ABC og Time-Driven ABC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ABC og Time-Driven ABC"

Transkript

1 8. semester, HDR afhandling Institut for Erhvervsøkonomi Vejleder: Jan Bøllingtoft Forfatter: Søren Grynderup Jensen Regnskabsmetoderne ABC og Time-Driven ABC - deres karakteristika og forskelligheder - Med udgangspunkt i et internt regnskabsperspektiv vil der blive belyst hvilke muligheder, herunder også stærke og svage sider, det vil give en virksomhed at benytte ABC eller Time-Driven ABC. Dette besvares med afsæt i en grundig og kritisk gennemgang af de gængse teknikker og analysemuligheder herfor. Handelshøjskolen i Århus, forår 2007

2 HD-R afhandlingen, forår 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE HVEM BØR INSTALLERE ABC FORDELINGSREGNSKAB HVOR PRÆCIS BØR MAN LAVE ABC FORDELINGS-REGNSKAB ABC FORDELINGSREGNSKAB HIERARKIMODELLEN (PRODUKTER) HIERARKIMODELLEN (KUNDER) ABC OG KAPACITET KRITIK AF ABC OG KAPACITET ABC OG COST DRIVER RATEN VARIABILITET REVERSIBILITET OPDATERING OG KALIBRERING AF ABC KRITIK AF ABC ABC MED KUNDEPERSPEKTIV KRITIK AF ABC MED KUNDEPERSPEKTIV MULTIDIMENSINAL LØNSOMHEDSANALYSE KRITIK AF MULTIDIMENSINAL LØNSOMHEDSANALYSE LØNSOMHEDSANALYSE SAMMENLIGNING AF ABC MED KUNDEPERSPEKTIV OG MULTIDIMENSINAL LØNSOMHEDSANALYSE ACTIVITY BASED BUDGETTERING KRITIK AF ACTIVITY BASED BUDGETTERING TIME-DRIVEN ACTIVITY BASED COSTING VALG AF COST DRIVERE BEREGNING AF DEN PRAKTISKE KAPACITET OG COST DRIVER ENHEDSPRIS KALIBRERING OG OPDATERING AF TDABC TDABC OG BUDGETTERING KRITIK AF TIME-DRIVEN ACTIVITY BASED COSTING SAMMENLIGNING AF TDABC OG ABC KONKLUSION ABSTRACT (ENGLISH) LITTERATURLISTE...76 Søren Grynderup Jensen

3 1.0 INDLEDNING Activity Based Costing (ABC) og Time-Driven ABC (TDABC) er som udgangspunkt omkostningsfordelingsmetoder/-tekniker, som understøtter virksomhedens prissætning ved at identificere og forstå processernes indbyrdes sammenhæng i virksomheden. ABC metoden har dog udviklet sig meget siden slutningen af 1980erne og kan i dag en række metoder og teknikker, der som byggeklodser kan kombineres på forskellige måder. Der er dog nogle grundlæggende principper, som man skal være opmærksom på og forholde sig til. 1 Det aktivitetsbaserede omkostningsregnskab (ABC) fik sit gennembrug i perioden , hvor professorerne Robin Cooper og Robert Samuel Kaplan udgav en række artikler i Harvard Business Review. Artiklerne tog afsæt i kritik af de eksisterende økonomisystemers beslutningsinformationer, som de anså som værende ukorrekte, uaktuelle og aggregeret på et forkert niveau i relation til virksomhedens styringsopgaver 2, hvorimod ABC omkostningsfordelingsmetode/-teknik skulle give virksomheden et mere præcist og aktuelt billede af de enkelte kunders og produkters profitabilitet og derved give et bedre grundlag for strategiske beslutninger. Siden midten af 1990erne har ABC været en del af undervisningen i økonomistyring på danske universiteter og handelshøjskoler. 3 ABC er i dag udbredt i mange større virksomheder på alle forretningsområder. F.eks. bruger Carlsberg 4, Novo Nordisk 5, TDC, Post Danmark, Danske Bank og DSB 6 metoden, og som professor Per Nikolaj Bukh skriver, må man regne ABC som værende en af de mest betydningsfulde innovationer indenfor økonomistyring i de seneste mange år Per Nikolaj Bukh - Børsen Ledelseshåndbøger, 2006, Activity Based Costing, Side 2 Carsten Mejer Plath, Økonomistyring og Informatik, 2005, ABC/Aktivitetsbaseret omkostningsstyring de nyere økonomistyringsmetoders»titanic«, side Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen, Activity Based Costing, 2004, side 9 Jesper Rybøl - (Logistikkædens ABC)Effektivitet, 2005, Aktivitetesbaseret omkostningsstyring, side 4, John Eli Andersson Revision og regnskabsvæsen, 2000, Activity Based Costing, side 25 Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen - Aktivitetsbaseret økonomistyring danske virksomheders erfaring med Activity Based Costing, 2003, indholdsfortegnelsen Per Nikolaj Bukh - Økonomistyring og Informatik, 2005, De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC, side 335 Søren Grynderup Jensen Side 1 af 81

4 Mens den teoretiske udvikling af ABC har været intens, kneb det i starten med understøttelsen i regnskabsprogrammerne hvilket betød, at mange virksomheder i begyndelsen var tvunget til at bruge regneark. Dette problem er nu til dels løst, da ABC i dag er understøttet af de fleste regnskabsprogrammer. 8 På trods af de mange teoretiske anbefalinger tyder de seneste undersøgelser på, at den praktiske anvendelse af ABC stadig volder problemer. Indførelsen af ABC har i praksis vist sig at være langt vanskeligere end litteraturen umiddelbart giver indtryk af, og mange virksomheder har givet op. Blandt praktikere bliver der også stillet spørgsmål ved den reelle værdi af ABC i forhold til de omkostninger, der er ved indførelsen og vedligeholdelsen af ABC-systemer. 9 Derudover viser studier, at det ofte kun er de mere grundliggende dele af et ABC-system der indføres, mens de mere komplekse elementer som modellering af ledig kapacitet og bestemmelse af afregningspriser ikke integreres i virksomhederne. 10 Det har været vanskeligt at undersøge, hvor udbredt ABC er i Danmark, og der findes ingen nyere undersøgelser, som viser udbredelsen. 11 Men undersøgelser foretaget i USA i år 2000 viser til gengæld, at omkring 50 % af de adspurgte virksomheder uanset branchen bruger ABC. 12 Desværre beskæftiger artiklen sig ikke med, i hvilket omfang virksomhederne har integreret ABC. Om ABC er tilsvarende herhjemme skal være usagt, men da der har været undervist i ABC metoden de sidste årtier, vil jeg forvente, at ud over de virksomheder, som bruger metoden konstant, vil en del virksomheder formodentlig bruge dele af den på ad hoc basis. I forhold til ABC er TDABC en nyt og forholdsvis ubeskrevet metode. Metoden er udviklet af Robert S. Kaplan og Steven Anderson og beskrevet i bogen Time-Driven Activity-Based Costing fra 2004, som et enkelt og prisbilligt alternativ til ABC, både hvad angår drift og implementering Cuno Bille Christensen og Katja M. Svendsen Revision og regnskabsvæsen, 2002, Økonomi på processer, side 35 og John Eli Andersson samt Revision og regnskabsvæsen, 2000, Activity Based Costing, side 25 9 Carsten Mejer Plath Økonomistyring og Informatik, 2004, Aktivitetesbaseret omkostningsstyring / ABC, side 403 samt Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen, 2004, Activity Based Costing, side Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen - Aktivitetsbaseret økonomistyring danske virksomheders erfaring med Activity Based Costing, 2003, side Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen, Aktivitetsbaseret Økonomistyring, 2003, side 12 side 9 12 Per Nikolaj Bukh - Økonomistyring og Informatik, 2005, De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC, side Robert S. Kaplan og Steven R. Anderson, # Time-Driven Activity-Based Costing, 2004, side 1 Søren Grynderup Jensen Side 2 af 81

5 1.1 PROBLEMFORMULERING HOVEDSPØRGSMÅL: Hvilke muligheder, herunder belysning af stærke og svage sider, giver det en virksomhed ud fra et internt regnskabsperspektiv at anvende ABC eller Time-Driven ABC, og hvad er de gængse teknikker og analysemuligheder? UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL: 1. Hvem bør anvende ABC? 2. Hvor præcis bør et ABC regnskab være? 3. Hvad er filosofien bag ABC? 4. Hvordan er og virker strukturen i ABC fordelingsregnskab? 5. Hvad er en aktivitets Cost Driver rate, og hvad bruges den til? 6. Hvilke problemer giver ABC i forhold til variabilitet og reversibilitet, og hvordan forholder modellen sig hertil? 7. Hvad er de stærke og svage sider i ABC? 8. Hvilke muligheder giver ABC modellen for at behandle lønsomhed på kunder og produkter? 9. Hvilke problemstillinger giver det at bruge ABC til lønsomhedsberegninger? 10. Hvilke muligheder giver ABC i forhold til budgettering? 11. Hvordan er budgettering med ABB anderledes? 12. Hvad er de stærke og svage sider i ABB? 13. Hvem bør anvende Time-Driven ABC? 14. Hvor præcis bør et Time-Driven ABC regnskab være? 15. Hvad er filosofien bag Time-Driven ABC? 16. Hvordan er og virker strukturen i Time-Driven ABC fordelingsregnskab? 17. Hvad er de stærke og svage sider i Time-Driven ABC? 18. Hvilke begrænsninger giver Time-Driven ABC i forhold til ABC med hensyn til teknik- og analysemuligheder? 19. Hvilke ligheder og forskelle er der på ABC og Time-Driven ABC? Søren Grynderup Jensen Side 3 af 81

6 1.2 AFGRÆNSNING Opgaven vil tage udgangspunkt i et internt regnskabs perspektiv. Derimod vil der ikke lægges nogen særlig vægt på management perspektiv, selve implementeringen eller organiseringen heraf. Jeg har valgt at afgrænse mig til udelukkende at skrive om ABC og TDABC samt metoder og analyseværktøjer hertil. Andre fordelingsmetoder, som f.eks. Zakken Worres styringsorienterede regnskabsvæsen, vil ikke blive behandlet. I kritik afsnittene vil jeg dog også fremføre kritik af ABC i forhold til fuldfordelingsprincippet eller dækningsbidragsmodellen, selvom om disse ikke vil blive beskrevet i opgaven. Der vil ikke blive taget højde/hensyn til evt. problemer i forhold til skat eller regler for det eksterne regnskab. 1.3 METODE Opgaven vil tage udgangspunkt i en teoretisk gennemgang af allerede eksisterende teorier og en sammenligning af de beskrevne metoder/teoriretninger. Med kravene til seminarets omfang og den forholdsvis begrænsede tid vil jeg begrænse min søgning til sekundære data fra Handelshøjskolens og Statsbibliotekets artikler, databaser og bøger. Seminariets målgruppe er studerende på HDR niveau og der forventes derfor et godt grundlæggende kendskab til økonomi, management og statistik. Seminariet er forsøgt holdt så objektiv som muligt, men som seminarskriver vælger man af tids-, flow- og pladsmæssige årsager nogle modeller og udlægninger til og andre fra, når man udlægger/gengiver stoffet, hvorved valget af teoristof bliver subjektiv. Jeg vil i det følgende forsøge at forklare mine valg. For at kunne sammenligne ABC metoderne med f.eks. fuldfordelingsprincippet eller dækningsbidragsmodellen skal man finde et begrebsapparat, som giver begge modeller en fair Søren Grynderup Jensen Side 4 af 81

7 behandling. Jeg vurderer, at det ikke giver mening at vurdere dækningsbidrags-/ fuldfordelingsprincippet ud fra ABC-modellen eller omvendt. I begge tilfælde vil den model, som man tager udgangspunkt i, fremstå som den rigtige/bedste. Ud fra det har jeg valgt udelukkende at sammenligne de forskellige ABC modeller/metoder. Jeg har i forhold til ABC valgt at tage udgangspunkt i Kaplan og Coopers model fra Cost & Effect fra 1998, idet modellen er den nyeste og mest gængse. I det omfang, jeg finder det uddybende, vil der komme input fra tidligere ABC modeller. Begrundelsen for at jeg har valgt at bruge hierarkimodellen, som en del af ABC systemet er, at det letter forklaringsprocessen, idet den tydeliggør hvilke aktiviteter, som skal henføres til Cost objekterne, og hvilke der ikke bør henføres. Samtidig bliver en nogenlunde tilsvarende model brugt ved multidimensionelle lønsomhedsanalyse og letter derved også opgaven hermed. Da en ABC model i praksis er næsten identisk for produktionsvirksomheder og servicevirksomheder, har jeg valgt ikke at fravælge nogen af dem, men de fleste eksempler vil for at undgå unødvendig kompleksitet tage udgangspunkt i produktionsvirksomheder. I Kaplan og Coopers Cost & Effect fra 1998 bliver direkte løn og materialer henført direkte til Cost objektet (side 84), mens Hierarkimodellen i afsnit 2.3 fra 1991 fordeler de direkte omkostninger via aktiviteter. Man kan synes, dette er problematisk, men umiddelbart er forskellen i praksis enten ubetydelig eller ikke eksisterende, med mindre man f.eks. benytter modellen til en multidimensionel lønsomhedsanalyse - i så fald skal ABC modellen alligevel justeres hertil. Jeg har taget den mindre udbredte hierarkimodel for kunder med. Dette skal udelukkende ses i sammenhæng med lønsomhedsanalyse. De 2 valgte modeller tager ikke udgangspunkt i modellen, men næsten tilsvarende modeller. Afsnittet om kapacitet er medtaget på trods af den begrænsede udbredelse, fordi jeg ser det som værende væsentligt i forhold ABC s tankegang og relevant i forhold til en sammenligning med TDABC. Derudover er det en del af ABC s løsning på dødsspiral problemet, idet det formindsker/fjerner udsving i priserne som følge af produktionsnedgang. Jeg har valgt at skrive om variabilitetsproblemerne og reversibilitetsproblemerne, idet jeg finder det vigtigt i forhold til at forstå svagheden i ABC systemeti forhold til den almindelige beskrivelse Søren Grynderup Jensen Side 5 af 81

8 af ABC har jeg udeladt en længere beskrivelse af ABC s problemer med kortsigts beslutninger, opdelingen i primære og sekundere aktiviteter, inspirationsanalyser, værdiforøgende/værdinedbrydende aktiviteter, idet jeg mener, at de er regnskabsteknisk uvæsentlige i forhold til et internt regnskabs perspektiv. Til beskrivelse af lønsomhedsanalyse valgte jeg Bukh og Israelsen s model Multidimensionelle lønsomhedsanalyse, fordi jeg anser det som værende den bedste og mest fleksible model i forhold til ABC. Wieses model ABC med kundeperspektiv blev valgt, fordi det var det bedste alternativ jeg kunne finde, og jeg vurderer, at man ved at klippe en hæl og tå vil kunne benytte den med et TDABC system. Samtidig har jeg valgt kun at beskrive overvejelserne i forhold til lønsomhedsanalysen en gang, idet begge modeller i forhold til lønsomhedsanalysen er ens. Activity Based Budgeting (ABB) ligger i et gråzone område i forhold til management, og budgetteringsdelen bliver også beskrevet som et Activity Based Management værktøj. Jeg har dog valgt at gøre det til en del af opgaven alligevel, da jeg mener, det også er relevant i et internt regnskabs perspektiv. Samtidig kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg ikke har valgt at tage udgangspunkt i Activity Based Planning and Budgeting (ABP/B). Det blev fravalgt, idet jeg finder, at det ville blive for meget management og derved ville være et problem i forhold til den røde tråd i opgaven. I sammenhæng med ABB beskrives som ofte muligheden for What IF analyser og Transfer Pricing. Dette blev dog fravalgt, idet jeg ikke har fundet litteraturen på området særlig relevant og særdeles tynd i forhold til et internt regnskabs perspektiv. Time-Driven ABC tog jeg med, dels for at have noget relevant at sammenligne ABC modellen med, men også fordi jeg finder det som et spændende alternativ i forhold til ABC. Idet Robert S Kaplan og Steven R. Andersons bog Time-Driven Activity-Based Costing ikke var udkommet på statsbiblioteket eller handelshøjskolens bibliotek den 1. maj 2007, tager jeg ved TDABC udgangspunkt i Per Nikolaj Bukhs artikel De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC. Idet teorien er forholdsvis ny, er mængden af relevant litteratur på området begrænset og selvom jeg anser Per Nikolaj Bukh som værende særdeles kompetent, anser jeg manglen på litteratur til rådighed som værende et problem i forhold til kapitel 5. Kapitlet er beskrevet med udgangspunkt i, at den skulle kunne sammenlignes med ABC. Søren Grynderup Jensen Side 6 af 81

9 2.0 HVEM BØR INSTALLERE ABC FORDELINGSREGNSKAB Virksomheder bør som udgangspunkt kun bruge ABC fordelingsregnskab, når en stor procentdel af virksomhedens samlede omkostninger er indirekte og/eller hjælpeomkostninger, og især hvis disse er stigende. Hvor en stor procentdel af de samlede omkostninger direkte kan henføres til produkterne/kunderne vil virksomheder, som udgangspunkt ikke få eller ikke få nogen væsentlig forbedring af informationen om, hvad de enkelte produkter, produktgrupper, kunder eller kundegrupper koster ved ABC, end de vil kunne få ved brug af et traditionelt fordelingsregnskab. Derudover bør virksomheden have en stor varietet af produkter, kunder og/eller processer for at ABC vil være interessant. Virksomheder med kun et eller meget få produkter vil ikke opnå et mere retvisende billed af omkostningerne med ABC, men virksomheder med et meget stort antal produkter og/eller med en portefølje af produkter, som befinder sig på forskellige stadier i livscyklusen, vil kunne opnå bedre information om omkostningerne for de enkelte produkter. Tilsvarende er det med virksomheder med en meget uhomogen gruppe af kunder, hvor dele af kundegrundlaget kræver meget service, eller enkelte kunder står for en stor del af omsætningen. Her vil virksomheden ved brug af ABC kunne opnå en bedre viden om indtjeningen på den enkelte kunde. Virksomheder, hvor kunderne har mulighed for at tilpasse produkterne efter egnet ønske, vil tilsvarende kunne opnå øget information om, hvad de enkelte tilpasninger koster HVOR PRÆCIS BØR MAN LAVE ABC FORDELINGS- REGNSKAB Formålet med at lave et ABC system er ikke, at det skal være fuldstændig præcist, men derimod være et trade-off mellem omkostninger ved fejl og omkostninger ved præcision. Ifølge Kaplan og Cooper (1998) bør et ABC system alt efter størrelse og kompleksitet almindeligvis have mellem forskellige aktiviteter 15, men hvis systemet primært skal bruges som et fordelingsregnskab, kan et sted mellem 10 og 30 aktiviteter være tilstrækkeligt til at opnå 14 Robert S. Kaplan og Robin Cooper, Cost & Effect, 1998, side Robert S. Kaplan og Robin Cooper, Cost & Effect, 1998, side Søren Grynderup Jensen Side 7 af 81

10 en fejlmargen på de enkelte produkter på mellem 5-10 %, forudsat at man får lavet et gennemtænkt ABC regnskab. Det anbefales endvidere, hvis man kun skal bruge det til fordelingsregnskab, at man ignorerer aktiviteter, som tager mindre end 5 % af et individs eller en maskines tid, fordi omkostningen ved de ekstra registreringer ikke står målt med værdien af den formindskede fejlmargen ABC FORDELINGSREGNSKAB I den mest basale form er formålet med et regnskab at holde styr på virksomhedens indtægter og udgifter. Mens indtægterne er nogenlunde direkte relaterbare til de produkter/ydelser, som virksomheden frembringer og til kunderne, er udgifterne knyttet til virksomhedens anskaffelser, såsom medarbejdere, maskiner, råvarer, bygninger, biler osv. og kan derfor i noget omfang ikke relateres direkte til kunder og/eller produkter. 17 For at kunne vurdere lønsomheden af virksomhedens aktiviteter og kunder, må virksomheden nødvendigvis kunne knytte dens anskaffelser til de produkter/ydelser, som den frembringer. Formålet med ABC fordelingsregnskab er at knytte flere indirekte omkostninger til de produkter/ydelser, som der frembringes, mens direkte omkostninger henføres direkte til produkterne, som man gør ved en almindelig dækningsbidragsmodel. I modsætning til f.eks. professor Zakken Worre, mener Kaplan ikke, at det almindelige regnskabssystem kan levere de nødvendige registreringer til alle regnskabsvæsenets opgaver. ABC vil almindeligvis trække på virksomhedens regnskabssystems registreringer, men skal køre som et særskilt modul i regnskabsprogrammet. Hvis ABC ikke understøttes i regnskabsprogrammet eller virksomheden ikke ønsker at købe adgang til dette modul, kan de evt. bruge et regneark. 18 Modellen arbejder som oftest med ex post data, men det er muligt at anvende den med ex ante data, men her vil man som oftest anvende Activity Based Budgetting (ABB). 16 Robert S. Kaplan og Robin Cooper, Cost & Effect, 1998, side Per Nikolaj Bukh - Børsen Ledelseshåndbøger, 2006, Activity Based Costing, Side 2 18 Ivan Friis - Økonomistyring og Informatik, 2005, Activity Based Costing og dækningsbidragsmodellen: Forskelle og ligheder, side 423 Søren Grynderup Jensen Side 8 af 81

11 De 4 grundlæggende begreber i ABC er: Aktivitet Cost Pools Cost Drivers Cost Objects 19 Hvor aktivitet er de af virksomheden fundne/definerede handlinger udført af en maskine eller en person, der påfører et træk på en eller flere ressourcer (Cost Pools). De enkelte aktiviteter i virksomheden fremkommer ved, at virksomheden laver en systematisk gennemgang af dens hovedaktiviteter og så udvælger et antal aktiviteter, som giver et nogenlunde retvisende billede af aktiviterne der udføres i virksomheden. Man bør stræbe efter, at aktiviteterne er så ensartede som muligt, forstået således at de Cost Pools, som indgår i aktiviteten, varierer mindst muligt fra gang til gang, og at de er uafhængige af hvilken Cost Objects de udføres for, hvilket gør det muligt at bruge en hurtig og billig Cost Driver. Jo mindre homogene aktiviteterne er, jo flere aktiviteter skal der som regel til, hvilket betyder større omkostninger til konstruktion og drift af systemet, samt en større antal målefejl, enten som følge af vanskeligheder ved at identificere omkostningerne til de mange aktiviteter eller tællefejl/registreringsfejl - begge kan medføre at Cost Objekterne over- eller undervurderes. 20 En aktivitet vil reelt ofte bestå af mange aktiviteter, f.eks. kan/vil aktiviteten kundeordre, kunne bestå af aktiviteterne plukning af varer på lager, klargøring af pakke til afsendelse, forsendelse osv. En aktivitet kan f.eks. være lagerhåndtering, kundeadministration, produktionsplanlægning, produktion, kvalitetskontrol, fakturering, telefonbetjening, uddannelse, betjening af kunder osv. Uanset på hvilken måde aktiviteterne fastlægges bør man oprette et aktivitetskatalog - en oversigt over hvorledes aktiviteterne er defineret, hvor data kommer fra, og hvilke egenskaber de har. Hvis man anvender et regnskabssystem beregnet til at håndtere et ABC regnskab, vil dette normalt være en standardfunktion John Eli Andersson, Activity Based Costing/Management Implementering i såvel teori som praksis, 1999, side Srikant Datar og Mahendra Gupta, Accounting Review, Aggregation, Specification and Measurement Errors in Product Costing, 1994, side og Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen, Activity Based Costing, 2004, side 43 Søren Grynderup Jensen Side 9 af 81

12 Coopers og Kaplan delte i Design of a Cost Management Systems fra 1991 aktiviteterne op i en hierarkimodel, hvor de sorterede aktiviterne på 4 aktivitetsniveauer i forhold til, hvor tæt aktiviteten er på produktet (se evt. figur 2, side 15). Dette er strengt taget ikke nødvendigt, hvis systemet udelukkende har til formål at være et fordelingsregnskab, men det giver et godt billede af virksomhedens omkostningsstruktur procesopdelt, og gør det derved lettere at forstå i forhold til virksomhedens almindelige regnskab, som typisk vil være artsopdelt. Derudover benytter de fleste ABC regnskabsprogrammerne denne procesopdeling. 22 De fleste virksomheder vil have nogle hundrede omkostningskonti i henhold til finanskontoplanen, og det er derfor nødvendigt at foretage en aggregering af omkostningsarterne i forhold til finansbogholderiets kontoplan til ressourceomkostningskategorier (Cost Pools). Cost Pools/ressource puljer er virksomhedens ressourcer, og som gennem aktiviteterne tilfører/skaber værdi til produkter eller kunder. En Cost Pool svarer lidt til en udvidet stykliste/belastningsenhed, som indeholder en række forskellige omkostninger, som f.eks. lokaler, energi, repræsentation, markedsføringskampagner, lys og varme. Cost Poolen afspejler produkternes træk på ressourcerne gennem aktiviteterne. Ifølge Coopers og Kaplans The Rule of One vil en given ressource, hvis der er mere end en af denne, variere med en aktivitet eller en handling, selvom den ikke på forhånd er defineret eller tydeliggjort i forhold til aktiviteten. 23 I forhold til aggregeringen af ressourcerne er det vigtigt at tage så meget hensyn som muligt til variabilitet og reversibilitet for at undgå, at man får defineret ressourcepuljerne sådan, at de ikke korrelerer med Cost objekterne, eller begrænser hvorledes de kalkulerede omkostninger kan benyttes i forhold til aktivitetsændringer og/eller tidshorisont. Problemstillingen vil f.eks. opstå, hvis ABC danner grundlag for aktivitetsbaseret budgettering. Dette er dog sjældent særligt realistisk at undgå sammenblanding, da de enkelte Cost Pools som oftest vil indeholde omkostninger fra mange forskellige konti i finanskontoplanen med forskellig variabilitet og reversibilitet. F.eks. vil 2 medarbejdere i samme afdeling med samme jobfunktion 22 John Eli Andersson, Activity Based Costing/Management Implementering i såvel teori som praksis, 1999, side Carsten Mejer Plath, Økonomistyring og Informatik, 2005, ABC/Aktivitetsbaseret omkostningsstyring de nyere økonomistyringsmetoders»titanic«, side 122 Søren Grynderup Jensen Side 10 af 81

13 men med forskellig anciennitet ikke kunne være i den samme ressourcepulje for selvom variabiliteten er den samme, vil forskellige opsigelsesvarsler give problemer i forhold til reversibiliteten. 24 For at kunne udføre en given aktivitet skaber man et ressourceforbrug fra en eller flere Cost Pools. Sammenhængen mellem aktiviteter og Cost Pools skabes enten ved direkte måling eller indirekte estimering af trækket på ressourcerne. Den direkte måling foretages ved opgørelse af aktiviteternes ressourcetræk, mens den indirekte estimering anvendes, når en pulje af indirekte produktionsomkostninger indeholder flere forskellige aktiviteter. Her er man, ligesom ved brug af Full Cost metoden, nødt til at estimere den enkelte aktivitets andel af omkostningerne ud fra aktivitetens andel af puljen. 25 Alle omkostninger i en given afdeling skal defineres og overføres til Cost Pools. Cost Pools måles i kroner. Cost Drivers er ABC s fordelingsregnskabs fordelingsnøgle, som afspejler hvor stor en del af en given aktivitet, der skal pålægges et Cost Objekt. Cost Driveren udspringer af tre forhold. For det første en måling, dernæst fokusering på korrelationen mellem aktiviterne og Cost Objekterne, og til sidst fokus på den ændring i adfærdsmønster Cost Driveren forårsager. 26 Der skelnes i ABC terminologien typisk mellem 3 typer af Cost Drivers: Transaktionsdrivere Varighedsdrivere Direkte måling 27 Transaktionsdrivere bruges når alle Cost Objekts (Produkt/Serviceydelse) trækker på aktiviteten på samme måde, og kan derfor reelt set bare tælles sammen og herefter dividere med antallet for 24 Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen, Activity Based Costing, 2004, side Carsten Mejer Plath Økonomistyring og Informatik, 2004, Aktivitetesbaseret omkostningsstyring / ABC, Side Carsten Mejer Plath Økonomistyring og Informatik, 2004, Aktivitetesbaseret omkostningsstyring / ABC, Side Per Nikolaj Bukh - Børsen Ledelseshåndbøger, 2006, Activity Based Costing, Side 8-9 Søren Grynderup Jensen Side 11 af 81

14 at beregne, hvor stor procentdel af de samlede aktiviteter som skal påføres de enkelte Cost Objekts. Som eksempel kan nævnes fakturering. Hvis omkostningen ved aktiviteten fakturering stort set er den samme uanset kunden/ordren, vil det være logisk, at Cost Drivers for fakturering er en transaktionsdriver. Tilsvarende kan f.eks. omstilling af nogle maskiner være en transaktionsdriver, når omkostningen ved omstilling altid er nogenlunde den samme. Varighedsdrivere er modsat transaktionsdrivere en Cost Drivers, hvor den tid den pågældende aktivitet tager, er meget forskellig alt efter Cost Objekt, og hvor der derfor er en god korrelation mellem tid og omkostningen ved aktiviteten. Som eksempel kan nævnes, den tid kvalitetskontrollen af print tager kan varierer meget alt efter produkt klasse og/eller antallet af komponenter på det pågældende print. Eller en låneansøgning i en bank, hvor nogle sager blot er en ekspeditionssag mens andre kræver en grundig undersøgelse/vurdering. Direkte måling er de tilfælde, hvor aktiviteten ikke meningsfyldt afspejles i antal eller tid. Her kan det være nødvendigt at henføre omkostningerne i hvert enkelt tilfælde ved at måle aktiviteternes træk på ressourcerne, for eksempel ved hjælp af arbejdssedler. Sidstnævnte metode er så absolut den dyreste og også den mest præcise, men vil i de virksomheder, som ikke forvejen bruger arbejdskort, være såvel administrativ og omkostningsmæssigt en dyr løsning. 28 Det kan dog i nogle tilfælde være muligt at undgå de direkte målinger ved i stedet at lave et kompleksitetsindeks. Fremgangsmåden er ved hjælp af målinger i kortere eller længere perioder, interviews eller skøn at danne et estimat over, hvordan aktiviteten opfører sig. Som eksempel hvis man forestiller sig, at man har 4 produkter og aktiviteten indkøb af varer af produkterne A, B, C og D. Hvis man bruger produkt A som indeks 100, koster det tilnærmelsesvis 125, 150 og 75 at købe ind til B, C og D. En anden løsning kunne være at lave 4 indkøb af varer aktiviteter altså indkøb af varer til produkt A, til produkt B, til produkt C og til produkt D. Dette vil reducere aggregeringsfejlen tilsvarende ved brug af et kompleksitetsindeks, men det vil øge omkostningerne ved konstruktion og drift af systemet samt sandsynligvis betyde flere fejlmålinger Carsten Mejer Plath Økonomistyring og Informatik, 2004, Aktivitetesbaseret omkostningsstyring / ABC, Side Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen, Activity Based Costing, 2004, side Søren Grynderup Jensen Side 12 af 81

15 Cost Object er det produkt, den serviceydelse, det projekt eller den kunde, man ønsker at relatere omkostningerne til. 30 Figur 1 viser sammenhængen mellem de ovennævnte begreber. Som det fremgår, er ABC en cause and effect model, og den giver mest mening, hvis man læser den fra højre mod venstre, hvorved produktionen af Cost Objektet bruger aktiviteterne, som trækker på en eller flere Cost Pools. I nedenstående figur vises, at Cost Objektet Produkt A bruger aktiviteten fakturering, som trækker på Cost Poolen, det administrative personale. Cost Driveren bestemmer, hvor meget Produkt A skal belastes med fra aktiviteten fakturering via Cost Driveren, som her er Antal kundeordrer. FIGUR 1: Eli Andersson, Activity Based Costing/Management Implementering i såvel teori som praksis, side 13 Som det er vist ovenfor, er ABC i princippet ganske enkelt og fleksibelt, men i praksis er det et stort arbejde at etablere og vedligeholde. Et ABC system skal tilpasses den enkelte virksomhed, og første skridt på vej mod implementering af et ABC system vil være, at virksomheden beslutter, hvilke Cost Objekts (kundelønsomhed, produktpriser mv.) projektet skal fokusere på. 31 Herefter skal den identificere hvilken hovedaktiviteter der udføres i organisationen/den udvalgte afdeling, samt disse aktiviteters karakteristika, herunder valg af Cost Drivers og Cost Pools. Mange virksomheder vil være fristet til at gennemføre et pilotprojekt for at høste nogle erfaringer før en egentlig implementering. Dette kan i praksis være meget svært at gennemføre, da 30 John Eli Andersson, Activity Based Costing/Management Implementering i såvel teori som praksis, 1999, side Cuno Bille Christensen og Katja M. Svendsen Revision og regnskabsvæsen, 2002, Økonomi på processer, side 34 Søren Grynderup Jensen Side 13 af 81

16 analysen af hovedaktiviteter skal indeholde alle de Cost Pools/ressourcer, som aktiviterne trækker på for at give reel mening. Serviceafdelinger som f.eks. Regnskab, IT og HR vil derfor alligevel blive omfattet, ligeledes vil det være svært/umuligt at beregne acceptable Cost Drivere, hvis man ikke har tal på, hvor meget den udvalgte afdeling trækker på de interne serviceafdelinger HIERARKIMODELLEN (PRODUKTER) Med baggrund i Casestudier foreslog Cooper og Kaplan i 1991, at virksomhederne, efter at have identificeret hovedaktiviterne i virksomheden, skulle klassificere aktiviteterne på 4 niveauer, for derefter at belaste Cost Objekterne med ressourcetrækket fra enheds-, serie-, og de produktrelaterede aktiviteter. Figur 2: Cooper og Kaplan - Hierarkimodellen Ivan Friis - Økonomistyring og Informatik, 2005, Activity Based Costing og dækningsbidragsmodellen: Forskelle og ligheder, side Per Nikolaj Bukh - Børsen Ledelseshåndbøger, 2006, Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem, Side 6 Søren Grynderup Jensen Side 14 af 81

17 Af de 6 virksomheder i Aktivitetsbaseret økonomistyring bruger kun 3 af de 6 virksomheder, hierarkimodellen, og 1 af de 3 andre overvejer at indføre den ved næste revision af ABC modellen. 33 Som det fremgår af figur 2 skal virksomhedens ressourcer (Cost Pools) fordeles til henholdsvis facilitetsbevarende aktiviteter, produktrelaterede aktiviteter, produktserie relaterede aktiviteter og produktenhedsrelaterede aktiviteter. For virksomheden gælder det om at få fordelt så mange af deres omkostninger/ressourcer som muligt på de laveste niveauer i hierarkiet, for derved at få dem placeret så tæt som muligt på det Cost Objekt, de har tilknytning til og derved opnå den mindst mulige fejlmargen. De produktenhedsrelaterede aktiviteter udgør for en stor del af de omkostninger, som man i det klassiske regnskab kalder direkte omkostninger, såsom arbejdskraft, materialer og energi, hvilket i det klassiske regnskab almindeligvis vil være betragtet som direkte omkostninger. Begrebet er dog bredere defineret i ABC, hvor omkostninger, som kan henføres direkte til maskinerne, også pålægges Cost Objektet, hvilket bl.a. vil sige afskrivninger. Produktrelaterede aktiviteter omfatter derfor i denne model de direkte omkostninger. Modsat ABC s model fra Cost and Effect fra 1998, som henfører direkte omkostninger direkte til Cost Objektet. Hvis man anvender Cost and Effect modellen fra 1998 vil de produktrelaterede aktiviteter udelukkende bestå af de omkostninger, som kan henføres direkte til maskinerne. Produktserie relaterede aktiviteter indeholder de omkostninger, som er tilknyttet det at producere en serie af varer uanset antallet. Det er typisk omkostninger som op- og omstilling af maskiner, indkøbsordre, inspektion - altså omkostninger, som er relateret til serien ikke antallet i serien. Når omkostninger på et overliggende niveau skal fordeles til Cost objekterne, vil dette altid ske arbitrær, idet omkostningerne på f.eks. serieniveauet ikke varierer med ressourceforbruget på det underliggende niveau og tilsvarende med højere niveauer, hvorved man beregner omkostningen, som skal allokeres til det pågældende Cost Objekt som en gennemsnitsberegning pr. produkt i forhold til den pågældende aktivitet Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen - Aktivitetsbaseret økonomistyring danske virksomheders erfaring med Activity Based Costing, 2003, side Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen - Aktivitetsbaseret økonomistyring danske virksomheders erfaring Søren Grynderup Jensen Side 15 af 81

18 De produktrelaterede aktiviteter indeholder de aktiviteter, som gør det muligt at producere og sælge Cost Objekterne. Disse omkostninger kan spores til de enkelte produkter men er uafhængig af, hvor mange serier og enheder, der produceres. Det er omkostninger som udarbejdelse af styklister, procesdesign, testrutiner og udarbejdelse af produktforbedringsspecifikationer. De facilitetsbevarende aktiviteter indeholder de fællesomkostninger, der overordnet er forbundet med at drive en virksomhed, og som ikke varierer med Cost Objekterne. Det er f.eks. omkostninger som virksomhed- og personaleledelse, forskning og udvikling af nye produkter, vedligeholdelse af bygninger, økonomistyring, skat og kantinedrift. Som hovedregel fordeles disse ressourcer ikke til Cost Objekterne 35, men hvis man skulle ønske det, kan det gøres arbitrær. Dette kan dog ikke anbefales, idet det kan medføre, at man stopper produktionen af produkter, som er rentable, men som ikke kan betale den del af de facilitetsbevarende aktiviteter, som virksomheden har skønnet skulle dækkes heraf. De resterende produkter skal herefter dække en endnu større del af fællesomkostningerne, hvorved der igen kan være produkter, som ikke er rentable. Dette kan udvikle sig til den såkaldte dødsspiral, hvor færre og færre produkter skal dække fællesomkostningerne. 2.4 HIERARKIMODELLEN (KUNDER) Der fokuseres i mange virksomheder på at opbygge gode relationer til kunderne, hvilket kan indebærer nye og nogle gange dyre aktiviteter og dette kan/bør der sættes fokus på, om man reelt får betaling for disse ydelser. Differentiering gør det vanskeligere at vurdere hvilke kunder, som er rentable. Som beskrevet i kapitel ABC fordelingsregnskab - kan et Cost Objekt også være en kunde, og ligesom i kapitel 2.3 Hierarkimodel (produkter) er der også en model for kunder. Hierarkimodellen for kunder er ikke i samme omfang et standardmodul i ABC, men den har til formål at identificere de kunderelaterede omkostninger og henføre dem via aktiviterne på de med Activity Based Costing, 2003, side Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen, Activity Based Costing, 2004, side 51 Søren Grynderup Jensen Side 16 af 81

19 forskellige hierarkiske niveauer til kunderne. Hovedformålet hermed er at opnå større viden om indtjeningen på de enkelte kunder eller kundegrupper gennem lønsomhedsanalyser. Figur 3: Per Nikolaj Bukh, - Børsen Ledelseshåndbøger, 2006, 4.4 Relationship Costing side 9 Aktiviteterne på ordreniveau omfatter de omkostninger, som kan henføres direkte til salget, behandlingen og leveringen af den enkelte ordre. Det kan være aktiviteter som indtastning af ordre, forsendelse, pakning, fakturering osv. Derudover vil man i forhold til lønsomhedsanalyser også indtægtsføre indtægter fra salget, men mere om det i kapitel 3.0 og 3.1. Aktiviteter på kundeniveau vedrører de omkostninger, som kan henføres direkte til kunden, men som ikke kan henføres til ordreniveauet. Det er aktiviteter som f.eks. sælgers kundebesøg, udsendelse af vareprøver, kredit, kreditgodkendelser, mængderabatter og klager. Aktiviteter på kanalniveau omhandler de omkostninger, som opretholdes for at betjene kunderne gennem distributionskanaler. Det er omkostninger til Lagre, transportomkostninger, brochurer, kataloger eller omkostninger til at opretholde kunderelaterede lagre, som ikke kan behandles på et lavere hierarkisk niveau. Aktiviteter på markedsniveau udføres for at behandle bestemte grupper af kunder. Det omhandler f.eks. aktiviteter, der har til hensigt at tiltrække nye kunder eller bevare de nuværende. Det omfatter omkostninger til annoncering, forsikring, markedsføring, messedeltagelse osv., som ikke kan behandles på et lavere hierarkisk niveau. Søren Grynderup Jensen Side 17 af 81

20 2.5 ABC OG KAPACITET De hidtidige overvejelser har primært været knyttet til at få beregnet omkostningerne ved aktiviteterne og hvordan disse henføres til Cost objektet via Cost driverne. I dette kapitel vil jeg beskrive en af ABC filosofiens mere teoretiske områder - behandling af kapacitet. Af de 6 omtalte danske virksomheder i Aktivitetsbaseret økonomistyring er der ingen, som har valgt at benytte ABC kapacitetsfilosofi fuldt ud men Novozymes bruger den i produktionen, resten har af ledelsesmæssige eller af andre årsager fravalgt eller undladt at bruge ABC metodens behandling af kapacitet. Metoden bliver som oftest brugt af virksomheder, som ønsker at sætte fokus på ledig kapacitet, bruge ABC i forhold til budget og/eller beregne Cost Driver raten under hensyn tagen til, at man af andre årsager har valgt at have ledig kapacitet. 36 Kaplan og Coopers anbefaler i forhold til ABC, at man benytter den praktiske kapacitet, hvorved kapaciteten er den tid, som ressourcen/aktiviteten står til rådighed inden for den definerede arbejdstid fratrukket den tid, der benyttes til reparation, vedligeholdelse (maskiner), sygdom, efteruddannelse, ferie, etc. (personel). 37 Ved fastlæggelsen af praktisk kapacitet på personale anbefales det, at man bruger en delperiode inden for de sidste 12 til 24 måneder med høj aktivitet men uden synderlig forsinkelser, kvalitetsproblemer eller stresset personale som fingerregel bør man forvente et tab på ca % i forhold til den teoretiske kapacitet både for maskiner og mennesker. For en medarbejder med en defineret arbejdstid på 37 timers pr. uge, vil den praktiske arbejdstid formodentligt være omkring 28 timer. 38 Ud fra ABC tankegangen bør kun den forbrugte kapacitet, som typisk befinder sig i den hierarkiske models (figur 2) produktenhedsrelaterede aktiviteter, henføres direkte til Cost Objektet. Udover denne oprettes der en ekstra aktivitet til den ledige kapacitet (ubrugte ressourcer), som skal henføres i henhold til formålet hermed, hvilket oftest vil være på et højere niveau i den hierarkiske model - typisk til de produktserie relaterede aktiviteter, hvis maskinen er 36 Per Nikolaj Bukh og Poul Israelsen - Aktivitetsbaseret økonomistyring danske virksomheders erfaring med Activity Based Costing, 2003, side Ivan Friis, Valg af cost driver rate: Kapacitetsbegreber og designkriterier, Økonomistyring og informatik, 2006, side Robert S. Kaplan og Robin Cooper, Cost & Effect, 1998, side 127 Søren Grynderup Jensen Side 18 af 81

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED Uddannelsessted: Aalborg Universitet, HA almen 4. semester, forår/sommer 2012. Fag: Videregående Økonomistyring og IT Vejleder: Daniel Harritz Afleveret: 21-05-2012 Anslag

Læs mere

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Udarbejdet af Inna Pankratova Gruppe 9 AKØ Vejleder: Daniel Harritz 1 Indholdsfortegnelse Executive summary...

Læs mere

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem af BDO-Professor Per Nikolaj Bukh, ph.d., pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning aktivitetsbaseret

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Omkostningssystemer ABC vs DB

Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Uddannelsessted: Studieretning: AalborgUniversitet HA Almenerhvervsøkonomi Semester 6.semester Projektperiode: 04.02.2008 29.05.2008 Temaramme:

Læs mere

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet Time-Driven ABC Time-Driven ABC nemmere og mere effektive ABC-modeller af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning 1 Sammen med modeller til budgetlægning og resultatopfølgning

Læs mere

Lønsomhedsanalyse af ProHockey

Lønsomhedsanalyse af ProHockey Lønsomhedsanalyse af ProHockey Titelblad Uddannelse: Titel: Kursus: Semester: Vejleder: Erhvervsøkonomi, HA Lønsomhedsanalyse af ProHockey Videregående Økonomistyring & IT 4. semester Jakob Vangsgaard

Læs mere

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Maj 2015 Managerial Accounting 1 Primær underviser: Thomas Borup Kristensen - borup@business.aau.dk Omfang: 5 ECTS undervisning i henhold til skema FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Kort beskrivelse af fag:

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR

ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR Seminar på SAS Falconér, Frederiksberg, den 14. og 15. april 2008 Opnå resultatforbedringer ved ny økonomisk indsigt og brugbar viden ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR Nye ABC-modeller

Læs mere

Activity-Based Costing (ABC)

Activity-Based Costing (ABC) Activity-Based Costing (ABC) Sammendrag af undersøgelsen om danske virksomheders anvendelsesmotiver og erfaringer med ABC Af Steen Nielsen Preben Melander René Sørensen and Morten Jakobsen ** Introduktion

Læs mere

Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed

Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed Økonomistyring Seminarrapport HA-3 gruppe 4 Opbygning af ABC-system i en produktions virksomhed Executive summary Rapporten omhandler Activity Based Costing (forkortet til ABC). Rapporten beskriver ABC

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel

Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel I denne sidste artikel i serien om kontoplanen vises det, hvordan det aktivitetsbaserede omkostningsregnskab konstrueres. KONTOPLAN Af professor, Per Nikolaj Bukh,

Læs mere

Management rådgivning

Management rådgivning Advisor MA Management rådgivning Kort om mig: Sælger, konsulent, afdelingsleder, koncerncontroller, group business controller, management konsulent HD i økonomistyring & informatik Forfatter til bøger

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1: DAN A/S er et profitcenter. Definitionen på et profitcenter er at, det er et resultatcenter som også sælger til eksterne. Ledelsen i profitcentre pålægges en række ansvarsområder

Læs mere

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC Af Per Nikolaj Bukh November 2005 Der er nu mere end 15 år siden, at Activity Based Costing (ABC) blev introduceret; og modellen har i sin grundstruktur

Læs mere

Kunderentabilitetsanalyser

Kunderentabilitetsanalyser Kunderentabilitetsanalyser Per Nikolaj D. Bukh Servicestyringsgruppen Institut for Økonomi, Afdeling for Virksomhedsledelse Aarhus Universitet, DK-8000 Aarhus C Tlf. 89 42 15 68 - Fax 86 13 51 32 E-mail:

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S

Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S Agenda Kort teoretisk overblik Modeldesign med SAS Activity-Based

Læs mere

1/2009. Ledelse & Erhvervsøkonomi 73. årgang nr 1. marts 2009. Editorial. Indkøb og Omkostningsfordeling - ABC i en mellemstor virksomhed

1/2009. Ledelse & Erhvervsøkonomi 73. årgang nr 1. marts 2009. Editorial. Indkøb og Omkostningsfordeling - ABC i en mellemstor virksomhed Ledelse & Erhvervsøkonomi 73. årgang nr 1. marts 2009 1/2009 Editorial Indkøb og Omkostningsfordeling - ABC i en mellemstor virksomhed En analyse af Activity Based Costing og driftsøkonomisom som ex ante

Læs mere

Activity based costing i den offentlige sektor?

Activity based costing i den offentlige sektor? Marts 2002 Activity based costing i den offentlige sektor? Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen Handelshøjskolen i Århus En af økonomistyringens hovedopgaver er at holde styr på organisationens

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed

Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed Activity Based Costing i en Balanced Scorecard Activity Based Costing i en Balanced Scorecard virksomhed af Per Nikolaj D. Bukh, Peter Gormsen og Mette Rosenkrands Johansen Afdeling for Virksomhedsledelse,

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

MBCE seminar d. 22. 23. september 2008 på Hotel Scandic Copenhagen. et seminar om nye teknikker og metoder

MBCE seminar d. 22. 23. september 2008 på Hotel Scandic Copenhagen. et seminar om nye teknikker og metoder MBCE seminar d. 22. 23. september 2008 på Hotel Scandic Copenhagen BEYOND BUDGETING et seminar om nye teknikker og metoder HOVEDUNDERVISER Fra Beyond Budgeting til effektiv budgettering Per Nikolaj Bukh,

Læs mere

Activity Based Costing i en balanceret virksomhed

Activity Based Costing i en balanceret virksomhed Activity Based Costing i en balanceret virksomhed Per Nikolaj D. Bukh, Peter Gormsen og Mette Rosenkrands Johansen Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Universitetsparken DK-8000 Aarhus

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

økono omistyring Gruppe 6

økono omistyring Gruppe 6 Executive Summary This academic article describes the decision-making considerations regarding the implementation of the cost system Activity Based Costing (ABC). Key findings: - The advantage of an ABC

Læs mere

ØKONOMISTYRING ANNO 2009

ØKONOMISTYRING ANNO 2009 Kursus i København d. 10. & 11. juni 2009 Kursus i Århus d. 15. & 16. juni 2009 Early bird rabat tilmeld dig inden 24. april og få 15% i rabat ØKONOMISTYRING ANNO 2009 de nye teknikker og metoder Økonomistyringens

Læs mere

Få overblik over virksomhedens lønsomhed

Få overblik over virksomhedens lønsomhed Session C3 Få overblik over virksomhedens lønsomhed V/ Thomas Varan, Salgschef, EG Business Analytics 1 Hvad er ABC? Kilde: http://www.pnbukh.com/activity_based_costing-10122.htm 2 Lønsomhedsmåling Direkte

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Økonomistyring. Den individuelle tilgang

Økonomistyring. Den individuelle tilgang Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Information. om VALGFRIE SPECIALEFAG på kontorspecialet

Information. om VALGFRIE SPECIALEFAG på kontorspecialet Information om VALGFRIE SPECIALEFAG på kontorspecialet Beskrivelse af de enkelte valgfag... 2 International handel (import og eksport)...... 2 Skriftlig kommunikation... 2 Kvalitet og service... 3 Salg

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen

Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Vejledningen består af 3 dele, som kan læses hver for sig. Du kan derfor

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Chapter 7: Inventories

Chapter 7: Inventories Chapter 7: Inventories Begrebet varebeholdninger Hovedpunkter/emner Værdiansættelse Lageropgørelse/-styring Cost flow forudsætningen (Lagerkonventioner) Opgaver Begrebet varebeholdninger Varebeholdninger

Læs mere

Den. Geniale. iværksætter Få en succesfuld start i raketfart. af Toke Kruse

Den. Geniale. iværksætter Få en succesfuld start i raketfart. af Toke Kruse Den Geniale iværksætter Få en succesfuld start i raketfart af Toke Kruse Den Geniale iværksætter Af Toke Kruse Bogen er sat med Cocon og Georgia Layout og illustrationer af Morten FC Trykt i Danmark -

Læs mere

Fold mulighederne ud med Microsoft Dynamics AX. Effektiv projektorienteret produktion

Fold mulighederne ud med Microsoft Dynamics AX. Effektiv projektorienteret produktion Fold mulighederne ud med Microsoft Dynamics AX Effektiv projektorienteret produktion Velkommen til seminaret Effektiv projektorienteret produktion Styrk overblikket, og reager i tide på udsving i projektets

Læs mere

SERIENUMMER OG PARTINUMMER PÅ VARER

SERIENUMMER OG PARTINUMMER PÅ VARER SERIENUMMER OG PARTINUMMER PÅ VARER Registrering af serienummer og partinummer på varer giver mulighed for at spore enheder og hele partier hele vejen fra anskaffelse, lagerføring til forsendelse og fakturering.

Læs mere

Modeller til håndtering af regnskab 2012

Modeller til håndtering af regnskab 2012 Modeller til håndtering af regnskab 2012 6. maj 2013 / Af: Jonna Holmgaard Larsen 1. Registrering af ressourcebrug 2012 I rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed er det aftalt i kapitel 8.1 at centralbiblioteket

Læs mere

Én IT løsning, mange fordele AX TRAVEL. - fremtidens rejsebureauløsning

Én IT løsning, mange fordele AX TRAVEL. - fremtidens rejsebureauløsning Én IT løsning, mange fordele - fremtidens rejsebureauløsning Privatejet virksomhed Etableret i 1987 100 % danskejet Hovedkontor i Allerød og kontor i Århus +80 medarbejdere Solid og positiv økonomi gennem

Læs mere

Moduler KOMDAs ydelser er delt ind i fire moduler, der kan købes til af den enkelte deltager. Modulerne kan vælges uafhængigt af hinanden.

Moduler KOMDAs ydelser er delt ind i fire moduler, der kan købes til af den enkelte deltager. Modulerne kan vælges uafhængigt af hinanden. KOMDA KOMDA er et arkivsamarbejde mellem Aalborg Stadsarkiv og en række kommunale arkiver om håndtering af digitale arkivalier. KOMDA sikrer opbevaring af digitale arkivalier for de deltagende arkiver

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune

It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Københavns Kommune Koncernservice It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune 2015-02-05 It-sikkerhedshåndbog for Københavns Kommune It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Publiceret: 2014-07-03 Mål

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

Stillingsbeskrivelse. Senior Konsulent

Stillingsbeskrivelse. Senior Konsulent Stillingsbeskrivelse Senior Konsulent Virksomhedsbeskrivelse Mark Information har i mere end 30 år, udviklet og forfinet deres software løsning, og resultatet er, at virksomheden i dag er en af branchens

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov.

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov. Side 1 af 8 Indledning Triolab er et firma, der forhandler kvalitetsløsninger til laboratorier i flere segmenter. Triolab er et firma, der forestår totalløsninger. Der tilbydes support på højt fagligt

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

Økonomistyring. Den individuelle tilgang

Økonomistyring. Den individuelle tilgang Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service.

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. KE Service 1 2004 11 23 Sådan gør vi. Konceptet. Vores koncept bygger på høj kvalitet af madvarer

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Økonomistyring. Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Økonomistyring. Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Økonomistyring Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 14-05-2012 Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 I medfør af VEJ. nr. 13 15/02/2011

Læs mere

Bogholderi til nye værksættere, små og mellemstore virksomheder

Bogholderi til nye værksættere, små og mellemstore virksomheder ogholderi til nye værksættere, små og mellemstore virksomheder EasyAccount bogholderi, henvender sig til små og mellemstore virksomheder, med 1-50 ansatte, som ønsker at få lavet deres bogholderi billigt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole HHX VØ B Carsten

Læs mere

Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave

Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave Nicolas Møller Henschel 17. april 2005 1 Indhold 1 Indledning 3 2 Indhold 3 2.1 Introduktionen.......................... 3 2.1.1 Mangler..........................

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Rapportering med ABC modellen

Rapportering med ABC modellen Rapportering med ABC modellen ændringsforslag til modellen baseret på metodiske erkendelser og empiriske erfaringer Af Lars Ole Wiese *) I denne artikel diskuteres Activity Based Costing (ABC) som rapporteringsteknik

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Anette Sand. Bogen om bogføring for begyndere

Anette Sand. Bogen om bogføring for begyndere Anette Sand Bogen om bogføring for begyndere Bogen om bogføring for begyndere af Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2014 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

MICROSOFT C5 LIGHT MICROSOFT C5. FÅ ET lettilgængeligt ØKONOMISYSTEM, DER KAN VOKSE MED DIN VIRKSOMHED

MICROSOFT C5 LIGHT MICROSOFT C5. FÅ ET lettilgængeligt ØKONOMISYSTEM, DER KAN VOKSE MED DIN VIRKSOMHED MICROSOFT C5 LIGHT MICROSOFT C5 FÅ ET lettilgængeligt ØKONOMISYSTEM, DER KAN VOKSE MED DIN VIRKSOMHED ET EFFEKTIVT økonomisystem SPARER BÅDE TID OG PENGE Der er nok at se til i en mindre virksomhed. Og

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Beierholm Business Service. Bogføring Lønservice - Administration

Beierholm Business Service. Bogføring Lønservice - Administration Beierholm Business Service Bogføring Lønservice - Administration Beierholm Business Service 2 Indlysende fordele for dig hvis din virksomhed Er for lille til at beskæftige eller aflønne en bogholder Ikke

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Reservedelschef, Brian Greve-Rasmussen Kim Ejlertsen Automobiler A/S, Autoriseret Peugeot forhandler

Reservedelschef, Brian Greve-Rasmussen Kim Ejlertsen Automobiler A/S, Autoriseret Peugeot forhandler Bedre overblik bedre forretning Med CISO får din virksomhed et overblik, som gør det lettere at styre, måle og forbedre de interne processer, hvilket øger effektiviteten og forbedrer arbejdsgangene. "CISO

Læs mere

Forretningsplan for. [Specialbutik]

Forretningsplan for. [Specialbutik] Forretningsplan for [Specialbutik] Nærværende skabelon for Forretningsplan for [Specialbutik] har været anvendt i praksis i forbindelse med ansøgning om banklån og kassekredit på i alt kr. 550.000 Enhver

Læs mere

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder.

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dirkoor 11. jan. 2010 LT 13. jan. 2010 Høring hos PWC 5. februar 2010 Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige

Læs mere