Indhold. 1 Året der gik Oplysningsforpligtelser Risikostyring Kapitalstyring og solvensopgørelse... 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 1 Året der gik 2012... 3. 2 Oplysningsforpligtelser... 4. 3 Risikostyring... 5. 4 Kapitalstyring og solvensopgørelse... 7"

Transkript

1 Risik0rapport 2012

2 Indhold 1 Året der gik Oplysningsforpligtelser Risikostyring Kapitalstyring og solvensopgørelse Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Kreditrisiko Tilladelser fra Finanstilsynet Målsætning og kreditpolitik Kreditproces Måling af kreditrisiko ved anvendelse af IRB-metoden Maksimal krediteksponering Modtagne sikkerheder Krediteksponeringer, der er misligholdt eller værdiforringet/nedskrevet Krediteksponering ved misligholdelse (EAD) Eksponeringer under standardmetoden Eksponeringer under IRB-metoden Kapitalkrav kreditrisiko Modpartsrisiko Markedsrisiko Målsætning og politik for markedsrisiko Styring og overvågning af markedsrisiko Rapportering Renterisiko Aktierisiko Aktier uden for handelsbeholdningen Valutarisiko Kapitalkrav markedsrisiko Likviditetsrisiko Målsætning og politik for styring af likviditetsrisici Risikomåling og rapportering af likviditetsrisici Stresstest af bankens likviditetsbeholdning Operationel risiko Politik for styring af operationel risiko Måling og kontrol af operationel risici Kapitalkrav operationel risiko

3 1. Året der gik 2012 Verdensøkonomien er fortsat præget af den økonomiske krise, der begyndte i Problemerne med den store gældsætning i USA og Sydeuropa skaber fortsat usikkerhed. Store økonomier - som for eksempel Spanien - kæmper samtidig med en meget høj arbejdsløshed, som skyldes en dårlig konkurrenceevne. Eurosamarbejdet betyder, at sådanne lande er afskåret fra at foretage en devaluering af valutaen, som ellers kunne forbedre landenes konkurrenceevne. Hele eurosamarbejdet er som følge heraf stadig udfordret, hvilket bidrager til den økonomiske usikkerhed. På tværs af landegrænser, nationale interesser og forskellige holdninger og visioner forsøger politikere at afværge de værste følger af krisen og igangsætte initiativer, der kan genskabe stabiliteten og bane vej for ny optimisme. Det har imidlertid ikke ændret på, at usikkerheden har præget hele 2012 og har påvirket investeringsklimaet, privatforbruget, beskæftigelsen og boligpriserne negativt. Den store tilbageholdenhed i forbruget er også slået kraftigt igennem i Danmark. Danmark har i sammenligning med landene i Sydeuropa en sund økonomi, arbejdsløsheden er steget under krisen, men er fortsat lav i historisk perspektiv. Den almindelige dansker har derfor i realiteten ikke mærket så meget til krisen. Privatøkonomien for langt de fleste er uændret, og renten er rekordlav. Ikke desto mindre er forsigtigheden det mest karakteristiske kendetegn for markedet i Fald i forbruget og investeringer skaber dårligere vækstbetingelser for banker, der lever af at finansiere netop forbrug og investeringer. Omkostningerne til likviditet og kapital er steget kraftigt de seneste år, og samtidig øger politikerne kravene til bankernes likviditets- og kapitalmæssige polstring. Bankerne er derfor i gang med at tilpasse forretningen til de nye markedsvilkår. Forud for krisen havde Lån & Spar vedtaget en strategi baseret på vækst og med din personlige bank og høje standarder som nøgleord. På trods af krisen har banken holdt fast i denne vækststrategi, og den har de seneste to år givet markante resultater. Gode produkter er en del af årsagen, men ofte er forklaringen ambassadøreffekten, hvor glade og tilfredse kunder anbefaler familie og venner at skifte til Lån & Spar. Bankens kunder er primært privatkunder med mellemlange eller lange uddannelser og med orden i økonomien. Erhvervskunderne tæller organisationer og erhvervsvirksomheder inden for nøje udvalgte brancher, som er kendetegnet ved lav risiko. Med mange helkunder og en kundetilgang, der tegner til at fortsætte, vil Lån & Spar stå endnu stærkere, når vi kommer ud af krisen, end da vi gik ind i den. 3

4 2. Oplysningsforpligtelser Formålet med risikorapporten er at skabe en større gennemsigtighed omkring kapitalforhold og risikostyring i Lån & Spar, så investorer og andre interessenter i højere grad er i stand til at vurdere bankens risikoprofil og risikostyring samt sammenligne banken med andre banker. Udarbejdelsen af risikorapporten sker i overensstemmelse med EU s kapitalkravsdirektiv (CRD), som er baseret på Basel Komiteens Basel II regelsæt. Kapitalkravsdirektivet er implementeret i dansk lov i Bekendtgørelse nr af 16. december 2011 om kapitaldækning. Oplysningskravene også kaldet Basel II søjle 3 oplysningsforpligtelser fremgår af bekendtgørelsens bilag 20. Risikorapporten indeholder en beskrivelse af, hvilke risici banken er udsat for, og hvordan banken varetager risiko- og kapitalstyring i relation til disse risici. Rapporten indledes med en kort beskrivelse af bankens risikostyring, herunder de enkelte risikotyper samt organiseringen i forhold til styring af bankens risici. Herefter beskrives bankens kapitalstyring, opgørelse af solvens og solvensbehov, der efterfølges af en mere detaljeret beskrivelse af hvert enkelt risikoområde, herunder bankens målsætning og risiko politik, risikostyring og risikorapportering samt opgørelse af risiko og kapitalkrav i relation hertil. Banken offentliggør risikorapporten mindst en gang om året i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten. Oplysningerne i denne rapport vedrører året 2012 og er ikke revideret af bankens interne eller eksterne revision. 4

5 3. Risikostyring Lån & Spar påtager sig risiko med udgangspunkt i den valgte forretningsmodel samt de strategiske målsætninger, som er udstukket af bestyrelsen. Det er målet, at bankens risikoprofil afspejler sammenhængen mellem bankens vision, mission og strategi, og til enhver tid står i hensigtsmæssigt forhold til kapitalgrundlaget. Bestyrelsens årlige vurdering af bankens risikoprofil og forretningsmodel, der foretages på baggrund af direktionens risikoredegørelse, har ikke givet anledning til væsentlige ændringer. Risikotyper Banken er eksponeret over for forskellige risikotyper, hvoraf de væsentligste er: Kreditrisiko: Risikoen for tab som følge af, at modparter helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser. Markedsrisiko: Risikoen for tab, som følge af, at markedsværdien af bankens aktiver og forpligtelser ændrer sig som følge af ændringer i markedsforholdene. Likviditetsrisiko: Risikoen for, at banken ikke er i stand til at indfri sine forpligtelser ved hjælp af de normale likviditetsreserver. Operationel risiko: Risikoen for direkte eller indirekte tab forårsaget af utilstrækkelige eller fejlslagne interne processer og systemer, menneskelige fejl eller som følge af eksterne begivenheder. Organisering af risikostyring Lån & Spar er organiseret, så der er fuldstændig adskillelse mellem de enheder, som påfører banken risici og de enheder, som varetager bankens risikostyring. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for afgrænsning og styring af bankens risici. Det er bestyrelsen, som fastlægger målsætning og strategi for risikostyring samt vedtager risikopolitikker og beredskabsplaner, der udgør grundlaget for begrænsninger og retningslinjer for de risikotyper, som banken påtager sig. Bestyrelsen følger løbende op på, at banken drives på betryggende vis og i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte risikopolitikker og retningslinjer. Bestyrelsen modtager løbende rapportering, der er relevant i forhold til bestyrelsens ansvar. Bestyrelsens revisionsudvalg er lovpligtigt og består af hele bestyrelsen. Revisionsudvalget har blandt sine opgaver at overvåge og vurdere effektiviteten af bankens interne kontrol- og risikostyringssystemer. Dette sker blandt andet ved skriftlig og mundtlig rapportering til udvalget samt ved udvalgets behandling af revisionsrapporter på området. Direktionen har ansvar for den daglige ledelse, herunder at banken drives i overensstemmelse med de af bestyrelsen fastlagte politikker og retningslinjer. Direktionen har det daglige ledelsesmæssige ansvar for, at banken kun påtager sig risici, som banken forstår og kan gennemskue konsekvensen af. Direktionen har ansvar for risikorapporteringen til bestyrelsen, og udarbejder i henhold til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. en redegørelse om bankens risici til bestyrelsen. Direktionen modtager løbende rapportering på udviklingen i bankens risici samt overholdelsen af bankens politikker og retningslinjer. Risikoteamet er et internt udvalg, organisatorisk placeret under direktionen, bestående af direktion samt ledende medarbejdere fra relevante afdelinger. Risiko teamets væsentligste rolle er at fastlægge den detaljerede kreditrisikopolitik ud fra de politikker, som bestyrelsen har besluttet. Risikoteamet følger løbende op på udviklingen i bankens risici og varetager risikorapporteringen til bestyrelsen. Risikoteamet har desuden ansvar for bankens risikomodeller, herunder overvågning af modellernes performance samt 5

6 3. Risikostyring godkendelse af eventuelle justeringer i modellerne. Risikoteamet modtager løbende den rapportering, der er relevant i relation til Risikoteamets overvågning af bankens modeller samt udviklingen i bankens risici. Likviditetsudvalget er organisatorisk placeret under direktionen og består af direktion samt medarbejdere fra relevante afdelinger. Likviditetsudvalget har ansvar for den løbende opfølgning på bankens likviditets situation samt iværksættelse af nødvendige tiltag i overensstemmelse med beredskabsplanen for likviditet. Risikostyring er ansvarlig for bankens overvågning af kredit-, markeds-, likviditets-, og operationel risiko, herunder overvågning af de af bestyrelsen fastlagte politikker og retningslinjer samt overholdelse af direktionens videredelegerede beføjelser. Risikostyring refererer til direktionen. Intern revision refererer til bestyrelsen og udfører kontrol af bankens risikostyringsprocesser, herunder om bankens procedurer lever op til loven, og om de anvendes korrekt. Intern revision rapporterer resultaterne af kontrollerne til bestyrelse og direktion. 6

7 4. Kapitalstyring og solvensopgørelse Bankens mål for kapitalstyring er at: overholde krav til kapital fastsat i lov om finansiel virksomhed sikre bankens evne til at fortsætte som selvstændig bank opretholde en passende strategisk kapital Banken har i året opfyldt alle lovgivningsmæssigt pålagte krav til bankens kapital. Styringen af kapitalen er baseret på de opgørelsesmetoder og nøgletal, som er udviklet af Basel Komiteen og indarbejdet i EU s direktiv om kapitaldækning. I dansk lovgivning er disse opgørelsesmetoder og nøgletal indarbejdet i kapitel 10 i lov om finansiel virksomhed og kapitaldækningsbekendtgørelsen. Ledelsen overvåger løbende bankens kapitalforhold. Opgørelsen af bankens kapital, risikovægtede poster og nøgletal for solvens indberettes ved udgangen af hvert kvartal til Finanstilsynet i overensstemmelse med de regler, som er fastsat herfor. Lov om finansiel virksomhed stiller krav om, at bankens basiskapital mindst udgør 8 % af de risikovægtede poster (solvens på minimum 8 %) og minimum udgør 5 mio. euro. Det er endvidere et krav, at der er tilstrækkelig kapital til at overholde bankens individuelle solvensbehov. Det individuelle solvensbehov er et mål for den nødvendige kapital til at dække instituttets risici i forhold til størrelsen, typen og fordelingen af instituttets aktiver mv. Lån & Spar fik i 2008 Finanstilsynets godkendelse til at anvende den avancerede IRB-metode til opgørelse af kreditrisiko. Kreditinstitutter med IRB-godkendelse er imidlertid underlagt overgangsbestemmelser, der betyder, at solvensen i 2010, 2011 og 2012 ikke må komme under 80 % af kapitalkravet opgjort efter de kapitaldækningsregler, som var gældende før 1. januar 2007 (den nødvendige solvensprocent). Bankens målsætning er at opretholde et højt kapitalberedskab for at kunne imødegå følgerne af en eventuel længerevarende lavkonjunktur. Til bankens kernekapital medregnes aktiekapital, foreslået udbytte og overført resultat (den samlede egenkapital fratrukket opskrivningshenlæggelser). Heri foretages en række fradrag, som primært omfatter foreslået udbytte, immaterielle aktiver og udskudte skatteaktiver. Til bankens basiskapital medregnes endvidere opskrivningshenlæggelser. De risikovægtede poster opgøres ved, at eksponeringerne (aktiver, udstedte garantier og kredittilsagn) vægtes. Vægtene for detaileksponeringer er baseret på egne estimerede risikovægte, mens øvrige eksponeringer vægtes efter nogle standardvægte, som afhænger af de enkelte eksponeringers art og modpart. Ved opgørelsen af de risikovægtede poster tages højde for sikkerhedsstillelser. Oversigten på næste side er en opsummering af bankens kapital, risikovægtede poster og nøgletal for solvens pr. 31. december 2011 og 2012: 7

8 4. Kapitalstyring og solvensopgørelse Kapital (1.000 kr): Egenkapital Opskrivningshenlæggelse Kernekapital før fradrag Foreslået udbytte Immaterielle aktiver Kapitalandele i fælleskontrollerede virksomheder Diverse fradrag jf. bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital 28, stk Fradrag i kernekapital Kernekapital efter fradrag Efterstillede kapitalindskud Opskrivningshenlæggelser Basiskapital før fradrag Kapitalandele i fælleskontrollerede virksomheder Diverse fradrag jf. bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital 28, stk Fradrag i basiskapital Basiskapital efter fradrag Kreditrisiko Markedsrisiko Operationel risiko Risikovægtede poster Kernekapitalprocent 15,5 % 15,3 % Solvensprocent 16,2 % 17,8 % Solvensbehov 10,0 % 10,6 % Nødvendig solvens 10,8 % 11,3 % Den nødvendige solvens er det højeste kapitalkrav for Lån og Spar pr. 31. december Stigningen i de risikovægtede poster skyldes primært øget kreditrisiko som følge af udlånsvækst i I tillæg er der en stigning i operationel risiko, som skyldes stigning i indtægterne. 8

9 4. Kapitalstyring og solvensopgørelse CRD IV/Basel III Det fremsatte CRD IV forslag fra EU kommissionen fra sommeren 2011 er stadig ikke endeligt, og man afventer stadig, at det endelige udkast bliver vedtaget i EU Parlamentet og derefter forventes det, at CRD IV bliver implementeret primo I forhold til bankernes kapitalforhold indeholder forslaget fortsat følgende væsentlige elementer: Fuld harmonisering af kapitalreglerne inden for EU. Indførsel af en kapitalbevaringsbuffer på 2,5 % af de risikovægtede poster og en modcyklisk buffer på mellem 0 og 2,5 % af de risikovægtede poster. Begge buffere skal dækkes af egentlig egenkapital og indfases i perioden Indførelse af en midlertidig national makroprudentiel mekanisme, som bl.a. giver Finanstilsynet mulighed for at øge kapitalkravet under makroøkonomiske forhold, der truer den finansielle stabilitet. Opskrivningshenlæggelserne vil kunne medregnes som egentlig egenkapital. Skærpede krav til egentlig egenkapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital. Herudover vil fradrag i kapitalen i større omfang skulle foretages i den egentlige egenkapital, samtidig med, at kravet til størrelsen af den egentlige egenkapital øges. Disse skærpelser vil også blive indfaset over flere år. Den samlede effekt af forslaget er, at den egentlige egenkapital i praksis skal udgøre minimum 7,0 % og basiskapitalen 10,5 % af de risikovægtede poster plus størrelsen af den modcykliske buffer og den makroprudentielle mekanisme, når reglerne er fuldt indfaset 1. januar I forhold til kerne kapitalprocenten viser bankens foreløbige beregninger, at medregningen af opskrivningshenlæggelserne som kernekapital betyder, at ændringerne i forslaget samlet set påvirker kernekapitalprocenten positivt. Med en kernekapitalprocent på 15,5 % og en solvensprocent på 16,2 % lever Lån & Spar allerede op de til skærpede krav til bankernes kapital. EU-Kommissionen har i deres forslag lagt op til, at overgangsordningen for IRB-institutter videreføres frem til udgangen af

10 5. Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Lån & Spar laver en omfattende vurdering af, hvorvidt kapitalen er tilstrækkelig til at understøtte de nuværende og kommende aktiviteter. Banken bruger eksempelvis stresstest til at identificere, om basiskapitalen er tilstrækkelig til at afdække forskellige økonomiske scenarier. Banken har implementeret en model til opgørelse af solvensbehovet, som tager udgangspunkt i de risikoområder, som på nuværende tidspunkt findes aktuelle for en vurdering af tilstrækkelig kapital. Vi anser følgende risikokategorier som væsentlige for vurdering om tilstrækkelig basiskapital: Kreditrisiko Markedsrisiko Operationel risiko Indtjening Likviditetsrisiko Kreditrisiko Banken anvender på detaileksponeringer IRB-metoder, hvilket også anvendes i forbindelse med beregningen af solvensbehovet. Stresstest-scenarierne i modellerne kan variere fra år til år, alt efter bankens forventninger. Banken afsætter de normale 8 % i kapitalbehov og derudover afsættes yderligere kapitalbehov til afdækning overnormale risici f.eks. koncentration på sikkerheder, forværring af betalingsevnen, rentefølsomheden, mv. På erhvervseksponeringer anvender banken den standardmetode, som Finanstilsynet har angivet i vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter. Herunder tager banken også stilling til koncentration på single name (store engagementer) og på brancher, og afsætter i overensstemmelse med vejledningen og kapital hertil, hvis det kræves. Stigende udlån og vækst stiller krav om øget kapital. Det er derfor relevant at medtage den forventede udlånsvækst i beregningen af solvensbehovet. Kapitalkravet til den forventede udlånsvækst beregnes i overensstemmelse med vejledningen om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter Dette er med til at sikre, at den nuværende basis kapital er tilstrækkelig til at understøtte den forventede udlånsvækst. Markedsrisiko Banken afsætter de normale 8 % og herefter vurderes i overensstemmelse med vejledningen om Metode til fastlæggelse af solvensbehov Fastsættelse af stresssenarier for hovedgrupperne; kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici og øvrige risici Beregning af kapitalbehov i stresssituationen Beslutning om nødvendig kapitalbehov Bestyrelse / Direktion Risikostyring Bestyrelse / Direktion 10

11 5. Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter om de rammer og beføjelser, som bestyrelsen har videredelegeret til direktionen, kan anses for at være overnormale risici. Er det tilfældet, vil der blive afsat ekstra kapital ud over de 8 % til imødegåelse af dette. Operationel risiko Operationel risiko er defineret som risikoen for direkte eller indirekte tab forårsaget af utilstrækkelige eller fejlslagne interne processer og systemer, menneskelige fejl eller som følge af eksterne begivenheder. Kapitalbehovet for operationel risiko beregnes ved brug af basisindikatormetoden for operationel risiko. Indtjeningsrisiko Indtjening i banken er first-line of defence i relation til at kunne modstå tab på udlån og garantier. Finanstilsynet har i deres vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter angivet krav til, hvor stor en basisindtjening, der anses for nødvendig, før der bør afsættes yderligere kapital til at imødegå denne risiko. Banken har ved udgangen af 2012 en BI 1) på 1,33, og dermed ligger banken klart over, hvad Finanstilsynet anser for tilstrækkelig indtjening til at imødegå tab på udlån og garantier. Banken har derfor ikke fundet det nødvendig at afsætte yderligere kapital til dette område, hvilket ligeledes er dokumenteret i bankens historiske tab på udlån og garantier. Likviditetsrisiko På likviditetsområdet gennemføres en række stresstest. Med udgangspunkt i disse stresstest beregner banken herefter den meromkostning, der eventuel måtte fremkomme til fremskaffelse af likviditet og afsætter herefter en eventuel meromkostning som tillæg i solvensbehovet. Andre risikoområder Udover de risikoområder, der er medtaget i den nuværende model for tilstrækkelig kapital, vurderer banken løbende andre forhold, der kunne tænkes at påvirke kapitalbehovet. En del af disse risikoområder er dækket via procedurer, handlingsplaner og forretningsgange. I denne vurdering indgår blandt andet strategiske risici og omdømme risici. Opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Den samlede tilstrækkelige basiskapital (1.000 kr.): 2012 Kreditrisiko Markedsrisiko Operationel risiko Andre områder 0 I alt ) Bl beregnes som (basisindtjening opgjort efter Finanstilsynets metode/udlån og garantier før nedskrivninger) *

12 6. Kreditrisiko Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at modparter helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser. Når banken for eksempel yder udlån eller stiller garanti, påtager banken sig risikoen for, at kunden ikke er i stand til at tilbagebetale sine forpligtelser, når de forfalder. 6.1 Tilladelser fra Finanstilsynet Banken fik i 2008 Finanstilsynets tilladelse til at anvende den avancerede IRB-metode på kreditrisiko på den del af porteføljen, der vedrører detaileksponeringer. Banken har siden anvendt egne risikoparametre (PD, LGD og CF) til opgørelsen af de risikovægtede aktiver på detaileksponeringer ved beregning af bankens solvens. Banken har fået permanent undtagelse fra IRBmetoden på: Statseksponeringer Instituteksponeringer Erhvervseksponeringer Den permanente undtagelse betinger, at ovenstående eksponeringer ikke udgør mere end 15 pct. af de risiko vægtede aktiver. Banken har fået dispensation fra Finanstilsynet, så ovenstående eksponeringer frem til juli 2013 kan udgøre op til 24 pct. af de risikovægtede poster. Såfremt banken vil anvende den avancerede IRBmetode på disse eksponeringer, skal Finanstilsynet give tilladelse hertil. Banken har udviklet et nyt scorekort til detaileksponeringer. Finanstilsynet har godkendt scorekortet, og det er i 4. kvartal 2012 implementeret i bankens kredit processer og anvendes ved opgørelsen af bankens solvens 31. december Målsætning og kreditpolitik Lån & Spar ønsker gennem aktiv markedsdeltagelse på udlån, kredit og kreditkort at opnå bedst mulig indtjening på såvel kort som langt sigt i forhold til den risiko, som banken påtager sig. Kreditpolitikken er besluttet af bankens bestyrelse, og hovedelementerne er følgende: Det primære forretningsområde er Danmark Banken yder udlån med begrænset risiko til følgende segmenter; Privatkunder Bestående privatkunder, der starter selvstændig virksomhed Organisationer, foreninger og NGO er Virksomheder inden for aktionærkredsens brancher Kommuner Virksomheder inden for den finansielle sektor, hvor engagementet er behæftet med lav eller ingen risiko, og hvor engagementet er en del af og en betingelse for et strategisk partnerskab Selvstændigt erhvervsdrivende inden for sundhedssektoren, ingeniører og advokater Forsyningsvirksomhed Øvrige yderst solide og kreditværdige erhvervskunder Kreditgivning baseres på indsigt i og vurdering af kundens økonomiske forhold Der foretages løbende opfølgning på udviklingen i kundens kreditkvalitet med henblik på en vurdering af, om forudsætningerne for en bevilling har ændret sig Engagementer skal stå i et rimeligt forhold til kundens formueforhold, risikoklasse og tilbagebetalingsevne Det tilstræbes at opnå mest mulig sikkerhed for kundernes engagementer Nødlidende engagementer og engagementer med særlig høj risiko skal være under skærpet overvågning og håndteres effektivt og hurtigt med det formål at mindske tabsrisikoen. 12

13 6. Kreditrisiko Oversigt over bankens kreditgivningsproces Låneansøgning Behandling af lån Bevilling af lån Etablering af lån Opfølgning Låneafslutning Internetbank Erhvervsafdeling Kreditsystem Økonomisk overblik Engagementsoverblik Rating/score Øvrige kundeoplysninger Automatisk bevilling Rådgivningscenter Rådgiver/kreditmedarbejder Låneoprettelse og udbetaling Kontakt med rådgiver Revurdering af rating Behandling af overtræk Indfrielse af lån Inkasso 6.3 Kreditprocess Styring af bankens kreditrisiko sker gennem en kreditvurderingsproces, som er udformet efter bankens kreditpolitik, bevillingsinstrumenter og forretningsgange. Lånebehandling foretages i bankens kreditsystem. I forbindelse med kundens ansøgning om lån indhentes der en række oplysninger, som danner grundlag for kreditvurderingen, blandt andet om kundens indkomst- og formueforhold. Med udgangspunkt i ansøgningen opstilles en indstilling, der blandt andet omfatter: Oversigt over engagement, faciliteter og sikkerheder. Økonomisk overblik med data fra kundens økonomiske oplysninger, herunder for privatkunder årsopgørelse, budget mv. og for erhvervskunder regnskab mv. Rating. Uddybende kommentarer til ansøgningen og økonomiske nøgletal. Kreditvurderingsproces Detaileksponeringer Detaileksponeringer er udlån og garantier til privatkunder. Ansøgning fra nye privatkunder behandles enten automatisk i bankens ansøgningsscoresystem eller af en af bankens rådgivere. Ansøgninger, der behandles i ansøgningsscoresystemet, bevilges oftest automatisk. Alle andre låneansøgninger bevilges af bankens rådgivere, såfremt de ikke skal bevilges af kreditafdelingen, direktionen eller bestyrelsen. Til løbende kreditvurdering af eksisterende privatkunder anvender banken et adfærdsscoresystem, der klassificerer kunderne efter deres adfærd i banken. Adfærdsscoresystemet er udviklet på historiske data om bankens kunder, og er baseret på avancerede statistiske modeller. Modellerne vurderer sandsynligheden for, at kunden ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser over for banken i fremtiden, og rangordner kunderne efter disse sandsynligheder. Nye kunder scores i et ansøgningsscoresystem, hvorefter de efter 6 måneder overføres til adfærdsscoresystemets risikoklassifikation, som derefter er den kreditmæssige overvågning af kunden. Kunderne indplaceres ved bevilling i en af bankens 10 risikoklasser efter sandsynligheden for misligholdelse (PD). I risikoklasse 10 er kunder med den laveste sandsynlighed for misligholdelse placeret, og kunder med den højeste sandsynlighed er placeret i risikoklasse 1. Den sidste risikoklasse, benævnt 00, er forbeholdt kunder med misligholdte engagementer. Risikoklassifikationer skal så vidt muligt afspejle kundens aktuelle økonomiske situation. Risikoklassifikationen revurderes derfor løbende, så den nyeste 13

14 6. Kreditrisiko informationen om kundens økonomiske situation medtages i vurderingen. En gang om året foretages en overvågning af ratingsystemets evne til at skelne mellem meget risikobetonede og lidt risikobetonede kunder. Bestyrelsen forelægges denne overvågning. Risikoklassifikationen er et centralt redskab i bankens kreditstyring og anvendes blandt andet ved kreditvurdering af kunder, overtræksbehandling og gruppevise nedskrivninger. Derudover er de indarbejdet i bevillingsstrukturen, så det alene er kreditafdelingen, der kan bevilge udlån til kunder med høj risiko. Kreditvurderingsproces Erhvervs-, institut- og statseksponeringer Ansøgning fra erhvervskunder, herunder også offentlige myndigheder og finansielle virksomheder, bevilges af vores rådgivere i erhvervsafdelingen, såfremt de ikke skal bevilges af kreditafdelingen, direktionen eller bestyrelsen. Banken anvender på nuværende tidspunkt ikke avancerede statistiske modeller til risikoklassifikation af disse kundegrupper. For at understøtte kreditstyringen anvender banken Finanstilsynets risikoklassifikationsmodel, der tager udgangspunkt i rådgiverens vurdering af risikoen på engagementet på baggrund af virksomhedens regnskaber samt anden relevant viden om virksomheden. Kunder indplaceres ved bevilling i en af risikoklassifikationsmodellen 5 risikoklasser. I den bedste risikoklasse indplaceres kunder, hvor risikoen for tab vurderes at være meget lav, mens misligholdte engagementer placeres i den dårligste risikoklasse. Risikoklassifikationen revurderes i forbindelse med den løbende opfølgning på engagementet og udviklingen i kundens økonomiske situation. Overvågning og rapportering Overvågning er et centralt element i bankens kreditstyring og foretages på forskellige niveauer i banken. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for bankens kreditpolitik og modtager løbende information om kreditrisiko, herunder blandt andet porteføljens sammensætning på kundegrupper, risikoklasser, udviklingen i overtræk, restancer, nødlidende engagementer, nedskrivninger mv., så den er i stand til at overvåge udviklingen i forhold til bankens risikoprofil. Bankens største engagementer forelægges for bestyrelsen til bevilling eller orientering. Bestyrelsen modtager desuden rapportering til overvågning af de interne risiko modellers performance. Direktion og Risikoteam modtager ligesom bestyrelsen en løbende rapportering på udviklingen i bankens kreditrisiko samt modellernes performance, dog i en mere detaljeret form. Risikostyring overvåger og kontrollerer de enkelte elementer i kreditvurderingsprocessen, hvilket blandt andet inkluderer den løbende overvågning af bankens scoresystemer og anvendelsen af disse, samt løbende opfølgning på udviklingen i kreditrisikoen. Rådgivningscentrene, erhvervsafdelingen og kreditafdelingen foretager den daglige overvågning af kreditrisikoen på kundeengagementer. Kunder, der udviser svaghedstegn, sættes under skærpet overvågning med det formål at reducere tabsrisikoen. Der oprettes en handlingsplan, der beskriver, hvordan risikoen ved kunden kan minimeres, hvilket sikrer en hurtig og effektiv håndtering af kunden. Privatkunder med svaghedstegn nedgraderes automatisk til en af de laveste risikoklasser, hvilket betyder, at det alene er kreditafdelingen, der kan foretage nye bevillinger. Erhvervskunder, der udviser svaghedstegn, nedgrades af erhvervsrådgiveren til 2c. Bankens kreditsystem er et vigtigt redskab i den daglige overvågning af engagementernes kreditrisiko. Systemet indeholder blandt andet oplysninger om engagementsstørrelse, udnyttelse af kredittrækningsrettighed og skønnet værdi af sikkerheder. Systemet sender automatisk overtræk på en kundes konto til behandling hos kundens rådgiver. Overtrækket behandles af rådgiveren eller der påbegyndes 14

15 6. Kreditrisiko en rykkerprocedure, som kan resultere i en inkassoproces, såfremt kunden ikke inddækker overtrækket. Misligholdte engagementer Efter Basel II reglerne er et engagement misligholdt, hvis det er usandsynligt, at kunden indfrier sine forpligtelser over for banken, eller kunden har været i restance eller overtræk i mindst 90 dage. Kunder, der misligholder deres forpligtelser, flyttes automatisk til en særskilt risikoklasse for misligholdte engagementer. Hvis kunden er en del af en husstand, for eksempel er gift med en anden af bankens kunder, er det hele husstanden, der nedgraderes og ikke kun kunden. Nedskrivninger Der foretages nedskrivning på udlån efter regelsættet i IAS 39 og regnskabsbekendtgørelsen, når der er indtrådt objektiv indikation for værdiforringelse. Nedskrivning udgør forskellen mellem bogført værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme. Individuel vurdering foretages for udlån, der er af betydelig størrelse for banken eller adskiller sig væsentligt fra den øvrige portefølje. Til vurderingen af, om der er indtrådt objektiv indikation for værdiforringelse, anvendes nedenstående kriterier: Kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder, Kunden overholder ikke afviklingsaftaler, Kunden har fået ændring/lempelse i lånevilkår som følge af økonomiske vanskeligheder, Banken vurderer, at der er sandsynlighed for, at kundens engagement påvirkes af gældssanering, tvangsauktion eller konkurs. Kunden er registreret i RKI Vurderingen af nedskrivningsbehovet foretages månedligt. Til beregning af det individuelle nedskrivningsbehov opstilles den skønnede mest sandsynlige betalingsstrøm. Engagementer, der er individuelt nedskrevet, nedgraderes automatisk til risikoklassen for misligholdte engagementer for privatkunder og risikoklasse 1 for erhvervskunder. Alle udlån, der ikke nedskrives individuelt, og som kan indpasses i en gruppe, vurderes gruppevist efter regelsættet i IAS 39 og regnskabsbekendtgørelsen. Bankens model for gruppevise nedskrivninger er en ratingmodel baseret på risikoklassificering efter ratingsystemet. Objektiv indikation for værdiforringelse anses for indtruffet, hvis en af nedenstående observationer gør sig gældende: Et forværret betalingsmønster, hvilket medfører, at engagementet flytter sig til en dårligere risikoklasse. At gruppen som helhed udgør en større risiko end oprindeligt antaget, og risikopræmien for gruppen derfor skal være højere. Modellens beregning af nedskrivninger bygger på bruttovandringer mellem risikoklasserne. Banken har valgt at anvende egne Basel II risikoparametre (PD, LGD, CF) til beregning af risikopræmier i nedskrivningsmodellen. Parametrene er dog korrigeret, så de er i overensstemmelse med regnskabsreglerne. I de tilfælde, at der indtræffer begivenheder, som reducerer værdiforringelsen helt eller delvist, tilbageføres nedskrivningen tilsvarende. Inkasso Ved kunders misligholdelse af deres forpligtelser over for banken indledes en rykkerproces. Hvis kunden forsat ikke overholder sin aftale efter tre rykkerbreve, indledes en inkassoproces. Bankens inkassoprocedurer for privatkunder varetages af en ekstern inkassovirksomhed. For erhvervskunder 15

16 6. Kreditrisiko håndteres misligholdelse af forpligtelser i et samarbejde mellem erhvervsrådgiveren og kreditkontoret. Banken forsøger så vidt muligt at få eventuelle pantsatte sikkerheder realiseret inden videregivelse til inkasso. Såfremt der er pantsat sikkerhed for en sag, der videregives til inkasso, vil denne blive forsøgt solgt enten frivilligt eller ved tvang. For at opnå mindst mulig tab, har banken en proces, som skal sikre, at alle muligheder for inddrivelse af gæld udtømmes, før sagen afskrives. 6.4 Måling af kreditrisiko ved anvendelse af IRB-metoden Banken anvender avancerede statistiske modeller til måling af kreditrisikoen på detailkategorien, der består af privatkunder. Modellerne er baseret på følgende risikoparametre: Sandsynlighed for misligholdelse (Probability of Default, PD) Tab ved misligholdelse (Loss Given Default, LGD) Konverteringsfaktor, der angiver andelen af ikketrukne beløb på kreditter, der forventes at være trukket på misligholdelsestidspunktet (Conversion Factor, CF) Detaileksponeringer opdeles i Basel II reglerne i følgende undergrupper: Eksponeringer med pant i fast ejendom Revolverende eksponeringer, der ikke er dækket af sikkerhed Øvrige eksponeringer. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) Sandsynlighed for misligholdelse (PD) beregnes på kundeniveau og er sandsynligheden for, at en kundes engagement misligholdes inden for de næste 12 måneder. På baggrund af bankens historiske data beregnes sandsynligheden for misligholdelse (PD) Point In Time for de kommende 12 måneder. For at sikre, at parametrene tager højde for konjunkturændringer, justeres Point In Time parametrene, så de afspejler det langsigtede gennemsnit af parametrene fra starten af 90 erne og frem til i dag (through-the-cycle parametre). Det er disse parametre, der anvendes til opgørelsen af kapitalkravet Eksponeringsvægtet An- Obser- An- Obser- An- Obser- An- Obser- An- Obser- PD (%): vendt veret vendt veret vendt veret vendt veret vendt veret Eksponeringer med pant i fast ejendom 1,44 1,26 1,10 0,94 0,80 0,72 0,62 0,56 0,42 0,31 Revolverende eksponeringer 0,33 0,28 0,49 0,23 0,47 0,28 0,40 0,33 0,44 0,22 Øvrige eksponeringer 2,51 2,46 2,10 1,84 1,24 1,08 0,98 1,02 1,16 0,87 I alt 1,83 1,63 1,57 1,33 0,98 0,82 0,81 0,75 0,80 0,57 PD erne har været generelt stigende, hvilket skyldes øgede individuelle nedskrivninger grundet i kunders økonomiske vanskeligheder. 16

17 6. Kreditrisiko Tab givet misligholdelse (LGD) Tab givet misligholdelse (LGD) angiver, hvor meget vi forventer at tabe på en eksponering, hvis kunden misligholder inden for de næste 12 måneder. LGD beregnes for eksponeringen med udgangspunkt i, hvorvidt denne er dækket af sikkerhed samt typen af sikkerhed f.eks. pant i fast ejendom. Ligesom ved PD erne justeres Point In Time LGD erne, så de tager højde for en nedgangsperiode (downturn LGD). Der tages her udgangspunkt i tabshistorik fra Eksponeringsvægtet An- Obser- An- Obser- An- Obser- An- Obser- An- Obser- LGD (%): vendt veret vendt veret vendt veret vendt veret vendt veret Eksponeringer med pant i fast ejendom 15,84 0,00 14,79 1,84 14,79 4,25 15,17 6,32 10,00 6,70 Revolverende eksponeringer 100,00 77,18 100,0 85,64 100,0 72,45 80,54 35,59 63,69 28,74 Øvrige eksponeringer 37,56 30,48 39,86 9,94 39,90 11,24 49,11 14,39 41,28 7,48 I alt 49,18 33,10 48,59 25,08 49,03 24,31 48,42 17,51 38,41 12,26 LGD har været stigende over perioden, hvilket skyldes øgede konstaterede tab på usikrede ikke revolverende eksponeringer. Træk på uudnyttet kreditramme (CF) Konverteringsfaktoren (CF) angiver andelen af uudnyttet kreditramme, der forventes at blive trukket på misligholdelsestidspunktet. Dette parameterestimat anvendes til at beregne den forventede krediteksponering ved misligholdelse (EAD, Exposure At Default). Konverteringsfaktoren beregnes kun for produkter med mulighed for kredittræk. På lån begrænses krediteksponeringen til restgælden Eksponeringsvægtet An- Obser- An- Obser- An- Obser- An- Obser- An- Obser- CF (%): vendt veret vendt veret vendt veret vendt veret vendt veret Eksponeringer med pant i fast ejendom 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Revolverende eksponeringer 118,33 110,51 110,62 107,51 110,62 81,81 120,37 104,64 117,53 102,44 Øvrige eksponeringer 106,33 97,11 115,54 91,52 115,54 90,48 122,85 109,65 113,60 101,15 I alt 93,45 77,67 94,01 78,82 91,99 71,11 92,58 81,97 85,02 75,19 Der foretages hver måned backtest på modellerne samt de parameterestimater, som modellerne bygger på. Resultatet rapporteres hvert kvartal til bestyrelse og risikoteam. Modeller og parameterestimater anvendes ved opgørelse af kapitalkravet samt i den interne måling og vurdering af kreditrisiko. 17

18 6. Kreditrisiko 6.5 Maksimal krediteksponering Maksimal krediteksponering opgøres som summen af udlån, trukne beløb på kreditter samt stillede garantier efter nedskrivninger og hensættelser. Maksimal krediteksponering efter nedskrivninger (1.000 kr.): 2012 Anfordringstilgodehavender hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån Andre finansielle aktiver Garantier I alt % af krediteksponeringen er eksponeringer på detail, det vil sige privatkunder. Maksimal krediteksponering fordelt på eksponeringskategorier (1.000 kr.): 2012 Detail Erhverv Institut Stat I alt % af krediteksponeringen under detail er placeret i risikoklasserne 7-10, der betragtes som kreditmæssigt gode. Maksimal krediteksponering under detail fordelt på risikoklasser (1.000 kr.): 2012 Misligholdte engagementer I alt

19 6. Kreditrisiko Bankens krediteksponering på erhverv vedrører hovedsagelig organisationer, foreninger samt virksomheder inden for den finansielle sektor, der ikke medfører væsentlige risici. Maksimal krediteksponering under erhverv fordelt på branche (1.000 kr.): 2012 Offentlige myndigheder 0 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 0 Industri- og råstofudvinding Energiforsyning Bygge og anlæg 378 Handel Transport, hoteller og restauration Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv I alt % af krediteksponeringen under erhverv er placeret i risikoklasserne 2a og 3, der betragtes som kreditmæssigt gode. Maksimal krediteksponering under detail fordelt på risikoklasser (1.000 kr.): (Misligholdte engagementer) c b a I alt Maksimal krediteksponering Mindre end 3 måneder 1 år fordelt på restløbetid (1.000 kr.): Anfordring 3 måneder til 1 år til 5 år Over 5 år I alt Detail Erhverv Institut Stat I alt

20 6. Kreditrisiko Store engagementer Som led i styringen af kreditrisikoen er der fastsat regler for størrelsen af det samlede engagement med enkeltkunder og indbyrdes forbundne kunder. I henhold til Lov om finansiel virksomhed 145 må et engagement efter fradrag for særligt sikre dele og modtagne sikkerheder, garantier mv. ikke overstige 25 pct. af basiskapitalen. For engagementer med kreditinstitutter er grænsen dog 100 % af basiskapitalen. Banken indberetter hvert kvartal alle engagementer, der før fradrag udgør mere end 10 pct. af basiskapitalen til Finanstilsynet. Engagement opgøres i denne sammenhæng som summen af udlån, andre tilgodehavender, eventuelle overtræk samt kapitalandele og andre værdipapirer. Bankens store engagementer vedrører hovedsagligt engagementer med organisationer, foreninger samt virksomheder inden for den finansielle sektor. Engagementer, der efter fradrag for særligt sikre dele og modtagne sikkerheder, garantier mv. udgør 10 % eller mere Engagement efter fradrag I pct. af basiskapitalen: for sikkerheder af basiskapital Kreditinstitutter ,5% Organisationer og foreninger ,5% Andre erhvervsvirksomheder ,9% I alt ,9% Basiskapitalen udgør t.kr. 6.6 Modtagne sikkerheder For at reducere kreditrisikoen tilstræber banken at opnå mest mulig sikkerhed for kundernes engagementer. Der tages sikkerhed i kundens fysiske aktiver, garantier m.m. Værdien af pantsatte aktiver fastsættes på forskellige måder alt afhængig af, hvad der er pant i. Sikkerhedsværdien afspejler pantets markedsværdi fratrukket et haircut til dækning af omkostninger i forbindelse med et eventuelt salg af pantet. Størstedelen af bankens blanco-eksponeringer vedrører kunder i de bedste risikoklasser. Over for detailkunder har banken primært pant i fast ejendom. Over for erhvervskunder er der hovedsagligt pant i finansielle aktiver i form af aktier og obligationer. 20

1 Året der gik 2014... 3. 2 Oplysningsforpligtelser... 5. 3 Risikostyring... 6. 4 Kapitalstyring... 8

1 Året der gik 2014... 3. 2 Oplysningsforpligtelser... 5. 3 Risikostyring... 6. 4 Kapitalstyring... 8 Risik0rapport 2014 Indhold 1 Året der gik 2014.... 3 2 Oplysningsforpligtelser... 5 3 Risikostyring... 6 4 Kapitalstyring... 8 5 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov... 12 6 Kreditrisiko... 14

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Andelskassens bestyrelse har fastlagt nogle overordnede rammer for styring af de risici, andelskassen kan møde.

Andelskassens bestyrelse har fastlagt nogle overordnede rammer for styring af de risici, andelskassen kan møde. 1 RISIKORAPPORT 2008 I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det andelskassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Risikorapport Pr. 31.12.2013 Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen bilag 20 skal

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Københavns Andelskasse halvårsrapport 2017. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse: 1. Beskrivelse af

Læs mere

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport 3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport 2016 Tillæg til risikorapport 31.3.2017 Tillæg til risikorapport 2016-31.3.2017 1 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2017 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Opgørelse af solvens

Opgørelse af solvens CS01 Opgørelse af solvens 1. Basiskapital efter fradrag (CS03, post 12)... 1 2. Vægtede poster i alt (CS06, post 8)... 2 3. Solvensprocent, jf. 124, stk. 2, eller 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2013

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2013 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2011 for Rønde og Omegns Sparekasse 1

BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2011 for Rønde og Omegns Sparekasse 1 BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2011 for Rønde og Omegns Sparekasse 1 Offentliggørelsespolitik Sparekassen har en offentliggørelsespolitik, hvorefter BASEL II Søjle 3-oplysninger udfærdiges og revurderes

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på

Læs mere

Likviditetsrisikoen defineres som risikoen for, at andelskassens betalingsforpligtelser ikke kan honoreres under andelskassens likviditetsberedskab.

Likviditetsrisikoen defineres som risikoen for, at andelskassens betalingsforpligtelser ikke kan honoreres under andelskassens likviditetsberedskab. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende øvrige risikooplysninger. (pr. februar 2014) Vi gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således, at den følger de respektive punkter

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S LÆGERNES PENSIONSBANK A/S Individuelt solvensbehov 30. juni 2014 Indledning Fornålet med denne redegørelse er at opfylde oplysningsforpligtelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer,

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Basel II Pr. 31.12.2009 Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel 433-455 Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2017. Udgivet den 8. maj 2017. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen

Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen Ifølge kapitalbekendtgørelsens bilag 20 skal Andelskassen Oikos (herefter Oikos) offentliggøre oplysninger om sine finansielle risici og politikker for

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Tillæg til Risikorapport 1.halvår 2015 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Kapitalgrundlag 4 Kapitalgrundlagskrav til samlet risikoeksponering 5 Kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2013. Søjle III oplysningskrav - i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2013. Søjle III oplysningskrav - i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2013 Søjle III oplysningskrav - i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Møns Bank Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2013 Søjle III oplysningskrav

Læs mere

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III)

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III) Langå Sparekasse Solvensbehov 1.1. 2012 (Basel II Søjle III) 1 Oplysninger om solvensbehov Kapitalbekendtgørelsens 64 stiller krav om at pengeinstitutterne skal offentliggøre oplysninger om solvensbehovet

Læs mere

Risikorapport 2013 1

Risikorapport 2013 1 Risikorapport 2013 1 Indledning Denne risikorapport offentliggøres med henblik på opfyldelse af kapitaldækningsbekendtgørelsen 60-66 Oplysningerne offentliggøres første gang for regnskabsåret 2007, og

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr Side: 1 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr. 30.06.2011 Side: 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Beskrivelse af intern proces og metode... 4 Tilstrækkelig

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 2. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2011 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2011 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

1. halvår Risikorapport

1. halvår Risikorapport 1. halvår 2012 Risikorapport Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken. Denne

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSOPGØRELSEN (SØLJE III OPLYSNINGER)

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSOPGØRELSEN (SØLJE III OPLYSNINGER) RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSOPGØRELSEN (SØLJE III OPLYSNINGER) I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det blevet sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring vores

Læs mere

Coop Bank A/S. 1. halvår 2014

Coop Bank A/S. 1. halvår 2014 Coop Bank A/S Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav 1. halvår 2014 Coop Bank A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund Telefon: 43 86 11 11 Hjemmeside: www.coopbank.dk E-mail: kundeservice@coopbank.dk

Læs mere

Risikorapport 2010. Basel II. Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Svendborg Sparekasse A/S, CVR 2580 2888, Svendborg

Risikorapport 2010. Basel II. Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Svendborg Sparekasse A/S, CVR 2580 2888, Svendborg Risikorapport 2010 Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Svendborg Sparekasse A/S, CVR 2580 2888, Svendborg 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Risikoforhold.. 3 2. Anvendelsesområde...

Læs mere

Coop Bank A/S. 1. halvår 2015

Coop Bank A/S. 1. halvår 2015 Coop Bank A/S Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav 1. halvår 2015 Coop Bank A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund Telefon: 43 86 11 11 Hjemmeside: www.coopbank.dk E-mail: kundeservice@coopbank.dk

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2010 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 2.1 Individuelt solvensbehov... 4 2.2 Udviklingen

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

Sparekassen Sjælland A/S

Sparekassen Sjælland A/S Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr. 31.12.2014

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr. 31.12.2014 Stadil Sparekasse Risikorapport pr. 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side I Målsætninger og risikopolitikker 1 II Anvendelsesområde 2 III Kapitalgrundlag 3 V Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav

Læs mere

BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2013 for Rønde Sparekasse 1

BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2013 for Rønde Sparekasse 1 BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2013 for Rønde Sparekasse 1 Offentliggørelsespolitik Sparekassen har en offentliggørelsespolitik, hvorefter BASEL II Søjle 3-oplysninger udfærdiges og revurderes én gang

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Risikorapport for 2014

Risikorapport for 2014 Risikorapport for 2014 Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711 Indhold Indledning og offentliggørelse... Side 2 Målsætning og risikopolitikker.. Side 2 Politik for kreditrisiko.. Side

Læs mere

Risiko- og Solvensrapport 2013

Risiko- og Solvensrapport 2013 Risiko- og Solvensrapport 2013 Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Risikoforhold.. 4 2. Anvendelsesområde... 5 3. Basiskapital 6 4. Solvenskrav

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2016

Risikorapport. 1. halvår 2016 Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr Stadil Sparekasse Risikorapport pr. 31.12.2012 Indholdsfortegnelse Side I Målsætninger og risikopolitikker 4 II Anvendelsesområde 1 III Basiskapital 2 Øvrige oplysninger i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsens

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015. CVR-nr. 65746018

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015. CVR-nr. 65746018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015 CVR-nr. 65746018 Næstved afd. har fået godt fat siden åbningen i 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 1. Opdeling af internt opgjort tilstrækkeligt

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere