LIGE STILLING KONTROL OVER EGET LIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIGE STILLING KONTROL OVER EGET LIV"

Transkript

1 LIGE STILLING KONTROL OVER EGET LIV inspiration til, hvordan du kan hjælpe tosprogede unge til at kunne leve det liv, de selv ønsker

2 Indledning INDLEDNING Social kontrol findes alle steder i samfundet. I mange forskellige afskygninger og i mange forskellige sammenhænge. I visse tilfælde bliver den sociale kontrol så markant, at enkelte individer føler, at de ikke har mulighed for at vælge det liv, de selv ønsker. Bl.a. oplever nogle tosprogede unge, at de er nødt til at følge en række sociale og kulturelle normer, som står i kontrast til deres egne ønsker til livet. Et eksempel på dette er kønsrollemønstre, der fastholder kvinder fra at deltage på lige fod med mænd i samfundet og privatlivet. Et andet eksempel er unge mænd, der fastholdes i at holde øje med deres søstres levevis. Deltagerne var pædagoger, studievejledere/ungevejledere, forskere, konfliktmæglere, integrationsmedarbejdere/ socialrådgivere og psykologer fra hele Norden. På campen kortlagde deltagerne i fællesskab viden om, hvad der virker, og de udviklede konkrete handlinger og værktøjer, der giver praktikere rundt om i Norden mulighed for at hjælpe tosprogede unge til frit at kunne vælge i eget liv og mulighed for at leve det liv, de selv ønsker. Social kontrol bliver brugt på mange forskellige måder i Norden. I dette projekt er forståelsen af social kontrol følgende:når mennesker bliver kontrolleret på forskellige måder til at opføre sig og leve på en bestemt måde, som de ikke selv ønsker. Resultatet af deltagernes arbejde på den tværnordiske camp om social kontrol er samlet i denne inspirationsguide og tænkt som inspiration for praktikere og andre, der ønsker at hjælpe tosprogede unge til kontrol over eget liv. Der findes mange gode projekter og initiativer rundt omkring i Norden, som hjælper tosprogede unge med at tackle den sociale kontrol, som nogle føler sig udsat for, men der mangler overblik over, hvad der virker på tværs af Norden. Derfor tog Minister for Ligestilling på vegne af det danske formandskab af Nordisk Ministerråd initiativ til den tværnordiske camp Ligestilling blandt tosprogede unge kontrol over eget liv. Campen blev afholdt i København den 8. og 9. december 2010 med 30 deltagere fra hele Norden.

3 Introduktion & læsevejledning INTRODUKTION & LÆSEVEJLEDNING Inspirationsguiden samler de vigtigste pointer fra deltagernes egne præsentationer på campen i et gennemskrevet og redigeret format. Formålet er at præcisere resultaterne og gøre campens resultat overskueligt og let tilgængeligt. Inspirationsguiden er bygget op om fem overordnede dele, som kan læses kronologisk eller hver for sig. Inspirationsguiden indeholder overordnet: Tilgang til social kontrol I forarbejdet til campen blev der udviklet en helhedsorienteret tilgang til social kontrol, da problemet er meget komplekst. Denne tilgang kan bruges, hvis du/i ønsker at sætte fokus på social kontrol og ønsker en helhedsorienteret indsats. initiativer, der rundt om i Norden hjælper unge og praktikere med at tackle den sociale kontrol, som visse unge tosprogede føler sig udsat for. Ideer til inspiration for nationale og lokale handlinger Her finder du fire konkrete ideer til, hvordan du/i lokalt og nationalt kan give unge tosprogede kontrol over eget liv. Ideerne kan skaleres op og ned og er tænkt som inspiration til både lokale og nationale projekter og initiativer. Ideer til tværnordiske projekter På campen stod det meget klart for alle deltagere, at vi på tværs af Norden kan hjælpe hinanden ved at dele erfaringer og viden, men også ved at hjælpe hinanden med at løse fælles udfordringer. Ved fælles hjælp kan indsatsen blive både stærkere, billigere og gøre en større forskel for flere mennesker. Derfor opstod der en række ideer til tværnordiske projekter, som du kan læse om i denne del af inspirationsguiden. De største udfordringer Her finder du en kortlægning af en række udfordringer, som deltagerne på campen pegede på som vigtige at være opmærksom på, når du/i arbejder med social kontrol blandt unge tosprogede. Viden om, hvad der virker Denne del er en overordnet kortlægning af projekter og

4 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Introduktion og læsevejledning 3 Indholdsfortegnelse 4 Tilgang til social kontrol 5 Udfordringer 6 Viden om hvad der virker 9 Fire ideer til inspiration 11 Indsats på skolerne mod social kontrol 11 Brobyggere mellem forældre og samfund 13 Kompetenceplatform målrettet lærer 15 Supportteam 16 Tværnordiske ideer 18 Tværnordisk kampagne med fokus på social kontrol og frihedsrettigheder 18 Visuel tværnordisk platform 19 Nordisk samlingsportal 20

5 Tilgang til social kontrol TILGANG TIL SOCIAL KONTROL Det er ofte familien og netværket, der udfører den sociale kontrol over de unge. Der er mange grunde til, at forældre, søskende og netværk forsøger at kontrollere den unge dreng eller pige, og derfor var campens fokus på hele billedet og ikke kun på, hvordan man hjælper den enkelte unge. Campens fire temaer var følgende: Den unge pige Fokus: Udvikling af nye eller eksisterende værktøjer der hjælper praktikere i Norden til at spotte og hjælpe unge piger, der føler sig udsat for social kontrol. Den unge mand Fokus: Udvikling af nye eller eksisterende værktøjer, der hjælper til at spotte og hjælpe unge mænd, der føler sig udsat for social kontrol. Forældre og netværk Fokus: Udvikling af nye eller eksisterende værktøjer, der hjælper med at støtte forældre og deres netværk, så de ikke udøver social kontrol over deres børn. Hjælperne og systemet Fokus: Udvikling af nye eller eksisterende værktøjer, der hjælper praktikere og systemet med tackle social kontrol. I forarbejdet for campen stod det klart, at udfordringerne med social kontrol ikke alene løses ved at fokusere på de unge. Derfor anbefales det både at kigge på, hvordan man hjælper den unge, og på hvordan man inddrager og involverer de unges forældre og netværk. I denne helhedsorienterede tilgang må man heller ikke glemme dem, der skal hjælpe de unge eksempelvis skolelærerne. Årsagen til denne tilgang er, at social kontrol er en kompleks udfordring, hvilket illustreres via følgende fire fiktive cases, der fungerede som inspiration for gruppernes arbejde på campen. Den unge pige - eks: Souad 16 år Den unge mand eks: Murat 24 år Forældre og netværk eks: Souad og Murats forældre Hjælperne eks: Souads matematiklærer

6 Udfordringer UDFORDRINGER På campen pegede deltagerne på en række udfordringer, som er vigtige at være opmærksom på, når der arbejdes med social kontrol blandt unge tosprogede. Listen over udfordringer er ikke udtømmende, men kan bruges som inspiration og tjekliste, hvis du/i ønsker at skabe en indsats over for social kontrol. 1 Dårlige erfaringer med myndighederne være bange for at miste deres forældre, søskende mfl., hvis de handler mod familiens ønsker. De ved ikke, hvem der skal passe på dem, hvis de ikke har en familie. Pigerne oplever i nogle tilfælde, at de ikke kan stole på nogen. Deres veninder kan stikke dem når som helst, hvilket i værste fald kan betyde, at de mister deres familie. Mister de deres familie, føler de, at ikke de har nogen tilbage at støtte sig til. 3 Det individualistiske samfund Vores individualistiske fokus i Norden strider mod det, nogle af de unge har lært hjemmefra, hvor de er en del af en helhed, hvor det ikke er naturligt for alle at vælge sin egen vej. Dette kommer eksempelvis til udtryk, når de unge står over for at skulle vælge uddannelse. Forældrene i tosprogede familier kan i nogle tilfælde have dårlige erfaringer med myndighederne. De kan komme fra lande, hvor politi og myndigheder er noget, man skal undgå. Deres erfaringer med systemet i Norden kan også være meget dårlige. Derfor lærer nogle unge, at man ikke taler med myndigheder eller andre uden for familien. De er bange for, hvad konsekvenserne kan blive af at tale med andre. Det er derfor en udfordring at skabe tillid mellem socialarbejderen (eller andre myndighedspersoner) og den unge, så de unge tør åbne op og fortælle, hvordan deres liv egentlig er. 2 Angsten for bruddet med familien Pigerne er ofte tæt knyttet til familien, og de kan derfor

7 Udfordringer 4 Den evige løgn Nogle af de unge lever et dobbeltliv, hvor de lyver for andre om forholdene i hjemmet. På samme måde, som de lyver om deres liv uden for hjemmet for forældrene. 5 Forældrenes benægtelse af problemerne Forældrenes angst for systemet, for myndighederne og for sladderen blandt naboer etc. kan gøre, at forældrene nægter at tale om problemerne i familien. Samtidig benægter forældrene de problemer, som de unge fortæller om. Jeg har aldrig slået hende. Hun må gerne tage tørklædet af osv. Det gør det svært at arbejde med problemerne i familien. 6 Overvågning og beskyttertrang Forældrene kan være traumatiserede af fortiden og kan derfor have svært ved at udfylde deres forældrerolle. Samtidigt har de et enormt behov for at passe på deres børn. Det kan for børnene resultere i, at de føler sig overvåget og kontrolleret i alt, hvad de gør. 7 Dårligt fungerende forældre Forældre, der er marginaliserede socialt, økonomisk og kulturelt, kan have svært ved at forstå deres børns situation. De har ofte ikke selv fået lov at være unge pga. tidlige ægteskaber og vanskelige vilkår i hjemlandet, og de er ofte ikke vant til at tale om følelser. En 15-årigs teenageproblemer kan for forældrene virke meget små i en verden, der overskygges af de økonomiske problemer, bekymringerne for familien i hjemlandet, storebrors kriminalitet, mors sukkersyge, ondt i livet osv. 8 Søskende mod søskende Søskende lærer i nogle tilfælde at kontrollere hinanden og sladre til forældrene om hinanden. De kan udøve en enorm magt i forhold til hinanden med truslen om, hvad de vil sige videre og ikke sige videre. 9 Pigernes usikkerhed og umodenhed Nogle piger har ikke lært at tale om følelser i hjemmet eller overhovedet at have ønsker for deres eget liv. Det er en enorm udfordring, når de skal forklare forældrene og andre, hvad der er svært, og hvad de ønsker. De mangler ofte viden om deres egen krop det modsatte køn. De har ingen voksne at spejle sig i og ender som lette ofre for dårlige kærester, vold og sladder etc. Pigerne ved ikke nok om, hvor de kan få hjælp, og hvilken hjælp de kan få. 10 Manglende viden hos de professionelle Alt for mange lærere etc. ved for lidt om den verden, unge tosprogede lever i, og tager ikke deres underretningspligt alvorligt nok. De ved heller ikke nok om det sociale system, og hvad de kan gøre for de unge og deres familier. Samtidig er mange lærere for pressede og når derfor ikke hverken at høre eller se de unge rigtigt og få skaffet dem den nødvendige hjælp. 11 Forskelsbehandling eller hensyntagen I visse situationer udvises der så meget hensyn til de tosprogede unge, at det kan ende i en gråzone mellem forskelsbehandling og hensyntagen. Det kan derfor være svært for unge tosprogede at aflæse og forstå, hvornår det er det ene eller det andet. Følelsen af at blive forskelsbehandlet kan virke meget stigmatiserende.

8 Udfordringer 2 Vold i mange hjem 14 Selvstændighed Det kan være svært at se, om der sker vold i hjemmet. For det første sker det ofte bag lukkede døre, hvor den unge ikke altid fortæller eller vil indrømme over for andre, at volden sker. For det andet har volden mange forskellige ansigter og kan komme til udtryk i det skjulte og være af fysisk såvel som psykisk karakter. Det kan være lige fra tilsvining og hån, samt tvungen isolation til fysisk afstraffelse. Nogle tosprogede børn og unge er ikke opdraget til at vælge selv og til selvstændighed. Denne manglende selvstændighed betyder, at de unge senere i livet bliver forvirrede og ikke ved, hvad de skal gøre på egen hånd. Dette gør dem dermed også mere påvirkelige over for social kontrol. Samtidig ses det, at tosprogede drenge ofte ikke lærer huslige pligter, hvilket gør det svært for dem at stå på egne ben. 13 Løgne og rygter 15 Skilsmisse Løgne og rygter bliver ofte brugt som et værktøj til at kontrollere og begrænse de unge. Selvom det er usande udsagn, betyder det meget for de unge. Det kan være svært at opspore, hvorfra og hvorfor løgnene og rygterne er kommet. Skilsmisse har inden for nogle familier med indvandrerbaggrund andre konsekvenser end, hvad vi kender til i Norden. Skilsmisse er i mange lande et tabu, der er æresrelateret. Det er derfor vigtigt at forstå de mange flersidige konsekvenser for de involverede og forstå alvoren af en skilsmisse for at kunne give den bedste hjælp.

9 Viden om hvad der virker VIDEN OM HVAD DER VIRKER Der findes mange gode projekter og initiativer rundt omkring i Norden, som hjælper tosprogede unge med at tackle den sociale kontrol, som nogle føler sig udsat for. Følgende er en kortlægning af eksempler på projekter og initiativer, der rundt om i Norden hjælper unge og praktikere med at løse udfordringen med social kontrol. Viden og værktøjer Social kontrol er stadig et meget uudforsket felt. Det er derfor vigtigt at give fagfolk ny viden og nye værktøjer, så de kan blive endnu bedre til at hjælpe unge tosprogede. Dette kan f.eks. være igennem værktøjskassen på hjemmesiden for Landsorganisation af kvindecentre (LOKK), hvor man kan finde konkrete redskaber til dialog, konfliktløsning m.m.. Fagbøger inden for området er desuden også vigtigt. Den gode relation Det er centralt, at der er en god relation til de tosprogede unge, hvis man vil gøre en forskel. Erfaringer fra Pigegruppen i København viser, at menneskelige kvaliteter som engagement, ærlighed og troværdighed er vigtige egenskaber for fagfolk, så de kan skabe tillid mellem sig selv og de unge. Dernæst er det vigtigt at forstå, at relationer tager tid, og at fortrolighed ofte ikke deles mellem mennesker ved første møde. Hjælp på flere planer Ved større konflikter, der ofte er æresrelaterede mellem unge tosprogede piger og deres familie, er det vigtigt at kunne tilbyde pigerne hjælp på flere planer. På R.E.D, Rehabiliteringscenter for Etniske minoritetskvinder i Danmark, er det muligt at indlogere sig over en længere periode under beskyttelse af centret, hvor pigerne med støtte og hjælp fra personale kan få fodfæste til at løse deres problemer. Inddragelse af familien I kontakten og dialogen med familien er der flere vigtige aspekter, der gør sig gældende. For det første er det vigtigt at forstå familiens situation og kulturelle normer for at kunne forstå relationen mellem barn og forældre. Dernæst er det vigtigt at inddrage forældrene og give dem information om deres barns/børns situation, så de ikke oplever, at de bliver irettesat eller tilsidesat til fordel for systemets procedurer og værdier. Sprogbarrierer skal ikke være en hindring for dialogen med familien, og det kan derfor være nødvendigt at finde ressourcer til en tolk, så der ikke sker misforståelser undervejs i samtalen. Desuden skal forældrene have mulighed for at dele deres bekymring for deres barn/børn - f.eks. gennem en hotline. Bekymringsskema I Norge har man haft positiv erfaring med et bekymringsskema i forbindelse med unge, som skal på længere rejser. Skemaet udfyldes af den unge sammen med en rådgiver, sygeplejerske, lærer eller lignende kontaktperson og beskriver, hvor den unge skal rejse hen, hvem han/hun skal besøge, hvad formålet er med rejsen, og hvad den unge er bange for, der vil ske, når han/hun vender tilbage. Det aftales desuden, hvad der skal ske, og hvem der skal kontaktes, hvis ikke den unge er tilbage efter en aftalt dato med henblik på at afklare den unges situation. Lignende tiltag findes også i andre lande, hvor venner og familie kan henvende sig til politiet og melde deres bekymring om f.eks. tvangsægteskaber. EU Youth project Youth in Action er et EU-projekt, som har til formål at skabe forståelse tolerance og solidaritet mellem unge på tværs af deres nationalitet. Programmet hjælper unge med studieudveksling, iværksætter demokrati-workshops og andre arrangementer.

10 Viden om hvad der virker Mødested The Vantaa Nicehearts er et initiativ, hvor tosprogede piger kan mødes til forskellige kreative aktiviteter inden for håndarbejde og samtidig får mulighed for at diskutere private problemer med en voksen eller få hjælp i forbindelse med studie og arbejde. Sport som omdrejningspunkt Icehearts er en sportsforening på tværs af flere klubber i Finland. Foreningen har ikke kun fokus på sportsaktiviteter, men har til formål at forebygge social eksklusion og hjælpe drenge med private problemer. Foreningen arbejder tæt sammen med sociale institutioner og skoler. SHIELDS SHIELDS er en frivillig organisation i Sverige, der sætter temaer som demokrati, ligestilling og feminisme, seksualitet og ære på dagsorden i ungdomsmiljøet. Organisationens aktiviteter er ikke direkte henvendt til indvandrere, men favner alle typer unge uanset etnisk baggrund og seksualitet. Mangfoldigheden er en vigtig del af organisationen, da det netop er i mødet med andre typer mennesker end én selv, at forståelsen af os-dem opløses. Netværk med de unge i fokus For at skabe de bedste rammer for unge er det vigtigt, at personerne omkring dem forstår hinandens rolle og holdninger samt arbejder med et fælles mål. Netværksmøder, hvor forældre, lærere, pædagoger, det lokale politi, frivillige og andre relevante personer kan mødes, er derfor en god måde at opbygge forståelse og tillid til hinanden og sammen løse de barrierer, der forhindrer de unge i at få et godt liv. Mor i fokus I mange familier, hvor den etniske baggrund er en anden end vestlig/nordisk, kan moderen have en vigtig rolle som ansvarlig for hjemmets økonomi og orden. Ved at hjælpe og gå i dialog med moderen kan man altså hjælpe hele familien og dermed også de unge. Hotline Det er vigtigt, at der er flere muligheder for at kunne opsøge hjælp. De unge har ikke altid mulighed for at komme i direkte kontakt med fagfolk på et kontor, og det er derfor vigtigt med andre kontaktmuligheder. En hotline eller en hjemmeside giver mulighed for, at de unge nemmere kan komme i kontakt og få hjælp af fagfolk. Sikkerhed I tilfælde af konflikt er det vigtigt, at de unge mennesker bringes til et sikkert sted, før forældrene konfronteres. Andre gode links Publikation relateret til social kontrol i Norden

11 Fire ideer til inspiration FIRE IDEER TIL INSPIRATION Her finder du fire konkrete ideer til, hvordan du/i lokalt og nationalt kan give unge tosprogede kontrol over eget liv. Ideerne kan skaleres op og ned og er tænkt som inspiration til både lokale og nationale projekter og initiativer. Indsats på skolerne mod social kontrol Skolerne er den vigtigste indgang, fordi det ofte er det eneste sted, hvor især pigerne får lov at komme. Derfor bør der sættes ind med en massiv indsats her. Indsatsen skal give større viden til de personer, som følger de unge tosprogede i hverdagen, tilføre ressourcer til en tæt kontakt til familierne og skabe nye samarbejdspartnere. Mål med skoleindsats: At flere unge, der lever med social kontrol, søger hjælp til at slippe ud af den. At flere unge, der lever med ekstrem social kontrol, får den rette hjælp. At flere fagpersoner får viden om social kontrol og dens konsekvenser, så de bliver bedre i stand til at hjælpe de unge og deres familier. At skabe empowerment-processer, der gør de unge i stand til at bestemme over deres eget liv Ideer til konkrete indsatser på skolerne Mere viden til lærere og pædagoger Lærerne, det socialpædagogiske personale og sundhedspersonalet på skolerne skal have større viden om social kontrol, vold og børns rettigheder. Det vil gøre dem bedre i stand til at spotte de udsatte unge og hjælpe dem. Pigegrupper Skolerne skal kunne skabe rum for at tale om, at det er svært derhjemme, både med andre unge og med voksne. De kan f.eks. oprette pigegrupper. Formålet er, at pigerne får realitetstestet deres ønsker, og hører hvordan andre unge lever, og erkender, og derved kan opleve, at de ikke er de eneste der har problemer. Drengegrupper Drengegrupper er en god vej til at arbejde med drengenes indstilling til piger. Formålet er bevidstgørelse af drengene om deres egen rolle og mulighed for at bruge dem som forandringsagenter i deres eget miljø. De vil måske i højere i grad kunne alliere sig med deres søstre. Undervisning om det gode børneliv Det er vigtigt, at skolerne underviser i det gode børneliv, ungeliv og voksenliv, og at de unge lærer at tale om følelser og sætte ord på deres ønsker for deres eget liv. De unge skal undervises i, hvor de kan få hjælp, og hvilken hjælp de kan få. Formålet er at bevidstgøre de unge om deres rettigheder og lære dem at definere, hvad de selv ønsker for deres eget liv. Hjemmebesøg og forældresamtaler Hjemmebesøg og forældresamtaler er vigtige. Der skal være tid til at tale om mere end selve skolearbejdet, men også om ungdomsliv og forældreroller. Formålet er at forbedre dialogen og samarbejdet mellem skole og hjem, at spotte familier hvor der er behov for hjælp og at skabe større forståelse for det liv, de unge lever i og uden for hjemmet. Dialog med forældre Der sker en bevidst eksklusion af mange unge tosprogede fra familiens side, hvor man ikke ønsker, at de deltager i svømning, klassefester, seksualundervisning m.m. Skolen skal derfor have ressourcer til at kunne gå i dialog med forældre og fortælle, hvorfor det er vigtigt at være med, og hvordan børn og unge lever i Norden. Formålet er at fjerne angsten for det ukendte hos forældrene og hjælpe dem til at forstå nordisk ungdomsliv. Formålet er også tidligst muligt at sætte ind over for den sociale kontrol, så den ikke udvikler sig.

12 Fire ideer til inspiration Den gode kontakt mellem lærere og forældre Der skal sættes massivt ind for at skabe en god kontakt mellem skolen og forældrene. Det kan foregå gennem morgencafe, arrangementer med mad og sproghomogene forældremøder, hvor forskellige temaer bliver taget op som f.eks. forskellen på tyrkisk og dansk skolesystem. Formålet er at skabe større forståelse mellem skole og hjem og for de forskellige forventninger, der må være. socialrådgivere involveres og samarbejder om at skabe nye procedurer. Desuden skal der udarbejdes materiale og kurser til især skolemiljøet, hvilket kræver involvering af kommunen og et tværfagligt samarbejde mellem Socialministeriet og Undervisningsministeriet. Socialrådgiver på alle skoler Samarbejdet mellem skolerne og socialcentrene skal styrkes. Lærerne skal have et bagland, der er klar til at hjælpe dem, når de ser en ung, der ikke trives. Der bør derfor være en socialrådgiver på alle skoler for at lette adgangen til det sociale system for både børn og forældre og for at styrke samarbejdet mellem lærerne og socialcentrene, så lærerne i højere grad underretter, når et barn ikke trives. Ressourceteam Et centralt placeret ressourceteam kunne være en god støtte for lærerne, når de står med unge, som de er i tvivl om, hvordan de bedst hjælper. Hvem kan sikre en indsats på skolerne? De lokale skoler skal gå i samarbejde med socialcentrene. Det kræver, at skoleledere, lærere, skolepsykologer og

13 Fire ideer til inspiration Brobyggere mellem forældre og samfund Nogle forældre med indvandrebaggrund kan have svært ved at forstå den nye virkelighed, som deres børn er en del af uden for hjemmet. Omvendt kan borgere med nordisk baggrund have svært ved at forstå den virkelighed og de kulturer, som borgere med indvandrebaggrund kommer fra. Det betyder, at forældre med indvandrebaggrund kan få en oplevelse af, at samfundet ikke tager højde for deres situation, men kun beskytter deres børn ud fra samfundets egne normer og værdier. Samtidig forventes det ofte fra samfundets side, at forældrene har viden og færdigheder til at hjælpe deres børn på flere planer herunder eksempelvis fagligt i skolen. Derfor er det vigtigt at forældre med indvandrerbaggrund får et større kendskab til det nordiske samfund, og hvad der forventes af dem i forhold til deres børn fra eksempelvis skolen. Omvendt skal samfundet i højere grad også forstå forældrenes virkelighed og derved, hvad der i nogle tilfælde ligger til grund for den sociale kontrol. man tager afsæt i deres livssituation og deres behov for derved at hjælpe hele familien. Det kan gøres ved skabe bro mellem forældre med indvandrebaggrund og samfundet via forskellige brobyggerindsatser. Mål med brobyggere At danne en bro mellem familie og samfund, der skaber bedre gensidig forståelse. Ideer til indsats med brobyggere Følgende er en række ideer til konkrete tiltag der kan bygge bro mellem samfundet og forældre med indvandrerbaggrund. Skræddersyet brobyggeruddannelse Fagfolk, som er i kontakt med familien, kan uddannes til at fungere som brobyggere, hvor de gennem deres efteruddannelse har viden og forståelse for familiens forældrenes såvel som de unges situation og kan tage hensyn til disse, når der bygges konkrete broer mellem samfundet og forældrene. Det er vigtigt, at disse brobyggere har forskellige uddannelsesbaggrunde og er placeret flere steder i de lokale institutioner. Desuden skal brobyggeruddannelsen gøres attraktiv for ressourcepersoner fra indvandrermiljøerne, så brobyggerne både har nordisk baggrund og indvandrerbaggrund. Uddannelsen skal ikke blot give ny viden, men også nye værktøjer, der kan bruges i mødet med familien. Ideen er derfor at lave en indsats målrettet forældrene, hvor

14 Fire ideer til inspiration Eksempler på eksisterende initiativer, der kan være med til at bygge bro Fødsels- og barselsgrupper som fælles bro Fødsels- og barselsgrupper kan videreudvikles, så det bliver et naturligt forum til at bygge bro mellem to evt. forskellige tilgange til børn og forældreroller. Fødselsgrupper er en mulighed for forældre, uanset baggrund, til at drøfte det, de i hvert fald har til fælles børnene og derved dannes der en bro. Grupperne skal gøres attraktive for forældre uanset etnisk baggrund. og fungere som en neutral mægler, mens der også tages hensyn til sprogbarrierer gennem brug af tolk. Forældrenetværk Det er vigtigt, at forældre med indvandrerbaggrund bliver involveret og informeret om børnenes dagligdag. Der skal derfor oprettes forældregrupper og netværk, hvor forældrene kan snakke med fagfolk om deres børn og de følsomme emner, hvor problematikken også tager hensyn til den generelle familiesituation. Dette skal brobyggeren invitere til og deltage i. offentligt personale, som er i kontakt med familierne med indvandrerbaggrund, lige fra politiet til socialrådgiveren lokale ildsjæle med både nordisk og indvandrerbaggrund Sundhedssygeplejerskens rolle Sundhedsplejersker kommer i alle hjem og er derfor oplagte brobyggere. Et sundhedsplejerskebesøg er en god mulighed for en samtale om udfordringer ved, at ens børn vokser op i et fremmed land. Derudover kunne skolesundhedstjenesten videreudvikles, så det også er en samtale om konflikter mellem forældre og børn med fokus på kommunikation og gensidig forståelse. De gode oplevelser Fælles oplevelser mellem en skoleklasses forældre og børn samt lærere skaber mulighed for et kulturmøde, hvor fokus ikke er rettet på problemer, men på en god oplevelse, der giver rum til gensidig forståelse, anerkendelse og respekt. Der skal derfor skaffes ressourcer til arrangementer, der kan forene og skabe gode relationer mellem børn, forældre og lærere. Opfølgningsteam Ved komplicerede konflikter kan det være en mulighed at gøre brug af et opfølgningsteam, som kan skabe dialog mellem de forskellige aktører, som familien er i kontakt med. Her er det vigtigt, at opfølgningsteamet kan skabe tillid til familien Hvem kan føre brobyggerindsatsen ud i livet Indsatsen favner meget bredt og der er derfor flere forskellige aktører, som skal involveres i indsatsen: det lokale skolevæsen det lokale sundhedssystem

15 Fire ideer til inspiration Kompetenceplatform målrettet lærere Det anslås, at 60-70% af lærerne i Norden ikke ved, at de unge i deres klasser har alvorlige problemer med æresrelateret vold og/eller social kontrol. Ideen er derfor at udvikle en kompentenceplatform, hvor lærere får større kendsskab til social kontrol og lærer redskaber, der kan give de unge kontrollen over deres eget liv tilbage. Kompetenceplatformen kan være en hjemmeside eller tværfaglige teams, der giver skolelærere ny viden og værktøjer til at tackle social kontrol. Tværfaglig viden og indsats er afgørende for, at denne idé lykkes, uanset hvordan kompetenceplatformen konkrete udmøntes. De forskellige fagligheder har en uundværlig viden og tilgang, der bidrager til helhedsorienteret viden og løsning af social kontrol, hvad enten man kommer fra politiet eller kommunen. Ideen udspringer af et demonstrationsprojekt i Drammen i Norge, hvor kommunen og politi i samarbejde underviste børnehaver, skoler, osv. om vold blandt de nære relationer (Evalueret af ISF (Institut for Samfunnsforskning) Evalueringen kan findes på Mål for kompetenceplatformen Ambition er, at alle lærere over hele Norden har en viden om social kontrol og æresrelaterede konflikter for derved at kunne hjælpe de unge tosprogede. Målet for de unge og børnene er, at: flere børn og unge bliver set og hjulpet unge bliver bevidste om deres rettigheder styrke unge til at tage dialog og argumentere med deres forældre flere ekstreme/grove sager bliver afdækket Ideer til inspiration Kompetenceplatform skal uanset, hvordan den konkret ser ud, kommunikere følgende til skolelærere i Norden: 1) Hvordan opstår social kontrol, og hvordan kommer social kontrol til udtryk? 2) Konkrete værktøjer til, hvordan man hjælper børn eller unge, der føler sig udsat for social kontrol. Den konkrete viden og eksempler på værktøjer kunne være: viden om systemet, rettigheder og pligter gældende i det enkelte land f.eks. underretningspligten værktøjer til at afvikle netværksmøder/dialog med familien i den rette kontekst viden om anonymt bekymringsskema som f.eks. venner og andre kan bruge egenerklæringsskema, hvis en elev er nervøs for en rejse til oprindelseslandet, fordi han eller hun er bekymret for at blive tvangsgift eller tvunget til at blive i oprindelseslandet. Hvem kan føre kompetenceplatformen ud i livet Det anbefales, at kompetenceplatformen udvikles i samarbejde mellem en socialrådgiver og/eller den person, der har ansvaret for det sociale område på skolen i samarbejde med andre lærere. Det skal ske ved involvering af: beslutningstagere i kommunerne for at sikre forankring offentlige og private folkeskoler skolesundhedsplejersker/skolelæger/ppr/ssp produktionsskoler, tekniske skoler, gymnasier osv. politiet familie- og børneafdeling i kommunerne

16 Fire ideer til inspiration Supportteam for unge mænd og professionelle Unge mænd kan have svært ved at leve og finde indpas i to til tider forskellige verdener mellem familie og samfund. En hverdag, hvor der skal tages hensyn til vidt forskellige værdier og normer, gør det svært at finde et ståsted og en identitet og kan skabe mange psykiske problemer for tosprogede unge mænd. Ideen er derfor at oprette et supportteam, der lokalt kan hjælpe de unge mænd såvel som de lokale aktører, der til daglig møder de unge mænd skolelærere, socialpædagoger osv. Denne idé kan også målrettes de unge piger. Målet med supportteamet er: at synliggøre og finde løsninger at øge viden og adgang til praktiske løsninger at afhjælpe de psykiske problemer som ensomhed, magtesløshed og forventningspres medfører afmystificere fænomener og sikre hjælp og vejledning til unge mænd og professionelle Ideen til supportteamet Det er vigtigt, at teamet har et bredt kendskab til social kontrol, ære, skam, etnicitet og kulturbegreber. Derudover er det vigtigt med forskellige uddannelsesmæssige kompetencer (f.eks. pædagoger, skolelærere, sundhedsplejerske, antroprologer og jurister). Et supportteam skal kunne udføre: risikoanalyser mægling mellem dreng og familie rådgivning af drenge/mænd rådgivning af professionelle Supportteamet skal have en alsidig rolle. Teamet skal være tæt på ungdomsmiljøet, så de unge mænd nemt kan komme i kontakt og søge hjælp, mens teamet også skal samarbejde med de lokale aktører, som socialrådgivere, lærere, pædagoger med flere og rådgive dem i relation til de unge. Væsentlige opmærksomhedspunkter for supportteam: Det er vigtigt at klargøre, hvem der har mandat til at gøre hvad. Alle kan ikke gøre alt. Det er vigtigt, at teamet består af personer med flere forskellige kompetencer. Det er vigtigt at fordele ansvaret for de forskellige arbejdsområder. Det er vigtigt at være opmærksom på og tage hensyn til køn - kvinde til kvinde, mand til mand. Ved sprogvanskeligheder kan det være nødvendigt at anvende en certificeret tolk. I nogle tilfælde kan det være mest fordelagtigt at anvende en tolk over telefon, så tolken kan forblive i en neutral position. Det er centralt, at arbejdet overvåges af en ressourcekoordinator på holdet (det giver sikkerhed for alle parter). Pas på med, hvordan du stiller spørgsmål angående seksualitet og homoseksualitet. Spørg f.eks. ikke: Er du homoseksuel?, men i stedet har du haft sex med en mand?, eller har du haft sex med andre end kvinder? I en supportgruppe kan det være godt, at der er personer, som har særlige evner i forhold til at kunne snakke med forældre om homoseksualitet. Måske er NGO ere bedre til at tage disse snakke med forældrene, fordi en person fra en myndighed som udgangspunkt vil være en trussel.

17 Fire ideer til inspiration Huskeliste Opmærksomhedspunkter, der er vigtige at huske, når man hjælper unge mænd med social kontrol Vær god til at lytte. Stil åbne spørgsmål. Opbyg tillid til den unge. Det kræver ofte flere møder med den unge. Der skal være afsat masser af tid til møderne. Understreg tavshedspligt. I Norge er der eksempler på, at man laver tavshedspligterklæring. Lad flere være med. I Norge er der gode erfaringer med, at to supportgrupper deltager i møder med drengene. Spørg den unge: Hvad vil være den bedste løsning for dig? Hjælp den unge med at lave realitetstjek. Vær løsningsorienteret. Find ressourcer: hvilke ressourcer har den unge at trække på/stole på familiemedlemmer, netværk, venner. Facilitér empowermentprocesser (hjælp til selvhjælp).

18 Tværnordiske ideer TVÆRNORDISKE IDEER Tværnordisk kampagne med fokus på social kontrol og frihedsrettigheder På campen stod det meget klart for alle deltagere, at vi på tværs af Norden kan hjælpe hinanden ved at dele erfaringer og viden, men også ved at hjælpe hinanden med at løse fælles udfordringer. Ved fælles hjælp kan indsatsen blive både stærkere, billigere og gøre en større forskel for flere mennesker. Derfor opstod der en række ideer til tværnordiske projekter, som du kan læse om i denne del af inspirationsguiden. Social kontrol er ikke et emne, der bliver talt om mellem tosprogede unge og deres familier. Selvom mange måske kender til problematikken, er der ikke sat ord på, hvad social kontrol er, hvordan det kommer til udtryk, og hvilke konsekvenser, det fører med sig. Hvis social kontrol skal forebygges, må der skabes en synliggørelse og en italesættelse af problematikken, der kan føre til en handlingsændring. Ideen Samme kampagne i alle nordiske lande på samme tid til etniske minoritetsunge og deres familier om social kontrol. Kampagens målsætning Social kontrol må ikke være et tabu! Kampagnen skal sætte social kontrol på dagsorden og gøre det muligt for unge at snakke og diskutere med deres familie om problematikken. Samtidig skal det resterende samfund blive bevidst om, hvad social kontrol er og være med til at forebygge tendensen. Kampagens budskab At ekstrem indskrænkning af den personlige sfære forhindrer mennesker i udvikle sig og nå social opstigning i det samfund, de lever i. Kampagens målgruppe Kampagnen er målrettet mod på tosprogede unge og deres familie, men skal også ramme det resterende samfund. Kanaler Da målgruppen går på tværs af kulturer, alder og livsstile, er der vidt forskellige situationer, hvorfra kampagnen kan ramme sin målgruppe. Der vil her særligt være forskel på, hvilke kontaktmuligheder, der er til de unge tosprogede og deres forældre. Her tænkes på kanaler som: De unge tosprogede skolen TV på gaden (brug af nordisk sprog) Familierne på multikulturelle caféer kulturhus på gaden ( brug af modersmål) TV Medievalg reklamespots på kommercielle og og de traditionelle kanaler, som benyttes i indvandrermiljøer. bustoppesteder website(s) for unge og deres familier Indhold Hurtige medier: korte historier, som illustrerer dilemmaet omkring social kontrol. Website længere historier positive historier om, hvordan familier er kommet i dialog og har indfriet kompromiser og aftaler, der har lettet familien for hemmeligheder og løgne kontaktinfo til forældre og unge om, hvor de kan få rådgivning og vejledning links til sites om alvorligere problemer (vold, tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser etc.)

19 Tværnordisk ideer Virtuel tværnordisk platform Social kontrol er stadig et nyt og ukendt felt. Mange fagfolk og praktikere står derfor ofte alene med udfordringer, hvor de mangler viden og værktøjer, der virker. Der er behov for en tværnordisk platform som kan: sørge for udveksling af de gode ideer, materiale etc. løfte området, professionalisme og viden om praksis bidrage til udvikling af nye programmer nationalt og tværnordisk fremme forskning og best practise Vision At imødegå og forebygge social kontrol via videndeling og erfaringsudveksling mellem fagfolk Målgruppe Målgruppen er overordnet set fagfolk og praktikere, der arbejder med social kontrol. Indhold Den virtuelle platform skal fungere som database og synliggøre de mange muligheder og erfaringer i Norden inden for social kontrol. Hjemmesiden skal derfor indeholde: erfaringer opbygget som cases fra de nordiske lande samle forskerprojekter, rapporter og publikationer om social kontrol forslag til værktøjer og erfaringer om deres effekt Mål at skabe tættere kontakt mellem forskere, praktikere og projekter at gøre det nemmere at opstarte nye projekter man behøver ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang at sprede og dele viden, forskning og erfaring at give mulighed for finde samarbejdspartnere og løfte fælles opgaver

20 Tværnordisk ideer Nordisk samlingsportal Mange praktikere inden for f.eks. skolevæsnet kommer i kontakt med tosprogede uden at have tilstrækkelig viden om, hvordan de skal gribe sagen an. Der mangler i dag et sted, hvor: Der er et forum, hvor man kan se, hvad der foregår af projekter inden for forebyggelse af social kontrol i Norden. Der findes en fortegnelse over organisationer som specifikt arbejder med problematikken i Norden. Der har informationskilder på forskning i Norden inden for social kontrol samt et overblik over forskningsinstitutioner. Derfor er der behov for en samlingsportal, hvor praktikere kan søge viden hurtigt og enkelt. Vision Vision er, at Norden skal være bedst inden for området: ekstrem social kontrol ud fra et ligestillingsperspektiv. at tilbyde praktikere hurtig fakta og informationer om social kontrol herunder give konkrete værktøjer og løsningsforslag at give et overblik over handlingsplaner i de forskellige nordiske lande Målgruppe Målgruppen er overordnet set fagfolk og praktikere, der arbejder med social kontrol. Dette kunne være: socialrådgivere fritidsledere sundhedsplejerske lærere og skolelærere myndigheder polititiet retsvæsnet NGO er Organisationsstruktur Nordisk Ministerråd /ligestillingsministeriet Referencegruppe Referencegruppe Referencegruppe Referencegruppe Mål at samle nordisk viden samle kompetencerne at danne et kontaktnet til samtlige virksomheder, institutioner og NGO er, der arbejder med social kontrol Referencegruppe

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Mød en rollemodel - i virksomheden, skolen, børnehaven eller idrætsforeningen. Integrationsrådet

Mød en rollemodel - i virksomheden, skolen, børnehaven eller idrætsforeningen. Integrationsrådet Mød en rollemodel - i virksomheden, skolen, børnehaven eller idrætsforeningen Integrationsrådet Spørg os om alt - og vi vil svare så godt, vi kan! Brug os! Svendborg har et korps af rollemodeller. Vi kommer

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG UNGES BUD PÅ AT MODVIRKE OG FOREBYGGE SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER 1 INDLEDNING 1. HVAD ER SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Dette idékatalog har

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark?

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? 1 Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? Blanketten her er en hjælp til dig, der ved eller tror, at du snart skal rejse til udlandet og er bange for ikke at få lov

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. LOKK tilbyder rådgivning og konfliktmægling til unge og professionelle vedrørende æresrelaterede konflikter.

Indholdsfortegnelse. LOKK tilbyder rådgivning og konfliktmægling til unge og professionelle vedrørende æresrelaterede konflikter. Vi vil også høres Indholdsfortegnelse Kort om LOKK LOKK er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. Forord 5 Ære 6 Sociale

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Veje til et godt ungdomsliv

Veje til et godt ungdomsliv Veje til et godt ungdomsliv Inspiration til dig der arbejder med etniske minoritetsunge udsat for social kontrol Kan du sige ja til: - Synes du alle har ret til et godt ungdomsliv? - Er du i tvivl om,

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 1 Mellem ære og skam En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter 2 mellem Ære og skam / 2014 Rådgivning til fagfolk: alle hverdage 9-15 på telefon 32 95 90

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Indhold LIGESTILLING I EN TVÆRNORDISK KONTEKST 1 UDBYTTE AF AT FORETAGE LIGESTILLINGSVURDERINGER

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER BILAG

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16.

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16. Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge 16. september 2014 Hvad er MindSpring MindSpring er navnet på en gruppemetode,

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder?

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder? Dit barns sociale liv på net og mobil Hvad er din rolle som forælder? 1 Indhold Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 National strategi til bekæmpelse af vold

Læs mere