Geelsgårdskolen d ELEVBESKRIVELSE
|
|
- Lotte Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Geelsgårdskolen d ELEVBESKRIVELSE Vigtigt: Denne manual indeholder alle de punkter, der kan være relevante at beskrive for en elev på et af Geelsgårds spor. I skal kun udfylde de punkter, der er relevante for den elev I skriver om. Hvis der f.eks. ikke er noget påfaldende omkring vågenhed/arousal udfyldes dette punkt ikke. Under alle hovedpunkter står hvilke faggrupper, der har det overordnede ansvar. Elevbeskrivelsen er generelt et fælles ansvar, men for nogle af områderne gælder det, at bestemte faggrupper har hovedansvaret for at udfylde dem. Her kan/bør man selvfølgelig få informationer fra alle der sidder inde med relevant viden om de aktuelle punkter, herunder også forældre. Bogstav- og talkoderne (f.eks. b125/26) henviser til en ICF manual. De skal ikke bruges. Husk at udfylde punktet pædagogiske og behandlingsmæssige konsekvenser til sidst i manualen. Hver faggruppe skriver sine kommentarer til dette punkt ind undervejs. Hvis der er behov for at ændre på rækkefølgen i anbefalingerne er det klasselæreren, der gør dette. DISPOSITION Punkter, der ikke er relevante, udelades. Stikord til disposition. 1. FØLELSESMÆSSIGT OG SOCIALT. (pædagoger) Elevens temperament og personlighed (b 125/126) a) Tilpasningsevne b) Reaktionsmønstre c) Aktivitetsniveau d) Forudsigelighed e) Vedholdenhed f) Initiativrighed g) Udadvendt/indadvendt h) Samarbejdsevne i) Samvittighedsfuldhed j) Psykisk stabilitet k) Åbenhed (for nye oplevelser) l) Optimisme/pessimisme m) Selvtillid n) Pålidelighed Energi og handlekraft (b 1300) a) Generelt energiniveau b) Motivation c) Appetit d) Impulskontrol 1
2 Tage beslutninger (d177) Følelsesfunktion (b 152) a) Adækvate og fyldestgørende følelser b) Regulering af følelser c) Følelsesmæssig spændvidde Interpersonelt samspil og kontakt (d770) a) Respekt og varme i relationer b) Anerkendelse i relationer c) Tolerance i relationer d) Kritik i relationer e) Sociale fornemmelser i relationer f) Fysisk kontakt i relationer g) Skabe kontakt h) Afslutte kontakt i) Regulere adfærd i samspil med andre j) Opføres sig i overensstemmelse med sociale regler k) Opretholde socialt rum Ad a = overensstemmelse mellem følelser og situation, f.eks. at eleven viser glæde ved modtagelse af gode nyheder. Ad b = kan styre sine følelser, så man ikke hænger unødigt fast i samme følelse i for lang tid. Ad c = Viser en bred vifte af følelser. Ad b) Vise og reagere på og med tilfredshed og taknemmelighed på en måde, der passer til situationen. Ad k) Være opmærksom på at opretholde en passende fysisk afstand mellem sig selv og andre (hverken for langt væk eller for tæt på). Særlige interpersonelle relationer (d730) a) Kontakte fremmede Ad a) Evnen til at indlede en midlertidig kontakt med fremmede med et særligt formål, f.eks. at spørge om vej. 2. VÅGENHED (udfyldes af alle faggrupper) Arousal (b 1103) Søvn (b 134) a) Søvnmængde b) Indsovning c) Gennemsovning d) Søvnkvalitet e) Søvncyklus Arousal = Vågenhed, parathed, behov for stimulering for at holde sig vågen. 2
3 3. OPMÆRKSOMHED (udfyldes af alle faggrupper) Opmærksomhed generelt (b140) a) Fastholdelse af opmærksomhed b) Skift af opmærksomhed c) Opdeling af opmærksomhed d) Deltagende opmærksomhed Ad c) Opdeling af opmærksomhed = delt o. Ad d) Deltagende opmærksomhed = fælles o. dvs. at barnet og en anden i fællesskab kan rette opmærksomheden imod en fælles tredje ting. At fokusere opmærksomhed (d160) a) Fokusere opmærksomhed på menneskelig berøring, ansigter og stemmer b) Fokusere opmærksomhed på forandringer i omgivelserne som f. eks. ændringer i kvalitet, kvantitet eller intensitet af fysiske eller sociale stimuli At rette opmærksomhed (d161) a) Bevidst fastholdedelse af opmærksomhed til en bestemt handling eller opgave over en passende tid 4. HUKOMMELSE (udfyldes af alle faggrupper) Hukommelse, forskellige typer (b144) a) Korttidshukommelse b) Langtidshukommelse c) Genkaldelse Ad c) Evnen til at genkalde information gemt i langtidshukommelsen og bringe den frem i bevidstheden. 5. KOGNITION (udfyldes af alle faggrupper) Perception (b156) a) Evnen til at genkende og fortolke lyde b) Evnen til at genkende og fortolke synsindtryk c) Evnen til at genkende og fortolke 3
4 lugte c) Evnen til at genkende og fortolke smagsindtryk d) Evnen til at genkende og fortolke berøring e) Visuo-spatial perception Formålsbestemte sanseoplevelser (d110) a) Se b) Lytte c) Anden formålsbestemt sanseoplevelse 1. Sansning via mund 2. Sansning ved berøring og føle overflader 3. Sansning ved lugt 4. Sansning ved smag Overordnede kognitive funktioner (b 164) a) Abstraktion b) Organisering og planlægning c) Kognitiv fleksibilitet d) Problemløsning Synsfelt (b2101) a) Lysfølsomhed b) Kontrastopfattelse Ad a) Evnen til at tænke abstrakt og til at danne og forstå abstrakte ideer og begreber. Ad c) Evnen til at være fleksibel, f.eks. ved at ændre strategier, når man skal løse et problem. Orienteringsevne(b 114) a) I tid b) I sted c) I forhold til sig selv og andre Vestibulær funktion (b235) a) Stillingssans b) Balance c) Bevægelse Oplevelse af eget selv (b 180) Opfattelse af smerter (b280) Bevægelsessansning. Om de mentale funktioner, der understøtter oplevelsen af egen identitet som et handlende subjekt, der er adskilt fra omgivelserne. Hørelse (b230) a) Lydopfattelse b) Lyddiskrimination Ad d) Evnen til at bestemme om en lyd kommer fra højre eller venstre side. 4
5 Smagssans (b250) c) Lokalisering af lyd d) Lateralisering af lydkilde Dybdesensibilitet (b260) Berøringssans (b265) Temperatursans og andre stimuli (b270) Evnen til at opfatte de enkelte kropsdeles position i forhold til hinanden, herunder opfattelsen af kroppens stilling når den er i hvile og bevægelse. Taktilitet.Hvordan man reagerer på berøring, herunder hyper- og hyposensibilitet ( overfølsomhed kontra nedsat følsomhed ) Opfattelse af temperatur, vibration, tryk og skadelige påvirkning. 6. KOMMUNIKATION. (udfyldes af alle faggrupper) Sprogforståelse (b 167) a) Forståelse af talt sprog b) Forståelse af skriftsprog c) Forståelse af tegnsprog d) Forståelse af symbolsprog (Bliss, pictogrammer mv.) e) Evnen til at kommunikere med talesprog f) Evnen til at kommunikere med skriftsprog g) Evnen til at kommunikere med tegnsprog h) Evnen til at kommunikere med Symbolsprog Stemme (b310) a) Frembringelse af lyd b) Stemmekvalitet Udtale (b320) Talefærdighed og talerytme (b330) a) Flydende stemme b) Talerytme c) Talehastighed d) Talemelodi 5
6 Andre stemmefrembringelser (b340) a) Frembringelse af toner b) Frembringelse af sammenhængende lyde (inkl. barnepludren) Forstå meddelelser (d310) a) Reagere på en stemme b) Forstå enkle talte beskeder c) Forstå komplekse beskeder d) Forstå kropssprog e) Forstå billeder f) Forstå meddelelser på tegnsprog Ad a) F.eks. ved at bevæge sig eller ved at åndedrætsrytmen ændres. Ad b) Reagerer relevant ved en handling eller ved ord på enke meddelelser (2-3 ord). Ad c) Her tænkes på almindelige, hele sætninger Fremstille meddelelser (d330) a) Tale b) Førsproglig kommunikation c) Sang d) Bruge nonverbale meddelelser e) Bruge kropssprog f) Bruge tegn og symboler g) Bruge formaliseret tegnsprog Ad b) F.eks. med enkel mimik, bevægelser eller øjenkontakt Samtale og anvendelse af kommunikationshjælpemidler og teknikker (d350) a) Samtale b) Indlede samtale c) Holde samtale i gang d) Afslutte samtale e) Samtale med en person f) Samtale med flere personer g) Anvende telekommunikation h) Anvende skriveudstyr Ad h) Skrivemaskine, PC og Braille 7. MOTORIK. (udfyldes af terapeuterne) Fastlægge rækkefølge af sammensatte bevægelser (b 176) Ledbevægelighed (b710) a) Ledbevægelighed i et led b) Ledbevægelighed i flere led c) Generel ledbevægelighed 6
7 Ledstabilitet (b715) a) Stabilitet i et led b) Stabilitet i flere led c) Generelt Muskelstyrke (b 730) Muskeltonus (b735) Muskulær udholdenhed (b740) Muskulær refleks (b750) a) Ekstensionsrefleksen b) Reflekser udløst af skadelige (ubehagelige) påvirkninger c) Reflekser udløst af andre ydre stimuli Ufrivillige bevægelsesreaktioner (b755) Viljebestemte bevægelser (b760) a) Kontrol over simple viljebestemte bevægelser b) Kontrol over komplekse viljebestemte bevægelser c) Koordination af viljebestemte bevægelser d) Støttende bevægelser af arme og ben Ufrivillige bevægelser (b765) Gangmønstre (b770) Ufrivillige kontraktioner af store muskler eller hele kroppen udløst af kropsposition, balance og truende stimuli. Ufrivillige, formålsløse kontraktioner af en muskel eller en muskelgruppe. Fornemmelser forbundet med muskelfunktion og bevægelser (b780) Ændre og opretholde kropsstilling (d410) a) Lægge sig ned. b) Sætte sig på hug c) Knæle d) Sidde e) Stå f) Bøje sig g) Ændre kroppens tyngdepunkt h) Rulle i) Ændre kropsstilling, uspecificeret 7
8 Fastholde kroppens stilling (d415) a) Fastholde liggende stilling b) Fastholde hugsiddende c) Fastholde knælende d) Fastholde siddende e) Fastholde stående f) Fastholde hovedstilling g) Fastholde en stilling, uspecificeret Løfte og bære (d430) a) Løfte b) Bære i hænderne c) Bære på armene d) Sætte ting fra sig Flytte genstande med benene (d435) a) Skubbe med benene b) Sparke Håndfunktion (d440) a) At samle op b) Gribe c) Manipulere d) Slippe e) Øvrige håndfunktion Hånd-og armfunktion (d445) a) At trække b) At skubbe c) At række d) Vende eller vride e) Kaste f) Gribe 8. DAGLIGE FUNKTIONER. (udfyldes af terapeuterne) ADL Forflytte sig (d420) a) Forflytte sig i siddende stilling b) Forflytte sig liggende c) Forflytte sig generelt Gå (d450) a) Gå korte afstande b) Gå lange afstande c) Gå på forskelligt underlag d) Gå uden om forhindringer Ad a) Beskriv afstand og/eller nærmere omstændigheder (f.eks. kan gå fra stol ind til sit bord i klassen). 8
9 Bevæge sig omkring (d455) a) Kravle b) Klatre c) Løbe d) Hoppe e) Svømme f) Mave sig frem g) Skubbe sig frem Ad b) Mere end en kilometer. Færden i forskellige omgivelser (d460) a) Færdes i hjemmet b) Færdes indendørs andre steder end i hjemmet c) Færdes udenfor Færden med brug af udstyr (d465) Bruge transportmidler (d470) Vaske sig (d510) a) Vaske sig på enkelt kropsdele b) Vaske sig på hele kroppen c) Tørre sig Kropspleje (d520) a) Pleje af huden b) Pleje af tænder c) Pleje af hår d) Pudse næse Gå på toilet (d530) a) Vandladning sige til, kontrol, klare det praktiske. b) Afføring sige til, kontrol, klare det praktiske c) Have kontrol med menstruation Af- og påklædning (d540) a) Klæde sig på b) Klæde sig af c) Tage sko og strømper på d) Tage sko og strømper af e) Vælge passende påklædning Spise (d550) a) Give udtryk for sult b) Spisning udspecificeres Ad b) Få maden op til munden, spise på en acceptabel måde, skære eller bryde maden i stykker, anvende spiseredskaber mv. 9
10 Drikke (d560) a) Give udtryk for tørst b) Drikke - udspecificeres Ad b) Holde fast om drik, få drikken op til munden, drikke på en acceptabel måde, hælde drikke op, drikke med sugerør mv. 9. STANDPUNKTSBEDØMMELSE (udfyldes af lærerne) Tænke (d163) a) Forestillingsevne b) Overveje c) Opstille hypoteser eller teoretisere Ad a). Evnen til at forestille sig noget, der ikke konkret er til stede, f.eks. i leg, i form af fiktive personer, steder eller ting, at lade som om. Kendskab til bogstaver. a. Eleven kender enkelte bogstaver kan benævne, fremsige og/eller skrive dem (f.eks. på en computer). b. Kender hele alfabetet som ovenfor Kendskab til småord a. Kan genkende ordbilledet b. Kan kombinere ordbilledet med et billede eller en konkret. c. Kan stave ordet. d. Kan skrive ordet Kendskab til ord. a. Kan genkende ordbilledet b. Kan kombinere ordbilledet med et billede eller en konkret. c. Kan stave ordet. d. Kan skrive ordet Småord = Ord på max tre bogstaver. Ad d) Med eller uden forlæg Ord = Alle ord. Ad d) Med eller uden forlæg Læse (d166) a. Bruge almindelige færdigheder og strategier i læseprocessen, dvs. genkende ord ved at anvende fonetisk og strukturel analyse og benytte kontekst, signaler i højtlæsning og stillelæsning. b. Forstå skrevet sprog, dvs. forstå beskaffenheden og meningen af det skrevne sprog ved højtlæsning og stillelæsning Skrive (d170) a. Anvende generelle 10
11 færdigheder og strategier i skriveprocessen. b. Anvende grammatiske og konventionelle regler i skriftlige arbejder. c. Anvende generelle færdigheder og strategier til at fuldføre skriftlige arbejder Kendskab til tal. a. Kan tælle til X b. Kan genkende og benævne tallene fra X til Y c. Kombinere mængder med tal. Forstår begreberne større end og mindre end. F.eks. at kunne organisere ting på en række så de kan tælles, flytte finger korrekt. Kan addere angiv talområde Kan subtrahere angiv talområde Kan gange angiv talområde Kan dividere angiv talområde Kan løse enkle tekststykker Kan løse komplekse tekststykker. Regne (d172) a) Anvende simple færdigheder og strategier i regneprocessen b) Anvende komplekse færdigheder og strategier i regneprocessen Angiv om tekste skal læses op for eleven. Angiv om teksten skal læses op for eleven. Problemløsning (d175) a) At kunne løse simple problemer a) At kunne løse komplekse problemer Humanistiske fag. Praktisk-musiske fag. Dansk, engelsk, kristendomskundskab, samfundsfag, historie. Idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd, 11
12 Naturvidenskabelige fag. Billedforståelse a) Linke konkret billede b) Finde konkret/billede efter anvisning c) Finde to ens d) Benævne billede/konkret uden hjælp e) Benævne billede/konkret med hjælp Begrebsdannelse a) Koble ting man ser/hører/føler b) Forstå over- og underbegreber og kategorier. c) Kende former d) Kende farver e) Kende dagligdags begreber, såsom mad, dyr, køkkenting, tøj osv. hjemkundskab Matematik, natur/teknik, geografi, biologi, fysik/kemi, temafag e = er det en a eller en b. Herunder modsætninger, f.eks. stor/lille (og andre adjektivpar). 10. FRITIDSBESKÆFTIGELSE OG FRI- TIDSINTERESSER. (udfyldes af pædagoger) Involvering i leg (d880) a) Lege alene b) Tilskuer til leg c) Parallel leg d) Gruppeleg Aktiviteter. a) Alene b) Sammen med en anden c) I gruppe d) Tilskuer til aktiviteter Udforskning a) Alene b) Sammen med en anden c) I gruppe Person, genstand og/eller aktivitet. Interesser a) Hvilke alene 12
13 b) Hvilke sammen med andre PÆDAGOGISKE OG BEHANDLINGS- MÆSSIGE KONSEKVENSER 13
ICF-kernesæt August 2009 Til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse samt kontekstuelle faktorer.
ICF-kernesæt August 2009 Til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse samt kontekstuelle faktorer. AKTIVITETER OG DELTAGELSE Kap. 1. Læring og anvendelse af viden Formålsbestemte sanseoplevelser
Læs mereBørneLAP Bilag 10 - Tjekliste
Udvalgte dele af Kroppens funktioner og anatomi Mentale funktioner Sanser og smerte Stemme og tale Bevægeapparatet Andre kropsfunktioner Overordnede mentale funktioner: Bevidsthed/arousal Orienteringsevne,
Læs mereICF funktionsevneudredning 3Kløveren
ICF funktionsevneudredning 3Kløveren CPR: ICF Udfyldt af : Navn: Dato: Adresse: Afsluttet: By: Behandlende læge: Telefon: Andre sundhedspersoner: ICD 10: Sundhedsoplysninger: Kroppens funktioner Kapitel
Læs mereBILAG 2: Domæner og items i BørneRAP
BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP DOMÆNER Primær personers samvær med barnet Bevægelse og færden: Mundmotoriske færdigheder At holde en kropsstilling At ændre kropsstilling Færdes indendørs Færdes udendørs
Læs mereBilag 1 ICF Coreset Revision af Vejledning i udredning af hørevanskeligheder GOD PRAKSIS
ICF omfattende sammenholdt med GP og Koder, der er markeret med * findes kun i GP, og er således ikke nævnt i ICF Core set erne ICF kode Beskrivelse af Kode God praksis Kroppens funktioner b117 b126 b130
Læs mereICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer
ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer Sidst redigeret 1310100 Grå felter: Kort tjekliste Hvide felter: Omfattende tjekliste Data Eks. Køn, alder, højde,
Læs mereFSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (Serviceloven)
FSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (Serviceloven) Kommentar til dokumentet: Neden for fremgår de 30 funktionsevnetilstande inden for servicelovsområdet (FSIII ICF subset). Tilstandene er inddelt
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereOpmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed
1. Kompetencer vedr. motorik og sanser: At kunne koncentrere sig et stykke tid ad gangen At kunne koncentrere sig, når der foregår andre ting omkring en. At være motorisk selvhjulpen, f.eks. at kunne klæde
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereBarnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Læs mereHasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereAlle børn bevæger sig i skolen
Alle børn bevæger sig i skolen Konferencen 2017 Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme og ADHD Master i Læreprocesser Certificeret Studio III og ATLASS-træner www.neuro-team.dk
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereIndbydelse til forældresamtale i vuggestuen.
Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs merePARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereJeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO
. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,
Læs mereSanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema
Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Page 1 of 18 64 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv individuelt behovsforhold barnets udviklingsmæssige behov forhold vedrørende en person, der kan imødegå
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mereFSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (serviceloven) v. 1.1
FSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (serviceloven) v. 1.1 ICF-subset Versionskommentar: "Opfattelse af smerter" er fjernet som funktionsevnetilstand, da det er en helbredstilstand. Derudover er
Læs mereMål og indikatorer på vej mod to år
Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Læs mereBarnets krop og bevægelse i vuggestuen
Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,
Læs mereINTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune
2019 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG Rubrikkerne neden for viser
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går
Læs mereFSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (Servicelov)
FSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (Servicelov) version 1.31 (01.11.16) ICF-subset Version Dato Kommentar 1.2 11.08.16 Fjernet ICF-koder 1.3 21.10.16 Fjernet supplerende kommentarer. 1.31 01.11.16
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereBarnets krop og bevægelse i vuggestuen
Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,
Læs mereLæringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)
Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter
Læs mereLæreplaner Dagplejen i Fredericia kommune
Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler
Læs merePersonlige forudsætninger.
4 år Guides til at rydde op på stuen og legepladsen. Eget tøj på egen plads. (holde styr på garderobe) Faste rutiner omkring spisesituationen. Skal kunne dække et bord, med hjælp fra en voksen. 4 år 1.
Læs mereFSIII SEL tilstande. Version 1.0. Juni 2015
FSIII SEL tilstande Version 1.0 Juni 2015 1 FSIII ICF subset Supplerende kommentarer FSIII KROPPENS FUNKTIONER b114 Orienteringsevne Overordnede mentale funktioner bestemmende kendskab til og konstatering
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereAlfer Vuggestue/Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereFunktionsevnetilstande mappet til servicelovsindsatser
Funktionsevnetilstande mappet til servicelovsindsatser version 1.0 (15.01.2016) Flere indsatser knytter sig til en funktionsevnetilstrand Funktionsevnetilstande-områder Funktionsevnetilstande Indsats Egen
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs merePÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD
PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske
Læs mereArtikler
1 af 24 06-02-2019 14:00 Artikler 86 artikler. funktionsevne Generel definition: kvalitet, der udgøres af kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet og deltagelse og betinges både af de kontekstuelle
Læs mereSkole Parathed Vejledning til forældre.
Skole Parathed Vejledning til forældre. Mange er i tvivl omkring sit barns skolegang og i dag stilles der større og større krav til hvad man skal kunne. Ud over at man skal kunne eller være interesserede
Læs merePædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.
Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige
Læs mere4 5 år. 0 3 år. 3 4 år. 5 6 år. At føle sig tryg ved sin kernepersoner.
At føle sig tryg ved sin kernepersoner. Kan fornemme stemninger. At barnet giver udtryk for egne behov og følelser. At barnet kan trøstes. At barnet har øjnekontakt. Barnet er generelt nysgerrigt og interesseret
Læs mereUdkast læringsmål det ca. 6 årige barn
De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler
Læs mereFaglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne
Læs mereICF-baseret afklaring
ICF-baseret afklaring På Instituttet for Blinde og Svagsynede arbejder vi ud fra ICF (International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand). I denne rapport er de
Læs mere2/11. Natur og naturfænomener
Lærerplanen Denne lærerplan giver overblik over hvilke af børnenes kompetencer, vi i Børnehuset lægger vægt på at styrke. Kompetencerne er beskrevet inden for seks områder: Natur og naturfænomener, personlige
Læs merePædagogiske læreplaner i vuggestuen
Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige
Læs mereNationale Rygregister
Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereLøfteteknik i Agerskov Børnehus
1 Løfteteknik i Agerskov Børnehus Løfteteknik i Agerskov Børnehus Introduktion til medarbejder i Agerskov Børnehus---------------------------------------------------------------side 3 Indledning for personalet------------------------------------------------------------------------------------------------side
Læs mereBarnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.
Barnets sprog 3-6 år Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget. 1 Milepæle, leg og aktiviteter Barnet fra tre til seks år er godt i gang med at tilegne sig ord og begreber og forstå sin omverden.
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte
Læs merePædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet
Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet 0-3 år I forbindelse med vores pædagogiske arbejde med læreplaner afholder vi Status- og udviklingssamtaler med hvert
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereGrundlæggende færdigheder, mål, indhold og metode på det skolefaglige område. Fag: Dansk Grundlæggende færdighed:
Det følgende skema er en beskrivelse af mål, indhold og metode. Det skal være et dynamisk værktøj, forstået således, at det kan ændres og ikke mindst udvides. Hver elev skal ikke gennemgå alle målene.
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mere[ E-KATALOG ] POWERPAUSER
[ E-KATALOG ] POWERPAUSER Powerpauser er ideer til den gode pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen. Med disse powerpauser
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil
Læs mereBAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år
BAGGRUNDSOPLYSNINGER Forløb: Refleksionsgruppe: Aldersgruppe: 0-2 år 3-6 år Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Natur Afhængigt det valgte aktivitetstema, aktiveres én
Læs mereDe seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:
De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 0-3 år
Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereKLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER
KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER www.struer.dk Klar til skole! At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn,
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre bevæger sig mod eller rækker ud efter andre
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt
ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt Henrik Okbøl Cand. psych.aut. Specialist i børneneuropsykologi WWW.ICF-PROJEKTET.DK Om Geelsgårdskolen Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens landsdelsdækkende
Læs mereUndervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.
Læs mereVelkommen til børns motorik. 27. Marts 2012. sundhedsplejersken.dk
Velkommen til børns motorik 27. Marts 2012 sundhedsplejersken.dk Databasen Børns sundhed Baserer sig på sundhedsplejerskers journaler i 9 kommuner 7839 børn er med i analyserne Indskoling 2009/2010 30,2
Læs mereNavn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:
Navn: Fødselsdato: Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: 0-3 årige 3-3½ årige 3½-4-5 årige 5-6 årige Natur og naturfænomer
Læs mereINTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN LEVERANDØRER AF HJEMMEHJÆLP FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune
2019 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN LEVERANDØRER AF HJEMMEHJÆLP FREDERIKSBERG Teksten over rubrikkerne er del af
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereIndholdsfortegnelse. Løfteteknik. Introduktion til nye medarbejdere i Børnehaven Valhalla. Udarbejdet i 2007 af Jytte B. Petersen og Lone Leimand
Indholdsfortegnelse Indledning og mål for personalet 3 Løfteteknik Målet med instruktionen.. 4 Visionen for børnelivet i Valhalla passer med de ergonomiske prioriteringer... 5 Aktiviteter og leg. 7 Måltider.
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereEn god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereElektroniske omsorgssystemer er også EPJ-systemer. Projektleder Claus Nielsen, KL
Elektroniske omsorgssystemer er også EPJ-systemer Projektleder Claus Nielsen, KL Hvorfor er jeg her i dag et par centrale fora Medlem af National IT-strategigruppe for sundhedsvæsenet Sidder med i Projektstyregruppe
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mere