Aktionsgruppens Mailservice Nr. 122 /

Transkript

1 Aktionsgruppens Mailservice Nr. 122 / Indhold 1. Fra redaktøren. 2. Egne oplevelser. 3. Mange chefer er psykopater. 4. Læserbreve, meninger og debat. 5. Konkurrence. Fra redaktøren. Der er denne gang 2 emner med i Aktionsgruppens Mailservice, som egentlig ikke hører med i nyhedsbrevet, det er emnerne Mange chefer er psykopater og Konkurrence. De er med fordi jeg tror at emnerne har manges interesse. Jeg har også haft en tanke om at lave et temanummer af Aktionsgruppens Mailservice omhandlende Letbanen, dette har jeg efter lange overvejelser droppet, i hvert fald indtil videre, da det kræver megen tid at lave og samtidig falder lidt uden for vort kerneområde: Århusianske bybuschaufførernes arbejdsforhold. Egne oplevelser. En tidlig tjeneste efter weekend. skrevet af villy. I dag havde jeg en tidlig tjeneste efter friweekend: tjeneste startende kl.4:23. Det er tidligt, og alt for tidlig efter en friweekend. Det var tur på en linie 56 og derefter en tur med linie 58, og derefter på kørsel på linie 2, det skulle da være til at finde udad selvom jeg ikke har kørt linie 2 meget i de sidste år. Men sådan blev det ikke! Bag mig kørte også en som heller ikke havde kørt linie 2 i lang tid, efter en omgang spurgte han mig, om man både skulle til Langenæs og Ankergade, for det havde han ikke gjort, men passagerne fortalte ham, at han skulle det. Jeg svarede, det skulle vi da ikke, men vi tjekkede lige hans køretavle for at være sikker, og det skulle han altså! Jeg kørte og jeg tænkte du må hellere tjekke din egen køretavle, jeg skulle altså også omkring begge endestationer. Det er det får man ud af at vi alle skal køre alt, fejl opstår fordi man ikke får nærlæst køretavlerne ordentligt. villy Mange chefer er psykopater. Der er kommet en ny bog som mange af os sikkert bør læse, for på den måde blive klogere. Bogen "Psykopater i jakkesæt", er skrevet af Sanne Udsen, udkommer den. 5. september. I de 3 første link kan du læse om bogen og forfatteren:

2 I de 3 næste link kan du læse mere om emnet, der er nemlig mange andre der har beskæftiget sig med emnet Læserbreve, meninger og debat. En dag i kantinen. skrevet af Dunlop. Den følgende historie er delvis fiktion! Som mange andre skriverier håbefulde forfattere har produceret, og belastet verden med, består den af rent opspind, - tilsat et stænk af virkelighed. (Allerede her fornemmes det, at forfatteren er noget uerfaren udi skrivekunsten! Man bør aldrig forklare sine værke, - det fjerner mystikken, - og afslører, at historien er ordinær!) Nå, - men tilgiv mig! Jeg skal straks begynde på historien! Der var engang.. Nej - det er for klamt! Det her er ikke et eventyr for børn og barnlige sjæle! Det her foregår hos Århus Sporveje i 2006, - så vi er nærmere i GYSERGENREN! Mindreårige bedes læse noget andet! Vi prøver igen! Hold på hat, gebis og briller: Orla var fanget i en fælde. De tre bodybuildere havde trængt ham op i en krog på værtshuset, og nu trak de store knive frem. Den største af dem hvæsede: Nu skal du dø, - vi skærer dig i strimler Orla tog det helt roligt. Jeg tror, vi er flere om, at bestemme det sagde han roligt Med en lynhurtig bevægelse greb han den nærmeste, og smed ham elegant ud af vinduet. Før skurkene kunne nå, at reagere, var den næste slået i gulvet med en kæberasler. Nå! Orla viftede med næven og så den sidste bodybuilder i øjnene. Skal du også smage Thors hammer? Det havde skurken ikke udpræget lyst til! Han begyndte, at græde, og jamrede: Du må ikke gøre mig noget, - de andre tvang mig med, - jeg ville slet ikke være med.. Orla var storsindet. Jamen, - så fiser du bare af sagde han.

3 Skurken løb væk, så hurtigt han kunne. Blondinen med de højrøde læber og de flotte mælkekartoner kom over til ham. Jeg har altid drømt om en mand, som dig udbrød hun, med en dyb sensuel stemme. Hendes øjne var blå, som sommerhimlen, - og meget, meget våde. Vi går hjem til dig sagde Orla De gik ud fra værtshuset, og ind på brandstationen, hvor alarmen pludseligt var gået i gang. Orla følte sig underligt tilpas. Blondinen smilte til ham, - og begyndte, at svæve væk. Bliv nu her! Brølede Orla. Alt blev mørkt omkring ham. Kun larmen fra alarmklokken eksisterede nu. Hvor brænder det? Orlas arm røg ud til siden, og vækkeuret røg på gulvet. Satans Orla stønnede. Klokken var 3,30 om natten, - og han skulle op på morgenvagt! Orla vaklede ud på badeværelset og satte sig på tønden. Når der er indtægter, - så er der også udgifter Tænkte han. Efter veludført dåd tog han bad og børstede tænder. Så tog han uniformen på. Tænk, - jeg var så glad dengang, - for mange år siden, - hvor jeg fik den! Tænkte han. I dag er det sgu blevet så surt det hele! Han kom i tanke om, at han skulle huske, at have sine piller med på arbejde. Omkring kl. 10 tog han altid sin medicin mod forhøjet blodtryk. Det her arbejde tager livet af folk Tænkte han. Han gik ud på badeværelset for, at hente pillerne. Fy for helvede, hvor det stinker udbrød han impulsivt. Jeg må være ved, at dø, - jeg er i hvert fald rådden indeni! Han flygtede hurtigt ud! Turen til Station Nord forløb uden problemer. På dette tidspunkt af dagen var ingen normale mennesker stået op. Orla skulle være disponibel. Det var han normalt aldrig mere. Førhen var han det regelmæssigt, - men nu skulle der spares. Besparelsen fremkom så ved, at nogle chauffører kun sjældent var disponible, - Og andre var det så til gengæld hele tiden. Orla kunne ikke rigtig finde besparelsen ved denne omfordeling? - Men han gad ikke tænke for meget over det, - for gode forklaringer, - det var blevet en mangelvare på denne arbejdsplads.

4 Orla hentede sig en kop kaffe og et rundstykke. Lige nu sad de 3 mand ved disponibelbordet. Overfor Orla havde Claus Bredbugh sat sig. Claus var noget støjende, og irriterede derfor mange kolleger, - specielt hans evige råben, når han kom i samtale, gjorde mange sure. Derudover var hans vittigheder ikke specielt sjove. Så tidligt på dagen var Claus dog noget afdæmpet. Orla var ved, at få kaffen galt i halsen, da Claus pludseligt udbrød: De der fra den såkaldte aktionsgruppe, de er altså ved, at ødelægge Århus Sporveje Orla kunne forstå på det hele, at Claus nok ikke var klar over, at han var med i denne gruppe. Orla vidste tilfældigvis, at Claus kørte en del overarbejde, - hvilket aktionsgruppen jo bad folk om Ikke, at gøre, - så uviljen stammede måske herfra. Forsigtigt spurgte Orla: Hvordan ødelægger de da Sporvejene? Jo svarede Claus Det er da ikke tilfældigt, at så mange pludseligt meldte sig syge, da de nye vagtplaner kom i foråret! Selvfølgelig er det da ikke tilfældigt! Svarede Orla. - De blev jo netop syge af de nye planer, - men hvad har det med aktionsgruppen, at gøre? Det var da ledelsen, der lavede de planer, - og ikke aktionsgruppen! Jo, - men det virker altså noget planlagt! Sagde Claus. Orla blev sur. Nu skal jeg sige dig noget! sagde han. Jeg er altså med i aktionsgruppen, - og det ville jeg ikke være, hvis man brugte sygdom, som kampmiddel! Vi har netop fra starten taget afstand fra den slags metoder! Orla slog hånden i bordet. Derudover Hvislede han næsten, - Så bliver mange af disse mennesker jo fyret i den sidste ende! Der er da for pokker ikke nogen, der bruger sygdom, som kampmiddel, - når de ved, at de bliver sparket ud! Disse mennesker, - de er sgu gået ned med flaget! Orla havde helt glemt, at det var tidligt på dagen, - og at han var småtræt endnu. Ærlig talt, - de, der sidder i aktionsgruppen, - det er mennesker, der bruger deres tid og kræfter på, at kæmpe mod en uansvarlig ledelse, - og disse menneskers forsøg på, at ødelægge arbejdspladsen totalt! Så er det sgu strengt, at skulle høre på den slags pladder! Claus havde nu forstået, at han havde morgenkonverseret med den forkerte. Det er måske rigtigt nok. Mumlede han spagt. Engang imellem, - så har man lyst til, at kunne spole tiden lidt tilbage, - og sige eller gøre noget andet, end det, man lige gjorde. Claus lignede en, der havde mægtig lyst til netop det! Henne fra buret kaldte Ib. Claus, - jeg har en tur til dig Claus sprang op fra stolen. Nå, - nu kan man ikke engang få lov til, at sidde i fred mere. Lo han. Jeg havde ellers glædet mig til, at kunne sidde og læse avis Han virkede dog påfaldende tilfreds, - i forhold til en, der lige var blevet snydt for sin avislæsning! Et par timer gik. Ib, - der sad i buret, blev ringet op. Orla fik sig en ekstrabus, - en linie 14 fra Bilka til Skejby.

5 Det var rigtig fint, - så gik tiden bedre. Naturligvis var turen blevet uddelegeret i sidste øjeblik! Naturligvis sad alle spejle helt forkert på bussen! - Så Orla nåede først frem i sidste sekund! Det var nu ikke noget, der kunne genere Orla mere! Hvis jeg ikke kan nå det, - så er der ikke noget, at gøre ved det! Det var sådan noget, man lærte med tiden! For en ny chauffør kunne den slags være meget ubehageligt! Da Orla kom tilbage efter sin lille morgentur var Sanne og Hanne mødt, som disponible. De var nok mødt senere end Orla, - til gengæld, så skulle de sidde helt til mellem 15 og 16. Orla var godt tilfreds, - for begge piger var fine, at snakke med. Efter lidt tid kom Mikkel. Orla var startet på samme tid, som Mikkel, - og de snakkede altid godt sammen. Mikkel satte sin taske på en ledig stol ved bordet, - og gik op for, at hente noget, at spise og drikke. Da han kom tilbage, så han helt forkert ud i hovedet. Ved du, hvad de sagde? Spurgte han Orla var ikke helt klar over, hvem der havde sagt hvad, - så han kunne kun svare benægtende. Mikkel satte sig ned. De der fra gummigangen, - der sidder oppe ved deres sædvanlige bord, - jeg hørte kun noget løsrevet, - helt tilfældigt! Mikkel så virkeligt rystet ud! De sagde altså noget med, at så vil alle chaufførerne stå i kø for, at få lov til, at sige op! Det skulle du da lige have haft på bånd! svarede Orla. Han var nu ikke specielt forbavset. At ledelsen og deres håndlangere ville gøre alt for, at chikanere chaufførerne væk fra deres arbejde, - det var for længe siden gået op for ham. Rent faktisk Sagde Orla. Så kan du jo ikke vide, hvad de mente med det! Det kan være hvad som helst! Jo, jo, - det er helt rigtigt! Svarede Mikkel. Jeg blev sgu bare så underligt tilpas, - for hvad finder de nu på? Mikkel tog en slurk kaffe og begyndte, at spise sin ostemad. På hans tallerken lå også en banan. Sanne kiggede på bananen og sagde: Sådan en kunne jeg godt tænke mig lige nu! Det er der ingen, der er i tvivl om Replicerede Hanne. Sanne så på hende. Dumme kælling! Sagde hun. - Men hun så nu ikke ud til, at mene det rigtigt! Lidt senere gik Hanne ud og hentede en tavle. Se nu her, - om lidt ringer de og siger, at vi skal køre den her linie 19! Jeg kan lige så godt lave papirarbejdet nu, - så er det på plads! Sanne så på hende lidt undrende. Hvor vidste du nu lige det fra? Spurgte hun

6 Jo! Svarede Hanne, - Jeg har siddet her mange gange nu, - og fået den tit! Der gik noget tid, - men ingen ringede til hverken Hanne eller andre. Det er sgu da underligt Sagde hun. Nu er det over tiden, - måske skulle jeg gå ind og snakke med PL erne? Hvorfor nu det? Spurgte Orla lidt undrende. Den slags gjorde vi før i tiden, - men ledelsen har netop gjort opmærksom på, at det er dem, der leder og fordeler arbejdet! De har faktisk frabedt sig, at vi blander os i det! Hanne tænkte sig lidt om. Det er sgu rigtigt nok. Sagde hun. Der gik lidt mere tid, - nu kunne Hanne ikke holde til det mere. Hun spurtede ind til PL erne. Der blev ringet lidt frem og tilbage, og hun kom så ind igen. Jeg kunne sgu ikke nære mig Sagde hun. Så kunne jeg også drille dem lidt, fordi de ikke har styr på tingene, - trafikkontoret altså! I virkeligheden var det nok nærmere Hannes pligtfølelse, der drev hende. Når man altid har passet sit arbejde omhyggeligt, - så er det svært, at vænne sig til, at der nu sidder en ledelse, der ikke prioriterer, at busserne skal køre, - og tiderne overholdes! Hanne kom af sted, - men første omgang måtte aflyses, - det kunne ikke nås! Sanne lo: Ja, ja hvis nogen står og venter på den linie 19, der ikke kommer nu, - Så vil de nok sige, at det skyldes de syge chauffører! Hun rystede på hovedet. De fumler konstant i det, - og så får vi skylden! Hun så op fra strikkeriet, hun var i gang med, - og så på Orla. Har du hørt om den linie 4 fra syd? Spurgte hun. Det måtte Orla indrømme, at han ikke havde. Her, for kort tid siden, så var der en chauffør, der undrede sig, da han kom til Frydenlund. Hvor var den bus, der skulle køre kl ? Hun rystede sigende på hovedet! Ved du hvad? Det viste sig, at den var forsvundet i systemet! Lige siden 12. juni er den ikke blevet kørt! Hver eneste lørdag, da har folk stået og ventet på en bus, der aldrig kom! Og ved du hvad? Igen er det os, der bliver hængt ud! - For folk tror jo, at det er pga. syge chauffører. Orla lo lidt af historien. Tjah sagde han. Når folk ringer og klager, - så får de sgu, at vide, at problemerne skyldes fagforeningen, - og at det hele måske bliver bedre, når Sporvejene bliver udliciteret! Sanne vrissede: Ja, - der er visse bagdele, jeg godt kunne tænke mig, at give et los! Da vagten var overstået, tog Orla hjem. Han kunne nu mærke, at en lille lur var påkrævet. Han lagde sig på sofaen, - og indenfor få sekunder var han i en anden verden.

7 Orla stod ved baren på værtshuset. Blondinen med de højrøde læber og de flotte mælkekartoner kom over til ham. Hun så på ham med store blå og våde øjne. Du har store muskler Sagde hun med sin sensuelle stemme. Du må være utroligt stærk!. Et sted i det fjerne kørte en bus. Eller, - måske gjorde den ikke.. DUNLOP (Det er bare et dæknavn!) Historien, som du lige har læst, - hvis du da orkede det! Den var altså fiktion. Hvilke elementer, der er taget fra virkeligheden, - det er op til dig, at finde ud af. (Du skal da for fanden også lave noget!) Historien har været fremlagt for enkelte (fiktive) personer, - der så er blevet bedt om, at udtale sig. Følgende udtalelser er indhentet: Fra byrådet: Lise Spade: Jeg har læst historien, - og har ikke yderligere kommentarer! Niels Skammel: Ingen kommentarer! (Det var ikke noget, han sagde! Han SAGDE bare ingenting!) Per Thysker: Det er alene FOA, der bærer skylden, - og jeg blander mig ikke i denne sag! Ali Slimsaek: Det hele er venstreorienteret propaganda! Desværre var det ikke muligt, at få flere kommentarer fra byrådsmedlemmer, - da de løb væk og gemte sig, ved forsøg på kontakt! En talsmand fra Sporvejene udtaler: Alt er lovligt, - tror jeg nok! Det, der ikke er lovligt, - det er FOAs skyld! Da Dronning Margrethe alligevel kom forbi Århus, blev hun også bedt om en kommentar! (Dronningen er jo en populær person, - og hendes mening vil mange tage meget alvorligt!) Dronning Margrethe udtaler følgende: De kan dårligt forlange, at vi skal udtale os om politiske spørgsmål! Dog vil vi gerne sende en hilsen til alle borgerne i Århus, - og derudover til søens folk! Det er hermed gjort! Konkurrence.

8 Det er sundt at rydde op I FOA støtter man helhjertet den store Pen-Sam kampagne "RydOpCup". Det er sundt at få ryddet op, også hos en selv - og i de dårlige vaner. Læs mere på: og Aktionsgruppens hjemmeside. Chaufførernes hverdagsoplevelser Har du læst de oplevelser som andre chauffører har haft? Det er sjove, sørgmodige og underlige oplevelser. Der er også plads til din, så har du også en lidt skæv oplevelse så klik forbi og skriv din oplevelse eller send den til webmaster@buskonflikt.dk Alle oplevelser er velkomne, både fra sommer- og sommerferiekøreplanen, du har mulighed for at være anonym, hvis du ønsker det. Støttekonto. Venlige mennesker har lavet en konto til støtte for buschaufførerne ved Århus Sporveje. Kontonummer her kan indbetales støtte f. eks. via PC-Bank. Støttegruppen af pårørende. kontakt-pg@post.com eller Stine Jensen telefon