MAYA STOLBJERG DRUD SALONIN UDFLUGTER. Noveller

Transkript

1 MAYA STOLBJERG DRUD SALONIN UDFLUGTER Noveller

2

3 UDFLUGTER MAYA STOLBJERG DRUD SALONIN Noveller

4 13 noveller om rejser, kærlighed og tilfældige møder Til min mand, som jeg elsker Udflugter Af Maya Stolbjerg Drud Salonin EgoLibris udgave, 1. oplag Sats: Karin Hald Alle rettigheder forbeholdes ISBN:

5 INDHOLD Dagene går 7 Man mærker det ikke 18 Manden og kvinden 20 Let s get lost 27 Baby 31 Man løber for livet 38 Fraskilt 41 Karina og Michael 53 Et hjul der står stille 58 Ambitioner 60 Hans og Jonna 75 Opel Astra 89 Hendes mand er ude at rejse 96

6

7 INDHOLD Dagene går Man mærker det ikke Manden og kvinden Let s get lost Baby Man løber for livet Fraskilt Karina og Michael Et hjul, der står stille Ambitioner Hans og Jonna Opel Astra Hendes mand er ude at rejse 7

8 UDFLUGTER DAGENE GÅR Det er onsdag. Ulla sidder i kassen, ordner datovarer og fylder mælk op. Der er ikke noget kærnemælk, og en kunde bliver sur. Det kan ikke passe, der var heller ikke noget i sidste uge. Der er koldskål, foreslår Ulla og nu bliver kunden rigtig sur, det er overhovedet ikke det samme. Han oser af vrede, går og lader kurven stå midt på gangen, og Ulla vrænger ad hans ryg. Så sidder hun i kassen igen og holder frokostpause og sidder i kassen til hun har fri, og så går hun hjem. Hjem til Klaus, som er på bissen. Hun har Nettouniformen på under dynejakken, hun fryser, de skal selv holde dem rene, og hendes trænger. Hun får det gjort i dag, tænker hun. John og Åge er på besøg, John har noget hash med. Ulla skal ikke blive sur, der er nok til hende også. De er allerede skæve, og Klaus har hentet kagerne ude i køkkenet og de har spist halvdelen og krummet ud over det hele, Åge har fødderne oppe på bordet. Det er sent, da de går. Om ikke Klaus vil med i byen? Men nej, han bliver hjemme hos Ulla. Ulla er også skæv nu, hun lod 8

9 Dagene går sig overtale, og de går ind i sengen og boller. De boller så godt, når de er skæve, ligesom hele kroppen er én stor erogen zone. Klaus kan godt få den op at stå, selvom han er skæv. Eller fuld, det har aldrig været et problem for ham. Så sover de. Ulla glemmer at sætte vækkeuret og sover over sig og kommer for sent på arbejde, det er ikke første gang. Hun får en balle af bestyreren og kan ikke gøre andet end at nikke og sige undskyld, hun ved det godt. Det var busserne igen, al den sne. Og hendes uniform er stadig krøllet og der er en plet foran på lommen, chokolade eller kaffe eller sådan noget, og bestyreren kommenterer og siger så er det vist også på tide at få vasket dén uniform, og Ulla nikker og siger ja, det er det vist. Så sidder hun i kassen til Tinna kommer, og så begynder hun at ordne datovarer. De skal først ordne datovarerne om eftermiddagen eller helst til aften, dem med dagens dato skal blive liggende så længe som muligt, så de kan nå at blive solgt. Bestyreren siger det til hende, og hun må vente til det bliver aften. Bestyreren aner ikke en skid om at have travlt. Der er kunder om aftenen, de har fået fri fra deres latterlige kontorjobs, og Tinna ringer for at få åbnet en kasse til, imens Ulla står midt i leverpostejen, og hun glemmer hvor hun er nået til og må starte forfra. Hun når ikke alle varerne før de har fri, der kan stadig være datovarer henne i køddisken. Det er bestyrerens fejl, hun må selv om det. Ulla har fri og vil hjem til Klaus. Klaus er ikke hjemme. Hun ringer til ham, og han er nede på Cockeren med Åge og John, Juel er der også, han har vundet 500 kroner på en skabeplade og giver omgange. Ulla kan bare komme. Hun smider uniformen og tager ned på Cockeren. 9

10 UDFLUGTER Juel giver en omgang, da hun kommer, og de drikker fadøl og shots og det bliver alt for sent. Klaus og Juel spiller backgammon. Ulla må hjem, hun skal have vasket dén uniform, ellers bliver bestyreren tosset. Klaus kommer lige om lidt, de skal bare lige spille færdig, og Juel giver en omgang til. Uniformen i vaskemaskinen, og hun kan lige så godt tage noget andet tøj med også. To af Klaus T-shirts og noget undertøj og et par bukser og en kjole. Hun vælter sæbe i og noget skyllemiddel og trykker på start. Så går hun over i lejligheden og tænder for fjerneren. Hun kan ikke gå i seng endnu, tøjet skal tørres, ellers har hun ikke noget at tage på i morgen. Hvis nu hun stiller vækkeuret? Hun gør det og får sig en time på øjet og går over og smider det hele i tørretumbleren. Det må ligge der til i morgen, hun går i seng. Klaus er ikke hjemme endnu, sengetøjet trænger også til at blive vasket, kan han mon ikke gøre det? Hun falder i søvn og kommer for sent op, hen at hente uniformen i tørretumbleren, hun kan godt nå på arbejde til tiden, hvis hun springer morgenmad og bad over. Uniformen er blevet krøllet af at ligge hele natten, og pletten er ikke gået af. Bestyreren skuler, men hun siger ikke noget i dag. De får travlt, det er først på måneden og folk har penge og skal have cigaretter og sprut og dyre bøffer. En mand køber to flasker gin og en dåse hundemad. Han smiler klamt til Ulla, og han skal også lige have et karton Prince, og hun har lyst til at smække ham én, da han rører ved hendes hånd, da hun rækker ham dem. Hjem, og Klaus ligger og sover. Lejligheden ligner lort. Ulla flipper ud og råber, at han aldrig laver en skid, og om han ikke 10

11 Dagene går i det mindste kunne rydde lidt op. Der ligger stadig kagekrummer fra i onsdags. Klaus er bagstiv og kan ikke formulere en sætning. Hun giver op, og han falder i søvn igen. Ulla støvsuger energisk og lader døren til soveværelset stå åben. Han står op klokken otte og koger noget pasta. Ulla har spist, hun lavede bare nogle madder, leverpostej med rødbede og én med ost. Klaus koger pasta og putter ketchup på og river skæreosten ud over. Ulla hader når han river skæreosten, der kommer mærker i den næste skive og rivejernet bliver så klamt, han lader det bare stå på køkkenbordet, så det tørrer ind. Hun stryger sin uniform og fjerner pletten med tandpasta og vand, og så hænger hun den op på en bøjle. Klaus er helt underlig og stille, måske har han tømmermænd. Hun spørger om han har tømmermænd, han ryster på hovedet, det er ikke dét. Han spiser sin pasta og går i seng igen, lægger sig helt ind til væggen og krummer sig sammen om sig selv. Er der noget galt? Ulla lægger en hånd på hans skulder og prøver at vende ham om, men han er ikke til at vende. Lad mig være. Bare lad mig være. Jamen hvad er der, Klaus? Ikke noget, det er ikke noget, bare lad mig være. Lad mig nu for helvede være. Ulla lader ham være. Hun ser sidste halvdel af en eller anden film og går i seng. Klaus ligger stadig helt ind til væggen. Han snorker, men hun vækker ham ikke. Lørdag morgen, Ulla står op. Hun har kun en kort vagt, så er det weekend. Klaus sover stadig, da hun går. 11

12 UDFLUGTER Da hun kommer hjem, sidder Klaus i stuen sammen med Jeppe og Juel og ryger en fed og griner helt åndssvagt. Ulla gider ikke være sur, hun smider sig i sofaen og lægger fødderne op på bordet. Hun har stadig Nettouniformen på, nu kommer den til at lugte af hash, men det er weekend og hun har fortjent at slappe af. De ryger Juels joint og Klaus vil have mere, men der er ikke mere. Jeppe vil hente øl, men nu vil Klaus have vodka. Det skal mindst være vodka. Han og Jeppe går ned til tanken og køber fiskefjæs og øl og en ordentlig røvfuld chips og chokolade, de kan næsten ikke bære det hjem. Klaus taber en øl på vejen, dåsen ruller hen ad fortovet foran dem. De ryster den noget mere, giver den til Juel og flipper helt ud af grin, da han åbner den og det står ud til alle sider med øl. Ulla griner også, hun nåede at blive helt skæv af den ene joint, det var noget godt stads. Hun fråder chips og chokolade, og de drikker shots og øl og tager i byen klokken ti. Ulla skifter til den nyvaskede kjole. Der sker ikke en skid endnu, det er kun gymnasiebørn, der er ude så tidligt. Juel lægger an på en tøs i pailletbluse, giver drinks og lægger hånden på hendes røv. Jeppe er for stiv til andet end at sidde. Pludselig skal han brække sig, og Ulla hjælper ham ud på toilettet. De når det lige. Han har det virkelig dårligt og vil ikke med ind til bordet lige nu. Han brækker sig igen og stønner ynkeligt. Ulla skal bare gå, han kommer lige om lidt, siger han, og Ulla går tilbage til bordet. Klaus sidder alene. Juel snaver med pailletpigen, han har tungen helt nede i halsen på hende. Klaus er blevet sur og vil hjem. Han vil hjem, siger han. Ulla vil ikke hjem, nu er de lige 12

13 Dagene går kommet. Der er begyndt at komme flere mennesker, musikken er for fed og hun vil gerne danse med Klaus. Klaus vil ikke danse. Så lad mig dog for helvede være, kan du ikke se jeg ikke gider danse, siger han. Jeg har det for helvede ikke særlig godt, vel? Ulla spørger hvad der er galt, og Klaus begynder at tude og vil ikke ud med det. Han snotter i en papirserviet og tørrer øjnene og bunder sin øl. Der er ikke noget galt, jeg er bare fuld, siger han så og rejser sig op. Ulla glor på ham. Ville du danse eller ville du ikke danse? spørger han, og Ulla siger, at hun vil danse. Klaus kan ikke danse, han har ingen rytmesans, står mest bare på gulvet og bevæger kroppen lidt tilfældigt. Ulla danser med ham. Smyger sig op ad ham og går ned i knæ og op igen og drejer rundt. Klaus tager fat om hendes hofter, og de danser. Jeppe kommer tilbage, og nu danser han også, hvirvler rundt på gulvet med arme som en vindmølle og rammer en rockertype lige i baghovedet. Der sker ikke en skid. Rockeren griner bare af ham og efterligner hans spastiske danseteknik. Jeppe griner igen og danser videre. Så falder han. Så rejser han sig op og hvirvler videre, og så falder han igen. Vi må hellere få ham hjem, siger Ulla, Klaus er enig. Juel er forsvundet sammen med pailletpigen. Klaus og Ulla får Jeppe bugseret ud i en taxa. De stiger ind bagi og giver chaufføren Jeppes adresse. De smider ham af udenfor, han kan godt selv gå ind, siger han. Tak for i aften, ja selv tak, vi ses. De kører videre hjem til sig selv. 13

14 UDFLUGTER Ulla vil gerne bolle, men Klaus er underlig. Han leder efter de øl, der var til overs fra tidligere, finder dem og knapper én op. Men så gider han ikke drikke den. Han vader rundt i stuen med dåsen i hånden og mumler for sig selv. Sig mig, hvor fuld er du? spørger Ulla. Hun skal bare lade ham være. Nej, nu må han altså holde op med det dér lad mig være. Hvis der er noget galt, må han da sige det. Hun gider ikke hans underlige humør mere. Han sætter øllen fra sig og ser på hende med sådan nogle store, sørgelige øjne, at hun bliver helt bange. Klaus, skat, hvad er der galt? Og han bugser ud med det hele. Han har for helvede været hende utro, siger han. Den aften hvor hun tog hjem fra Cockeren, var der denne her tøs som lagde helt vildt an på ham, og han var bare så fuld så fuld, og til sidst bollede han hende ude bagved, dér ved døren ind til lageret. Det betød ikke noget, han ved ikke engang hvorfor han gjorde det, hun var ikke en gang specielt lækker eller noget, bare en eller anden tøs. Men han var så fuld og skæv. Ulla stirrer på ham, og pludselig skal hun kaste op. Hun skynder sig ud på toilettet og brækker sig i lokummet og skyller ud og går ind i stuen igen. Jamen hvem var hun? spørger hun. Bare en eller anden tøs. Jamen hvem? Bare en tøs, for helvede, det er ligemeget! Klaus råber, og så råber Ulla, at han overhovedet ikke har ret til at være sur på 14

15 Dagene går hende fordi hun spørger. Det er hende der har ret til at være sur. Klaus sætter sig ned og siger undskyld og ser ud som om han skal til at græde. Ulla siger, at han skal sove på sofaen i nat. Klaus nikker og henter sin dyne. Ulla kan ikke sove. Det hele snurrer rundt. Det er sprutten og tankerne, og sengen drejer langsomt rundt under hende, og hun kan ikke falde i søvn. Hun vågner søndag morgen, og der dufter af kaffe. Klaus har været hos bageren, han har ryddet op i stuen og lavet rigtig kaffe, og der er romsnegl til Ulla, hendes yndlings. Hun vil ikke have den. Nu går hun en tur. Klaus ynker og Ulla går. Hun går ned til købmanden og køber en snegl, kanel, der er ikke andet, og så går hun rundt om blokken et par gange. Det er skidekoldt, og hun fryser ad helvede til. Sneen ligger som en brun grød langs vejen. Hun kommer hjem, og Klaus har sat morgenmaden væk, sidder og ser fjernsyn. Ulla forbarmer sig og tager en kop kaffe og sætter sig ved siden af ham, og de snakker om det hele. Han siger undskyld igen. Om han lover, at han aldrig gør det igen? Han lover. Aldrig nogensinde. Og han skal nok blive bedre til at rydde op, og han vil søge efter et job på mandag, hvad som helst, han vil arbejde på McDonald s hvis det er det eneste, han kan få. Hvad skal han gøre, så det bliver okay igen? Hun ved det ikke, men hun skal nok tænke over det. De flytter hans dyne ind i sengen igen. Mandag, og Ulla er tilbage på arbejdet. Julie er syg og Martin vikarierer. Han sidder i kassen. Ulla fylder op. Der er datovarer tilbage fra weekenden, og en kunde finder en skinke, der er for 15

16 UDFLUGTER gammel. Han får en pose kaffe. Ulla ordner datovarer, selvom det er formiddag. Hjem. Klaus har ryddet op i køkkenet, der er rent og bordet er tørret af. Han siger, at han har været inde på jobindex, men der er ikke noget for ham. De vil alle sammen have en uddannelse eller et cv, og sådan noget har han ikke. Ulla spørger om det med McDonald s. Han nikker men siger, at han lige vil undersøge sine muligheder først. Tirsdag og onsdag, torsdag, fredag og weekend igen. Dagene går. Klaus har ikke fundet et job, men han har søgt i Fakta og i Brugsen. Han har ikke fået noget svar. Køkkenet roder igen. Han har vasket gulvet på badeværelset. De ser ingen venner den weekend, aftaler de. De skal bare være sammen og få styr på deres forhold. Klaus vil gerne bolle, men Ulla siger nej. Det bliver mandag, og Julie er tilbage i Netto. Hun er stadig småsyg, og Ulla lader hende få gulvet og tager selv kassen. Der sker ikke en skid. Ulla keder sig i kassen. Bestyreren er der ikke, og Julie og Ulla snakker sammen og laver ikke en skid. Julie spørger, om Ulla vil med til en fest i weekenden, tøseaften, middag uden mænd. Ulla siger, at det lyder perfekt. Fredag, og Ulla tager hjem til Julie med en flaske vin og nogle frikadeller. Hun kender ikke de fleste af de andre piger, de er Julies veninder. Tinna er der også. Men de virker søde nok, og snart fortæller Ulla om Klaus og hans utroskab og at hun ikke ved hvad, hun skal gøre eller føle eller tro. Du skal da bare have hævn, foreslår hende, der hedder Nadia. Gå ud og knep en eller anden hot fyr med store muskler og blå 16

17 øjne. Og så hjem til Klaus bagefter, og så er det hele i orden igen, så står den ligesom lige, ikke? De tager i byen senere. Ulla er blevet fuld, helt snurrende i hele kroppen, hun er ikke vandt til vin. De danser sammen, hende og Julie og Nadia og Tinna. Tinna skal tidligt hjem, det har hun lovet kæresten. Ulla har ikke lovet Klaus noget. Hun danser med Nadia og Julie, og de begynder at pege på fyrene. Hvad med ham dér, spørger Nadia, men han er ikke Ullas type, han er ikke rå nok. Ham dér? Eller ham oppe ved baren? Eller den mørkhårede nede ved det dér bord? Og før hun ved af det, er Ulla på jagt efter en fyr at hævnbolle med. Hun går op til baren og siger hej til en høj fyr med tush på halsen. Han giver en øl, og de drikker og snakker uden at sige noget. Så spørger Ulla, om han vil bolle. Det vil han da gerne. De går ud bagved, der er pissekoldt og det regner. Ulla trækker op i kjolen og lader ham komme til. Han hiver bukserne ned om røven, går ned i knæ og finder pikken frem og stikker den op i hende. De kysser og han smager af øl og røg. Han støder op i hende. Han stønner. Han famler hånden ind under kjolen og tager hende på brysterne. Ulla koncentrerer sig om at blive stående imens han knepper hende. Der er glat, og hun har svært ved at holde balancen. Så tager han fat om hendes lår og løfter hende op, og det er bedre. Han kommer og trækker sig ud, og Ulla retter på kjolen. Han tager bukserne på igen og kysser hende en gang til. Det var lækkert, siger han. Tak. Ulla nikker og smiler til ham. Hun har sperm i trusserne, det er ved at blive koldt. Så går de indenfor.

18 Ulla går hen til Nadia og Julie. Så, siger hun. Så er det gjort. Nadia griner og siger godt gået. Julie giver en drink for at fejre. Senere tager de hjem. Ulla er den eneste, der har scoret, og hun og Julie deler en taxa hjem. Nadia skal den anden vej. Farvel, siger Julie, vi ses på mandag. Det gør vi, siger Ulla. Tak for i aften. Hun går indenfor til Klaus. Hvordan var det? spørger han. Havde I det sjovt? Vi havde det skidesjovt, svarer Ulla og kysser ham på munden. Hun bruger tungen til at skille hans læber ad. Han kysser hende grådigt igen, og de går ind i sengen og boller. Han støder frem og tilbage i den anden fyrs sperm. Bagefter ligger de ved siden af hinanden og ser op i loftet. Sengetøjet er ikke blevet vasket, og det er ikke blevet til noget med dét job. De holder om hinanden, klamrer sig til hinanden som to skibbrudne på en tømmerflåde, og havet er oprørt, og der er hajer. Klaus spørger, om hun har tilgivet ham, og hun siger ja. Det skal nok gå. Bare de har hinanden. 18

19 MAN MÆRKER DET IKKE Vi var inde og se en film. Du syntes om den. Det sagde du bagefter. Jeg syntes ikke, den var særligt spændende. Jeg løj. Jeg sagde, at den var smuk. Du nikkede. Så kyssede du mig. Det var det, jeg ville have. Man lyver tit. Man mærker det ikke. Man får, hvad man vil have. Vi så mange film. Jeg fik, hvad jeg ville have næsten hver gang. Vi tog hjem. Vi gik i seng sammen. Du klædte dig af og lod mig smage på dig. Dine brystvorter var mørke. Du var smuk. Du blev gravid. Vi fik barnet. Vi var ikke unge mere, så det var nu eller aldrig. Du ville giftes, men jeg sagde nej. Du pressede på. Jeg var bange. Du spurgte mig, om jeg ikke elskede dig. Det gjorde jeg. Jeg svarede jo. Jeg spurgte om det ikke var nok. Du løj: Du sagde, at det var nok. Barnet var en pige. Vi kaldte hende Rosalia. Vi opkaldte hende efter din mormor, som var død, da du var fire. Du kunne knapt nok huske hende. Det var kun dufte, der stadig var knyttet til hende i din hukommelse. Du havde en flakon stående i

20 skabet i gangen, og nogle gange åbnede du den. Så græd du. Jeg kunne se det på dig, når jeg kom hjem. Jeg kunne lugte sødmen i gangen. Du åbnede aldrig flasken, når jeg var hjemme. Rosalia blev ældre. Vi holdt op med at se film sammen. Vi så Disneyfilm med hende i stedet. Vi kaldte hende prinsesse. Hun kaldte os konge og dronning. Du lignede en dronning. Det sagde jeg, når vi var alene. Vi blev også ældre. Jeg sagde ikke noget om det. Jeg klædte dig af og tog dig med i seng. Vores kroppe bevægede sig på måder, de ikke havde gjort, da vi var tredive. Vi giftede os. Jeg var holdt op med at være bange. Jeg var holdt op med at lyve for dig og for mig selv. Det var sket gradvist. Jeg ved ikke præcist hvornår, det gik op for mig. Vi gik på rådhuset og udfyldte papirerne. Da Rosalia flyttede hjemmefra, begyndte vi at gå i biografen igen. Vi fik rabatkort. Jeg blev pensionist to år før dig. Filmene var anderledes nu. Smukkere. Eller også var jeg anderledes. Det var jeg nok. Du ændrede dig aldrig. Du var stadig den kvinde, jeg inviterede ud for længe siden. Du var stadig den kvinde, jeg elskede. Du blev syg. Du lå på hospitalet i næsten et år. Du døde i maj. Rosalia hjalp med at ordne det praktiske. Jeg orkede det ikke. Jeg flyttede til et mindre sted. Jeg skilte mig af med de fleste af dine ting. Der var ikke plads til dem. Jeg fortryder det tit. Jeg har en flaske med din parfume stående i et skab, men jeg åbner den ikke. Jeg er bange for hvad der ville ske. Jeg ser film alene nu, men det er som om de ikke har nogen farver. 20