Koncernmiljørapport 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Koncernmiljørapport 2004"

Transkript

1 Koncernmiljørapport 24

2 4 Koncernchefens indledning 6 Lederskab 12 Medarbejdere 16 Kunder 24 Samfund 3 Datamatrix INDHOLD 32 Om rapporten 34 Revisorerklæring 36 Grundfos kort fortalt 38 Diplomer og certifikater 2

3 Koncernchefens indledning INDLEDNING INDLEDNING Jens Jørgen Madsen, koncernchef Lige siden Grundfos udgav sin første miljørapport i 1996, har vores indsats for at reducere belastningen af miljøet resulteret i væsentlige forbedringer. Men jo mere effektivt det lykkes Grundfos at reducere påvirkningen af miljøet, jo større udfordringer er der i at finde nye metoder til yderligere forbedringer. Det kræver innovative tiltag på miljøområdet. Et forskningsprojekt med betegnelsen Bioteks er et eksempel på, hvordan Grundfos samarbejder med eksterne forskningscentre om nye teknologiske landvindinger. Formålet med projektet er at blive i stand til at genbruge vand i vaskere i produktionsanlæggene betydeligt flere gange end hidtil, og de første resultater ser lovende ud. På arbejdsmiljøområdet har vi især fokuseret på sikkerhed og sundhed. Vi har de sidste fire år været i stand til næsten at halvere antallet af arbejdsulykker samt på ét år at fjerne knap hvert femte kemikalie, der kan have negativ indvirkning på arbejdsmiljøet, og der bliver arbejdet intenst på at skabe yderligere forbedringer på begge områder. Grundfos miljøtiltag gælder ikke blot de aktiviteter og processer, der indgår i fremstillingen af Grundfos produkter, men retter sig i høj grad også mod den del af pumpens livscyklus, hvor den er i drift ude hos kunden. På grund af energiforbruget er pumpens miljøpåvirkning størst i brugsfasen, så derfor har det stor betydning for miljøet, når det lykkes at reducere energiforbruget. For flere år siden indledte vi et målrettet arbejde for en fælles europæisk energimærkning af cirkulationspumper til varmeanlæg. Projektet er nu realiseret, og det betyder, at forbrugerne kan vælge cirkulationspumpe efter energiforbrug lige så enkelt og overskueligt, som det kendes fra energimærkningen af køleskabe og andre hårde hvidevarer. Kun de færreste husejere tænker over, at varmeanlæggets cirkulationspumpe måske bruger mere energi end deres køleskab. Forventningen er, at energimærkningen vil få langt flere forbrugere til at vælge pumper med lavt energiforbrug og dermed opnå væsentlige energibesparelser til gavn for såvel miljøet som privatøkonomien. Igen i 24 har vores medarbejdere fundet forbedringsmuligheder på miljøområdet. Det afspejler det engagement, der er nødvendigt for, at vi som virksomhed kan leve op til målsætningen om at være en ansvarlig virksomhed. Denne rapport beskriver de aktiviteter og resultater, der har været kendetegnende for året 24 på miljø og arbejdsmiljøområdet. Jeg ønsker vores interessenter rigtig god fornøjelse med læsningen! Jens Jørgen Madsen Koncernchef 4 5

4 BÆREDYGTIGHED LEDERSKAB LEDERSKAB LEDERSKAB Værdierne og visionen Omdrejningspunktet for Grundfos lederskab er vores nøgleværdier. I deres korteste form udtrykker vi dem sådan: Ansvarlighed Fremsynethed Innovation Det er vores vision at: Vores kunder anerkender os som den førende producent og samarbejdspartner, når det drejer sig om pumper af højeste kvalitet såvel funktionsmæssigt som miljømæssigt. Vores medarbejdere har påviselig høj tilfredshed, blandt andet fordi de har jobs og vilkår, der giver dem personlige udviklingsmuligheder, og som er præget af et godt arbejdsmiljø og udstrakt hensyn til den enkeltes ønsker og kvalifikationer. Det omgivende samfund betragter Grundfos med respekt og anerkendelse som følge af vores ansvarsfølelse over for lovgivning, demokratiske spilleregler, lokale traditioner og miljøet samt i forholdet til de mennesker, hvis liv og vilkår vi i øvrigt har indflydelse på Koncernens værdier, mission, vision og overordnede politikker er beskrevet detaljeret på Business Excellence som ledelsesmodel Vi er en værdibaseret organisation og ønsker som sådan ikke at nedfælde flere regler end højst nødvendigt. Men det er naturligvis vigtigt at have fælles redskaber, når man arbejder mod fælles mål. 6 7

5 Figur 1 Business Excellence Model Indsatser Resultater Medarbejdere Lederskab Politik og strategi Processer Kunderesultater Resultater Partnerskab og ressourcer Innovation og læring Miljølederne i produktionsselskaberne mødes hvert andet år senest i 23 for i fællesskab at udarbejde et oplæg til koncernledelsen om, hvilke miljøindsatsområder der bør prioriteres i de kommende år, og hvilke områder alle produktionsselskaber skal have målsætninger på. Som en konsekvens af selskabernes forskelligheder hvad angår arbejdsgange, fysiske forhold og lokal lovgivning, opstiller de desuden individuelle målsætninger på andre indsatsområder. Medarbejderresultater Samfundsresultater Miljørapporten er struktureret efter Business Excellencemodellen og tager på indsatsområdet udgangspunkt i lederskab og på resultatsiden i medarbejdere, kunder og samfund. LEDERSKAB LEDERSKAB Som overordnet ledelsesmodel har vi valgt at arbejde efter Business Excellencemodellen, og det er derfor naturligt for os også at benytte modellen i forbindelse med vores miljørapportering, som tager udgangspunkt i kategorierne lederskab, medarbejdere, kunder og samfund. (Figur 1: Business Excellencemodellen) I Business Excellencemodellen sammenkædes indsats og resultater, og læring på baggrund af opnåede resultater er et vigtigt input til beslutningsprocessen for nye strategier, målsætninger og handlingsplaner. Vi ønsker at have en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, og vi tager derfor sociale, miljømæssige og økonomiske aspekter i betragtning. I denne rapport beskrives indsats og resultater på miljøområdet. Miljømæssig ansvarlighed Koncernens overordnede miljømålsætninger dækker både virksomhedens generelle miljøpåvirkning, arbejdsmiljø og produkternes miljøbelastning. De fastsættes af koncernledelsen en gang om året. Det sker på grundlag af blandt andet en gennemgang af resultaterne fra de seneste år, resultater fra audit samt input fra koncernens miljøorganisation. (Figur 2: Miljømålsætninger) Figur 2 Miljømålsætninger Delmål 24 Resultat 24 Mål 25 Medarbejdere Ulykkesfrekvens Reducere til 19, ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer 17,9 17, Ulykkesbetinget fravær Reducere til 2, timer pr. 1 arbejdstimer 1,8 1,7 Antal røde kemikalier Reducere til 95 stk Kunder Nye produkters elforbrug 8% af nye produkter skal som minimum have 5% mindre elforbrug end i tidligere model. Hvis den tidligere model er under 5 år gammel, skal elforbruget være Samme mindst 2 pct. mindre. 3 ud af 4 produkter som 24 Materialeforbrug i nye produkter Nye produkter skal have et mindre ressourcetræk end Samme tidligere model 2 ud af 4 produkter som 24 Samfund Indekseret elforbrug Reducere til indeks Indekseret vandforbrug Reducere til indeks Indekseret kemikalieaffald Reducere til indeks Transport, udlastningsgrader Øge til 85% 91% 8 9

6 Figur 3 Antal miljøforbedringsforslag, akkumuleret stk Der er ikke opstillet mål for antallet af miljøforbedringsforslag. Resultatet er derfor ikke opnået ved at presse det igennem, men ved medarbejdernes egen vilje til at gøre en forskel. LEDERSKAB LEDERSKAB Et eksempel er, at sikkerhed generelt prioriteres højt i hele koncernen. I det amerikanske produktionsselskab lægges der dog særlig stor vægt på sikkerhed. Med en enorm indsats for at forebygge arbejdsulykker har det amerikanske selskab reduceret ulykkesfrekvensen fra 25 i 22 til 6 i 24. Mængden af forbedringsforslag er i sig selv blevet et målepunkt, som udtrykker medarbejdernes engagement i den virksomhed, de selv er en del af. De mange forslag, der kommer, er et symbol på den tradition, Grundfos har for at involvere medarbejderne og give en høj grad af medansvar. (Figur 3: Antal miljøforbedringsforslag) Ansvarlig globalisering Grundfos har produktionsselskaber i ni forskellige lande verden over. Derudover ejer Grundfos en række selskaber, som drives videre med deres oprindelige navn, og således ikke optages i Grundfosfamilien på samme måde som de øvrige selskaber. til at evaluere selskaberne uden Grundfosnavn, svarer til det, som anvendes til vurdering af vores leverandører. Selskaberne er derudover blevet indarbejdet i koncernens auditplan for miljø og arbejdsmiljø, og de første audit af denne type selskaber har fundet sted i efteråret 24. I det danske produktionsselskab har behandling af spildevand en særlig høj prioritet dels på grund af national lovgivning, dels på grund af sammensætningen af spildevandet. Lige nu er en ny rensemetode, der bygger på biologisk rensning, derfor ved at blive indført. Medarbejderinvolvering Ud fra målsætningerne vedtager ledelserne for de enkelte områder i produktionsselskaberne handlingsplaner, der bidrager til, at målsætningerne opfyldes. Resultaterne skal dog også i høj grad tilskrives, at medarbejderne følger opfordringen til at involvere sig aktivt ved at komme med forslag til forbedringer. Medansvar er også nøgleordet i den måde, vi har valgt at organisere arbejdet med forbedring af miljø og arbejdsmiljø på. Her benytter vi os i vid udstrækning af at nedsætte arbejdsgrupper på tværs af organisationen med fokus på et udvalgt tema eksempelvis kemi eller støj. Formålet med arbejdsgrupperne er samtidig at opnå en høj grad af erfaringsudveksling på tværs af virksomheden. En prioriteret og struktureret erfaringsudveksling er en vigtig del af arbejdet med at udbrede og forankre ledelsessystemer, politikker og procedurer i organisationen. Udveksling af erfaringer foregår også via et tværgående system for miljø og arbejdsmiljøaudit. Alle produktionsselskaber med Grundfosnavn skal være certificerede efter den internationale standard for miljøledelse, ISO 141. Kravet er en del af koncernmiljøpolitikken og er opfyldt for alle selskaberne. Det nyeste produktionsselskab i familien, som er placeret i Ungarn, har netop i 24 opnået certificering efter ISO 141. Flere produktionsselskaber har derudover valgt at blive certificeret efter arbejdsmiljøstandarden OHSAS 181. Der stilles også krav til de produktionsselskaber i koncernen, som ikke bærer Grundfosnavnet. Kravet er ikke et certificeret miljøledelsessystem, men derimod et sæt af internt fastsatte minimumskrav på miljø og arbejdsmiljøområdet, som skal være opfyldt. Systemet, som anvendes Grundfos interessenter Vi ser, at de primære interessenter i indsatsen for en bæredygtig udvikling er vores egne medarbejdere, vores kunder og det omgivende samfund. I fuld overensstemmelse med inddelingen i Business Excellencemodellen har vi valgt at beskrive vores indsats og resultater på bæredygtighedsområdet med udgangspunkt i disse tre primære interessentgrupper. I de følgende afsnit beskriver vi, hvilke indsatsområder vi mere specifikt prioriterer for at opnå social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed i forhold til medarbejdere, kunder og samfund. I afsnittene ses også, hvilke indikatorer vi har valgt for at måle, om indsatsen giver resultat. 1 11

7 MEDARBEJDERE MEDARBEJDERE MEDARBEJDER Medarbejdertilfredshed Hvert andet år gennemfører Grundfos på koncernplan en undersøgelse af medarbejdernes tilfredshed. I begyndelsen af 24 gennemførte vi for første gang en tilfredshedsundersøgelse med de samme basisspørgsmål i alle koncernens selskaber. Tilfredshedsundersøgelsen giver et godt grundlag for at vurdere, hvordan medarbejderne i koncernen trives på arbejdet, og undersøgelsens resultat er gældende indtil næste måling primo 26. Spørgsmålene blev stillet inden for hovedområderne: Mig selv Min leder Mit team/min afdeling Min region Mit selskab Besvarelsesprocenten i koncernens produktionsselskaber varierede fra 78% til 97%. Tilfredsheden blev målt på en skala fra 15 med 5 som det bedste. Tilfredsheden lå generelt højt, dog med relativt stor spredning mellem de enkelte selskaber fra 3,1 til 4,2 og med et gennemsnit på 4,1. (Figur 4: Medarbejdertilfredshed) På koncernplan blev innovation udpeget til det overordnede fokusområde på baggrund af resultaterne for en gruppe af spørgsmål, som alle omhandlede innovation. Innovation er virksomhedens fundament, og det er derfor vigtigt for os, at alle både ledere og medarbejdere arbejder aktivt, for at dette også skinner igennem i forhold til ens kolleger. Arbejdsmiljø I forhold til medarbejderne ser vi, at miljømæssig bæredygtighed drejer sig om indsats og resultater inden for arbejdsmiljø og sikkerhed. På dette område har Grundfos valgt at fokusere på nogle få men væsentlige områder. Vi er overbevist om, at vi når længst på den måde

8 Figur 4 Figur 5 Figur 6 Figur 7 Medarbejdertilfredshed 24 Besvarelsesprocent Ulykkesfrekvens Mål Ulykkesbetinget fravær Mål Antal røde kemikalier Mål 5 Ulykker per mio. arbejdstimer 4 3 Ulykker per tusinde arbejdstimer % 89% 89% : mest utilfreds 5: mest tilfreds * Undersøgelsen gennemføres fra 24 hvert andet år næste gang i 26. MEDARBEJDERE MEDARBEJDER Arbejdsulykker forebygges Efter en beklagelig koncernrekord i 2 med en ulykkesfrekvens på 3,3 pr. 1 million arbejdstimer blev antallet af arbejdsulykker udpeget som koncernens overordnede fokusområde for år 21. De initiativer, der blev sat i gang på daværende tidspunkt, medvirker til, at vi i 24 har kunnet se en stadigt faldende ulykkesfrekvens. Initiativerne bestod først og fremmest i at følge grundigt op på de ulykker, der allerede var sket, og derefter gennemføre korrigerende handlinger for at undgå gentagelser. Et væsentligt element i den proces var at rapportere hver eneste arbejdsulykke til såvel den øverste ledelse i selskabet som til produktionsområdets ledelse, som dernæst er ansvarlig for at sikre, at der følges op på ulykken. Tilløb til ulykker registreres Hvis vi skal have succes med at reducere antallet af ulykker med sygefravær, skal vi reducere antallet af nærved og næstenulykker. Derfor registrerer vi disse og følger op på dem med samme seriøsitet som ved de faktiske ulykker. Det er således ikke negativt, at der registreres et stadigt stigende antal nærved og næstenulykker. Det skal blot ses som et udtryk for, at vi bliver bedre og bedre til at opdage potentielt farlige situationer, som kan udvikle sig til ulykker. Vi er overbevist om, at det er vores øgede fokus på at forebygge ulykker, der har medført, at vi igen i år kan præsentere et fald i ulykkesfrekvensen på koncernniveau. (Figur 56: Ulykkesfrekvens og ulykkesbetinget fravær) Det er ikke kun vigtigt at undgå de ulykker, der sker på arbejdspladsen. Lige så vigtigt er det at forebygge ulykker derhjemme eller på vej til og fra arbejde, og på det felt har det tyske produktionsselskab sat et tiltag i værk for at forbedre sikkerheden: Alle interesserede medarbejdere får et tilbud om at deltage i et kursus i bedre køresikkerhed for motorcykler og biler. Også de danske selskaber har i 24 haft fokus på trafiksikkerhed med udarbejdelse af en intern kampagne samt et kursus i samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed. Kemikalier i produktionen Vi har gennem mange år arbejdet på at reducere antallet af anvendte kemikalier i produktionen. Det gør vi stadig, og siden 23 har vi valgt primært at sætte ind over for de mest skadelige kemikalier. Med det formål for øje lavede vi vores egen enkle gruppering af kemikalier i en rød, en gul og en grøn gruppe, hvor de mest skadelige findes i den røde gruppe og de mindst skadelige i den grønne. Da der ikke findes universelle regler for mærkning, er grupperingen foretaget på basis af de europæiske regler. Kemikalier, som anvendes i ikkeeuropæiske selskaber, er overført til samme gruppering efter en grundig gennemgang af sikkerhedsdatabladene. (Figur 7: Antal røde kemikalier anvendt i produktionen) Efter at have grupperet alle Grundfosproduktionsselskabernes kemikalier kan vi hurtigt identificere de mest kritiske, set fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt. Krom er et eksempel på et uønsket stof både når det gælder hensynet til miljøet og arbejdsmiljøet. Derfor arbejdede man i produktionsselskabet i Taiwan gennem ca. et år på at erstatte et kromholdigt materiale, der blev brugt i en kataforeseproces til overfladebehandling. Da man fandt et produkt, der teknisk kunne erstatte kemikaliet, viste det sig, at det rummede flere fordele end først antaget: Samtidig med at miljøet og arbejdsmiljøet blev forbedret, kom der mindre tungmetalholdigt vand fra spildevandsbehandlingen, og det reducerede udgifterne til bortskaffelse af slam med 57 procent

9 KUNDER KUNDER KUNDER Bæredygtige partnerskaber I en tid, hvor globalisering og etablering af produktionen skaber forretningsrelationer på tværs af lande med forskellige normer, kulturer og standarder, er bæredygtighed i leverandørkæden en udfordring. Vi mener, at bæredygtighed i vores leverandørkæde er væsentlig, fordi det giver kunden sikkerhed for, at det er bæredygtige produkter, vi sælger både den del af produkterne, som direkte er produceret af Grundfos, og den del, som underleverandører har været ansvarlige for. Leverandørers miljøforhold Vi ønsker at anvende leverandører, som har en høj etik og som tager vare på miljø og arbejdsmiljø. Derfor har vi et system til vurdering af leverandørernes miljø og arbejdsmiljøforhold. VI anvender et spørgeskema, hvor leverandørerne evaluerer sig selv på baggrund af spørgsmålene. På baggrund af selvevalueringen vurderes det, om leverandøren skal sætte tiltag igang til at forbedre sig, og om evalueringen skal følges op af et besøg / audit. Uanset om Grundfos pumper anvendes til at fremskaffe, flytte, behandle eller bortskaffe vand, kan bæredygtigheden ikke sikres uden et tæt samarbejde med kunderne. Hvis en pumpe anvendes til et formål, den ikke er beregnet til, udnyttes den ikke optimalt, og i værste fald kan den medføre skader på materiel og mennesker. Og hvis den ikke installeres korrekt, kan det medføre spild af dyrebart drikkevand, udslip af skadelige stoffer eller et unødvendigt højt elforbrug. For at øge kundernes viden og bevidsthed i forbindelse med valg og anvendelse af Grundfos produkter arrangerer 16 17

10 Figur 8 Figur 9 Livscykluscirklen % miljøpåvirkning Nye produkters elforbrug sammenlignet med tidligere model Produkt Opnået forbedring mht. energieffektivitet Forklaring MeCR 18,5% Optimering mht. hydraulisk udformning MG1,8% Reduktion af tab i motoren Inline TP Large 22,6% Optimering mht. hydraulisk udformning + energieffektiv motor som standard Magna 28,% Brug af permanent magnetteknologi i motoren AP 11kW nye pumpetyper og derfor ingen umiddelbart Dosing DME3 sammenlignelige Grundfosprodukter TP serie 4 Produktudvikling Produktion 6,4% Bortskaffelse 4,1% Transport 1,6% De to væsentligste tidspunkter i produkternes livscyklus er: produktudviklingsfasen, hvor fokus hele tiden er på at skabe et produkt med mindst mulig miljøpåvirkning brugsfasen, hvor hovedparten af selve miljøpåvirkningen foregår Brug 87,9% Forbedringen af energieffektivitet måles i procent i forhold til den tidligere model af samme type Grundfospumpe (motor i MG1 tilfældet). KUNDER KUNDER koncernens salgsselskaber løbende undervisning for dem. Og Grundfos sælgerstab gennemgår omfattende uddannelsesprogrammer for at blive holdt a jour med pumpeteknikken og blive bedre til at overskue og forstå de forskellige sammenhænge, pumperne indgår i. Dermed er de i stand til at yde en individuel vejledning, der tager udgangspunkt i kundens virkelighed. Produkters miljøforhold Det anslås, at ca. 12% af verdens elforbrug anvendes til drift af Grundfospumper. Estimatet bygger på en undersøgelse foretaget af bl.a. den europæiske brancheforening EuroPump, som anslår, hvor stor en del af verdens samlede elforbrug, der anvendes til drift af pumpesystemer. Dette resulterer, sammen med en vurdering af Grundfos markedsandel på pumpemarkedet, i de nævnte 12% af verdens elforbrug. Det er således ikke uden grund, at vi retter stor fokus på energiforbruget i de pumper, vi udvikler. Betydningen understreges yderligere af, at langt den største miljøbelastning fra en pumpe sker i form af energiforbrug i pumpens brugsfase, og således bliver dette miljøforhold også væsentligt, set fra kundens synspunkt. Produkters livscyklus De væsentligste miljøforhold for pumpen fremgår tydeligt, når dens livscyklus beregnes. Samtidig kaster beregningen lys over, hvor meget bedre en ny version af en pumpe er i forhold til de ældre modeller med hensyn til miljøbelastning. Livscyklusberegningerne viser, at langt den største del af miljøbelastningen for en pumpe udgøres af elforbruget i brugsfasen. En livscyklus for en Grundfospumpe kan inddeles i faserne produktudvikling produktion transport brug bortskaffelse. (Figur 8: Livscykluscirkel) Procenterne i figuren er blot et eksempel fra et af de produkter, der blev frigivet til salg i 24 men de afspejler det generelle billede. En pumpes energiforbrug afgøres især i udviklingsfasen. Det er i denne fase, pumpens energiforbrug bliver afgjort. Det er nemlig i udviklingsfasen, at pumpens elvirkningsgrad bestemmes dvs. hvor meget pumpen yder i forhold til, hvor meget el den bruger. Derfor har Grundfos opstillet et mål på det område: Mindst 8 pct. af de nye produkter, der udvikles frem til 26, skal som minimum have et elforbrug, der er 5 pct. mindre end den tidligere model. Hvis den tidligere model er under 5 år gammel, skal elforbruget være mindst 2 pct. mindre. (Figur 9, der viser de resultater, vi har opnået for pumper lanceret til salg i 24. ) Energieffektiviteten er forbedret for produkterne vist i tabellen figur 9. Forklaringen til de opnåede resultater er ligeledes beskrevet i tabellen. Kun for produktet MG1 er der ikke opnået så store forbedringer som målsat. MG1 serien kan opdeles i en serie af højeffektive motorer og en serie af knap så effektive motorer. Den sidstnævnte serie forventes udfaset i takt med, at højeffektive motorer i stadigt stigende grad bliver standard for de fleste pumpetyper. Én ting er at udvikle energieffektive pumper, men noget ganske andet er at realisere den energibesparelse, som den forbedrede elvirkningsgrad giver mulighed for. Vi har fulgt op på vores faktiske salg af energisparepumper og har på den baggrund estimeret den realiserede globale energibesparelse per år for disse pumper. (Figur 1: Globale energibesparelser) Materialeforbrug Forbruget og sammensætningen af materialer har betydning for en pumpes miljøpåvirkning også set i relation til kunden. De væsentligste spørgsmål er: Består pumpen af materialer, der betragtes som knappe ressourcer? Hvordan er mulighederne for at genanvende dele af pumpen, når den er udtjent? Kan pumpens materialer afgive miljø eller helbredsskadelige dampe under anvendelsen? Grundfos har sat som mål at reducere forbruget af materialer. Alle nye produkter, der udvikles i perioden frem til år 18 19

11 Antal tusinde husstandes årlige elforbrug Figur 1 Globale energibesparelser Realiseret besparelse Mål Figuren viser den estimerede globale energibesparelse forårsaget af Grundfos energisparepumper. Estimatet bygger på faktiske salgstal for hvert år samt antagelser om, hvilke tidligere modeller de solgte pumper erstatter. Estimatet opregnes i besparelsen målt i antal tusinde husstandes årlige elforbrug. Her antages, at en gennemsnitlig husstand bruger 4.5 kwh årligt. Tusinde EURO Figur 11 Livscyklusomkostninger (ved 2 års brug) Energiomkostninger Vedligeholdelse Startomkostninger System 1 System2 Tusinde EURO Figur 12 Livscyklusomkostninger System 1 Livscyklusomkostninger System 2 Livscyklusomkostninger år KUNDER KUNDER 26, skal have et mindre ressourcetræk end den tidligere model. Med hensyn til materialemålsætningen er der opnået følgende resultater for de nye produkter lanceret til salg i 24: MeCR: Materialemængden i denne pumpe er øget, da man er gået fra pladeoptrukket rustfrit stål til støbte emner, for at opnå fordele indenfor kvalitet og pris. Det har ikke nogen væsentlig miljømæssig betydning, at mængden af rustfrit stål er steget. MG1: Materialemængden er øget i motoren for at opnå en højere virkningsgrad (reducere tab). I tilfælde, hvor målsætningerne om høj energieffektivitet og lavere ressourcetræk er modstridende, prioriteres energimålsætningen, da denne har størst miljømæssig betydning på grund af energiforbruget i brugsfasen. Inline TP Large: Materialemængden er reduceret, da det har været muligt at gå ned i pumpestørrelse og stadig levere samme ydelse med hensyn til flow og løftehøjde. Magna: Overgangen til permanente magneter har betydet, at motoren for dette produkt har kunnet skaleres ned. Derfor er materialemængden i dette produkt reduceret. Life Cycle Cost Det er væsentligt for kunden, hvor dyr eller billig en pumpe denne køber. Men i den sammehæng er det ikke kun indkøbsprisen, der tæller. Der bør fokuseres på omkostningen i hele pumpens levetid. Hermed menes de omkostninger, der er forbundet med pumpen lige fra indkøb, installation og drift til vedligeholdelse og bortskaffelse. Kun ved at tage alle faser i betragtning får man det reelle billede af, hvor dyr/billig pumpen er. Beregningen af dette omkostningsbillede er sat i system i den metode, der kaldes Life Cycle Cost, og som er udviklet i et samarbejde mellem Hydraulic Institute, EuroPump og US Department of Energy s Office of Industrial Technologies. På baggrund af Life Cycle Cost metoden har vi beregnet forskellige eksempler på, hvordan pumpeopgaver afhængigt af pumpevalg kan løses med meget forskellige resultater i forhold til omkostningerne i pumpens levetid. Og eksemplerne viser generelt, at det godt kan betale sig at købe en pumpe, som er lidt dyrere i indkøbspris, men som til gengæld tjener sig ind på relativt kort tid på grund af lave driftsomkostninger. Dette demonstreres i eksemplet herunder: Opgave: Skitsering af opgaven: En 2 år gammel pumpestation skal renoveres, og samtidig ønskes fokus på lave driftsomkostninger fra kundens side (fjernvarmeværk). Specifikationerne for pumpesystemet er, at der skal opvarmes i alt 8. m 2, varmebehovet er i alt 6. kw, flowet er 129 m 3 /h og løftehøjeden 18 m. Pumpeopgaven løses i dag med 2 pumper: 1 pumpe med konstant omløbshastighed + 1 standbypumpe (skiftende drift mellem de to pumper). Løsningsmuligheder: Life Cycle Cost beregnes for følgende 2 løsningsmuligheder: System 1 = 1 pumpe med konstant omløbshastighed + 1 standbypumpe (2 stk. pumper type NK 8 25/259, 11 kw). System 2 = 2 regulérbare pumper + 1 standbypumpe (3 stk. pumper type TPE 824, 5,5 kw). Resultat: Som det fremgår af søjlediagrammet, er System 2 med valget af regulerbare pumper det billigste valg set med Life Cycle Costbriller, til trods for, at denne løsning var dyrere i indkøbspris end System 1. Allerede efter ca. 1½ år er ekstraudgiften til indkøb ved valg af System 1 hentet på grund af lavere driftsudgifter for System 2. (Figur 1112: Livscyklusomkostninger og Oversigt over tilbagebetalingstid) 2 21

12 Fakta om energimærkning Foruden Grundfos, der var initiativtager til mærkningen, deltager den danske pumpeproducent Smedegaard, Wilo fra Tyskland og Circulating Pumps fra England. Tilsammen har disse virksomheder ca. 8 procent af det europæiske marked for cirkulationspumper. Mærkningsordningen består af klasserne A til G, hvor A er den mest og G den mindst effektive. Den traditionelle cirkulationspumpe i de fleste europæiske hjem, som kører med samme hastighed døgnet rundt, uanset hvor meget eller hvor lidt varme, der bruges, hører typisk hjemme i kategori D. Mærkningsordningen minder om EUmærkningsordningen for køleskabe og andre hårde hvidevarer, og den er baseret på principperne i EUkommissionens direktiver om energimærkning af elpærer. Ordningen er en selvforpligtende aftale mellem de fire producenter. Initiativet er dog åbent for alle, der ønsker at tilslutte sig den. ny pumpemærkning kan spare el og skåne miljøet KUNDER KUNDER En cirkulationspumpe til vand og varme er et meget strømforbrugende, men samtidig meget anonymt, apparat. Kun de færreste husejere tænker over, at en traditionel pumpe typisk bruger langt mere energi end et køleskab. Og endnu færre er klar over, at der findes langt mere energiøkonomiske pumper. På Grundfos initiativ er der imidlertid nu etableret en energimærkning af cirkulationspumper. Den skal øge bevidstheden om de gevinster, der kan hentes ved at bruge mere avancerede pumper, og samtidig skærpe konkurrencen mellem producenterne om at udvikle cirkulationspumper, der bruger mindre energi. EU s regler om energimærkning har allerede fået stor indflydelse på forbrugernes valg af hårde hvidevarer og elpærer. Filosofien bag energimærkningen af cirkulationspumper er den samme: Den skal gøre energiforbruget synligt, så de europæiske husejere kan bruge den som vejledning, når de skal vælge cirkulationspumpe. Energimærkningen vil medføre, at der kommer større fokus på pumper, der kun arbejder, når der er brug for det og med den kraft, der er nødvendig. Pumper af den type vil få den optimale energimærkning i kategori A. Med et kvantespring i udviklingen af energioptimerede cirkulationspumper vil Grundfos til varmesæsonen 25 være klar med en helt ny af slagsen, som opnår en suveræn Aplacering. Strømforbruget for Grundfos Alpha Pro når helt ned på 9kWh om året. Til sammenligning bruger en traditionel cirkulationspumpe 56 kwh om året. Enormt globalt miljøpotentiale En traditionel cirkulationspumpe tegner sig for op til 15 pct. af strømforbruget i en gennemsnitlig europæisk husholdning. Når mærkningsordningen gør det langt mere synligt, hvordan den enkelte kan spare på strømmen, vil det blive muligt at opnå samlede energibesparelser på cirkulationspumper i milliardklassen på europæisk plan. Cirkulationspumper findes nemlig i 12 millioner europæiske husstande, og de bruger tilsammen for 6 milliarder kwh om året. Hvis man forestiller sig, at alle husstande i EU gik over til Amærkede cirkulationspumper, kunne der spares 48 milliarder kwh om året, og CO2udledningen kunne reduceres med 17,6 millioner tons. Vidt forskellige behov og traditioner for opvarmning i de europæiske lande har vanskeliggjort opgaven med at finde frem til de beregningsmetoder, der ligger til grund for energimærkningen. Men efter fire år lykkedes det i marts 25 at lancere en fælles mærkningsordning, der gælder for hele EU. Europump, den europæiske brancheorganisation, ejer aftalen og sikrer, at en komité bestående af repræsentanter for underskriverne, og EU kontrollerer, at deltagerne overholder aftalen. Og ligesom det er tilfældet med andre energimærkede produkter, har forbrugerorganisationer mulighed for at føre kontrol. Sker der alvorlige brud på aftalen, kan det medføre, at et selskab udelukkes fra mærkningsordningen

13 SAMFUND SAMFUND SAMFUND MÅLSÆTNINGER På miljøområdet er der opstillet fælles målsætninger for alle produktionsselskaber inden for: elforbrug vandforbrug kemikalieaffald (Figur 1214: Elforbrug, vandforbrug, kemikalieaffald) Derudover har koncernen et fælles målepunkt for transport. El El anvendes til forskellige formål i produktionen: Ventilation, køling, trykluft, drift af produktionsudstyr, belysning m.m. Det er meget vigtigt fortsat at reducere elforbruget, både fordi det påvirker udledningen af CO2, og fordi det skaber økonomiske besparelser. Resultatet for elforbrug er stagnerende, idet der har været arbejdet med dette område i en lang årrække, og der er i løbet af årene opnået store besparelser. Det er tydeligt for os nu, at det er vanskeligt at hente store forbedringer her. (Figur 13: Indekseret elforbrug) Vand Rent vand er i stigende grad en begrænset ressource, og vandforbruget er af den årsag udpeget som et væsentligt miljøforhold for alle Grundfosproduktionsselskaber. I produktionen anvendes vand til opfyldning af testbassiner, afvaskning af metalemner, opblanding af køle/skærevæsker m.m. (Figur 14: Indekseret vandforbrug) Det indekserede vandforbrug til produktionsformål er faldet drastisk i nogle selskaber takket være en ihærdig indsats. I det danske selskab har det medført, at vandforbruget til produktion nu er blevet mindre end forbruget til sanitære formål, dvs. kantine, bad, drikkevand, toiletskyl m.m. I det danske selskab er forbruget således fordelt med ca. 76 % til sanitære formål og 24 % til produktion

14 Figur 13 Figur 14 Indekseret elforbrug Indekseret vandforbrug Mål Mål Figur 15 Indekseret kemikalieaffald Mål 1 8 Figur 16 Udlastningsgrader for shuttletransport (Danmark, Ungarn, Frankrig og Tyskland) DanmarkTyskland DanmarkFrankrig DanmarkUngarn Mål 24 SAMFUND SAMFUND Udviklingen af det indekserede vandforbrug har været stigende fra 23 til 24. Stigningen skyldes øget vandforbrug i det danske selskab. Vandforbruget her udgør ca. 43% af det samlede vandforbrug i produktionsselskaberne. Stigningen skyldes blandt andet, at der er flyttet meget udstyr i forbindelse med et større projekt til forbedring af gennemløbstiden for produkterne i produktionen. Flytteaktiviteterne har betydet ændringer af rørledninger, ekstra tømninger af køleanlæg, vaskere, sprinkleranlæg m.m. Derudover er testområdet blevet udvidet, og det har medført installation af flere køletårne og testbassiner. Vi har derfor en forventning om, at vandforbruget for næste år vil være stabiliseret igen. Der er dog også gode eksempler på vandbesparelser i det danske selskab. Som resultat af forskningprojektet Bioteks er det blandt andet lykkes at opnå en væsentligt forlænget levetid for vandet i en teststand på fabrikken i Aalestrup, hvor man ofte skulle skifte mange kubikmeter vand og betale dyrt for at transportere spildevandet til behandling på det kommunale rensningsanlæg. Grundfos undersøgte i samarbejde med firefem andre virksomheder, Teknologisk Institut og et universitet årsagerne til væksten af biofilm i vandsystemer. I den forbindelse viste det sig, at forurening og vækst af biofilm i den store teststand stammede fra vask af metalemner. Deres udformning gjorde, at en smule olieholdigt vand blev stående i dem og ført fra vaskeren videre hen i teststanden. Løsningen var et udstyr til at vende og ryste vandet af hvert emne efter vask, og vandets levetid i teststanden blev forlænget betydeligt. Kemikalieaffald Kemikalieaffald består af forskelligt fast og flydende affald, som for den største dels vedkommende defineres som farligt affald, afhængigt af, hvilket land affaldet kommer fra. Grundfos har forsøgt at gøre tallene for kemikalieaffald så sammenlignelige som muligt til trods for forskelle i lokal lovgivning i de lande, hvor vi har produktionsselskaber. Resultatet for kemikalieaffald viser en meget positiv udvikling fra 23 til 24. Udviklingen skyldes først og fremmest, at det franske selskab har installeret en inddamper til at inddampe spildevand fra en proces, hvor spildevandet tidligere blev håndteret som kemikalieaffald. Dette tiltag er både miljømæssigt og økonomisk en stor forbedring. (Figur 15: Indekseret kemikalieaffald) Lige nu er Grundfos ved at udfase bly, som er skadeligt for mennesker og belaster miljøet, når det spredes i naturen. I stedet for bly har Grundfos besluttet at gå over til at anvende blyfrit loddetin i elektronikproduktionen. Da nogle af de komponenter, Grundfos bruger i dag, ikke kan tåle de høje temperaturer, det kræver at lodde med blyfri tin, er der et omfattende arbejde i gang med bl.a. at udvikle nye processer og afklare, om det er nødvendigt at omdesigne nogle af produkterne. Til gengæld rummer blyfri lodninger ikke blot fordele for miljøet, de er også stærkere og har længere levetid end traditionelle lodninger. Transport Grundfos har siden 21 opsamlet miljødata for udvalgte transportruter, for at målsætte og opnå løbende miljøforbedringer også på dette område. Det er i første omgang de faste ruter mellem Grundfos distributionscenter i Danmark og distributionscentrene i henholdsvis Frankrig, Tyskland og Ungarn, der er opsamlet data for. Ved at registrere data for samtlige forsendelser mellem distributionscentrene i form af; forsendelsens vægt, forsendelsens størrelse i m 3, antal kørte kilometer og lastbiltype (EUROnorm) er der udregnet et sæt af miljønøgletal. Der er opstillet mål for udlastningsgraden, dvs. i hvor høj grad, pladsen i den enkelte lastbil er udnyttet ved en forsendelse. Det er valgt at formulere målsætningen for denne parameter, da det er her, Grundfos primært har indflydelse på miljøbelastningen ved forsendelsen. (Figur 16: Udlastningsgrader) 26 27

15 SAMFUND SAMFUND 1.kr. Figur 17 Elbesparelse, kroner per år 1.kr. Figur 18 Vandbesparelse, kroner per år Mål for 24 er opnået for alle ruter, idet udlastningsgraden er højere end det målsatte. Det resultat, har vi opnået ved målrettet at planlægge transporten på de angivne ruter og derigennem udnytte pladsen i lastbilerne mest muligt. Økonomi Økonomisk gevinst er ikke et mål i sig selv, når det drejer sig om at forbedre miljø og arbejdsmiljø. Men det kan være en motivation, når man i hverdagen ser, at små og store miljøforbedringer har en væsentlig økonomisk betydning. Derfor ønsker Grundfos at opgøre den økonomiske effekt af den indsats, vi gør på miljø og arbejdsmiljøområdet. I det følgende viser vi beregninger over, hvilken økonomisk effekt vi får på miljøtiltag, når det gælder forbrug af el, vand og varme i forbindelse med produktion i hele koncernen. (Figur 1719) Forbrug af el, vand og varme Vi anvender relative, indekserede tal og sammenligner ressourceforbruget i forhold til omsætningen fra år til år. Det gør vi for at udligne de ændringer, der kan være i forudsætningerne, som fx stigninger eller fald i produktionsaktiviteten. Vi bruger også relative, indekserede tal, når vi beregner den økonomiske effekt af ressourcebesparelserne. Fx ville vi i 24 have haft en merudgift på kr. til el, hvis forbruget i forhold til omsætningen havde være på samme niveau som i For at kunne foretage en samlet vurdering af den økonomiske gevinst ved miljøtiltagene ville det være nødvendigt også at se på størrelsen af de investeringer og andre omkostninger, der har været i forbindelse med de enkelte tiltag. Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt at samle sådanne data kr Figur 19 Varmebesparelse, kroner per år El, vand og varmebesparelserne er 28 indekseret i forbruget i

16 3 31 Datamatrix Danmark England Frankrig Taiwan Elforbrug, MWh Vandforbrug, m Varmeforbrug, MWh Kemikalieaffald, ton Andet affald, ton Antal røde kemikalier Miljøforbedringsforslag, (akkumuleret) Ulykkesfrekvens, arbejdstime 2 ulykker per 1 million Ulykkesbetinget fravær arbejdstimer 2 timer per ,45 28,6 21,72 18,23 18,22 2,63 2,72 2, 2,3 1,61 Danmark ,69 4,14 32,86 22,95 22,98 1,1,39 7,89 2,39 5,5 England ,94 9,19 17,32 16,69 3,32 4,5 4,8 5,6 3,84 1,18 Frankrig ,8 28,45 9,29 12,3 9,94,23,3,13,1,6 Taiwan År ,27 28,86 93, 68,43 3,93 2,97 7,59 3, ,99 7,27 34,16 24,44,51,45 2,98 3, ,8 21,9 25,15 1,35 6,12 6,91 2,23 1,72 3,23 1, ,19 11,91 6,65 7,38 9,66,45 1,2,37 1,9,2 Total ,91 2,92 24,36 12,62 19,88 3,69 3,63 2,43 1,13 1,4 Tyskland Kina USA Ungarn Finland ,25 25,57 2,14 19,49 17,94 2,84 2,56 2,26 2,31 1,8 Total Elforbrug, MWh Vandforbrug, m 3 Varmeforbrug, MWh Kemikalieaffald, ton Andet affald, ton Antal røde kemikalier Miljøforbedringsforslag, (akkumuleret) Ulykkesfrekvens, ulykker per 1 million arbejdstimer Ulykkesbetinget fravær timer per 1 arbejdstimer

17 Om rapporten OM RAPPORTEN Inden for Grundfoskoncernen er den potentielle påvirkning af miljøet og arbejdsmiljøet større i produktionsselskaberne end i salgs og serviceselskaberne. Derfor har registreringen af vore miljøaktiviteter hidtil primært været koncentreret om produktionsselskaberne. Grundfos koncernmiljørapport omfatter de ni produktionsselskaber, som bærer Grundfosnavnet. Produktionsselskaberne er selvstændige juridiske enheder, og indbefatter ikke en salgsfunktion. Der er dog områder, hvor vi for at vise et balanceret billede af virksomheden har fundet det nødvendigt at benytte koncerndata og data indhentet i vores salgsselskaber og koncernfunktioner som fx HR, Shipping, Business Development Centre og Økonomi, dvs. udvide det område, rapporten dækker. Det drejer sig i høj grad om data i afsnittene Kunder og Samfund. Produktionsselskaber, der ikke bærer Grundfosnavnet, beskrives ikke. De drives indtil videre som separate virksomheder i koncernen, og er derfor på nuværende tidspunkt ikke omfattet af samme ledelsessystemer og registreringer, som virksomheder med Grundfosnavnet. I seneste regnskabsår udgjorde disse virksomheder 13,3% af koncernens samlede omsætning. Rapporten omfatter produkterne, miljø og arbejdsmiljø og til dels også økonomiske forhold. Indsats og resultater beskrevet i koncernmiljørapporten gælder for regnskabsåret 24. Miljø og arbejdsmiljødata er indsamlet og bearbejdet af Grundfos Centrale Miljøafdeling. Miljø og arbejdsmiljødata fra produktionsstederne til brug for rapporten indsamles årligt efter en fastlagt rapporteringsrutine og i et standardiseret format. På produktionsstederne er de væsentligste data indsamlet i overensstemmelse med procedurer i miljøledelsessystemerne. Udviklingen af disse data overvåges løbende. Der er udarbejdet en koncernstandard for dataopsamling og, bearbejdning indeholdende specifikke definitioner på, hvad data skal omfatte, samt procedurer for kvalitetskontrol af data. Data og dataopsamlingssystemer er omfattet af de løbende interne miljøaudits og af de eksterne certificeringsorganers efterprøvning af miljøledelsessystemerne. Arbejdet med forbedringer af produktionens miljøforhold er styret af de enkelte produktionssteders miljøledelsessystem. Selv om Grundfos lægger vægt på at sikre, at data i denne koncernmiljørapport er så komplette og præcise som muligt, kan visse data være forbundet med usikkerhed. Yderligere information Ordliste Business Excellence Model: Ledelses og assessmentmodel skabt af EFQM European Foundation for Quality Management. EMAS: Eco Management and Audit Scheme. Europæisk forordning for miljøstyring. ISO 141: International standard for miljøstyring. OHSAS 181: Standard for arbejdsmiljøstyring. Miljøaudit: Stikprøvekontrol af, hvorvidt miljøledelsessystemet lever op til kravene i ISO 141, OHSAS 181 samt egne krav. Beregninger af indeks I denne rapport er der flere steder anvendt indekserede miljønøgletal. Disse anvendes for at kunne sammenligne mængder fra forskellige år, til trods for ændringer i produktionsaktiviteten. Derfor formuleres de fleste mål også på grundlag af indekserede nøgletal. Hvilke tal, der anvendes for produktionsaktiviteten, er forskelligt for de enkelte produktionssteder. Nogle anvender antallet af udførte arbejdstimer, nogle anvender omsætning, mens andre anvender helt andre indikatorer for produktionsaktiviteten. For de overordnede koncernmålsætninger er omsætningen for produktionsselskaber med Grundfosnavn anvendt. Eksempel: Hvis elforbruget i år 24 er 1 mio. kwh og omsætningen 2 mia. DKK, mens elforbruget i 2 er 95 mio. kwh og omsætningen 1,8 mia. DKK, da ville indekset for år 24 i forhold til 2 være: (1/2)/(95/1,8)*1 = 94,7. Det vil sige en besparelse på 5,3 pct. fra 2 til 24. ÆNDRINGER I FORHOLD TIL KONCERNÅRSRAPPORT 24 Miljømålsætningerne er blevet justeret siden udarbejdelsen af den finansielle årsrapport 24, derfor er der forskel i målsætningerne for nogle af parametrene. OM RAPPORTEN 32 33

18 Revisorerklæring REVISORERKLÆRING Til direktionen i Grundfos Vi har efter aftale med ledelsen foretaget gennemgang af Koncernmiljørapport 24 for Grundfos, med det formål at undersøge, hvorvidt de i Koncernmiljørapporten indeholdte data på koncernniveau og for fabrikkerne i Danmark og Ungarn i overensstemmelse med den beskrevne regnskabspraksis, og hvorvidt dataene er dokumenteret og har sammenhæng til selskabets forretningsaktiviteter i perioden. Selskabets ledelse har ansvaret for den udarbejdede Koncernmiljørapport. Vores ansvar er på grundlag af vores gennemgang at afgive en konklusion for gennemgangen af Koncernmiljørapporten. Den foretagne gennemgang Vi har foretaget vores arbejde i overensstemmelse med den danske revisionsstandard RS 3 med henblik på at opnå en moderat grad af sikkerhed for vores konklusion om ovennævnte forhold. Under gennemgangen har vi vurderet den anvendte regnskabspraksis og analyseret sammenhænge til selskabets reviderede årsrapport. Gennemgangen er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler hos ledelse og medarbejdere samt analyser af de talmæssige sammenhænge, og en moderat grad af sikkerhed er derfor lavere, end den sikkerhed der ville være opnået, hvis vi havde foretaget revision. Konklusion Under vores gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at dataene på koncernniveau og for fabrikkerne i Bjerringbro og Ungarn i Koncernmiljørapport 24 er opgjort i overensstemmelse med den beskrevne regnskabspraksis, og at data er dokumenterede og har sammenhæng med selskabets forretningsmæssige aktiviteter i perioden. REVISORERKLÆRING Århus, den 23. november 25 DELOITTE Statsautoriseret Revisionsaktieselskab HP Møller Christiansen Statsautoriseret revisor Preben J. Sørensen Statsautoriseret revisor 34 35

19 Grundfos kort fortalt GRUNDFOS KORT FORTALT GRUNDFOS KORT FORTALT Vand giver liv til mennesker, dyr og planter og er en nødvendighed for, at industrien kan producere. Det gør stor nytte til opvarmning og afkøling af bygninger og bruges til at lede affaldsstoffer væk. Overalt, hvor vand er eftertragtet, eller skal skaffes af vejen, spiller Grundfos en central rolle. Vores sortiment af effektive og driftsikre pumpeløsninger udvides løbende. Omfattende knowhow samt intensiv forskning og produktudvikling gør det muligt for os at frembringe nye, trendsættende produkter, der imødekommer et voksende krav fra kunderne og omverdenen om bedre energiøkonomi og mindre påvirkning af miljøet. Foruden pumper og pumpesystemer udvikler, producerer og sælger Grundfos energiøkonomiske elektromotorer og avanceret elektronik. Med elektronikken indbygget bliver pumperne intelligente de kan selv vurdere det aktuelle behov for vand og afpasse deres ydelse efter det. Det resulterer i et væsentligt reduceret energiforbrug. Kvaliteten i alle faser af vores produkters tilblivelse kan styres effektivt, fordi vi har en høj grad af egenproduktion. Kontrollen over produktionen sikrer også høj produktivitet, samtidig med, at vi tager hensyn til såvel det eksterne miljø som arbejdsmiljøet. Medarbejderne med deres viden og engagement er den vigtigste ressource i Grundfoskoncernen. Derfor har det høj prioritet at videreuddanne medarbejderne og skabe et udfordrende miljø, der fremmer udviklingen af nye produkter med nytteværdi og kvalitet for kunderne. I en verden præget af hyppige økonomiske forandringer er koncernens globale udbredelse kundernes sikkerhed for vedvarende og nem adgang til pumper, reservedele og service. Derfor udbygger Grundfoskoncernen løbende sit net af salgs og serviceselskaber i Europa, Amerika, Mellemøsten, Australien og Asien. Høj leveringssikkerhed og mulighed for at tilpasse pumpeløsningerne efter de lokale krav sikres gennem decentral produktion. Som en global og ansvarlig virksomhed lægger Grundfos stor vægt på at være i harmoni med sine omgivelser. Overalt i verden bestræber vi os på at skabe og styrke bæredygtige relationer til såvel medarbejdere og samarbejdspartnere som de samfund, virksomheden fungerer i. Grundfoskoncernen ejes af Poul Due Jensen s Fond, hvis primære formål er at udbygge og videreudvikle koncernen. Geninvestering af egne indtjente midler bevarer Grundfoskoncernen som en uafhængig virksomhed. Yderligere oplysninger om Grundfos findes på vores internetadresse:

20 Diplomer Certifikater Certifikater Arbejdsmiljøpris, Landsforeningen for arbejdsskadede Miljøpris for grønne produkter, Ingeniørforeningen i Danmark Best First Time Reporter EU s Miljøpris for grønne produkter, Ingeniørforeningen i Danmark Den Grønne Regnskabspris 1999, Børsen ISO 141, England ISO 141, Frankrig ISO 141, Danmark ISO 141, USA ISO 141, Finland ISO 141, Kina ISO 141, Taiwan ISO 141, Tyskland United States Environmental Protection Agency Pris for bedste ikkefinansielle rapportering 21, Børsen Det sociale Indeks 21, Sekretariatet for det Soc. Indeks Diplom for bedste Miljørapportering 22, Børsen EU s Miljøpris, Ingeniørforeningen i Danmark OHSAS 181, Taiwan OHSAS 181, Danmark OHSAS 181, Frankrig Bekendtgørelse 923, Danmark Industriens Uddannelsespris 2, Dansk Industri EU s Miljøpris, Ingeniørforeningen i Danmark Good Practice Commendation Dangerous substances handle with care, European Agency for Safety and Health at Work EMAS, Danmark EMAS, England EMAS, Frankrig OHAS 181, USA (Fresno) The European Quality Award Operational Unit Det sociale Indeks 24, Sekretariatet for det Soc. Indeks Prisen for bedste miljørapportering 24 EMAS, Tyskland OHAS 181, USA (Allentown) 38 39

Stiftende generalforsamling for NBE NordDanmark Ålborg 3 december 2014 Indlæg v/niels Due Jensen, Fondsbestyrelsesformand

Stiftende generalforsamling for NBE NordDanmark Ålborg 3 december 2014 Indlæg v/niels Due Jensen, Fondsbestyrelsesformand Being responsible is our foundation Thinking ahead makes the innovations possible Innovation is the essence Stiftende generalforsamling for NBE NordDanmark Ålborg 3 december 2014 Indlæg v/niels Due Jensen,

Læs mere

Koncernmiljørapport 2003. Grundfos-koncernen

Koncernmiljørapport 2003. Grundfos-koncernen Koncernmiljørapport Grundfoskoncernen 3 Resumé Lederskab, politik og strategi 4 Ordet til Koncernchefen 5 Lederskab 9 Medarbejderne Indsats og resultater 13 Kunder 17 Samfund 22 Datamatrix Økonomi 24 Økonomi

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Energimærkning af Cirkulationspumper i EU. Niels Bidstrup, Chefingeniør Grundfos Management A/S 6. marts 2007

Energimærkning af Cirkulationspumper i EU. Niels Bidstrup, Chefingeniør Grundfos Management A/S 6. marts 2007 Energimærkning af Cirkulationspumper i EU Niels Bidstrup, Chefingeniør Grundfos Management A/S 6. marts 2007 Udvikling i cirkulationspumpers årlige elforbrug 140 120 100 100 % 80 72 60 54 40 20 19 0 UPS>1996

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Samfundsansvar 2010 Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Indholdsfortegnelse Samfundsansvar 2010 Samfundsansvar...3 Miljøforhold...4 Sikkerhed...5

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

Der er god grund til at analysere levetidsomkostningerne

Der er god grund til at analysere levetidsomkostningerne GRUNDFOS LEVETIDSOMKOSTNINGER Der er god grund til at analysere levetidsomkostningerne Analysen af levetidsomkostningerne giver et unikt sammenligningsgrundlag Eksempel på analyse af levetidsomkostninger:

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Miljøberetning 2011 Miljø og arbejdsmiljø indgår som vigtige og bærende elementer i KARA/NOVERENs vision og værdier. For at

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

International Holding a/s CVR. nr. 31 15 85 91. Corporate Social Responsibility

International Holding a/s CVR. nr. 31 15 85 91. Corporate Social Responsibility International Holding a/s CVR. nr. 31 15 85 91 Corporate Social Responsibility 2014 SCHUR INTERNATIONAL HOLDING A/S CSR RAPPORTERING LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR SAM- FUNDSANSVAR JF. ÅRSREGNSKABSLO- VENS

Læs mere

BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE

BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE 2 Bjørn Hasse Nielsen Miljø- og arbejdsmiljøkoordinator/civ. ing. B ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Læs mere

Siemens 2011. Siemens globalt og i Danmark

Siemens 2011. Siemens globalt og i Danmark Siemens 2011 Siemens globalt og i Danmark Siemens Aktiv i tre sektorer Omsætning efter region Healthcare 93 mia DKK Energy 190 mia DKK 16% 29% 7,7 % 33% 6% 45% 49% Cross-Sector aktiviteter 36 mia DKK Industry

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Det bedste er blevet endnu bedre

Det bedste er blevet endnu bedre Det bedste er blevet endnu bedre Kræv den NYE ALPHA2 KONSTANT INNOVATION DET LIGGER I VORES GENER Med over 3 millioner solgte enheder på verdensplan har Grundfos ALPHA2 vist sig at være verdens bedst sælgende

Læs mere

Bæredygtighedsrapport 2005. Grundfos-koncernen

Bæredygtighedsrapport 2005. Grundfos-koncernen Bæredygtighedsrapport 2005 Grundfos-koncernen HOVED- OG NØGLETAL BÆREDYGTIGHED Beløb i mio. DKK 2005 2004 2003 Indekseret elforbrug i produktionen 84 90 90 Indekseret vandforbrug i produktionen 90 99 94

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Koncernmiljørapport 2002

Koncernmiljørapport 2002 Koncernmiljørapport 2002 3 Ordet til koncernchefen Lederskab 4 Resumé 6 Grundfos kort fortalt 8 Lederskab 14 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed Medarbejdere 15 Arbejdsulykker 16 Andre indsatsområder 20

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Miljøredegørelse 2008. Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum

Miljøredegørelse 2008. Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum Miljøredegørelse 2008 Grundfos A/S: Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum 4 Resumé 5 Forord Lederskab 9 Lederskab 10 Politikker 11 Overordnede miljømålsætninger 12 Væsentlige miljøforhold

Læs mere

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Miljøredegørelse 2006. Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum

Miljøredegørelse 2006. Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum Miljøredegørelse 26 Grundfos A/S: Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum Vertifikators attestation 4 Resumé Lederskab 5 Forord 6 Lederskab Lederskab 7 Koncernpolitikker 8 Overordnede miljømålsætninger

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv

Læs mere

Intern overvågning. Årsberetning til regnskab 2014

Intern overvågning. Årsberetning til regnskab 2014 Intern overvågning Årsberetning til regnskab 2014 Indhold Indledning... 4 Væsentlige aftaler... 5 Aftaler med kommunerne... 6 Indledning Dette er den 2. udgave af en samlet årsberetning for Forsyningen

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-TEKNOLOGI D EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol,

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Pladsoptimering i transportmidler

Pladsoptimering i transportmidler Pladsoptimering i transportmidler Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation

REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation Agenda 1 Kort om Solar 2 Energidilemmaet i DK 3 Potentialet indenfor enegieffektivisering

Læs mere

Revideret Miljøledelsesstandard

Revideret Miljøledelsesstandard Revideret Miljøledelsesstandard ISO 14001:2015 Ændringer ift. DS/EN ISO 14001:2004 Dokumentationskrav i ny ISO 14001 GREENET- Revideret ISO 14001 1 MiljøForum Fyn - Revideret ISO 14001 2 1 Termer og definitioner

Læs mere

VI ER IKKE KLAR Alt, hvad du behøver vide om EuP-ecodesign- direktivets betydning for bygningsinstallationer

VI ER IKKE KLAR Alt, hvad du behøver vide om EuP-ecodesign- direktivets betydning for bygningsinstallationer VI ER IKKE KLAR neup-ecodesig høver vide om er be on ti du la al ad st hv in, lt gs A for bygnin g in dn ty be s direktivet VI Er LAnGT foran I 2013 vil EuP-direktivet ændre det europæiske marked for cirkulationspumper

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energibesparelse. GRUNDFOS Commercial Building Services

Energibesparelse. GRUNDFOS Commercial Building Services GRUNDFOS Commercial Building Services I 2007 besluttede EU at CO 2 -emissionerne skal reduceres med 20 % inden 2020. Alle medlemslande skal arbejde frem mod dette mål. Dette giver slutbrugere rig mulighed

Læs mere

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 346 Offentligt MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Kim Christensen President Danfoss Heating

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

Miljøredegørelse 2007. Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum

Miljøredegørelse 2007. Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum Miljøredegørelse 27 Grundfos A/S: Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum Vertifikators attestation 4 Resumé 5 Forord Lederskab 9 Lederskab 1 Koncernpolitikker 11 Overordnede miljømålsætninger

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Indhold. Bavarian Nordic og samfundsansvar 3. Nøgletal 4. Politikker for samfundsansvar 5. Miljø 6. Medarbejdere 8.

Indhold. Bavarian Nordic og samfundsansvar 3. Nøgletal 4. Politikker for samfundsansvar 5. Miljø 6. Medarbejdere 8. CSR 2009 2 Redegørelse for samfundsansvar 2009 Indhold Bavarian Nordic og samfundsansvar 3 Nøgletal 4 Politikker for samfundsansvar 5 Miljø 6 Medarbejdere 8 Leverandører 10 Revisorerklæring 11 Rapporteringsprincipper

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Kvalitetskonference 15.11.07

Kvalitetskonference 15.11.07 Kvalitetskonference 15.11.07 Mission og vision i 1997: Lederskab i Verdensklasse v/ Direktør Preben Buchholt, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune Lederskab Det begynder med ledelse

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Asset management Sådan kommer I godt i gang

Asset management Sådan kommer I godt i gang Asset management Sådan kommer I godt i gang Hvordan kommer I godt i gang? I denne artikel præsenterer vi fem vigtige overvejelser, som anlægstunge virksomheder står overfor, når de skal gå fra traditionel

Læs mere

Mastercase 2011. FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth

Mastercase 2011. FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth Mastercase 2011 FLSmidth genopfinder sig selv Kunde: FLSmidth Forløbet [med Valcon] har været rigtig godt, en tæt dialog. Vi har arbejdet sammen nærmest som ét hold. Bo Steffensen, Chief Lean Officer FLSmidth

Læs mere

GRUNDFOS DISTRICT HEATING. Fjernvarme ifølge Grundfos vi opfylder ethvert behov

GRUNDFOS DISTRICT HEATING. Fjernvarme ifølge Grundfos vi opfylder ethvert behov GRUNDFOS DISTRICT HEATING Fjernvarme ifølge Grundfos vi opfylder ethvert behov Stærke partnerskaber gennem viden om fjernevarme Flow Thinking forbedrer fjernvarmeforsyningen Grundfos er verdens førende

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

GRUNDFOS MAGNA. Grundfos MAGNA. Utrolig tilpasningsevne INTELLIGENTE HASTIGHEDSREGULEREDE PUMPER TIL FJERNVARMEANLÆG

GRUNDFOS MAGNA. Grundfos MAGNA. Utrolig tilpasningsevne INTELLIGENTE HASTIGHEDSREGULEREDE PUMPER TIL FJERNVARMEANLÆG GRUNDFOS MAGNA Grundfos MAGNA Utrolig tilpasningsevne INTELLIGENTE HASTIGHEDSREGULEREDE PUMPER TIL FJERNVARMEANLÆG Grundfos MAGNA: Utroligt mange funktion Komplet serie cirkulationspumper med permanentmagnet-motor

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S CSR handler om at dokumentere, synliggøre og markedsføre virksomhedens mange kvaliteter inden for de sociale, miljø- og arbejdsmiljømæssige områder. Hvorfor CSR-kodeks?

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere