Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.
|
|
- Fredrik Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cardiac elektrofysiologi Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. De har alle en exitationskontraktionskobling! en exitation af myocytterne fører til en kontraktion. Denne kontraktion er højt synkroniseret, således at blodet får lov til at blive pumpet ud af hjertet til kroppen Sinus knuden! de nodale celler er placeret i højre atrium og højt specialiserede med spontan depolarisering. Disse celler er elektrisk koblede til hinanden gennem gapjunktions. Disse leder strømmen gennem sig på samme måde, som strømmen løber igennem en axon, når der generes aktionspotential. Ledningen i hjertet! Fra højre atrium til venstre (gennem Backmanns bundt). Mindre en 1/10 sek. efter depolariseringen i SA, når impulsen til AVknuden. Grundet den fibrøse ring, der adskiller atriemusklerne fra ventrikelmusklerne, føres strømmen gennem det Hiske bundt til ventriklerne. Aktionspotentialer mellem cellerne Gapjunktions! elektriske synapser mellem cellerne, som tillader passage af strømmen. Ohms lov! den strøm, der føres fra celle A til den tilkoblede celle B (I AB ) er ligefrem proportional med spændingsforskellen mellem disse to celler (ΔV AB ). Men strømmen er omvendt proportional med den elektriske resistent mellem dem (R AB ) Når R AB er meget lille er cellerne tæt knyttet til hinanden gennem gapjunktions den minimale barrieraf depolariseringsflowet.
2 Vi forestiller os, at strømmen kommer ind i venstre side af celle A og depolariserer denne til V A, som nu bliver mere positiv end V B. Noget af strømmen fra A vil føres til B og depolariserer denne. Herfra vil strømmen løbe til C og derpolarisere denne etc. Gennem denne proces vil, den celle der er tæt på depolariseringskilden derfor have den højeste depolarisering. Jo længere væk man kommer fra depolariseringskilden, jo lavere dpolarisering fås i cellerne. For at propagere aktionspotentialet hurtigere kan der gøres 2 ting: 1. Tillade åbning af flere ionkanaler i den aktive region af hjertet og hermed højere depolariseringer 2. Sænke tærsklen for dannelsen af aktionspotentialer, således at en lav depolarisering kan føre til affyring af aktionspotential Intracellulær strøm! Når celle A er blevet depolariseret over tærsklen vil dens Na + og Ca 2+ kanaler åbnes og tillader influx af kationer intracellulært. Disse ladninger vil ud over at depolariserer A endnu mere, forskyde strømmen til celle B. Extracellulær strøm! Denne positive strøm inde i celle B er med til at B frigiver positiv ladninger ud af cellen og herfra vil disse positive ladninger søge mod den extracellulær region af celle A (som jo er negativ grundet influx af positive ioner inde i cellen.) Flowet af den positive intracellulære strøm fra A til B og den positive extracellulær strøm fra B til A er lige store og modsat rettede. Det er denne extracellulære flow af ladninger, som kan måles. EKG måler summen af de mange elektriske vektorer extracellulært, som genereres af mange hjerteceller.
3 Cardiac aktionspotential Aktionspotentialers initieringstid, form og varighed er forskellig for de forskellige steder i hjertet. Disse forskelle skyldes, at myocytterne har forskellige sammensætning af ionkanaler og forskellig anatomi og funktion i hjertet. Til venstre ses de forskellige grafiske afbildninger af aktionspotentialerne i de forskellige dele af hjertet Der er 4 tidsafhængige og spændingsgatede membran strømme: 1. Na + strømmen (I Na )! ansvarlig for den hurtige depolariseringsfase af aktionspotentialet i atrierne, ventriklerne og purkinjefibrerne 2. Ca 2+ strømmen (I Ca )! ansvarlig for den hurtige depolariseringsfase af aktionspotentialet i SA og AV knuderne. Dette udløser også kontraktionen i alle cadiomyocytterne 3. K + strømmen (I K )! ansvarlig for repolariseringensfasen i alle cariomyocytterne 4. pacemaker strømmen (I f )! ansvarlig i dele af pacemakeraktiviteten af SAknuden AVknuden og purkinjefibrerne Ændringerne i membranpotentialet under cardiac aktionspotentiale inddeles i separate faser: Fase 0! Depolarisering af cellen. Hvis denne udelukkende skyldes I ca (SAknuden og AVknuden)er den langsom ift. hvis depolariseringen skyldes både I Ca og I Na (atrier, ventrikler, purkinjefibrer) er det en hurtigt depolarisering Fase 1! Hurtige repolariseringskomponent i aktionspotentialet grundet inaktiveringen af Na- kanaler eller Cakanaler. (kan også skyldes lidt efflux af K ud af cellen) Fase 2! Plateau fase som er fremtrædende i ventriklerne. Skyldes de fortsatte influx af Na eller Ca gennem de store kanaler og grundet en mindre NaCaexchanger NCX1. Denne fase er vigtig, da
4 den trækker aktionspotentialetiden ud, og der bliver hermed tid til at ventriklerne kan kontrahere sig, og pumpe al blodet videre. Fase 3! Repolariseringskomponent af aktionspotentialet skyldes I K Fase 4! Det diastoliske potentiale: elektriske diastole fase af aktionspotentialet. I de nodale celler af SA og AV knuderne danner ændringer i I K, I Ca og I f pacemakeraktivitet. Her bruges kun I f Nastrømmen! Den største strøm i hjertemusklerne. I Na er rigelige i ventriklerne, atrierne, purkinjefibrerne, men findes ikke er i SA og AV knuderne. Kanalerne er klassiske spændingsstyrede Na- kanaler. Ved den negative hvilemembranpotentiale er disse kanaler lukkede. Men åbnes meget hurtigt som respons af lokal depolarisering (fase 0). Hvis hvilemembranen bliver positiv vil disse kanaler inaktiveres (fase 1)hurtigt (dog ikke lige så hurtigt som deres åbning). Af potentialerne der bevares under plateau af aktionspotentialer svagt positivt til 0 mv under fase 2 meget lille men vigtig komponent af disse strømme bevares. Den bevarede niveau af I Na hjælper med at forlænge fase 2. I hjerte (undtagen SA og AVknuderne) afhænger konduktansen af aktionspotentialet af størrelsen af I Na. Na strømmen udover at producerer I Na i nabocellen har betydning for I ca og I K i den samme celle. De lokale antirytmiske stoffer lidocain går ind og delvist blokerer I Na Castrømmen! Castrømmen findes i alle hjertemuskelcellerne. Ltype kanalerne er de mest udbredte i hjertet. I sinusknuden er I Ca s rolle at bidrage til pacemaker aktiviteten. I både SA og AV knuderne er Ca- strømmen ansvarlig for depolariseringen under fase 0. Hastigheden af aktionspotentialspredningen er lavere i SA og AV knuderne ift. resten af hjertet. Denne egenskab ved AVknuden er skyld i den forsinkede kontraktion i ventriklerne ift. atrierne. En mindre Castrøm tilbagebliver og er med til at forlænge fase 2 (plateau). I atrierne og ventrikelmuskelcellerne vil indtræden af Ca gennem Ltypekanaler aktiverer frigivelsen af Ca fra SR. Kstrømmen! aktionspotentiale i hjertemusklerne varer 2 gange længere end skeletmuskulatur, da repolariseringen gennem Kstrømmen er meget langsom. Denne er forsinket i atrierne, ventriklerne og purkinjefibrerne. Har ansvaret for repolariseringen af membran i fase 3. Kstrømmen er meget lille ved negative potentialer. Ved depolariseringen bliver den langsomt aktiveret, men inaktiveres ikke. Ved SA og AV nodale celler hjælper den til pacemakeraktivitet ved at deaktiverer diastoliske spænding. Der findes forskellige Kstrømme i hjertet: Atype strømmen: En tidlig efflux af K i atrierne og ventrikelcellerne under depolariseringen Gprotein aktiveret Kstrøm: En efflux af K i SA og AV nodale celler. Nedsætter pacemaker hastigheden og konduktionen af AP i AVknuden KATP strøm: aktiveres ved lav intracellulær [ATP]. Kan spille en rolle i den elektriske regulation af kontraktiliteten af musklerne Pacemakerstrømmen! findes i SA og AV nodale celler og purkinjefibrer. Nonspecifikke kationkanaler HCN. Disse har en funny current, da de bliver aktiveret ved hyperpolarisering i slutningen af fase 3. Dette medfører en influx og hermed en depolarisering i slutningen af fase 3. ud over I f bidrager Ca og K- strømme til SA og AV s fase 4 depolarisering.
5 SAknuden AVknuden og Purkinjefibrer Konceptet af hjertets pacemakeraktivitet! En spontan tidsafhængig depolarisering af en celle, som leder til dannelsen af en aktionspotentiale i en ellers hvilende celle. Alle cellerne i hjertet med denne egenskab kan danne en strøm, som vil lede til at starte et hjerteslag. Den/de celler, som har den højeste pacemaker frekvens vil starte en strøm, der propageres gennem hele hjertet. SA nodale celler, AV nodale celler og pukinjefibrercellerne har alle pacemakeregenskaber, men der findes en hierarki ud fra deres frekvens: SAknuden! Hjertets primære pacemaker. frekvensen er 60 slag/min. Interaktion mellem tre ionstrømme kontrollerer rytmen i SAknuden (Ca, K og funny current). Summen af den reducerede efflux af Kstrømmen og den øgede influx af Ca og funnystrømmen danner tilsammen fase 4 depolariseringen. Disse membranstrømme er under kontrol af lokale og cirkulerende agenter (ACh, epinephering og norepinepherin) AVknuden! Elektrisk deler SA og AVknuderne mange ting med hinanden. De har nogenlunde samme aktionspotentialer, pacemakeraktivitet og stofsensitivitet og den langsomme konduktion af aktionspotentialer. Pacemaker hastigheden i AV er lavere end SA (40 salg/minut). Hvis SAknuden ikke fungerer, overtager AVknuden dennes funktion som pacemaker i hjertet. Pukinjefibrer! har den langsomste pacemaker aktivitet (20 slag/min). Disse bliver først funktionelle pacemakere, hvis både SA ogavknuden mister deres pacemaker funktion. Det histe bundt og purkinjefibrerne leder strømmen hurtigst (af alle væv i hjertet). Pukinjefibres strøm afhænger af 4 strømme, Na, Ca, K og funnycurrent.
6 Atrierne og ventriklerne Atriale muskler! tre strømme driver aktionspotentialet i atriecellerne, Na, K og Ca. Der er ingen pacemaker aktivitet i disse celler. Strømmen ledes gennem Backmanns bundt fra SAknuden til venstre atrium. Strømmen kører her fra højre mod venstre og nedad. Ventrikel muskulaturen! 3 strømme driver aktionspotentialet er, Na, Ca, K. Depolariseringen starter ved Nastrømmen fra AVknuden, pukinjefibrerne eller naboceller. Castrømmen er meget vigtigt for ventrikelcellerne, da disse aktiverer åbningen af RYR på SR, og hermed influx af Ca fra SR ind i cellen. Efter depolariseringen, kommer der en hurtig repolarisering (fase 1), plateau (fase 2) og repolarisering (fase 3). Plateaufasen er forlænget, da influx og efflux af strømmene er stabile i denne periode (grøn, orange og rød streg). Når ventrikelmuskelcellen er aktiveret går den i ERP, effektiv refrekter periode, da Na og Ca- kanalerne er i deres inaktiverede fase. Derfor har en øget elektrisk stimuli ingen effekt på aktionspotentialet. Ved slutningen af plateau fasen begynder cellen at repolariseres grundet Kstrømmen. Relative refrekter periode har man, når Na og Ca kanalerne igen er begyndt at deinaktiveres. Refrekterperioderne forhindrer bl.a. tetanus en varig systole og ingen efterfølgende kontraktion.
7 Depolarisering af hjertet Trin 1! depolarisering af atrierne Trin 2! septum interventrikularis depolariseres fra venstre mod højre Trin 3! anteroseptale region depolariseres Trin 4! depolariseringen fra endocardium mod epicardium. Trin 5! depolariseing fra apex mod basis gennem pukinjefibrerne. Sidste del af hjertet, der depolariseres er den posterobasale region i venstre ventrikel Trin 6! ventriklerne er fuldt depolariserede
8 Nedsættelse af fyrringsfrekvensen i SAknuden 1. Nedsætte stejlheden i depolarisering under fase 4 (blå kurve), hermed øger man tiden, for at membranpotentialet når tærskelværdien. Hermed bliver diastolen længere og fald i hjerteslag 2. Den maximale diastoliske potential kan nedsætte, og hermed kræver membranpotentialet længere tid for at nå tærskelværdien, når vi antager, at der ikke kommer ændringer i hældningen under fase 4 (grønne kurve) 3. Tærsklen for aktionspotentiale bliver mere positiv, når vi antager, at der ikke kommer ændringer i fase 4 hældningen eller den maximale diastoliske potentiale.
9
10 ACh og catecholaminer! modulerer pacemakeraktivitet, konduktionshastighed og kontraktilitet Acetylcholin! n. vagus som er parasympatisk udløser ACh til SA og AV og nedsætter pacemakeraktivitet på alle de tre ovennævnte måder. Netresultatet af de nedenfor nævnte virkninger af ACh på SA er med til at nedsætter hjertefrekvens o Nedsætter I f! sænker hældningen af fase 4 i SAknuden o Åbner GIRKkanaler (Kkanaler)! gør den maximale diastoliske potential mere negativt o Reducerer I Ca! sænker fase 4 hædlningen og gør tærskelværdien mere positivt Fysiologiske virkninger af ACh på AVknuden er at sænke konduktionshastigheden. o Nedsætter her også Castrømmen, som øger tærskelværdien. Det bliver endnu sværere at depolarisere nabocellerne, og hermed falder konduktionshastigheden Catecholaminer! Det sympatiske innervataion af hjertet er talrige. Det meste gennem noadrenalin. Binyremarven frigiver adrenalin til cirkulationen. Cathacolaminer virker gennem βadrenerge receptorer ved at øge hjertefrekvensen på to måder: 1. Øger I f i de nodale celler og hermed en øgning i hældningen af fase 4 depolariseringen 2. Øger I Ca i alle cellerne. I de nodale celler medfører det til en mere stejl hældning af fase 4 depolarisering og en samtidig mere negativ tærskel for aktionspotentialet I ventrikler og atrier øger catecholaminer kontraktionskraften af 4 grunde. Alle de 4 grunde gør Ca 2+ mere tilgængelig for troponin C " mere kraftfuld kontraktion: 1. Øget frigivelse af Ca 2+ fra SR, grundet den Ca 2+ inducerede Ca 2+ kanaler på SR 2. Øger sensitiviteten af Ca 2+ kanalerne på SR af Ca 2+ inde i cellerne 3. Øger oplagringen af Ca 2+ inde i SR ved at stimulere SERCApumpen 4. Øgning af I Ca fører til en øget præsentation af Ca 2+ over for SERCApumpen og hermed en oplagring af Ca 2+ i SR over tid
11 EKG Der placeres 2 i OE, 2 i UE og 6 på standardlokalisation på brystkassen. Hver ledning ser på hjertet fra forskellige vinkler. Ptak! deplarisering af højre og venstre atriemusklerne QRSkompeks! depolarisering af ventrikelmuskulaturen Ttak! repolarisering af begge ventriklern Utak! sjældent. Repolarisering af papillær musklerne Formen og størrelsen af hver af takkerne ser anderledes ud fra, hvilke afledninger man kigger på. Da EKG måler strømmen uden på kroppen bliver signalet forstærket, og støj frasorteret. Bevægelser, vejretrækning, hoste, rystelse etc. danner artefakter på EKGet. De signaler der fås gennem EKG er vektorer, der beskriver de 3D bevægelser af ladninger i hjertet. Afledning! et par elektroder definerer en afledning. Den ene elektrode betragtes som den positive side af voltmeter og den anden (flere) som den negative side. Derfor måler en afledning spændingsforskellen mellem positive og negative elektroder. For at optage en kompliceret elektrisk vektor af hjertet konstrueres et afledningssystem i to planer, som er vinkelrette på hinanden. Frontalplanen defineres af de 6 standardafledninger, mens den vinkelrette transverse plan defineres af de 6 præcordial afledninger. Hver afledning er en akse i de to planer, hvor hjertet projicerer sin elektriske aktivitet.
12 Standardafledninger! 4 elektroder placeres på ekstremiteterne. Torsoen og ekstremiteterne (kroppen) ses som en elektrisk trekant. Kanterne i trekanten er på hver skulderled og ved skridtet. Ved konvention svarer det venstre ben til skridtet. Den 4. elektrode på højre ben jordfornindelse. Hjertet er midtpunktet
13 Standardekstremitetsafledninger Afledning I Positiv forbindelse til venstre arm og negativ forbindelse til højre arm. Denne afledning definerer en akse i frontalplanen på 0 grader. Her måles potentiale forskel mellem højre og venstre håndled. Afledning II Positiv til venstre ben og negativ til højre arm. Denne afledning definerer en akse i frontalplanen på 60 grader. Her måles potentiale forskel mellem højre håndled og venstre ankel. Afledning III Positiv til venstre ben og negativ til venstre arm. Denne afledning definerer en akse i frontalplanen på 120 grader. Her måles potentiale forskel mellem venstre håndled og venstre ankel.
14 Forstærket ekstremitetsafledninger avr Positiv til højre arm og den negative er defineret til midten af hjertet. I frontalplanen udgør den en vinkel på 150 grader. Her er det elektroden på højre håndled, der er den eksplorerende elektrode (den elektrode, hvori potentialvariationerne ønskes undersøgt). Potentialet registreres i forhold til venstre håndled og ankel avl Positiv til venstre arm og negativ i midten af hjertet. I frontalplanen udgør den en vinkel på 30 grader. Potentialet registreres her i venstre håndled i forhold til højre håndled og venstre ankel. avf Positiv i venstre fod og negativ i midten af hjertet. I frontalplanen udgør den en vinkel på 90 grader. Potentialet registreres her i venstre ankel i forhold til højre og venstre håndled.
15 Præcordialafledninger (wilsonafledninger fra thorax)! Disse afledninger ligger i den transversale plan, som ligger vinkelret på de afledninger i den frontale plan. De positive forbindelser er en af de 6 elektroder placeret på brystkassen. Den negative forbindelse er midten af hjertet. V1! 4. intercostalrummet på højre side af sternum V2! 4. intercostalrummet på venstre side af sternum V3! Halvvejs mellem V2 og V4 V4! 5. intercostalrummet på midtklavikulær linjen V5! halvvejs mellem V4 og V6 V6! 5. intercostalrummet på midtaxiallinjen En extracellulær voltmeter har sin negative elektrode på venstre side af celle A og den positive på højre side af celle B. Celle A bliver først depolariseret, og derefter videresender depolariseringen til celle B. den intracellulære strøm løber fra A mod B, men den extracellulære strøm løber fra B mod A. Disse to strømme er lige store, men modsatrettede. Når der i celle A er ved at blive opbygget aktionspotentiale og celle B stadig er i hvile er både den intra og extracellulære strøm positive, og derfor måler voltmeteret en positiv strømforskel. Når celle A er ved at blive repolariseret og celle B er stadig depolariseret er begge intra og extracellulære strømme negative, og derfor måler voltmeter en negativ spændingsforskel.
16 Vi kan konkludere, at når en bølge af depolarisering løber mod den positive del af voltmeteret måles der en positiv spændingsforskel. Hvis elektroderne placeres ved gapjunktions mellem disse to celler, måles der ingen spændingsforskel, da begge elektroder måler den samme strøm, som er lige store på samme tidspunkt. Når en afledning er placeret vinkelret på depolarisationsretningen måles der en isoelektrisk måling (en flad linje). Hvis vi sætter den positive elektrode på venstre side og den negative elektrode på højre side af depolarisaionsretningen, fås der en negativ spændingsforskel mellem elektroderne, da depolariseringen løber væk fra den positive elektrode. Depolarisationsstrømmen opfører sig som en vektor med en størrelse og en retning.
17 Fortolkningen af EKG EKG er en direkte måling af rate, rytme og de tidsafhængige elektriske vektorer i hjertet. Den giver også informationen om oprindelsen og konduktionen af cardiac aktionspoentialer. De forskellige dele af hjertet aktiveres sekventeret, og dens elektriske aktivitet er forskelligt i de forskellige dele af hjertet. Ptak! depolariseringen af atrierne QRSkompleks! depolarisering af ventriklerne Ttak! repolarisering af ventriklerne EKGpapiret er kvardreret. (hvis papiret bevæger sig med en konstant hastighed på 25mm/sek) Små tern 1 mm Store tern 5 mm Vertical akse 0,1 mv/mm 1mV/cm Lille tern 0,04sek/mm Stor tern 0,2 sek/5mm 5 store tern 1 sek/25 mm 300 store tern 1 min/1,5 m Slagvolumen: Slagvolumen = 300 store tern antal store tern mellem 2 QRS kommplekser Eksempel: 4 store terne mellem t QRSkomplekser giver et slagvolumen på: SV =!"" = 75 slag minut! Rytmer: 1 stor tern 300 slag/min 2 store tern 150 slag/min 3 store tern 100 slag/min 4 store tern 75 slag/min 5 store tern 60 slag/min 6 store tern 50 slag/min Sinusrytme: Hjertets normale pacemaker er sinusknuden. Signalet løber fra SA til AV og videre ned i ventriklerne. Når hjertet følger denne rytme kaldes det for en normal sinus rytme. Hos voksne er den normale sinusrytme regelmæssig og har en passende frekvens. Der er en Ptak foran hvert QRSkompleks og afstanden mellem disse to PRintervallet er ens og under 0,23 sek. QRSkompleksets varighed skal være under 0,13 sek.
18 Respiratorisk arrytmi (sinusarrytmi)! Sinusrytmen kan være ganske let uregelmæssig, lidt hurtigere under inspiration og lidt langsommere under eksspiration. Normal frekvens: Sinusbradykardi: Sinustakykardi: 60100/min < 60/min >100/min Ptak PRinterval (PQinterval) QRSvarighed QTinterval Varigheden indikerer, hvor lang tid den atrielle depolarisering varer Hvor lang tid tager det for aktionspotentialet at nå fra SA til AV, og aktiveringen af ventriklerne Hvor lang tid det tager for depolariseringen af spredes gennem ventriklerne Ventrikulære depolariserings varighed. Varigheden af den ventrikulære aktionspotential. Dette interval bliver kortere, mens hjertefrekvensen øges Cardiac arytmier Arrytmier eller rytmeforstyrrelse er al anden rytme end noral sinusryte. Sinustakykardi! en højere hjertefrekvens end normal, som skyldes sinusknuden. Denne arrytmi er sjældent patologisk. Man ser den mest hos personer, som er forskrækket eller træner. Ledningsforstyrrelser Mange forskellige ting kan lede til ledningsforstyrrelser. De to store grunde er: Depolariseringen! hvis et væv er skadet, kan det påvirke ionkanalerne og føre til depolarisering af vævet. Dette medfører en nedsat eller helt blok af Nastrømmen og Castrømmen. Det gør cellerne mindre excitable eller fuldstændig ikkeexcitable.
19 Abnorm anatomi! hvis der er fejl i selve opbygningen af hjertet, hvor der er en direkte forbindelse mellem atrierne og ventriklerne, uden den ødvendige forsinkelse i dette ledningsstrøm. Tilstedeværelse af en ekstra forbindelse mellem atrier og ventrikel (ud over det hiske bundt). Det fører til det supraventrikulære arrytmi.
20 AVblok! Der findes 3 typer AVblok Grad I AVblok (partiel AVblok) Overledningstiden fra SA til ventrikelområdet er forlænget. PRintervallet er for langt (over 0,22 sek.) Alle slag overledes, da der er et QRS- kompleks efter hvert Ptak.(på eksemplet er PR- intervallet 0,32 sek.) Grad II AVblok Enkelte impulser overledes ikke, og derfor er enkelte Ptakker uden efterfølgende QRS- kompleks. Der findes to typer: Mobitz type 1: Et varslet udfald af et QRSkompleks. Efter tiltagende PR- intervaller, er der en Ptak, som ikke efterfølges af et QRSkompleks. Dette kaldes også Wenckebachske periode. PQintervallet bliver længere og længere, hvor den forsvinder til sidst. Mobitz type 2: Uvarslet udfald af QRS- kompleks. Efter flere (mange) slag med normalt PRinterval, falder pludseligt et QRSkompleks ud Grad III AVblok (total AVblok) Afbrydes forbindelsen mellem det supraventrikulære og det ventrikulære område, er der ofte en lavereliggende pacemaker, som overtager impulsudsendelsen, og der kommer en erstatningsrytme. Det kan være en pacemaker i nodalområdet og QRS- komplekserne er da af normale bredde og kommer med en frekvens på 4050/min. Dette kaldes en AVdissociation. Her falder CO, og BT. Hvis der ved total AVblok ikke opstår erstatningsrytme stanser ventrikelpumpen: AdamsStokes syndrom
21 Intraventrikulært blok! Det er blok i grenene af det hiske bundt. Højresidig grenblok Grenen til det højresidige ventrikelområde er ude af funktion. Impulsen går først til de venstresidige grene og fordeler sig herfra til højre side. Det tager længere tid og QRSkomplekset bliver bredere (mere end 0,12 sek). Højresidig grenblok har et karakteristisk mønster: I afledning V1 ses et bredt QRSkompleks, hvor størsteparten ligger over den isoelektriske linje, og Rtakken er hakket som et M. I afledning I og V6 ses en solid Stak. Inkomplet højresidigt grenblok! QRSkomplekset er af normal bredde, men der ses i afledning V1 et karakteristisk dobbelt Rtak (rrtak) Venstresidig grenblok Grenen til den venstresidige ventrikelområde er ud af funktion. Impulsen går først ned i højre gren og fordeler sig herfra til venstre side. Det tager længere tid og QRSkomplekset bliver bredere end 0,12 sek. Venstresidig grenblok hat et karakteristisk mønster: I V1 afledningen ses et bredt QRSkompleks, hvor størsteparen er under den isoelektriske linje med en dyb Stak. I V5 og V6 ses en stor Rtak I afledning I ses en solid Rtak I afledning III ses en solid Stak Vesntresidg anterio hemiblok! Da den bagerste vesntre gren stadig fungerer, fås der en samtidig kontraktion af begge ventrikler. Bredden af QRS er ikke forlænget. Der ses dog en lille Qtak i afledning I og solid Stak i afledning III Venstresidig posterio hemiblok! Da den forreste lille gren stadig fungere, spreder impulsen sig samtidigt til begge ventrikler, og derfor ses der igen forlængelse af QRSkomplekset.
22 Reentry Reentry er en af de større grunde til, at man får arytmier. Når en depolarisering kører rundt i cirkler. Der er 3 krav til at man får reentry: 1. lukket konduktions loop 2. region af unidirektional blok 3. forholdsvis lav konduktion af aktionspotential omkring loopet Unidirektionalblok! impulset løber kun i en retning og ikke den modsatte retning. Dette kan opstå ved en lokal depolarisering eller grundet patologiske årsager. Normalt hjertevæv kan genere impulser i begge retninger. Ved en læsion kan der være en større samling af raske celler på den ene side af læsionen end den anden. Når der generes aktionspotential kan den side med mange raske celler godt depolarisere den side med få raske celler og hermed ledes strømmen i en retning. Dette eksempel ses ved figur B, hvor strømmen løber fra højre mod venstre. Men hvis strømmen skal løbe den anden vej, har den ene raske celle i midten svært ved at depolarisere alle de raske celler, da der er mange af dem. Her får vi et blok af strømmen. Dette resulterer i en unidirekational blok.
23 Hvis vi forestiller os, at en impuls løber ned gennem en bifurkatur i purkinjefibrerne. På figur C ses det, at refraktærperioden forhindrer strømmen at løbe tilbage igen. I midten vil de to aktionspotentialer kollidere, men kan ikke passere hinanden grundet refraktærperioden. Hvis vi derimod kigger på figur D, ses der en unidirketional konduktionsblok i den venstre gren af purkinjefiber. Impulsen når hen til delingsstedet, men kan ikke passere blokket i den venstre gren, og ledes derfor gennem det højre. Når impulsen når hen til ventrikelcellerne, vil den ledes op mod blokket, da denne ikke har refraktærperiode, da impulsen ikke kunne passere dette sted i starten. Impulsen sendes gennem blokket og ned igen. Hele systemet vil her opføre sig som en uafhængig pacemaker med en rate der er en del højre end originalen fra SAknuden.
24 WolffParkinsonWhite blok Der er en anden kommunikationsvej mellem atrier og ventriklerne uden om det hiske bundt. Der er ingen hastighedsbegrænsning på disse sideveje, som der er på hovedvejen genne AVknuden, hvor ledningshastigheden ikke er ret høj. I de fleste afledninger ses korte PRintervaller og bredt QRSkompleks med en deltatak. Via sidevejen er impulsen fra sinusknuden hurtigere nede i ventrikelområdet, længe før den impuls der går ad hovedvejen. Deltatakken kan enten gå skråt nedad eller skråt opad. Det forekommer dog sjældent. Flimmer! Der forekommer mange regioner med reentry elektrisk aktivitet, som skaber elektrisk kaos, der ikke er knyttet til en brugbar kontraktion. Atrieflimmer! forekommer hyppigt hos ældre. Reentry loopene forekommer i atrierne og fører til dannelsen af hurtigere aktionspotentialer op til 500/min. Dette hurtige impulsdannelse fra reentry loopene overgår nemt SAknuden og overtager funktionen som hjertets pacemaker. Disse vil bombardere AVknuden med impulser. AVknuden frasorterer de mange impulser. Der er nogle af disse impulser, som får lov til at passere igennem AVknuden og fører til dannelsen af QRS- komplekser uden en Ptak foran. Baselinen vises enten som en lige linje eller med lidt fluktuation. Mange kan godt tåle atrieflimmer, da atrierne fungerer som et opsamlingssted af blodet fra kroppen. Men mange af de ældre kan ikke rigtig tåle det. Man kan prøve at behandle det med medicin, ved at øge parasympatikus og nedsætte sympatikus på AVknuden og på denne måde reducere ventrikulær raten. Βadrenerge blokker og Ca 2+ blokker bruges også til at nedsætte AV- raten. Vetrikelflimmer! dette er en livsfarlig tilstand, da hjertet ikke generer CO, og der kommer ikke blod ud til kroppen, da ventriklerne vare ligger og flimrer. Ventrikleflimmer er ensbetydende med hjertestop. Der er hurtige op og nedslag uden rgelmæssigt mønster.
EKG SATS - S TLA 2011
EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen
Læs mereEKG-2. Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom
EKG-2 Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom Finn Lund Henriksen: finn.l.henriksen@rsyd.dk Jesper Farup Revsholm: jesper.farup.revsholm@rsyd.dk Anatomi Fysiologi Én cyklus Diastole Systole Fysiologi
Læs mereTolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.
Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg
Læs mereEkg e-learning på Absalon
HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.
Læs mereEKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk
EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)
Læs mereNår hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med
Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med arytmi, og udfordringen for den praktiserende dyrlæge
Læs mereNOTER til forelæsningerne om HJERTET. Christian Olsen.-Fysiologisk Institut.
Oktober 2001 NOTER til forelæsningerne om HJERTET. Christian Olsen.-Fysiologisk Institut. HJERTETS ELEKTRISKE AKTIVITET Membranpotentialer Ligevægtspotentialer Pacemakerpotentialer Impulsudbredningen Elektrokardiografi
Læs mereUndervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereQ=0,2!mm,!R=6! mm,!s=2,5!mm!
EKG$ Analyse$af$EKG.$ ForalleEKG+analyservarderenregelmæssigrytmeogkunenpositivp+taktpr.QRS+ kompleks. Type Nassima Zohra Elif Matilda Rytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Frekvens 75slag/min
Læs mereNervefysiologi - Excitable membraner
Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.
Læs mereHjertets elektriske potentialer og målingen af disse
Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske
Læs mereEKG i teori og praksis
EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)
Læs mereHjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mereAt måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2).
- Formål At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2). Teori Hjertets cyklus omfatter de sekventielle sammentrækninger af hjertets forkamre
Læs mereElektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper
Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der
Læs mereListe A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction
Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport
Læs mereEKG i praksis PRAKSISDAG D
EKG i praksis BESKED FRA TOMAS: TAK FOR ET PAR GODE TIMER MED MEGEN SPØRGELYST OG ENGAGEMENT. EFTER AFTALE MED KARL-MARTIN HER DE SLIDES JEG BENYTTEDE. EKG ERNE ER KLIPPET UD DA EN PERSON MED LIDT IT-
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereKredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet
Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereKredsløbsøvelse. EKG og Ortostatiske reaktioner
Kredsløbsøvelse EKG og Ortostatiske reaktioner Gruppe: C2-33 Asma, Mia, Sara og Yaima Instruktør: Malik Indholdsfortegnelse 1.0 Formål 2.0 Øvelsens praktiske forløb 3.0 Deløvelse 1 3.1 Teoretisk baggrund
Læs mereEKG - ELEKTROKARDIOGRAM
EKG - ELEKTROKARDIOGRAM GENERELT DE 12 AFLEDNINGER 6 ekstremitetsafledninger (Ser hjertet i FRONTALPLANET) 3 bipolære: I, II, III 3 unipolære: avr, avl, avf NB Undlad avr 6 standardafledninger = Prækordialafledninger
Læs mereINTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00
INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI
Læs mereHjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension
Hjertearytmi Hjerteblok (bradykardi) og pacemakerbehandling Bradykardi =
Læs mereTolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH
Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT
Læs mereKredsløbsorganer - Hjerte og blodkar
Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716
1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen
Læs mereRohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!
Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles
Læs mereAfleveringer. Variation
Afleveringer Der opstilles en række kegler i to forskellige farver. Der stilles en spiller ved hver kegle, resten stiller sig ved start keglen. Første spiller skal nu spille bolden frem til første spiller
Læs mereAkut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion
Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion Venøse tilbageløb har betydning for CO! CO har betydning for BT Højtryksreceptorerne kontrollerer MAP
Læs mereSensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2
Sensoriske receptormekanismer F10 : E: 405-406 + E: 554-555 + Øvelse 2 Definere en sensorisk receptor: Definere en sensorisk receptors adækvate stimulus Angive en inddeling af sensoriske receptorer efter
Læs mereHelhjertet træning. - og et længere liv
Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage
Læs mereVelkommen til Lægedage 2015
Velkommen til 2015 Hjertet blodtryk og EKG Speciallæge i almen medicin Mads Strøyer Andersen og konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Hvem er vi? Hjertet Anatomi og fysiologi Mads Strøyer Andersen, speciallæge
Læs mereElektronikken bag medicinsk måleudstyr
Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs mereNervesystemets celler, fysiologi & kemi
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller
Læs mereEKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016
EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 Kl. 9.00 12.00 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan
Læs mereAtrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1
Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING
Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.
Læs mereTitel: Diagnosticering af atrieflimren ved hjemmemonitorering. Emne: Behandling af biologiske signaler. Projektperiode: 4. semester, forår 2008
Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Aalborg Universitet, Sundhedsteknologi Fredrik Bajersvej 7 9220 Aalborg Øst http://www.hst.aau.dk Titel: Diagnosticering af atrieflimren ved hjemmemonitorering
Læs mereANVENDELSE AF WIRELESS BODY AREA NETWORK I PRÆHOSPITAL ELEKTROKARDIOGRAFI
2008 ANVENDELSE AF WIRELESS BODY AREA NETWORK I PRÆHOSPITAL ELEKTROKARDIOGRAFI 4. SEM. GRUPPE 470: CHRISTINA S KLAUSEN LONE NIELSEN THORBJØRN I JOHANSEN LARS T NØRGAARD MORTEN H JENSEN Department of Health
Læs mere03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi
Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og
Læs mereForord 7. idet Einthoven 1903 definerer de bipolære ekstremitetsafledninger,
Forord Det er en almindelig antagelse, at elektroterapi af hjertearytmi er et resultat af elektrokardiografiens udvikling og indsigt i de elektrofysiologiske forhold i hjertet. Dette er dog ikke tilfældet.
Læs mereFørstehjælp. Indledning:
Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse
Læs mereGlat muskulatur F16 : B: , ,
Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning
Læs mereIntegralregning Infinitesimalregning
Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs mereHjertecyklus. Rohina Noorzae 403. Sekvenserne af de mekaniske og elektriske events, som gentages, kaldes hjertecyklus. Varigheden af hjertecyklus er:
Hjertecyklus Sekvenserne af de mekaniske og elektriske events, som gentages, kaldes hjertecyklus. Varigheden af hjertecyklus er: For et hjerte med hjertefrekvens på 75 slag/min er varigheden af en hjertecyklus:!"
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Kredsløbet generelt Transport af stoffer Hjertets anatomi - hjertetsblodforsyning - Sygdom i hjertets kranspulsår
Læs merePorte (Gates) Gate 1 bruges både med Puls-Ekko- og Ekko-Ekko-metoden. Den har en tærskel og en starttid.
STRENOMETER INFORMATION Porte (Gates) Nogle ultralydsmålere er udstyret med porte, som kontrollerer tidsmålingsprocessen. Ved at bruge porte til at justere tidsmålingsprocessen, kan man måle et specifikt
Læs mereU T K N. Stole gymnastik
S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt
Læs mereDETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE.
Eksamen modul 1.3, Januar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. HUSK AT AFLEVERE DINE SVARARK. HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER
Læs mereDiagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi
Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk
Læs mereIndikationer for at tage et EKG
Standard Operating Procedure Instruktion i brug af EKG-Maskine på IMHS EKG-apparater fås i alle prisklasser og udstyrsmuligheder. På Hospital for Mindre Husdyr anvendes 4 forskellige EKG-apparater. Fælles
Læs mereDiagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi
Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereHvor smidig vil du være? Uge 1
Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne
Læs mereDykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Læs merePacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1
Pacemaker Information om anlæggelse af pacemaker Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvad er formålet med anlæggelse af pacemaker? Formålet med anlæggelse af pacemaker, er at stimulere
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs mereFysio- og Ergoterapi
ØVELSE 1 Stå med afstand mellem benene. Før vægten fra side til side. Bøj let i det ben, du lægger vægten på. ØVELSE 2 Stå med det ene ben foran det andet. Før skiftevis vægten fra det forreste til det
Læs mereSporteori 01-08-2014- Klaus Buddig
Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved
Læs mereKlinik for ergo- og fysioterapi Rigshospitalet Balance og svimmelhed
Balance og svimmelhed Klinik for Ergo- og Fysioterapi Rigshopitalet Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø 1 Svimmelhed Svimmelhed opstår som følge af en uligevægt mellem balanceorganet, synet og stillingssansen. Summen
Læs mereJulehjerter med motiver
Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereAnatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Læs mereMUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND
MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND Uden muskler ville vi ikke kunne bevæge os, trække vejret eller have et pumpende hjerte. Alle vores bevægelser er styret af vores nervesystem, som giver besked til vores muskler
Læs mereDæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs mereBiofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af
Læs mereRally Øvelsesbeskrivelser 1. august I begynderklassen skal hunden føres i løs line. I øvrige klasser er hunden uden line.
Generelt I begynderklassen skal hunden føres i løs line. I øvrige klasser er hunden uden line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder venstrepositionen eller
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereCORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013
CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 Øvelserne bør gentages 4 gange ugentligt. Øvelse Planken Diagonal løft Mavebøjninger (korte) Mavebøjninger (høje) Squats Squats på 1 ben Sideplanken Rygstræk
Læs mereKapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m)
Kapitel 10 Beregning af magnetiske felter For at beregne det magnetiske felt fra højspændingsledninger/kabler, skal strømmene i alle ledere (fase-, jord- og eventuelle skærmledere) kendes. Den inducerede
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. N 1820 LVEF 0.30 QRS 130ms NYHA II (I)
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler, der er omgivet af en tynd hinde, cellemembranen.
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs mereBacheloruddannelsen 1. år E15
Bacheloruddannelsen 1. år E15 2 v/jan Fugl 3 Projektionstegning Projek tion -en, -er (lat.pro jectio, til pro jicere-, kaste frem, af pro frem + jacere kaste; jf. Projekt, projektil, projektion) afbildning
Læs mereTeknisk progression Diskoskast
Teknisk progression Diskoskast Diskoskast er en teknisk disciplin, hvor der skal læres en del før man mestrer en god teknik. En af de allervigtigste elementer er, at man har en god rotationsteknik. Derfor
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs mere' Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser Senior klassen
' Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser Senior klassen 1. Start På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen. Afhængig af sin størrelse skal hunden
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs merePræsentation af: www.hjemmetest.dk www.hthealth.com
Præsentation af: www.hjemmetest.dk www.hthealth.com Hvad er Circulation Booster? Registreret medicinsk udstyr (Klasse IIa) ingen andre cirkulationsapparater bærer denne klassifikation Bruger Elektrisk
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Læs mereGang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål
Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser
Læs mereLIFEPAK 15 kvikguide
LIFEPAK 15 kvikguide Refererer til infonetdok. 484884 På venstre side af skærmen sidder alle kabelindgange (pånær til padler) MONITORENS OPBYGNING Kapnograf (CO2) Saturation (Sp02) Blodtryk (NIBP) EKG
Læs mereImpuls og kinetisk energi
Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse
Læs mereØVELSE 1 ØVELSE 2 ØVELSE 3
ØVELSE 1 Vip kraftigt med begge fødder og ankler. Gør det minimum 20 gange hver vågen time. Øvelsen har bedst effekt, hvis du placerer fødderne over hjertehøjde. ØVELSE 2 Læg dig på ryggen med strakte
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mere