Kreditklemme i landbruget? Økonomiens dag. Kreditklemme i landbruget fremover?

Transkript

1 1 Økonomiens dag Kreditklemme i landbruget fremover? Videnscenter for Landbrug Koldkærgård Konferencecenter, den 5. maj 2011 Anders Grosen Institut for Økonomi

2 2 Emner Landbrugets overordnede økonomi Kreditformidling og asymmetrisk information Kreditklemme for bank og realkredit Hvordan prissættes bankens lån? Realkredit og kreditrisiko Kreditklemme for bankens kunder Hvordan undgås/afhjælpes en kreditklemme? Konklusion

3 3 Første emne Landbrugets overordnede økonomi

4 4 Finansielle resultater for et gennemsnitslandbrug i perioden kr Resultat af primær drift a) Driftsresultat ( ) ( ) G e a r i n g Årets resultat før skat ( ) ( ) Landbrugsaktiver Forpagtede værdier b) Egenkapital % Landbrugsaktivernes forrentning 4,441 4,440 4,695 3,053 2,608 1,197 Egenkapitalens forrentning 1,746 1,720 1,675 0,589-0,555-0,895 5-årig statsobligation c) 3,401 2,990 3,595 4,216 4,139 3,054 Kilde: Morten Jakobsen. Da priserne på landbrug mistede jordforbindelsen. Finans/Invest 3/11 - udkommer den 16. maj 2011.

5 5 Landbrugets overordnede økonomi Lav rentabilitet i primære drift Hertil kommer andre udfordringer Øgede krav til miljø og dyrevelfærd Reduktion i støttemidler fra EU Øget konkurrence fra Brasilien, Argentina m.fl. På trods heraf steg Prisen på landbrug: høj rentabilitet i ejd.selskabet! Lånefinansierede investeringer: reale og finansielle

6 6 Udvikling i prisen på dansk landbrugsjord og boliger Boligpriser 3-doblet siden 1995 Priser på landbrug 6-doblet siden 1995 Danmarks Nationalbank. Finansiel stabilitet 1. halvår, 2009, s. 52

7 7 Udviklingen i landbrugets gæld Gældstigningen følger værdiudviklingen Specielt bankgælden steget i de senere år Danmarks Nationalbank. Finansiel stabilitet 1. halvår, 2009, s. 53

8 8 Landbrugets overordnede økonomi Vanskeligt at se det økonomiske rationale i de dispositioner, der er foretaget i erhvervet frem til spørgsmål 1. På hvilket grundlag baserede landmænd deres investeringsbeslutninger i perioden op til Hvilken rolle spillede den finansielle sektor og rådgiverne ifm. landmændenes investeringsbeslutninger i perioden op til 2008

9 9 Næste emne Kreditformidling og asymmetrisk information

10 10 Kreditformidling og asymmetrisk information Asymmetrisk information Asymmetrisk information Banken Opsparer Låntager Asymmetrisk information Finansielle markeder Asymmetrisk information

11 11 Asymmetrisk information Asymmetrisk information: låntager har mere information om projektet end banken Asymmetrisk information før lånet bevilges Asymmetrisk information efter at lånet er bevilget Låneansøgning Lån bevilges Tid Problemer: - Adverse selection Problemer: - Moral hazard - Kontrolproblemer Moral hazard optræder i mange situationer, f.eks. et lån gives til en type projekt, men låntager bruger midlerne til et helt andet og mere risikabelt projekt

12 12 Hvordan skelne mellem gode og dårlige biler ( Market for lemons ) Kan du skelne mellem gode og dårlige biler? Vil bilhandleren fortælle sandheden?

13 13 Hvad laver banker? Aktiver Før lånet bevilges: - Producerer information om potentielle låntagere Efter at lånet er bevilget: - Kontrollerer låntagers adfærd - Restrukturerer lån - Opsiger lån? Passiver Skaber likviditet - Sikre fordringer (Normalt er kerneindlån stabilt) Finansiel rådgivning og asymmetrisk information

14 14 Markedet kan bryde sammen, hvis man ikke kan adskille gode og dårlige lån Asymmetrisk information: Långiver og låntager Lån kan ikke separeres: Samme rente til alle Lån kan separeres: Prisdifferentiering Markedet er ustabilt Markedet er stabilt Forudsigeligt markedssvigt

15 15 Opsummering vedrørende asymmetrisk information Problemer Asymmetrisk information, moral hazard, and agency problemer Små Store Finansiering gennem Obligationer Aktier Bank lån

16 16 Andre problemer, de besværliggør finansiering Diversifikation landmandens formuerisiko øges pga. Landbrugets specialisering Større bedrifter Gearing øget til omkring 3 for gennemsnitsbedriften i 2009

17 17 Gearing øger risikoen Forenklet bankbalance Svingende værdi Aktiver Gårdens værdi Passiver Indlån Egenkapital Endnu mere svingende værdi! F.eks.: +/ 20% på aktivsiden bliver til +/ 100% på EK ved gearing på 1:5 og ca. 60% for gennemsnitsbedriften i dag

18 18 Illustration af risiko ved gearing

19 19 Samspil mellem bank og virksomhed På grund af den dramatiske værdistigning bobler er udlån under opturen i stigende grad blevet baseret på værdiudviklingen frem for forventet cash flow Bankernes må tilbage til basal kreditgivning, der bygger på forståelse af kundens Forretningsgrundlag Risici Tæt dialog mellem bank og kunde Kunden opdaterer banken løbende om den forretningsmæssige udvikling Hurtig beslutningstagning ved den konkrete kreditansøgning

20 20 Næste emne Kreditklemme bank og realkredit

21 21 Bankernes kreditklemme Bankernes kreditklemme nødvendiggjorde en blanko-garanti fra staten: Bankpakke I af 5. oktober 2008 Ved Bankpakke II af 18. januar 2009 forlængedes denne garanti på mere individuelle vilkår frem til udgangen af 2013 Hvorfor kom bankernes kredit i klemme?

22 22 Bankernes nye forretningsmodel - en sort svane?* Aktiver Passiver Udlån > Kerneindlån Værdipapirer - Obligationer - Aktier Pengemarked < - Korte markedslån Virksomhedsobligationer Ansvarlig kapital * Nassim Taleb. The Black Swan, 2007.

23 23 Det moderne bank-run På grund af asymmetrisk information ved vi ikke hvilke banker, der har problemer Konsekvenser Kerneindlån fortsat rimelig stabil pga. indskydergarantien Pengemarkedet bryder sammen på grund af ustabil ligevægt Akerlof igen, men nu på fundingen Udlån baseret på korte lån fra pengemarkedet er århundredets bankfejl og årsagen til det moderne bank-run

24 24 Dansk realkredit sandsynlighed og konsekvens af kreditklemme Dansk realkredit nu med banklignende forretningsmodel Genfinansieringsrisikoen øger risikoen for sorte svaner Realkredittens svar: Systemet har klaret sig godt gennem kriser i 200 år! Michael Møllers lidt filosofiske bemærkning hertil er: Er min bedstefars gamle kniv, hvor jeg først skiftede bladet, og siden skaftet, stadig min bedstefars gamle kniv?

25 25 Næste emne Hvordan prissætter banker deres udlån?

26 26 elementer i finansielle hjælpepakker Risikomåling den sande risiko Principbaseret Porteføljeteori 1952 Nobelpris 1990 Tættere forbindelse Sande risiko Nuværende situation Tidligere situation Interne bankmodeller Basel II Interne modeller Standardmodel Rating-modeller Basel I

27 27 Tabsfordeling og kapitalbehov for typisk bank Sandsynlighed for tab Forventet tab Kapitalbehov AA-rating ~ 99,97%-sikkerhed Kredittab i % Forventede tab dækket via prissætning Kapitalbehov til dækning af uforventede tab Uforventede tab der ikke er afdækket

28 28 Kapitalkravet til banken et eksempel Lovmæssig krav om solvens på minimum 8% af de risikovægtede aktiver Kapitalkrav til lån på 100 kr. med risikoafhængig vægt på 100%: 100 kr. X 100% X 8% = 8 kr. Banken skal have 8 kr. i egenkapital til afdækning af uforventede tab Den resterende funding på 92 kr. kan bestå af almindelig indlån

29 29 Kalkulation af rente for 100 kr. udlån Forenklet priskalkulation 1: Solvenskapital: 8 kr. á 15% = 1,2% 2: Fremmedkapital: 92 kr. á 4% = 3,7% I alt funding = 4,9% 3: Forventet tab: PD LGD = 2% 50% = 1,0% 4: Omkostninger: (stk. pris + var. rente) = 0,6% 5: Omkostninger ved bankpakker = 0,7% I alt = 7,2% Hvordan påvirker finanskrisen regnestykket? Hvordan påvirker de statslige garantier regnestykket? Hvordan påvirker øget solvenskrav regnestykket?

30 30 Prissætning af udlån før og efter krisen Udlånsrente Prissætning af udlån nu Prissætning af udlån før krisen Rating-grupper

31 31 Næste emne Realkredit og kreditrisiko

32 32 Indfrielse og kreditrisiko /1 Møller (1989) diskuterer en mulig konsekvens af, at låntager har ret til at indfri deres lån til markedskurs, samtidig med at det solidariske ansvar hæves: Antag realkreditinstituttet har lidt et tab på 5%, som skal dækkes af obligationsejerne. Markedskurs falder umiddelbart fra 100 til 95 De mest solide låntagere indfrier til markedskurs og skifter til et andet institut Tabet skal nu fordeles på de tilbageværende obligationer. Kursen falder til 90.

33 33 Indfrielse og kreditrisiko /2 Det får flere låntagere til at indfri og kursen falder yderligere I sidste ende vil realkreditmarkedet bryde sammen, dvs. en kreditklemme Konklusion: Det er nødvendigt med et ekstremt aktivt tilsyn for at sikre, at der ikke løbes for store risici i et realkreditinstitut En snebold kan blive til en lavine. Michael Møller. En snebold kan blive til en lavine, Sparekassen, december 1989.

34 34 Realkredit og kreditrisioko Kreditrisiko for realkredit er ikke blevet mindre: Finanskrise, rentestigning, ejendomsprisfald, manglende afdrag, genfinansieringsrisiko, bortfald af statsgaranti, LTV overvågning Hvis markedskurs eller bidrag påvirkes tilstrækkeligt kan de bedste låntagere skifte fra dag til dag pga. genfinansiering og indfrielsesoptionen Nødvendig med Differentieret prissætning overfor låntagere Fjern afdragsfrihed for låntagere med høj LTV

35 35 Næste emne Kreditklemme for bankens kunder?

36 36 Kreditklemme? Kreditklemme: Definition: Når en låntager med et rentabelt projekt ikke kan få lån til projektet, uanset hvor høj rente han tilbyder Hvad siger udlånstallene? Pct Bankers udlån til erhverv Realkreditinstitutternes udlån til erhverv Udlån til erhverv samlet Kilde: Nationalbankens MFI statistik

37 37 Men kreditklemme (kreditrationering) kan opstå ved øget usikkerhed Kombinationen af øget usikkerhed og asymmetrisk information kan gøre, at banken ikke vil give lån til selv et rentabelt projekt Hvis banken øger renten, kan afkastet af puljen af udlån blive dårligere, fordi långiver ikke får fuld del i projektets gevinstchance De sikre låntagere ønsker ikke længere lån Banken tiltrækker de risikable låntagere Hvordan forebygger låntager en sådan kreditklemme Låntager afgiver mere detaljerede oplysninger om projektet Finansierer med egenkapital i stedet den får nemlig andel i gevinstchancen

38 38 Modeller for tilførsel af (egen)kapital Finansiering A/S-ordning Pensionskasser køber jord og bortforpagter til landmanden Risikovillige landbrugsobligationer Problemer Agent-problemet Diversifikation Jo færre aktier landmanden har, desto større problemer Jord er velegnet til udlejning let at overvåge at jorden ikke bliver misrøgtet Omorganisere det tidligere private pantebrevsmarked Mindre risikabel formuesammensætning Mindsker formuerisiko - specielt hvis afgift reguleres efter et indeks for landbrugsvarer Øger formuerisikoen Kilde: Johannes Raaballe: Egenkapitalproblemer ved generationsskifte i landbruget. Ø & P, 1997

39 39 Konklusion Sikring af kreditformidlingen kræver, at Danske banker skal tilføres mere egenkapital Lakmusprøve på hvem der er veldrevne Sikrer udlånskapaciteten Sikrer finansiering af indlånsunderskuddet uden statsgaranti Sikrer at det offentlige ikke tages som gidsel Danske landbrug skal tilføres mere egenkapital bl.a. pga. øget usikkerhed Pensionskasse køber jord + landmanden forpagter Suppleret med risikovillige landbrugsobligationer

40 40 Tak for opmærksomheden