Den dag, det var for sent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den dag, det var for sent"

Transkript

1 Den dag, det var for sent En roman af Jytte Muurmann,

2 Den dag, det var for sent. Det havde været undervejs meget længe, men hun havde ikke orket at reagere på fornemmelsen, det var det sædvanlige med hende, men nu var hun så anspændt, at hun var ved at gå til. Hendes sindstilstand mindede om de vilde dyrs, i hendes barndoms zoologiske have, med dyrenes monotone, nærmest sindssyge vandren frem og tilbage, i deres alt for små bure. Hun huskede, hvordan hendes hjerte altid var begyndt at banke hårdt, når hun så på dem, og en følelse af at være indespærret greb fat i hende, når hun blev slæbt forbi burene, og kun Theodora forstod, hvad der foregik i hende. Hendes mor blev altid irriteret og kaldte hende en utaknemmelig unge og kunne slet ikke fornemme dyrplageriet, der foregik for øjnene af hende, og barnet kunne ikke være i sit hoved og krop og ville væk, men moderens hårde greb om hendes hånd, spærrede hende inde. Det voksne barn, hun skar ansigter ad i spejlet, havde haft mulighed for at forlade det bur, hun følte sig spærret inde i, men hun var blevet. Hun havde aldrig overkommet at rive sig løs, selv om hun nogenlunde frit havde kunnet gå ud af døren, og hendes manglende foretagsomhed var på en måde blevet lige så bindende, som dyrenes fysiske havde været. Hun var træt og led og ked af det, hendes liv var endt med at blive, dødtræt af sit ikkeliv, var det vel nærmest, men hun blev alligevel, hvor hun var sat, en gang i tidernes morgen. Hun var ussel. Dråben havde fået bægeret til at løbe over om morgenen, da den væmmelige kat havde lagt en mus for hendes fødder. Det gjorde den jævnligt, og hendes chokerende, umiddelbare reaktion havde altid været at sparke den og kat langt væk, men hun havde ikke gjort det, selv om hun ikke kunne fordrage katte, og slet ikke katte med lemlæstede mus i gabet. Hun blev så forbandet på sig selv; hvorfor havde hun smisket for den afskyelige, spinnende gavegiver og sat fløde til den, mens de små hår, på hendes arme, lagde sig igen, i stedet for at verfe den væk? Dagen før ville det så have været det, hun havde bidt tænderne sammen tusind gange, mindst, men denne morgen ville det kvalmende ubehag ikke slippe hende, og det var 2

3 langsomt gået op for hende, at episoden med katten ikke var hele årsagen til hendes dårlige humør. Det var den falskhedsfornemmelse, handlingen havde fremkaldt. Det var i virkeligheden hendes livsvilkår, der passerede forbi hendes følelsesmæssige knurhår, i det korte øjeblik fra kattens gave til dens slubren præmiefløde i sig. Hun belønnede den, hun afskyede, og det var ikke alene det tanketomme dyr, hun havde i tankerne. Dag efter dag, år efter år, havde hun ladet sig invadere, mens hun havde smilet sit tåbelige smil. Hendes overrumplende klarsyn føltes som elektrisk stød, der gjorde hende utilpas, men hun anede tåget, at det var vigtigt at holde fast i eftervirkningerne og ikke lade dem klinge ud og forsvinde, som så meget andet i hendes lange, sløsede liv Jens var i haven, hvor han rodede og regerede, med hvad vidste hun ikke. Haven så evigt halvfærdig ud, selvom den burde ligne en kongelig have, efter alle de mandetimer, han havde lagt i den, men så vidt hun kunne se, mislykkedes hans pertentlige forsøg hver gang, og det var underligt, at han blev ved. Var det med vilje? Måske, havearbejdet kunne være en flugt fra hende og huset; hun anede det ikke, men tanken var nærliggende. Hun havde ladet ham rode og regere i årevis, med sit målebånd og sin neglesaks, selv om hun hellere ville give jorden en chance for at vise, hvad der gemte sig dernede i den brune rigdom. Hun huskede deres kontroverser, da hun forbød ham at bruge kunstgødning, men hun havde sat grænsen ved pesticider og forestillet sig en urskov med vilde blomster, solen skinnede igennem, og som hun kunne slå med le, når de gik amok, og bier og sommerfugle og pindsvin eller vildsvin, der stangede Jens over hegnet, når han trængte til at ruskes op i. Han stod netop med bagdelen i vejret. Hun skar en grimasse, og Jens rettede sig op og så nysgerrigt på hende og misforstod, så hun, og smilede, så hun ikke orkede andet end at vinke til ham. Hun fik tårer i øjnene og mærkede helt ind i marv og ben, at hun var en snyder, og at toldfri tanker bestemt kunne være ødelæggende. Hvornår var hun begyndt at synes, at Jens kontante, forudseende opførsel var dræbende? Det var uforståeligt, at hun engang nærmest havde søgt det forudsigelige. Hun vidste det godt, helt inderst inde; når hun var helt ærlig overfor sig selv, vidste hun det. Det var den dag, det gik op for hende, at hun aldrig havde set misundelsens troldsplint i venindernes øjne, når Jens stod for skud, og efter den opdagelse begyndte hun at se på ham med deres øjne. Igennem alle årene havde deres kommentarer om Jens konsekvent været, at 3

4 han var en flink fyr, og tørstende havde hun drukket deres lunkne drik, mens hun hørte på, hvordan andre mænd var egoistiske, dejlige, forfærdelige og lækre. Jens var flink, og langsomt var det gået op for hende, at en flink fyr kunne sammenlignes med en kedelig fyr, og da havde drikken givet belægninger på tungen. Hun skuttede sig og satte sig i stolen, der gav hende den bedste udsigt til pilen, som Jens ikke havde fået lov til at fælde, selv om han påstod, at den åd havens næring. Den havde stået der, da de købte huset, og den var blevet hendes livline, med gæslinger om vinteren, hvor alt andet virkede dødt. Hun var efterhånden mere på bølgelængde med den, end hun var med Jens. Den var legitimt uforanderlig. Jens var forstokket. Det var hun måske også, men forskellen på dem var, at hun var begyndt at tænke over tilværelsen, det var Jens tilsyneladende ikke, han slog sig til tåls med den daglige trommerum, så vidt hun vidste, for de talte ikke sammen mere; de havde vel i virkeligheden aldrig talt alvorligt sammen om andet end praktiske ting og sager. Hendes grundstemning var vist tristhed, for selvom hun lo eller grinede, når noget var sjovt, havde hun denne konstante, murrende gnaven, dybt i maven, og den gjorde hende angst og arrig, og hun anede ikke, hvordan hun skulle nå frem til den slags ægte livslyst, andre mennesker ejede. Kattens gule afstandsøjne fulgte hende fra vindueskarmen, hvor den lå mæt og selvtilfreds og solede sig, helt uden følelser for andre, det var hun sikker på, og hun havde lyst til at forstyrre dens urokkelighed, men hun gjorde det ikke; det var Jens kat, selvom han sjældent tog sig af den eller fodrede den. Hvorfor i alverden havde han den kat, og hvorfor lod han hende tage imod dens gaver? Hvorfor havde hun ikke forlangt, at han gjorde det? Hvorfor i alverden var hun blevet? Var det hendes dovenskab eller ladhed, der år efter år havde fået hende til at repetere den selvsuggererende tekst, at hun havde det godt? Var hun lullet i søvn af sin evindelige rutinetraver, en slags søvndyssende muzak? Selvom hun havde smilet og vinket til ham, var han helt sikker på, at hun havde noget i ærmet, og at han ikke undgik hendes spidsfindigheder, når han kom ind, de faldt efterhånden som skidt fra en spædkalv, og han var træt af at skulle tage stilling til hendes sure opstød i 4

5 tide og utide, for når hun var i det humør, var det lige meget, hvad han sagde eller ikke sagde; hun skulle nok finde et eller andet at falde over ham med. Hvad fanden stak hende? Hun havde det sgu stort set som det passede hende; et godt hus, som han havde moderniseret hen ad vejen, så de aldrig skyldte mere, end de ville kunne betale, selv hvis det værste skulle ske, og en stor have, som han prøvede at holde pæn, og alligevel voksede hun surmulende fast ved det vindue, i stedet for at bevæge sine fruefødder ud i haven en gang imellem; og når han var inde havde han hendes øjne i nakken, og slå brættet ned og fanden og hans pumpestok. En gang imellem blev han edderspændt på hende. I gamle dage sad hun i det mindste med næsen i en bog, hvis hun ikke havde rumpen i vejret, men nu havde han hendes falkeblik i nakken, dag og nat. Han forstod hende ikke, heller ikke når hun var i godt humør og fik ham til at grine, og han ikke kunne stå for hende, for han var aldrig helt forberedt på hendes hurtige humørskift, selvom han havde lært sig nogle usikre tegn at kende, for eksempel, når hun rullede hår eller smilede alt for meget. Han blev sommetider så udslidt af det, at han havde lyst til at gå sin vej, men han blev jo, og hvor fanden skulle han gå hen? Han rettede sig op og så rundt i haven; den havde reddet ham mange gange og hjulpet på hans humør. Når hun var værst, forestillede han sig, at han ville gå sin vej, når den var færdig, og så fik han næsten altid sit gode humør igen. Den var ved at tage endelig form. Pelle havde foreslået ham at lære at fiske; han havde sagt med et smørret grin, han ikke rigtigt kunne tyde, hvor fint det ville blive for ham, og han havde vel også lyst til det, men hvordan skulle han foreslå Thea det? Han anede det sgu ikke. Hun ville garanteret begynde at skræppe op om alle de varme lande, hun ikke havde oplevet, men han gad ikke. Han havde rejst og set nok. Hvorfor fanden havde hun ikke en hobby ligesom Pia? Hun spillede sin kattejammer, som Pelle sagde, og han fiskede; positiv livsfordeling havde han sagt over en stille øl, i sit uundværlige, misundelsesværdige haveskur, han misundte Pelle dybt og inderligt. Hvorfor i alverden havde han aldrig selv bygget sådan et? Thea havde jo været optaget i huset af at skrubbe, vaske og pudse. 5

6 Han mærkede en ubehagelig varme i kinderne. Han kunne ikke tillade sig at rakke hende ned, han havde sgu været evigt taknemmelig for hendes ordentlighed alle de travle år, og han havde aldrig spurgt hende, om hun havde kunnet lide alt det husarbejde. Hun rejste sig fra stolen og gik ud i køkkenet og stirrede på gulvet, der trængte til lak på udsatte steder, de samme steder som altid. Gåsegang. Hvordan var hun havnet i den fælde, hende, der, i tidernes morgen, havde haft alle de store drømme? De var knapt nok dagdrømme nu. Det var kaffetid, og det nyttede ikke at tænke mere på alt det, hun kunne have gjort, for tankerne skabte ikke andet end en fornemmelse af skruestikker mod tindingerne og varme i ansigtet, og så fik hun lyst til at styrte ud af den forbandede, gamle kasse og den snart perfekte have, og ud i det ukendte og farlige, men hun gjorde det ikke. Hun nøjedes med at pøse koldt vand i ansigtet og fylde kedlen og sætte den over, og som altid lytte til sin besværede vejrtrækning, mens vandet kogte. Hun var et skrækslagent væsen, hvis hænder satte kopper, sugekopper, hun hadede ritualet, underkopper, flødekande, sukkerskål, teskeer og småkager på kaffebakken, og hvis mund pustede skælvende ud og så undrende på den fyldte bakke, der virkede som et fremmedlegeme. Gamle sugende, grådige, smaskende munde. Til evig tid. Hun satte sig og holdt fast i køkkenbordets træ, og billedet fortonede sig, der blev stille, og hun faldt langsomt til ro. Pia ville sige, at hun skulle overgive sig; til hvad havde hun aldrig fortalt, der var frit valg, og hun havde foræret hende en cd med meditationsmusik, som hun havde komponeret. Den havde mange mennesker haft gavn af, påstod hun med et lykkeligt smil, men cd en var efter hendes mening umusikalsk støj med kvidder og rindende vand og sus i syntetiske træer, og hendes nervesystem spændtes som en bue, hvis hun lagde øre til den slags ikke-musik, men hun havde sagt til Pia, at hun brugte den til at slappe af til, for Pia var en sød, velmenende kvinde, som hun syntes umiddelbart om, og hendes musik var måske deres eneste berøringsflade; hun vidste det ikke, for når de alle fire var sammen, snakkede Jens og Pelle i et væk, imens hun og Pia vimsede opvartende omkring og grinede ad mændenes morsomheder. 6

7 Hun smilede ufrivilligt; der var bestemt ikke noget at grine ad, men når Jens og Pelle rullede sig ud, for alvor, var de sjove. Hun huskede pludseligt, at det var Jens morsomheder, hun havde lagt mærke til, dengang for tusind år siden. Han havde fået hende til at le; nu grinede hun, for hjerteligheden var væk. Hun løftede bakken og lagde mærke til, hvor tung den var blevet med årene, og gik ud på terrassen, til de hvide praktiske plastikhavemøbler. Hun hadede dem og potteplanterne, hvis grelle farver og påståelighed gav hende hovedpine. Hun vinkede ad Jens, da han rettede sig op; som om han havde et indre ur. Han lagde handskerne pænt på trillebøren og kom lettere haltende op mod hende, og hun fyldtes af en slags modvillig ømhed. Det gamle fjols skulle fodres af. Hun strammede sig an. Stemningen, inden de tog over til Pia og Pelle, skulle helst være nogenlunde, ellers ville Pia bemærke det og stille spørgsmål, hun hverken kunne eller ville svare på. Hun skænkede kaffen og sendte Jens et blik, en matematikers blik, håbede hun. -Hvor er den ved at blive pæn; er du ikke snart tilfreds? Han var ikke sikker på, om hun var sarkastisk, selv om han ikke kunne se det på hende. -Jeg troede ikke, den var noget for dig? Hun grimasserede overdrevent med opspilede, runde øjne, mens koldbranden invaderede hende, og normerne bankede hende gul og blå. -Jens, hold nu op. Jeg kan da godt se, at du har gjort dig umage. Det er en ny slags ost. Tør. Nedladende kælling, det var det, hun var, men han ville lade som om, han ikke fangede hendes sarkasme. Han lænede sig overdrevent tilbage i stolen og så ud over haven, og hans udtryk lignede nærmest en mors, der betragtede sit barn. -Den er vist færdig nu. -Jamen dog! Hvad vil du så? -Fiske, måske. Nu kunne det gå løs, men han kunne ligeså godt tage tørnen nu som senere. -Fiske? Måbe, måbe, køn var hun sgu ikke. Hun lignede sgu en fisk. Han godtede sig, men holdt ansigtet neutralt. -Ja, Thea, fiske små makreller, du kan stege på panden. -Hvor i alverden vil du fiske? 7

8 -Pelles sted. -Nå. Nu lukkede hun af, det var tydeligt, at han havde overrumplet hende, og det gjorde godt. -Du ved, haven har hjulpet mig, men nu skal jeg jo finde på noget nyt. Ellers ved jeg sgu ikke, hvad jeg skal stille op med de forbandede, lange dage. Jeg savner mit arbejde. Hun hørte hans stemme sitre og så opmærksomt på ham og fortrød sin opførsel, men hun kunne ikke være venlig, ikke nu. -Ja, selvfølgelig savner du dit arbejde. Du har jo altid været gift med det arbejde. Hun havde talt med mad i munden, det skulle hun aldrig gøre, og nu var hun ved at få et stykke ost i den gale hals og hostede hivende. Han dunkede hende i ryggen, og hun fik vejret igen og så anstrengt på ham. -Hvorfor taler vi ikke sammen? Det nyttede ikke med hende. Han havde fortalt hende, at han savnede sit arbejde, og hun havde vippet ham af. Hun hørte kun sig selv. -Thea, jeg tror ikke på al den snak; jeg tænker det, jeg har brug for, når jeg går og roder. Han skævede til hende. Bare hun nu ikke hidsede sig op igen. Han var for træt til flere udfald, og han ville gerne have en time på øjet, inden de skulle over til Pelle og Pia. Så vidt han vidste, have de inviteret en del venner, han godt kunne lide. Hun så opgivende på ham og bed en syrlig bemærkning i sig, kunne han se, og han var pludseligt ligeglad; hun kunne hoppe rundt på tungen. Han ville sove. Han rejste sig. -Tak for kaffe, osten er fin. Jeg går ind og lægger mig og sætter vækkeuret til klokken fem. Hun så efter hans ryg og rejste sig. Bakken stod, hvor den plejede at stå. Hvad bildte han sig ind? Skuffelsen sad i hende, men hvorfor egentligt? Han havde altid holdt sine ord under huden, hun kendte ikke andre, der i den grad kunne lukke ansigtet ned, og måske var der slet ingen ord, hvis hun borede. Jens var og blev Jens; det var hende, der forstokket blev ved med at lede efter noget, der sikkert ikke var og måske aldrig havde været. Hun havde altid været lidt for hurtig til at tillægge andre mennesker sine egne egenskaber; det vidste hun godt. 8

9 Selvcentreret kaldte de kloge det, men hvordan skulle hun kunne gætte, hvad den træmand følte og tænkte? Hun tog bakken. Den irriterede hende; Jens så den ikke, den var hendes afdeling. 9

10 2 Da de kom over til Pia og Pelle var stemningen allerede løftet, og hun havde ikke kunnet holde alt det overfladiske sniksnak ud, men hun havde prøvet. Det ved den søde grød, hun havde, indtil det gjorde ondt i grinemusklen, men aftenen var alligevel endt med et brag, og hun blev klogelig i sengen, med sit buldrende hovedet under dynen. Jens havde været helt hvid i hovedet af vrede, da han kom hjem, kort tid efter, og han havde beskyldt hende for at have spoleret festen og Pias store arbejde i køkkenet, og hans aften, for hvordan troede hun, han havde det, efter hendes svada? Hun krympede sig og følte nærmest korporligt, at hun blev flere numre mindre, men hun orkede ikke at forsvare sig, og hun var ked af det på Pia og Pelles vegne, hvis hun havde ødelagt noget, men hun havde fået lidt for meget rødvin, der altid gik hende til hovedet, og hun var opkogt af at hjælpe Pia med at tage ud af bordet og vaske op og servere diverse lækkerier for mændene og de kvinder, der havde nerver til at blive siddende ved bordet, og som åbenbart var mere solidariske med mændene, end med deres søstre. De havde overhovedet ikke deltaget i mændenes klogesnak, men siddet med åbne munde og polypper, eller grinet så højt, at proteser og guldtænder glimtede om kap, når en af det stærke køn af vanvare sagde noget, der med meget god vilje kunne være morsomt. Hun var blevet så arrig, at hun var ved at sprække, og lige pludselig havde hun stået ved bordet, med den evindelige bakke med flasker og is, og havde foreslået, om de for helvede ikke kunne tale om andet end renter og finanskrise og dovne arbejdsløse, og se på sig selv og de flere tusinde år, hvor de havde styret deres elskede virksomheder og verdensøkonomi og mislykkede krige, og om de overhovedet kunne undvære kriserne, for hvad fanden skulle de ellers sladre om? Hun tillod sig bare at spørge fra småtingsafdelingen, og i øvrigt ville det klæde dem at lette deres ædle popoer. Man havde kunnet høre en guldrandet aktie falde til jorden. Hun havde næsten bidt underlæben til blods, inden flere sandheder forlod hendes rapkæftede mund, men der havde aldrig været meget astrofysik og klimadebat ved Pias selskaber, og væsentlig samtale mellem kønnene havde altid været totalt tabu. 10

11 Hun havde skummet som en olm tyr, hun vidste det godt, og var forsvundet ud i køkkenet, men hun huskede gudskelov at give Pia et kys på kinden, inden hun tumlede hjem. Hun huskede, at hun havde kvalme, og at det ikke kunne være vin alt sammen, så meget havde hun ikke haft tid til at drikke, og hun var slet ikke sikker på, om det var fortrydelse over udfaldet mod de intetanende gæster eller ubehaget ved at have blottet sig, der rumsterede i hendes hovedpinehoved. Jens var gået i seng, i gæsteværelset, og nu skramlede han i haven. Hun havde det elendigt, og hun havde en svag fornemmelse af, at hun havde bevæget sig ud i noget skæbnesvangert. Hun fnøs. Melodramatisk igen, men der var et eller andet; der var sket et eller andet i aftes, nedenunder det umiddelbart synlige, og hun måtte have noget kaffe, inden det forsvandt. Han havde fået nok; en ting var, at hun spolerede hans humør, når de var hjemme, men nu var hun gået over stregen. Han ville sgu ikke være uvenner med Pelle, heller ikke Pia, på grund af hende, og hun var åbenbart uden for kontrol. Han havde i hvert tilfælde ingen gode ideer, for hvis han var flink, bed hun, og hvis han var gal, bed hun også. Hun var helt umulig. Han havde bedt hende om at gå til lægen, men hun snerrede og så på ham, med det provokerende blik, der gjorde ham så gal, at han havde lyst til at slå hende, og der ville han ikke havne; som en, der slog sin kone. Hans far havde sgu slået kone nok, og han var, det kunne han ikke nægte, stolt af, at han aldrig var faldet i den taberfælde. Hun skulle aldrig få ham derud. Han havde set, hvor grim hans far blev af det, og han havde set sin mor havne et sted, hvor ingen kvinde burde havne, uanset hvor umulig hun var, og hans mor havde sgu ikke været umulig, tværtimod. Han mærkede trætheden sive helt ind i knoglerne, og det slog ham, at han måtte væk, hvis han ikke skulle blive lige så skør i bolden, som hende. Han svedte og tørrede sig over panden. Han tog mobilen op af lommen, hans hænder rystede lidt, så han, og han ringede Pelle op, inden han egentlig havde tænkt sig om, men da han hørte Pelles stemme, vidste han, at han havde gjort det rigtige. -Pelle, det er Jens. Du må hjælpe mig. Jeg ved sgu snart ikke, hvad jeg kan finde på, hvis jeg ikke kommer væk. -Pak din rygsæk og kom over. Vi fisker, hvis du vil. -tak skal du have. 11

12 Lettelsen nærmest skyllede igennem ham. Pelle var en fin fyr, der ikke forlangte alenlange forklaringer, og med hans stemme i baghovedet, ville han kunne komme ud af huset, uden at gøre noget overilet. Han satte redskaberne på plads og gik nogenlunde rolig op mod huset, der stirrede på ham med hendes uvenlige øjne, og gik direkte ind i stuen og stillede sig frontalt mod hende. -Jeg pakker nu og tager med Pelle op i hans sommerhus. Ved ikke, hvornår jeg kommer hjem. Hun rejste sig og åbnede munden, og han skyndte sig at vende om og flygtede nærmest op i soveværelset, lukkede soveværelsedøren og låste. Han skammede sig lidt, men den følelse måtte han til at vende sig til, for hun skulle sgu ikke dirigere rundt med ham mere. Hun så langt efter hans ryg, der udtrykte alt det, han aldrig sagde, og hun kom til at tænke på lilledrengløberhjemmefra, men hendes forsøg på overbærenhed nyttede ikke, det fortalte hendes mave hende tydeligt, da den begyndte at rumle. Dens opførsel kunne hun aldrig bortforklare. Hendes mave var hendes pejlemærke; hun var nervøs. Han havde aldrig opført sig sådan før. Hun rejste sig halvt. Skulle hun prøve at standse ham? På en måde havde hun ikke lyst til det, og det slog hende, at hun slet ikke var sikker på, at hun kunne. Det var vist første gang hun tvivlede på sin charme. Hun bed tænderne sammen. Hvorfor kunne hun ikke lade være med den malplacerede sarkasme, der aldrig havde bragt andet med sig end tristhed, når hun skulle være ærlig? Ubehaget ved den varede altid længere, end den øjeblikkelige triumf. Hun vidste det godt, ja, hun vidste det; hun havde jo set ham krympe sig, når hun kom med sine smarte hurtigsvar, men hun havde vel aldrig tænkt nærmere over, hvad hans ubehag betød. Han havde ikke hendes hurtighed, det vidste hun, og hun følte altid en lille triumf hver gang, hun satte ham på plads, men i virkeligheden varede euforien kun kort tid og afløstes af et eller andet udefinerligt, der ikke var helt rart, for hun vidste i virkeligheden ikke, om hun satte ham til vægs. Hun lyttede til lydene oppefra; han tunge trin fra sengen til klædeskabet, hvor han havde svært ved at vælge tøj, hun mærkede det næsten, Jens og tøj havde altid haft et anstrengt forhold til hinanden, og tilbage til sengen og ud i badeværelset. Hun talte otte gange, og hørte hans trin på trappen, det ene ben lidt tungere end det andet, så en lille tøven i gangen 12

13 og hoveddøren, der blev lukket forsigtigt. Listetyv. Hun rejste sig og stirrede efter hans nogenlunde harmoniske skikkelse, der med let hakkende skridt forsvandt hen mod Pelles. Han havde ment det. Hun gik en runde i huset. Det lignede sig selv, gennemgående halvkedeligt; hyggeligt, som gæster altid havde udtrykt sig, første gang de aflagde besøg, men der var aldrig gnist i deres øjne, når de skannede rummene. Det havde hun altid godt kunnet forstå, men Jens havde været tilfreds med arvestykkerne fra hans barndomshjem, og bortset fra enkelte stykker, hun havde haft med, var resten købt i metervis, da de ikke havde haft så mange penge. Hvorfor i alverden var deres hjem så statisk? Hvor var hendes ungdoms virkelyst blevet af? Hun nåede køkkenet, og hendes humør steg flere grader. Her havde hun rodet og regeret mellem glade vægge, og hun havde evnerne og sansen for god mad og godt bagværk; et plus i hendes rutineprægede, misserable liv. Når hun lavede mad og spilede lugtesansen og øjnene op, var hun glad og i sit es. Hun satte sørgmodigt vand over og malede de dyre bønner, der duftede himmelsk, og som hun brugte, når Jens var væk, han kunne ikke smage forskel, men syntes de var frås, og besluttede sig til at smide Jens hverdagskaffe ud. Hun rystede på hovedet ad sin barnagtighed, men ud skulle den, selvom hun ikke kunne nyde fornemmelsen af at snyde ham. Hun kendte ikke sig selv igen, men hun havde det godt med følelsen, efter alle de år, hvor hun havde ladet som om, i husfredens og dovenskabens hellige navn. Hvordan i alverden var hun havnet her, og havde Jens haft det på samme måde? Havde de været to blinde mennesker i en dødssyg narredans? Hun satte sig tungt i stolen, der stammede fra hendes pigeværelse, og som bar præg af de mange år, og tog en mundfuld aromafyldt kaffe, der et kort øjeblik gav hende noget, der mindede om glæde. Længslen efter glæden, ja, dens lokken var endt i hendes livs tragedie. Det havde været et lille beskedent hverdagseventyr, dengang for tusind år siden, da et par år eller handlinger, ikke betød ret meget, så vidt hun huskede. Hun var aldrig sikkert på sine erindringers sandhedsværdi, men det var vel også ligegyldigt, så længe hun havde kunnet forliges med en fortid, der i mørke stunder kunne gnave, et sted helt inde, hvor hun aldrig havde haft mod til at lufte ud. Hendes eget personlige pulterkammer. 13

14 Hun havde truffet Jens til et sammenskudsgilde hos en kammerat, de ikke anede, de havde til fælles. Hun lukkede øjnene ved mindet. Hun var taget med fordi hun håbede brændende, at Marcus ville lægge mærke til hende, sidst kliken var sammen, havde hans øjne strejfet hendes. Marcus var anderledes og spændende, han var fra Tyskland, og han var adopteret. Hun huskede tydeligt kæmpebordet, med en stor, sort emaljegryde, fyldt til randen med kartoffelsalat, et stort fad røde pølser og et fad små, gyldne frikadeller, Marcus mor havde stegt. Kolde håndbajere på stribe, og paptallerkener, det rene frås, i stabler. Der havde også været kaffe i store termokander, en eller anden havde lånt af sin mor, der arbejdede i en kantine. Det var de mærkværdigske detaljer hun huskede fra sin skæbneaften. I det sande eventyr ville den unge Marcus have opvartet hende, men det var ikke et eventyr, og han så ikke til hendes side, og det havde måske været et tegn, hun skulle have tydet, men hun havde ignoreret, det hun så og slugte ham med øjnene, og selv de røde pølser virkede tillokkende, fordi hans mor havde kogt dem. Hun kunne fornemme endnu, hvordan den falske pølse voksede i munden på hende, mens hun prøvede at smile og følte sig fortabt. Marcus var alt det, de andre ikke var, han var mystiker, sagde alle i gruppen. Hun havde ikke anet, hvad det betød, men ordet formede næsten læberne til kys. Det var for hans skyld, hun var kommet, men hun stod for sig selv og følte, at de nye bukser, der strammede i taljen, var spildt. Pludselig stod en ung mand midt i skuffelsen og spurgte, om hun ville have en øl. Hun krympede sig altid ved erindringen om, hvordan hun havde glippet med øjnene, det bedste hun havde lært foran spejlet, og hvordan Jens, præsenterede han sig, slugte hende krukkeri, mens Marcus øjne slugte Sara, den kønneste pige i kliken, der altid gav hende lyst til at gøre noget voldsomt, og mens hun havde lyst til at slå ihjel, spurgte Jens, om hun ville danse, og det ville hun ikke, hun ville have Marcus arme omkring sig, men hun sagde ja og vidste, at han ikke var noget for hende, han troede åbenbart, at man kunne danse træskodans til Miles Davis, og hun tænkte, at han måtte være tonedøv, men først på morgenen gik de gennem byen, og hun lod ham kysse sig, fordi billedet af Marcus og Sara gjorde ondt. Hvorfor var hun ikke løbet sin vej, men havde ladet sig forføre? Hvor var den trætte laden stå til, kommet fra? 14

15 De blev gift hurtigt, moderen pressede på, og Jens var ihærdig, og han havde en lejlighed på hånden, og man skulle være gift seks uger efter indflytningen, for at få den, og hun var træt af at bo til leje i skramlede pigeværelser, hos besværlige, skuffede kvinder, der gerne ville tjene pengene, uden at mærke hende, for hos moderen ville hun under ingen omstændigheder bo. Hun kunne ikke holde sin mor ud, hverken dengang eller senere. Hun huskede trætheden, da hun sagde ja, og følte, at hun havde giftet sig på grund af en lejlighed. Tanken havde været skræmmende, men hun vidste stadigvæk ikke, om hun havde fortrudt for alvor, for deres ægteskab havde vel gennemgående været godt, selvom der, helt inde i gemmerne, havde ligget et eller andet og ulmet, en lille gnist, der var begyndt at fænge, da hverdagen begyndte for alvor, men da havde Jens købt murermesterhuset, og hun var fanget. Hvis hun havde narret Jens, havde hun også narret sig selv, og hun vidste ikke, hvem det var mest synd for, for Jens havde måske mærket hendes svig, uden at kunne forstå, hvad der var galt, eller måske havde han ikke mærket noget som helst. Han havde altid haft evnen til at arbejde sig væk fra følelsesmæssige problemer, mens hun aldrig havde kunnet bilde sig selv ind, at hun var lykkelig. Hun havde vel lidt hver dag, lige siden. I begyndelsen havde hun vist tænkt, at deres ægteskab kunne blive godt; hun ville gerne tale med ham om det, men det kunne hun aldrig gøre. Så meget skyldte hun ham eller holdt af ham, og hun havde aldrig kunnet lodde sine inderste følelser, men hvis sandheden havde været så vigtig for hende, og det havde hun jo besluttet, at den var, så havde hendes tavshed måske været helt egoistisk fejhed. Tanken var slet ikke rar, og nu var kaffen blevet kold. Spild. Jens kunne godt lide iskold kaffe. -Sidder du og hænger med næbbet, Thea? Pias lyse stemme fra køkkendøren, hvor hendes røde hår lyste op. Hun var uforberedt og mærkede en slags panik med et hjerte, der hamrede af sted. Varm i hovedet blev hun også. Hun rømmede sig. -Du skal ikke komme med undskyldning for i aftes. Jeg stod i køkkenet og morede mig kongeligt og ønskede, at det var mig, der havde sagt min mening. Kors, hvor de middage har kedet mig i mange år, men jeg har en aftale med Pelle. Jeg spiller kombineret hustru, 15

16 madmor og husalf, når hans venner kommer, og så lader han mig dyrke min musik ubegrænset, uden at knurre, vel at mærke. Hun smilede fint. -I det hele taget har vi lært at lade hinanden være nogenlunde i fred, men det har været en lang og sej kamp, kan du tro. Musikken betyder alt for mig, og hvis Pelle får nok, skrubber han op til sine fisk. Giver du en kop kaffe? -Tak, Pia, jeg har været så nervøs for, hvordan du tog det. Nu skal du få den bedste hjertekop, jeg kan brygge. Hun rejse sig let svajende og skænkede. -Hvordan kan du tage det så let, jeg spolerede vel næsten dit selskab? -Næ, næ, du. Det blev rigtigt livligt, for nu havde de sgu et emne, madammerne også kunne deltage i. Du skulle have hørt dem. Pia lagde hovedet tilbage og åbnede sin brede humørmund og lo højt; Pia evnede at le hjerteligt og afvæbnende. Velsignede Pia; hendes mening betød noget. -Hvad med Pelle? -Skøre kone, sagde han, men han er ikke sådan at vælte af pinden, og han kan lide sine venner, så der er ikke tvivl i hans sind. Alle, der ikke synes om dem, er dybt godnat. Nuancer forstyrrer ikke hans nattesøvn. Pias lethed var næsten ikke til at tro på, men hun så helt oprigtig ud. -Hvad så fremover? -Jamen kære, jeg fortsætter min ydmyge rolle, når Pelle får lyst til at se sine kedelige venner med deres kedelige ægtehustruer. Jeg elsker ham, og prisen er lille, du. Ah, sikke en kop kaffe, søsterlille. Nå, jeg skal videre, men kig over, hvis du trænger til at snakke. Pia rejste sig. Et hurtigt knus, hun duftede godt, og så var hun væk, og hun havde tryllet med køkkenet og efterladt det i et varmere skær. Ondskabsfulde tunger kaldt Pia overfladisk og flyvsk, hun havde også selv haft tanken, men nu vidste hun også, at Pia ejede ægte omtanke og venlighed, og det var en sjælden egenskab, og den havde rørt hende; en tilstand hun næsten havde glemt, ligesom hun ikke kunne huske, hvordan det var at give sig hen til en forløsende gråd, og hvorfor det? 16

17 Skøre kone, ja måske. Hun rejste sig med en slags alvorlig energi, hun ikke havde mærket i meget lang tid, og skyllede kopperne af. Katten, hun anede ikke om den havde et navn, skulle have mad og vand. Det plejede at være Jens job, men han var løbet sin vej, og hun var ligeglad, troede hun nok. Hun havde i hvert tilfælde glemt at spørge til Jens. 17

18 3 Han vågnede med et spjæt, forvirret og rædbrækket, og blev liggende helt ubevægelig og lyttede intenst, indtil han hørte et lille snork fra det andet kammer og morgenes første fugl udefra. Solen skinnede ind ad vinduet; det måtte være den eller ryggen, der havde vækket ham, for han var hverken udhvilet eller udsovet. Noget omtumlet var vist det nærmeste, han kunne komme sin tilstand. Det i går havde rystet ham. Han havde været rasende og havde haft lyst til at knalde hende en på kassen; han var sikker på at han havde gjort det, hvis Pelle ikke havde fået ham ud af huset. Han strakte sig forsigtigt igennem, skroget holdt, og rejste sig. Det bedste var at få gang i kroppen; med årene tog det længere og længere tid at komme i vigør. Han skyndte sig i tøjet og kunne slet ikke lodde sit humør, men en god kop kaffe ville sikkert hjælpe. Han listede ud i køkkenet, Pelle skulle have lov til at sove længe, og fyldte kedlen. Komfuret var en gammel model, det lignede en, de havde haft de første år, de var gift. Dengang havde det været for dyrt, og det var kun Theas plagerier, der fik ham til at give sig. Han smilede uvilkårligt; hun havde sgu været beskeden efter nutidens målestok. Han havde instrueret hende i brugen, eller hun havde ladet ham, fordi hun havde fået sin vilje, det var han ikke sikker på, men han huskede deres samhørighedsfølelse, da de kogte deres første kartofler på det. Det var de små episoder, han huskede bedst, når han tænkte på gamle dage. Hans mor havde også haft gas. Et gaskomfur, der blev holdt sammen af hendes gode vilje og de femogtyveører hun puttede i en automat. Ingen penge, ingen varm mad. Nutidens mennesker anede ikke, hvor behageligt de levede. Vandet kogte og han tog pulverkaffen ned fra hylden med ternet skånepapir; den lugtede af kattepis, men med lidt mælk smagte den godt nok. Thea ville korse sig og kalde ham smagsdøv, han kunne høre hende, og pludselig følte han en dyb tilfredshed, og fik næsten den samme følelse, som han havde haft de første dage hos bedsteforældrene, da han var knægt. Han tog køkkenvejen, døren var grøn, og satte sig på den hvide bænk, det var sgu en frønnet sag, der ville noget, og missede mod den skrå morgensol, der forgyldte efterårsskoven, og tog nydende en mundfuld af den varme drik, mens han lyttede til 18

19 naturens fortroligt fremmede lyde. Det skulle nok gå alt sammen, men hvorfor var hun gået amok? Fjernsynet havde kværnet næsten uafbrudt, siden Jens forsvandt. Hun havde prøvet at tænde for radioen, men stemmerne var ikke nok; der skulle billeder til, eller mere end billeder, for at ryste tungsindet ud af huset. Hun havde aldrig tænkt over, at Jens fortrolige lyde kunne betyde så meget. Sommetider tog hun sig selv i at trave hvileløst gennem rummene, og hun kom i tanke om noget, hun havde hørt en gang, det handlede vist nok om børn, men et af ordene havde bidt sig fast. Var det separationsangst hun led af, og hvis det var, hvordan kunne det gå til, at hun savnede Jens omkring sig, hun ikke kunne holde ud? Der var så meget hun kunne foretage sig i huset, det trængte til en mild renovering, og der var så meget, hun havde drømt om at opleve, når og hvis hun fik tid og lejlighed, men nu gik hun rundt om en enebærbusk; rundt og rundt. Hvorfor faldt den gamle børnesang hende ind? Hun standsede foran verandadøren og så ud på pilen, der stod støt midt i haven og rensede grundvand, og det faldt hende ind, at hendes grundvand var forplumret og ildelugtende og trængte til en gevaldig storm; et skrig i stedet for et klynk. Det havde hun også et eller andet sted fra, men det passede til hende. Hun klynkede, mens alt det, hun anede, var hendes grundstof, havde lyst til at skrige huset i sænk. Minderne pressede sig på, og der var intet, der kunne aflede hende. Hun fortjente, at Jens var gået. Hun havde været en besværlig gimpe, i mange år. Hun havde i virkeligheden aldrig fortjent sin førsteret til ham. Hun havde svigtet alt det, hun troede på. I løbet af en mareridtsagtig eftermiddag, sådan huskede hun den nu, havde hun spoleret hele sit liv, og Jens med, selv om han ikke anede det. Det var det værste; hun havde aldrig givet ham en chance for at vælge om. Hun gik ned til Pilen og gned håndfladerne mod dens bark, som om den kunne give hende kræfter til at tænke på det værste og bedste. Hun lænede hovedet ind mod stammen og kneb øjnene i. Minderne gav kvalme. Markus var blevet gift med Sara, men de havde ikke levet lykkeligt til deres dages ende. Sara havde begået selvmord nogle få år efter deres giftermål, alle vidste mere eller mindre hvorfor hun havde gjort det, for rygterne fortalte, at Markus forbrød sig mod hende, med det 19

20 mest banale og katastrofale af alt. Han havde været Sara utro, første gang et par uger efter brylluppet. Pigen, han forlystede sig med, pralede. Da hun havde hørt det, følte hun for første gang sympati for den smukke pige, der havde forpestet hende ungpigeår, og hun huskede, at hun havde puttet sig i Jens stabile tryghed. Hvad lavede han nu? Hun havde truffet Markus tilfældigt, nogle år efter Saras død og begravelse, en ubærlig begivenhed, hun huskede den helt klart, den havde printet sig ind i hendes bevidsthed, og døden og begravelsen havde splittet det, der var tilbage af kliken, ad. Alle havde følt, at de skulle have advaret Sara. Ingen gjorde det. Pigerne tav og godtede sig, og mændene var mandfolkesolidariske. Sådan var det, det forstod hun, da hun kom på afstand af det hele. Hun havde skammet sig. Havde de andre også skammet sig? Da hun genså Marcus, havde hun fået så forfærdeligt ondt af ham. Han lignede et menneske i opløsning, helt grå var han, og han havde nærmest klamret sig til hende, og hun så, trods alt, stadig en spændende, men også ufarlig mand, bag den misserable person, der stod foran hende; det vidste hun senere, men sandheden var, at hendes trygge overskud havde narret hende til at tro, at han var uskadelig; hun var sløvet af Jens stabilitet. Det krøb i hende, når hun mindedes, hun havde slet ikke lyst til det, men det tomme hus, uden Jens irriterende, velkendte lyde, gav ingen beskyttelse. Hun var gået med Marcus hjem, situationen havde pirret hende, men da hun stod i hans og Saras hjem, der lignede sig selv, han havde ikke forandret noget som helst, havde hun fortrudt og haft lyst til at forsvinde, men han havde tigget hende om at blive, og efter den dag var alting knust, og det var hende, der havde ødelagt noget fundamentalt vigtig i sit ægteskab. Hun havde aldrig forstået, at hun havde kunnet gøre det, og hendes verden faldt sammen, da hun opdagede, at hun var gravid. Hun opsøgte Marcus og fortalte ham det, og det havde været forfærdeligt, da hans grinede ad hende og spurgte, om hun nogensinde havde bildt sig ind, at hun kunne komme i betragtning, hvis han skulle have en ny kvinde i sit liv, hun var et kedeligt borgerdyr. Skammen havde brændt sig ind, og hun havde aldrig kunnet ryste den af sig. Hun stod med kimen til en del af ham, i sin mave, og han ydmygede hende. 20

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Jeg elskede onkel Ted. Han var verdens bedste babysitter og pervers.

Jeg elskede onkel Ted. Han var verdens bedste babysitter og pervers. Onkel Ted 2 Jeg elskede onkel Ted. Han var verdens bedste babysitter og pervers. Egentlig er jeg for gammel til at have babysitter. Jeg er 11 år og kan sagtens være alene hjemme, men da mor og far skulle

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Alt forandres LÆSEPRØVE

Alt forandres LÆSEPRØVE Alt forandres LÆSEPRØVE Joan Bach Ludvigsen LÆSEPRØVE Alt forandres Noveller To par Han vidste, hvad hun ville sige, så snart de var gået derfra. Når de var kommet ud af opgangen og havde gået et par minutter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Da jeg var otte år gammel, gik jeg ned til vores gartner som kælede mig på maven og på kussen.

Da jeg var otte år gammel, gik jeg ned til vores gartner som kælede mig på maven og på kussen. Gartner Da jeg var otte år gammel, gik jeg ned til vores gartner som kælede mig på maven og på kussen. En dag da jeg var omkring otte år gammel, gik jeg ned til vores gartner mens han arbejdede i haven.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Lad os tale om. mine følelser

Lad os tale om. mine følelser Lad os tale om mine følelser Kære familier Lad os tale om mine følelser Udgivet af Børnerettighedsinstitutionen MIO Tekst Camilla Nymand Petersen, psykolog Redaktion Amalia Lynge Pedersen, psykolog Ellen

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt BESAT Scene 1 INT. Skolegang. Dag. (15), (15), (15) og (15), kommer ud i skolegården efter time. De står med front mod hinanden og taler Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda n I må aldrig forelske jer, sagde vores mor til os, da vi blev 13 år. Men jeg lyttede ikke. Jeg forelskede mig i Noah. Jeg troede ikke, det ville være farligt. Jeg ville bare være som

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og de havde en stor myretue bagerst i Zoo. Nederst i myretuen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

En lille tur. Helle Helle, 2000 (5,4 ns)

En lille tur. Helle Helle, 2000 (5,4 ns) En lille tur Helle Helle, 2000 (5,4 ns) Det er sommer, og min mor har lavet en aftale med mig. Vi skal mødes på banegården i min frokostpause, hun 5 ankommer med en rutebil lidt over tolv og skal først

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Fra børn og fulde folk, skal man høre sandheden

Fra børn og fulde folk, skal man høre sandheden ~ 4. december ~ Fra børn og fulde folk, skal man høre sandheden ~ Moster Gudrun ~ af Sven P. Juleaften nærmede sig og Victor glædede sig rigtigt meget. Det var årets helt store begivenhed med masser af

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Det, som aviserne ikke skriver om

Det, som aviserne ikke skriver om Det, som aviserne ikke skriver om Mathias Trankjær er 22 år og industritekniker. Han er vokset op i Skagen og bor nu i Ålborg. En sommernat i 2013 fejrede Mathias sit nyerhvervede kørekort ved at køre

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Bjarke Schjødt Larsen N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Det hele startede, da mine forældre arbejdede som forskere i en nedlagt mine tæt ved byen Qullissat på Grønland. Jeg ved

Læs mere

Lille frøken himmelblå. 3. GENNEMSKRIVNING FREDENSBORG SKOLE.

Lille frøken himmelblå. 3. GENNEMSKRIVNING FREDENSBORG SKOLE. Lille frøken himmelblå. 3. GENNEMSKRIVNING FREDENSBORG SKOLE. SCENE 1. EXT. NATUR. SOLNEDGANG. Naturbilleder med uhyggelig musik/lyd. SC. 2. EXT. GÅRDRUM. SOMMER. SOLNEDGANG. De tre piger (16), ANJA (16)

Læs mere