Referat Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Transkript

1 Referat Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren Kongegaard Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budget Temaer og udviklingsområder fortsat - Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Ny lovgivning om hjælp til trængte borgere, der får påbud om forbedret spildevandsrensning eller om at tilslutte til forsyningens kloaknet Stillingstagen til certificering af grøn transportkommune Trafiksikkerhed - Godkendelse af skitseprojekt Orientering om status for fortovsarbejde Private fællesstier i byzone Cyklistforbundets pulje til etablering af cykellegebaner Dispensation til parkering Nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øerne Opsigelse af kontrakt vedrørende besejling af Hjortø Svendborg Billet for sejler i private Lystbådehavne, brolaug ect Orienterings- og efterretningssager Lukket - Orienterings- og efterretningssager...20

2 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden 13/31995 Beslutningstema: Godkendelse af dagsorden. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt. 2. Budget Temaer og udviklingsområder fortsat - Miljø-, Klima- og Trafikudvalget 14/40988 Beslutningstema: Fortsat drøftelse af temaer. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at Nedenstående forslag til temaer drøftes og fremsendes til de kommende budgetdrøftelser. Sagsfremstilling: Temaer: Drift Følgende driftstema blev besluttet på seneste møde, og vil blive uddybet i vedlagte bilag. Afgræsning af kommunale arealer Anlæg Følgende anlægstema er ikke tidligere drøftet men er uddybet i vedlagte bilag Rekreativ udvikling af Sofielundskov Følgende anlægstemaer er tidligere besluttet og er uddybet i vedlagte bilag. Aktiv temaferie Natura 2000 Vedligeholdelse af Frederiksbroen 1

3 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Kommunal skovrejsning Udvikling af kommunens strande Sikring af havnens værdier bilag vedlagt for første gang uden økonomiske konsekvenser På sidste møde blev det også besluttet, at der skulle udarbejdes et oplæg om affaldssortering og genbrug på kommunens institutioner. Notat er vedlagt som bilag. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Budgetproceduren for 2016 har det sigte, at input til investeringsprogrammer som udgangspunkt begrænses til projekter til understøttelse af de fælles politiske mål som Byrådet har fastlagt, og som Udviklingsudvalget arbejder med eller projekter afledt af budgetforliget for Såfremt fagudvalget ønsker at fremsætte udvidelsesforslag uden for ovennævnte retningslinjer, vil det efterfølgende være op til Økonomiudvalget at afgøre, om de kan indgå i den videre budgetprioritering. Endvidere er der lagt op til, at nye driftstemaer i fagudvalgene skal finansieres inden for egen ramme, hvorfor udvalget kan overveje ønsker til omprioritering. Det skal bemærkes, at der ikke pt. er sat yderligere råderumspulje af til finansiering af budgetudvidelser. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Bilag: Åben - Budget Tema MKT - Afgræsning af kommunale arealer Åben - Budget Bilag til tema MKT - Afgræsning af kommunale arealer Åben - Budget Tema MKT - Rekreativ udvikling af Sofielundskov Åben - Budget Bilag til tema MKT - Rekreativ udvikling af Sofielundskov Åben - Budget Tema MKT - Aktiv temaferie - Natura 2000 Åben - Budget Tema MKT - Vedligeholdelse af Frederiksbroen Åben - Budget Tema MKT - Kommunal skovrejsning Åben - Budget Tema MKT - Udvikling af Kommunens Strande Åben - Budget Tema MKT - Sikring af havnens værdier Åben - Budget Bilag MKT - Notat om affaldssortering ved kommunale ejendomme og -institutioner. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Temaer fremsendes til budgetdrøftelserne. 2

4 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Ny lovgivning om hjælp til trængte borgere, der får påbud om forbedret spildevandsrensning eller om at tilslutte til forsyningens kloaknet 15/9090 Beslutningstema: Orientering om afdragsordning for økonomisk trængte borgere med krav om spildevandsrensning, samt beslutning om fastsættelse af minimumsfrist for gennemførelse af spildevandsløsning. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at orientering om afdragsordningen tages til efterretning, beslutte tidsfristen for etablering af en spildevandsløsning for borgere, som er omfattet af ordningen (minimum er 3 år fra afgørelsestidspunktet), samt beslutte, at der kun i særlige tilfælde kan fastsættes en længere frist, f.eks. for ejendomme, som ved ansøgningstidspunktet er til salg. Sagsfremstilling: Med vedtagelsen af Spildevandsplan pålægger Byrådet konkrete ejendomme i det åbne land at foretage forbedret spildevandsrensning. Det drejer sig om ejendomme i oplande til vandløb, som ikke opnår målopfyldelse, jf. Vandplan 1. På baggrund af flere kedelige sager rundt om i landet har Folketinget vedtaget en ændring af betalingsloven, jf. bekendtgørelse nr. 108 af 29/10/2015 om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt. Der er tale om en hjælpeordning til de borgere, der er hårdest spændt for økonomisk, og som har fået krav om kloakering eller egen forbedret spildevandsrensning. På landsplan er det vurderet, at der vil være ca ejendomme, som kan komme i betragtning til denne ordning. Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke viden om omfanget i Svendborg Kommune. Betingelserne for ordningen er: 1. Ejerens/ejernes samlede årlige husstandsindkomst må ikke overstige kr. før skat. For hjemmeboende børn under 18 år kan dette beløb forhøjes med kr. pr. barn, dog kun op til 4 børn. 2. Ejerens/ejernes samlede formue må højst være kr. For formuer over dette beløb vil der blive lagt et procenttillæg af beløbet til den samlede årlige husstandsindkomst. 3

5 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Muligheder Ordningen giver borgere, som opfylder betingelserne, to muligheder: Mulighed 1: minimumsfrist: En frist på minimum 3 år fra afgørelsestidspunktet, idet ejeren/ejerne vælger selv at spare pengene op til at etablere den påbudte kloakløsning. Mulighed 2: minimumsfrist og afdragsordning: En frist på minimum 3 år fra afgørelsestidspunktet, i kombination med at ejeren/ejerne vælger at anmode forsyningsselskabet om en afdragsordning. Forsyningsselskabet etablerer den påbudte kloakløsning, og ejeren/ejerne betaler for anlægget via en afdragsordning over 20 år. Har ejeren/ejerne ikke anmodet forsyningsselskabet om en afdragsordning senest 1½ år før fristens udløb, eller accepterer ejeren/ejerne ikke tilbuddet, bortfalder muligheden for at opnå en afdragsordning, og dermed er ejer/ejerne tilbage ved mulighed 1. For ejendomme, hvor der allerede er fremsendt påbud eller varsel af påbud om en kloakløsning, er der en frist til den 31. december 2015 til at få ansøgt om at blive omfattet af denne ordning. Dette gælder også, hvis den oprindelige frist for opfyldelse af påbuddet allerede er overskredet. Fastsættelse af frist i Svendborg Kommune Med bekendtgørelsen har Folketinget vedtaget, at alle borgere, som ansøger og kan opnå denne hjælpeordning, skal have minimum 3 års frist til at udføre den påbudte kloakløsning. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter tidsfristen (3 år eller længere), samt i hvilke situationer, borgerne kan opnå en længere frist end denne. Ordningen giver mulighed for, at ejere af ejendomme omfattet af afdragsordningen har minimum 3 år eller mere til at få etableret en forbedret spildevandsløsning. Ordningen er dermed umiddelbart i strid med vandplanens bestemmelser om, at kommunerne skal have sikret forbedret spildevandsrensning inden oktober 2016 i de omfattede oplande. Naturstyrelsen har til denne problematik fremsendt et orienteringsbrev, hvor det præciseres, at kommunen opfylder bestemmelserne i vandplanerne, så længe processen med påbud er igangsat. En rundspørge ved flere fynske og jyske kommuner har vist, at kommunerne generelt vælger at fastsætte en tidsfrist på 3 år (minimumskravet) og ikke mere, til udførelse af den påbudte kloakløsning. Særlige tilfælde, hvor der kan fastsættes en længere frist end den af kommunalbestyrelsen besluttede, kan være, hvor huset ved ansøgningstidspunktet er sat til salg. Der vil ikke kunne gives forlænget frist ud over den besluttede med begrundelse i ejer/ejerens økonomiske forhold. Det bemærkes, at administrationen allerede har mulighed for at fastsætte en længere frist, f.eks. til ubeboede ejendomme - her sættes fristen til tidspunktet for når huset igen er beboet, eller tidspunktet for at ejendommen er solgt, 4

6 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den ejendomme, hvor der foreligger en nedrivningstilladelse, eller hvor der inden for fristen indhentes en nedrivningstilladelse - her sættes fristen til indflytningsdatoen for nybyggeri. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Gennemførelsen af anlæg under ordningen sker gennem Vand og Affald og ved privat finansiering. Gennemførelsen af ordningens myndighedsopgaver indgår i administrationens ressourceforbrug. Der er ikke tildelt DUT midler til administration af ordningen. Lovgrundlag: Miljøbeskyttelsesloven 28, stk. 4 og 30, stk. 1. Spildevandsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt (BEK. nr. 108 af 29/01/2015). Bilag: Åben - Afdragsordning og minimumfrist - folder.pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstillingen godkendt. Tidsfristen fastsættes til 3 år. 4. Stillingstagen til certificering af grøn transportkommune 15/12252 Beslutningstema: Stillingstagen til Certificering Grøn Transportkommune. Indstilling: Direktionen indstiller sagen til udvalgets drøftelse med henblik på, at der tages stilling til, om der skal arbejdes på, at Svendborg Kommune bliver certificeret. Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har modtaget brev af 31. marts 2015 fra Transportministeren vedr. certificering Grøn Transportkommune, som vedlægges som bilag. En certificering vil kunne understøtte kommunens klima- og energipolitik og tiltag som klimakommune. Natur og klima har følgende bemærkninger: 5

7 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Svendborg Kommune har ikke direkte fastsat mål for reduktion af CO2 på transportområdet for det kommende år. Der er dog indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være klimakommune. Det indebærer, at kommunen er forpligtet til at reducere den samlede CO2- udledning med mindst 2% per år fra 2013 til og med I forhold til Trafikstyrelsens krav om fastsættelse af et mål for CO2-udledningen for det næste år, vil det derfor være oplagt at vælge 2% som mål. I kommunens klima- og energipolitik er der fastsat mål for en gradvis omstilling til vedvarende energi. Det fremgår, at kommunens egen transport samt drift af bygninger skal være 30% dækket af vedvarende energi i 2020 og 100% i I forhold til transport-området er det en meget stor udfordring. I 2015 var kun 5% af vores transport dækket af vedvarende energi. Svendborg råder på nuværende tidspunkt over 4 elbiler (2 kommunale biler og 2 letsgo biler) og 2 hybridbiler. Kommunens klima- og energipolitik vil dermed kunne anvendes som udgangspunkt for en handlingsplan for grønnere transport. Det vil kun kræve lidt ekstraarbejde, at tilpasse til Trafikstyrelsens krav. Svendborg Kommune udarbejder årligt et CO2-regnskab og indrapporterer til Danmarks Naturfredningsforening. Der vil derfor være meget lidt ekstraarbejde forbundet med indrapportering til Trafikstyrelsen. Såfremt der træffes beslutning om at arbejde videre, vil administrationen udarbejde udkast til målsætninger og handlingsplan for området. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Tiltag vil kunne indebære ekstraudgifter på bilområdet ved udskiftning af konventionelle biler til energi rigtige biler. Såfremt der skal arbejdes videre med certificeringen, vil der politisk blive forelagt et mere konkret bud på de økonomiske konsekvenser. Bilag: Åben - Brev fra transportminister Magnus Heunicke - Hyrdebrev - Svendborg.pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Der arbejdes videre. 5. Trafiksikkerhed - Godkendelse af skitseprojekt 13/16821 Beslutningstema: Godkendelse af skitseprojekt for trafiksanering ved krydset Landevejen/Skovmøllevej i Skårup. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at 6

8 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Skitseprojektet for krydset Landevejen/skovmøllevej i Skårup godkendes. Sagsfremstilling: Det blev i 2014 politisk godkendt at forbedre trafiksikkerheden ved krydset Landevejen/Skovmøllevej i Skårup. Projektet vil skabe en mere tryg krydsningsmulighed for cyklister, hvorefter politiet skal vurdere, om det er med til at gøre krydset mere trafiksikkert i forhold til sikre skoleveje. Stedet er udpeget som trafikfarlig skolevej, hvor skolebørnene skal krydse Landevejen for at komme til og fra Skovmøllevej. Der er udarbejdet skitseprojekt som indeholder: Der etableres støttehelle og midterø, så vejen kan krydses i to tempi. Arealet mellem støttehelle og midterø vil fungere både som støttefelt og svingareal. Støttehelle og midterø etableres overkørbare af hensyn til lastbiler, busser m.v. Krydset ombygges til et traditionelt T-kryds, hvor der også etableres et ekstra overkørbart areal af hensyn til lastbiler, busser m.v. Inden projektets opstart informeres de omkringliggende grundejere, og der udsendes informationsmateriale til skolen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Projektet finansieres inden for rammen for trafiksikkerhedsprojekter 2014 Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt. 6. Orientering om status for fortovsarbejde 15/315 Beslutningstema: Orientering om resultat af udbud af renovering af fortovsstrækninger før udlægning af ny asfalt på tre veje. Indstilling: Direktionen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling: Inden der udlægges ny asfalt på vejene, vurderes det, om fortovet bør omlægges. Omlægning vurderes nødvendig, hvis fortovets tilstand generelt er dårlig, eller hvis det nye lag asfalt medfører, at kantstenens højde over asfalten vil blive så lille, at det vil kunne give problemer. 7

9 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den De tre veje, hvor fortovsarbejdet har været udbudt, er Glarmestervej, Fruerstuevej og Rødeledsvej. Der har været afholdt et selvstændigt udbud for hver af de tre veje. For ingen af de tre veje vil det ikke være hele fortovet, der omlægges. Omfanget er forskelligt. På Fruerstuevej var der indbudt 4 entreprenører. Anlægsgartner Lars Albertsen afgav det billigste tilbud. På Glarmestervej var der indbudt 4 entreprenører. Entreprenørfirmaet Vejstrup Maskinstation afgav det billigste tilbud. På Rødeledsvej var der indbudt 3 entreprenører. Anlægsgartner Jens Ravnholt afgav det billigste tilbud. Det overvejes, om der med fordel kan indbydes flere entreprenører til fremtidige udbud. Antallet der indbydes, skal gerne være så stort, at der sikres en god konkurrence. Registrering af fortovenes tilstand Der arbejdes på at få udarbejdet et bedre overblik over fortovenes tilstand, herunder eventuelt behov for, at fortovet bliver hævet før udlægning af asfalt. Arbejdet forventes at give et bedre overblik og derved et bedre beslutningsgrundlag for, hvor der bør foretages forbedringer. Der vil senere blive orienteret mere om dette arbejde. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger. Lovgrundlag: Ingen bemærkninger. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning. 7. Private fællesstier i byzone 14/18635 Beslutningstema: Ansøgning om at nedlægge 2 private fællesstier i byzone, Erantisvej, Tåsinge Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at de 2 private fællesstier ved Erantisvej på Tåsinge optages som offentlige stier. 8

10 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Sagsfremstilling: Grundejerforeningen Erantisvej, som omfatter 9 ejendomme, har søgt om tilladelse til at nedlægge 2 private fællesstier, som er beliggende på grundejerforeningens ejendom, matr. nr. 6b, Nyby By, Bregninge (se bilag 1). Der er tinglyst et dokument, hvor det fremgår, at grundejerforeningens medlemmer er stiberettiget. Grundejerforeningen har i ansøgningen anført, at ingen af de stiberettigede benytter stierne. Endvidere er stierne i meget dårlig stand og grundejerforeningen/de stiberettigede har ikke økonomi til at istandsætte stierne. I henhold til privatvejloven skal kommunen tage stilling til, om en privat fællessti kan nedlægges, hvis en grundejer med den fornødne interesse i spørgsmålet anmoder kommunen om det. Kommunens vurdering Ingen af de 2 stier er eneste adgang eller af vigtighed for nogen af de stiberettigedes ejendomme. Endvidere er der enighed blandt de stiberettigede om, at stierne ønskes nedlagt. Vedrørende stiernes betydning for visse gruppe af trafikanter, vurderes der ikke at være en specifik gruppe trafikanter, for hvem stierne bør opretholdes. Der er eksempelvis ikke tale om stier, som er af stor vigtighed for skolebørn. Endvidere består del af den ene sti af en trappe, som ikke er nem farbar for gangbesværede. En nedlæggelse af stierne vurderes dog at ville have uheldige konsekvenser for tilgængeligheden generelt for gående i området. Stierne er en vigtig faktor i forhold til at binde boligområderne sammen og sikre, at de bløde trafikanter kan færdes via interne stisystemer i direkte forbindelse til de stille villaveje, frem for at skulle henvises til de mere befærdede veje, såsom Bjernemarksvej. Administrationen vurderer derfor, at de 2 stier bør opretholdes dels af hensyn til trafiksikkerheden for de bløde trafikanter, dels af hensyn til en overordnet målsætning i kommunen om, at der bl.a. af rekreative årsager, gerne skal være et finmasket net af stier i boligområderne, hvor offentligheden kan færdes på kryds og tværes. Administrationen anbefaler derfor, at stierne ikke nedlægges, men optages som offentlige stier af almene offentligretlige hensyn. Den ene af de 2 stier fortsætter i dag som offentlig sti i det naboliggende boligområde (se bilag 2) Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Udmatrikulering ved optagelse af stierne som offentlige - kr Istandsættelse af stierne - kr Årlig udgift til vedligeholdelse af stierne - kr

11 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Alle beløb er ekskl. moms. Udgifterne afholdes af driftsbudget for området. Lovgrundlag: Lov om private fællesveje - 72 og 73. Lov om offentlig vej Bilag: Åben - Erantisvej nedlæggelse af private fællesstier bilag.pdf Åben - Bilag 2 udvalgssag nedlæggelse af privat fællessti Erantisvej.pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstilles. 8. Cyklistforbundets pulje til etablering af cykellegebaner 15/9923 Beslutningstema: Stillingtagen til om Svendborg Kommune skal ansøge om midler fra Cyklistforbundets pulje til cykellegebaner Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at Det overvejes om der skal ansøges Cyklistforbundets pulje om tilskud til etablering af en cykellegebane. Sagsfremstilling: Cyklistforbundet har af Nordea-fonden fået støtte til at danne en pulje til medfinansiering af cykellegebaner i 10 byer. Cyklistforbundet har inviteret alle kommuner til at søge puljen i løbet af sommeren Cyklistforbundet kan bidrage med et tilskud på op til kr. til hver cykellegebane. Krav til kommunen for at kunne komme i betragtning: Fremvise en egnet lokalitet til cykellegebanen Fremskaffe den nødvendige medfinansiering, som er minimum det samme beløb som tilskuddet. (> kr.) Leve op til Cyklistforbundets kvalitetskrav (er ikke defineret i det foreliggende materiale) Drifte og vedligeholde cykellegebanen 10

12 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Hvad er en cykellegebane En cykellegebane er et sted, der er designet til cykelleg, som er en af de allerbedste måder at blive cykelsikker på. Børn lærer bedst, når det er sjovt. Og de lærer både cyklen og kroppen rigtig godt at kende i cykelleg. I oplægget fra Cyklistforbundet, lægges der vægt på, at de nye cykellegebaner bliver en helt ny type grøn aktivitetssted, der også kan bruges til opholdssted. Være udflugtsmål for skoler, institutioner, foreninger, beboere i området og kommunen. Man foreslår at omdanne en eksisterende legeplads, alternativt en del af en skoles sportsareal, et parkeringsareal eller andet byareal, der står over for et funktionsskift. Ved at sige ja til at komme i betragtning, er det vigtigt, at kommunen kan engagere sig i det nødvendige udviklingsarbejde og tilpasning af cykellegebanen til de lokale forhold, idet en cykellegebane ikke er en standardvare. Areal til en cykellegebane Størrelsen på en cykellegebane er ca. 60 m x 75 m. Dvs. en mindre fodboldbanestørrelse. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er ikke økonomiske midler inden for rammerne af Trafik og Infrastrukturs budget. Bilag: Åben - Pulje til etablering af cykellegebaner i 10 byer - Bilag Principskitse plantegning.pdf Åben - Pulje til etablering af cykellegebaner i 10 byer.pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Oversendes til Børn- og Ungeudvalget med henblik på vurdering af synergimuligheder mellem færdselsskole, juniorklub m.v. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Sagen udsættes med henblik på høring af skoleområdet, Svendborg Juniorklub og SG med henblik på at afdække interesse og finansieringsmulighed. 9. Dispensation til parkering 15/12976 Beslutningstema: Evaluering af den nuværende dispensation til parkering med henblik på, hvordan ordningen fremadrettet skal fungere. Indstilling: Direktionen anbefaler, at 11

13 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den forslag 1, 2 og 3 fremsættes til udvalgets drøftelse, med henblik på valg af forslag. Sagsfremstilling: I sommeren 2014 blev der indført en dispensation til parkering, som afløste den tidligere røde håndværkerparkeringstilladelse. Dispensationsordningen er blevet modtaget med en del skepsis og kritik fra de tidligere brugere af håndværkertilladelsen, da der nu for brugerne ligger en administrativ arbejdsfunktion i at søge dispensationen til hver enkelt arbejdsopgave. De nævnte brugere ønsker derfor håndværkertilladelsen genindført, så det igen bliver nemmere at parkere uden først at skulle planlægge herfor i forhold til de enkelte arbejdsopgaver. Retningslinjerne for den tidligere håndværkertilladelse var dog ikke optimale og var medvirkende til, at tilladelsen blev brugt uhensigtsmæssigt, hvorfor den nuværende dispensationsordning blev indført. I forhold til ovenstående problematik omkring den nuværende dispensation til parkeringen foreslår administrationen, at der kan vælges et af tre forslag: 1. Den nuværende dispensation til parkering videreføres og evalueres igen i efteråret 2015, når ordningen har været afprøvet i godt 1 år. Dispensationen kan i dag søges af alle (håndværkere, flyttebiler, pressevogne m.fl.) og er gratis. Der kan søges om dispensation til at parkere ubegrænset på alle de offentlige p-pladser, men der skal søges til hver enkelt arbejdsopgave. Dispensationen kan søges, hvis en arbejdsopgave kun kan løses, når køretøjet er parkeret tæt på arbejdsstedet. Dispensationen søges via kommunens hjemmeside, med mindre der er tale om en akut opgave, hvor kommunen i stedet kan kontaktes pr. telefon. Alle offentlige p-pladser såvel betalingsfrie som betalingspladser. 2. Der indføres en generel dispensation, som supplement til den nuværende dispensation til parkeringen. Den generelle dispensation udarbejdes som en håndværkertilladelse, som kan erhverves af alle håndværkere, som har brug for deres køretøj nær 12

14 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den arbejdsstederne for at kunne udføre deres arbejde. Tilladelsen giver mulighed for at parkere ubegrænset på alle betalingsfrie p-pladser med tidsbegrænsning på minimum en time. Tilladelsen giver desuden mulighed for at parkere i gågaden, hvis håndværkeren har fået politiets tilladelse, da kommunen ikke har bemyndigelse til at dispensere til parkering i gågaden. Ønskes det at parkere på steder, som er reguleret efter færdselsloven, f.eks. for standsningsforbud, er det ligeledes politiet, der skal give tilladelse til det. Håndværkertilladelsen udformes som et kort, der skal placeres synligt i køretøjets forrude, og der udarbejdes en skrivelse, der angiver retningslinjerne for tilladelsen, og som udleveres sammen med tilladelsen. Indførelse af håndværkertilladelsen er betinget af politiets samtykke. 3. Den røde håndværkerparkeringstilladelse genindføres og afløser den nuværende dispensation til parkering. Den indføres på samme betingelser som tidligere, og giver mulighed for at alle firmaer/håndværkere kan købe en tilladelse uanset erhverv. Dvs. den kan købes af både maler, frisør, slagter m.fl. blot deres firma er momsregistreret, og køretøjet ejes af firmaet. Tilladelsen giver mulighed for at parkere ubegrænset på alle betalingsfrie p- pladser med tidsbegrænsning på minimum en time. Ønskes det at parkere på steder, som er reguleret efter færdselsloven, f.eks. for standsningsforbud, er det politiet, der skal give tilladelse til det. Håndværkertilladelsen udformes igen som et rødt kort, der skal placeres synligt i køretøjets forrude, og der udarbejdes en skrivelse, der angiver retningslinjerne for tilladelsen, og som udleveres sammen med tilladelsen. Indførelse af håndværkertilladelsen er betinget af politiets samtykke. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: De økonomiske konsekvenser er ikke afklaret. 13

15 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Lovgrundlag: Bekendtgørelse af lov om offentlige veje 107, samt færdselslovens 92. Bilag: Åben - Forslag 3 Åben - Forslag 2 Åben - Forslag 1 Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Udvalget besluttede at indføre parkeringskort til håndværkere. Kortet giver tilladelse til at parkere på p-pladser med betaling og pladser med tidsbegrænset parkering med over én times varighed i tilknytning til arbejdsopgaver i området. Den hidtidige konkrete dispensationsordning afskaffes samtidig. Parkeringskortet indføres hurtigst muligt, og taksten for kortet fastsættes til kr. pr. år. 10. Nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øerne 15/5411 Beslutningstema: Nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra Skarø, Drejø og Hjortø Indstilling: Direktionen anbefaler, at udvalget indstiller til Byrådets godkendelse, at færgetakster for godstransport til og fra Skarø, Drejø og Hjortø nedsættes som anført, svarende til en reduktion på ca. 60% med virkning fra 1. juni 2015, jfr. bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster til og fra øer. Sagsfremstilling: Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer træder i kraft den 1. juni Bekendtgørelsen er en ordning udstedt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvorfra der ydes et årligt tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer. Tilskuddet ydes til kommuner med mindre øer og kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af en kommune. Svendborg Kommune tildeles et årligt tilskud til nedsættelse af godstaksterne på kr således kr for andet halvår (Tilskuddet reguleres årligt fra 2016 med den forventede pris- og lønudvikling). 14

16 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den I medfør af bekendtgørelsen pålægges det Svendborg Kommune at tilrettelægge en ordning, som nedsætter færgetaksterne for godstransport til Skarø, Drejø og Hjortø med maksimalt 80% ekskl. vareafgift opkrævet i havnene. Nedsættelsen af færgetaksterne for godstransport skal gennemføres med en ligelig procentvis nedsættelse for de enkelte billettyper og rabatordninger, der vedrører godstransport pr. 1. januar 2015, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Det kan dog besluttes at opkræve en mindste takst på kr. 20 for godstransport. Det påhviler endvidere Svendborg Kommune inden udgangen af juni 2015 at indsende omlysninger om tilskuddets anvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hvert år skal kommunen udarbejde en opfølgningsredegørelse, der ledsages af en revisorerklæring. Eventuelle overskydende midler skal i det efterfølgende kalenderår anvendes til nedsættelse af øvrige færgetakster eller andre serviceforbedringer på færgeområdet. Såfremt Svendborg Kommune ikke på tilfredsstillende vis kan godtgøre, at kommunens tildelte forhøjede generelle tilskud er anvendt til finansiering af initiativer på færgeområdet fortager Økonomi- og Indenrigsministeriet en modregning i tilskuddet. Beregning af nye takster for godstransport på Højestene og Hjortøboen pr. 1. juni 2015: Godsomsætning Højestene Hjortøboen I alt I alt Årligt tilskud Behov for årlige billetindtægter: kr inkl. moms kr inkl. moms kr inkl. moms kr ekskl. moms kr ekskl. moms kr ekskl. moms Procentvis nedsættelse af takster for godstransport: 100 ( / * 100) % = 59 % afrundes til 60 % Takster for godstransport til Skarø, Drejø og Hjortø pr. 1. januar 2015 og 1. juni 2015 inklusiv moms.. Gods - Returbilletter Januar 2015 juni 2015 Køretøjer Bil op til 2,5 m længde kr. 100,- kr. 40,- Bil op til 5,0 m længde kr. 200,- kr. 80,- Over 5 m længde pr. 2,5 m kr. 100,- kr. 40,- Rabatkort 10 klip (1 klip = 2,5 m) kr. 760,- kr. 300,- afrundet Godstaksten gives til erhvervskøretøjer (CVR. nr.) Erhvervskøretøjer over 2,15 m. i bredden 15

17 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Op til 2,5 m længde kr. 200,- kr. 80,- Op til 5,0 m længde kr. 400,- kr. 160,- Over 5 m længde pr. 2,5 m kr. 200,- kr. 80,- Vintertakst for erhvervskøretøjer over 2,15 m i bredden (1. oktober 31. maj) Op til 2,5 m længde kr. 100,- kr. 40,- Op til 5,0 m længde kr. 200,- kr. 80,- Over 5 m længde pr. 2,5 m kr. 100,- kr. 40,- Stykgods Indtil 100 kg. Kr. 35,- kr. 20,- 101 kg. 200 kg. Kr. 50,- kr. 20,- 201 kg. 500 kg. Kr. 100,- kr. 40,- 501 kg kg Kr. 130,- kr. 50,- afrundet Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Nedsættelse af færgetakster er økonomisk neutral for Svendborg Kommune. Ved stigende godsmængder på overfarterne, vil kommunen dog miste dækningsbidrag på den mængde gods, der overstiger beregningsudgangspunktet. Bekendtgørelsens sigte er at skabe forbedret vilkår for erhvervsvirksomheder på øerne. Lovgrundlag: 21a, stk. 5 og 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret ved lov nr. 582 af 4. maj Bilag: Åben - Bekendtgørelse Nedsættelse af færgetakster.pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstilles. 11. Opsigelse af kontrakt vedrørende besejling af Hjortø 08/45326 Beslutningstema: Opsigelse af kontrakt mellem Svendborg Kommune og bådfører om besejling af Hjortø. Indstilling: Direktionen indstiller, at kontrakten mellem Svendborg Kommune og bådfører Carsten G. Rasmussen af 1. juli 2009 opsiges den 1. juli 2015 med 6 16

18 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den måneders varsel til ophør den 31. december Sagsfremstilling: Beboerne på Skarø og Drejø samarbejder med Svendborg Kommune om at udvikle en handlingsplan for øerne. I dette arbejde er der nedsat 2 arbejdsgrupper for henholdsvis Transport og besejling Bosætning og erhverv I arbejdsgruppen Transport og besejlingen arbejdes der med pendler- / øhopsbåd(e) for at sikre en mere fleksibel transport til fastlandet for øernes beboere / pendler samt for at fremme øernes turisme ved at tilbyde øhop på tværs af de sydfynske øer. En langsigtet løsning vil øjensynligt kræve ny skibstonnage, men Hjortøboen vil være et udmærket fartøj til at gennemføre prøvehandlinger, både i forhold til pendlertransport samt øhop for eksempelvis cykelturister. Da aftalen mellem Svendborg Kommune og bådføreren på Hjortøboen specifikt vedrører sejlads mellem Svendborg Hjortø samt godstransport til Birkholm, og kontrakten i øvrigt er meget akkurat, vurderes det ikke muligt at udføre disse prøvehandlinger inden for kontraktens rammer. Det foreslås derfor at opsige kontrakten til ophør den 31. december 2015 og samtidig i løbet af efteråret udarbejde sammenhængende prøvehandlinger i en ny fleksibel fartplan. Herefter kan der enten indgås en ny aftale med den nuværende bådfører, eller Hjortøboen kan hjemtages til drift fra Svendborg Havn, Færge og Sundfart. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Økonomiske konsekvenser: Prøvehandlingerne skal kunne gennemføres inden for det kommunale rederis samlede økonomi bedre løsninger for de samme penge. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt. 12. Svendborg Billet for sejler i private Lystbådehavne, brolaug ect. 15/12893 Beslutningstema: Svendborg Billetten for sejlere i private lystbådehavne og brolaug beliggende i Svendborg Kommune. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at 17

19 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Svendborg Billetten tilbydes sejlere i de private havne og brolaug i Svendborg Kommunen. Sagsfremstilling: I 2013 ved den seneste revision af ordensreglementet gældende for de kommunale lystbåde- og ø-havne samt bådebroer, blev der indført en rabatordning Svendborg Billetten for fastliggere i de kommunale havne. Således kan fastliggere fra de kommunale havne overnatte som gæstesejlere i samtlige kommunale havne, inkl. Svendborg Havn til reduceret pris, dog ikke i perioden den 1. juli til 15. august. Rabatordningen administreres ved, at bådejerne køber en Svendborg Billet som dagsmærke i betalingsautomaterne eller af havneopkræverne. Svendborg Billetten kræver synlig Svendborg rondel / årsmærke påsat båden. Svendborg Billetten koster kr. 100,- pr. overnatning for både indtil 11,99 m og kr. 130,- for både over 12 m. længde. Gældende gæstesejlertakster 2015: Ved indførelsen af ordningen i 2013 havde havneadministrationen overvejelser om, at ordning også skulle gælde for sejlere fra private havne i Svendborg og eventuelt senere også lokale sejlere fra Det Sydfynske Øhav. Begge dele blev dog fraveget, da det fandtes vanskelig at 18

20 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den administrere, idet ordningen kræver at havneopkrævere / kontrollører kan se hvor båden kommer fra. Imidlertid har der løbende været henvendelse fra sejlere fra flere private lystbådehavne i Svendborg Kommunen, som ønsker at de kunne anvende billetten. Såfremt dette bliver vedtaget at åbne ordning for de private havne og brolaug, foreslår administrationen følgende: Bådejere med plads i en privat lystbådehavn eller ved et privat brolaug i Svendborg Kommune kan købe et "Svendborg Mærkat - Årsmærke" af Svendborg Havn - til kr. 50, som de skal påsætte mastefod eller andet synligt sted på båden, så havneopkræverne kan se mærkatet fra kajkanten / bådebroen. Mærkatet skal identificere, at de har bådplads i en havn i Svendborg Kommune i indeværende år. Indkøb af mærkater: De enkelte havne laver årligt (senest den 1. februar) en samlet bestilling ved Svendborg Havn over det antal mærkater, de skal bruge til den kommende sæson. Herefter fakturerer Svendborg Havn de respektive havne for deres fælles indkøb. For 2. halvår 2015 (den 15. august til de kommunale havne lukker) kan de private havne og brolaug inden den 1/7 afgive bestillinger på Svendborg Årsmærker til kr. 25,-. En eventuel udvidelse af ordning til det Sydfynske Øhav, bør ske efter drøftelser i havnesamarbejdet Det Sydfynske Øhav Verdens bedste øhav. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Økonomiske konsekvenser: Betaling på kr. 50,- for årsmærket skal dække indkøb af mærkater samt administration af ordningen. Det er vanskeligt at vurdere ordningens økonomiske konsekvenser. Således vil de både, som alligevel anløber havnene overnatte billigere, mens de både som ikke overnatter i de kommunale havne pga. den højere normalleje måske vælger at overnatte til den reducerede pris. Havneadministrationen vurderer dog ikke, at ordningen vil have stor økonomisk konsekvens. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt, idet der forudsættes indført tilsvarende ordninger i tilknyttede private havne. 13. Orienterings- og efterretningssager 13/31994 Beslutningstema: 19

21 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Havn Beredskab Trafik og infrastruktur Natur og Klima 14. Lukket - Orienterings- og efterretningssager 20

22 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 16:50 Birger Jensen Jens Munk Jesper Kiel Ove Engstrøm Ulla Larsen Flemming Madsen Søren Kongegaard 21

23 Bilag: 2.1. Budget Tema MKT - Afgræsning af kommunale arealer Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

24 Budget 2016 Temaforslag drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Kommunale grønne områder, primært naturarealer eller arealer til byudvikling eller ubestemte formål. Afgræsning af arealerne som midlertidig eller permanent pleje, primært af de lettest tilgængelige og synlige arealer. Sagsfremstilling: Afgræsning med dyr er skånsom og effektiv naturpleje, der fremmer biologisk mangfoldighed på arealerne. Afgræsning er især gavnlig for bestanden af insekter, krybdyr, fugle og lave blomstrende urter. Græssende dyr er populært blandt borgerne, ikke mindst blandt børn. Der er krav om registrering af og hyppigt tilsyn med dyrene. Dyrehold i byzone forudsætter dispensation fra gældende lovgivning. Det vurderes derfor som mest hensigtsmæssigt, at kommunen indgår græsningsaftaler med private, f. eks. jordbrugere, der har andre dyr eller med borgere, der danner et græsningslaug. For at skabe interesse for at afgræsse kommunes arealer vurderes det som nødvendigt, at der stilles indhegnede arealer til rådighed. Det er ikke nogen let opgave at finde interesserede dyreholdere, fordi dyrehold er forbundet med en stor arbejdsindsats. Formidling af kommunens tilbud er derfor vigtig. Arealer, som kan være aktuelle at afgræsse er Galgebakken i Svendborg, naturareal ved Brændekovvej, arealer ved CETS-Svendborgvej 135, skoveng i Rantsausmindeskoven og naturareal ved Ryttervej. Afgræsning af kommunale arealer sker i dag på Lille Eng ved Kogtved vandmølle, Skandsen Vindebyøre, naturareal ved Bregninge Kirke, naturareal på Rantzausmindevej og Ørkild Voldsted. Påvirkning på andre områder: Ingen Økonomi: Acadre sagsnr

25 Budget 2016 Temaforslag drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Udgifterne er til rydning af opvækst, opsætning af hegn og fremføring af vand og el. Beløbet dækker to indhegnede arealer i 2016 og ét indhegnet areal i hvert af årene Der er ingen afledte driftsudgifter, idet udgifter til vedligeholdelse af hegn m. m. skønnes at svare til de nuværende driftsudgifter til slåning af arealerne. Acadre sagsnr

26 Bilag: 2.2. Budget Bilag til tema MKT - Afgræsning af kommunale arealer Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

27 Notat om afgræsning af kommunale arealer Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej Vester Skerninge Status Svendborg Kommune har i dag afgræsning med dyr som en del af naturplejen på følgende grønne områder (naturarealer): Skandsen Vindebyøre 10,0 ha Ørkild Voldsted 5,5 - Areal ved Bregninge Kirke 0,8 Areal på Rantzasumindevej 2,1 Lille eng ved Kogtved vandmølle 1,8 - I alt ca. 20,2 ha 21. maj 2015 Sagsid: 15/12439 Notat oprettet af: MNMPEM Arealerne afgrænses med får eller kreaturer efter aftale mellem kommunen og private forpagtere. Kommunen har ikke selv dyr. Kommunen stiller arealerne gratis til rådighed og betaler opsætning af hegn samt el- og vandforsyning. Forpagterne udfører mindre reparationsopgaver på hegn og øvrige installationer. På Ørkild Voldsted betaler kommunen for afgræsningen, fordi det har været vanskeligt at finde en forpagter med får til det bynære areal, og fordi omkostningerne til anden vedligeholdelse af det fredede areal er store. Skånsom og effektiv naturpleje Afgræsning med dyr er skånsom og effektiv naturpleje, der fremmer biologisk mangfoldighed på arealerne. Afgræsning er især gavnlig for bestanden af insekter, krybdyr, fugle og lave blomstrende urter. Græssende dyr er populært blandt borgerne, ikke mindst blandt børn. Forudsætninger for flere kommunale arealer til afgræsning Modellen for afgræsning har hidtil været græsningsaftaler med private, f. eks. jordbrugere, der har andre dyr eller med borgere, der danner et græsningslaug.

28 Men det er en vanskelig opgave at finde interesserede dyreholdere, fordi dyrehold er forbundet med en stor arbejdsindsats i form af tilsyn og administration. Desuden er mange kommunale arealer små og ligger bynært, hvilket er mindre rentabelt og kan give problemer med undslupne dyr. For at skabe interesse for at afgræsse kommunes arealer vurderes det som nødvendigt, at der stilles indhegnede arealer til rådighed. Det kan også blive nødvendigt at udvide betalingen for afgræsning af kommunale arealer, især på de små og meget bynære arealer. Mulige nye arealer til afgræsning Afgræsning af arealerne som midlertidig eller permanent pleje, primært af de lettest tilgængelige og mest synlige arealer. Kommunale grønne områder, primært naturarealer samt kommunale arealer til byudvikling eller ubestemte formål. I de grønne områder samler interessen sig om de større naturområder, hvor afgræsning ikke er konflikt med andre aktiviteter. Mulige områder til afgræsning kan være: Galgebakken i Svendborg 1,4 ha Del af grønt område ved Ollerup Sø 1,0 - Rantzausmindeskoven, skoveng 0,4 - Sofielundskoven, skoveng 0,4 Søvange Gudme 0,4 Naturareal ved Ring Nord 1,6 Naturareal på Rantzasumindvej 0,5 - Naturareal i på Assensvej i Kirkeby 1,0- I alt ca. 4,6 ha. Kommunale arealer, der er udlagt til byudvikling eller ubestemte formål. Hovedparten af de større arealer er bortforpagtet til landbrugsdrift, men der mulighed for afgræsning på følgende steder: Svendborgvej 135 1,3 ha. Areal på Brændeskovvej 1,7 Side 2 af 4

29 Areal på Linkenkærsvej 1,3 Naturareal ved Lehnskov Strand * 2,6 - I alt ca. 6,9 ha. *Administreres af Sydfyns Erhvervsforskole. Listerne er ikke fuldstændige. Afledte udgifter Der er omkostninger til rydning af opvækst, opsætning af hegn og fremføring af vand og el. Når det forudsættes, at der er tale om private forpagtere er der ingen afledte driftsudgifter, idet udgifter til vedligeholdelse af hegn m. m. vurderes at svare til de nuværende udgifter til slåning af arealerne. Det kan dog blive nødvendigt at betale for afgræsning af arealerne, jævnfør ovenfor. Krav til dyrehold (uddrag) Der krav om registrering af dyrene i det Centrale Husdyr Register (CHR). Der skal være jævnligt tilsyn med dyrene, periodevis dagligt tilsyn, også i weekender og på helligdage. Mindst en gang om året skal dyrene tilses af dyrlæge. Dyrehold i byzone forudsætter dispensation. Dispensation skal i høring blandt naboer til arealet. Der foretages miljøtilsyn på erhvervsmæssigt dyrehold, kommunen er myndighed, samt tilsyn fra Fødevarestyrelsen. Dyr, der går ude hele året skal haveadgang til læskur med tørt leje. Alle dyr skal kunne hvile på samme tid. Der skal være adgang til rent drikkevand. Mulighed for etablering af kommunalt dyrehold Der har tidligere været kommunalt dyrehold (får) til afgræsning som et projekt under Tilbudscenter Danmarksvej. Side 3 af 4

30 Tilbudscenteret har oplyst, at landbrugsdrift ikke er et aktuelt aktiveringstilbud. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere omkostningerne ved etablering af et kommunalt dyrehold. Men tilsynsopgaven i weekender, registrering, samt koordinering af slagtning og dyrlægetilsyn forudsætter fast ansat personale. Der er desuden omkostninger til transport af dyrene, vinteropstaldning, dyrlægetilsyn og fodring. Peter Møller Side 4 af 4

31 Bilag: 2.3. Budget Tema MKT - Rekreativ udvikling af Sofielundskov Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

32 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Trafik og Infrastruktur Projektnavn: Rekreativ udvikling af Sofielundskov x Eksisterende Ændring, +/- Udvidelse, nyt Projektbeskrivelse Fysisk location (adresse) Overordnet beskrivelse Behov / ønsker Sofielundskov Rekreativ udvikling af Sofielundskov ved udbygning af infrastruktur og etablering af faciliteter til rekreativ benyttelse. I byudviklingsprojektet Tankefuld indgår udvikling af Sofielundskoven, som skal være en rekreativ byskov, for bydelens beboere, såvel som alle Svendborgs borgere. For at få afdækket borgernes behov og ønsker til en rekreativ og attraktiv skov, har administrationen gennemført en bredt forankret borgerinddragelsesproces, som har dannet grundlaget for idékataloget over ønskede tiltag i skoven. Behovsanalyse Skoven skal gøres til et attraktivt udflugtsmål og opholdsplads for borgere i området, skoler og daginstitutioner, samt turister og byens øvrige borgere. Udviklingen af Sofielundskov, skal være med til at understøtte den positive omtale og opfattelse af Tankefuld området, som et attraktivt boligområde. Specifikke kvalitetskrav Øvrige bemærkninger Faciliteter opføres i henhold til Skovlovens bestemmelser, i et omfang og i en udformning med hensyn til størrelse, materialer og farver, som falder naturligt ind i omgivelserne og som tilgodeser den almindelige skovgæst. Administrationen afholdte et borgermøde den 8. januar Formålet med borgermødet var at få afdækket borgernes behov og ønsker til en rekreativ skov i Sofielund. På borgermødet blev der etableret en arbejdsgruppe bestående af borgere repræsenterende Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sydfyns Erhvervsforskole og beboere i Tankefuld. Borgerne i arbejdsgruppen har bidraget med udarbejdelsen af idékataloget for den rekreative udvikling af Sofielundskoven. Arbejdsgruppen har afholdt fire møder i løbet af foråret 2015 med det gennemgående tema, at både etableringen af faciliteter og den rekreative udfoldelse i Sofielundskoven skal udføres med respekt for naturen. Bilagsmateriale, evt. link Idékatalog Projektets samlede udgift og periode 1,565 mio. kr Side 1 af 2

33 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Trafik og Infrastruktur Projektnavn: Rekreativ udvikling af Sofielundskov kr. Tidl Samlet P o lit is k bes lut ning pro jek t ering Projektering 0 P o lit is k bes lut ning udf ø rels e Udførelse Færdiggørelse 0 Samlet anlægsprojekt Lånefinansiering Øvrig finansiering Afledt drift afdrag Økonomi Afledt drift Samlede likviditet, netto Side 2 af 2

34 Bilag: 2.4. Budget Bilag til tema MKT - Rekreativ udvikling a f Sofielundskov Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

35 Rekreativ udvikling af Sofielundskov Idékatalog Indhold

36 Forord...3 Infrastruktur...4 Befæstelse af stier...5 Parkeringsplads ved Ryttervej...6 Info-punkter...7 Borde, bænke og bomme...8 Bålhytte...9 Shelter...10 Muldtoilet...11 Grejbank...12 Naturpleje...13 Lysåbne arealer...13 Vådområder...14 Vandløb...16 Aktivt friluftsliv...17 Skovlegeplads...17 Naturfitness...18 Faste o-løbsposter...19 Formidling...20 Guidede ture...20 Budget...21 Bilag 1: Placering af befæstede stier...22 Bilag 2: Placering af bomme og infopunkter...23 Bilag 3: Placering af bænke og borde-bænke-sæt...24 Bilag 4: Placering af bålhytte og muldtoilet...25 Bilag 5: Placering af shelter...26 Bilag 6: Placering af grejbank...27 Bilag 7: Placering af lysåbne arealer...28 Bilag 8: Placering af skovlegeplads og naturfitness...29 Forord 2

37 I byudviklingsprojektet Tankefuld, indgår udvikling af Sofielund Skov, som skal fremstå som en bynær rekreativ skov, til glæde for beboere i Tankefuld og den øvrige Svendborg by. Skoven skal gøres til et attraktivt udflugtsmål og opholdsplads for borgere i området, skoler og daginstitutioner, samt turister og byens øvrige borgere. Udviklingen af Sofielund Skov, skal være med til at understøtte den positive omtale og opfattelse af Tankefuld området, som et attraktivt boligområde. Ved et borgermøde den 8. januar 2015 blev borgerne opfordret til at komme med idéer til en rekreativ udvikling af Sofielund Skoven, samt til at deltage i en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppens opgaver var med udgangspunkt i de idéer som fremkom ved borgermødet, at afholde en række planlægningsmøder med henblik på udvikling af området. Idékataloget er henvendt til Udvalget for Miljø, Klima og Teknik og forventes forelagt i juni 2015 med henblik på, at dette kan indgå i budgetforhandlingerne for Deltagere i arbejdsgruppen: Carsten Hunding (Dansk Botanisk Forening) Erik B. Andersen (Danmarks Naturfredningsforening) Ninna Larsen (Friluftsrådet) Ruth Sommer (Friluftsrådet) Pia Mørkøre (Beboer, Tankefuld) Gert B. Hansen (Beboer, Tankefuld) Ole Christiansen (Beboer, Tankefuld) Erik Andersen (Sydfyns Erhvervsforskole) Helle Judith Thomasen (Borger, Svendborg) Kristian Kølln (Borger, Svendborg) Peter Møller (CETS) Christian Bjergager (CETS) 3

38 Infrastruktur For at skoven skal kunne være til glæde for alle borgere i Svendborg Kommune, er det vigtigt at adgangsforholdende til skoven er sikret, og at skovens infrastruktur, såsom stier, bænke, overdækkede bålsteder info-tavler skraldespande er etableret og i ordentlig stand. For at gøre skoven til et attraktivt udflugtsmål for borgerne i Svendborg og omegn foreslås følgende tiltag: Befæstelse af gangstier Etablering af parkeringsplads Opsætning af bænke langs stier og veje Opsætning borde-bænkesæt Opsætning af info-tavler ved indgangen til skoven Opsætning af skraldespande ved indgangen til skoven Se nedenfor for uddybning. Figur 1: Oversigtskort over Sofielund Skov 4

39 Befæstelse af stier Med undtagelse af hovedstien mellem Ryttervej og Tankefuld er stierne i Sofielund ikke befæstede. Da der generelt er meget vådt i Sofielund, er især de lavest beliggende stier ofte våde og mudrede, hvorfor færdsel på dem er besværlig. Hos skovens brugere er der et stort ønske om at få befæstet flere eksisterende stier, så de året rundt også kan benyttes af gangbesværede, kørestolsbrugere og folk med barnevogn. For placering i Sofielund, se bilag 1 5

40 Parkeringsplads ved Ryttervej For at forbedre adgangsforholdene til skoven fra Ryttervej anbefales det at anlægge en parkeringsplads med plads til 10 biler ved indgangen til skoven. P-plads med plads til 10 biler, 30 x 5 meter. Anlægget forudsætter rydning af det markedere område. Bevoksningen består af ældre sitkagran, der kan afvikles rettidigt som led i den normale drift af skoven. Figur 2 Placering af Parkeringsplads ved Ryttervej 6

41 Info-punkter Et oversigtskort over skovens faciliteter, stisystemer og deres placering hjælper skovgæsten til et hurtigt overblik over hvad skoven tilbyder af rekreative oplevelser. Infotavler, der fortæller om skovens dyre -og planteliv, øger værdien af skovturen og giver viden til skovgæsten om naturen. Info-tavler kan også indeholde en oversigt over løberuter af forskellig længde, hvilke fredede eller sjældne dyrearter, der kan findes i skoven, eller hvilke spiselige planter og svampe, man kan være heldig at finde i skoven. Info-tavlerne opstilles ved indgangen til skoven, ved parkeringspladsen ved Ryttervej og ved indgangen fra Tankefuld-området. Her informeres skovgæsten også om regler for færdsel og ophold i skoven, samt hvor skovgæsten kan henvende sig med spørgsmål vedrørende skoven. Ved infopunktet opstilles skraldespande. For placering i Sofielund, se bilag 2 7

42 Borde, bænke og bomme En stor del af glæden ved at være i skoven er at kunne sætte sig ned og nyde naturen og stilheden. Ved opsætning af bænke og borde-bænkesæt langs stierne i skoven gøres skoven mere attraktiv for skovgæster. Opholdsstederne placeres jævnt over hele skoven og gerne ved steder, hvor der er en særlig natur eller rekreativ oplevelse. For at begrænse uønsket færdsel i skoven og derved bevare stilheden opstilles bomme i hver ende af hovedstien i skoven. Bommene vil være aflåst, men der kan gives adgang til folk med ærinde i skoven som sankere og selvskovere eller ved større arrangementer i skoven. For placering i Sofielund, se bilag 2 og 3. 8

43 Bålhytte At give mulighed for at nyde madpakken i tørvejr og få varmen ved et bål kan være en måde hvorpå skovgæster kan motiveres til at bruge skoven på alle tider af året og i alt slags vejr. Især daginstitutioner og skoler efterspørger denne mulighed, da særligt børnehavebørn og børn fra de mindre klassetrin har brug for et overdækket sted at holde pause på tur i skoven i dårligt vejr. Ved opsætning af en bålhytte med tilstrækkeligt mange overdækkede siddepladser til en skoleklasse og i nærheden af interessant natur og rekreative muligheder, øges potentialet for brug af skoven for skoleklasser og daginstitutioner. For placering i Sofielund, se bilag 4. 9

44 Shelter Muligheden for primitiv overnatning i skoven skaber basis for en række rekreative muligheder og særlige naturoplevelser. Udendørslivet ved bålet og i soveposen giver børn i alle aldre en unik mulighed for at opleve skoven og dyrelivet helt tæt på. En oplagt placering af et shelter er i kanten af en lysning, hvor der er læ for vinden og lidt udsigt fra shelteret. Ved shelteret etableres også en bålplads, der giver mulighed for både varme og madlavning. For placering i Sofielund, se bilag 5. 10

45 Muldtoilet Der er især fra skoler og daginstitutioner ytret ønske om et toilet i skoven. At have et toilet i nærheden når man er på tur med børn i skoven, sparer både tid og giver børnene en tryg naturoplevelse. Opstillingen og brugen et muldtoilet er underlagt teknisk forvaltning Hovedprincippet er, at fækalier ikke må anvendes som gødning men skal enten graves ned eller destrueres. Et muldtoilet bygger netop på en nedgravning, hvor formuldningen senere udnyttes af træer og vegetation på stedet. For at binde kvælstoffet tilsættes løbende kulstof i form af spåner, flis. Når hullet en gang er ved at være fyldt dækkes det til og huset flyttes hen over et nyt hul. For placering i Sofielund, se bilag 4. 11

46 Grejbank Grejbankerne er en fællesbetegnelse for et landsdækkende netværk af udlånssteder som drives gennem frivilligt engagement og arbejdskraft. Grejbankerne er placeret på efterskoler, ungdomsskoler, højskoler, naturcentre og friluftsgårde rundt om i landet. Grejbankerne giver skoler, foreninger og klubber en nem og billig adgang til at låne friluftsudstyr og introducere især børn og unge for friluftsliv. Daginstitutionen Ryttergården er en mulig vært for en grejbank ved Sofielund Skov. Klassesæt af fiskenet, hvide bakker, waders og håndbøger til brug ved undersøgelser af dyrelivet i de nærliggende søer kunne være basisudstyr i grejbanken. Midler til finansiering af udstyr til en grejbank kan søges hos Friluftsrådet. Skur til udstyr til grejbank kan ikke søges finansieret af Friluftsrådet. For placering i Sofielund, se bilag 6. 12

47 Naturpleje Lysåbne arealer Lysåbne arealer i skov bidrager positivt til skovens biodiversitet. Små lysninger, hvor lyskrævende planter kan gro, bidrager med en anden flora end der findes i skovbunden og dermed til den samlede biodiversitet. Lysninger gavner også insekt- og dyrelivet generelt. F.eks. er lysninger med varme og læ vigtige som levesteder for sommerfugle. Flagermus kan også nyde godt af jagtmulighederne langs indre skovbryn og rådyr og harer får nemmere adgang til at søge føde i skoven. I Sofielunds nordvestlige hjørne er det planlagt at sikre eksisterende levesteder for hasselmus. Dette sker ved at bevare brede indre skovbryn, hvor bl.a. brombær og caprifolium kan gro. Området omkring Svendborg er på landsplan et vigtigt område for hasselmus og der tages i forvaltningen af skoven særlige hensyn til denne sjældne art. For placering i Sofielund, se bilag 7. 13

48 Vådområder For at sikre naturværdierne i vandhullerne i Sofielund Skov og forbedre levestederne for bl.a. forårsfereje, lille vandsalamander og springfrøer er det nødvendigt med en plejeindsats for flere af skovens vandhuller. En oversigt over mulige plejetiltag kan ses i tabellen nedenfor. 14

49 15

50 Vandløb Kristinedalsbækken, der afvander arealer nord for Sofielund Skov, løber midt i skoven. På to strækninger nord for hovedstien er bækken rørlagt. Dette er gjort af den tidligere ejer af skoven. For at højne biodiversiteten og forbedre faunapassage i bækken, opgraves den rørlagte strækning og bækkens oprindelige forløb genskabes. En afledt fordel af åbning af den rørlagte strækning er, at bækken nemmere kan renses og vedligeholdes, hvis det skulle blive nødvendigt. 16

51 Aktivt friluftsliv Skovlegeplads Etablering af en skovlegeplads vil udfordre de motoriske evner hos både børn og voksne og udføres i materialer, der passer til skovens udtryk. Skovlegepladsen betragtes som en integreret del af skoven, og legepladsen vil derfor virke som en del af naturen og derved samtidig give børn tryghed ved naturen igennem leg. Skovlegepladsen vil være et yndet besøgsmål for institutioner i området omkring Sofielund og for børnefamilier i Svendborg. For placering i Sofielund, se bilag 8. 17

52 Naturfitness I naturen er der gode muligheder for at træne også fitness. Naturen kan tilbyde unikke træningsforhold. Det bløde underlag afbøder ledbelastningen, og det ujævne og kuperede terræn giver en god og varieret træning af stabilitet i ben, muskelkorsettet omkring bækken og rygsøjle samt balance. Samtidig øges både kondition, muskelstyrke og udholdenhed. Naturfitness er for både unge og gamle, og det kan være et godt supplement til en gå- eller løbetur. For placering i Sofielund, se bilag 8. 18

53 Faste o-løbsposter Orienteringsløb er en idrætsgren med tilbud til alle aldersgrupper. Udøvere af sporten strækker sig fra børn fra førskolealderen til ældre over 80 år. Løbeområdet, hvori der er udlagt poster, er ens for alle aldersgrupper, hvilket gør orienteringsløb til en oplagt familiesport. Der er efterspørgsel på faste orienteringsløbsposter i Sofielund Skov fra både skoler og Svendborg Orienteringsklub. 19

54 Formidling Guidede ture Naturformidling og vidensdeling indenfor skov og naturområder er meget efterspurgt blandt borgerne i Svendborg. Formidling af emner relateret til skoven og dens dyrkning, dyre- og plantelivet, har stor interesse blandt borgerne. En til flere årlige ture, med skiftende temaer, giver skovgæsten en indsigt i skovens økologi og vil på sigt også give større forståelse for dynamikken i skoven. 20

55 Budget Den samlede anlægsudgift og afledt driftsudgift for den rekreative udvikling af Sofielundskoven kan ses i tabellen herunder. Anlægsbudget Afledt drift Infrastruktur Befæstelse af stier P-plads (driftsbudget 2015) 0 Info-punkter Borde/bænke/bomme* Bålhytte Muldtoilet Grejbank Shelter Naturpleje Lysåbne arealer Åbning af rørlagt vandløb Vådområder Aktivt Friluftsliv Skovlegeplads Naturfitness Faste o-løbsposter Afledt drift - årlig udgift Naturformidling - guidede ture Vedligeholdelse af anlæg SUM *Udføres af Sydfyns Erhvervsforskole 21

56 Bilag 1: Placering af befæstede stier 22

57 Bilag 2: Placering af bomme og infopunkter 23

58 Bilag 3: Placering af bænke og borde-bænke-sæt Bord-bænkesæt Bænk 24

59 Bilag 4: Placering af bålhytte og muldtoilet 25

60 Bilag 5: Placering af shelter 26

61 Bilag 6: Placering af grejbank 27

62 Bilag 7: Placering af lysåbne arealer 28

63 Bilag 8: Placering af skovlegeplads og naturfitness 29

64 Bilag: 2.5. Budget Tema MKT - Aktiv temaferie - Natura 2000 Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97413/15

65 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Natur, Miljø og Klima Projektnavn: Aktiv Temaferie - Natura X Eksisterende Ændring, +/- Udvidelse, nyt Projektbeskrivelse Fysisk location (adresse) Overordnet beskrivelse Kommunens Natura 2000-områder og områder i tilknytning hertil. Den lovbundne Natura 2000-indsats sikrer gode naturoplevelser, der i kombination med en udbygning af adgang og formidling vil understøtte udvikling af Aktiv Temaferie og dermed Byrådets mål for vækst under den prioriterede bropille Turisme og Natur. Kommunerne har et ansvar for at sikre og genoprette en god naturtilstand inden for Natura 2000-områderne. Naturstyrelsen udarbejder overordnede Natura 2000-planer med mål og indsatsprogram for indsatsen. Kommunerne skal på baggrund heraf udarbejde handleplaner, der beskriver de konkrete indsatser. Behov / ønsker Kommunerne skal også gennemføre handleplanerne og finansiere en del af indsatsen. Den lovbundne Natura 2000-indsats indebærer ikke adgang til eller formidling af naturoplevelserne. Ved at kombinere Natura 2000-indsatsen med etablering af stier, opholdsarealer, fugletårne og informationsmateriale vil investeringerne understøtte Turismestrategiens forskellige programmer inden for Aktiv Temaferie. Natura 2000-indsatsen er målrettet udvalgte naturtyper og arter. Ved at tænke øvrige naturinteresser ind i projekterne kan oplevelsesværdien højnes. Udenlandske turister efterspørger især natur. Ifølge EU s naturbeskyttelsesdirektiver (fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet) er Danmark forpligtet til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en god naturtilstand for en række udvalgte naturtyper/plantesamfund og arter af europæisk betydning. Indsatsen skal ske indenfor en række udpegede Natura 2000-områder, der rummer en væsentlig del af de særlige naturværdier. Seks af disse Natura 2000-områder ligger helt eller delvist i Svendborg Kommune. EU-direktiverne er indarbejdet i dansk lovgivning i miljømålsloven. Den særlige indsats sikres og prioriteres gennem en rullende planlægning med seks års interval fra planperiode er Naturstyrelsen tilvejebringer det faglige grundlag for indsatsen (basisanalyser) og udarbejder overordnede Natura 2000-planer for hvert område med mål og indsatskrav. Kommunerne skal på baggrund heraf udarbejde Natura 2000-handleplaner, der beskriver konkrete handlinger på privatejede arealer og gennemføre denne. Side 1 af 4

66 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Svendborg Kommune arbejder med at færdiggøre indsatserne i 1. planperiode ( ). Staten har offentliggjort forslag til 2. generation af Natura 2000-planer for De forventes endeligt vedtaget i efteråret Det forventes, at en væsentlig del af indsatsen finansieres via EU-midler og at kommunerne i mindre omfang bidrager i lighed med 1. planperiode. Behovsanalyse Specifikke kvalitetskrav Øvrige bemærkninger Positiv effekt på andre områder: Den beskrevne indsats for natur og turisme kan også forventes at have en positiv effekt på borgernes sundhed ( bropillen sundhed ), gøre Svendborg Kommune mere attraktiv som bosætningskommune, samt bidrage til et godt image. Afledt drift: Erfaringerne viser, at der kan opstå forskellige situationer efter gennemførelsen af projekter, hvor det er påkrævet at foretage mindre justeringer, reparationer og vedligeholdelse af anlæg. Der forventes driftsog vedligeholdsudgifter på kr. årligt, fra 2016 og frem. Drifts- og vedligeholdsudgifterne dækker også det, som er udført i 1. planperiode 2010 til Anlægsøkonomi: Den samlede økonomiske ramme for Natura 2000-indsatsen i 2. planperiode er endnu ikke meldt ud fra statens side. Naturstyrelsen har dog tilkendegivet, at der kan forventes en indsats fra kommunerne i samme størrelsesorden som i den første planperiode 2010 til Til 1. planperiode 2010 til 2015 har Svendborg Kommune samlet afsat anlægsmidler for ca. 1,8 mio. kr. i årene 2013 til 2015, da Natura planerne blev forsinket. Naturstyrelsen tilpassede indsatserne til den kortere periode i 1. planperiode og den samlede anlægsudgift for 2. planperiode forventes derfor at være på 3,6 mio. kr. Etablering af gode adgangsforhold og formidling samt tiltag for den øvrige natur vurderes at kunne sikres for kr. årligt. Det søges derfor om en samlet anlægsbevilling på kr. i årene 2016 til Side 2 af 4

67 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Muligheder for ekstern medfinansiering vil blive afsøgt. I det omfang, der opnås støtte til projekterne vil dette blive modregnet i den samlede anlægsbevilling på kr. i årene 2016 til Udgangspunktet for realisering af handleplanerne og de rekreative tiltag er frivillighed hos lodsejerne. Projekterne har typiske en modningstid der gør, at udgiftsniveauet stiger gennem perioden. Bilagsmateriale, evt. link Projektets samlede udgift og periode Kommunens Natura 2000-handleplaner for vil blive forelagt Byrådet til vedtagelse senest 1 år efter de statslige Natura 2000-planer foreligger. 5,4 mio. kr. Fra 2016 til 2021 Side 3 af 4

68 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Natur, Miljø og Klima Projektnavn: Aktiv Temaferie - Natura kr. Tidl Samlet P o lit is k bes lut ning pro jek t ering Projektering 0 P o lit is k bes lut ning udf ø rels e Udførelse Færdiggørelse 0 Samlet anlægsprojekt Lånefinansiering Øvrig finansiering Afledt drift afdrag Økonomi Afledt drift Samlede likviditet, netto Side 4 af 4

69 Bilag: 2.6. Budget Tema MKT - Vedligeholdelse af Frederiksbroen Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96959/15

70 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Trafik og Infrastruktur Projektnavn: Renovering af Frederiksbroen x Eksisterende Ændring, +/- Udvidelse, nyt Projektbeskrivelse Fysisk location (adresse) Bygværk under vej mellem Jessens Mole og Frederiksø. Overordnet beskrivelse Bygværk som går over til Frederiksøen, blev der fortaget undersøgelser af de bærende dele under vand i Bygværket er bygget oven på beton pæle som går i hav bunden. Det yderste lag af beton pælene er begyndt at falde af. Dette gør at tværsnitte af pælene bliver meget mindre, hvis den nuværende belastning skal kunne forsætte skal bygværket renoveres inden for en kortere årrække. Rambøll har udarbejdet notat om dette som er vedhæftet som bilag. Behov / ønsker Behovsanalyse Det ønskes at renoverer broen for at bibeholde broens bæreevne. Hvis renovering ikke fortages skal bygværket nedvejes for tung trafik og til sidst kan afspærring blive nødvendig. I udviklingsplanen for haven ønskes fastholdt at der skal være erhverv på Frederiksøen, derfor forventes det ikke at der skal ske ændring på brugen af bygværket, og derfor skal bæreevnen fastholdes. Specifikke kvalitetskrav Øvrige bemærkninger Da størstedelen af udgiften vil ligge i 2016 og kun enkelte 1 års kontroller af arbejdet som er i 2017 er hele investeringsbeløbet lagt i Bilagsmateriale, evt. link Notat fra Rambøll om bygværk Frederiksbroen. Projektets samlede udgift og periode 4,0 mio. kr. Udføres i 2016/2017 Side 1 af 2

71 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Trafik og Infrastruktur Projektnavn: Renovering af Frederiksbroen kr. Tidl Samlet P o lit is k bes lut ning pro jek t ering Projektering P o lit is k bes lut ning udf ø rels e Udførelse Færdiggørelse 0 0 Samlet anlægsprojekt Lånefinansiering Øvrig finansiering Afledt drift afdrag Afledt drift Økonomi Samlede likviditet, netto Side 2 af 2

72 Bilag: 2.7. Budget Tema MKT - Kommunal skovrejsning Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97032/15

73 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Trafik og Infrastruktur Projektnavn: Kommunal skovrejsning X Eksisterende Ændring, +/- Udvidelse, nyt Projektbeskrivelse Fysisk location (adresse) Overordnet beskrivelse Behov / ønsker Behovsanalyse Specifikke kvalitetskrav Øvrige bemærkninger Afklares i projektets indledende fase i Kommunal skovrejsning Der har ikke siden været kommunal skovrejsning i Svendborg Kommune, hvor Juulgårdskoven på 10 ha. i Rantzausminde blev tilplantet. Kommunal skovrejsning ønskes genoptaget for at medvirke til at opfylde målene i Danmarks nationale skovprogram fra Naturstyrelsen. I Danmarks nationale skovprogram er det målet at øge Danmark skovareal fra de nuværende 11% til 20%-25% i løbet af år. Det øgede skovareal skal bidrage til: beskyttelse af grundvand lagring af CO 2 og produktion af CO 2 -neutralt brændsel udvikling af skove som et velfærdsgode, hvor befolkningen sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser styrkelse af naturindholdet ved at ny skov anlægges med henblik på bæredygtig og naturnær skovdrift I forbindelse med tidligere mulighed for tilskud til offentlig skovrejsning har der bl. a. været krav om, at det tilplantede areal skal være landbrugsjord og som hovedregel på min. 5 ha. Der er i udgiftsberegningen taget udgangspunkt i en årlig tilplantning af 5 ha. skov i årene Svendborg Kommune ejer ikke egnede arealer til skovrejsning. Udgiften til arealerhvervelse, primært landbrugsjord er indregnet med kr. årligt i Arealerne erhverves ved frivillig aftale. Forud for skovrejsningen er der et omfattende planlægningsarbejde for at finde de bedst egnede arealer til kommunal skovrejsning. Der tages udgangspunkt i kommuneplanens positive skovrejsningsområder. Beskyttelse af drikkevandinteresser og bynære rekreative muligheder vægtes højt. Mulighederne for borgerinddragelse i både udredningsfasen og ved anlæg og drift undersøges. Planlægningsarbejdet er forudsat gennemført i 2016 og udgiften på kr. er udgift til udredningsarbejdet og borgerinddragelse. Bilagsmateriale, evt. link Det var senest i 2014 muligt af få tilskud til offentlig skovrejsning på landbrugsjord. Tilskuddet var da på indtil 55% af tilplantningsudgiften, svarende til ca kr. pr. ha. Hvis tilskudsmuligheden igen bliver aktuel, vil udgiften i årene kunne nedbringes med ca kr. årligt, alternativt kan det tilplantede areal forøges. Side 1 af 2

74 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Projektets samlede udgift og periode 3,7 mio. kr Politikområde: Trafik og Infrastruktur Projektnavn: Kommunal skovrejsning kr. Tidl Samlet P o lit is k bes lut ning pro jek t ering P ro jektering P o lit is k bes lut ning udf ø rels e Udfø relse Færdiggø relse 0 Samlet anlægspro jekt Lånefinansiering Øvrig finansiering Afledt drift afdrag Økonomi A fledt drift Samlede likviditet, netto Side 2 af 2

75 Bilag: 2.8. Budget Tema MKT - Udvikling af Kommunens Strande Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96991/15

76 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Trafik og Infrastruktur Projektnavn: Udvikling af kommunens strande x Eksisterende Ændring, +/- Udvidelse, nyt Projektbeskrivelse Fysisk location (adresse) Kommunens strande (primært strande med blåt flag) Overordnet beskrivelse Økonomisk ramme til udvikling af kommunens strande gennem anlæg og udstyr, der kan øge strandenes attraktivitet. Forslaget er en videreførelse af de kr. for 2015, der blev politisk besluttet på MKT s møde den 2. februar Behov / ønsker Baggrunden for forslaget er, at flere af kommunens blå flag strande vurderes at have en utidssvarende tilstand. Inden for den afsatte økonomiske ramme ønskes plan for udskiftning, fornyelse og udbygning af udstyr, der kan øge strandenes attraktivitet og medvirke til at forbedre oplevelsen og øge anvendelsen. Der kan tillige indgå mindre anlæg, der understøtter samme formål. Endelig ønskes inden for rammen en indledende undersøgelse af, om der i kommunens nærområder med en vis boligkoncentration er mulighed for at etablere en ny kommunal strand, f. eks. ved Tankefuldskoven. Behovsanalyse - Specifikke kvalitetskrav - Øvrige bemærkninger - Bilagsmateriale, evt. link Projektets samlede udgift og periode Oversigt over kommunens strande med blåt flag 0,5 mio. kr. fordelt over 2 år (2016 og 2017) Side 1 af 2

77 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Trafik og Infrastruktur Projektnavn: Udvikling af kommunens strande kr. Tidl Samlet P o lit is k bes lut ning pro jek t ering Projektering 0 P o lit is k bes lut ning udf ø rels e Udførelse Færdiggørelse 0 Samlet anlægsprojekt Lånefinansiering Øvrig finansiering Afledt drift afdrag Afledt drift Økonomi Samlede likviditet, netto Side 2 af 2

78 Bilag: 2.9. Budget Tema MKT - Sikring af havnens værdier Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

79 Budget 2016 Anlæg Oplæg til investeringsoversigt Politikområde: Havn og Færger Projektnavn: Sikring af havnens værdier 2 Eksisterende Ændring, +/- Udvidelse, nyt Projektbeskrivelse Fysisk location (adresse) Overordnet beskrivelse Svendborg Havn, ø- og lystbådehavnene samt broanlæggene i Svendborg Sund. Sikring af havnens værdier - 2, er et 8-årigt budget opdelt i en 4-årig planperiode samt en 4-årig perspektivperiode. Budgettet omfatter anlæg og bygninger på Svendborg Havn, i ø- og lystbådehavnene samt broanlæggene i Svendborg Sund. Budgettet er udarbejdet med fokus på Sikring af havnens værdier, således at akutte genoprettende og alm. genoprettende opgaver har 1. prioritet. Forbedringsopgaver i form af medløbsopgaver når konstruktioner alligevel er åbne, nye anvendelser samt drifts-, miljø- og klimaoptimering har 2. prioritet, mens udviklingsopgaver rettet mod fremtidigt driftsbillede i Svendborg Havn samt i ø- og lystbådehavnene har 3. prioritet. Opgaver i forbindelse med specifikke udviklingstiltag jf. havneplanen behandles særskilt i sammenhæng med disse. For at sikre kvalitet og effektivitet i det fremadrettede arbejde samt for at muliggøre udlicitering af drifts- og anlægsopgaver på tilsvarende vis, som f.eks. kommunens vejområde, er det nødvendigt at gennemfører en række opgaver af administrativ karakter. Budgettet overordnet formål er at bringe havnenes konstruktioner op på et fornuftigt vedligeholdelsesniveau i forhold til den fremadrettede drift samt sikre deres funktion. Behov / ønsker I årene 2010 til 2015 har der årligt været afsat et beløb på kommunens anlægsbudget til at afhjælpe et betydeligt driftsefterslæb, der gennem mange år var opbygget på havnenes og anløbsbroernes konstruktioner. Udgangspunktet for bevillingerne var en handlingsplan, der blev udarbejdet i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Cowi. De gennemførte projekter har medført en betydelig forbedring af driftsstandarden på de havnekonstruktioner, der har været omfattet. Genopretningsarbejde er imidlertid ikke færdigt, hvorfor administrationen anbefaler at forsætte dette arbejde, så også de resterende konstruktioner i havnene og på broerne opnår en driftsmæssig forsvarlig stand. Erfaringerne fra det tidligere projekt Sikring af havnens værdier har vist, at der i tilknytning til de genoprettende opgaver oftest er en række medløbsopgaver, som det vil være mest effektivt og fremadrettet økonomisk forsvarligt at gennemfører, når konstruktionerne alligevel er åbne (Forbedringsopgaver medløb). Side 1 af 3

80 Budget 2016 Anlæg Oplæg til investeringsoversigt Udviklingstiltag i øvrigt har 3. prioritet. Driftsbillede i Svendborg Havn ændres i takt med havneudviklingen, ligesom udvikling i miljø- og klimaoptimeringer nødvendiggøre anlægstiltag (Forbedringsopgaver medløb). Overtagelsen af driftsansvaret på store dele af Frederiksøen, hvor konstruktioner og bygninger er i meget ringe stand har medført en betydelig udvidelse af havnens anlægsportefølje med store økonomiske omkostning til følge. For at skabe et fremadrettet pålideligt fundament i forhold til den fremadrettede håndtering af anlægskonstruktioner i havnene er det nødvendigt at gennemfører en række opgaver af administrativ karakter, så anlæggene dokumentationsmæssigt svarer til kommunens øvrige anlægsportefølje, og så drifts- og anlægsopgaver fremadrettet vil kunne udliciteres på tilsvarende vis som kommunens øvrige drifts- og anlægsopgaver. Behovsanalyse Specifikke kvalitetskrav Øvrige bemærkninger Bilagsmateriale, evt. link Projektets samlede udgift og periode XX Side 2 af 3

81 Budget 2016 Anlæg Oplæg til investeringsoversigt Politikområde: Projektnavn: Sikring af havnens værdier Økonomi x Eksisterende Ændring, +/- Udvidelse, nyt kr. Tidl Samlet Politisk beslutning projektering Projektering 0 Politisk beslutning udf ørelse Udførelse 0 Færdiggørelse 0 Samlet anlægsprojekt Lånefinansiering Øvrig finansiering Afledt drift afdrag Afledt drift Samlede likviditet, netto Vejledning i udfyldelse af skemaet: Skemaet bruges som forklarende tekst (bemærkninger) til uddybning af investeringsoversigten og indgår i det årlige budgetmateriale og udfyldes af fagområdet/økonomi. Forsiden udgør den beskrivende del og udfyldes for hvert projekt. Det markeres ved kryds i feltet, hvorvidt der er tale om en beskrivelse af et eksisterende, en ændring eller et nyt projekt. Evt. bilag kan linkes på. Bagsideskemaet udfyldes pr. anlægsprojekt med rådighedsbeløb i de enkelte år fordelt på projektering og udførelse. Den afledte drift udfyldes som et beløb pr. år ud fra driftsnormtal eller erfaringstal. Side 3 af 3

82 Bilag: Budget Bilag MKT - Notat om affaldssortering ved kommunal e ejendomme og -institutioner. Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

83 From: Kjeld Bussborg Johansen Sent: 27 May :50: To: Vivi Kiel;Jan Henriksen Subject: VS: Notat om affaldssortering ved kommunale ejendomme og kommunale institutioner. Hej Vivi og Jan Hermed sendes notat efter aftale med Kjeld. Venlig hilsen Kirsten Degn Fuldmægtig Svendborg Kommune Center for Ejendomme og Teknisk Service Ejendomsadministration Svendborgvej Vester Skerninge Tlf: Mobil: Fra: Kjeld Bussborg Johansen Sendt: 22. maj :30 Til: Miljø- Klima- og Trafikudvalget Cc: John Jensen; Jan Damgaard Emne: Notat om affaldssortering ved kommunale ejendomme og kommunale institutioner. Kære udvalg Som opfølgning på spørgsmål fra Jesper Kiel om affaldssortering ved de kommunale ejendomme og de kommunale institutioner, er der udarbejdet et notat som sammenfatter, hvordan affaldsindsamlingen praktiseres for nuværende. Notat om affaldsindsamling ved kommunale ejendomme: (det med rødt er tidligere fremsendt til udvalget)

84 Affaldshåndtering er en del af opgaveporteføljen i CETS, Ejendomsservice. Kort fortalt bliver affaldet fordelt i almindeligt affald, pap og metaller (batterier mm.) Skoler: Herudover har en del skoler og institutioner to affaldsspande i lokalerne. En til almindeligt affald og en til papir. Erfaringerne fra dette er delte. Sorteringen fra brugerne er ikke optimal. Nogle distrikter har simpelthen droppet denne fordeling, da erfaringerne ikke er så gode. I kontorlokaler bliver papiraffaldet altid delt fra det øvrige affald. Storskrald smides i dertil egnede containere, hvor der er passende tømningsordninger. Fortroligt papirmateriale bliver altid makuleret. Generelt bliver der brugt forholdsmæssigt mange ressourcer på den nuværende affaldssortering. Daginstitutioner: Her ligner ordningen meget den på skolerne. Pap sorteres for sig. Nogle få daginstitutioner har papcontainere stående, men dette er en forholdsvis dyr løsning. De fleste af institutionerne samler deres pap, som vores personale så afhenter og bortskaffer en gang i mellem. Nogle få daginstitutioner sorterer endnu ikke pap, men det vil vi fra CETS snarest kigge på. Almindeligt affald smides i dertil egnede containere. Metaller (batterier mm.) sorteres alle steder, ligesom fortroligt papir makuleres. Plejecentre og idrætshaller: Plejecentrene og idrætshallen har både papcontainere og containere til alm. affald. Batterier frasorteres, og fortroligt papir makuleres. Større mængder affald afhentes af eget personale og sorteres. Administrative bygninger: Her forefindes typisk både papcontainere og containere til alm. affald. Herudover sorteres der i papir. Fortrolige dokumenter bliver naturligvis makuleret eller brændt fra dertil egnede sække. Affaldshåndteringen varetages på disse bygninger typisk af rådhusbetjente, som er forankret i Ejendomsadministration. Generelt kan det siges, at alle distrikter via dertil egnede kort har adgang til genbrugspladsen, hvor større mængder affald køres til og sorteres. Dette gælder bl.a. i forhold til kemikalier, malingrester, gamle møbler, lysstofrør, batterier samt andet skrot. Det er distriktsledernes vurdering, at der generelt udvises en høj grad af miljøbevidsthed. Der er fundet den rette balance i forhold til de økonomiske muligheder. Yderligere sorteringer eller f.eks. etablering af stationer under jorden vil være meget omkostningstungt og vil være en stor udfordring i forhold til de nuværende budgetter. Jeg håber, at ovenstående svar er tilstrækkeligt informerende til at udvalget kan få et indtryk af hvordan affald håndteres ved de kommunale ejendomme og institutioner. Venlig hilsen

85 Kjeld Bussborg Johansen Centerchef Svendborg Kommune Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej Vester Skerninge Tlf: Mobil:

86 Bilag: 3.1. Afdragsordning og minimumfrist - folder.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

87 Spildevand i det åbne land Afdragsordning og minimumsfrist

88 Afdragsordning og minimumfrist Folketinget har vedtaget en hjælpeordning 1 til de borgere, der er hårdest spændt for økonomisk, og som har fået krav om kloakering eller egen forbedret spildevandsrensning. Der er derfor 2 muligheder for dig, som overholder følgende to betingelser: 1. Din samlede årlige husstandsindkomst må ikke overstige kr. før skat. For hjemmeboende børn under 18 år kan dette beløb forhøjes med kr. pr. barn, dog kun op til 4 børn. 2. Din samlede formue skal være kr. eller derunder. For formuer over dette beløb vil der blive lagt et procenttillæg af beløbet til den samlede årlige husstandsindkomst. Mulighed 1: minimumsfrist: Du får en frist på 3 år, og du vælger selv at spare pengene op til at etablere den påbudte kloakløsning. Mulighed 2: minimumsfrist og afdragsordning: Du får en frist på 3 år, og du vælger at anmode forsyningsselskabet om en afdragsordning. Forsyningsselskabet etablerer den påbudte kloakløsning, og du betaler for anlægget via en afdragsordning over 20 år. Har du ikke anmodet forsyningsselskabet om en afdragsordning senest 1½ år inden fristen, eller accepterer du ikke tilbuddet, bortfalder muligheden for at opnå en afdragsordning. Ansøgningsskemaet kan du finde på - Ansøgning om afdragsordning for etablering af kloak/egen forbedret spildevandsløsning. 1 Bek. nr. 108 af 29/01/ Bekendtgørelse om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt.

89 Påbud om tilslutning til kloak Med mulighed 1,vil du få en frist på 3 år og kan spare op og få etableret tilslutningen. Med mulighed 2 og efter accept af afdragsordningen, vil du kunne overlade ansvaret med at få udført tilslutningen til forsyningsselskabet. Du afdrager for etableringen og tilslutningsbidraget via afdragsordningen over 20 år. Ledningerne er husejerens og husejeren skal stå for drift og vedligeholdelse af disse. Tilslutningsbidraget vil under denne hjælpeordning først skulle betales, når den egentlige tilslutning er udført. Påbud om etablering af egen spildevandsrenseløsning Med mulighed 1, vil du få en frist på 3 år og kan spare op og etablere egen spildevandsrenseløsning. Med mulighed 2 og efter accept af afdragsordningen, vil du kunne overlade ansvaret med at få etableret en spildevandsrenseløsning til forsyningsselskabet. Du afdrager for etableringen via afdragsordningen over 20 år. Anlægget er husejerens og husejeren skal stå for drift og vedligeholdelse af anlægget. Alle kan tilmelde sig det kontraktlige medlemskab af kloakforsyningen. Kloakforsyningen forestår udførelse, drift og vedligeholdelse af et renseanlæg, der opfylder rensekravene. Du skal ved tilmelding til kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen betale tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag i henhold til forsyningsselskabets takstblad, sørge for drift og vedligehold af kloakeringen hen til anlægget, betale for el-udgiften til drift af det etablerede renseanlæg og forsikre renseanlægget. Du kan ved kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen vælge at benytte afdragsordningen til tilslutningsbidrag og kloakering hen til anlægget. Mulighed for indefrysning af tilslutningsbidraget Førtidspensionister, pensionister og efterlønnere har mulighed for at få tilslutningsbidraget indefrosset på lige fod som ejendomsskatten, hvilket kan mindske beløbet, der skal lånes i afdragsordningen via forsyningsselskabet.

90 Tidsplan Kilde: Naturstyrelsen Uddrag af Vand & Affalds takstblad 2015, inkl. moms Tilslutningsbidrag - spildevand: kr ,00 Vandafledningsbidrag: Fastbidrag: kr. kr. 39,00 204,00 Yderligere information Hvis du vil vide mere hjælpeordningen, kan du kontakte: Svendborg Kommune Natur & Klima Svendborgvej Vester Skerninge Telefon eller keu@svendborg.dk Foto: Mogens Lind Jørgensen, Casanovabakkerne.

91 Bilag: 4.1. Brev fra transportminister Magnus Heunicke - Hyrdebrev - Svendborg.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 01. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

92 MINISTEREN Borgmesteren i Svendborg Kommune 31. marts 2015 Dato J. nr Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon Kære Lars Erik Hornemann I Transportministeriet arbejder vi generelt for at skabe en effektiv transportsektor. Dette sker for at sikre en god mobilitet i hele samfundet samtidig med, at vi kan få en grønnere transportsektor med lavere CO 2-udledning. Det er her helt afgørende, at der er balance i tingene, så en miljø- og klimaindsats er omkostningseffektiv og ikke hindrer den helt nødvendige mobilitet i samfundet. Vi kommer ikke udenom, at vejsektoren i dag udleder ca. 90 pct. af transportens CO2 og fremskrivninger viser, at vejtransporten vil stige frem mod Her vil alle tiltag, der hjælper til en effektivisering af transporterne ikke bare gøre transporterne billigere, men også hjælpe ift. at sikre, at vi hele tiden tager skridt i den rigtige retning ift. de målsætninger, der ligger frem mod I den sammenhæng vil jeg gerne henlede din opmærksomhed på at ved at blive certificeret som Grøn Transportkommune kan klimabelastningen fra kommunens egen transport reduceres samtidig med, at det kan give et positivt bidrag til kommunens økonomi. Dette kan opnås ved at gennemføre grønne initiativer, der hvor det også giver mening ud fra et økonomisk perspektiv og ud fra et hensyn til mobiliteten. I Varde har man f.eks. oplevet, at kommunens medarbejdere kører markant længere på literen, efter at de har været på kursus i at køre grønt, og i Fredericia har man valgt at anskaffe el-cykler til brug for kortere tjenesterejser, der ellers ofte bliver foretaget i bil eller taxa. Herudover er der naturligvis også mange kommuner, der har valgt at benytte elbiler til hjemmeplejen mv. Certificeringsordningen administreres af Trafikstyrelsen og er kort beskrevet på næste side. Trafikstyrelsen kan kontaktes på CG-certificering@trafikstyrelsen.dk eller på og bidrager gerne med råd og vejledning. Med venlig hilsen Magnus Heunicke

93 Certificering Grøn Transportkommune Side 2/2 Trin 1 Kommunen skal skabe sig et komplet overblik over kommunens bilpark, tjenestekørsel i egen bil samt det samlede brændstofforbrug. Trin 2 Kommunen skal nu fastsætte et mål for reduktion af CO2 for det kommende hele år. Det er op til den enkelte kommune selv at fastsætte, hvad målet skal være. Trafikstyrelsen står til rådighed med råd om tiltag, der kan give brændstof- og CO2-besparelser. Trin 3 Næste trin er at udarbejde en handlingsplan. Handlingsplanen skal indeholde kommunens vision om grønnere transport og skal redegøre for, hvilke tiltag kommunen konkret vil gennemføre for at opnå sin målsætning om CO2-reduktion. Trin 4 Når kommunen har gennemført trin 1-3 i certificeringscyklussen, skal resultaterne indrapporteres til Trafikstyrelsen. Sammen med de konkrete resultater, skal kommunen på sigt også komme med eksempler på best practice. På den måde er det muligt at skabe et godt grundlag for vidensdeling. De gode idéer og tiltag vil blive offentliggjort her på hjemmesiden og i vores nyhedsbrev. Trin 5 Udover konkrete tiltag og ændringer skal kommunen også følge Trafikstyrelsens anbefalinger om offentlige indkøb. Anbefalingerne vedrører indkøb/leasing af person- og varebiler samt køb af transportydelser. Trin 6 Hvis kommunen imødekommer certificeringskriterierne, bliver den certificeret som Grøn Transportkommune. Kommunen vil få et certifikat og andet materiale, der kan synliggøre kommunens indsats på transportområdet. Certificeringen gælder et år, men kommunen kan altid blive certificeret igen, hvis den fastlægger nye mål og planer - altså forfra i cyklussen. Grafisk beskrivelse af certificeringsprocessen: