ABC og Time-Driven ABC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ABC og Time-Driven ABC"

Transkript

1 8. semester, HDR afhandling Institut for Erhvervsøkonomi Vejleder: Jan Bøllingtoft Forfatter: Søren Grynderup Jensen Regnskabsmetoderne ABC og Time-Driven ABC - deres karakteristika og forskelligheder - Med udgangspunkt i et internt regnskabsperspektiv vil der blive belyst hvilke muligheder, herunder også stærke og svage sider, det vil give en virksomhed at benytte ABC eller Time-Driven ABC. Dette besvares med afsæt i en grundig og kritisk gennemgang af de gængse teknikker og analysemuligheder herfor. Handelshøjskolen i Århus, forår 2007

2 HD-R afhandlingen, forår 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE HVEM BØR INSTALLERE ABC FORDELINGSREGNSKAB HVOR PRÆCIS BØR MAN LAVE ABC FORDELINGS-REGNSKAB ABC FORDELINGSREGNSKAB HIERARKIMODELLEN (PRODUKTER) HIERARKIMODELLEN (KUNDER) ABC OG KAPACITET KRITIK AF ABC OG KAPACITET ABC OG COST DRIVER RATEN VARIABILITET REVERSIBILITET OPDATERING OG KALIBRERING AF ABC KRITIK AF ABC ABC MED KUNDEPERSPEKTIV KRITIK AF ABC MED KUNDEPERSPEKTIV MULTIDIMENSINAL LØNSOMHEDSANALYSE KRITIK AF MULTIDIMENSINAL LØNSOMHEDSANALYSE LØNSOMHEDSANALYSE SAMMENLIGNING AF ABC MED KUNDEPERSPEKTIV OG MULTIDIMENSINAL LØNSOMHEDSANALYSE ACTIVITY BASED BUDGETTERING KRITIK AF ACTIVITY BASED BUDGETTERING TIME-DRIVEN ACTIVITY BASED COSTING VALG AF COST DRIVERE BEREGNING AF DEN PRAKTISKE KAPACITET OG COST DRIVER ENHEDSPRIS KALIBRERING OG OPDATERING AF TDABC TDABC OG BUDGETTERING KRITIK AF TIME-DRIVEN ACTIVITY BASED COSTING SAMMENLIGNING AF TDABC OG ABC KONKLUSION ABSTRACT (ENGLISH) LITTERATURLISTE...76 Søren Grynderup Jensen

3 1.0 INDLEDNING Activity Based Costing (ABC) og Time-Driven ABC (TDABC) er som udgangspunkt omkostningsfordelingsmetoder/-tekniker, som understøtter virksomhedens prissætning ved at identificere og forstå processernes indbyrdes sammenhæng i virksomheden. ABC metoden har dog udviklet sig meget siden slutningen af 1980erne og kan i dag en række metoder og teknikker, der som byggeklodser kan kombineres på forskellige måder. Der er dog nogle grundlæggende principper, som man skal være opmærksom på og forholde sig til. 1 Det aktivitetsbaserede omkostningsregnskab (ABC) fik sit gennembrug i perioden , hvor professorerne Robin Cooper og Robert Samuel Kaplan udgav en række artikler i Harvard Business Review. Artiklerne tog afsæt i kritik af de eksisterende økonomisystemers beslutningsinformationer, som de anså som værende ukorrekte, uaktuelle og aggregeret på et forkert niveau i relation til virksomhedens styringsopgaver 2, hvorimod ABC omkostningsfordelingsmetode/-teknik skulle give virksomheden et mere præcist og aktuelt billede af de enkelte kunders og produkters profitabilitet og derved give et bedre grundlag for strategiske beslutninger. Siden midten af 1990erne har ABC været en del af undervisningen i økonomistyring på danske universiteter og handelshøjskoler. 3 ABC er i dag udbredt i mange større virksomheder på alle forretningsområder. F.eks. bruger Carlsberg 4, Novo Nordisk 5, TDC, Post Danmark, Danske Bank og DSB 6 metoden, og som professor Per Nikolaj Bukh skriver, må man regne ABC som værende en af de mest betydningsfulde innovationer indenfor økonomistyring i de seneste mange år Per Nikolaj Bukh - Børsen Ledelseshåndbøger, 2006, Activity Based Costing, Side 2 Carsten Mejer Plath, Økonomistyring og Informatik, 2005, ABC/Aktivitetsbaseret omkostningsstyring de nyere økonomistyringsmetoders»titanic«, side Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen, Activity Based Costing, 2004, side 9 Jesper Rybøl - (Logistikkædens ABC)Effektivitet, 2005, Aktivitetesbaseret omkostningsstyring, side 4, John Eli Andersson Revision og regnskabsvæsen, 2000, Activity Based Costing, side 25 Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen - Aktivitetsbaseret økonomistyring danske virksomheders erfaring med Activity Based Costing, 2003, indholdsfortegnelsen Per Nikolaj Bukh - Økonomistyring og Informatik, 2005, De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC, side 335 Søren Grynderup Jensen Side 1 af 81

4 Mens den teoretiske udvikling af ABC har været intens, kneb det i starten med understøttelsen i regnskabsprogrammerne hvilket betød, at mange virksomheder i begyndelsen var tvunget til at bruge regneark. Dette problem er nu til dels løst, da ABC i dag er understøttet af de fleste regnskabsprogrammer. 8 På trods af de mange teoretiske anbefalinger tyder de seneste undersøgelser på, at den praktiske anvendelse af ABC stadig volder problemer. Indførelsen af ABC har i praksis vist sig at være langt vanskeligere end litteraturen umiddelbart giver indtryk af, og mange virksomheder har givet op. Blandt praktikere bliver der også stillet spørgsmål ved den reelle værdi af ABC i forhold til de omkostninger, der er ved indførelsen og vedligeholdelsen af ABC-systemer. 9 Derudover viser studier, at det ofte kun er de mere grundliggende dele af et ABC-system der indføres, mens de mere komplekse elementer som modellering af ledig kapacitet og bestemmelse af afregningspriser ikke integreres i virksomhederne. 10 Det har været vanskeligt at undersøge, hvor udbredt ABC er i Danmark, og der findes ingen nyere undersøgelser, som viser udbredelsen. 11 Men undersøgelser foretaget i USA i år 2000 viser til gengæld, at omkring 50 % af de adspurgte virksomheder uanset branchen bruger ABC. 12 Desværre beskæftiger artiklen sig ikke med, i hvilket omfang virksomhederne har integreret ABC. Om ABC er tilsvarende herhjemme skal være usagt, men da der har været undervist i ABC metoden de sidste årtier, vil jeg forvente, at ud over de virksomheder, som bruger metoden konstant, vil en del virksomheder formodentlig bruge dele af den på ad hoc basis. I forhold til ABC er TDABC en nyt og forholdsvis ubeskrevet metode. Metoden er udviklet af Robert S. Kaplan og Steven Anderson og beskrevet i bogen Time-Driven Activity-Based Costing fra 2004, som et enkelt og prisbilligt alternativ til ABC, både hvad angår drift og implementering Cuno Bille Christensen og Katja M. Svendsen Revision og regnskabsvæsen, 2002, Økonomi på processer, side 35 og John Eli Andersson samt Revision og regnskabsvæsen, 2000, Activity Based Costing, side 25 9 Carsten Mejer Plath Økonomistyring og Informatik, 2004, Aktivitetesbaseret omkostningsstyring / ABC, side 403 samt Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen, 2004, Activity Based Costing, side Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen - Aktivitetsbaseret økonomistyring danske virksomheders erfaring med Activity Based Costing, 2003, side Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen, Aktivitetsbaseret Økonomistyring, 2003, side 12 side 9 12 Per Nikolaj Bukh - Økonomistyring og Informatik, 2005, De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC, side Robert S. Kaplan og Steven R. Anderson, # Time-Driven Activity-Based Costing, 2004, side 1 Søren Grynderup Jensen Side 2 af 81

5 1.1 PROBLEMFORMULERING HOVEDSPØRGSMÅL: Hvilke muligheder, herunder belysning af stærke og svage sider, giver det en virksomhed ud fra et internt regnskabsperspektiv at anvende ABC eller Time-Driven ABC, og hvad er de gængse teknikker og analysemuligheder? UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL: 1. Hvem bør anvende ABC? 2. Hvor præcis bør et ABC regnskab være? 3. Hvad er filosofien bag ABC? 4. Hvordan er og virker strukturen i ABC fordelingsregnskab? 5. Hvad er en aktivitets Cost Driver rate, og hvad bruges den til? 6. Hvilke problemer giver ABC i forhold til variabilitet og reversibilitet, og hvordan forholder modellen sig hertil? 7. Hvad er de stærke og svage sider i ABC? 8. Hvilke muligheder giver ABC modellen for at behandle lønsomhed på kunder og produkter? 9. Hvilke problemstillinger giver det at bruge ABC til lønsomhedsberegninger? 10. Hvilke muligheder giver ABC i forhold til budgettering? 11. Hvordan er budgettering med ABB anderledes? 12. Hvad er de stærke og svage sider i ABB? 13. Hvem bør anvende Time-Driven ABC? 14. Hvor præcis bør et Time-Driven ABC regnskab være? 15. Hvad er filosofien bag Time-Driven ABC? 16. Hvordan er og virker strukturen i Time-Driven ABC fordelingsregnskab? 17. Hvad er de stærke og svage sider i Time-Driven ABC? 18. Hvilke begrænsninger giver Time-Driven ABC i forhold til ABC med hensyn til teknik- og analysemuligheder? 19. Hvilke ligheder og forskelle er der på ABC og Time-Driven ABC? Søren Grynderup Jensen Side 3 af 81

6 1.2 AFGRÆNSNING Opgaven vil tage udgangspunkt i et internt regnskabs perspektiv. Derimod vil der ikke lægges nogen særlig vægt på management perspektiv, selve implementeringen eller organiseringen heraf. Jeg har valgt at afgrænse mig til udelukkende at skrive om ABC og TDABC samt metoder og analyseværktøjer hertil. Andre fordelingsmetoder, som f.eks. Zakken Worres styringsorienterede regnskabsvæsen, vil ikke blive behandlet. I kritik afsnittene vil jeg dog også fremføre kritik af ABC i forhold til fuldfordelingsprincippet eller dækningsbidragsmodellen, selvom om disse ikke vil blive beskrevet i opgaven. Der vil ikke blive taget højde/hensyn til evt. problemer i forhold til skat eller regler for det eksterne regnskab. 1.3 METODE Opgaven vil tage udgangspunkt i en teoretisk gennemgang af allerede eksisterende teorier og en sammenligning af de beskrevne metoder/teoriretninger. Med kravene til seminarets omfang og den forholdsvis begrænsede tid vil jeg begrænse min søgning til sekundære data fra Handelshøjskolens og Statsbibliotekets artikler, databaser og bøger. Seminariets målgruppe er studerende på HDR niveau og der forventes derfor et godt grundlæggende kendskab til økonomi, management og statistik. Seminariet er forsøgt holdt så objektiv som muligt, men som seminarskriver vælger man af tids-, flow- og pladsmæssige årsager nogle modeller og udlægninger til og andre fra, når man udlægger/gengiver stoffet, hvorved valget af teoristof bliver subjektiv. Jeg vil i det følgende forsøge at forklare mine valg. For at kunne sammenligne ABC metoderne med f.eks. fuldfordelingsprincippet eller dækningsbidragsmodellen skal man finde et begrebsapparat, som giver begge modeller en fair Søren Grynderup Jensen Side 4 af 81

7 behandling. Jeg vurderer, at det ikke giver mening at vurdere dækningsbidrags-/ fuldfordelingsprincippet ud fra ABC-modellen eller omvendt. I begge tilfælde vil den model, som man tager udgangspunkt i, fremstå som den rigtige/bedste. Ud fra det har jeg valgt udelukkende at sammenligne de forskellige ABC modeller/metoder. Jeg har i forhold til ABC valgt at tage udgangspunkt i Kaplan og Coopers model fra Cost & Effect fra 1998, idet modellen er den nyeste og mest gængse. I det omfang, jeg finder det uddybende, vil der komme input fra tidligere ABC modeller. Begrundelsen for at jeg har valgt at bruge hierarkimodellen, som en del af ABC systemet er, at det letter forklaringsprocessen, idet den tydeliggør hvilke aktiviteter, som skal henføres til Cost objekterne, og hvilke der ikke bør henføres. Samtidig bliver en nogenlunde tilsvarende model brugt ved multidimensionelle lønsomhedsanalyse og letter derved også opgaven hermed. Da en ABC model i praksis er næsten identisk for produktionsvirksomheder og servicevirksomheder, har jeg valgt ikke at fravælge nogen af dem, men de fleste eksempler vil for at undgå unødvendig kompleksitet tage udgangspunkt i produktionsvirksomheder. I Kaplan og Coopers Cost & Effect fra 1998 bliver direkte løn og materialer henført direkte til Cost objektet (side 84), mens Hierarkimodellen i afsnit 2.3 fra 1991 fordeler de direkte omkostninger via aktiviteter. Man kan synes, dette er problematisk, men umiddelbart er forskellen i praksis enten ubetydelig eller ikke eksisterende, med mindre man f.eks. benytter modellen til en multidimensionel lønsomhedsanalyse - i så fald skal ABC modellen alligevel justeres hertil. Jeg har taget den mindre udbredte hierarkimodel for kunder med. Dette skal udelukkende ses i sammenhæng med lønsomhedsanalyse. De 2 valgte modeller tager ikke udgangspunkt i modellen, men næsten tilsvarende modeller. Afsnittet om kapacitet er medtaget på trods af den begrænsede udbredelse, fordi jeg ser det som værende væsentligt i forhold ABC s tankegang og relevant i forhold til en sammenligning med TDABC. Derudover er det en del af ABC s løsning på dødsspiral problemet, idet det formindsker/fjerner udsving i priserne som følge af produktionsnedgang. Jeg har valgt at skrive om variabilitetsproblemerne og reversibilitetsproblemerne, idet jeg finder det vigtigt i forhold til at forstå svagheden i ABC systemeti forhold til den almindelige beskrivelse Søren Grynderup Jensen Side 5 af 81

8 af ABC har jeg udeladt en længere beskrivelse af ABC s problemer med kortsigts beslutninger, opdelingen i primære og sekundere aktiviteter, inspirationsanalyser, værdiforøgende/værdinedbrydende aktiviteter, idet jeg mener, at de er regnskabsteknisk uvæsentlige i forhold til et internt regnskabs perspektiv. Til beskrivelse af lønsomhedsanalyse valgte jeg Bukh og Israelsen s model Multidimensionelle lønsomhedsanalyse, fordi jeg anser det som værende den bedste og mest fleksible model i forhold til ABC. Wieses model ABC med kundeperspektiv blev valgt, fordi det var det bedste alternativ jeg kunne finde, og jeg vurderer, at man ved at klippe en hæl og tå vil kunne benytte den med et TDABC system. Samtidig har jeg valgt kun at beskrive overvejelserne i forhold til lønsomhedsanalysen en gang, idet begge modeller i forhold til lønsomhedsanalysen er ens. Activity Based Budgeting (ABB) ligger i et gråzone område i forhold til management, og budgetteringsdelen bliver også beskrevet som et Activity Based Management værktøj. Jeg har dog valgt at gøre det til en del af opgaven alligevel, da jeg mener, det også er relevant i et internt regnskabs perspektiv. Samtidig kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg ikke har valgt at tage udgangspunkt i Activity Based Planning and Budgeting (ABP/B). Det blev fravalgt, idet jeg finder, at det ville blive for meget management og derved ville være et problem i forhold til den røde tråd i opgaven. I sammenhæng med ABB beskrives som ofte muligheden for What IF analyser og Transfer Pricing. Dette blev dog fravalgt, idet jeg ikke har fundet litteraturen på området særlig relevant og særdeles tynd i forhold til et internt regnskabs perspektiv. Time-Driven ABC tog jeg med, dels for at have noget relevant at sammenligne ABC modellen med, men også fordi jeg finder det som et spændende alternativ i forhold til ABC. Idet Robert S Kaplan og Steven R. Andersons bog Time-Driven Activity-Based Costing ikke var udkommet på statsbiblioteket eller handelshøjskolens bibliotek den 1. maj 2007, tager jeg ved TDABC udgangspunkt i Per Nikolaj Bukhs artikel De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC. Idet teorien er forholdsvis ny, er mængden af relevant litteratur på området begrænset og selvom jeg anser Per Nikolaj Bukh som værende særdeles kompetent, anser jeg manglen på litteratur til rådighed som værende et problem i forhold til kapitel 5. Kapitlet er beskrevet med udgangspunkt i, at den skulle kunne sammenlignes med ABC. Søren Grynderup Jensen Side 6 af 81

9 2.0 HVEM BØR INSTALLERE ABC FORDELINGSREGNSKAB Virksomheder bør som udgangspunkt kun bruge ABC fordelingsregnskab, når en stor procentdel af virksomhedens samlede omkostninger er indirekte og/eller hjælpeomkostninger, og især hvis disse er stigende. Hvor en stor procentdel af de samlede omkostninger direkte kan henføres til produkterne/kunderne vil virksomheder, som udgangspunkt ikke få eller ikke få nogen væsentlig forbedring af informationen om, hvad de enkelte produkter, produktgrupper, kunder eller kundegrupper koster ved ABC, end de vil kunne få ved brug af et traditionelt fordelingsregnskab. Derudover bør virksomheden have en stor varietet af produkter, kunder og/eller processer for at ABC vil være interessant. Virksomheder med kun et eller meget få produkter vil ikke opnå et mere retvisende billed af omkostningerne med ABC, men virksomheder med et meget stort antal produkter og/eller med en portefølje af produkter, som befinder sig på forskellige stadier i livscyklusen, vil kunne opnå bedre information om omkostningerne for de enkelte produkter. Tilsvarende er det med virksomheder med en meget uhomogen gruppe af kunder, hvor dele af kundegrundlaget kræver meget service, eller enkelte kunder står for en stor del af omsætningen. Her vil virksomheden ved brug af ABC kunne opnå en bedre viden om indtjeningen på den enkelte kunde. Virksomheder, hvor kunderne har mulighed for at tilpasse produkterne efter egnet ønske, vil tilsvarende kunne opnå øget information om, hvad de enkelte tilpasninger koster HVOR PRÆCIS BØR MAN LAVE ABC FORDELINGS- REGNSKAB Formålet med at lave et ABC system er ikke, at det skal være fuldstændig præcist, men derimod være et trade-off mellem omkostninger ved fejl og omkostninger ved præcision. Ifølge Kaplan og Cooper (1998) bør et ABC system alt efter størrelse og kompleksitet almindeligvis have mellem forskellige aktiviteter 15, men hvis systemet primært skal bruges som et fordelingsregnskab, kan et sted mellem 10 og 30 aktiviteter være tilstrækkeligt til at opnå 14 Robert S. Kaplan og Robin Cooper, Cost & Effect, 1998, side Robert S. Kaplan og Robin Cooper, Cost & Effect, 1998, side Søren Grynderup Jensen Side 7 af 81

10 en fejlmargen på de enkelte produkter på mellem 5-10 %, forudsat at man får lavet et gennemtænkt ABC regnskab. Det anbefales endvidere, hvis man kun skal bruge det til fordelingsregnskab, at man ignorerer aktiviteter, som tager mindre end 5 % af et individs eller en maskines tid, fordi omkostningen ved de ekstra registreringer ikke står målt med værdien af den formindskede fejlmargen ABC FORDELINGSREGNSKAB I den mest basale form er formålet med et regnskab at holde styr på virksomhedens indtægter og udgifter. Mens indtægterne er nogenlunde direkte relaterbare til de produkter/ydelser, som virksomheden frembringer og til kunderne, er udgifterne knyttet til virksomhedens anskaffelser, såsom medarbejdere, maskiner, råvarer, bygninger, biler osv. og kan derfor i noget omfang ikke relateres direkte til kunder og/eller produkter. 17 For at kunne vurdere lønsomheden af virksomhedens aktiviteter og kunder, må virksomheden nødvendigvis kunne knytte dens anskaffelser til de produkter/ydelser, som den frembringer. Formålet med ABC fordelingsregnskab er at knytte flere indirekte omkostninger til de produkter/ydelser, som der frembringes, mens direkte omkostninger henføres direkte til produkterne, som man gør ved en almindelig dækningsbidragsmodel. I modsætning til f.eks. professor Zakken Worre, mener Kaplan ikke, at det almindelige regnskabssystem kan levere de nødvendige registreringer til alle regnskabsvæsenets opgaver. ABC vil almindeligvis trække på virksomhedens regnskabssystems registreringer, men skal køre som et særskilt modul i regnskabsprogrammet. Hvis ABC ikke understøttes i regnskabsprogrammet eller virksomheden ikke ønsker at købe adgang til dette modul, kan de evt. bruge et regneark. 18 Modellen arbejder som oftest med ex post data, men det er muligt at anvende den med ex ante data, men her vil man som oftest anvende Activity Based Budgetting (ABB). 16 Robert S. Kaplan og Robin Cooper, Cost & Effect, 1998, side Per Nikolaj Bukh - Børsen Ledelseshåndbøger, 2006, Activity Based Costing, Side 2 18 Ivan Friis - Økonomistyring og Informatik, 2005, Activity Based Costing og dækningsbidragsmodellen: Forskelle og ligheder, side 423 Søren Grynderup Jensen Side 8 af 81

11 De 4 grundlæggende begreber i ABC er: Aktivitet Cost Pools Cost Drivers Cost Objects 19 Hvor aktivitet er de af virksomheden fundne/definerede handlinger udført af en maskine eller en person, der påfører et træk på en eller flere ressourcer (Cost Pools). De enkelte aktiviteter i virksomheden fremkommer ved, at virksomheden laver en systematisk gennemgang af dens hovedaktiviteter og så udvælger et antal aktiviteter, som giver et nogenlunde retvisende billede af aktiviterne der udføres i virksomheden. Man bør stræbe efter, at aktiviteterne er så ensartede som muligt, forstået således at de Cost Pools, som indgår i aktiviteten, varierer mindst muligt fra gang til gang, og at de er uafhængige af hvilken Cost Objects de udføres for, hvilket gør det muligt at bruge en hurtig og billig Cost Driver. Jo mindre homogene aktiviteterne er, jo flere aktiviteter skal der som regel til, hvilket betyder større omkostninger til konstruktion og drift af systemet, samt en større antal målefejl, enten som følge af vanskeligheder ved at identificere omkostningerne til de mange aktiviteter eller tællefejl/registreringsfejl - begge kan medføre at Cost Objekterne over- eller undervurderes. 20 En aktivitet vil reelt ofte bestå af mange aktiviteter, f.eks. kan/vil aktiviteten kundeordre, kunne bestå af aktiviteterne plukning af varer på lager, klargøring af pakke til afsendelse, forsendelse osv. En aktivitet kan f.eks. være lagerhåndtering, kundeadministration, produktionsplanlægning, produktion, kvalitetskontrol, fakturering, telefonbetjening, uddannelse, betjening af kunder osv. Uanset på hvilken måde aktiviteterne fastlægges bør man oprette et aktivitetskatalog - en oversigt over hvorledes aktiviteterne er defineret, hvor data kommer fra, og hvilke egenskaber de har. Hvis man anvender et regnskabssystem beregnet til at håndtere et ABC regnskab, vil dette normalt være en standardfunktion John Eli Andersson, Activity Based Costing/Management Implementering i såvel teori som praksis, 1999, side Srikant Datar og Mahendra Gupta, Accounting Review, Aggregation, Specification and Measurement Errors in Product Costing, 1994, side og Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen, Activity Based Costing, 2004, side 43 Søren Grynderup Jensen Side 9 af 81

12 Coopers og Kaplan delte i Design of a Cost Management Systems fra 1991 aktiviteterne op i en hierarkimodel, hvor de sorterede aktiviterne på 4 aktivitetsniveauer i forhold til, hvor tæt aktiviteten er på produktet (se evt. figur 2, side 15). Dette er strengt taget ikke nødvendigt, hvis systemet udelukkende har til formål at være et fordelingsregnskab, men det giver et godt billede af virksomhedens omkostningsstruktur procesopdelt, og gør det derved lettere at forstå i forhold til virksomhedens almindelige regnskab, som typisk vil være artsopdelt. Derudover benytter de fleste ABC regnskabsprogrammerne denne procesopdeling. 22 De fleste virksomheder vil have nogle hundrede omkostningskonti i henhold til finanskontoplanen, og det er derfor nødvendigt at foretage en aggregering af omkostningsarterne i forhold til finansbogholderiets kontoplan til ressourceomkostningskategorier (Cost Pools). Cost Pools/ressource puljer er virksomhedens ressourcer, og som gennem aktiviteterne tilfører/skaber værdi til produkter eller kunder. En Cost Pool svarer lidt til en udvidet stykliste/belastningsenhed, som indeholder en række forskellige omkostninger, som f.eks. lokaler, energi, repræsentation, markedsføringskampagner, lys og varme. Cost Poolen afspejler produkternes træk på ressourcerne gennem aktiviteterne. Ifølge Coopers og Kaplans The Rule of One vil en given ressource, hvis der er mere end en af denne, variere med en aktivitet eller en handling, selvom den ikke på forhånd er defineret eller tydeliggjort i forhold til aktiviteten. 23 I forhold til aggregeringen af ressourcerne er det vigtigt at tage så meget hensyn som muligt til variabilitet og reversibilitet for at undgå, at man får defineret ressourcepuljerne sådan, at de ikke korrelerer med Cost objekterne, eller begrænser hvorledes de kalkulerede omkostninger kan benyttes i forhold til aktivitetsændringer og/eller tidshorisont. Problemstillingen vil f.eks. opstå, hvis ABC danner grundlag for aktivitetsbaseret budgettering. Dette er dog sjældent særligt realistisk at undgå sammenblanding, da de enkelte Cost Pools som oftest vil indeholde omkostninger fra mange forskellige konti i finanskontoplanen med forskellig variabilitet og reversibilitet. F.eks. vil 2 medarbejdere i samme afdeling med samme jobfunktion 22 John Eli Andersson, Activity Based Costing/Management Implementering i såvel teori som praksis, 1999, side Carsten Mejer Plath, Økonomistyring og Informatik, 2005, ABC/Aktivitetsbaseret omkostningsstyring de nyere økonomistyringsmetoders»titanic«, side 122 Søren Grynderup Jensen Side 10 af 81

13 men med forskellig anciennitet ikke kunne være i den samme ressourcepulje for selvom variabiliteten er den samme, vil forskellige opsigelsesvarsler give problemer i forhold til reversibiliteten. 24 For at kunne udføre en given aktivitet skaber man et ressourceforbrug fra en eller flere Cost Pools. Sammenhængen mellem aktiviteter og Cost Pools skabes enten ved direkte måling eller indirekte estimering af trækket på ressourcerne. Den direkte måling foretages ved opgørelse af aktiviteternes ressourcetræk, mens den indirekte estimering anvendes, når en pulje af indirekte produktionsomkostninger indeholder flere forskellige aktiviteter. Her er man, ligesom ved brug af Full Cost metoden, nødt til at estimere den enkelte aktivitets andel af omkostningerne ud fra aktivitetens andel af puljen. 25 Alle omkostninger i en given afdeling skal defineres og overføres til Cost Pools. Cost Pools måles i kroner. Cost Drivers er ABC s fordelingsregnskabs fordelingsnøgle, som afspejler hvor stor en del af en given aktivitet, der skal pålægges et Cost Objekt. Cost Driveren udspringer af tre forhold. For det første en måling, dernæst fokusering på korrelationen mellem aktiviterne og Cost Objekterne, og til sidst fokus på den ændring i adfærdsmønster Cost Driveren forårsager. 26 Der skelnes i ABC terminologien typisk mellem 3 typer af Cost Drivers: Transaktionsdrivere Varighedsdrivere Direkte måling 27 Transaktionsdrivere bruges når alle Cost Objekts (Produkt/Serviceydelse) trækker på aktiviteten på samme måde, og kan derfor reelt set bare tælles sammen og herefter dividere med antallet for 24 Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen, Activity Based Costing, 2004, side Carsten Mejer Plath Økonomistyring og Informatik, 2004, Aktivitetesbaseret omkostningsstyring / ABC, Side Carsten Mejer Plath Økonomistyring og Informatik, 2004, Aktivitetesbaseret omkostningsstyring / ABC, Side Per Nikolaj Bukh - Børsen Ledelseshåndbøger, 2006, Activity Based Costing, Side 8-9 Søren Grynderup Jensen Side 11 af 81

14 at beregne, hvor stor procentdel af de samlede aktiviteter som skal påføres de enkelte Cost Objekts. Som eksempel kan nævnes fakturering. Hvis omkostningen ved aktiviteten fakturering stort set er den samme uanset kunden/ordren, vil det være logisk, at Cost Drivers for fakturering er en transaktionsdriver. Tilsvarende kan f.eks. omstilling af nogle maskiner være en transaktionsdriver, når omkostningen ved omstilling altid er nogenlunde den samme. Varighedsdrivere er modsat transaktionsdrivere en Cost Drivers, hvor den tid den pågældende aktivitet tager, er meget forskellig alt efter Cost Objekt, og hvor der derfor er en god korrelation mellem tid og omkostningen ved aktiviteten. Som eksempel kan nævnes, den tid kvalitetskontrollen af print tager kan varierer meget alt efter produkt klasse og/eller antallet af komponenter på det pågældende print. Eller en låneansøgning i en bank, hvor nogle sager blot er en ekspeditionssag mens andre kræver en grundig undersøgelse/vurdering. Direkte måling er de tilfælde, hvor aktiviteten ikke meningsfyldt afspejles i antal eller tid. Her kan det være nødvendigt at henføre omkostningerne i hvert enkelt tilfælde ved at måle aktiviteternes træk på ressourcerne, for eksempel ved hjælp af arbejdssedler. Sidstnævnte metode er så absolut den dyreste og også den mest præcise, men vil i de virksomheder, som ikke forvejen bruger arbejdskort, være såvel administrativ og omkostningsmæssigt en dyr løsning. 28 Det kan dog i nogle tilfælde være muligt at undgå de direkte målinger ved i stedet at lave et kompleksitetsindeks. Fremgangsmåden er ved hjælp af målinger i kortere eller længere perioder, interviews eller skøn at danne et estimat over, hvordan aktiviteten opfører sig. Som eksempel hvis man forestiller sig, at man har 4 produkter og aktiviteten indkøb af varer af produkterne A, B, C og D. Hvis man bruger produkt A som indeks 100, koster det tilnærmelsesvis 125, 150 og 75 at købe ind til B, C og D. En anden løsning kunne være at lave 4 indkøb af varer aktiviteter altså indkøb af varer til produkt A, til produkt B, til produkt C og til produkt D. Dette vil reducere aggregeringsfejlen tilsvarende ved brug af et kompleksitetsindeks, men det vil øge omkostningerne ved konstruktion og drift af systemet samt sandsynligvis betyde flere fejlmålinger Carsten Mejer Plath Økonomistyring og Informatik, 2004, Aktivitetesbaseret omkostningsstyring / ABC, Side Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen, Activity Based Costing, 2004, side Søren Grynderup Jensen Side 12 af 81

15 Cost Object er det produkt, den serviceydelse, det projekt eller den kunde, man ønsker at relatere omkostningerne til. 30 Figur 1 viser sammenhængen mellem de ovennævnte begreber. Som det fremgår, er ABC en cause and effect model, og den giver mest mening, hvis man læser den fra højre mod venstre, hvorved produktionen af Cost Objektet bruger aktiviteterne, som trækker på en eller flere Cost Pools. I nedenstående figur vises, at Cost Objektet Produkt A bruger aktiviteten fakturering, som trækker på Cost Poolen, det administrative personale. Cost Driveren bestemmer, hvor meget Produkt A skal belastes med fra aktiviteten fakturering via Cost Driveren, som her er Antal kundeordrer. FIGUR 1: Eli Andersson, Activity Based Costing/Management Implementering i såvel teori som praksis, side 13 Som det er vist ovenfor, er ABC i princippet ganske enkelt og fleksibelt, men i praksis er det et stort arbejde at etablere og vedligeholde. Et ABC system skal tilpasses den enkelte virksomhed, og første skridt på vej mod implementering af et ABC system vil være, at virksomheden beslutter, hvilke Cost Objekts (kundelønsomhed, produktpriser mv.) projektet skal fokusere på. 31 Herefter skal den identificere hvilken hovedaktiviteter der udføres i organisationen/den udvalgte afdeling, samt disse aktiviteters karakteristika, herunder valg af Cost Drivers og Cost Pools. Mange virksomheder vil være fristet til at gennemføre et pilotprojekt for at høste nogle erfaringer før en egentlig implementering. Dette kan i praksis være meget svært at gennemføre, da 30 John Eli Andersson, Activity Based Costing/Management Implementering i såvel teori som praksis, 1999, side Cuno Bille Christensen og Katja M. Svendsen Revision og regnskabsvæsen, 2002, Økonomi på processer, side 34 Søren Grynderup Jensen Side 13 af 81

16 analysen af hovedaktiviteter skal indeholde alle de Cost Pools/ressourcer, som aktiviterne trækker på for at give reel mening. Serviceafdelinger som f.eks. Regnskab, IT og HR vil derfor alligevel blive omfattet, ligeledes vil det være svært/umuligt at beregne acceptable Cost Drivere, hvis man ikke har tal på, hvor meget den udvalgte afdeling trækker på de interne serviceafdelinger HIERARKIMODELLEN (PRODUKTER) Med baggrund i Casestudier foreslog Cooper og Kaplan i 1991, at virksomhederne, efter at have identificeret hovedaktiviterne i virksomheden, skulle klassificere aktiviteterne på 4 niveauer, for derefter at belaste Cost Objekterne med ressourcetrækket fra enheds-, serie-, og de produktrelaterede aktiviteter. Figur 2: Cooper og Kaplan - Hierarkimodellen Ivan Friis - Økonomistyring og Informatik, 2005, Activity Based Costing og dækningsbidragsmodellen: Forskelle og ligheder, side Per Nikolaj Bukh - Børsen Ledelseshåndbøger, 2006, Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem, Side 6 Søren Grynderup Jensen Side 14 af 81

17 Af de 6 virksomheder i Aktivitetsbaseret økonomistyring bruger kun 3 af de 6 virksomheder, hierarkimodellen, og 1 af de 3 andre overvejer at indføre den ved næste revision af ABC modellen. 33 Som det fremgår af figur 2 skal virksomhedens ressourcer (Cost Pools) fordeles til henholdsvis facilitetsbevarende aktiviteter, produktrelaterede aktiviteter, produktserie relaterede aktiviteter og produktenhedsrelaterede aktiviteter. For virksomheden gælder det om at få fordelt så mange af deres omkostninger/ressourcer som muligt på de laveste niveauer i hierarkiet, for derved at få dem placeret så tæt som muligt på det Cost Objekt, de har tilknytning til og derved opnå den mindst mulige fejlmargen. De produktenhedsrelaterede aktiviteter udgør for en stor del af de omkostninger, som man i det klassiske regnskab kalder direkte omkostninger, såsom arbejdskraft, materialer og energi, hvilket i det klassiske regnskab almindeligvis vil være betragtet som direkte omkostninger. Begrebet er dog bredere defineret i ABC, hvor omkostninger, som kan henføres direkte til maskinerne, også pålægges Cost Objektet, hvilket bl.a. vil sige afskrivninger. Produktrelaterede aktiviteter omfatter derfor i denne model de direkte omkostninger. Modsat ABC s model fra Cost and Effect fra 1998, som henfører direkte omkostninger direkte til Cost Objektet. Hvis man anvender Cost and Effect modellen fra 1998 vil de produktrelaterede aktiviteter udelukkende bestå af de omkostninger, som kan henføres direkte til maskinerne. Produktserie relaterede aktiviteter indeholder de omkostninger, som er tilknyttet det at producere en serie af varer uanset antallet. Det er typisk omkostninger som op- og omstilling af maskiner, indkøbsordre, inspektion - altså omkostninger, som er relateret til serien ikke antallet i serien. Når omkostninger på et overliggende niveau skal fordeles til Cost objekterne, vil dette altid ske arbitrær, idet omkostningerne på f.eks. serieniveauet ikke varierer med ressourceforbruget på det underliggende niveau og tilsvarende med højere niveauer, hvorved man beregner omkostningen, som skal allokeres til det pågældende Cost Objekt som en gennemsnitsberegning pr. produkt i forhold til den pågældende aktivitet Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen - Aktivitetsbaseret økonomistyring danske virksomheders erfaring med Activity Based Costing, 2003, side Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen - Aktivitetsbaseret økonomistyring danske virksomheders erfaring Søren Grynderup Jensen Side 15 af 81

18 De produktrelaterede aktiviteter indeholder de aktiviteter, som gør det muligt at producere og sælge Cost Objekterne. Disse omkostninger kan spores til de enkelte produkter men er uafhængig af, hvor mange serier og enheder, der produceres. Det er omkostninger som udarbejdelse af styklister, procesdesign, testrutiner og udarbejdelse af produktforbedringsspecifikationer. De facilitetsbevarende aktiviteter indeholder de fællesomkostninger, der overordnet er forbundet med at drive en virksomhed, og som ikke varierer med Cost Objekterne. Det er f.eks. omkostninger som virksomhed- og personaleledelse, forskning og udvikling af nye produkter, vedligeholdelse af bygninger, økonomistyring, skat og kantinedrift. Som hovedregel fordeles disse ressourcer ikke til Cost Objekterne 35, men hvis man skulle ønske det, kan det gøres arbitrær. Dette kan dog ikke anbefales, idet det kan medføre, at man stopper produktionen af produkter, som er rentable, men som ikke kan betale den del af de facilitetsbevarende aktiviteter, som virksomheden har skønnet skulle dækkes heraf. De resterende produkter skal herefter dække en endnu større del af fællesomkostningerne, hvorved der igen kan være produkter, som ikke er rentable. Dette kan udvikle sig til den såkaldte dødsspiral, hvor færre og færre produkter skal dække fællesomkostningerne. 2.4 HIERARKIMODELLEN (KUNDER) Der fokuseres i mange virksomheder på at opbygge gode relationer til kunderne, hvilket kan indebærer nye og nogle gange dyre aktiviteter og dette kan/bør der sættes fokus på, om man reelt får betaling for disse ydelser. Differentiering gør det vanskeligere at vurdere hvilke kunder, som er rentable. Som beskrevet i kapitel ABC fordelingsregnskab - kan et Cost Objekt også være en kunde, og ligesom i kapitel 2.3 Hierarkimodel (produkter) er der også en model for kunder. Hierarkimodellen for kunder er ikke i samme omfang et standardmodul i ABC, men den har til formål at identificere de kunderelaterede omkostninger og henføre dem via aktiviterne på de med Activity Based Costing, 2003, side Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen, Activity Based Costing, 2004, side 51 Søren Grynderup Jensen Side 16 af 81

19 forskellige hierarkiske niveauer til kunderne. Hovedformålet hermed er at opnå større viden om indtjeningen på de enkelte kunder eller kundegrupper gennem lønsomhedsanalyser. Figur 3: Per Nikolaj Bukh, - Børsen Ledelseshåndbøger, 2006, 4.4 Relationship Costing side 9 Aktiviteterne på ordreniveau omfatter de omkostninger, som kan henføres direkte til salget, behandlingen og leveringen af den enkelte ordre. Det kan være aktiviteter som indtastning af ordre, forsendelse, pakning, fakturering osv. Derudover vil man i forhold til lønsomhedsanalyser også indtægtsføre indtægter fra salget, men mere om det i kapitel 3.0 og 3.1. Aktiviteter på kundeniveau vedrører de omkostninger, som kan henføres direkte til kunden, men som ikke kan henføres til ordreniveauet. Det er aktiviteter som f.eks. sælgers kundebesøg, udsendelse af vareprøver, kredit, kreditgodkendelser, mængderabatter og klager. Aktiviteter på kanalniveau omhandler de omkostninger, som opretholdes for at betjene kunderne gennem distributionskanaler. Det er omkostninger til Lagre, transportomkostninger, brochurer, kataloger eller omkostninger til at opretholde kunderelaterede lagre, som ikke kan behandles på et lavere hierarkisk niveau. Aktiviteter på markedsniveau udføres for at behandle bestemte grupper af kunder. Det omhandler f.eks. aktiviteter, der har til hensigt at tiltrække nye kunder eller bevare de nuværende. Det omfatter omkostninger til annoncering, forsikring, markedsføring, messedeltagelse osv., som ikke kan behandles på et lavere hierarkisk niveau. Søren Grynderup Jensen Side 17 af 81

20 2.5 ABC OG KAPACITET De hidtidige overvejelser har primært været knyttet til at få beregnet omkostningerne ved aktiviteterne og hvordan disse henføres til Cost objektet via Cost driverne. I dette kapitel vil jeg beskrive en af ABC filosofiens mere teoretiske områder - behandling af kapacitet. Af de 6 omtalte danske virksomheder i Aktivitetsbaseret økonomistyring er der ingen, som har valgt at benytte ABC kapacitetsfilosofi fuldt ud men Novozymes bruger den i produktionen, resten har af ledelsesmæssige eller af andre årsager fravalgt eller undladt at bruge ABC metodens behandling af kapacitet. Metoden bliver som oftest brugt af virksomheder, som ønsker at sætte fokus på ledig kapacitet, bruge ABC i forhold til budget og/eller beregne Cost Driver raten under hensyn tagen til, at man af andre årsager har valgt at have ledig kapacitet. 36 Kaplan og Coopers anbefaler i forhold til ABC, at man benytter den praktiske kapacitet, hvorved kapaciteten er den tid, som ressourcen/aktiviteten står til rådighed inden for den definerede arbejdstid fratrukket den tid, der benyttes til reparation, vedligeholdelse (maskiner), sygdom, efteruddannelse, ferie, etc. (personel). 37 Ved fastlæggelsen af praktisk kapacitet på personale anbefales det, at man bruger en delperiode inden for de sidste 12 til 24 måneder med høj aktivitet men uden synderlig forsinkelser, kvalitetsproblemer eller stresset personale som fingerregel bør man forvente et tab på ca % i forhold til den teoretiske kapacitet både for maskiner og mennesker. For en medarbejder med en defineret arbejdstid på 37 timers pr. uge, vil den praktiske arbejdstid formodentligt være omkring 28 timer. 38 Ud fra ABC tankegangen bør kun den forbrugte kapacitet, som typisk befinder sig i den hierarkiske models (figur 2) produktenhedsrelaterede aktiviteter, henføres direkte til Cost Objektet. Udover denne oprettes der en ekstra aktivitet til den ledige kapacitet (ubrugte ressourcer), som skal henføres i henhold til formålet hermed, hvilket oftest vil være på et højere niveau i den hierarkiske model - typisk til de produktserie relaterede aktiviteter, hvis maskinen er 36 Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen - Aktivitetsbaseret økonomistyring danske virksomheders erfaring med Activity Based Costing, 2003, side Ivan Friis, Valg af cost driver rate: Kapacitetsbegreber og designkriterier, Økonomistyring og informatik, 2006, side Robert S. Kaplan og Robin Cooper, Cost & Effect, 1998, side 127 Søren Grynderup Jensen Side 18 af 81

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED Uddannelsessted: Aalborg Universitet, HA almen 4. semester, forår/sommer 2012. Fag: Videregående Økonomistyring og IT Vejleder: Daniel Harritz Afleveret: 21-05-2012 Anslag

Læs mere

Activity Based Costing

Activity Based Costing Activity Based Costing Activity Based Costing af BDO-professor, cand.oecon., ph.d, Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor, cand.oecon. Poul Israelsen, pi@iprod.auc.dk,

Læs mere

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Udarbejdet af Inna Pankratova Gruppe 9 AKØ Vejleder: Daniel Harritz 1 Indholdsfortegnelse Executive summary...

Læs mere

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem af BDO-Professor Per Nikolaj Bukh, ph.d., pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning aktivitetsbaseret

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

Økonomistyring. Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Økonomistyring. Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Økonomistyring Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1. Økonomistyringens idé og formål... 11 Kapitlets læringsmål... 11 1.1. Hvad er økonomistyring?... 12 1.2. Beslutningsprocessens

Læs mere

Time-Driven Activity Based Costing

Time-Driven Activity Based Costing Time-Driven Activity Based Costing Hvilken påvirkning vil Time-Driven Activity Based Costing have på kundeprofitabiliteten for henholdsvis kundegruppen af Standard- og Special cykler i forhold til traditionel

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Omkostningssystemer ABC vs DB

Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Uddannelsessted: Studieretning: AalborgUniversitet HA Almenerhvervsøkonomi Semester 6.semester Projektperiode: 04.02.2008 29.05.2008 Temaramme:

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Lær og forstå din ABC

Lær og forstå din ABC Lær og forstå din ABC - en dag om kostgennemsigtighed og økonomistyring Lars Johansen og Thomas Varan Copyright 2004, SAS Institute Inc. All rights reserved. Har ABC en effekt? Undersøgelsen bestod af

Læs mere

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet Time-Driven ABC Time-Driven ABC nemmere og mere effektive ABC-modeller af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning 1 Sammen med modeller til budgetlægning og resultatopfølgning

Læs mere

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1: DAN A/S er et profitcenter. Definitionen på et profitcenter er at, det er et resultatcenter som også sælger til eksterne. Ledelsen i profitcentre pålægges en række ansvarsområder

Læs mere

Lønsomhedsanalyse af ProHockey

Lønsomhedsanalyse af ProHockey Lønsomhedsanalyse af ProHockey Titelblad Uddannelse: Titel: Kursus: Semester: Vejleder: Erhvervsøkonomi, HA Lønsomhedsanalyse af ProHockey Videregående Økonomistyring & IT 4. semester Jakob Vangsgaard

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Økonomistyring. Fredag den 8. juni 2007 kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Økonomistyring. Fredag den 8. juni 2007 kl SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, juni 2007 Økonomistyring Fredag den 8. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det betyder

Læs mere

Horngren m.fl. Management and Cost Accounting - Opsamling

Horngren m.fl. Management and Cost Accounting - Opsamling Horngren m.fl. Management and Cost Accounting - Opsamling Kap. 1 < Økonomistyring ctr. eksternt regnskab < Virksomhedens værdikæde < Økonomifunktionens roller og opgaver Efterår 2003 Side 1 af 17 Kap.

Læs mere

Management rådgivning

Management rådgivning Advisor MA Management rådgivning Kort om mig: Sælger, konsulent, afdelingsleder, koncerncontroller, group business controller, management konsulent HD i økonomistyring & informatik Forfatter til bøger

Læs mere

Logistik og Økonomistyring Læseplan

Logistik og Økonomistyring Læseplan Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Master i Redaktionel Ledelse, Efterårssemestret 2007 Logistik og Økonomistyring Læseplan 25. juni 2007 Direktør Carit Andersen Professor Hans Frimor Professor Steffen

Læs mere

Skaf viden om omkostningsstrukturen

Skaf viden om omkostningsstrukturen BETINGELSEN FOR AT EFFEKTIVISERE FORSYNINGSKÆDEN Skaf viden om omkostningsstrukturen Samtidig med at vi systematisk effektiviserer produktion og logistik, f.eks. ved at indføre ny automatiseret produktionsteknologi,

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Maj 2015 Managerial Accounting 1 Primær underviser: Thomas Borup Kristensen - borup@business.aau.dk Omfang: 5 ECTS undervisning i henhold til skema FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Kort beskrivelse af fag:

Læs mere

Økonomistyring. Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21. Vejleder: Daniel Harritz. Andreas Vigen Nielsen. Christoffer Spyrisdon Mallios

Økonomistyring. Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21. Vejleder: Daniel Harritz. Andreas Vigen Nielsen. Christoffer Spyrisdon Mallios Økonomistyring Time- Driven Activity Based Costing Gruppe 21 Vejleder: Daniel Harritz Andreas Vigen Nielsen Christoffer Spyrisdon Mallios Michael Pedersen Steffen Tilm Nielsen 1 Excecutive Summery Vi har

Læs mere

Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel

Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel I denne sidste artikel i serien om kontoplanen vises det, hvordan det aktivitetsbaserede omkostningsregnskab konstrueres. KONTOPLAN Af professor, Per Nikolaj Bukh,

Læs mere

Activity-Based Costing (ABC)

Activity-Based Costing (ABC) Activity-Based Costing (ABC) Sammendrag af undersøgelsen om danske virksomheders anvendelsesmotiver og erfaringer med ABC Af Steen Nielsen Preben Melander René Sørensen and Morten Jakobsen ** Introduktion

Læs mere

Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed

Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed Executive summary Rapporten omhandler Activity Based Costing (forkortet til ABC). Rapporten beskriver ABC

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

Activity based costing-

Activity based costing- HA-almen 6 semester Erhvervsøkonomisk institut Opgaveskriver: Marc Nyvang Hassing Eksamensnummer: 300601 Vejleder: Thomas Borup Kristensen Activity based costing- som et værdiskabende aktiv Aarhus universitet

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER ET SAMARBEJDE MED HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS OG SAS INSTITUTE A/S, DANMARK STEEN NIELSEN, PALL RIKHARDSSON

Læs mere

ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR

ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR Seminar på SAS Falconér, Frederiksberg, den 14. og 15. april 2008 Opnå resultatforbedringer ved ny økonomisk indsigt og brugbar viden ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR Nye ABC-modeller

Læs mere

ABC og TDABC MAY 26, 2014. GRUPPE 36 Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard

ABC og TDABC MAY 26, 2014. GRUPPE 36 Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard ABC og TDABC MAY 26, 2014 GRUPPE 36 Kristian Albrecht Rask, Saman Amir Solimani Pour, Maria Sherzaman og René Hans Herup Nygaard Titelblad Uddannelse: Almen erhvervsøkonomi, HA, 6. semester Uddannelsessted:

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

Økonomistyringsprojekt Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Økonomistyringsprojekt Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 23 Titelblad Dato: Efterår 2004 Forelæser: Maria Friis Berglind Thorsteinsdottir Charlotta Rosenquist Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne Lund Olesen Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere

ACTIVITY-BASED COSTING

ACTIVITY-BASED COSTING ACTIVITY-BASED COSTING - Omkostningsallokering & ledig kapacitet 1. maj 2014 - Aalborg Universitet Økonomistyring 4. semester - Gruppe 39 Vejleder: Michael Jørgensen 20140101: Morten Sejersbøl Munk Jensen

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Benchmarkundersøgelse - Danske bankers lønsomhedsmåling

Benchmarkundersøgelse - Danske bankers lønsomhedsmåling www.pwc.dk Benchmarkundersøgelse - Danske bankers lønsomhedsmåling Januar 2016 Revision. Skat. Rådgivning. Indhold 1 Undersøgelsens baggrund, formål og proces 3 2 Hovedkonklusioner fra undersøgelsen 4

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Kunderentabilitetsanalyser

Kunderentabilitetsanalyser Kunderentabilitetsanalyser Per Nikolaj D. Bukh Servicestyringsgruppen Institut for Økonomi, Afdeling for Virksomhedsledelse Aarhus Universitet, DK-8000 Aarhus C Tlf. 89 42 15 68 - Fax 86 13 51 32 E-mail:

Læs mere

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet 23. oktober 2014 J.nr. 122-0016 BANK 2 PEB Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Supply Chain Netværk Design

Supply Chain Netværk Design Supply Chain Netværk Design Indsigt og forretningsværdi Den Danske Supply Chain Konference København den 8. juni 2016 Formålet med i dag Give en generel forståelse af hvad supply chain netværk design er

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SERIENUMMER OG PARTINUMMER PÅ VARER

SERIENUMMER OG PARTINUMMER PÅ VARER SERIENUMMER OG PARTINUMMER PÅ VARER Registrering af serienummer og partinummer på varer giver mulighed for at spore enheder og hele partier hele vejen fra anskaffelse, lagerføring til forsendelse og fakturering.

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Variabelt budget Indirekte omkostninger. 16.000 timer 960.000 18.000 timer 980.000 20.000 timer 1.000.000 22.000 timer 1.020.000

Variabelt budget Indirekte omkostninger. 16.000 timer 960.000 18.000 timer 980.000 20.000 timer 1.000.000 22.000 timer 1.020.000 OPGAVE 34 I 1992 havde en ny afdeling af NIMBUS A/S specialiseret sig i at producere en speciel komponent til motorcykler. De oprindelige estimater fra udviklingsafdelingen havde resulteret i følgende

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Brugergrænseflader i VSU

Brugergrænseflader i VSU 28-10-09 Side 1/5 Brugergrænseflader i Dette notat giver et praktisk eksempel på, hvordan brugergrænsefladen kan håndteres i. Notatet er en konsekvens af en lidt overfladisk beskrivelse i [B&D00] samt

Læs mere

Optimering af forsyningskæden forudsætter viden om omkostningsstrukturen¹

Optimering af forsyningskæden forudsætter viden om omkostningsstrukturen¹ FOKUS: SUPPLY CHAIN MANAGEMENT Optimering af forsyningskæden forudsætter viden om omkostningsstrukturen¹ Det er essentielt at udvikle en mere præcis omkostningsinformation, som baserer sig på samme struktur

Læs mere

Den. Geniale. iværksætter Få en succesfuld start i raketfart. af Toke Kruse

Den. Geniale. iværksætter Få en succesfuld start i raketfart. af Toke Kruse Den Geniale iværksætter Få en succesfuld start i raketfart af Toke Kruse Den Geniale iværksætter Af Toke Kruse Bogen er sat med Cocon og Georgia Layout og illustrationer af Morten FC Trykt i Danmark -

Læs mere

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC Af Per Nikolaj Bukh November 2005 Der er nu mere end 15 år siden, at Activity Based Costing (ABC) blev introduceret; og modellen har i sin grundstruktur

Læs mere

Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S

Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S Agenda Kort teoretisk overblik Modeldesign med SAS Activity-Based

Læs mere

Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice.

Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice. Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice. I kommunens årsregnskab angives, hvorledes kommunen senest har beregnet priskrav

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Management Consulting. Nets Denmark A/S' dankortomkostningsundersøgelse. for 2012. Nets Denmark A/S

Management Consulting. Nets Denmark A/S' dankortomkostningsundersøgelse. for 2012. Nets Denmark A/S Management Consulting Nets Denmark A/S Indhold 1 Indledning 2 2 Undersøgelsesmetode 4 2.1 Undersøgelse af bankernes omkostninger 4 2.2 Opgørelse af Nets' omkostninger 5 2.3 Vurdering af undersøgelsesmetode

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, januar 2008. Økonomistyring

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, januar 2008. Økonomistyring SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Økonomistyring Mandag den 7. januar 2008 kl. 8.00-12.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering.

Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering. Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering. Af Rikke Skovbakke, Beacon Group. Forestil dig følgende situation: dine solide position på markedet er truet. Dine

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder.

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dirkoor 11. jan. 2010 LT 13. jan. 2010 Høring hos PWC 5. februar 2010 Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige

Læs mere

ABC costing ABM Management. ABC.ppt

ABC costing ABM Management. ABC.ppt 1 ABC costing ABM Management ABC.ppt 2 Virksomhedsstyring opgave ABC costing Idegrundlag Planlægning/planer Målsætning Budgettering Politikker Registrering Komme til/falde bort Inspirationsanalyse? Kontrol/revision

Læs mere

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

NOTAT Den 11. november 2011 hmd

NOTAT Den 11. november 2011 hmd NOTAT Den 11. november 2011 hmd Økonomiprincipper i fællesordning for virksomheders betaling for adgang til genbrugsstationerne - Tilmeldeordningen Dette notat beskriver de økonomiske principper i den

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth. Navn på er afsnit figur 5.3 Generel Hele funktionsinddelingen er ikke tilgængelig. Hvad

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Vejledning til kontering af udgiftsbilag

Vejledning til kontering af udgiftsbilag Vejledning til kontering af udgiftsbilag - til bogholderen i den mindre virksomhed Version 2.0 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Råd før læsning:... 3 Fremgangsmåde ved kontering af udgiftsbilag:... 4 1)

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Det Naturvidenskabelige Fakultet Vintereksamen 2004/05 Matematik-økonomi studiet Omkostninger og Regnskab 2 (2003-ordning) (701203GR0003) Opgavetype:

Det Naturvidenskabelige Fakultet Vintereksamen 2004/05 Matematik-økonomi studiet Omkostninger og Regnskab 2 (2003-ordning) (701203GR0003) Opgavetype: Det Naturvidenskabelige Fakultet Vintereksamen 2004/05 Matematik-økonomi studiet Omkostninger og Regnskab 2 (2003-ordning) (701203GR0003) Opgavetype: Skriftlig eksamensopgave Antal sider i opgavesættet

Læs mere

Økonomistyring. Den individuelle tilgang

Økonomistyring. Den individuelle tilgang Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Activity based costing i den offentlige sektor?

Activity based costing i den offentlige sektor? Marts 2002 Activity based costing i den offentlige sektor? Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen Handelshøjskolen i Århus En af økonomistyringens hovedopgaver er at holde styr på organisationens

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

2 Markedsundersøgelse

2 Markedsundersøgelse 2 Markedsundersøgelse Når man overvejer at lancere et nyt produkt, er det nødvendigt at foretage en undersøgelse af markedet, så man kan danne sig et overblik over de muligheder markedet byder på, og de

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del. Regnskab og Økonomistyring. Reeksamen, januar Økonomistyring

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del. Regnskab og Økonomistyring. Reeksamen, januar Økonomistyring Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del Regnskab og Økonomistyring Reeksamen, januar 2009 Økonomistyring Fredag den 9. januar 2009 Kl. 9.00 -- 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det betyder bøger,

Læs mere

Hvornår er forskningen nyttig?

Hvornår er forskningen nyttig? September 2005 Hvornår er forskningen nyttig? Professor Per Nikolaj Bukh, fra Handelshøjskolen i Århus diskuterer i denne artikel, om ledelsesforskningen kan fortælle, om nye ledelsesmetoder virker Af

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

1/2009. Ledelse & Erhvervsøkonomi 73. årgang nr 1. marts 2009. Editorial. Indkøb og Omkostningsfordeling - ABC i en mellemstor virksomhed

1/2009. Ledelse & Erhvervsøkonomi 73. årgang nr 1. marts 2009. Editorial. Indkøb og Omkostningsfordeling - ABC i en mellemstor virksomhed Ledelse & Erhvervsøkonomi 73. årgang nr 1. marts 2009 1/2009 Editorial Indkøb og Omkostningsfordeling - ABC i en mellemstor virksomhed En analyse af Activity Based Costing og driftsøkonomisom som ex ante

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 6. semester på HDR

Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 6. semester på HDR Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 6. semester på HDR Oplysninger om semesteret Skole: Økonomi og Ledelse Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning:

Læs mere