FINLAND. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FINLAND. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering."

Transkript

1 FINLAND Landeoplysninger Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. Nøgletal Hovedstad andre større byer Helsinki Espoo, Tampere, Vantaa, Turku Areal km 2 (heraf er 69 % skov) Sprog Finsk, svensk (lille minoritet) Valuta EUR (euro) Landekode +358 Helligdage 2008: 1., 6. jan.; mar.; 1., 11. maj; juni; 1. nov.; dec. Bankernes åbningstider 9:00 16:15 / 16:30 (man-fre) Fondsbørs Helsinkibørsen, som er en del af NASDAQ OMX-gruppen Toneangivende aktieindeks OMXH25 (tidligere HEX 25) Overordnet aktieindeks OMXH All-Share (HEXTech- og HEX-portefølje) Internetdomæne.fi Økonomiske nøgletal Valutakurs EUR/USD 1 1,0626 0,8860 0,8054 0,8041 0,7973 0,7296 Pengemarkedsrente (1 md. Euribor) (%) 1 3,306 2,346 2,081 2,143 2,940 4,08 Forbrugerinflation (%) 2 2,0 1,3 0,1 0,8 1,5 1,5 Arbejdsløshed (%) 3 9,1 9,0 8,8 8,4 7,7 7,8 BNP-vækstrate (%) 2 1,6 1,8 3,5 2,9 3,5 2,5 BNP (EUR mia.) 4 144,0 145,9 151,9 157,4 164,7 170,4 BNP (USD mia.) 5 135,5 164,7 188,7 195,7 206,6 217,8 Indbyggere (mio.) 6 5,20 5,21 5,22 5,228 5,236 5,244 BNP pr. capita (USD) Betalingsbalance (% af BNP) 7 9,3 6,4 7,8 5,1 5,1 4,6 1: Middelkurs Kilder: IMF, ECB 2: Årlig procentvis ændring 3: Harmoniseret definition ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation) 4: BNP i markedspriser. Produktionsbaseret tilgang 5: Pr. valutakurs 6: Ultimo 7: Handelsbalance for varer og tjenester + nettoindkomst + nettooverførsler Regeringen» Uafhængig republik siden 1917 (fra Rusland).» Styreform: Etkammerparlament med 200 medlemmer, der vælges for en fireårs periode ved proportionel repræsentation. Sidste parlamentsvalg fandt sted i marts 2007.» Regeringsleder: Statsminister Matti Vanhanen (Centerpartiet) står i spidsen for den koalitionsregering, som blev dannet efter det seneste valg i marts Det består af Centerpartiet og det Nationale Koalitionsparti (centrumhøjre).» Statsoverhoved: Tarja Halonen, Republikken Finlands præsident, valgt (først i 2000 og senest i januar 2006) for en seksårsperiode ved direkte folkeafstemning. Dette vil være hendes sidste seksårs periode, da ingen præsident siden 1999 har kunnet vælges for mere end to på hinanden følgende perioder.» Medlem af EU siden Landeprofil: Finland 1 Seneste opdatering: Marts 2008

2 Juridiske og lovgivningsmæssige aspekter Dette afsnit indeholder oplysninger om landets juridiske og lovgivningsmæssige aspekter, herunder lovgivning, status som valutaindlænding og valutaudlænding, kontohaverforhold, bestemmelser om cash pooling, kontotyper og gebyrer, kontrol med fremmed valuta, krav om indberetning til centralbanken, bekæmpelse af hvidvaskning og elektroniske transaktioner.» Den finske lovgivning vedrørende de finansielle markeder er i høj grad påvirket af EU s direktiver. Markedet for finansielle handler er således frit. Status som valutaindlænding og valutaudlænding» Valutaindlændinge er økonomiske enheder, der permanent er engageret i økonomiske aktiviteter i Finland, og som har et fast forretningssted i Finland, f.eks. kontor eller produktionsfaciliteter, hvorfra de udfører deres aktiviteter.» Økonomiske aktiviteter betragtes som værende permanente, hvis de har en varighed af mindst et år. Ellers betragtes aktiviteterne som værende udført af økonomiske enheder med status af valutaudlænding.» I praksis betragtes alle enheder, som er registreret i Finland, som valutaindlændinge. Som en undtagelse betragtes udenlandske filialer af virksomheder, som er registreret i Finland, dog som valutaudlænding. Tilsvarende betragtes finske afdelinger af udenlandske virksomheder som valutaindlændinge. Kontohaverforhold» Enhver type konto kan ejes af både valutaudlændinge og valutaindlændinge. Bestemmelser om cash pooling» Cash concentration og notional pooling er tilladt både indenlandsk og på tværs af grænserne.» Cash pooling på tværs af juridiske enheder inden for samme koncern er tilladt under overholdelse af visse låneregler.» Valutaindlændinge og valutaudlændinge kan deltage i den samme cash pool, men centralbankens indberetningskrav skal opfyldes, og reglerne for udbytteskat skal overholdes.» Den finske lovgivning tillader multi-currency cash pooling, om end det kun i mindre udstrækning tilbydes af bankerne. Kontotyper og gebyrer» Løbende konti kan åbnes i alle valutaer, der kan handles frit, og tilbydes med eller uden trækningsret.» Konti i EUR kan konverteres til udenlandsk valuta.» Renten er i højere grad end i mange andre europæiske lande baseret på faste satser, hvor bankerne anvender en basisrente, men renter baseret på markedsrenten med fradrag af en marginal anvendes i stigende grad.» Der opkræves normalt kontogebyr, men det kan forhandles. For indenlandske betalinger opkræves et transaktionsgebyr for visse typer af udenlandske betalinger opkræves et promillegebyr» I overensstemmelse med EU-reglerne (Forordning 2560/2001) om grænseoverskridende betalinger i EUR, koster betalinger/overførsler til EU-lande og visse EFTA-lande det samme som indenlandske betalinger/overførsler i EUR. EU-standardoverførsler kan kun foretages i EUR. Maksimumbeløbet på EUR må ikke overskrides. Betalingen skal krediteres en konto i et EU-land (eller visse EFTA-lande). Der skal oplyses korrekt IBAN og BIC på modtager. Gebyr for overførslen deles mellem afsender og modtager (de betaler hver især det gebyr, der påløber i deres respektive lande). Bemærk: Ordrer, der ikke opfylder disse krav, vil blive udført som udenlandske overførsler og pålagt gebyr tilsvarende.» IBAN blev implementeret i oktober Landeprofil: Finland 2 Seneste opdatering: Marts 2008

3 Kontrol med fremmed valuta» Euroen flyder frit, men Den Europæiske Centralbank kan intervenere eller koordinere en intervention med de andre centralbanker i eurolandene for at stabilisere valutakursen.» Der er ingen valutakontrol. Krav om indberetning til centralbanken» Den finske centralbank indhenter månedlige statistikker med opgørelse over betalinger fordelt på indenlandske og grænseoverskridende transaktioner.» Enkelttransaktioner indberettes ikke. Bekæmpelse af hvidvaskning» Indenrigsministeriet har ansvaret for at udarbejde lovgivning til bekæmpelse af hvidvaskning.» Grundlaget for bekæmpelse af hvidvaskning i Finland er loven om bekæmpelse og fjernelse af hvidvaskning (Act on Preventing and Clearing Money Laundering), som trådte i kraft den 1. marts 1998, og som bl.a. etablerede en central enhed Money Laundering Clearing House (MLCH), som modtager alle indberetninger om mistænkelige transaktioner. FIN-FSA (finske finanstilsyn) har ansvaret for at føre tilsyn med, om driftsprocedurer, risikostyring og interne kontrolprocedurer er i overensstemmelse med den gældende lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning.» Den finske lovgivning om hvidvaskning omfatter pengeinstitutter, kreditinstitutter, investeringsselskaber, pantelånere, ejendomsmæglere og bookmakervirksomheder (f.eks. kasinoer).» Finland er medlem af Financial Action Task Force (FTAF) og har indarbejdet de fleste af de 40 anbefalinger i den finske lovgivning.» Finland har implementeret EF-direktivet om hvidvaskning (Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991, ændret ved direktiv 2001/97/EF af 4. december 2001).» Det "Tredje direktiv" erstatter eksisterende EU-lovgivning og inkorporerer de fyrre anbefalinger fra Financial Action Task Force (FTAF), som blev ændret i juni 2003, i EU-lovgivningen. Ifølge officielle kilder forventer den finske regering, at det "Tredje direktiv" træder i kraft den 1. juli Det nye lovforslag om hvidvaskning var til førstebehandling i parlamentet den 13. marts Næste skridt er at lovforslaget sendes i forskellige udvalg. Herefter vil det blive sendt retur til behandling på et plenarmøde, og parlamentet vil stemme om det. Elektroniske transaktioner» Loven om elektroniske signaturer (14/2003) trådte i kraft i Finland den 1. februar 2003 og vedtog Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer.» I henhold til loven om elektroniske signaturer svarer en elektronisk signatur til en håndskrevet signatur, såfremt den er genereret af et sikkert signaturgenereringssystem og er bekræftet med et kvalificeret certifikat.» Elektronisk fakturering er tilladt i henhold til finsk lov. Banker Dette afsnit indeholder en oversigt over bankmarkedet, markedsdominerende banker og baggrundsoplysninger vedrørende centralbanken og dens opgaver.» Strukturen i den finske banksektor har ændret sig betydeligt, dels som en konsekvens af bankkrisen i begyndelsen af 1990 erne og den efterfølgende nordiske integration (f.eks. den grænseoverskridende fusion, hvorved Nordea blev dannet og Danske Banks opkøb af Sampo Bank), dels som en følge af den teknologiske udvikling, som har ført til dannelsen af "finansielle konglomerater", der producerer og sælger en lang række finansielle tjenester.» Med salget af Sampo Bank kom udenlandske bankers andel af bankvirksomhed i Finland til at udgøre mere end halvdelen af markedet for mange bankprodukter og bankydelser.» Ultimo 2006, det sidste år for hvilket der foreligger statistikker, var der pengeinstitutafdelinger i Finland: Heraf 13 banker, 40 sparekasser, OKO Bank Group Central Cooperative (som består af ca. 232 andelsbanker) og 42 lokale andelsbanker. Omkring 21 udenlandske banker har filialer, hvoraf kun 11 modtager indlån, og tre har repræsentationskontorer i Finland.» Finlands medlemskab af Det Europæiske System af Centralbanker og indførelsen af euroen har sat kraftigt skub i såvel omstruktureringen som den teknologiske udvikling. Landeprofil: Finland 3 Seneste opdatering: Marts 2008

4 » Den finansielle infrastruktur, dvs. betalings- og afviklingssystemer samt børser, anvender teknologi og telekommunikation i større omfang end mange europæiske lande. Mere end 95 % af betalingerne i Finland foretages således elektronisk, hvilket reducerer betydningen af filialer.» Basel II-aftalen (kapitaldækningsregler), der er baseret på EU-direktiverne vedtaget i juni 2006 og adskillige fortolkningsretningslinjer udstedt af det Europæiske Banktilsynsudvalg, trådte i kraft i starten af Aftalen implementeres dog ikke i alle banker på samme tid, da det er op til de enkelte banker, om de vil vente med at indføre de nye regler til begyndelsen af Markedsdominerende banker» De tre største bankkoncerners samlede markedsandel, dvs. Nordea Bank Finland, OP Bank Group og Sampo Bank, er ca. 85 % af både ind- og udlån i Finland.» Nordea-koncernen er den største, når vi taler balancesum. OP Bank Group er en landsdækkende bankkoncern med 238 uafhængige andelsbanker og en central organisation. Bankdelen af Sampo-koncernen (som også omfatter forsikring) blev en del af Danske Bank-koncernen i november 2006 (købt for ca. 4 mia. EUR) og er den tredjestørste. Centralbanken» Suomen Pankki (Bank of Finland), opererer under parlamentets garanti og tilsyn. Som medlem af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) er dens primære mål at bevare prisstabilitet i eurolandene og Finland.» Bank of Finland har fire tydeligt afgrænsede opgaver: pengepolitik og analyser finansielle markeder og statistikker bankvirksomhed valutafordeling Finansielle myndigheder Dette afsnit indeholder oplysninger om de vigtigste finansielle myndigheder og landets bankforening.» Tilsynet med finans- og forsikringskonglomeraterne udføres i fællesskab af det finske finanstilsyn og forsikringstilsynet. Den ene af tilsynsmyndighederne fungerer som koordinator, afhængig af om konglomeratet primært er engageret i bank- eller forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet (FIN-FSA)» Det finske finanstilsyn (FIN-FSA) fører tilsyn med de finansielle markeder og de, der deltager i disse markeder, herunder banker, investeringsselskaber, administrationsselskaber og fondsbørsen samt andre finansielle institutioner. Forsikringstilsynet, som har et tæt samarbejde med finanstilsynet, fører tilsyn med forsikringsselskaberne.» Formålet med FIN-FAS's aktiviteter er at sikre finansiel stabilitet på og offentlig tillid til de finansielle markeder, som fastlagt i loven om finanstilsynet.» Ud over de finske kreditinstitutters indenlandske filialer fører FIN-FSA også tilsyn med disses filialer og repræsentationskontorer i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.» Fører tilsyn med udenlandske kreditinstitutters drift af filialer og repræsentationskontorer i Finland.» Ansvarlig for overvågning af, at de internationale regnskabsstandarder (IFRS) overholdes. Forsikringstilsynet (ISA)» Forsikringstilsynets primære opgaver er at overvåge forsikrings- og pensionsinstitutioner samt andre operatører inden for forsikringssektoren.» ISA er en tilsynsmyndighed under ministeriet for sociale anliggender og sundhed men med uafhængig bemyndigelse til at føre tilsyn.» ISA fører tilsyn med forsikringsselskaber, lokale gensidige forsikringsforeninger, personalegodefonde, firmapensionskasser, pensionsinstitutioner oprettet på grundlag af loven, den kommunale pensionsinstitution, den sociale pensionsfond, kirkepensionsfonden, forsikringsformidlere, arbejdsløshedsfonden, arbejdsløshedsforsikringsfonden, uddannelsesfonden og andre selskaber under den gældende lovgivning. Landeprofil: Finland 4 Seneste opdatering: Marts 2008

5 Sammenslutningen af finske finansielle tjenesteydelser» Den 1. januar 2007 fusionerede den finske bankforening og sammenslutningen af finske forsikringsselskaber, hvorved sammenslutningen af finske finansielle tjenesteydelser blev dannet. Den primære årsag til fusionen mellem de to organisationer var strukturændringer i bank- og forsikringssektoren.» Den nye sammenslutning fortsætter det hidtidige lobbyarbejde.» Dens formål er ikke alene at sikre sektoren gunstige driftsbetingelser, velfungerende finansielle markeder og effektive betalingssystemer men også at understøtte de nye muligheder, der tilbydes medlemmerne i fremtiden.» Arbejdsopgaverne omfatter samarbejde om og tilsyn med interesser i den finansielle sektor.» Per marts 2008 var der 446 medlemmer. Clearingsystemer Dette afsnit indeholder en oversigt over de forskellige clearingsystemer, der er i drift, herunder oplysninger om hvert system så som transaktionstyper, driftstider og nærmere oplysninger om clearingforløb.» Der er ingen fælles clearingcentre i Finland. Alle bank-til-bank transaktioner cleares bilateralt og afvikles via bankernes respektive konti i centralbanken.» Der anvendes to high value clearingsystemer i Finland: Det paneuropæiske RTGS-system, TARGET2, og interbank-nettoafviklingssystemet til store betalinger, POPS, som drives af en række banker, der deltager direkte i clearingen.» Low value-clearing af detailbetalinger sker via massetransaktions-clearingsystemet (PMJ), der drives af de banker, som deltager direkte. High value clearing TARGET2» Det nuværende paneuropæiske RTGS-system, TARGET, migrerede til en fælles platform (SSP), TARGET2, hvilket vil gøre de 16 decentraliserede RTGS-systemer i de individuelle Eurosystem-lande og ECB's betalingsmekanisme (EPM) forældede.» Migrationen skete i tre trin i perioden 19. november 2007 til 19. maj 2008 (15. september 2008 er forbeholdt uforudsete behov).» Centralbanken koordinerer sine kontohaveres migration til den fælles platform. Finland tiltrådte TARGET2 i den anden migrationsfase den 18. februar 2007 sammen med Belgien, Frankrig, Irland, Holland, Portugal og Spanien.» Centralbankerne i Sverige og Storbritannien vil ikke migrere til TARGET2.» Deltagelse: Der er mulighed for direkte og indirekte deltagelse, adresserbare BIC-adgang og multiadressatadgang, også kendt som teknisk BIC-adgang. De direkte deltagerkriterier for TARGET2 er de samme som for det nuværende TARGET-system. Det er kun de tilsynsførte kreditinstitutter inden for EØF, der kan blive indirekte deltagere.» Transaktionstyper: Primært store betalinger, der relaterer til interbankaktiviteter.» Priser: Mellem 0,125 EUR og 0,80 EUR, afhængig af deltagelsesform.» Driftstider: Driftsdagen i TARGET2 vil være længere end i det nuværende TARGET-system. I TARGET2 starter den næste bankdag om aftenen den foregående dag. Natvinduet vil være tilgængeligt fra 19:30 til 6:45 med en teknisk vedligeholdelsesperiode på tre timer mellem 22:00 og 1:00. Dagtimerne for kundebetalinger er 7:00-17:00 CET.» Transaktionsoplysninger: - Direkte deltagelse: Til udveksling af betalingsoplysninger vil TARGET2 benytte SWIFTNet FIN-tjenesten, mens SWIFTNet-tjenesterne "Interact", "Browse" og "FileAct" vil blive brugt til oplysnings- og kontrolservice. POPS» POPS-systemet er et realtids-, decentraliseret betalingssystem, som er baseret på bilateral dataudveksling. Systemet blev udviklet af medlemsbankerne og den finske bankforening i fællesskab. Bankerne er også involveret i vedligeholdelsen af POPS-systemet.» Ni direkte deltagere, hvoraf 3 var filialer af udenlandske banker.» Transaktionstyper: Ekspresoverførsler, bankchecks og checks.» Priser: Deltagerne afholder deres egne omkostninger med hensyn til deres interne betalingssystemer og datatransmission.» Driftstider: Man fre CET.» Clearingforløb: Medlemsbankerne i POPS-systemet sender betalingsinstruktioner direkte til hinanden. Interbankoverførsler kan ske ved brutto- eller nettoafvikling afhængig af størrelsen af det beløb, som skal Landeprofil: Finland 5 Seneste opdatering: Marts 2008

6 overføres. Hvis overførslen overstiger den gensidigt aftalte grænse for bruttoafvikling, foretages en bruttoafvikling via BOF-RTGS. Mindre beløb nettes bilateralt, dvs. bankernes bilaterale debet/kredit-positioner opdateres kontinuerligt i løbet af dagen på grundlag af de mellemliggende transaktioner. Når den bilaterale debetlimit nås, foretages der en overførsel via Finlands TARGET2-forbindelse. Ved dagens slutning foretages der en afvikling, som nulstiller resten af de bilaterale forpligtelser. Low V alue Clearing (PMJ)» PMJ er et betalingssystem, som er udviklet af de finske banker og den finske bankforening i fællesskab.» Transaktionstyper: Massetransaktioner som f.eks. kreditoverførsler, direct debits og betalingskorttransaktioner.» Priser: PMJ har et indmeldelsesgebyr men ikke andre gebyrer. Alle banker afholder deres egne omkostninger; PMJ anvendes således på gensidig basis.» Driftstider: Mandag-fredag døgnet rundt.» Clearingforløb: PMJ er et indenlandsk interbankbetalingssystem, som er baseret på batch-behandling. Betalingsordrer sendes bilateralt mellem bankerne, og afvikling baseret på clearingopgørelser sker to gange dagligt i TARGET2. Udviklingsområder» E-afvikling er en ny service baseret på TCP/IP fra centralbanken, som kan anvendes i forbindelse med korrespondentbanker samt ACH-overførsler og RTGS-behandling.» Bankerne anvender e-afvikling til den ud- og indgående trafik af transaktioner. Al betalingstrafik sker via det normale interbankbetalingsnetværk. E-afviklingsmodulet skaber et digitalt afviklingsstempel til alle udgående betalingstransaktioner og validerer det digitale afviklingsstempel på alle indgående betalingstransaktioner.» Konceptet er som følger: Centralbanken udsteder likviditet til bankernes e-afviklingsmoduler ved dagens begyndelse mod bankernes indlån i centralbanken. Afviklingen sker direkte mellem to bankers e-afviklingsmoduler ved hjælp af den udstedte likviditet. Afsenders bank anmoder om et e-afviklingsstempel fra sit e-afviklingsmodul. Afviklingsstemplet overføres til modtagers bank sammen med betalingsoplysningerne. Afviklingen er endelig, når modtagers banks e-afviklingsmodul har valideret stemplet. Betalinger og betalingsmåder Dette afsnit indeholder en oversigt over de betalingsmetoder, der anvendes i landet, herunder statistikker og mere detaljerede oplysninger om disse metoder.» Selvom Finland og de andre nordiske lande generelt opfattes som kontantløse samfund, på grundlag af løselige beregninger i 2006 vedrørende brugen af kontanter ved indenlandske detailhandelsbetalinger, skønner centralbanken, at målt på værdi anvendes kontanter ved næsten halvdelen af betalingerne, mens andelen stadig kan være noget højere målt på mængde.» Langt de fleste betalinger foretages ved kreditoverførsel, selv om denne betalingsmetode har nået toppen. Betalinger med checks falder hurtigt, mens betalinger med kort stiger. Transaktionsmængder, mio. Transaktionsværdier EUR mia % ændring % ændring Hævekort ,07 17,5 19,8 22,5 13,64 Kreditkort* ,74 4,3 4,5 5,6 24,44 Kreditoverførsler , ,73 Direct debits ,72 35,7 39,9 40,9 2,51 Checks 0,6 0,7 0,6-14, ,0-6,67 I alt , ,63 * Herunder kort med forsinket debitering Bemærk: Tallene er afrundede. Ændring i procent udregnet fra Kilder: ECB Statistical Data Warehouse Landeprofil: Finland 6 Seneste opdatering: Marts 2008

7 Betalingskort» Siden sidst i 1980'erne er betalingskort - især debetkort - blevet anvendt til daglige detailbetalinger og har delvist erstattet kontanter og næsten helt erstattet checks.» I 2006 var der 809 mio. transaktioner med betalingskort, dvs. ca. 154 pr. indbygger. Den samlede værdi af disse transaktioner var 28,1 mia. EUR, dvs. et gennemsnit på 29 EUR per transaktion.» Det internationale Visakort og Eurocard/Mastercard er de mest populære kreditkort i Finland. Diners Club og American Express anvendes også i en vis udstrækning. I 2006 var der 3.63 mio. kreditkort i cirkulation.» Ultimo 2006 var der 4,95 mio. debetkort i cirkulation.» Fysiske debetkort er typisk kun gyldige i Finland, mens Visa Electron også accepteres i andre lande måske en af grundene til kortets stigende popularitet.» Den finske banksektor har besluttet at erstatte den nuværende landsdækkende debetkortsordning med internationale debetkort. I overensstemmelse med SEPA-standarden vil bankerne fra 2008 kun udstede kort som kan anvendes i alle EU-lande.» Det største e-pengesystem Avant blev lukket ned i 2005.» Otto er det eneste netværk af pengeautomater i Finland. Det drives af Automatia Pankkiautomaatit Oy, som har i alt automater og ejes af Nordea, Sampo banker og OP Bank Group.» Der er kommet mange flere kasseterminaler i de seneste år. I 2006 var antallet tusinde, en stigning på 57% siden Kreditoverførsler» Kreditoverførsel er det dominerende betalingsinstrument i Finland, målt på både volumen og værdi. B2Btransaktioner udføres næsten udelukkende som kreditoverførsler, da mange virksomheder sender betalinger via deres eget ERP-system og betalingsanmodninger direkte til banken i batches.» Den normale valørdato er +1, men det er i et vist omfang muligt for større virksomheder at aftale, at de modtager betalinger fra andre konti i den samme bank med valør samme dag. Endvidere er der mulighed for ekspresoverførsel, hvor midler overføres til modtageren inden for en time.» Overførselsformularer, som i stort omfang ekspederes automatisk, findes både som bank- og postgiro, som er kompatible løsninger, hvor den samme formular kan anvendes.» Virksomhedernes fakturerings- og betalingssystemer er forbundet med hinanden via "referencegiro", som indeholder et referencenummer, der identificerer afsenderen, modtageren og fakturaen. Direct Debits» Direct debit har, på trods af at det er en økonomisk og let anvendelig betalingsmåde, været forholdsvis længe om at vinde fodfæste i Finland, indtil en parallel service, direkte fakturering, blev indført for nylig. Ikke desto mindre går udviklingen langsom.» Hvor det traditionelle direct debit system især benyttes af ældre mennesker, betaler folk under 65 normalt deres regninger via internettet eller nu via direkte fakturering.» Tjenesten gør det muligt for indbetaler at tjekke betalingsoplysningerne på fakturaen, før betalingen godkendes. Der er oprettet en forbindelse fra bankerne til fakturaudstederens system, gennem hvilken indbetaler kan se de nærmere oplysninger på fakturaen.» Direct debits cleares med valør samme dag, hvis begge parter har konto i den samme bank. Hvis indbetaler og betalingsmodtager benytter forskellige banker, er valørdato for transaktionen dag 1. Direct debits cleares gennem PMJ-clearingsystemet (se afsnittet "Clearingsystemer" ovenfor). C hecks» Som i mange andre europæiske lande er brugen af checks meget begrænset og stadig faldende, og ophøret af checkgarantien i 2001 har bidraget yderligere hertil. Som følge heraf står checks trukket af kunder og banker for stadig mindre af den samlede volumen af kontantløse betalingsinstrumenter i Finland.» I 2006 faldt checkvolumen og værdien. Mobilkontanter» Det er muligt at foretage betalinger via mobiltelefon eller andre mobile kontantautomater i Finland. Betalingerne overføres direkte fra telefonen til kontoen hos serviceudbyderen. De større mobiloperatører tilbyder tjenesten mobilkontanter i deres abonnement.» Maksimumsaldoen i mobilpungen er 400 EUR. Mindstebeløbet, som kan overføres til pungen, er 5 EUR. Landeprofil: Finland 7 Seneste opdatering: Marts 2008

8 Elektroniske bankydelser Dette afsnit indeholder en oversigt over elektroniske bankydelser i landet og oplysninger om EDIFACT, e-betalinger og e- fakturering.» Finland har en lang tradition for elektroniske banktjenester, og som følge af at den finske bankforening har indgået en aftale med bankerne om de tekniske standarder for elektroniske banktjenester i Finland, er markedet stærkt domineret af få udbydere, som yder softwareløsninger til alle former for banktjenester (Analyste, OpusCapita og Solo Multibank). Bankerne tilbyder dog i et vist omfang også deres egne systemer.» Bankerne har tilbudt elektroniske banktjenester til privatkunder i mere end 20 år.» Ultimo 2005 var der indgået næsten 3,6 mio. netbankaftaler mellem banker og kunder. Antallet af netbankaftaler er steget stærkt i de sidste fem år. Man har kunnet gøre brug af banktjenester (f.eks. betaling af regninger og saldoforespørgsel) via mobiltelefonen siden 1996.» I 2005 var antallet af betalinger via internet og telebank 284 mio., en stigning på 38 % i forhold til 1984.» Mere end 95 % af alle betalinger fra private blev i 2005 overført elektronisk, mens antallet fra erhvervskunder var helt oppe på 99 %.» Ifølge en undersøgelse, som blev foretaget af den finske bankforening i oktober 2005, bruger 76 % af finnerne internettet, og 66 % af befolkningen i aldersgruppen år (dvs. omkring 2,6 mio. mennesker) bruger regelmæssigt netbanktjenester via internettet. Funktionalitet e-banking systemer» Mange banker har flyttet fokus fra de pc-baserede systemer til webbaserede platforme. Eksempler på tjenester, som tilbydes over internettet, er betaling af fakturaer, kontooplysninger, værdipapirhandel, låneansøgning og låneoplysninger. Desuden indeholder servicesiderne information om bankengagementer og giver mulighed for at kommunikere elektronisk med banken.» Endvidere har bankerne generelt udvidet deres tjenester til at omfatte betaling for køb via websteder ved brug af bankidentifikationskoder samt nødvendig attestering af elektroniske transaktioner. Brugen af identifikationstjenesten TUPAS, som er standardiseret af den finske bankforening, er øget betydeligt på blot få år. Ved brug af TUPAS-tjenesten har banken kun ansvar for at identificere den kunde, som benytter bankidentifikationskoder. EDIFACT / host-to-host-løsninger» En række finske banker støtter virksomhedernes stigende indsats for at strømline behandlingen af betalinger.» Der tilbydes host-to-host-løsninger for såvel indenlandske som udenlandske betalinger. E -betalinger og E-faktura / EBPP» Finvoice er den elektroniske faktureringstjeneste, som bankerne tilbyder erhvervskunder, der benytter XMLformat. Finvoice er forbundet med en betalingssektion, som er udviklet af de europæiske bankforeninger i fællesskab, og som er tilpasset til internationale betalingstransaktioner, epi (electronic Payment Initiator).» Det anslås, at alene gruppen SMV er hvert år sender 200 mio. fakturaer mellem virksomheder og 150 mio. fakturaer fra virksomheder til privatkunder i Finland.» Statslige enheder modtager og behandler 80 % af deres indkøbsfakturaer elektronisk, men sender kun 20 % elektronisk (de fleste af indkøbsfakturaerne konverteres stadig fra papirformat til elektronisk format af en tjenesteudbyder). Målet er, at 50 % af alle fakturaer (bl.a. indkøbsfakturaer) skal sendes elektronisk (af leverandørerne), og at alle statslige enheder er i stand til at modtage og behandle dem elektronisk ved udgangen af Staten fremmer brugen af elektronisk fakturering over for sine leverandører. Bankerne har sammen med den offentlige administration tilpasset retningslinjerne for gennemførelse af Finvoice, bl.a. med det formål at overholde den offentlige administrations henstilling om bl.a. elektronisk fakturering og momslovgivningen. Cash Pooling-løsninger Dette afsnit indeholder oplysninger om cash pooling-løsninger, som f.eks. notional pooling (renteoptimering), cash concentration (likviditetsoptimering) samt multi-currency og grænseoverskridende pooling. Landeprofil: Finland 8 Seneste opdatering: Marts 2008

9 » De førende finske banker tilbyder mange forskellige cash pooling-løsninger. Hvad angår produkter og tjenester er forudsætningerne for en problemfri cash pooling derfor til stede.» Som følge af centralbankens indberetningskrav, som stadig gælder for transaktioner mellem valutaindlændinge og valutaudlændinge, er Finland ikke det ideelle sted at have samlekonti, f.eks. til større cash pooling-ordninger i EUR. Notional pooling (renteoptimering)» De store cash management banker tilbyder indenlandsk notional pooling.» For at undgå sammenblanding af midler indeholder disse løsninger renteoptimerings-/rentefordelingsordninger og sjældent fuld rentenetting.» Da banken ikke må modregne saldiene i egne bøger på grund af kapitaldækningskrav, opkræves i reglen en renteforskel mellem debetrenten og kreditrenten. Cash Concentration (likviditetsoptimering)» Der tilbydes indenlandsk cash concentration, hvor konti nulstilles helt eller devist, som anvendes af større virksomheder i Finland.» En anden løsning er baseret på en enkelt, ekstern bankkonto (samlekonto), hvorfra alle fysiske betalinger sker. Hver deltager (kan være separate, juridiske enheder) vil da have en virtuel referencekonto, hvor deltagerens betalinger er afspejlet. Derved vil hver juridisk enhed opfatte det som at have sin egen fysiske bankkonto. Sammenlignet med notional pooling er bankens fordel, at saldiene kan udlignes med det formål at beregne kapitaldækningsforhold. Multi-currency pooling over landegrænser» Der tilbydes både grænseoverskridende notional pooling og cash concentration pooling-løsninger på basis af en enkelt valuta. Det vigtigste værktøj til pooling er dog tømning.» Nogle få banker tilbyder multi-currency tømning på tværs af grænser (dvs. overførselsservice, men ingen intern renteberegning og/eller dokumentation).» Der tilbydes systemer til multi-currency notional pooling. Disse meget avancerede produkter er som regel målrettet mod større nordiske multinationale koncerner eller datterselskaber af internationale selskaber med betydelige aktiviteter i Norden.» Likviditetsoptimering kan også ske via koncernintern netting og pengemarkedsindskud. Kilder Hyperlinks til forskellige kilder, der er anvendt i denne landeprofil: Bank of Finland Financial Supervisory Authority (FIN-FSA) Insurance Supervisory Authority (ISA) Federation of Finnish Financial Services Helsinki Stock Exchange State Treasury Ministry of Finance Statistics Finland Central Chamber of Commerce Invest in Finland Bureau Landeprofil: Finland 9 Seneste opdatering: Marts 2008

SVERIGE. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering.

SVERIGE. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. SVERIGE Landeoplysninger Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. Nøgletal Hovedstad - andre større byer

Læs mere

NORGE. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering.

NORGE. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. NORGE Landeoplysninger Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. Nøgletal Hovedstad andre større byer Oslo

Læs mere

STORBRITANNIEN (UK) Landeoplysninger. Nøgletal

STORBRITANNIEN (UK) Landeoplysninger. Nøgletal STORBRITANNIEN (UK) Landeoplysninger Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. Nøgletal Hovedstad - andre

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv Gælder fra den 1. januar 2015 Indhold Generelt 1 Særligt om overførsler til udlandet

Læs mere

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse

Læs mere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere Gælder fra den 1. januar 2015 Indhold Generelt 1 Særligt om overførsler til

Læs mere

Betingelser for udenlandske overførsler og checks

Betingelser for udenlandske overførsler og checks Betingelser for udenlandske overførsler og checks 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse af betalinger fra

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet

Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet Skal du overføre et beløb til et pengeinstitut, et firma eller en person i udlandet, er det naturligvis afgørende, at betalingen gennemføres til rette tid,

Læs mere

Generelle betingelser for betalinger til og fra udlandet.

Generelle betingelser for betalinger til og fra udlandet. Generelle betingelser for betalinger til og fra udlandet. Betalinger til udlandet Skal du betale et beløb til en person eller et firma i udlandet, er det naturligvis vigtigt, at betalingen gennemføres

Læs mere

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Lægernes Pensionsbank i følgende situationer: ved overførsel af beløb til udlandet

Læs mere

Betalinger via Unitel. Priser pr. 1. januar 2015

Betalinger via Unitel. Priser pr. 1. januar 2015 Betalinger via Unitel Priser pr. 1. januar 15 Om prislisten Prislisten indeholder priser for betalinger, der bestilles via Unitel. Alle priser er i danske kroner. For betalingskonti, der føres i andre

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

SWIFT - elektronisk overførsel af betalinger til udlandet

SWIFT - elektronisk overførsel af betalinger til udlandet SWIFT - elektronisk overførsel af betalinger til udlandet Betalinger til udlandet Langt de fleste udenlandske betalinger fra Danmark foregår via den Europæiske Clearing og via SWIFT, der er et internationalt

Læs mere

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009 Orientering om lov om betalingstjenester 1. Indledning Den 1. november 2009 træder en ny lov om betalingstjenester i kraft lov nr. 385 af 25.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere

Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv. Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement 25-03-2014

Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv. Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement 25-03-2014 Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement Moderniseringsprojektet og afledte effekter Moderniseringsprojektet De danske pengeinstitutter har indledt en

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Vilkår for betalinger handel med udlandet

Vilkår for betalinger handel med udlandet Vilkår for betalinger handel med udlandet Her får du og din virksomhed overblik over de forskellige betalingsformer, du kan vælge imellem, når du handler med udlandet. Handel med udlandet dækker også over

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet

Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet Udenlandske overførsler En udenlandsk overførsel foretages normalt via pengeinstitutternes elektroniske kommunikationssystem SWIFT. Du kan vælge mellem to

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger 1. Overførsler til udlandet Når der skal overføres et beløb til et pengeinstitut, et firma eller en person i udlandet, er det naturligvis afgørende, at betalingen gennemføres

Læs mere

Overførsler til udlandet

Overførsler til udlandet Danske Bank, Statens Betalinger Overførsler til udlandet Juli 2010 Side 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Krav til STP-betalinger indenfor EU:... 3 3 Krav til STP-betalinger udenfor EU:... 3 4 BIC (SWIFT)...

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger Skal du foretage en betaling til udlandet? Eller skal du modtage en betaling fra udlandet? Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du skal overføre elle modtage penge

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Internationale betalinger Priser pr. 1. januar 2015 til privatkunder

Internationale betalinger Priser pr. 1. januar 2015 til privatkunder Internationale betalinger Priser pr. 1. januar 2015 til privatkunder Om prislisten Prislisten gælder for internationale betalingsydelser via filialer af Nordea Bank Danmark A/S (i det følgende kaldet Nordea

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger 1. Overførsler til udlandet Når der skal overføres et beløb til et pengeinstitut, et firma eller en person i udlandet, er det naturligvis afgørende, at betalingen gennemføres

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Internationale betalinger Priser pr. 1. januar 2015 til erhvervskunder

Internationale betalinger Priser pr. 1. januar 2015 til erhvervskunder Internationale betalinger Priser pr. 1. januar 2015 til erhvervskunder Om prislisten Prislisten gælder for internationale betalingsydelser via filialer af Nordea Bank Danmark A/S (i det følgende kaldet

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. maj 2015. Gebyr Min. Max. Frekvens

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. maj 2015. Gebyr Min. Max. Frekvens Kontogebyr Kontogebyr - oprettelse 0 Kontogebyr løbende pr. måned 0 Kopi af kontoudskrifter og kundeuddata pr. stk 50 Udskrifter, fast bestilling på papir pr. stk. 12 Udskrifter, fast bestilling via e-boks

Læs mere

Oversigt over gældende EU-direktiver og EU-forordninger om finansielle tjenesteydelser Den 1. november 2007

Oversigt over gældende EU-direktiver og EU-forordninger om finansielle tjenesteydelser Den 1. november 2007 Oversigt over gældende EU-direktiver og EU-forordninger om finansielle tjenesteydelser Den 1. november 2007 Oversigten indeholder en henvisning til den lov og/eller bekendtgørelse, som gennemfører et EU-direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1409/2013 af 28. november 2013 om betalingsstatistik

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1409/2013 af 28. november 2013 om betalingsstatistik L 352/18 Den Europæiske Unions Tidende 24.12.2013 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1409/2013 af 28. november 2013 om betalingsstatistik (ECB/2013/43) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Erhvervskunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingstjenester tilknyttet betalingskonti oprettet med henblik på

Læs mere

SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED

SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED INDHOLD Forord 5 Indledning 6 1. Oprettelse af et fælles eurobetalingsområde (SEPA) 7 > En oversigt over SEPA 7 > Hvorfor

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Priser i SKB/OBS pr. 1.10.2013

Priser i SKB/OBS pr. 1.10.2013 I denne prisliste kan du se de priser, som Danske Bank beregner over for kontohavere i SKB/OBS fra den 1.10.2013. Priserne er gældende i hele kontraktens løbetid, herunder også i en evt. forlængelsesperiode,

Læs mere

Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank

Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank J.nr.: 4/0120-0401-0033/TIF/JKM Konkurrencestyrelsen har den 3. oktober 2008 modtaget anmeldelse om, at Nordea Bank Danmark A/S har indgået aftale om

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur N O T A T Introduktion til den danske finansielle infrastruktur 8. maj 2015 1 Indledning Dette notat har til formål at oplyse nye pengeinstitutter om den danske finansielle infrastruktur kaldet kerneinfrastrukturen.

Læs mere

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. oktober 2013. Gebyr Min. Max. Frekvens

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. oktober 2013. Gebyr Min. Max. Frekvens Kontogebyr Checkhæfte kontogebyr, uanset kontoform Kopi af kontoudskrifter og kundeuddata pr. stk 50 Udskrifter, fast bestilling på papir pr. stk. 12 Udskrifter, fast bestilling via e-boks pr. stk. 4 Udskrifter,

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk.

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 5.6.2014 L 166/33 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 12. marts 2014 om ændring af retningslinje ECB/2011/14 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2014/10)

Læs mere

Generelle priser for betalingstjenester

Generelle priser for betalingstjenester Generelle priser for betalingstjenester Generelt Denne prisinformation indeholder generelle priser for betalingstjenester (i henhold til betalingstjenesteloven). Rentesatser og priser kan ændres af Jutlander

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) 1 I bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE. The Continia Way to Pay!

BENCHMARK ANALYSE. The Continia Way to Pay! BENCHMARK ANALYSE The Continia Way to Pay! Baseret på løsninger i mere end 3.500 aktive Microsoft Dynamics NAV licenser fra Continia Software ligger mere end 20 års erfaring og arbejde i at finjustere

Læs mere

Forslag. Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler. Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler. Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2009-10 Fremsat den 13. januar 2010 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

19. november 2014 GEBYRSATSER

19. november 2014 GEBYRSATSER 19. november 2014 GEBYRSATSER Betalingsformidling Beløbsoverførsel til fremmed pengeinstitut (gratis via Netbank 30,00 pr. overførsel og ved faste betalinger) Beløbsoverførsel, fremsendelse af kvittering

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger pr. 01.01.2013

Vilkår for udenlandske betalinger pr. 01.01.2013 Vilkår for udenlandske betalinger pr. 01.01.2013 1. Overførsler til udlandet Når der skal overføres et beløb til et pengeinstitut, et firma eller en person i udlandet, er det naturligvis afgørende, at

Læs mere

XBRL Danmark Bankdag 29. april 2009. Kort introduktion til XBRL set ud fra banksektoren I Danmark og EU oversigt over formål

XBRL Danmark Bankdag 29. april 2009. Kort introduktion til XBRL set ud fra banksektoren I Danmark og EU oversigt over formål XBRL Danmark Bankdag 29. april 2009 Kort introduktion til XBRL set ud fra banksektoren I Danmark og EU oversigt over formål og hvad XBRL kan bruges til Poul Kjær, næstformand XBRL Danmark Rapportering

Læs mere

Betalingsformidling 2011 Trondheim, Norge

Betalingsformidling 2011 Trondheim, Norge Betalingsformidling 2011 Trondheim, Norge v/jakob Holst, ERP Business Integration ISO20022/XML øvrige formater, SEPA, Betalingsfabrikker Kort bakgrunn for nåværende formater på det nordiske marked Tendenser

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer 19.6.2015 L 154/15 RETNINGSLINJER DEN EURPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/948 af 16. april 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/7 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2015/19)

Læs mere

Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark

Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark Indholdsfortegnelse Indledning 2 27. juni 2013 Clearing og afvikling af betalinger 2 Sumclearingen 2 Clearingafvikling 3 Den dokumentløse clearing 4

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE. The Continia Way to Pay!

BENCHMARK ANALYSE. The Continia Way to Pay! BENCHMARK ANALYSE The Continia Way to Pay! Baseret på mere end 3.000 aktive Microsoft Dynamics NAV licenser med Continia Payment Management ligger mere end 20 års erfaring og arbejde i at finjustere alt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger pr. 01.01.2015 1. Overførsler til udlandet

Vilkår for udenlandske betalinger pr. 01.01.2015 1. Overførsler til udlandet Vilkår for udenlandske betalinger pr. 01.01.2015 1. Overførsler til udlandet Når der skal overføres et beløb til et pengeinstitut, et firma eller en person i udlandet, er det naturligvis afgørende, at

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003O0002 DA 17.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 6. februar 2003 om visse krav

Læs mere

Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende

Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende bankvirksomhed Memorandum of Understanding (MoU) mellem centralbankerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige Indledning Centralbankerne

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

PRISER OG VILKÅR GENERELT

PRISER OG VILKÅR GENERELT INDHOLD Side DOKUMENTGEBYR OG BEVILLINGSPROVISION 2 Dokumentgebyr 2 Bevillingsprovision 2 HANDEL MED FINANSIELLE INSTRUMENTER 2 KLAGEVEJLEDNING 2 RENTE, LØBENDE PROVISION OG DEKORT 2 Renteberegning 2 Tillæg

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

SEPA Direct Debit. Kreditorvejledning 2014.11.17. Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Kreditorvejledning 2014.11.17. Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Kreditorvejledning 2014.11.17 Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Om vejledningen... 3 2 Kontakt Nets... 4 2.1 Tekniske

Læs mere

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark 1 af 10 21-08-2013 16:05 Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark Konkurrencerådet godkendte fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark[1] i november 2000 på betingelse af tilsagn.[2] Fusionen førte

Læs mere

GlaxoSmithKline Pharma A/S INT (Denmark)

GlaxoSmithKline Pharma A/S INT (Denmark) Juli 2013 Kære leverandør GlaxoSmithKline Pharma går over til elektronisk fakturering - som del af GlaxoSmithKline Pharma s (GSK) igangværende politik med løbende at forbedre effektivitet og service (for

Læs mere

Almindelige serviceydelser pr. 1. september 2012. J.A.K Andelskasse Østervrå. Indholdsfortegnelse: 1. Kontogebyr og budgetskema

Almindelige serviceydelser pr. 1. september 2012. J.A.K Andelskasse Østervrå. Indholdsfortegnelse: 1. Kontogebyr og budgetskema Almindelige serviceydelser pr. 1. september 2012 J.A.K Andelskasse Østervrå Indholdsfortegnelse: 1. Kontogebyr og budgetskema 2. Oversigter og udskrifter 3. Check 4. Flyttegebyr til andet pengeinstitut

Læs mere

Regler for betalinger til og fra udlandet

Regler for betalinger til og fra udlandet Betalinger til udlandet Skal du betale et beløb til en person eller et firma i udlandet, er det naturligvis vigtigt, at betalingen gennemføres rettidigt, i den aftalte valuta og billigst muligt. Betaling

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Erfaringer fra Danmark om innføring av standard efaktura til det offentlige,

Erfaringer fra Danmark om innføring av standard efaktura til det offentlige, Erfaringer fra Danmark om innføring av standard efaktura til det offentlige, PM_11002_DK Page 1 Agenda Evenex Citater fra verden Erfaring med OIOXML i Danmark Nye offentlige krav 1. maj 2011 NemHandel

Læs mere

Generelle regler for OverførselsService

Generelle regler for OverførselsService Generelle regler for Gældende fra 1. november 2009 1. Hvad er er et produkt, som giver beløbsafsender mulighed for via Nets at iværksætte overførsel af beløb i danske kroner til beløbsmodtageres konti

Læs mere

DANSK HANDEL & SERVICE

DANSK HANDEL & SERVICE DANSK HANDEL & SERVICE Juridisk direktør EU-Kommissionen 16. februar 2004 GD Indre Marked hhy/cbi C107 01/04 J01970 B-1049 Bruxelles hhy@dhs.dk markt-f4@cec.eu.int Høring vedrørende Kommissionens KOM (2003)718

Læs mere

Social kapital. Vinsa-møde 6. juni 2012. Vicedirektør Birgitte Bruun (bb@nykredit.dk)

Social kapital. Vinsa-møde 6. juni 2012. Vicedirektør Birgitte Bruun (bb@nykredit.dk) Social kapital Vinsa-møde 6. juni 2012 Vicedirektør Birgitte Bruun (bb@nykredit.dk) Vidste du dette om Nykredit...? Danmarks største långiver ydet 30% af alle lån i 2011 1 Mere end 1 mio. kunder 55 centre

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO

Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO Indhold Indhold... 2 Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 2. Kontraktlig forhold... 3 2.1 Godkendelse... 3 2.2 Afdeling for kredit registrering... 3 2.3 Yderligere

Læs mere

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Januar 2010 Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler 2 Resumé og anbefaling Nationalbanken har varetaget formandskabet i en arbejdsgruppe bestående

Læs mere

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger 2 Danske Bank DANSKE BANK 3 Virksomhedens daglige forretninger Som erhvervskunde i Danske Bank har I mange muligheder for at klare jeres virksomheds

Læs mere

Bankerne kan nu oplyse identitet på kunder, der har betalt for lidt

Bankerne kan nu oplyse identitet på kunder, der har betalt for lidt Bankerne kan nu oplyse identitet på kunder, der har betalt for lidt BILAG TIL ORIENTERING Loven og dens forarbejder Bestemmelsen lyder således:» 117 a. Et pengeinstitut kan videregive oplysninger om en

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser erhvervskunder

Almindelige forretningsbetingelser erhvervskunder Almindelige forretningsbetingelser erhvervskunder Gældende for kundeforhold med: Sydbank A/S Peberlyk 4 6200 Aabenraa CVR-nr.: 12626509 sydbank.dk info@sydbank.dk Bankens almindelige forretningsbetingelser

Læs mere