Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup

Transkript

1 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Uddrag af mail-korrespondance 23. februar: Fra regionsrådsformand Bent Hansen og regionsdirektør Bo Johansen, Region Midtjylland: Kære hospitalsledelser. En stor tak til ledere og medarbejdere på hospitalerne for den fleksibilitet og imødekommenhed, der er udvist for at få vagter mv. dækket i disse uvejrstider! Videresendt fra hospitalsledelsen til afdelingsledelser og stabschefer på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: Vi kan i hospitalsledelsen kun tilslutte os disse ord. Uge 9 1. marts 2007

2 Fælles akut modtagelse Fælles akut modtagelse ved Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Region Midtjylland har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på den fremtidige tilrettelæggelse af den akutte modtagelse. Arbejdsgruppen har bedt om, at de enkelte hospitaler dels beskriver en status over de akutte aktiviteter i dag, dels beskriver, hvad der skal til for at leve op til Sundhedsstyrelsens krav til det akutte beredskab (jf. rapporten Gennemgang af akutberedskabet, som er i høring frem til 1. marts De 29 anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen gennemgår i denne rapport, er gengivet i skopet uge 4 / side 6-9). Endelig har arbejdsgruppen bedt hospitalsledelserne tilkendegive, hvad de vil foreslå af aktiviteter på matriklerne, hvis de akutte funktioner lukkes. skopet gengiver i det følgende høringssvaret fra hospitalsledelsen for Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: Hovedkonklusioner vedr. etablering af fælles akut modtagelse ved Regionshospitalet Viborg Regionshospitalet Viborg er regionens mest specialiserede hospital uden for Århus. Regionshospitalet Viborg opfylder allerede i dag Sundhedsstyrelsens krav til specialer i et akut modtagende hospital. På Regionshospitalet Viborg er der en række specialer og funktioner, som også er meget væsentlige for modtagelse af akutte patienter, bl.a. den ene af regionens to karkirurgiske afdelinger samt neurologi, urologi, øre-, næse-, halssygdomme, pædiatri med neonatalfunktion samt en traumefunktion og et kardiologisk vagtlag. Ses der bort fra LL-funktioner (lands- og landsdelsfunktioner, red.) lever Regionshospitalet Viborg op til Sundhedsstyrelsens specialekrav til et traumecenter. På Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Skive er der oprettet specialerettede akutte modtageafsnit på enkeltafdelinger. Vi er klar til at gennemføre de organisatoriske ændringer, der er nødvendige for i Viborg at kunne etablere en fælles akutmodtagelse på tværs af specialerne. I en første fase kan et fælles akut modtageafsnit i et vist omfang etableres inden for den nuværende bygningsmasse. På længere sigt - ved ændring af optageområder og specialefordelingen i Region Midtjylland - vil der være behov for at udvide hospitalets bygningsmæssige rammer. Det anbefales, at Regionshospitalet Skive fremover anvendes til yderligere rehabiliteringsopgaver, mens Regionshospitalet Kjellerup fortsat anvendes til dagkirurgisk center for elektiv kirurgi. 2

3 Fælles akut modtagelse 1. Beskrivelse af Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Status vedr. specialer og vagtdækning Regionshospitalerne i Viborg, Skive og Kjellerup har siden 2003 været én samlet hospitalsenhed med fælles ledelse for alle matrikler. Der er i alt 570 sengepladser, fordelt med 444 ved Regionshospitalet Viborg og 126 ved Regionshospitalet Skive. Ved Regionshospitalet Kjellerup er der dagkirurgisk aktivitet ved 5 OP-stuer samt billeddiagnostik. I Kjellerup modtages ikke akutte patienter. Regionshospitalet Viborg er regionens mest specialiserede hospital uden for Århus. Dette er en konsekvens af, at der gennem en årrække er foretaget en række rokader mellem matriklerne i Viborg, Skive og Kjellerup med henblik på målrettet at samle de akutte funktioner i Viborg. Speciale Viborg Skive Kjellerup Intern medicin Hæmatologi... x Gastroenterologi, hepatologi... x Nefrologi... x Endokrinologi... x x Infektionsmedicin... x Lungemedicin... x Kardiologi... x x Reumatologi... x x Onkologi... x Dermatologi... x Neurologi (Skive: neurorehabilitering)... x x Paraplegi og tetraplegi (LL-funktion)... x Arbejdsmedicin... x Pædiatri med neonatalfunktion... x Gynækologi-obstetrik (Skive: fertilitetsklinik)... x x x Ortopædkirurgi*... x x Kirurgi**... x Karkirurgi... x x Urologi... x Kæbekirurgi... x Øre-, næse-, halssygdomme... x Anæstesiologi (Viborg inkl. intensiv terapi)... x x x Diagnostisk radiologi... x x x Patologi... x Klinisk biokemi... x x Klinisk immunologi... x Klinisk fysiologi... x Klinisk mikrobiologi... x * Ortopædkirurgi omfatter bl.a. hånd-, skulder-, ryg-, hofte- og knækirurgi. ** Kirurgi omfatter øvre og nedre gastroenterologi samt endokrin- og mammakirurgi.

4 Fælles akut modtagelse Ved Regionhospitalet Viborg er der speciallæger i tilstedeværelsesvagt inden for anæstesiologi og gynækologi/ obstetrik. Der er speciallæger i rådighedsvagt inden for intern medicin, kardiologi, neurologi, kirurgi, urologi, karkirurgi, ortopædisk kirurgi, diagnostisk radiologi, øre-, næse-, halssygdomme og pædiatri. Der er mulighed for UL, CT og MR-scanning døgnet rundt. Der er endvidere mulighed for speciallægerådgivning inden for klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin. Ved Regionshospitalet Skive er der speciallæger i rådighedsvagt inden for intern medicin og anæstesiologi. Der er mulighed for røntgen og CT-scanning døgnet rundt. Undersøgelserne vurderes i Viborg via telemedicinsk løsning Målopfyldelse i forhold til Sundhedsstyrelsens krav til akut modtagelse Vagt på matriklen* Speciale Regionshospitalet Viborg Døgnvagt Speciallæge Intern medicin Ja Ja x Intern medicin: Kardiologi Ja Ja x Kirurgi Ja Ja x Ortopædisk kirurgi Ja Ja x Anæstesiologi Ja Ja x Diagnostisk radiologi Ja Ja x Klinisk biokemi Ja Intensiv niveau 2 eller over Ja Røntgen døgnmulighed Ja CT døgnmulighed Ja UL døgnmulighed Ja Gynækologi Ja Ja x Pædiatri Ja Ja x * Tilstedeværelses- eller rådighedsvagt. Som det fremgår rummer Regionshospitalet Viborg allerede i dag de specialer, som Sundhedsstyrelsen fordrer skal være i en fælles akut modtagelse. Desuden er der i Viborg den ene af regionens to karkirurgiske afdelinger samt neurologi, urologi, øre-, næse-, halssygdomme, en traumefunktion og et separat kardiologisk vagtlag. Specialer og funktioner, som alle er meget væsentlige, når man modtager akutte patienter. Bortset fra, at lungemedicin ikke er placeret på matriklen i Viborg, rummer Regionshospitalet Viborg alle de specialer, der kræves for at være traumecenter (ekskl. deciderede LL-funktioner).

5 Fælles akut modtagelse 2. Status vedr. modtagelse af akutte patienter De akutte patienter er henvist fra praktiserende læge, lægevagt eller kommer via 112-opkald Modtagelse af akutte patienter ved Regionshospitalet Skive Ved Regionshospitalet Skive er der ca akutte medicinske indlæggelser årligt, som modtages i et akut medicinsk modtageafsnit. Mindre kirurgiske skader varetages i den sygeplejerskeledede skadeklinik. Skadeklinikken er i dagtid på hverdage en del af hospitalet, mens den kl og i weekender/helligdage fungerer med lægedækning fra lægevagten. I skadeklinikken er der ca besøg årligt, heraf ca i dagtid og ca i vagtlægetiden Modtagelse af akutte patienter ved Regionshospitalet Viborg Ved Regionshospitalet Viborg er der en døgnåben akutmodtagelse/skadestue med traumemodtagelse. Funktionen er fysisk placeret sammen med lægevagten og har et tæt samarbejde med denne og med det præhospitale niveau. Der er ca skadestuebesøg og ca akutte indlæggelser årligt. Inden for de senere år er der på følgende afdelinger oprettet særlige modtageafsnit: Akut modtageafsnit for intern medicinske patienter Akut modtageafsnit for kardiologiske patienter Akut modtageafsnit for ortopædkirurgiske patienter Akut modtageafsnit for kirurgiske patienter Akut modtageafsnit for medicinske børn Regionshospitalet Viborg opdeler de akutte indlæggelser i følgende kategorier: a) Kritisk syge patienter (umiddelbar risiko for dødsfald eller uoprettelig skade) b) Andre akutte patienter uden klar diagnose (uselekterede patienter) c) Akutte patienter med klar diagnose (selekterede patienter) Ved Regionshospitalet Viborg modtages de akutte patienter på følgende måde: a) Status for modtagelse af kritisk syge patienter De kritisk syge patienter omfatter patienter med livstruende medicinske eller kirurgiske sygdomme, herunder traumepatienter, som er indlagt efter trafikuheld eller andre ulykker. Ved Regionshospitalet Viborg modtages kritisk syge hjertepatienter direkte i hjertemedicinsk afdeling. Der er etableret et kardiologisk beredskab, hvor speciallæger via telekardiologi døgnet rundt kan diagnosticere patienterne allerede i ambulancen. Det betyder hurtigere behandling og bedre overlevelse for patienterne. Ved behov kan ambulancerne dirigeres til nærmeste hjertecenter i enten Skejby eller Aalborg. Ved Regionshospitalet Viborg er der ca. 280 traumekald årligt. Regionshospitalet Viborg har dermed stor ekspertise på traumeområdet. Der er en velorganiseret traumefunktion, som beror på et formaliseret, tværfagligt samarbejde af høj kvalitet og en høj grad af koordination mellem de involverede afdelinger. Der henvises til artikel i Ugeskrift for læger 168/35, 28. august 2006.

6 Fælles akut modtagelse Af andre kritisk syge patienter med livstruende tilstande kan nævnes medicinske katastrofetilstande (f.eks. diabetes, infektion, mavetarm-lidelser), livstruende kirurgiske sygdomme (f.eks. blødninger, tarmslyng, bristede aortaaneurismer). Fælles for disse livstruende syge patientkategorier er, at de oftest behandles i intensivafdelingens terapiafsnit med 12 senge, hvor der kan ydes alle aspekter af intensiv behandlingsterapi, herunder fuld kredsløbsmonotorering, respiratorbehandling og hæmodialyse. b) Status for modtagelse af andre akutte patienter uden klar diagnose Ortopædkirurgiske og kirurgiske patienter uden klar diagnose (uselekterede patienter) modtages i skade/modtagelsen, hvor patienten indskrives og visiteres. Ved behov for indlæggelse overføres patienten til det relevante akutte modtageafsnit eller afdeling, hvor den videre diagnosticering finder sted, og hvor der evt. rekvireres tilsyn fra andre afdelinger og specialer. I Viborg modtages akutte karkirurgiske patienter fra hele den vestlige del af Region Midtjylland. En forudsætning herfor er, at der findes en fuldt udbygget akutfunktion med bl.a. anæstesi/intensiv afdeling, kardiologi, nefrologi og kirurgi. De medicinske patienter uden klar diagnose indlægges direkte i det medicinske modtageafsnit i maks. 1-2 døgn med henblik på hurtig diagnosticering og udarbejdelse af behandlingsplan, evt. på baggrund af tilsyn fra andre afdelinger. Herefter udskrives patienterne eller indlægges på det relevante sengeafsnit. De medicinske børn modtages tilsvarende på et akut modtageafsnit i børneafdelingen, mens de kirurgiske børn modtages i skade/modtagelsen, hvor de tilses af kirurgisk læge og efter evt. operation bliver indlagt i børneafdelingen. Regionshospitalet Viborg har således oprettet en række akutte modtageafsnit, som fungerer med høj kvalitet. Der er internt i afdelingen et højt fagligt teamsamarbejde mellem de forskellige subspecialer, ligesom der er et tæt samarbejde med de kliniske laboratorier, med billeddiagnostisk afdeling og med kommunernes hjemmepleje. Et samarbejde, som har været medvirkende til, at ca % af de ca akutte indlæggelser kun er af maks. 1 døgns varighed. c) Status for modtagelse af akutte patienter med klar diagnose Patienter med en klar diagnose (selekterede patienter) indlægges direkte i den relevante sengeafdeling. Dette gælder f.eks. visse neurologiske patienter, hjertepatienter, kræftpatienter og patienter i dialyse. Disse patienter er i forvejen kendt i den pågældende afdeling og får det bedste patientforløb ved at blive indlagt direkte i den relevante afdeling. Ved Regionshospitalet Viborg er der ca fødsler om året. De fødende indlægges direkte i fødeafdelingen. Børneafdelingens neonatalfunktion modtager akut syge nyfødte fra omkringliggende hospitaler. 3. Organisering af et fælles akut modtageafsnit ved Regionshospitalet Viborg Afgrænsning af patientkategorier Når akutte patienter modtages på et hospital, er det vigtigt, at patienten hurtigst muligt får stillet en korrekt diagnose og derefter bliver sat i behandling. Ligesom det er vigtigt, at patienten har så få destinationer som muligt undervejs i indlæggelsesforløbet.

7 Fælles akut modtagelse Tidligere er der skelnet mellem tre typer af akutte patienter: a) Kritisk syge patienter (umiddelbar risiko for dødsfald eller uoprettelig skade) b) Andre akutte patienter uden klar diagnose (uselekterede patienter) c) Akutte patienter med klar diagnose (selekterede patienter) De kritisk syge patienter med livstruende og akut operationskrævende tilstande hører fortsat hjemme i det intensive behandlingsafsnit og/eller operationsafdelingen. I et fælles akut modtageafsnit kan øvrige kritisk syge patienter og akutte patienter uden klar diagnose eller med flere konkurrerende sygdomme være indlagt maks. 1-2 døgn, mens forskellige specialer samarbejder om en hurtig og korrekt diagnosticering og/eller behandling af patienterne. Derved undgås, at patienter skal flyttes mellem forskellige afdelinger, ligesom indlæggelsen ofte vil blive afkortet, og komplikationer kan undgås, fordi man ikke skal vente på tilsyn fra andre specialer/afdelinger. Der vil også være mulighed for, at patienter, som er indlagt til observation for en lidelse, og hvor det viser sig, at yderligere behandling ikke er påkrævet, i højere grad end i dag kan sendes hjem uden at have belastet sengeafdelingerne. Akutte patienter, der kan sendes hjem kort tid efter operation eller anden behandling, kan forblive i det fælles akutte modtageafsnit til observation efter behandlingen. De selekterede patienter med en klar diagnose skal fortsat kunne indlægges direkte i de relevante sengeafsnit. Hvis disse patienter alle skulle modtages i et fælles akut modtageafsnit, vil det være en forringelse af deres patientforløb. Der skal udarbejdes patientforløbsbeskrivelser inden for de enkelte specialer, sådan at det er klart defineret, hvilke patientkategorier, der skal modtages i et fælles akut modtageafsnit. For flere patientforløb foreligger allerede sådanne beskrivelser. Det vil desuden være naturligt, at en fælles akut modtagelse også rummer en tæt relation til en akut psykiatrisk modtagelse, da der jævnligt er somatiske patienter med behov for psykiatrisk tilsyn og psykiatriske patienter med behov for medicinsk tilsyn. Dette vil være muligt at etablere, da der i dag er en psykiatrisk afdeling beliggende på hospitalsområdet i Viborg kompetencer, bemanding og ledelse Modtagelse af akutte patienter med uklar diagnose kræver særlige brede kompetencer. Samtidig skal personalet fortsat bevare en tæt faglig relation til det grundspeciale, som de refererer til. Ledelsesmæssigt skal der være en permanent daglig ledelse af det fælles akutte modtageafsnit. En ledelse, som forestår visitationen og sikrer den nødvendige koordination og samarbejde mellem specialerne og i forhold til de tværgående funktioner. Med hensyn til vagtdækningen stiller Sundhedsstyrelsen krav om, at der skal være speciallæger i tilstedeværelsesvagt inden for intern medicin, ortopædkirurgisk kirurgi, kirurgi og anæstesiologi samt inden for gynækologi, obstetrik og pædiatri, hvis de er på matriklen. Regionshospitalet Viborg er af den opfattelse, at dette vil kunne realiseres på sigt bygningsmæssige forhold. De fysiske rammer i et fælles akut modtageafsnit skal understøtte en organisering, hvor der er et tæt samarbejde mellem specialer omkring modtagelse af kritisk syge og uselekterede akutte patienter. 7

8 Fælles akut modtagelse Det fælles akutte modtageafsnit skal være placeret i nærheden af ambulanceport, lægevagt og skadestue og med nær relation til OP-faciliteter, intensiv afdeling, opvågning og billeddiagnostik. Det vil være hensigtsmæssigt at oprette et særligt modtageafsnit for børn; både medicinske og kirurgiske. Afsnittet placeres som et appendiks til det fælles akutte modtageafsnit, men med eget venteområde m.v. for at indfri kravene til børneafdelingers indretning og bemanding Ligeledes vil det være relevant, at kardiologisk afdeling placeres i nærheden af det fælles akutte modtageafsnit, men ikke er en integreret del heraf. Det skal endvidere sikres, at kapacitet til OP, intensiv observation, billeddiagnostik m.v. modsvarer det optageområde, hospitalet skal betjene Implementering i faser Regionshospitalet Viborg er meget opmærksom på, at etablering af et fælles akut modtageafsnit stiller krav til både den fysiske indretning af en fælles akut modtagelse og ikke mindst til de samarbejdsrelationer, der skal være mellem de forskellige specialer/afdelinger og den kultur, som skal præge dette samarbejde. Realistisk set tager det tid at indføre sådanne forandringer. Regionshospitalet Viborg vil derfor foreslå, at et fælles akut modtageafsnit etableres i to faser. En fase 1, hvor man umiddelbart kan påbegynde udviklingen af de nødvendige organisatoriske ændringer, herunder ændrede samarbejdsrelationer mellem afdelinger og specialer for at sikre en hurtig og korrekt diagnosticering af patienterne. Der vil i et vist omfang være mulighed for etablere en fælles akut modtagelse inden for den eksisterende bygningsramme, omend der er tale om ufuldstændige fysiske rammer, herunder en vis grad af samling af de akutte modtageafsnit i nærheden af skade/modtagelsen. Dernæst en fase 2, som fordrer nye bygningsmæssige rammer, både for at sikre hensigtsmæssige og sammenhængende arbejdsgange i det akutte modtageafsnit og for at kunne betjene det ekstra optageområde, som genereres af nedlæggelse af andre akutte og elektive modtagefunktioner, herunder den akutte modtagelse i Skive. Først når fase 2 er fuldt implementeret, vil der være tale om et fælles akut modtageafsnit, som indfrier de forventninger, som bl.a. Sundhedsstyrelsen har hertil. Det tidsmæssige behov for en sådan udbygning vil bl.a. afhænge af den takt, hvormed der vil blive foretaget strukturændringer i Region Midtjylland Befolkningsgrundlag og dimensionering Sundhedsstyrelsen antager, at der til et fælles akut modtageafsnit skal være et befolkningsgrundlag på indbyggere. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup havde indtil 1. januar 2007 et befolkningsgrundlag på ca indbyggere vedrørende hospitalets basisfunktioner og ca indbyggere vedrørende amtsfunktionerne. Inden for karkirurgien og kæbekirurgi er optageområdet halvdelen af Region Midtjylland, svarende til ca indbyggere. Regionshospitalet har i dag en kapacitet og en bemanding, som kan betjene et optageområde af en sådan størrelse.

9 Fælles akut modtagelse Telefontid i centraldepotet En EPJ, der fungerer Desuden skal nævnes, at hospitalets optageområde inden for nefrologi i starten af 2007 er udvidet til også at omfatte Silkeborg-området. Med hensyn til behovet for sengepladser i et fælles akut modtageafsnit vil dette afhænge af det optageområde, et hospital skal servicere, og de specialer, et hospital råder over. Desuden vil sengetallet i høj grad afhænge af den detaljerede planlægning af patientforløbene. 4. Hvis Regionshospitalet Viborg ikke fortsat har modtagelse af akutte patienter Hospitalsledelsen er af den klare opfattelse, at Regionshospitalet Viborg i sin opbygning og i sin nuværende funktion er indrettet med henblik på at varetage modtagelse og behandling af akutte patienter og forestår dette på en særdeles velkvalificeret måde. Skulle det mod forventning ikke kunne realiseres fremover at modtage akutte patienter, er hospitalsledelsen af den opfattelse, at hospitalet i stedet i en vis udstrækning kan anvendes til elektiv kirurgi. En effektiv udnyttelse heraf fordrer dog sammenhæng mellem operationskapaciteten og den tilstedeværende sengekapacitet. Ligeledes vil hospitalet kunne anvendes til rehabilitering af forskellige patientkategorier, eksempelvis udbygning af neurorehabilitering og paraplegi/tetraplegi. Med venlig hilsen p. h.v. Jens Anton Dalgaard, hospitalsdirektør Telefon- og ekspeditionstid i centraldepotet Centraldepotet indfører telefontid / ekspeditionstid alle hverdage fra klokken Dette skal ses i lyset af det store, ekstraordinære arbejde med at indføre nyt indkøbs-, lager- og økonomisystem. Telefon- og ekspeditionstiden indføres for at give centraldepotet mulighed for en mere hensigtsmæssig afvikling af arbejdsopgaverne. Driftschef Fritz Skytte Ping er studerer EPJ i Viborg Repræsentanter for sundhedsministerens EPJ-bestyrelse gæstede Regionshospitalet Viborg den 27. februar, hvor de sammen med repræsentanter for Sundhedsstyrelsen; det nationale EPJ-sekretariat og repræsentanter for Region Midtjyllands sundhedsstab blev præsenteret for den elektroniske patientjournal, der i dag er i drift på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. Sundhedsministerens EPJ-bestyrelse har til opgave at fremme udviklingen og udbredelsen af elektroniske patientjournaler i sundhedsvæsenet - herunder at sikre fælles udvikling i retning af en fælles it-struktur og EPJ-platform efter fælles standarder for hele det danske sundhedsvæsen. Mødet i Viborg fandt sted efter deadline for dette nummer af skopet. Mere om EPJ i næste nummer! 9

10 Andre mener - om fremtidens akutte beredskab Akutte meninger Region Midtjylland har modtaget flere indlæg i debatten om fremtidens akutte beredskab - og skopet fortsætter, hvor vi slap i sidste uge med at gengive indlæggene i den regionale kommunikationsafdelings forkortede versioner. Debatsiden har internet-adressen Klarhed om baggrund for rapport og planlægning Af Bente Nielsen, Initiativgruppen i Silkeborg På den offentlige høring blev der givet tilsagn om, at man kunne fremsætte sine spørgsmål/forslag til regionen. Denne mulighed vil Initiativgruppen i Silkeborg gerne benytte sig af og skal derfor venligst bede om svar på nedenstående spørgsmål: Hvem har deltaget i udredningsarbejdet, og hvordan har man sikret sig, at alle typer sygehuses virkelighed er eller bliver inddraget, inden svar til Sundhedsstyrelsen og den fremtidige sundhedsplan for Region Midtjylland vedtages? Hvilke læger, sygeplejersker m.v. har vejledt omkring øget anvendelse af telemedicin og ny teknologi, og hvilke planer har Region Midtjylland for at fremme disse muligheder? Hvad er sygehusets nuværende optageområde, og hvilket optageområde kan man have adgang til med den nye regionsdannelse? Hvor mange akutkørsler er der i vores optageområde? Hvor mange patienter/transporter går til Silkeborg, og hvor mange går videre til eks. Skejby? Hvilke responstider er der i dag, og hvilke responstider forventer regionsrådet at planlægge efter fremover? Hvor mange døgnbemandede lægeambulancer planlægger man at ville råde over i Region Midtjylland, og hvor vil de blive placeret? Samt hvilken påvirkning får det for et sygehus planlægning af akutområdet? En af begrundelserne for at lave radikalt om er henvisning til fremtidens personalemangel. Spørgsmålet er derfor: Hvad har man gjort, eller hvad agter man at gøre for at efteruddanne nuværende personalegrupper, så et tværfagligt samarbejde og udvidelse af kompetencer kan styrkes? Hvilke planer har Region Midtjylland for at se på ændret arbejdsdeling imellem forskellige faggrupper for at sikre kvaliteten i fremtidens sundhedsvæsen? Hvordan sikrer man, at social- og sundhedsassistenter rent faktisk har/får adgang til at arbejde efter uddannelsens kompetencer? Hvilke planer er der i Region Midtjylland for at iværksætte uddannelse af Falckreddere til niveau 3? Hvilke planer har Region Midtjylland for at sikre økonomi og anvendelse af ny teknologi i og uden for hospitalerne, eks. webcamera i ambulancerne? Hvilke initiativer har Region Midtjylland taget for at sikre, at universitetshospitalet fortsat kan udflytte behandlinger til regionens øvrige sygehuse? Hvilke områder har man i tankerne, og hvordan agtes de fordelt på sygehuse? Hvordan sikres muligheden for at forske og udvikle fra alle regionens hospitaler? Endelig har vi et forslag og en forespørgsel om at få beskrevet behandlingsforløb ved eks. feberkramper hos børn. Hvilke planer er der for at sætte turbo på førstehjælp allerede i folkeskolen og ude på arbejdspladserne? Og hvordan vil man planlægge løbende vedligeholdelse af folk, der har lært førstehjælp? Hvordan behandles børn med feberkrampe, hvor henvises de til i dag, og hvad er proceduren, hvis et feberkrampeanfald kommer igen? Er det fortsat sygehus- 10

11 Andre mener - om fremtidens akutte beredskab indlæggelse, eller har man givet forældre/pårørende vejledning i, hvad der skal sættes ind med? Regionens kommunikationsafdeling oplyser, at sundhedsstaben kan levere svar på de fleste spørgsmål i uge 9. Præhospital behandling Af Hakon Antvor, anæstesisygeplejerske Efter overgang fra amter til regioner bliver der i fremtidens Danmark længere mellem sygehusene. Det indebærer, at der etableres akutenheder som fungerer i de områder, hvor der bliver nedlagt sygehuse eller akutmodtagelser. I det tidligere Ringkjøbing Amt har politikerne været visionære og oprettede allerede i september 2003 en sådan akut enhed kaldet Den Præhospitale Enhed (DPE). I korte træk består DPE af 5 gule udrykningskøretøjer bemandet med en narkosesygeplejerske og en redder. Bilerne er udrustet med medicin og udstyr således, at akut behandling kan iværksættes i patientens hjem eller på et skadested ved trafikulykker. Ordningen betyder, at der er døgnvagt med en narkosesygeplejerske på de fem regionshospitaler (Lemvig, Ringkøbing, Tarm, Herning og Holstebro). Der er også en narkoselæge på vagt døgnet rundt, som narkosesygeplejerskerne via deres mobiltelefon kan rådføre sig med. Hvis situationen kræver det, kan narkoselægen også køre til skadestedet i en gul lægebil. Der er etableret mulighed for overførsel af hjertekardiogram (telemedicin) til sygehuset således, at patienten fra første færd kan modtage den rette behandling og evt. tilbydes overflytning til specialafdeling, hvis der er behov for dette. Borgerne i området kender de gule biler, og den hurtige og effektive indsats skaber tryghed. Bruges ressourcerne hensigtsmæssigt? Af Jan H. Lauvring, fællestillidsmand for Falckredderne i Region Midt / Vest (gl. Ringkjøbing og Viborg amter) Under overskriften Sygeplejersker skaber tryghed skriver anæstesisygeplejerske Alma Katrine Jensen i et debatindlæg her på siden, at: Den Præhospitale Enhed - i daglig tale DPE - gav en høj faglig styrkelse for akutindsatsen. Samt: Anæstesisygeplejerskerne samarbejder med Falck i et uvurderligt team, hvor kompetencerne udnyttes. Var samme udtalelser fremkommet for mere end 15 år siden, ville opfattelsen givet have været korrekt. Men i forhold til den lovbestemte uddannelse af ambulancemandskab i dag med efterfølgende behandleroverbygning, eventuelt på niveau 3 (paramedic), vil jeg tillade mig at stille berettiget tvivl om sammenhængen mellem outcome og ovenstående præhospitale ordning. Der er så peget på tryghed. Tryghed er svær at måle, men det, der giver tryghed, er uden tvivl hurtig hjælp med mandskab, der er veluddannet i forhold til opgaven. Sidstnævnte var jo netop hensigten med lovgivningen på området (ambulancebekendtgørelsen). I den forbindelse er det værd at bemærke, at Region Midtjylland endnu kun i meget begrænset omfang har valgt at opgradere ambulancepersonalet til ambulancebehandler niveau 3 (paramedic), hvilket såvel uddannelsesmæssigt, ressourcemæssigt samt samfundsøkonomisk vil være en særdeles billig løsning for yderligere kompetenceløft generelt i ambulancetjenesten. En mulighed høringsrapporten også gentagne gange påpeger omkring præhospital indsats. Sluttelig vil jeg bare overfor beslutningstagerne i regionen påpege en artikel i Ugeskrift for Læger nr omkring uensartetheden i de gamle amter på landsplan for ambulancetransporter af patienter med akut blodprop i hjertet. Det interessante i denne sammenhæng i forhold til strukturdebatten herunder afstande og mangel på ressourcer er et forsøg i Svendborg-området der, jævnfør nævnte artikel, tyder på, at selv lange transporter af STEMI-patienter kan gennemføres forsvarligt uden ledsagelse af læge eller sygeplejerske. Hvis viljen er til stede, kan der således qua ovenstående frigives såvel mandskabsmæssige som økonomiske ressourcer på flere måder, hvilket vi som ambulancemandskab meget gerne medvirker til. 11

12 Andre mener - om fremtidens akutte beredskab Bevar Silkeborg som akuthospital Af Bente Nielsen, formand for SF i Silkeborg og medlem af Initiativgruppen Regionshospital Silkeborg skal også være en del af fremtidens akutberedskab i Region Midtjylland. Det skal det, men ikke fordi det har ligget her siden folk kørte med hestevogn, som overlæge Lone de Neergaard fra Sundhedsstyrelsen udtrykker det, når hun skal forholde sig til fremtidens akutberedskab. Regionshospital Silkeborg skal derimod fortsat være et akutsygehus: fordi sygehuset råder over specialister, er effektivt og har høj kvalitet fordi det hele tiden har udviklet nye arbejdsmetoder til gavn for både patienter og personale fordi sygehuset skal være med til at sikre uddannelse af fremtidens medarbejdere fordi sygehuset som andre tidligere centralsygehuse skal kunne overtage behandling fra universitetssygehuset, når de specialiserede operationer er blevet mere almen rutine. Det er vigtigt for fremtidens behandlingsmuligheder, at alle sygehuse kan medvirke til forskning, men det kræver, at man har mange forskellige opgaver. Regionsrådet må gøre op med forestillingen om, at nærhed betyder dårligere kvalitet - det er nemlig en af de andre påstande, Sundhedsstyrelsens anbefaling bygger på. Som borgere må vi kunne forlange, at grundlaget for velfærd gøres tilgængelig for alle. Og et velfungerende hospital med akutberedskab er et væsentligt element i hele velfærds- og kvalitetsreformarbejdet. Vi må kunne forlange, at meget store forandringer sker på et mere kvalificeret grundlag end arbejdsmetoden, der hedder tænk på et tal. Det er nemlig det grundlag, Sundhedsstyrelsen nu vil omstyrte hele landets hospitalsvæsen efter, og som adskillige politikere allerede er begyndt at bygge deres argumentation op omkring. Men det bliver ikke bedre og billigere af at statsliggøre og centralisere. Det er nu, vi skal give vores fulde støtte til vores sygehus. Det kan du bl.a. gøre ved at støtte underskriftsindsamlingen, og ved at få snakket med din regionspolitiker. Regionshospitalet Horsens dækker flanken af Af Steen Friberg på vegne af hospitalsledelsen for Regionshospitalet Horsens I diskussionen om, hvilke hospitalsenheder i RM der skal varetage akut modtagefunktion og hvilke ikke er der mange følelser. Det er naturligt nok. Men hvis vi skal bevare og helst udbygge kvaliteten, må vi reducere antallet af akutmodtagende sygehuse. Dette skyldes et berettiget krav til, at speciallæger i tilstedeværelse kan levere en højere kvalitet. Hellere køre længere efter behandling, som virker. Horsens Sygehus var allerede i Vejle Amts regi i gang med en omstrukturering på vej til den nye akutorganisering med en fælles akutmodtagningsfunktion. Samtidig er Horsens nye storkommune med nabokommuner i stor vækst. Horsens har overhalet Vejle som by nr. 7 på rangordenen over byer i Danmark. Denne udvikling fortsætter forstærket. Vi forventer, at Regionshospitalet skal betjene op til om 10 år. Dette stiller krav til hospitalsfunktionen. Og det akutte er i centrum for hospitalets strategi. Vi har dækning inden for alle de påkrævede lægeområder. Vi har stor forsknings- og udviklingskraft. Se www. ihospital.dk. Endelig blev Horsens delt fra fællesskabet i Vejle Amt i forbindelse med strukturreformen. Har man sagt A, må man også sige B. Skal dette have mening, skal Regionshospitalet Horsens dække flanken af mod syd i RM særligt når det drejer sig om akut patientmodtagelse. 12

13 Nyt fra registreringskoordinator Birtha Thorsager Økonomi- og planafdelingen Registreringskoordinator Nyheder Februar Takstsystem 2007 Takstsystem Ændringer i forhold til 2006 Som følge af den kliniske validering er der sket en del ændringer i grupperingen i forhold til 2006 for både DkDRG og DAGS. Det er for omfattende at bringe alle detaljer her. Se dem på: m07.pdf DRG-takster for 2007 kan ses på: drg2007.xls DAGS-takster for 2007 kan ses på: gs2007.xls Genoptræningstakster for 2007 kan ses på: nop2007.xls Takstbærende procedurekoder Oversigt over samtlige takstbærende procedurekoder kan lånes hos Birtha Thorsager, tlf Ambulante patienter i patienthotellet For ambulante patienter i patienthotellet gælder, at der skal kodes en undersøgelses/behandlingskode: AAF2, ellers går registreringen i DOSA-fejl. Et par fif for at undgå DOSA-fejl: Et par fif IPØ kan aldrig slutte et venteforløb. Skal efterfølges af VUD, IUU,VBE eller IBE. IKO slutter altid på kontaktens startdato. Brug ikke samme henvisningsdato flere gange. Opret ny henvisning. Liste H04 Ventende - indkaldelse fastlagt - liste H04 - bør trækkes for hvert afsnit og tjekkes - der står stadig mange uafsluttede henvisninger fra Eventuelle henvendelser kan ske på birtha.thorsager@sygehusviborg.dk eller telefon:

14 Nyhedsbrev fra administrationen Administrationen Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Nyhedsbrev Februar 2007 Ledelsessekretariatet Ny benævnelse for sygehusledelsens sekretariat: Da vi ikke længere benævnes sygehus, har det givet anledning til at ændre sekretariatets benævnelse. Den nye benævnelse er ledelsessekretariatet. Ændring af personale i ledelsessekretariatet: Vikar for assistent Carina Grøn, lokal 2551 Vikar for assistent Diana Hansen, lokal 2550 Fuldmægtig Jonna Yde (lokal 2550) er gået på efterløn med udgangen af januar. Løn- og personaleafdelingen En medarbejder kan ikke give afkald på sin ret til ferie. Værdi af ikke afholdt ferie overføres til Region Midtjyllands Feriefond: Findes der i afdelingen ikke-afholdt ferie med løn ved ferieårets slutning, der ikke er bevilget udbetalt eller overført til efterfølgende ferieår, skal værdien af denne ferie overføres til Region Midtjyllands Feriefond. Afdelingen vil blive påført denne udgift. Vær opmærksom på, at ferien registreres - specielt for medarbejdere med ukontrollabel arbejdstid. Afdelingerne modtager hver måned en personaleoversigt, hvor samtlige personer, der har præsteret timer i afdelingen, vises. Personaleoversigt: For at sikre, at der ikke udbetales løn til medarbejdere, der ikke er ansat, bedes oversigten gennemgået. Findes der personer, afdelingerne ikke vil kendes ved, skal Inge Jakobsen informeres på lokal Afdelingerne skal ikke længere registrere tjenestekode A på arbejdstidsplanerne, når en medarbejder er Der skal ikke registreres tjenestekode A ved sygdom: syg ud over 14 dage delvis syg syg med 56-aftale Sygdom indgår i afdelingernes forbrug, men samtidig tilføres afdelingerne den dagpengerefusion, der modtages fra kommunerne. Lønudbetaling i marts 2007: Skattekort og anciennitetskort m.v., der skal benyttes ved lønudbetalingen i marts 2007, skal være løn- og personaleafdelingen i hænde senest tirsdag den 20. marts Månedslønnen er til disposition fredag den 30. marts

15 Nyt fra fagbiblioteket Nye bøger Basisbog i sygepleje: Krop og velvære / Lis Suhr [et al.] København: Munksgaard Danmark, s. Bogens placering: Fagbiblioteket. Viborg Netter s gastroenterology / Martin H. Floch [et al.] Carlstadt, N.J.: Icon Learning Systems, 2005 xxvii, 900 s., ill., 1 cd-rom Bogens placering: Medicinsk afdeling. Viborg Blodprøver / Peter Fahmy [et al.] Købehavn: Munksgaard Danmark, s., ill. Bogens placering: Klinisk biokemisk afdeling. Skive Nukleærmedisin / Kjell Rootwelt / 2. utg. Oslo: Gyldendal Akademisk, s., ill. Bogens placering: Fagbiblioteket. Viborg Evidence-based medicine: How to practice and teach EBM / Brian R. Haynes [et al.] / 3rd ed. Edinburgh: Elsevier/Churchill Livingstone, 2005 xvi, 229 s., ill., 1 cd-rom Bogens placering: Fagbiblioteket. Viborg Hjernerum: Den følelsesfulde hjerne / Morten L. Kringelbach / 2. udg. København: People s Press, s., ill. Bogens placering: Børneambulatorium B24. Viborg Kognitiv terapi: Modeller og metoder / Merete M. Mørch [et al.] København: Hans Reitzels Forlag, s. Bogens placering: Paraplegifunktionen. Viborg Mennesket: Den genetiske arv / Peter K.A. Jensen Århus: Aarhus Universitetsforlag, s., ill. Bogens placering: Fagbiblioteket. Viborg Reumatologi: Opslags- og lærebog om diagnostik, behandling og forebyggelse af bevægeapparatets medicinske sygdomme / Jan Pødenphant / 2. udg. København: FADL s Forlag, s., ill. Bogens placering: Fagbiblioteket. Viborg Samfund og kultur i sundhedsarbejdet / Grit Niklasson København: Frydenlund, s., ill. Bogens placering: Fagbiblioteket. Viborg Subjektivt og objektivt: Anamnese, undersøgelse og journal / Søren Brostrøm [et al.] / 2. udg. København: Munksgaard Danmark, s., ill. Bogens placering: Fagbiblioteket. Viborg Henvendelse vedr. lån af bøgerne sker til fagbiblioteket, lokal

16 Ny afdelingslæge Staff-meeting aflyst Ny afdelingslæge på fertilitetsklinikken Rita Jakubcionyte er pr. 1. oktober 2006 startet som afdelingslæge i fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive. Rita Jakubcionyte blev uddannet som speciallæge ved Kaunas Medicinsk Universitet i Litauen Hun gennemførte sit ph.d.-studium og tog medicinsk ph.d.-grad fra Kaunas Universitet med afhandlingen Determinants for induced abortion. Studiet fokuserede på baggrundene for kvinders valg mellem fødsel og planlagt abort. Fra 2000 arbejdede hun på Kaunas Universitetssygehus som afdelingslæge, senest som ledende overlæge i adolescentgynækologi. Hun har undervist på Kaunas Universitet og udført konsulenttjeneste på ungdomscentret ved Kaunas militærsygehus. Hendes interesseområde omfatter gynækologisk endokrinologi, og hun har deltaget i en række seminarer i Salzburg, Wien, og Kiel. Hun blev udvalgt som FIGO fellow i 2000 i USA. På grund af de anstrengte forhold i det litauiske sundhedssystem besluttede hun sig for at forsætte sin kar- riere i Danmark. I 2005 flyttede hun til Sønderborg og fik stillingen som vikar for afdelingslæge. Staff-meeting 7. marts aflyst Der er ingen staff-meeting onsdag den 7. marts Næste møde er planlagt til onsdag den 21. marts 2007 ved endokrinologisk afsnit. På staff-meetings fremlægges forskningsresultater eller andre nyheder af tværfaglig betydning for Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerups behandlingskvalitet som et hele. Alle er velkomne, men de fremlagte informationer er kun en del af hospitalets stigende informations- og undervisningstilbud, hvorfor fremmøde naturligt bør nedprioriteres, når der foregår vigtigere aktiviteter på egen afdeling. Staff-meeting foregår i lokale kl til 8.45 på Regionshospitalet Viborg. Prag, KMA 16

17 Ny hygiejnesygeplejerske Ny hygiejnesygeplejerske Den 1. februar startede Connie L. Nielsen som hygiejnesygeplejerske på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. Hun skriver om sig selv: Jeg kommer fra en stilling som underviser på Sundheds CVU Nordjylland, hvor jeg de seneste fire år blandt andet har arbejdet med undervisning inden for det infektionshygiejniske område for studerende på sygeplejerskeuddannelsen samt med vejledningsopgaver i samarbejde med videns- og udviklingscentret. Jeg er uddannet som sygeplejerske i 1983 og rejste umiddelbart efter endt uddannelse på et seks-måneders studieophold i Indien. Derefter blev det til tre år på Aalborg Sygehus inden for det gynækologiske og det thoraxkirurgiske speciale, hvorefter turen igen gik til udlandet - denne gang det nordlige Norge på et fjeldhospital, hvor der blev rig lejlighed til at indhøste megen erfaring inden for den akutte modtagelse. Længsel efter det nordjyske afstedkom endnu et par år på Aalborg Sygehus, denne gang inden for abdominalkirurgien. Så satte rejselysten ind igen, og denne gang faldt valget på Samsø Sygehus, hvor mange forskellige sygeplejekombinationer blev afprøvet. Da elevtiden ikke havde givet mulighed for at afprøve hverken det billeddiagnostiske speciale eller det operative felt, blev jeg tilbudt oplæring i samarbejde med Odder Sygehus. Tiden på Samsø strakte sig over et år, før ø-kulleren satte ind. På dette tidspunkt var privathospitaler i sin vorden, og Mermaid i Ebeltoft blev det første sted i landet, hvor der var mulighed for at afprøve nye ideer og medvirke til tegne sygeplejen helt fra start, så det blev til en lille tur inden for det felt, før der skulle prøves nye kræfter inden for ledelsesfeltet. Hobro/Terndrup Sygehus blev den næste base - en arbejdsplads, som bød på 13 rigtig gode år som afdelingssygeplejerske på den kirurgiske afdeling K4. I denne periode blev der mulighed for at arbejde med mange projekter - eksempelvis implementering af elektronisk sygeplejejournal og et kvalitetsikringsprojekt omfattende patienter indlagt med collum femoris fractur. Da der på landsplan skulle arbejdes med implementering af APV inden for det psykiske arbejdsmiljø, blev afdeling K4 udpeget som læringsmodel for det resterende sygehus. I perioden tog jeg en diplomuddannelse i ledelse på DSH i Århus, hvor specialet omfattede arbejdet med konfliktledelse som et dynamisk arbejdsredskab. I 2002 blev jeg master i voksenuddannelse fra Roskilde Universitet, hvor den projektorienterede arbejdsform igennem hele studiet gav mulighed for at arbejde med læring ud fra mange forskellige platforme. De efterfølgende fire år på Sundheds CVU har givet mig et godt, fagligt fundament til stillingen som hygiejnesygeplejerske. 17

18 Personaleforeningen for Viborg Sygehus, Kjellerup Sygehus og Søndersøparken Personaleforeningen for Viborg Sygehus, Kjellerup Sygehus og Søndersøparken: Generalforsamling Teatertur torsdag den 22. marts kl mødelokale 23, Regionshospitalet Viborg Faste forhold - Gregersen Sagaen Aarhus Teater Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab 4. Indkomne forslag (sendes senest 13. marts 2007 til Susanne Andreasen, centralkøkkenet) 5. Valg til bestyrelse og revisor På valg til bestyrelsen er: Ivan Espersen, Kirsten Jeppesen, Signe Prahl og Erik Hansen 6. Eventuelt Vel mødt til en god generalforsamling BESTYRELSEN Kommende arrangementer 20. maj: Cirkus Arena 9. juni: Jesperhus Blomsterpark August/sept.: Naturoplevelse 24. november: Juletur til København?? Julefrokost, evt. med lidt julerevy?? Nærmere annoncering følger her i bladet. BESTYRELSEN onsdag den 28. marts Kampmann beskriver i Gregersen Sagaen meget præcist en tid fra , hvor basis for vores velfærdssamfund blev grundlagt. Politisk korrekthed og biodynamisk landbrug. Gamle forhold forgår, og nye opstår. Er vi blevet klogere? For medlemmer + ledsager. Pris pr. billet kr. 100,-. Fælles bustransport kl fra festsalen, Søndersøparken. Tilmelding til Signe Prahl, lokal 2684, senest 23. marts. Billetterne SKAL afhentes mandag den 26. marts mellem og i forhallen, Viborg. Julerevy? Som noget nyt (som måske kunne få nogle flere til at komme til vores julefrokost) kunne vi tænke os at lave lidt revy - ikke en stor revy, men blot lidt godt til smilebåndet. Hvis du / I har lyst til at underholde dine / jeres kolleger en lille stund til den store julefrokost - så henvend dig / jer til Signe Prahl, lokal 2684, og hør lidt nærmere. BESTYRELSEN 18

19 Kunstforeningen Gaia Raku og muffel-keramik i Gaia Månedens kunstner hedder Jóhanna K. Óskarsdóttir. Hun bor og arbejder på Silkeborg-egnen, men navnet afslører en herkomst i det nordatlantiske: Jeg er født og opvokset på Island og er kunstnerisk stærkt præget af mit hjemlands barske og vilde natur, men også de danske skove med de pragtfulde efterårsfarver er en inspirationskilde. Størstedelen af værkerne er modelleret, hvorefter de enten raku- eller muffelbrændes. Om sin kunst siger Jóhanna K. Óskarsdóttir i øvrigt: Jeg bruger gerne lerfarver i naturens farver, men ikke glasur. Nogle gange bruger jeg en lille, glat sten til at slibe overfladen med. Værkerne er pakket enkeltvis ind i papir og et tyndt lag ler som bliver formet efter værket. Imellem dette lag og værket lægger jeg tang, blåmuslinger, kviste, blade m.m. Efter brænding i elovn ved ca grader C er papiret brændt væk, og derefter bliver den ydre, tynde lerpakke fjernet, og tilbage bliver det færdige værk med strukturer i gule, brune, orange og blå farver efter de indlagte materialer. Denne brændeteknik kræver tid og stor tålmodighed, men jeg synes den er meget spændende fyldt med overraskelser, aldrig to ens værker, og hvert enkelt får sin egen charme! Udstillingsansvarlig: Lene Møller, M

20 Klinisk mikrobiologisk holder kursus - især for yngre læger Kursus i mikrobiologi, infektionssygdomme og antibiotikaterapi Formål og indhold: At sætte kursisterne i stand til at vurdere den infektiøse patient og med viden om de hyppigste ætiologiske agens at ordinere relevante mikrobiologiske prøver samt vurdere resultaterne og rationelt tilrettelægge antibiotikabehandling. At give kursisterne forståelse af den laboratoriediagnostiske cyklus : Patient Målgruppe: Fortrinsvis yngre læger. Turnuslæger vil få 1. prioritet. Form: 1 dags kursus. Foredrag vekslende med laboratorieundervisning. Kurset er gratis. Undervisere: Hans Linde Nielsen, Jørgen Prag og Lena H. Kristensen. Rekvisition Prøvetagning Prøvetransport Diagnose og valg af terapi Tolkning Svarafgivelse Tid: Onsdag den 18. april 2007 kl Sted: Klinisk mikrobiologisk afdeling, 4. sal, Regionshospitalet Viborg. Laboratorieanalyse Den laboratoriediagnostiske cyklus. Der lægges i undervisningen vægt på ætiologi, diagnostik og behandlingsmuligheder ved meningitis, encefalitis, cerebral absces, øvre og nedre luftvejsinfektioner, urinvejsinfektioner, gastrointestinale infektioner, bakteriæmi, endocarditis, gynækologiske infektioner samt indikation for valg af antibiotikaprofylakse i kirurgien. Tilmelding: Senest den 15. marts 2007 til kursussekretær: hanne. n.nielsen@sygehusviborg.dk. Tilmeldingen er bindende og kursuspladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Oplys venligst: Navn, afdeling, stillingsbetegnelse (f.eks. turnus, intro, blok, kursus). Nærmere kursusprogram rundsendes efter 15. marts