FORORD INDHOLD. Forord 3

Transkript

1 Tom m - me e huse n / - la tal bygg tomme ndsb g e ycam modnin runde: g me ping d be plan tn nin Tom m reno e huse : verin g p æftr amte g Fors a reno mlingsh verin us: g Fors a hand mlingsh u icap toile s: t Forp la opgr ds: a og b dering m epla ntnin ed inve nta g ar kirke s gene ti: table ring park erin g Øste r genk Asselsr uten ende : lige elem ente er over g inds ang på næv in ring dfaldsv til 1 spor ejj: Præ stes kov udty tyn i g en: med din in opho og in lds- dretning og le lege af byp a mulili ghed rk er Kold d over hal: d divve ækket a rse a r ktiivviit eal ttiilil tete er Inffo In oskili ltlte te ve d ind ffa ald ldsv eje je Byp o 2 ru rt x 3: mle leffe elter + børn / 1 by port med selljje jerø n LANDSBYFORNYELSE I ØSTER ASSELS Områdefornyelsesprogram Morsø Kommune Januar 2012

2

3 FORORD INDHOLD Morsø Kommune har i januar 2011 ansøgt Socialministeriet om midler til at gennemføre områdefornyelse i Øster Assels (og Øster Jølby) Til udarbejdelse af dette områdefornyelsesprogram har Morsø Kommune samarbejdet med RUM arkitekter, der har været konsulenter gennem processen. Programmet indeholder en redegørelsesdel, der beskriver særlige forhold ved området, samt en beslutningsdel, hvor det fremgår, hvilke indsatser, der skal gennemføres og hvilke succeskriterier de skal opfylde. Forord 3 Områdebeskrivelse 5 Organisering og proces 8 Idéer 12 Initiativer 16 Behov for bygningsfornyelse 26 Budget og tidsplan 27 Investerings redegørelse 28 Kommunalbestyrelsen ønsker at takke for det store engagement i processen og de mange gode idéer, der kom frem i løbet af planværkstederne. Lauge Larsen Borgmester i Morsø Kommune Nykøbing Ø. Assels 3

4 OMRÅDEBESKRIVELSE Morsø Kommune omfatter øen Mors med Agerø og er beliggende i Limfjorden i det nordvestlige Jylland. Et område med store naturmæssige potentialer og kvaliteter. Morsø Kommune er en del af Region Nordjylland. Landsbyfornyelsen omfatter landsbyen Øster Assels og dens nære omgivelser. Øster Assels har 251 inbyggere pr. 1. januar Øster Assels og landskabet: På det sydlige Mors i Øster Assels sogn er landskabet jævnt bølget og ikke særlig højtliggende. Mod sydvest løber landskabet ud i den lave Hestør Odde. Mod øst ligger det nu afvandede Ørding- Sillerslev kær, der i stenalderen var en bugt ind fra Limfjorden. Jorderne er næsten overalt lerede og har god bonitet. Øster Assels er mod nord og mod vest omgivet af langstrakte ådalene, hvori Storup å med en sidegren løber. Den gamle landevej mellem Nykøbing og Øster Assels går gennem byen og udgør en del af hovedgaden. Mellem ådalene slynger byen sig svagt på et mindre højdedrag med et moderat fald til alle sider dog stærkest mod Storup å. Landskabet er åbent og skovløst. Naturkvaliteter Området er karakteriseret af store bølgende flader, med åbne kig over landskabet og naturen. Øster Assels er afgrænset af Sandholm å mod vest og Storup å mod nord. Storup å går gennem Svanekær sø, der er et rekreativt område nord-øst for Øster Assels, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Historie: Øster Assels er kendt i 1484 som Atzels og er oprindelig kendetegnet som en uregelmæssig vejforteby med bykoncentration omkring kirken. Byen har udviklet sig mod syd omkring det oprindelige vejsystem. Det oprindelige vejsystem er stadig fastholdt. Især de små krogede veje omkring kirken er interessante. Indbyggere og aktiviteter: Øster Assels bærer tydeligt præg af at have været et kraftcenter på Mors med mange aktiviteter både indenfor handel og service. I dag er mange af aktiviteterne lukkede, og byen er blevet en bosætningsby med meget få handels- og servicefunktioner. Byen har til gengæld et meget aktivt forenings- og fritidsliv. Assels-Sillerslev beboerforening er arrangør for mange forskelligartede tilbud og i fælleskab med de enkelte foreninger, bliver der skabt et rigt udbud af arrangementer. De står bag alt fra foredrag til motionscenter og til koncerter. I Øster Assels har man været meget engagerede i byens og hinandens ve og vel. Det er det første sted i Danmark, hvor man har dannet et akut-hjælper korps, der kan assistere ved hjertestop og andre akutte sygdomstilfælde, da der ellers er langt til nærmeste sygehus. Luftfoto 2009, Øster Assels og nære omgivelser 4

5 Bymiljøet Omkring byens vejkryds er der en bebyggelsesmæssig fortætning med flere toetages bygninger. Bygningerne er overvejende bygget af røde sten. Denne mørke og kompakte bymasse udgør et dominerende bebyggelsesmønster. Langs Hesterøroddevej, hvor byens udvikling er sket, ligger de små enetages huse tæt ud til vejen og danner et karakteristisk langstrakt bebyggelsesmønster. Mod vest ligger husene mere spredt langs flere parallelle småveje. Den store romanske kirke med et sengotisk tårn ligger på et åbent område højt placeret i byens nordlige ende i den gamle bydel. Kirken er omgivet af bygninger på alle sider og dens størrelse og placering dominerer tydelig de nære omgivelser. Den gamle bydel bærer præg af at have været en aktiv handelsby, og har bl.a. rummet flere smedjer og et mejeri, og fremstår stadig med de gamle butiksfacader ud mod hovedgaden. Denne del af byen er nu under forfald. Den nyere bydel mod syd består af nyere parcelhuse, der ligger mere orienteret mod byens fællesareal og sportsplads end mod resten af byen. Trafikale forhold Vejnettet i Øster Assels består af en overordnet vejforbindelse til Nykøbing (Asselsvej) samt en tværgående vej fra Hesterørodde til Blidstrup. Derudover består vejnettet af en række mindre villaveje. Der er indrettet parkering i forbindelse med Brugsen og kirken, men flere steder langs Asselsvej, Mælkevejen og Hesterøroddevej er det meget smalt, og kantstensparkering giver problemer med at komme igennem byen for større biler. Særligt i forbindelse med Købmand Dige er der trafikale problemer, da både oplag og parkerede biler fylder på vejen. Øster Assels betjenes med kollektiv trafik fra Nykøbing og Hvidbjerg, på hverdage er der faste afgange ca. hver anden time, med mulighed for flexture på andre tidspunkter. Erhverv og detailhandel Øster Assels er i nogen grad en serviceby med flere butikker og småerhverv. Der er i Øster Assels registreret 6 små erhvervsvirksomheder med mellem 1 og 5 ansatte (tal fra Kommuneplan 2009) Der er 3 butikker med detailhandel. Købmand Dige og Dagli brugsen, gør at mange af hverdagsindkøbene fortsat kan gøres i Øster Assels. Derudover er der en større bilforhandler i landsbyen, som ligger markant ved indkørslen af Asselsvej. Luftfoto ca

6 ORGANISERING OG PROCES Landsbyfornyelsens organisation Områdefornyelse i landsbyer er afhængige af et solidt funderet engagement blandt beboerne, og projektet skal tilrettelægges, så beboerne får ejerskab og føler, at det nytter at bidrage. Processen skal være fastlagt på forhånd og skal være nem at involvere sig i, så ildsjælene ikke brænder ud undervejs. Det er vigtigt at organiseringen sikre; - en forankring i lokalsamfundet, med et bredt spekter af forskellige interesser - et forpligtende samarbejde, med en imødekommende tilgang - en forankring i de øverste beslutningsniveauer i kommunen For at understøtte processen og være bindeled mellem beboerne og den kommunale organisation, blev der dannet en projektgruppe. Projektgruppens opgave var primært at sikre, at processen opfyldte de ovenstående kriterier og at forestå udarbejdelsen af programmet. Projektgruppen består af: Arne Kirk, Natur og Miljø chef Ann-Sophie Øberg, urban designer Team Byplan Marianne D. Galsgaard, arkitekt, Team Byplan Line Toft, landskabsarkitekt og Birgitte Ravn Knop, landskabsarkitekt, RUM arkitekter Samt ad hoc rådgivning fra andre teams i Morsø Kommune. Team Natur, Team Byg, Team Virksomhed og Team Vej Processen Processen vedrørende udarbejdelse af områdefornyelsesprogrammet var af projektgruppen fastlagt til at forløbe i 3 faser: 1. Fase Intro, bestående af møde med nøglepersoner og offentligt borgermøde 2. Fase Planværksteder, bestående af 3 planværksteder med forskellige temaer 3. Fase - Endeligt program, bestående af den politisk godkendelse, præsentation af det endelige program for alle borgere samt indsendelse af programmet til By, bolig- og landdistriktsministeriet. Projektgruppen havde inden projektets officielle opstart, inviteret en række nøglepersoner fra Øster Assels med repræsentanter fra de lokale foreninger til et kick-start møde. På mødet fik de indsigt i projektets omfang og budget, samt lejlighed til at komme med input til, hvordan processen omkring borgerinddragelsen skulle foregå. Nøglepersonernes opgave var herefter at starte debatten omkring landsbyfornyelse op i byerne, så beboerne kunne begynde at udvikle gode idéer. Sideløbende blev der arbejdet med en opmærksomhedskampagne, der skulle plante viden om projektet og nå mange forskellige målgrupper. Det foregik både gennem avis, radio og sociale medier. Der blev også opsat en postkasse i den lokale Brugs, hvor man kunne sende et postkort til kommunen med gode idéer og kommentarer. I alt kom der 61 postkort med idéer, problemer og historier om særlige steder. Planværksted i Forsamlingshuset 6 Idéværksted i forsamlingshuset

7 Projektgruppen havde i samråd med nøglepersonerne fastlagt, at processen omkring landsbyfornyelsen skulle starte med et offentligt indbudt borgermøde, hvor beboerne skulle orienteres om projektet og den efterfølgende proces. På det offentlige borgermøde skulle der nedsættes arbejdsgrupper med beboere, der ville deltage i 3 følgende idéværksteder, hvor idéer skulle fostres og indsatser fastlægges. Idéværkstederne havde hver et tema og tilhørende aktivitet 1. Idéværksted - Idéudvikling og ønskeworkshop 2. Idéværksted - Gåtur og gennemgang af beboerønsker 3. Idéværksted - Præsentation af helheden, projekterne og budgettet Møder og idéværksteder fandt sted i forsamlingshuset og på solparken, begge i Øster Assels, med et flot fremmøde. Til det offentlige borgermøde deltog ca. 35 mennesker, og ca. 30 meldte sig efterfølgende til en af arbejdsgrupperne. Alle forslag og idéer er blevet drøftet i projektgruppen undervejs og samlet i en helhedsorienteret plan for Øster Assels, der har dannet grundlag for dette program. Borgermøde i forsamlingshuset 7

8 IDÉER Dialogen med beboerne er som nævnt foregået på 3 planværksteder i perioden september - november Dialogen har som udgangspunkt taget afsæt i 3 overordnede temaer; Byens rum, Byens bygninger og Byens infrastruktur, herunder også den grønne infrastruktur. På de følgende sider er samlet alle de idéer, der er kommet frem i løbet af processen, både på idéværkstederne og på postkort og andre henvendelser. Derudover er der lavet en analyse til hvert tema. Idéer og analyse danner grundlag for et koncept for hvert tema. Idéerne er indtegnet på kortet med én markering, selvom der er mange, som har foreslået det samme. Der er således ikke på de følgende kort foretaget en prioritering af idéerne. Kortene giver et samlet overblik over alle de idéer, der ligger til grund for den senere prioritering og helhedsplanen for Øster Assels. Kirken Asselsvej og Præsteskoven på højre hånd 8

9 TEMA: BYENS RUM Borgernes ønsker er sammenholdt med en overordnet analyse af byens rum som værende steder, hvor borgerne i Øster Assels mødes i dag og potentielt kan mødes fremover. De eksisterende byrums forskelligartede karakterer, er en kvalitet, som bør bevares og understøttes. Sammenhængen i mellme byrummene bør forstærkes og underbygges. Rød = rum for idræt og aktivitet Grøn = landskabelige rum Grå = parkeringsrum Orange = kirken og religionens rum P-PLADS: PERMANENT GRANTRÆ/JULETRÆ FORSAMLINGSHUSETS ANKOMSTPLADS: BEPLANTNING GENOPRETNING AF SVANEKÆR SØ OG ÅLØB PLADS OVER FOR DIGE: P-PLADS BRUGSENS VEST-FACADE: PLANCHER MED BYENS HISTORIE BYPARK: GRILL, BORDE+BÆNKE FRUGTHAVE SØ LEGEPLADS/ MULTIREDSKABER SOLPARKENS HAVE: SANSEHAVE - LABYRINT BELYSNING TEMAHAVER MED STIFORBINDELSE LEGEPLADSEN: BÅLHYTTE GRØNT OMRÅDE IDRÆTSBANE: HUNDESKOV CYKELBANE VOLLEY BÅLHYTTE FODBOLDGOLF UDENDØRS MOTIONSCENTER DIVERSE AKTIVITETER: TARZANBANE HYTTE MED KANOER / STRANDTING MINIGOLF CAMPINGPLADS SHELTERS PUT-AND-TAKE SØ PARKOMRÅDE TOMME GRUNDE: KUNST / SKULPTURER HAVE OPKØBES OG UD-PARCELLERES OG SÆLGES TIL NABOER RENOVERING AF GENFORENINGSSTENEN INFOSKILTE: HVAD SKER I ØA? Borgerønsker: Byens rum Analyse: Byens rum Koncept: byens rum 9

10 TEMA: BYENS INFRASTRUKTUR Borgernes ønsker er sammenholdt med en overordnet analyse af byens infrastruktur. Særligt bør der fokuseres på Asselsvej, Hesterøoddevej og Mælkevejen som adgangsveje til Øster Assels, og særligt på selve ankomstsituationen i forhold til hastighedsnedsættelse samt på en markering af det centrale kryds som byens centrale punkt. BYPORT / FARTDÆMPENDE FORANSTALTNING RYDDE FORTOV VED DIGE FORTOV OMKRING KIRKEN FORBINDE SILLERSLEV-THISSINGVIG OVERGANG TIL ØA PARKERINGSREGULERING + NY ASFALT GENETABLERE KIRKESTI LADESTATION EL-BILER RASTEPLADS VED SVANEKÆR SØ + GANG-/CYKELSTI CENTRUM I ØA STIER I ØSTER ASSELS KÆR STIER I LANDSKABET MED TRÆNINGSREDSKABER GANG-/CYKELSTI LANGS ÅEN + SHELTERS RESTAURERE SELJERØNSALLÉ OVERGANG TIL ØA OPGRADERING AF STI: OBS TRAPPER BYPORT / FARTDÆMPENDE FORANSTALTNING P-PLADS OVERFOR BRUGSEN OVERGANG PÅ STADIONVEJ OVERGANG TIL ØA NY ASFALT + FORTOV FORBINDELSE AF PRÆSTEHAVE - SOLPARKEN - LEGEPLADSEN FLYT BUSSKUR I KRYDSET ASSELSVEJ / ROLIGHEDSVEJ / STAGHØJMØLLEVEJ BYPORT / FARTDÆMPENDE FORANSTALTNING HELIKOPTERLANDINGSPLADS Borgerønsker: byens infrastruktur Analyse: veje Koncept: veje 10

11 TEMA: BYENS (GRØNNE) INFRASTRUKTUR Thissing Vig Vest for byen i hele dens længde ligger Øster Assels kær som en forgrening af det øst-vest-gående landskabelige strøg mellem Thissingvig og Sillerslev. I kæret findes eksisterende stier fra projektet Spor i Landskabet. I forhold til borgernes mulighed for at benytte og bevæge sig i det landskab som er i umiddelbar nærhed af hjemmet, må et fokus ligge på at fastholde eksisterende stier. Derudover ligger der også et potentiale i den regionale forbindelse på tværs af det sydlige Mors, der passerer umiddelbart nord om Øster Assels. Med eventuelle fremtidige planer for naturgenopretning eller lignende tiltag må en stiforbindelse mellem Thissingvig og Sillerslev indtænkes. På den måde kan Øster Assels ligeledes kobles på den overordnede strategi for cykle- og vandreturismen på Mors. Inde i selve Øster Assels må forbindelser, som kan forbinde byens mødesteder prioriteres. Ø. Assels Sillerslev kær Vandre og cykelruter i regional sammenhæng THISSINGVIG SILLERSLEV ØSTER ASSELS KÆR Analyse: grøn infrastruktur Analyse: stiforbindelser Koncept: stiforbindelser 11

12 TEMA: BYENS BYGNINGER Borgernes ønsker er sammenholdt med en overordnet analyse af byens bygninger som overordnet betragtes som henholdsvis boliger og fælleshuse. Sidstnævnte forstået som bygninger med adgang eller af betydning for mange. indbyrdes forskelligartede karakter der bør understøttes. Strømpehuset er en særlig bygning, og der var store ønsker om at gøre det til en del af byens bygninger og indrette det med andre funktioner end bolig. Fælleshusene knytter sig i høj grad til byens rum og udpeget er forsamlingshuset, kirken, Solparken og klubhuset. På samme måde som for byrummene er det for fælleshusene ligeledes forbindelsen imellem og deres OPKØB AF BYGNING: P-PLADS FORSAMLINGSHUSET: OPGRADERING AF KØKKEN HANDIKAPTOILET, ISOLERING NYT KIRKEUR LYS OVERDÆKKE TIL BENZINTANKEN STRØMPEHUSET: FORENINGSHUS / UDLEJE TIL TURISTER SOLPARKEN: FOREDRAGS- OG FILMFREMVISNINGSRUM OPGRADERING AF KØKKEN FACADERENOVERING MOTIONSREDSKABER, RENOVERING AF BAD BILLARD NYE PC ERE HUS / TOILETFACILITETER TIL PETANQUE- OG TENNISSPILLERNE STØRRE KLUBHUS KOLD HAL / OVERDÆKNING: RIDEHAL PETANQUE FODBOLD GOLF TENNISBANE BY-ARRANGEMENTER SKOLEN: FERIEHJEM / OPHOLDSSTED FOR SYGE BØRN DIVERSE FUNKTIONER: INDENDØRS SVØMMEBAD TOMME BYGNINGER: OPKØB OG RESTAURER TIL FERIELEJLIG- HEDER ELLER OPRET BOLIGFORENINGER RENOVERING: FACADER OG HAVER MOD VEJENE Borgerønsker: byens bygninger Analyse: fælleshuse Koncept: fælleshuse 12

13 I forhold til kategorien boliger må problematikken omkring de mange tomme boliger adresseres, og et særligt fokus bør rettes mod dem, der ligger langs Hesterøroddevej og Mælkevejen, der betragtes som en hovedgade. En mulig strategi kan være at vurdere husene langs hovedgaden og nedrive de, som ikke er egnede til renovering for at skabe grønne lommer i byen. Det må ske ud fra den betragtning, at indbydende grønne huller i tandrækken sender et mere positivt signal end mennesketomme huse. Hvor der opstår huller kan der sættes ind med forskellige tiltag: - mantal byggemodning: mens vi venter på en køber til grunden, kan træer, solsikker eller andet vokse op og give karakter til byggegrund og by. Måske melder en køber sig - måske bliver det attraktivt for naboen at indlemme grunden i sin have. - campingplads: som en del af en overordnet turismestrategi for Mors, kan de tomme grunde langs hovedgaden tilbydes som campingpladser med tilknytning til et eventuelt B&B i Strømpehuset. Det kan brandes som unik landsby-camping med egen indkørsel og have. - funktionel plads for de lokale borgere: et sted til fx. at mødes om vask og reparation af cykel, knallert og bil. Uanset tiltag er det vigtigt at tænke indsatsen som et ikon eller karakteristika for Øster Assels. Analyse: tomme boliger Koncept: tomme boliger 13

14 14 Hesterøroddevej

15 HELHEDSPLAN Helhedsplanen er lavet på baggrund af borgerønsker, overordnede analyser og de deraf udtrukne koncepter. Helhedsplanens formål er at opsamle ønsker og forslag samt at indskrive dem i en helhed - i en samlet plan for Øster Assels udvikling. De forslag, der er omfattet af landsbyfornyelsesindsatsen, er markeret med en hvid ramme, og disse indgår umiddelbart i budgettet og etapeplanen for de næste 5 år, frem til De forslag som ikke er markeret med en hvid ramme, skal ses som potentielle fremtidige indsatser som borgerne, med dette redskab i hånden kan søge fonds- og puljemidler til at få realiseret. Hovedgreb: Helhedsplanens hovedgreb består først og fremmest af Øster Assels-ruten (lilla) der som en lokal forbindelse knytter Øster Assels primære byrum sammen. Ruten, der er optegnet med orange, passerer de sekundære byrum i Øster Assels og foregår på eksisterende vej. I hver ende af Øster Asselsruten, knyttes an til et større net af stiforbindelser ud i landskabet. Tomme huse / tomme grunde: - mental byggemodning med beplantning - landsbycamping Tomme huse: renovering Forsamlingshus: renovering Stier i landskabet: regional forbindelse mellem Øster Assels kær og Thissingvig - Sillerslev Forsamlingshus: handicaptoilet Mælkevejen: 4 parkeringslommer med beplantning Øster Assels-ruten - den indre del Øster Assels-ruten - den ydre del sekundær rute: - byens fællessteder p Forplads: opgradering med inventar og beplantning p kirkesti: genetablering Strømpehuset: renovering til B&B + café / kunstbutik eller lign. parkering Bytorvet: hævet flade til kørsel og ophold Øster Asselsruten: genkendelige elementer overgang på indfaldsvej: indsnævring til 1 spor Bygninger Solparken: sansehave udendørs motionsredskaber Byrum - landskabeligt Byrum - urbant Landskab / natur shelter og bålplads: overnatning i naturen Infrastruktur frugtlund: landsbyens spisekammer Præsteskoven: udtynding og indretning af bypark med opholds- og legemuligheder Kold hal: overdækket areal til diverse aktiviteter Aktivitetområde Fællessteder Infoskilte ved indfaldsveje Byport x 3: 2 rumlefelter + 1 byport med seljerøn feriehjem for kræftramte børn / vandrehjem 15

16 ZOOM PÅ HELHEDSPLAN - NORD Tomme huse / tomme grunde: - mental byggemodning med beplantning - landsbycamping Tomme huse: renovering Forsamlingshus: renovering Stier i landskabet: regional forbindelse mellem Øster Assels kær og Thissingvig - Sillerslev Forsamlingshus: handicaptoilet Mælkevejen: 4 parkeringslommer med beplantning p p Forplads: opgradering med inventar og beplantning kirkesti: genetablering Strømpehuset: renovering til B&B + café / kunstbutik eller lign. Bytorvet: hævet flade til kørsel og ophold parkering Øster Asselsruten: genkendelige elementer overgang på indfaldsvej: indsnævring til 1 spor Solparken: sansehave

17 overgang på indfaldsvej: indsnævring til 1 spor ZOOM PÅ HELHEDSPLAN - SYD Solparken: sansehave udendørs motionsredskaber Præsteskoven: udtynding og indretning af bypark med opholds- og legemuligheder shelter og bålplads: overnatning i naturen frugtlund: landsbyens spisekammer Kold hal: overdækket areal til diverse aktiviteter Infoskilte ved indfaldsveje Byport x 3: 2 rumlefelter + 1 byport med seljerøn 17 17

18 INDSATS: BYTORVET I byens centrale kryds hvor Mælkevejen møder Hesterøoddevej og Asselsvej skabes et ny bytorv. Hele krydset etableres som en hævet fl ade med ny belægning, hvilket tvinger bilister til at sænke farten og færdes på lige vilkår med gående og cyklende. Hjørnet, hvor der i dag står en bænk og helt hen til den tidligere bank, indrettes til byens udendørs dagligstue med nyt inventar i form af infotavle, siddemøbler, belysning og beplantning. En differentiering af hjørnet som opholdsrum og den øvrige fl ade som bevægelsesrum kan fx ske ved at trække linier ud af det historiske Strømpehus og implementere dem i den nye belægning. Hele behandlingen af krydset skaber desuden en fl ot ankomst til Strømpehuset og skal invitere både besøgende og lokale til ophold af kortere eller længere varighed. Succeskriteriet er, at bytorvet forskønnes og gøres til et indbydende og uformelt samlingssted i Øster Assels, der binder landsbyens midte sammen. info ØA Hesterøroddevej 18 Inspirationsbilleder

19 STRØMPEHUSET ny belægning BYTORVET shared space infostander hævet flade rampe belysning siddemøbler Bytovet idag træer BYTORVET: 1:500 19

20 INDSATS: PRÆSTESKOVEN Det har været et stort ønske fra byens borgere at få adgang til den ene ende af præstens have, og menighedsrådet har tilkendegivet, at etablering af et rekreativt område med offentlig adgang er en mulighed. Området som i dag fremstår lukket og tilgroet udtyndes og den eksisterende beplantning suppleres med ny beplantning, således at enkelte lysninger opstår. I Præsteskoven skal der være plads til både roligt ophold samt aktivitet og leg, og lysningernes rolle er at sikre disse forskelligartede zoner. En lysning skabes omkring den eksisterende sø som reetableres, en anden lysning indeholder naturlegeplads og en tredje kan indeholde en grillplads. En sti med pullertbelysning forbinder lysningerne. Inventaret i Præsteskoven må koordineres i forhold til den øvrige del af Øster Asselsruten for at understrege forbindelsen og samhørigheden områderne imellem - dvs. have et naturligt udtryk, en multifunktionel karakter samt tilpasse sig den valgte farvekode. Succeskriteriet er, at der skabes offentlig adgang til præsteskoven, der kan evt. laves tinglysning for at sikre fremtidig offentlig adgang til Præsteskoven. Derudover er det et succeskriterie, at nogle af de oprindelige funktioner genetableres. Strømpehuset 20 Inspirationsbilleder

21 stenmelssti sø sidddeplint grill + borde / bænke farvede stolper OASEN ØSTER ASSELSRUTEN balance- og klatrestolper NATURLEGEPLADSEN PRÆSTESKOVEN 1:500 21

22 INDSATS: MÆLKEVEJEN Tiltaget på Mælkevejen drejer sig om at tage hånd om fl ere problematikker på én gang. På den ene side er hastigheden gennem byen for høj, og på den anden side parkeres der, ud fra et infrastrukturelt synspunkt, uhensigstmæssigt langs vejen. Med en bearbejdning af vejens forløb og indføring af parkeringslommer tvinges hastigheden ned og bilister opfordres til at parkere i parkeringslommerne. Pga. vejens bredde, og af hensyn til den forekommende færdsel med landbrugsmaskiner, må lommerne lægges delvist på fortovet delvist på vejen, og på disse steder vil fortovet være indskrænket til et minimum. Markeringen af parkeringsfelterne kan evt. ske ved en grafi sk bearbejdning af fl aden og samtidig kan en vis beplantning indtænkes. Succeskriteriet er, at parkeringen systematiseres og at hastigheden på Mælkevejen nedsættes. Inspirationsbilleder 40 m 1.25 m 2 m (3.5)-5 m 1.25 m 22

23 vej beplantning: træ + bunddække fortov parkeringslommer MÆLKEVEJEN Mælkevejen kantsten MÆLKEVEJEN 1:250 23

24 INDSATS: BYPORTE På de tre adgangsveje Hesterøroddevej, Asselsvej og Mælkevejen bearbejdes ankomstsituationen i forhold til at få hastigheden nedsat og opgradere oplevelsen af at være på vej ind i en by. Dette gøres ved at skabe det samme genkendelige motiv på de tre steder, som et specifi kt træk ved Øster Assels. Motivet består af 2 rumlefelter efterfulgt af et rumlefelt fl ankeret af en stribe seljerøn, som i forvejen ses på Asselsvej. Til sidst vil der blive monteret en informationsstander som gør borgere og forbipasserende opmærksom på kommende arrangementer i Øster Assels. Succeskriteriet er, at overgangen mellem land og by markeres, at hastigheden nedsættes og at der skabes opmærksomhed omkring lokale arrangementer. 10 m 50 m 10 m 50 m 30 m 24 Inspirationsbilleder

25 infostander rumlestriber af termoplast (med profil) seljerøn BYPORT rumlestriber af termoplast (med profil) rumlestriber af termoplast (med profil) ØSTER ASSELS Seljerønsálle v. Asselsvej BYPORTE 1:500 25

26 INDSATS: OVERGANG PÅ ASSELSVEJ Hvor stiforbindelsen gennem Præsteskoven møder Asselsvej indsnævres vejen til ét spor som en ekstra hastighedsdæmpende foranstaltning, der samtidig kan fungere som overgang for de gående. Der gøres opmærksom på indsnævringen med trafi ktavler og ved lave pullerter. Succeskriteriet er, at hastigheden på Asselsvej nedsættes og at der skabes en sikker krydsning for Øster Asselsruten. 26 Inspirationsbilleder

27 vejoverskæring: indsnævring til 1 spor Præsteskoven OVERGANG 1:250 27

28 INDSATS: ØSTER ASSELS RUTEN Øster Asselsruten er en lokal forbindelse som knytter byens primære byrum - Præsteskoven, Solparken og legepladsen / frugtlunden sammen. Ruten tillægges en farvekode eller farveskala som inventaret må forholde sig til, for derved at understrege forbindelsen og samhørigheden områderne imellem. Desuden må inventar med et naturligt udtryk og en multifunktionel karakter prioriteres. Hele strækningen markeres med lave træstolper til at lede vejen, i Præsteskoven består inventaret af opholdsog legebetonede elementer og ved Solparken af opholds- og motionsbetonede elementer. I frugtlunden skal inventaret understrege nærheden til landskabet og naturen, og kunne fx. bestå af en række høje stolper med fuglekasser, støttestolper til nye frugttræer eller et shelter. Succeskriteriet er, at der skabes en gennemgående forbindelse gennem byen, der er markeres med genkendelige elementer. klatrestolper med net balancestolper stolper til hængekøjer redskaber til naturfitness fuglehuse støttestolper PRÆSTEHAVEN SOLPARKEN FRUGTLUNDEN ØSTER ASSELSRUTEN 28 Inspirationsbilleder

29 INDSATS: STRØMPEHUSET Strømpehuset spiller en stor rolle i Øster Assels med sine 2,5 etager og placering i byens centrale kryds. Huset har desuden stor mental betydning for byens borgere i kraft af sin historiske betydning og som symbol på Øster Assels velmagtsdage. Det vurderes at have et stort potentiale for byen og opkøbes samt renoveres med henblik på indretning af B&B, café / kunstbutik eller lignende til gavn for byen. Med et renoveret Strømpehus er der et større incitament for at inddrage Øster Assels i den større strategi for turisme på Mors, med evt. opkobling på de regionale cykle- og vandreruter. Desuden bør indtænkes mulighederne i forhold til camping langs hovedvejen som et unikt særkende for Øster Assels. Suceskriteriet er, at der kan indgåes en frivillg aftale om opkøb af Strømpehuset, og at det kan blive renoveret, og fortsat være en markant bygning i gadebilledet. Krydset, Strømpehuset 29

30 INDSATS: FORSAMLINGSHUSET Forsamlingshuset er et vigtigt samlingssted, der er med til at holde liv i byen og være ramme for gode oplevelser i Øster Assels. Derfor er det centralt, at der er adgang for alle og at der også er handikapvenlige faciliteter. Inden for rammerne af det eksisterende forsamlingshus og i forbindelse med de nuværende toiletter etableres et handicaptoilet som overholder de lovmæssige krav. køkken Succeskriteriet er, at skabe tilgængelighed for alle brugergrupper, herunder også handikappede. handicaptoilet 6 m2 wc herrer sal wc damer garderobe Forsamlingshuset indgang 30

31 BEHOV FOR BYGNINGSFORNYELSE Med det formål at gøre bosætning i landdistrikterne bedre, fik Morsø Kommune i 2010 mulighed for at søge en statslig pulje med henblik på at styrke indsatsen for opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområderne - Indsatspuljen. I Morsø kommune har der været stor succes med nedrivning af de allerdårligste boliger, og antallet af nedrevne boliger stiger stødt og er på nuværende tidspunkt på ca. 60. I Øster Assels er der flere boliger, som står tomme med forfald til følge. Det er ikke alene værdien af det enkelte hus, der forringes, men det påvirker det omkringliggende bymiljø og kan være starten på en negativ udvikling. Derfor er det vigtigt at gøre en indsats for enten at renovere eller nedrive de dårlige boliger. Beboerne i Øster Assels har peget på en række boliger Morsø Kommune bør være opmærksomme på. For en del af boligernes vedkomne foregår der allerede forhandlinger om opkøb og andre vil på sigt indgå, såfremt der i fremtiden vil være midler til indsatsen mod dårlige boliger. Succeskriteriet for de dårlige boliger er, at der indgåes frivilige aftaler om nedrivning eller renovering som en del af arbejdet med Indsatspuljen eller som decideret bygningsfornyelse efter byfornyelsesloven. Tomme og forfaldne bygninger fylder meget i debatten om, hvordan landdistrikterne kan forbedres for bosætning. Forfaldne bygninger bidrager til et negativt billede af de landsbyer og landområder, hvor de findes, og der er risiko for, at en hel landsby eller et område kan blive kendt som ikke attraktivt for såvel bosætning som turisme. Morsø Kommune mærker, som andre kommuner i yderområderne, at der sker en flytning fra landet og landsbyer ind til de større byer. Det efterlader et overskud af huse, hvor de mindst attraktive boliger først kommer til at stå tomme, nedslidte og skæmmende for omgivelserne. Øster Assels ligger i et område med relativ høj koncentration af nedslidte huse og problemet er derfor meget synligt. Det er tillige et område, som besøges af mange indbyggere i kommunen og af turister og andre gæster, hvilket betyder, at det negative indtryk bliver synligt for af mange. Som nævnt har Øster Assels også en række potentialer såsom et aktivt foreningsliv, spændende kulturmiljø og flot natur og landskaber. Det er vurderingen, at Øster Assels har gode muligheder for at udvikle sig positivt med hensyn til bosætning og turisme med støtte af områdefornyelse og bygningsfornyelse. Morsø Kommune ansøger om 1,5 mio. kr. fra den særlige statslige udgiftsramme til bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelsen i Øster Assels. Faldefærdigt hus - nu nedrevet 31

32 BUDGET OG TIDSPLAN Budgettet for landsbyfornyelse i Øster Assels ser i overslag ud som følgende. I henhold til budgettet søges om en statslig refusion på kr. Morsø Kommune bidrager med det dobbelte kr derudover søger Morsø Kommune tilsagn fra LAG en om kr. I alt er anlægsrammen på kr. Ydermere er der midler fra Indsatspuljen 2011 til renovering og nedrivning af dårlige boliger, herunder også i Øster Assels. Det præcise beløb til Øster Assels er ukendt, men det skønnes, at der er midler til ønskede projekter i Øster Assels. Projektudvikling - Arkitekthonorar - Projektering (12%) - Borgermøder - Uforudsete udgifter (10%) BYENS BYGNINGER Strømpehuset* Forsamlingshuset (WC) Anlægsbudget Kommunal udgift (I afrundede tal) Fordeling af den kommunale udgift Når By, bolig- og landdistriktsministeriet har meddelt endeligt tilsagn til landsbyfornyelsen, vil de enkelte projekter blive gennemført efter følgende tidsplan. BYENS INFRASTRUKTUR Parkeringslommer (Mælkevejen) Byporte Landsbyfornyelsen vil blive gennemført som et tværfagligt samarbejde i kommunen, og til hvert delprojekt er der etableret en arbejdesgruppe med relevante fagligheder og nøglepersoner fra Øster Assels. Infostandere Rumlefelter Vejoverskæring Øster Assels-ruten BYENS RUM Bytorvet Præsteskoven Samlet udgifter Foreløbigt overskud Samlet aktivitetsramme * Der søges om midler til særlig bygningsfornyelse, hvori renovering af Strømpehuset indgår 32

33 Udsigt over Øster Assels 33

34 FOND / PULJE + WEB INFORMATION RELEVANS ANSØGNINGSFRIST REALDANIA - BYGGERIETS ILDSJÆLE Kampagnen støtter byggeriets ildsjæle, dvs. alle jer, der arbejder frivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle det byggede miljø. Projekterne er oftest i mindre skala, og har et alment sigte. Med frivillighed og engagement er projekterne med til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for de lokalsamfund, de indgår i. Strømpehus (ØA), Forsamlingshus (ØA), erhversbyggeriet Toppen (ØJ), kold hal (ØA), Solparken, svømmehal (ØJ), REALDANIA - BYEN, BYGGERIET, BYGNINGSARVEN Gyldne regler for de projekter vi støtter Projektet skal gøre en positiv, fremadrettet forskel i det byggede miljø Projektet skal have demonstrationsværdi Projektet skal have eller befordre arkitektonisk kvalitet Projektet skal skabe ny viden Projektet skal formidle den opnåede viden til relevante interesser Projektet skal være økonomisk bæredygtigt både i etablering og drift Projektet skal omfatte en vurdering af den miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige bæredygtighed Realdanias støtte skal gøre en forskel i forhold til gennemførelsen af projektet Projektet skal komme almenvellet til gavn Strømpehus (ØA), Præstbroanlægget (ØJ), FORNYELSESFONDEN - (LÅN/TILSKUD) Fornyelsesfondens formål er at skabe vækst, beskæftigelse og eksport, særligt i små og mellemstore virksomheder. Fonden støtter virksomheders forretningsmuligheder inden for grøn vækst og velfærd samt understøtter omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder i hårdt ramte områder. Eksempler på aktiviteter, der kan opnå støtte, kan være etablering af virksomhedskuvøser, viden- og testfaciliteter, udviklings- og innovationsprojekter eller koordination af omstillingsindsatsen. Strømpehusets (ØA), erhversbyggeriet Toppen (ØJ) REALDANIA SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER, YDEROMRÅDERNES POTENTIALER YDEROMRAADER.ASPX Kulturarv, natur, god plads, fred og ro. Danmarks yderområder har mange kvaliteter. Realdania sætter fokus på, hvordan man kan øge by- og livskvaliteterne i Danmarks yderområder med udgangspunkt i de stedbundne kvaliteter, som allerede findes. Der skal udvikles nye strategier for yderområderne, med fokus på at fastholde og se nye muligheder - målet er at styrke yderområdernes planlægning, bosætning og turisme. Tom-grund-strategi (ØA), Regional stiforbindelse (ØA), Markedsplads (ØJ), Frugtlund (ØA), Fugle- / udkigstårn (ØJ), Shelter og bålplads (ØA) (prioriteret tema OBS på 2012) REALDANIA SÆRLIGE INDSATSPULJE, SUNDHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED DER/SUNDHED.ASPX Det byggede miljø skal gøre os sundere. I Realdania vil vi bidrage målrettet til initiativer og støtte projekter, der kan sætte dagsordenen og bane vejen for bygninger, byer og byrum, der øger alle danskeres fysiske og psykiske sundhed - og dermed livskvaliteten for alle. Stiforbindelser (ØA + ØJ), Solparken ude og inde (ØA), Fugle- / udkigstårn (ØJ), Shelter og bålplads (ØA), kold hal (ØA) (prioriteret tema OBS på 2012) TRYGFONDEN DU?REDIRECTED=TRUE TrygFonden støtter projekter, der øger trygheden for alle i Danmark. Fondens kerneområder er: Sikkerhed - Støtter udvikling af viden og værktøjer, der kan hjælpe med at forebygge ulykker tæt på folks hverdag: hjemme, i skolen, i trafikken eller på stranden. Sundhed Støtter aktiviteter til forebyggelse og helbredelse af sygdomme, og som sikrer flere danskere et godt liv. Vejen går gennem evidensbaseret viden, som omsættes til handling. Trivsel Støtter aktiviteter, der hjælper til at reducere de barrierer, som kan hæmme den enkelte i at udnytte sine potentialer. Alle skal have en mulighed for at deltage i samfundslivet. Målet er at øge trygheden ved at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel i Danmark. Fælles gå-/cyklesti (ØJ), feriehjem for kræftramte børn (ØA), 34

35 FOND / PULJE + WEB INFORMATION RELEVANS ANSØGNINGSFRIST LOKALE OG ANLÆGSFONDEN - LÅN / TILSKUD Fonden støtter Idrætsfaciliteter, kulturhuse, faciliteter til spejder- og friluftsliv, biografer samt musik- og dansefaciliteter. Det gælder både udendørs- og indendørs faciliteter - og dækker både nyopførelser, udbygning og nyindretning af eksisterende anlæg. Der kan søges om etableringstilskud, lån og rådgivning. Solparken (ØA), Udendørs træningspavillion (ØA + ØJ), Forsamlingshus (ØA), Strømpehuset (ØA), Kold hal (ØA), Markedspladsen (ØJ) Der er ingen ansøgningsfrist, da Fonden foretager løbende sagsbehandling. Der må normalt forventes en sagsbehandlingstid på op til to måneder fra ansøgningen er modtaget med de nødvendige bilag. KLUBLOKALE- OG VÆRESTEDSPULJEN Nybyggeri, ud- og ombygning af klublokaler og væresteder til idræts-, kultur- og fritidsformål samt køb af mindre ejendom til dette formål. Det er dog ikke tilstrækkeligt at ombygge et klublokale eller værested, der skal også være en betragtelig kvadratmeterudvidelse. Multibaner, træningspavilloner samt tilgængelighed/handicapforhold har også mulighed for at opnå støtte i Puljen. Solparken (ØA), Udendørs træningspavillion (ØA + ØJ), Forsamlingshus (ØA), Strømpehuset (ØA), Kold hal (ØA) Der er ingen ansøgningsfrist, da Fonden foretager løbende sagsbehandling. Der må normalt forventes en sagsbehandlingstid på op til to måneder fra ansøgningen er modtaget med de nødvendige bilag. FRILUFTSRÅDET LIV/LOKALE-PROJEKTER.ASPX Tips- og Lottomidler til Friluftslivet støtter lokale friluftsaktiviteter og -projekter, som giver befolkningen bedre muligheder for at opleve og forstå naturen. Det prioriteres at yde støtte til projekter, som er til gavn for offentligheden og som baserer sig på frivillig arbejdskraft. Det betyder, at der som regel er tale om støtte til materialeudgifter. Støtten gives som hjælp til selvhjælp. Det er derfor sjældent, at aktiviteterne finansieres 100%, men et tilskud fra Tipsmidlerne får ofte andre bidragsydere på banen. Tipsmidlerne kan f.eks. ofte supplere bevillinger fra puljen til lokale grønne partnerskaber. Der gives høj prioritet til projekter som bygger på partnerskaber, f.eks. mellem forskellige foreninger eller mellem private og offentlige aktører. Solparken sansehave (ØA), Udendørs træningsredskaber (ØA + ØJ), Stier i landskabet (ØA + ØJ), Frugtlund (ØA), Søndervejanlæg (ØJ), Shelter og bålplads (ØA), Fugle- / udkigstårn (ØJ), Der er hvert år tre ansøgningsfrister: 1. marts, 1. juli og 1. november. Sagsbehandlingen varer normalt 3-4 mdr. fra ansøgningsfristen. STATENS KUNSTFOND Kunst i det offentlige rum: Statens Kunstfond udfører kunst i det offentlige rum i samarbejde med statslige institutioner, kommuner og andre instanser, der ønsker at få kunst som en del af deres daglige omgivelser. Søg tilskud: Offentlige myndigheder og andre institutioner kan søge om at indgå i et fællesprojekt med Statens Kunstfond om at få opført et kunstværk i og omkring bygninger og anlæg, hvor offentligheden har adgang. Solparken sansehave (ØA), Frugtlund (ØA), Markedspladsen (ØJ) Ansøgningsfrist: Løbende Hvem kan søge: Institutioner, der henvender sig til offentligheden. 35

36 FOND / PULJE + WEB INFORMATION RELEVANS ANSØGNINGSFRIST LAG THY-MORS Har du en idé til et projekt, som kan skabe job og liv i området, så kan du søge om tilskud til at gennemføre det. Kontakt LAG Thy-Mors, så hjælper vi dig videre. LAG Thy-Mors kan inden for en ramme på godt 4 mio. kroner årligt indstille støtteegnede projekter til Fødevareministeriet. Nye arbejdspladser i landdistrikterne fx mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Attraktive levevilkår i landdistrikter fx netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefacilieter, fornyelse af landsbyer fx i form af renovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Stiforbindelser (ØA + ØJ), Solparken ude og inde (ØA), Fugle- / udkigstårn (ØJ), Shelter og bålplads (ØA), Kold hal (ØA), erhversbyggeriet Toppen (ØJ), Præstbroanlægget (ØJ), Forsamlingshus (ØA), Vådlægning (ØJ), Markedspladsen (ØJ) Deadlines for ansøgningsrunder runde 6. februar 2. runde 7. maj 3. runde 20. august 4. runde 29. oktober LANDDISTRIKTSPULJEN NY HJEMMESIDE! Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små ø-samfund. Puljen bliver anvendt som tilskud til forsøgsprojekter, der fx kan fremme erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne samt projekter i de små ø-samfund. Herudover gives der også støtte til forsknings- og informationsprojekter. Stiforbindelser (ØA + ØJ), Solparken ude og inde (ØA), Fugle- / udkigstårn (ØJ), Shelter og bålplads (ØA), kold hal (ØA), erhversbyggeriet Toppen (ØJ), Præstbroanlægget (ØJ), Forsamlingshus (ØA), Markedspladsen (ØJ) Det vides endnu ikke, hvornår ansøgningsfristen er for puljen NYE ARBEJDSPLADSER OG ATTRAKTIVE LEVEVILKÅR TIVE_LEVEVILKAAR.ASPX?ID=39107 (EN DEL AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET) Fødevareministeriet støtter med ordningerne etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne. Programmet spænder bredt fra fritids/ kulturtilbud til tilskud til mikrovirksomheder, trampestier, turisme, fornyelse af landsbyer mv. Formålet er især at få bosætning og arbejdspladser til at hænge sammen, så det bliver attraktivt for erhvervsaktive familier at slå sig ned udenfor byerne. Stiforbindelser (ØA + ØJ), Solparken ude og inde (ØA), Fugle- / udkigstårn (ØJ), Shelter og bålplads (ØA), kold hal (ØA), erhversbyggeriet Toppen (ØJ), Ansøgningsfrist for forsøgsprojekter i landdistrikterne for 2012 vil blive meldt ud senere. LOKALE GRØNNE PARTNERSKABER PROJEKTER/PROJEKTTYPER/GROENNEPARTNERSKABER/ Lokale Grønne Partnerskaber er en bestemt måde at arbejde sammen på, når en fælles opgave skal løses. Lokale foreninger, organisationer, borgergrupper, lodsejere, institutioner, virksomheder og kommuner mv. kan gå sammen om et fælles projekt. Et projekt skal handle om et eller flere af disse emner: Forbedring af naturen fx gennem græsning, rydning af opvækst samt mindre naturgenopretningsprojekter. Forbedring af mulighederne for friluftsliv fx bedre adgang til naturen, nye faciliteter for friluftslivet og nye målgrupper. Styrkelse af oplevelser og viden om natur fx arrangementer om friluftsliv og sundhed. Præstbroanlægget (ØJ), Stiforbindelser (ØA + ØJ), Fugle- / udkigstårn (ØJ), Shelter og bålplads (ØA), Bord/bænk ved stier (ØA + ØJ), infoskilte i naturen (ØJ), Skovrejsning (ØJ), Etablering af vådområde (ØJ) Etablering af vådområde (ØJ) 3 ansøgningsfrister hvert år: 1. januar, 1. maj og 1. september. NYE VÅDOMRÅDER PROJEKTER/PROJEKTTYPER/VANDPROJEKTER/ (EN DEL AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET) Frem mod 2015 skal der etableres nye vådområder i Danmark for godt en milliard kroner. Formålet er at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor til sårbare fjorde, kyster og søer, da store mængder af disse næringsstoffer skaber iltsvind og skader vandmiljø, dyr og planter. Etableringen af vådområderne foregår i tæt samarbejde mellem stat, kommuner og lodsejere. PRIVAT SKOVREJSNING VAT/TILSKUD+TIL+PRIVATSKOVE/SKOVREJSNING/ I Danmark ønsker vi mere skov. Det gør vi, fordi skove kan tilgodese en lang række forskellige interesser på samme tid og sted: produktion af træ, friluftsliv, naturhensyn, beskyttelse af grundvandet m.m. Det langsigtede mål er en fordobling af det danske skovareal. At rejse skov er en stor opgave. Det kræver både arbejde, tid og penge. Målet om at fordoble skovarealet kan ikke nås uden det offentlige hjælper til. Derfor er det muligt at få tilskud til skovrejsning. Skovrejsning (ØJ) Ansøgningsfristen for tilskud til privat skovrejsning er den 1. maj. 36

37 FOND / PULJE + WEB INFORMATION RELEVANS ANSØGNINGSFRIST SÆRLIG PULJE TIL KOMMUNER OG REGIONER ASPX?ID=81480 (EN DEL AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET) Puljen er afsat blandt andet med det formål at bidrage til renere miljø og bedre tilgængelig natur, samt nye arbejdspladser. Herunder udvikle og forbedre kendskabet til lokale fødevarer. Hver region har i fællesskab med kommunerne i regionen udarbejdet et program med temaer og aktiviteter for de indsatser, der ønskes implementeret. Regionsprogrammet beskriver de udfordringer, regionsområdet står over for (fx færre arbejdspladser, affolkning etc.), hvilke muligheder og ressourcer der ligger i området (fx lokale fødevare, turisme etc.) og angiver, hvordan regionerne og kommunerne i fællesskab iværksætter aktiviteter, der skal afhjælpe udfordringerne, og indfrier potentialet i områdets ressourcer. Skovrejsning (ØJ), stiforbindelser (ØA + ØJ)... 37

38 INVESTERINGS REDEGØRELSE Legepladsen Mål for Øster Assels Morsø Kommune ønsker at understøtte en positiv udvikling af landsbyen Øster Assels, med henblik på, at Øster Assels fortsat skal være en by med potentialer indenfor bosætning og turisme. Der skal være gode tilbud for bosætning og for det rekreative liv i området, der bygger videre på allerede eksisterende værdier. Landsbyen skal fremstå indbydende og være et interessant område for bosætning. Der skal planlægges for gode boligog fritidsaktiviteter, der er med til fortsat at holde liv i en landsby som Øster Assels. Morsø Kommune ønsker at udbygge og konkretisere visionerne for Øster Assels i samarbejde med borgere, grundejere, bygherrer, developere og andre investorer, der har interesse i at udvikle området. Med denne investeringsredegørelse indbyder kommunen hermed interesserede parter til at indgå i et samarbejde om en koordineret og helhedsorienteret indsats for at forny og udvikle området. Det er Morsø Kommunes håb, at landsfornyelsen kan være en løftestang for flere projekter og private investeringer i området. Muligheder i Øster Assels De fysiske rammer i Øster Assels skal forskønnes blandt andet ved at fjerne eller renovere de tomme og dårligt vedligeholdte boliger, der skæmmer bybilledet. Andre af boligerne bør sættes i stand. Der er i den gældende lokalplan for Øster Assels udlagt arealer til bolig- og erhvervsformål. Samtidig er der mulighed for at udnytte de erhvervsgrunde, hvor virksomhederne er lukket ned, til andet formål. Der er i lokalplan udlagt 2 områder til boligbyggeri, men områderne er ikke byggemodnet. Private investeringer Beboerene i Øster Assels er meget aktive og engagerede i at holde liv i byen. Flere private initiativer og investeringer er foretaget som reaktion på landsbyens dalende aktivitetsniveau. Juniorklub Det drejer sig blandt andet om etablering af en juniorklub i kølvandet på lukning af Sydmorsskolen. Man dannede klubben for, at de lokale børn, der var spredt på folkeskole og friskole, stadig kunne have en tilknytning til området og gamle klassekammerater. Solparken Der er også stor opbakning til Solparken som er et offentligt privat samarbejde, hvor Morsø Kommune står for drift og vedligeholdelse af lokaler, mens Styregruppen varetager organsieringen af aktiviteter og forskellige tilbud for de lokale foreninger. Morsø Kommune er i gang med en større renovering af Solparken, der blandt andet omfatter nedrivning af 4 nedslidte boenheder. Sydmorsskolen Den tidligere skole står idag tom, men der er en lokal fond, som arbejder på at omdanne skolen til et feriehjem for alvorligt sygdomsramte børn og familier. Projektet er meget omfattende, og alene ombygning af skolen har et budget på omkring 11 mio. kr. Det er beboerforeningen i Assels- Sillerslev, Morsø Kommune og Kræftens bekæmpelse, der har taget initiativ til feriehjemmet. 38

39 Legeplads og petanquebane Der er ligeledes foretaget investeringer og lagt lokal arbejdskraft i udbygning af de rekreative områder med legepladsen, idrætsforeningen og petanquebanen Renovering og udbygning af rekreative områder understøtter både indsatsen for at øge turismen og bosætningen, og udgør en værdi for de lokale beboere. Offentlige investeringer I 2012 godkendes programmet for landsbyfornyelsen. Derefter er der fem år til gennemførelse af de forskellige anlægsopgaver. Programmet indeholder en helhedsplan, der bygger på eksisterende forhold og idéer, der er kommet frem i løbet af processen. Det er ønsket, at denne helhedsplan bliver et arbejdsgrundlag for foreninger og aktive borgere i Øster Jølby. Nye investeringer Ønsker en ny investor at investere i Øster Assels kan henvendelse ske til Morsø Kommune, der kan være behjælpelig med at formidle gældende retningslinjer for nybyggeri m.m. Henvendelse kan rettes til: Natur og Miljø Jernbanevej Nykøbing M. Tlf Mail: naturogmiljo@morsoe.dk Idrætsanlægget 39