er mere teknisk og op til. Så er det så Landstinget der udmyldrer hvilken opgaver de ønsker at få realiseret igangsat. Også har de så en bevilling som de så også afsætter til formålet, så er de så de at sagen kørende. Men vi konstaterer samtidigt at der er 792 mio. kr. det er blevet betegnet som uforbrugte. Men det er altså allerede planlagte opsgaver som ikke er igangsat. Allerede i begyndelsen har jeg sagt, at 452 projekter der skal igangsættes og så er det 32 som igangsatte så er det som er igangsatte der vedrører Nukissiorfiit, Mittarfiit m.m. Der er 36 som så er skylden på, at vi har så mange uforbrugte midler. 20

21 Også til Atassuts ordfører, med hensyn til udmyntningen eller med hensyn til de uforbrugte midler altså her i dette sammenhæng skal vi huske på at, så har vi forbudt 169 millioner kroner flere end året før. Som jeg allerede har sagt, også er der flere projekter der er ved at være igangsat. Ja så er der så et trin eller der så bliver udmyntet trin for trin. Også er der så med hensyn til privat byggere så er det så først når byggeriet er færdigt at vi så bevilger pengene eller udmynter pengene. Kom dog også ind på med hensyn til det, ikke igangsatte projekter indenfor folkeskolen. Jeg har allerede sagt hvis ikke bruge alle kræfterne på at få det igangsat, at det er os der forvalte samfundets penge. Hvis vi skal bruge penge 3 gange så meget end den almindelig beregning, så må vi heller ikke bygge på verdens ja. Ja Godmand selvom, jeg siger for noget er forkert engang imellem, med hensyn til det der bliver sagt for lidt siden, med hensyn til boligbyggeriet, så kan jeg sige at boligbyggeriet, ja at det er så at det bedste er, hvis man laver nye byggerier, istedet for renovering. Ja, så er der så andre. Med hensyn til Nukissiorfiit så er der nu sket, at motorhavari så det så reservedelen der skal fremskaffes i forbindelse med sådanne havarier. Det er så sagernes karakter der bestemmer at man skal lave et ny byggeri, tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Jeg skal også erindre om til Landstingsmedlemmernes navne skal nævnes fuldt ud, fordi man, det blev nemlig blevet nævn lige før. Nu er det Landstyremedlem for erhverv arbejdsmarked og erhvervsuddannelser efterfølgende Esmar Bergstrøm Inuit Ataqatigiit. Siverth K. Heilmann Landstyremedlem for erhverv arbejdsmarked og erhvervsuddannelser, Atassut. Ja tak. Det er til Inuit Ataqatigiits Esmar Bergstrøm som blandt andet i sit fremlæggelse sagde, at man må erkende at vi i de senere år har mangel på anlægsarbejdere samt at med hensyn til, at vi må 21

22 forvente efterspørgsel på håndværkere bliver endnu større fremtil mangel bolig, Alcoa og mineprojekter. Ja godt, med hensyn til anlæg eller mangel på, af håndværkere for at bekæmpe, så er det som Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat har benævnte som manglende god planlægning, at der ikke er sket noget for uddannelsesområdet. Ihvert fald fuld færdiggjort og kigger følger med Og det er udmelding blev det blandt andet sagt, blandt andet at vi bruger denne talerstol, at mangel på arbejdskraft og at man arbejder især med hensyn til uddanelser at man eksisterer og får tilpasset de medarbejdere man har, ved at bruge alle eksisterende de har. Skoler og vi har alle sagt vi i samarbejde med organisationerne med hensyn til, at der vil blive oprettet masser arbejdspladser og vi sagde altid, at vi skal gøre dem mere aktiv og det fastholder vi. Det at skulle kritisere hinanden eller udtale, at der ikke sker noget og hvis vi gøre det, så kan vi ikke opnå noget, og heldigvis så får vi nogen opgaver fra Landstinget og vi får en forpligtigende eksforpligtelse at vi skal udføre, det og det så bliver fremlagt disse, ligesom vi har uddelt til Landstinget en uddanelsespolitik, at dem der kommer på uddannelsen også, så mange af fremgang og det resultater, bliver heldighvis bedre og bedre. Og derfor med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører der er man fuldstændig enig i, at i og med Alcoa bliver realiseret at have det udmelding og min til stadig udmelding med hensyn til tilpasning det skal man være opmærksom på fra Inuit Ataqatigiits side og for at være opmærksom på dem så har vi i samarbejde med arbejdsgiverforeningerne og Maniitsup Kommunea som ellers skulle ske om kort tid. Og når den bliver udsat sådan har jeg planlagt til at skulle ske den 27.maj fordi, ikke blot en dialog men også et fælles planlægning og god forståelse. Det er meget nødvendig med hensyn til, samfundsøkonomi og med hensyn til de kommende medarbejdere. Det kan man ikke komme uden om, at Landstinget at have pålæg af opgaver det nogen gange 22

23 taknemligt men, det at vi siger overfor hinanden at man ikke opnår noget og hvis vi hele tiden siger sådan, så vil det overhovedet være opmuntrende og her må debatterne nogle gange vurderes som om, at det blot er tidspilde. Og der blev fremlagt lidt meget lignende andre tidspunkter og bare lidt anderledes. Men afslutningsvis så er det jeg udtaler at det er korrekt, at man tidligere, da Kommunerne og Grønlands Hjemmestyre med hensyn til medfinansering. Det kan være at nogle af dem ikke længere kan være medfinanserende og den anden, Og heldigvis er vi ved at komme ud over dette problem. Og at man udnytter bedre for den og at den er i fremgang. Den har jeg fremlagt til mine Landsstyrekollegaer og denne har sagt overfor Landstinget. Med hensyn til dem der blevet uddannet, dem skal vi også lære af altid, men det at man taget skridt fremad den burde vi også være lidt mere glad over det, Ruth Heilmann, Landstingsformand, siumut Så er det Esmar Bergstrøm fra Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning, efterfølgende Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit Partiiat også for en kort bemærkning Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit Vi løser, på lang sigt løser vi problemerne med uddannelse, men vi mangler også løsning på kort sigt. Til Jørgen Wæver Johansen og Godmand Rasmussen, der vil jeg sige, at vi havde 180 almen nyttige boliger på Tuapannguit, det væk. Der kom 200 andelsboligere istedet for så almen nyttige boliger dem er der færre af og mange af dem bliver dårligere og dårligere. Vi mangler især ungdomsboliger, ældreboliger. Og som lille kommentar til, så vil jeg sige, at det er Landsstyret der fremlægger finansloven det ikke landstinget som fremlægger den, Landtinget godkender den når det landsstyret der fremlægger den så er det også med rådgivning fra Landsstyret at vi godkender finansloven. Så derfor må vi. det også Landsstyret der har folkene til at lave prioriteterne og før at have, hvad hedder det? 23

24 Kompetente rådgivning til, at vi knn få en mere realistisk finanslov også på bygge og anlægsområdet, tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Så er det Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat også for en kort bemærkning Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Først til Godmand Rasmussen og god forståelse for den opgave vi har fået mange tak. Og til Landstyrekoalitionspartier selvom du med, også at du tusind gange mere modigt end Jørgen Wæver Johansen og sagde om reelle forhold ved at bruge denne talerstol at de sure, at det skal også være sådan. Vi er fuldstændig viden om, at de bevilgede midler bliver godkendt i hos Landstinget og vi er også viden om, at henhold til godkendelserne så skal Landstyret udfører opgaverne henhold til godkendelserne. De er færdigøret, selv at disse da vi ikke er tilfredse med dem, at vi kom med kritik og det er heller ikke første gange vi kommer med kritik, gad vide, hvor mange gange vi har sat kritiserende indhold til debatten af fonden. Vi er ikke tilfredsstillet med forholdene vi sagde ikke, at vi går i stå. Vi er vidende om, at det går, sagde bare at det kan være meget bedre det med resultaterne burde være meget bedre. Man kan ikke blot undskylde, som Landstyre at der er nogen der er gået i stå. Det er ikke tilfældet, vi ved allesammen at der sker noget, men vi stiller krav om da vi er de bevilgende myndighed her, at de bevilgede midler bliver brugt ordentligt og have en større effekt og virkning overfor samfundet. Dette vi har behov for, at derfor med hensyn til uddannelse, vi ved også de på kommen. Vi er ikke tilfredse med dem, men de kan blive bedre. Det er det vi har ønsket, derfor kan vi ikke altid sige eller oppusitionen ikke altid kan til, at sige at der ikke sker noget. Deri kan vil altid blive enige om, at der sker noget, men vi er ikke tilfreds med dem, vi kan blive 24

25 bedre. Det kan vi vist nok alle blive enige om. Heldigvis eller taknemligvis er Landstyret opmærkspm på opgaverne og sagde det, at det skal de også være sådanne. De har en forpligtelse i Landstyret at Landstyret skal udføre Landstingets pålæg om opgaver så vidt mulig bedst muligt og det værdsætter vi allesammen, men det er det vi efterlyser at når der så bliver så, så mange midler, at det bliver udnyttet bedst muligt gavn for samfundet, det er nødvendigt. Vi sagde ikke noget, for at misforstå noget eller komme med noget usikker eller man kan måske med vilje misforstå noget. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Så er det Landstyremedlemmet for Infrastruktur, miljø og råstoffer, efterfølgende Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Kim Kielsen, Landstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse, Siumut Ja tak, at der er noget midler i fonden der liggende ja, det er 792 millioner kroner der står i fonden netop nu, men det forskellige opgaver det pågår som jeg har allerede nævnt, der er flere forskellige projekter der pågår. Der er nogle projekter der er vel fungerende. I forhold til tidligere så har man brugt 169 milloner mere end i forhold til sidste år, indenfor anlægsområdet. Det næste måske også være at vi også Landsting og Landstyret sammen med kan være med til, at bygge, så kan man bruge og udnytte flere midler eller man kan have nogen medarbejder der kan arbejde dobbelt, dem der har lysten til, at arbejde værsgo der er masser opgaver. Og med hensyn til forskellige opgaver at det løbende bliver bygget. Det er målsætning vi selvfølgeligt har. Landstingets Esmar Bergstøm, Inuit Ataqatigiits, henhold til hans bemærkninger, så er de dem der skal beslutte med hensyn til godkendelser af finansloven. Det Landstinget har også mulighed at fremsætte et anderledes ændringsforslag. Det er Landstinget. 25

26 Med hensyn til den kommende finanslov, hvis de giver afslag på den, så kan Landstyret blot være nødsaget til, at stå stille. Det er altså flertallet der har godkendt den. At det midler, hvilken som helst midler. Det er de midler vi har og forpligelse til, at udnytte disse og i henhold til det målsætninger der er sat. Uanset om tallene på anlægsområdet uanset om de er uddannelse eller sundhedsområdet. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Jørgen Wæver Johansen, Siumut for en kort bemærkning, efterfølgende Marie Fleischer Demokraterne. Jørgen Wæver Johansen, Siumut Ja tak, til Kattusseqatigiit Partiiats ordfører vil jeg gerne sige tak for, at han i sit andet emne fik tilpasset sit ordfører her ved trejde fremlæggelse og hører ved fremlæggelse så brugte han blandt andet ord følgende der lyder og jeg citerer: Uden større gavn for samfundet man lar dem stå stille citat slut. Det ikke tilfældet, midlerne der står i fonden samtlige midler er henhold til Landstingets beslutninger øremærket til bestemte projekter og bliver brugt. Ja det er alle fakta sådan og det er en af de reelle fakta er blandt andet af det særskilte projekter, det først nu at man har færdiggjort så mange af dem og de blev budgetteret sidste år og det er først nu man har brugt mange midler i forhold til sidste år, hvor man blandt andet har brugt 169 millioner kroner mere. Det er så favlende der går i den rigtige positive retning, og det er den som vi her i forbindelse med debatten af redegørelsen må sige tak for og dem har vi kommenteret overfor Landstyret tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Marie Fleischer Demokraterne. Marie Fleischer, Demokraterne Selvom Jørgen Wæver Johansen sagde, at fonden er vel fungerende, så er det flertal der blev enige om, at de midler der henstå i fonden det alt for mange. Og man har også en dokumentation for at når man ser på fondens midler, men denne debat må ikke trække ud og vi er blevet enige om at flertal 26