Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget"

Transkript

1 Katalog over naturtiltag i marken Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet i forbindelse med et samarbejdsprojekt med Cammi Aalund Karlslund og Heidi Buur Holbeck, Videncentret for landbrug. 1

2 Levesteder i agerlandet Landbrugsbedrifter består både af dyrkede marker og af arealer, som ikke er i omdrift. Disse arealer vil ofte være de vigtigste for bedriftens samlede mangfoldighed af arter. Det kan være stykker med skov, partier med gamle træer, moser og enge, hede og græsland, vandløb og vandhuller eller gamle levende hegn, stendiger og lignende. Det vigtigste man kan gøre, for at bevare naturens mangfoldighed på bedriften, er derfor at bevare de arealer, hvor naturen har fået fred i mange år og sikre så gode vilkår som muligt for arterne de steder, som ikke dyrkes. Dette katalog handler imidlertid om, hvad man kan gøre der, hvor der dyrkes afgrøder. Motivationen for at gøre en indsats på omdriftsarealerne kan være, at man ønsker mere natur på bedriften, bedre jagt på markvildtet eller at man ønsker mere liv på de dyrkede marker. Det økologiske rum Der er to hovedårsager til, at naturen har trange kår i agerlandet. 1) Der mangler plads og 2) der mangler variation. Pladsen bruger vi jo til at dyrke afgrøder, og vi bestræber os på ikke at give noget unødigt plads væk til de vilde planter, ukrudtet. Den naturlige variation modarbejder vi for at give afgrøden de bedst mulige vilkår: Hvis marken er for våd, så dræner vi. Hvis marken er for tør, så vander vi. Hvis jorden er for sur, så kalker vi. Hvis der mangler næringsstoffer, så gødsker vi. Hvis det blæser for meget, så planter vi læhegn. Når den naturlige variation i levevilkårene bliver mindre, så forsvinder alle de arter, som foretrækker specielle levevilkår: Meget varm og tør jordbund eller våde lavninger, næringsfattig jordbund eller blomstrende urter. Den variation som før i tiden også fandtes på markerne, er ganske enkelt blevet mindre i takt med at landmanden er blevet dygtigere. Eller med andre ord: Det økologiske rum som arterne udfolder sig i, er blevet mindre. Det økologiske rum har intet med økologisk landbrug at gøre men derimod med variationen i levevilkårene. Det økologiske rum afhænger altså i høj grad af de fysiske forhold, altså næringsstoftilgængelighed, vandtilgængelighed, jordbundstype, mikroklima. Men det økologiske rum afhænger også af, hvilke plantearter som findes i et område. Planterne er spisekammer for alle svampene og dyrene, og mange af disse arter er kræsne. Dyrene og svampene udnytter alle dele af planterne det er altså ikke nok, at der er grønne blade, der skal også være blomster til alle de bestøvende bier, sommerfugle og svirrefluer og frø til insekter, fugle og småpattedyr. Der skal også være dødt organisk materiale til hele nedbryderfødekæden. Jo flere forskellige plantearter der er i et område, jo større er det økologiske rum også. Den sidste vigtige dimension i det økologiske rum er forstyrrelserne. Nogle arter trives med hyppige og intensive forstyrrelser. Det er typisk enårige plantearter og kortlivede insekter. Andre arter kræver længerevarende stabile perioder for at kunne gennemføre deres livscyklus. Længelevende arter som spredes dårligt, kræver uforstyrrede levesteder.

3 Der findes tilpasningsdygtige arter, som klarer sig godt i det ensformige, næringsrige landskab, eksempelvis rådyr, krondyr, ræv, gæs og svaner. De klarer sig godt, fordi de ikke er så kræsne med, hvad de æder bare der er mad og fred, så trives de. Men der er mange flere arter, som ikke længere klarer sig godt i nutidens agerland eksempelvis nøjsomhedsplanter, sommerfugle, vilde bier, agerhøne, vibe, hare, markfirben og en lang række insekter knyttet til bestemte værtsplanter. For at opfylde disse mål må vi tænke lige modsat af normal landbrugspraksis, når vi etablerer de naturvenlige tiltag på markerne. Modsat afgrøden er det ligefrem en fordel, hvis plantedækket er varieret, ufuldstændigt og stedvist lavt. Hvis der udsås frø, er det en fordel, hvis der er tale om hjemmehørende arter, og det er en fordel, hvis de ikke etableres så tæt, at de udelukker den variation, som de naturlige ukrudtsarter skaber, hvis de får lov at spire frem. Det er en fordel, hvis en lavning står under vand i det tidlige forår, og det er kun godt, hvis tørke i forsommeren giver misvækst på den tørre bakketop. En af de mest overraskende tommelfingerregler er, at mangfoldigheden trives bedst, hvis der er en vis knaphed på næringsstoffer, vand eller lys, så plantevæksten ikke bliver så kraftig. De fleste arter af planter, dyr og svampe har nemlig tilpasset sig til en verden med knaphed på kvælstof og fosfor. I agerlandet er der i dag uhørt mange næringsstoffer sammenlignet med naturens egne normer, og derfor er det svært at undgå, at en lille håndfuld hurtigt voksende konkurrenceplanter udkonkurrerer alle de andre planter. Resultatet kan let blive en ensformig vegetation bestående af tidsler, kørvel, nælder, skræpper og nogle få store græsser. Når vi laver tiltag for naturen og markvildtet på markerne, gælder det altså om at afgive en lille smule plads og samtidig sørge for at denne plads kommer til at udvide det økologiske rum sammenlignet med de dyrkede marker. Vi skal altså ikke lave flere store flotte marker, men nærmest det modsatte. I virkeligheden er det meget enkelt: Målsætningen for naturfremmende tiltag er at fremme en eller flere af nedenstående situationer: Et lavt og åbent plantedække i modsætning til markernes høje og tætte vegetation. En våd jordbund i modsætning til markens veldrænede jord. En varm og tør jord i modsætning til markens fugtige, skyggede jordoverflade. Friske grønne skud i sommermånederne i modsætning til den tørre eller høstede afgrøde. Vegetation med skjul og beskyttelse særligt i høst- og vintermånederne. Et uforstyrret miljø, hvor der kan bygges rede eller overvintres i eller på jorden. En masse forskellige plantearter, som ikke trives på højproduktive marker. En god forsyning med insektbestøvede blomster gennem sommermånederne, når afgrøden er tør En god forsyning med frø gennem sommer og efterår, når der er høstet

4 Man kan tænke disse mål realiseret i form af konkrete levesteder med hver sin målgruppe af dyr og planter, som kan have glæde af levestedet. Mange dyr og planter vil have fordel af mere end et levested, fordi de har forskellige behov på forskellige årstider og i forskellige faser af deres liv. Tiltagene kan derfor med fordel tænkes sammen i forskellige kombinationer. Ofte kan det også svare sig at overveje at placere tiltaget et sted i agerlandet, hvor naturarealer i nærheden kan spille sammen med det levested, som laves på markerne. Nedenfor beskriver vi en række forskellige typer af levesteder, som man kan beskytte, fremme eller lave som en del af sin markdrift, hvis man vil fremme de vilde dyr og planters levemuligheder i agerlandet. Haregrønning Vibelavning Insektvold Humlebihave (nektarstribe) Urtestribe Stillits-brak Tornekrat Stævningsskov Veterantræ Ormegård Krybdyrsti Hønseskjul Stendynge Lærkeplet Markvildtstribe

5 Haregrønning Hvad er det? En haregrønning er et areal som, i kraft af græsning eller slåning, holdes med lav vegetation og friske grønne skud sommeren igennem. Hvad er formålet? Formålet er at sikre, at der findes friske grønne skud i agerlandet i sommermåneder, hvor afgrøden bliver høj, og de grønne skud afløses af modnende frø. Foto: Morten D.D. Hansen Hvem er det godt for? Der er mange dyr i agerlandet, som æder friske grønne skud som en del af kosten. Haren har lagt navn til dette tiltag, fordi harens killinger er afhængige af friske grønne skud i forsommer og sommer indenfor en lille radius af, hvor de er sat. Faktisk mener man, at mangel på egnet føde er en vigtig årsag til, at haren ikke trives i det moderne landskab med store ensartede markflader. Friske grønne spirer ædes også af eksempelvis hønsefugle, hjortevildt og mus. Hvordan kan haregrønning laves? En haregrønning etableres ved at slå vegetationen på et areal i sommermånederne, så der er friske skud fra april til september måned, og den kan i princippet etableres hvor som helst. Størst effekt vil tiltaget få, hvis det etableres i tilknytning til andre tiltag, som sikrer dækning og redemuligheder eller i tilknytning til eksisterende naturarealer, hvor dyrene kan søge skjul eller gennemføre andre dele af deres livscyklus. Det første man bør gøre, er at kigge sig omkring efter gamle tilgroede bakker eller enge, hvor genoptaget græsning eller høslæt kan forny den visne vegetation. Der må gerne være spredte buske eller træer også, blot urtevegetationen er græsset eller slået. I forhold til omkostningerne af tiltaget er det værd at overveje, om græsningsdyr kan bruges til at holde vegetationen ung og frisk. Ellers kan haregrønningen anlægges i form af slåede stier eller rabatter, som også kan tjene rekreative formål. Haregrønningen kan etableres ved udsåning af kulturgræsser, men natureffekten bliver større, hvis den etableres med en urteblanding eller ud fra de planter, som spirer naturligt frem på arealerne.

6 Ved gentagen slåning vil grønningen med tiden blive domineret af græsser, men det økologiske rum bliver større, hvis man ikke udsår kulturgræsser og/eller kløver. Hvis grønningen kombineres med græssende kvæg eller heste i en del af året, vil de græssende dyr bidrage til det økologiske rum i kraft af deres kokasser og hestepærer, som er det rene guf for fluer, biller og svampe, og for de fugle som æder store insekter (se også ormegård). Den positive effekt er desuden størst, hvis der ikke gødskes og sprøjtes under etablering og drift, og hvis det afslåede materiale fjernes fra arealet. En haregrønning vil sjældent give ukrudtsproblemer, eftersom den hyppige slåning betyder at ukrudtsarterne holde i ave. Harer trives i landskaber, hvor der hele tiden er friske grønne skud indenfor rækkevidde. Her en mark med græsset overdrev som nabo. Foto: Morten D.D. Hansen. Hvordan kan man se, at det virker? Det er let at observere dyrene i haregrønningen, fordi den er lav og åben. Dermed kan man følge med og se, om der kommer harer, hjortevildt og hønsefugle og æder af de friske grønne skud. Hvis haregrønningen får lov at blive liggende som et flerårigt tiltag, kan sæsonen forlænges, og der vil med tiden komme flere forskellige planter og også svampe i grønningen fx spisesvampe som paryk-blækhat, elledans-bruskhat og markchampignon.

7 Vibelavning (Foto: close-up af vibe) Viben kan lide fugtige enge og brakmarker. Og der må gerne være kokasser og hestepærer, det betyder nemlig flere insekter og dermed mere mad til viben. Blot skal der ikke være så mange køer, at de træder viberederne i stykker. Foto: Morten D.D. Hansen. Hvad er det? En vibelavning er en fugtig eller våd lavning på marken gerne med vandsamlinger først på året. Plantevæksten er åben og spredt på grund af det stillestående vand. Når forårssolen udtørrer lavningen, vil både afgrøde og ukrudt stå tyndt de næste måneder. Hvad er formålet? Viber yngler på våde enge og strandenge samt i agerlandet, hvis der er fugtige lavninger uden at afgrøden bliver for tæt. Viber er blevet sjældne i agerlandet i takt med, at afgrøderne er blevet tættere og mere ensformige, og temporære vandhuller og våde lavninger er blevet sjældnere. De våde lavninger udvider det økologiske rum med nogle levemuligheder, som ellers er sjældne i agerlandet, og som mange arter kan have gavn af ikke kun viben. Tidvis våde lavninger er blevet sjældne, fordi de er relativt lette at dræne, og det er bekvemt at slippe for at skulle køre rundt om våde huller i marken. I dag kan fjernelsen også være en forudsætning for at modtage enkeltbetaling på arealet.

8 Hvem er det godt for? Flere andre arter er knyttet til tidvise oversvømmelser med blottet jord, både vilde plantearter, insekter, frøer og tudser, især hvis vandhullet ikke tørrer ud for tidligt på foråret. Når afgrøden vokser op på arealerne omkring vibelavningen, og vibelavningen stadigvæk er med åben vegetation i sommermånederne, vil der være mange smådyr, der trækker ud i varmen, og fødesøgende fugle vil komme til, eksempelvis agerhøns, sanglærker eller vagtler. De sidste er i fremgang i Danmark. Hvordan laver man det? Vibelavninger kan findes naturligt i græssede enge og strandenge, og her gælder det om at opretholde græsning eller høslæt, men den skal være ekstensiv, så viberne kan få tid og plads til at yngle. I agerlandet er vibelavningen særlig oplagt, hvis der alligevel er områder af marken, hvor det ikke er omkostningseffektivt at dyrke jorden, fordi den er for våd, når der skal jordbehandles eller sås. Vibelavningen behøver ikke at være planlagt, men kan være et tilvalg efter særligt våde vintre, mens arealet kan dyrkes i tørre år. Selv en lille lavning kan tiltrække viber, men store arealer virker bedst, og det samme gælder arealer uden skov og krat i umiddelbar nærhed. Det kan også være en mulighed at kombinere vibelavningen med andre tiltag, hvis lavningen ligger i et hjørne, hvor der er plads til at realisere andre tiltag, eller hvis markvildtstriben kan lægges i tilknytning til en fugtig lavning. Viben lever af insekter, orme, frøer og snegle samt plantedele. Vibelavningen fungerer altså godt i tilknytning til andre åbne områder, hvor viben også kan søge føde, eksempelvis græsmarker med køer, små vandhuller eller nærliggende kyststrækninger.

9 Hvordan kan man se, at det virker? Hvis vegetationen er lav og åben med våd eller vanddækket jord gennem foråret, og afgrøden slår fejl, er det et godt tegn på, at det er lykkedes at skabe et levested, som er sjældent i agerlandet. Ynglende viber er naturligvis den ultimative belønning, men selv uden viber kan frøer, tudser, salamandre ses som tegn på et fungerende levested. Fødesøgende fugle i det hele taget gennem sæsonen er et godt tegn på, at der er liv i vibelavningen. Insektvold Hvad er det? En insektvold er en vold af jord eller tørv, som er hævet over den omgivende overflade. Et markskel kan udformes som en insektvold, men der kan også være tale om et gammelt solbeskinnet jorddige. Hvad er formålet? Formålet med en insektvold er at fremme livet på marken til glæde for både planter, insekter og fugle. En insektvold kan effektivt bryde den dyrkede marks ensformighed. Samtidig kan en insektvold være levested for nyttedyr, som kan medvirke til at holde antallet af skadedyr nede i den omgivende mark. Hvem er det godt for? Mange leddyr foretrækker tørre og varme levesteder for eksempel biller og edderkopper. En del bestøvende insekter, eksempelvis humlebier og enlige bier, etablerer gerne ynglehuller på sydvendte jordflader eller i store gamle græstuer. Gamle musehuller er gode kandidater til humlebiernes reder. Og mange insekter graver sig ned og overvintrer i uforstyrret græstørv eller jord. smådyr som vil have gavn af tiltaget, vil være løbebiller, edderkopper, vilde bier, græshopper og en række sommerfugle, hvis larver kan udvikle sig i langt uklippet græs eksempelvis arter af randøje. Når insekterne trives på volden, betyder det også, at der er gode fødesøgningsmuligheder for fugle, hvor insekter udgør en vigtig proteinrig fødekilde for de fleste arter især i yngletiden. Overdrevsløber en af Danmarks sjældne varmeelskende løbebiller. Den foretrækker en åben jordbund med sparsom plantevækst og gerne sydvendt, som bliver bagt varm af solen. Foto: Morten D.D. Hansen.

10 Hvordan laver man det? En insektvold kan etableres ved at pløje jord op i en vold fra begge sider. Volden bør have en mindstehøjde over omgivelserne på 0,5-1 meter, så man sikrer, at volden bliver tør og varm. Der må ikke være dybe furer omkring volden, hvor kyllingerne kan dratte ned uden at kunne komme op igen. Volden vil ofte være tilplantet med en frøblanding for at hæmme ukrudtet og fremme en strukturrig vegetation. Det er vigtigt ikke at så for tæt for at give plads til bare pletter til varmeelskende arter. Man kan slå to fluer med et smæk ved at så blomstrende urter, som kan fungere som nektarresurser for bier og sommerfugle gennem sommeren (se humlebihave). Volden bør ikke sprøjtes med pesticider. Hvordan kan man se, at det virker? En god insektvold er varm og tør om sommeren, når markens tætte afgrøde gør jorden kold og skygget. Og insektvolden har masser af vegetation og struktur, når marken ligger bar og nypløjet. Når insektvolden virker optimalt, vil det myldre og summe af liv omkring volden. Blomstrende urter vil tiltrække bier, sommerfugle og svirrefluer, og vegetationen vil tiltrække biller, edderkopper og græshopper. Nogle arter kan høres, mens andre måske først opdages, hvis man sætter sig stille ned og kigger efter. Det kræver gode sanser og en del tålmodighed at opdage bier og hvepses redehuller. Insektvolden kan fungere som hønseskjul, hvis der er partier med tæt vegetation og vissent græs til redebygning, men hvis den skal være til glæde for andre arter, skal der også helst være blomstrende urter og partier med lav og åben vegetation. Humlebihave (Nektarstribe) Hvad er det? En humlebihave er en bevoksning med blomstrende urter gennem hele vækstsæsonen, som ikke sprøjtes. Humlebihaven er beslægtet med urtestribe, men i humlebihaven behøver urterne ikke være vilde danske planter - det kan godt være kulturplanter. Blomstrende honningurt, som står så åbent, at der også er plads til vilde planter. Foto: Jørn Pagh Bertelsen.

11 Hvad er formålet? Mange af de bestøvende insekter er stærkt truede arter i Danmark. Bier og sommerfugle har svært ved at finde blomster med pollen og nektar i sommerhalvåret. Knapheden på blomster gælder især sent på sommeren, når rapsen, piletræerne og de levende hegns tjørn, roser, slåen, æbler og kirsebær er afblomstret. I korte perioder, når græsmarken eller rapsmarken blomstrer med kløver, mælkebøtter eller raps, er der masser af mad, men kort tid efter er der ikke længere noget at finde, og så sulter de vilde bier. Man kan også bruge humlebihaven som prydhave og selv høste afskårne blomster fra haven. Hvem er det godt for? Vi har mere end 250 arter af vilde bier i Danmark og mere end 1000 arter af dag- og natsommerfugle. Dertil kommer et stort antal svirrefluer, andre fluer og biller, som også søger føde i blomsterne. De fleste arter er nyttedyr, som enten bestøver vilde planter og afgrøder, eller æder skadedyr som eksempelvis bladlus. Kejserkåbe og dagpåfugleøje søger nektar i Hjortetrøst. Foto: Rasmus Ejrnæs Hvordan laver man det? Den bedste humlebihave finder man på eksisterende naturarealer i kanterne af markerne fx på en gravhøj, i et skovbryn eller på en lille tør skrænt. Her findes en række hjemmehørende plantearter, som er gode for bestøverne, og ofte vil der også være samfund af bier og andre bestøvere til stede allerede. Er man så heldigt stillet, gælder det om at understøtte biotopen ved at sørge for at få slået hø på arealet omkring første juni for at forlænge sommerens blomstring og undgå at området gror til i græsser og buske. Græsning er også en mulighed, men den må ikke være hård om sommeren, for så er der ingen blomster til bierne. Ofte vil man dog skulle starte fra bar bund, og så gælder det om at lave en god jordbehandling for at undgå, at kulturgræsser og kvik overtager humlebihaven, og undertrykker blomsterne. Siden udsås frø af blomster. Blomsterne behøver ikke at være hjemmehørende, men det er vigtigt, at der er mange slags med forskellige blomstringstidspunkter. Hjemmehørende arter har den fordel, at de også kan understøtte andre insekter, fx kræver mange sommerfugle bestemte plantearter. Gode hjemmehørende arter er fx mælkebøtte, merian, blåhat, slangehoved, rød-kløver, bugtet kløver, hjortetrøst og vild gulerod. Blandt kulturplanterne finder vi fx honningurt, hjulkrone, citronmelisse, morgenfrue, kartebolle, stokrose, lucerne og tidselkugle. Agertidsel er også fin, men næppe velkommen hos landmanden! Brombær er også god den har sen og længevarende blomstring, og passer sig selv. Og så kan man nyde bærrene. Hvis man laver haven med flerårige arter, kan de blomstre igen året efter, og man behøver ikke så på ny. Mange blomster vil have fordel af 1-2 årlige høslæt fx 1. juni og 1.

12 september. Det er en god idé at lade en andel af arealet stå uslået ved slåning, så man ikke fjerner alle blomster på samme tid. Ved slåning kan man også holde eventuelle ukrudtsarter lidt i ave og begrænse deres frøspredning. Det afslåede materiale skal fjernes for at sikre lys til små planter og jordlevende insekter. Humlebihaven kan med fordel kombineres med en insektvold, stenbunke eller veterantræer, hvor bierne kan have deres redesteder. Sprøjtning med pesticider i nærheden af blomster og redesteder bør undgås for enhver pris, da bierne er meget følsomme over for sprøjtegifte. Levende hegn eller krat med blomstrende buske og træer som slåen, rose, tjørn, fuglekirsebær, pil og lind er gode at have i nærheden, da de kan supplere humlebihaven gennem foråret. Hvordan kan man se, at det virker? Når det summer af bier og humlebier, så er det lykkedes. Man kan også se, om der vedvarende er blomster i humlebihaven, det er et godt tegn.

13 Urtestribe Hvad er det? En urtestribe er et areal med forskellige hjemmehørende urter, som får lov at blomstre og sætte frø, og som ikke sprøjtes eller gødskes. Urter dækker både over græsser og bredbladede urter. Urtestriben har på trods af navnet ikke en bestemt form. Det kan både være en stribe langs et hegn eller en vej, og det kan være et ukurant hjørne af marken med vilde planter. Hvad er formålet? En af de største ændringer i agerlandet de sidste 100 år er, at græslandets plantearter er forsvundet som følge af gødskning, pløjning og ukrudtsbekæmpelse. Formålet med urtestriben er at skabe levemuligheder for de mange vilde planter, som ikke trives i agerlandet i dag og de mange arter af insekter, som kun kan leve på og af bestemte vilde plantearter. Hvem er det godt for? Mange af vores sommerfugle er kræsne i deres fødevalg. Som voksne sommerfugle kan de søge nektar i mange slags blomster, men som larver er mange arter knyttet til nogle bestemte planter. Ildfuglene foretrækker rødknæ og syre, perlemorssommerfuglene er knyttet til violer og stedmoderblomster, okkergul pletvinge lever på lancet-vejbred, og blandt blåfugle og køllesværmere lever mange arter på ærteblomstrede som almindelig kællingetand, muse-vikke, rundbælg og rødkløver. Tilsvarende specialiseringer kan man finde hos mange af vores enlige bier, som kun kan bestøve bestemte plantearter. Endelig er mange bladlus, bladbiller, galhvepse, galmyg m.fl. specialiserede til at leve på forskellige plantearter. Okkergul pletvinges larver lever på lancet-vejbred. Her søger den nektar i pomerans-høgeurt. Foto: Morten D.D. Hansen.

14 Hvordan laver man det? Det bedste resultat opnås ved at udnytte eksisterende vegetation på små skrænter, bakker eller våde lavninger, som ikke har været under plov og stadigvæk har rester af eng- eller overdrevsvegetation. Ved ekstensiv græsning eller 1-2 årlige høslæt kan man give de langsomt voksende urter bedre livsmuligheder og sikre, at de kommer til blomstring om sommeren. Blåhat-jordbi kan kun leve af at bestøve blåhat Foto: Morten D. D. Hansen Hvis man skal starte fra bar bund, er det bedste udgangspunkt blottet jord, enten fra stubmark efter høst af en afgrøde eller efter en jordbehandling. Det duer ikke, hvis der er udsået kulturgræsser, så vil urterne ikke kunne etablere sig. Urtestriben er lettest at få til at lykkes på et areal, som har en lav planteproduktion, på grund af sandet eller stenet jordbund eller stor solindstråling og udtørring. Etableringen foregår bedst i august-september, som er det tidspunkt, hvor de fleste vilde plantearter smider deres frø. Nogle steder kan urtestriben etableres op og ned af eksisterende naturarealer, hvor man kan opnå en naturlig kolonisering af arter fra naboarealerne. Man kan fremskynde den naturlige kolonisering ved at slå hø med frø på naturområdet og sprede dette hø ud, hvor urtestriben skal etableres. Hvis der ikke er naboarealer med en artsrig, lysåben flora, kan man i stedet udså en frøblanding med hjemmehørende arter. Gode arter er fx knopurter, kommen, merian, hjortetrøst, musevikke, kællingetand, rundbælg, lancet-vejbred, slangehoved, blåhat, almindelig syre, hvid okseøje, nældebladet klokke, gul snerre, almindelig gyldenris. Der er normalt ikke grund til at udså græsser, da disse er så rigeligt til stede i vores landskab i forvejen. Man kan med fordel udså tyndt, og skal så regne med, at det tager lidt tid, før der dannes et tæt plantedække. Dette er kun en fordel, da det skaber en varieret struktur i området og mulighed for, at andre hjemmehørende arter kan kolonisere området. De fleste hjemmehørende plantearter er følsomme over for hård konkurrence, og derfor vil det være en

15 fordel med 1-2 årlige høslæt med fraførsel af materialet, i hvert fald så længe der er en kraftig plantevækst i området. Man får den bedste urtestribe, hvis man etablerer den som en permanent struktur. Mange insekter overvintrer, og er længe om at opbygge levedygtige bestande, så en kortlivet urtestribe risikerer at trække dyr til, som udryddes igen, når urtestriben nedlægges. Urtestriber kan med fordel kombineres med eksempelvis markveje og alléer, hvor der i forvejen er en vedvarende struktur og let adgang til at tage høslæt på urtestriben. En urtestribe på hver side af en allé med spredte lindetræer eller piletræer og måske et par små krat med tjørn, rose og vildæble, så bliver det ikke meget bedre for biodiversiteten! Hvordan kan man se, at det virker? Urtestriben virker efter hensigten, når der er etableret en artsrig vegetation med en varieret struktur i form af tæthed og højde. Det er et dårligt tegn hvis urtestriben bliver domineret af nogle få konkurrencestærke arter.

16 Stillits-brak Hvad er det? Stillits-brak er et areal med fortrinsvis vilde plantearter, som ikke sprøjtes, slås eller høstes, men får lov at udvikle modne frø. Hvad er formålet? Ved dyrkning af jorden fremavles en rig enårig afgrøde af frø (korn, majs, raps), som høstes. Selvom der kan være et vist spild af frø på jorden, vil disse spildfrø kun komme en mindre del af faunaen til gode i en kort periode. Formålet med etablering af stillits-brak er at sikre en varieret forsyning med frø af forskellig slags gennem sensommer, efterår og vinter. Stillits tager for sig af de modne frø fra en tidsel. Foto: Morten D.D. Hansen. Hvem er det godt for? Frø er en rig energikilde, og mange arter af dyr har specialiseret sig i at æde frø. Det gælder bl.a. fugle, småpattedyr, frøtæger og snudebiller. Hvis stillits-brak overvintrer, kan det fungere som hønseskjul i det efterfølgende år. Især hvis plantedækket ikke er alt for tæt. Hvordan laver man det? Dette tiltag etableres ganske enkelt ved braklægning og overvintring med frøstandere, uden sprøjtning og slåning. På lette jorder kan stillits-brak samtidig fungere som hønseskjul i det efterfølgende forår. Stillits-brakken kan godt etableres på den naturlige frøpulje, men man kan også supplere ved at udså

17 arter med en rigelig frøproduktion. Det er ikke mindst plantearter med store frø som tidsler, burrer, knopurter, mælde/gåseurt, rubladede, skærmplanter mv., som fuglene kan have glæde af, men der kan også være indblanding af afgrøder som fx havre, solsikker eller ærter. Hvis der udsås, kan det være en god idé at så tyndt for at fremme variationen i de plantearter, som vokser op, og sætter frø. Hvordan kan man se, at det virker? En rig frøsætning af forskellige vilde plantearter er tegn på at tiltaget virker. Et rigt dyreliv med små biller i blomsterstandene, frøædende fugle, aktive mus på jorden og lejlighedsvise besøg af rovfugle er også gode tegn. Tornekrat Hvad er det? Tornekrat er et område med hjemmehørende buske, som får lov til at vokse vildt uden anden indblanding end den nødvendige ydre beskæring. Hvad er formålet? Formålet er at give plads til et uforstyrret levested, hvor der er plads og tid til, at buske og træer kan vokse frem og danne helt andre levesteder på grund af vegetationens struktur og jordbundens uforstyrrethed. Hvem er det godt for? Tornekrattet leverer blomster om foråret, insekter om sommeren, redepladser til ynglende småfugle og skjul og dække for større pattedyr som hjortevildt, ræv eller grævling. Samtidig modnes en skovlignende muldbund under vedplanterne, som er et levested for smådyr og svampe, som ikke trives i pløjejorden og heller ikke i forstligt intensive plantager. Mange af de hjemmehørende buske og træer er vigtige levesteder i sig selv, tjørn og pil er eksempelvis to af de danske planteslægter med flest tilknyttede insektarter. Hvordan laver man det? Tornekrat laver nærmest sig selv. I naturen vokser tornekrat især frem under store dyrs græsning, hvor alle planter uden torne bliver bidt tilbage. Til sidst holder kun tjørn, slåen, ene, skovæble, roser og brombær stand og kommer til at danne sammenhængende krat. Krattet kan også vokse ud fra et eksisterende skovbryn. Hvis der ikke er buske i nærheden, kan man starte tornekrattet ved at sætte spredte hjemmehørende buske og træer: Tjørn, rose, skovæble, elm, fuglekirsebær, røn og brombær. Det er en god idé at anlægge tornekrattet på utilgængelige dele af markerne. En skrænt eller et hjørne som er svær at pløje, eller en udsigt man gerne vil være fri for. I modsætning til mange af de øvrige tiltag er tornekrattet et mangeårigt tiltag. Vær opmærksom på, at arealer over 0,3 ha, der bliver udlagt og

18 med tiden gror til, skal anmeldes til kommunen som anlæggelse af natur. Ellers vil arealet være omfattet af rydningspligten, hvor der ikke må være træer og buske, der er mere end 5 år gamle. Hvordan kan man se, at det virker? Tiltaget virker, hvis det summer af insekter og fuglefløjt i maj, myldrer af liv i jordbunden under buskene i september-oktober, og drosler, stære og sjaggere kigger forbi sidst på året for at fouragere på efterårets frugter og bær.

19 Stævningsskov Hvad er det? En stævningsskov er et område med buske og træer, hvor hovedparten af vedplanterne stævnes med års mellemrum, således at der med tiden opstår en blanding af skov, eng og græsland. Hvad er formålet? Formålet med en stævningsskov som levested er at kombinere det bedste fra alle verdener. Træer, buske og lysåbne områder med blomstrende urter. Varierede lys og fugtighedsforhold og et mere uforstyrret og varieret miljø end på de dyrkede marker. Ekstensivt drevet pileskov med indvandring af mangeløv. Foto: Rasmus Ejrnæs Hvem er det godt for? Stævningsskovens forskellige udviklingsstadier kan tilgodese mange forskellige arter. Efter stævning vil der være masser af lys og blomstrende urter til bestøvende insekter. Efterhånden som vedplanterne vokser til, vil miljøet blive mere skygget, og buskene vil overtage rollen som leverandører af blomster, frugter og frø. Arealet pløjes ikke, og derfor vil der være rige muligheder for overvintring og skjul for pattedyr, padder, krybdyr og hvirvelløse dyr. Stævningsskovens værdi afhænger meget af, hvor intensivt den dyrkes. Størst værdi får stævningsskoven, hvis den består af forskellige hjemmehørende vedplanter, har en lang omdriftstid, dyrkes uden gødning og pesticider, og hvis man efterlader enkelte overstandere ved stævningen. Stævningsskovenes lyse og beskyttede levesteder har været vigtige for skovenes sommerfuglefauna, hvoraf mange arter desværre er forsvundet helt fra Danmark.

20 Hvordan laver man det? Mange hjemmehørende træer og buske tåler stævning eksempelvis hassel, elm, bævreasp, ask, eg, pil, æble, rose, tjørn og slåen. Derfor vil man ofte kunne starte en stævningsskov ud fra en eksisterende bevoksning. Man kan dog også starte den fra bar mark ved at plante vedplanter. Vil man skabe god natur fra en næringsrig pløjemark, er stævningsdrift interessant, fordi vedplanterne kan undertrykke konkurrencestærke urter, heriblandt ukrudtsarter, og fjernelsen af biomasse ved høst kan medvirke til at føre næringsstoffer væk fra området. Moderne danske stævningsskove er næsten alle bevoksninger med meget kort omdriftstid, plantet til produktion af biomasse ved brug af hurtigt voksende kloner af udenlandske arter af pil og poppel. Fordelen ved denne model er at man kan producere meget biomasse på kort tid. Ulempen er, at man mister muligheden for at udvikle et artsrigt levested, hvis man kun optimerer på produktionen. Og så kræver den intensive produktionsform også et større input i form af maskiner, løntimer og hjælpestoffer. Hvis man går i den helt modsatte grøft af intensive monokulturer, kan man plante en blanding af pil, bævreasp, hassel og enkelte solitære eller rækkestillede overstandere af eg, ask og lind. Med tiden vil der indvandre andre buske. Denne stævningsskov vil så kunne stævnes hvert 10. eller 20. år, og hvis man lader enkelte store overstandere stå tilbage og eventuelt en række buske i kanten, vil man med tiden kunne udvikle en ekstensiv biomasseproduktion samtidig med et utroligt attraktivt levested for mange truede arter i vore dages landskaber. Denne stævningsform kan varieres på mange måder. Efter stævning kan græssende dyr lukkes ind på arealet for at skabe variation. Man kan også styne træerne i stedet for at stævne dem altså skære topgrene af og bevare hovedstammen. På den måde vil der med tiden udvikles hovedstammer med hulheder (se veterantræ). Gammel naturskov drevet som stævningsskov. Foto: Jacob Heilmann-Clausen.

21 Hvordan kan man se, at det virker? Den gode stævningsskov vil indeholde mange forskellige vedplanter og en blanding af urter fra eng, skov og græsland. Der vil være forskelle i lysmængden, og der vil være skovklima sammenlignet med de åbne marker uden for stævningsskoven. Med tiden vil den gode stævningsskov rumme alle successionsstadier fra helt lysåben til helt skygget og alle kulstofkilder fra urter og buske til frodig muldbund og træer med gammel bark og hulheder. Veterantræ Hvad er det? Et veterantræ er et gammelt og ofte hult træ, hvor der er plads til at en ugle, allike, huldue eller flagermus kan bygge rede eller overvintre. Der behøver ikke være en beboet rede i træet, det kan også bare være at hulrummet i træet er beboet af biller og svampe. En stor død stamme tæller også som veterantræ, selvom den mest er til glæde for biller, svampe og spætter. Løvtræer er mere værd som veterantræer end nåletræer, men gamle nåletræer giver også liv. Hvad er formålet? Hule træer og døde stammer optager ikke meget plads i agerlandet, men tilbyder en mængde forskellige levesteder som ikke findes andre steder i agerlandet. Nogle af de arter som er knyttet til gamle træer er i dag truede. Hvem er det godt for? Gamle, hule veterantræer er godt levesteder for blandt andet ugler, flagermus, biller, svampe, laver og mosser. Særlig værdifuldt er træet, hvis det stadigvæk er levende, fordi levestedet så får en længere livslængde og fordi træets levende dele også er levested for arter. Sådanne svækkede træer kaldes også veterantræer, og hører til de levesteder i Danmark, som har flest tilknyttede vilde arter. Mange fuglearter får gavn af de biller og andre insekter, som udvikles i det døde træ. Veteran-egetræ i levende hegn. Foto: Rasmus Ejrnæs

22 Hvordan laver man det? Først og fremmest handler det om at beskytte gamle træer. Træet skal holdes i live, så længe som muligt, og eventuel risiko for nedfaldende grene skal håndteres med besindelse uden at fælde hovedstammen. Beskæring af store træer kan dels være en metode til at undgå nedfaldne grene, men det kan også fremskynde dannelsen af hulheder. I mange år var de stynede popler og piletræer langs vejene næsten alle hule indeni og således rige levesteder, men nu er de næsten alle forsvundet. Veterantræet er særligt værdifuldt, hvis det står solbeskinnet, og forekommer i tilknytning til vådområder, skovbryn og blomstrende hegn og urtestriber. Gamle solitære træer midt på marken er dog også værdifulde. Selv efter at træet er dødt, kan hovedstammen være værdifuldt levested i mange år, hvis den får lov at blive stående eller eventuelt lægges ned som mad til nedbryderfødekæden. En gammel stamme har fået lov at blive liggende til naturlig nedbrydning. Foto: Jørn Pagh Bertelsen Hvordan kan man se, at det virker? Hvis træet er gammelt og hult eller stammen er død og under nedbrydning, så virker det! Ormegård Hvad er det? En ormegård er en bunke med plantedele, som får lov at ligge, så den kan blive omsat til muld af svampe og jordbundsdyr. En ormegård kan eksempelvis være en kompostbunke, en kvasdynge, en markstak eller en bunke rådnende halm. Hvad er formålet? At forsyne nedbryderfødekæden med mad og overvintringsmuligheder i et agerland, hvor hovedparten af det døde plantemateriale høstes eller pløjes ned.

23 Hvem er det godt for? En ormegård er mad og levested til regnorm, svampe, små jordbundsdyr, biller, edderkopper, snegle, fugle, pindsvin, padder og mange flere. Hvis ormegården er tilstrækkelig stor, kan temperaturen i sommerhalvåret blive højere end omgivelserne på grund af den varme, som frigives ved bakteriernes nedbrydning. Det kan gøre ormegården attraktiv for eksempelvis snog, som lettere kan få udruget sine æg i den varme ormegård. Om vinteren kan ormegården være frostfrit overvintringssted for eksempelvis pindsvin, salamandre, frøer, vilde bier og jordbundsdyr. En lille bunke planterester nedbrydes naturligt. Foto: Rasmus Ejrnæs Hvordan laver man det? En ormegård laves ved at samle døde plantedele i form af gammelt hø og halm, møg, afklippede grene og lignende i en bunke, gerne i tilknytning til den varme side af et levende hegn eller skovbryn. Ormegården skal ligge vinteren over, og skal den flyttes, er det bedste tidspunkt tidligt på efteråret. Ormegården må gerne indeholde møg, som er et meget rigt levested for dyr og svampe, men vær opmærksom på, at der er skrappe miljøregler for uoverdækkede møgbunker på landbrugsbedrifter. Hvordan kan man se, at det virker? Når ormegården synker sammen, er det fordi, maden er blevet omsat af nedbryderfødekæden og omdannet til frodig muld. Man vil også kunne se småfugle omkring ormegården, som søger føde. Hvis der er møg i ormegården, vil man kunne se en række forskellige svampearter sætte frugtlegemer, efter det har regnet.

24 Krybdyrsti Hvad er det? En krybdyrsti er en strækning med varm, tør og gruset jordbund, hvor de vekselvarme krybdyr kan solbade. Typisk vil det være et lille område med bar jord eller åben vegetation på en sydvendt skråning og meget gerne i tilknytning til permanent udyrket natur i dige, hegn, markskel eller skovbryn. Hvad er formålet? Formålet er at skabe små områder midt i markernes høje skygge, som er fri for planter eller har en meget åben vegetation, så solen kan opvarme jorden. Områderne skal vende mod øst, syd og vest for at være solbeskinnede i løbet af dagen. Markfirben var engang et almindeligt dyr på marker, men vegetationen er blevet for høj og tæt, og der mangler egnede redesteder. Foto: Morten D. D. Hansen Hvem er det godt for? Små varme pletter er foretrukne steder til redebygning, solbadning og fødesøgning for en lang række smådyr: Firben, hugorm, snog, løbebiller, sandspringere, myrer, jordbier, vejbier, humlebier, gravehvepse og mange flere. Hvordan laver man det? En krybdyrsti kan eksempelvis være en sandet eller gruset markvej eller trampesti, som holdes åben af færdsel og slid. Det kan også være en meget tør og varm lille skrænt, hvor afgrøden ikke trives. Endelig kan man lave en krybdyrsti ved at skrabe muldlaget af på en tør, sydvendt skrænt, gerne i tilknytning til

25 gamle diger, hegn eller stenbunker. Muldlaget kan skrabes op til et jorddige, så får man samtidig en insektvold. En krybdyrsti behøver ikke at have stor udstrækning m2 er fint, så hellere flere af den slags små pletter fordelt omkring i landskabet. De skal helst ligge i tilknytning til andre udyrkede biotoper, så de varmeelskende arter har et sted at kolonisere krybdyrstien fra, og har mulighed for at få dækket forskellige behov på forskellige årstider. Hvordan kan man se, at det virker? Hvis det lykkes at holde overfladen med bare pletter og lav vegetation, så er det tilstrækkeligt varmt og tørt til at fungere som krybdyrsti. Hønseskjul Hvad er det? Et hønseskjul er et område i agerlandet med flerårig urtevegetation, som giver skjul for hønsefugle som agerhøne og vagtel. Vegetationen skal have en vis højde, men skal samtidig være åben og varieret i strukturen. En tæt og skyggende vegetation bliver alt for kold og fugtig til at fungere som hønseskjul. Hvad er formålet? Formålet er at sikre optimale vilkår for hønsefuglenes redebygning. I perioder af afgrødernes vækst, er der ingen dækning i agerlandet, og når der så er dækning, mangler der gode muligheder for fødesøgning og varme. Agerhøns skjuler sig i vegetationen, og bygger reden af vissent græs. Foto: Jørn Pagh Bertelsen.

26 Hvem er det godt for? I første omgang giver hønseskjulet dækning til hønsefuglene, men dækning i høj vegetation har også betydning for småpattedyr som markmus, rødmus og halsbåndsmus, som gerne undgår at færdes på store flader uden dækning for rovfugle. Hønseskjulets flerårige vegetation giver også gode levemuligheder for leddyr som biller og edderkopper, arter der samtidig bliver en vigtig fødekilde for hønsefuglene i ynglesæsonen. Hvordan laver man det? Et idéelt hønseskjul er flerårig vegetation eller i hvert fald overvintrende vegetation i form af fx en stribe braklagt stubmark, en insektvold eller lignende. Det er optimalt, hvis der er partier med tæt vegetation og vissent græs til redebygning, men dette kommer som regel af sig selv, hvis man lader vegetationen gro. Hønseskjulet kan mange steder etableres ved fremspiring fra den naturlige frøpulje, og hvis man ønsker at supplere med udsåning til andre formål (humlebihave, urtestribe, stillitsbrak), så gælder det om ikke at så for tæt, hvis det skal blive et godt hønseskjul. Nogle steder vil et høslæt på arealet i sensommeren også kunne hjælpe til, at vegetationen bliver varieret og åben i det efterfølgende forår. Etablering af hønseskjulet i efteråret vil også kunne medvirke til, at vegetationen ikke er for tæt i det efterfølgende forår/sommer. Hvordan kan man se, at det virker? Hønseskjul skulle gerne tiltrække ynglende agerhøns eller vagtler. Samtidig vil hønseskjulet i perioder af året være attraktivt for andre fødesøgende fugle og pattedyr i kraft af at grønne skud, blomster og frø er tilgængelige på andre tidspunkter af året end på de dyrkede marker. Hvis hønseskjulet virker, vil der være et rigt dyreliv i forårsmånederne.

27 Stendynge Hvad er det? En stendynge er marksten placeret solbeskinnet i en bunke eller et dige. Hvad er formålet? Formålet er at etablere et permanent levested for arter, som trives på og mellem sten uden tæt og høj vegetation. Gamle stendiger har ofte en rig flora af laver i forskellige farver. Foto: Nanna Pil Strandberg. Hvem er det godt for? I et næringsrigt marklandskab kan en stor stendynge tilbyde solbeskinnede overflader uden tæt plantevækst. Det er godt for mosser, laver og varmeelskende smådyr som firben og snog. Samtidig er stendyngen et godt sted for mange arters overvintring. Især hvis stenene med tiden bliver bevokset med gamle mospuder, hvorunder bier og hvepse kan overvintre. Laver som vokser på sten mangler levesteder i et næringspræget landskab uden græsning, hvor kampesten overvokses og skygges af høje urter.

28 En stendynge har også værdi selvom stenene ligger i en rodebunke. Bare de er solbeskinnede. Foto: Jørn Pagh Bertelsen. Hvordan laver man det? En stendynge vil man typisk etablere ved at samle sten fra markerne og placere dem på et sted, eventuelt gennem en længere periode. Man kan også bruge indsamlede eller indkøbte sten til at bygge et stendige. Det vigtigste er, at der er sten nok til at få højde på dyngen/diget, så stenene kommer fri af den omgivende vegetation. Det er optimalt hvis stenene ligger et varmt og solrigt sted, gerne med læ. Stendyngen mister værdi som levested, hvis den gror til, og derfor kan det være nødvendigt at slå eller græsse vegetationen omkring stenene. Det sidste er det letteste, men så skal stendyngen etableres på et areal som, i det mindste, periodevis anvendes til græsning. Man kan også lægge stenene på en jordvold eller jorddige, så kommer de lettere fri af høj vegetation. Store sten er særligt værdifulde, fordi de ligger fast og sjældent bliver overvokset. Gamle stendiger med mosser og laver kan ikke erstattes af nye stendynger, fordi det tager lang tid at etablere de særlige levesteder, som findes i gamle stendiger.

29 Hvordan kan man se, at det virker? Hvis stendyngen har en højde på minimum 1 meter, er fri for skyggende vegetation, og ligger varmt og solrigt, så skal den nok fungere som levested. Forekomst af salamandre, mark-firben, gamle mospuder og laver på de største sten er gode tegn på en fungerende stendynge. Lærkeplet Hvad er det? En lærkeplet er et tørt område af marken med en meget åben vegetationsstruktur. Hvad er formålet? Formålet er at bryde den ensartede og tætte afgrøde op, så der bliver varme og åbne områder, hvor sanglærken let kan søge føde blandt de overfladeaktive insekter i ynglesæsonen. Hvem er det godt for? Lærkepletten er god for sanglærken, men også for andre fugle, som søger føde i agerlandets åbne pletter med lav vegetation fx bomlærke, gulspurv, agerhøne m.fl. Desuden er lærkepletten jo et fint levested for fuglenes byttedyr: Varmeelskende biller og edderkopper. Spontan lærkeplet efter sen frost. Foto: Rasmus Ejrnæs

30 Hvordan laver man det? Lærkepletten etableres ved at undlade at så, gødske og sprøjte i små pletter i den jordbehandlede mark. Man kan med fordel vælge partier af marken med et ringe dyrkningspotentiale for at undgå en tæt opvækst af flerårigt rodukrudt. I nogle år kommer lærkepletterne nærmest af sig selv i form af frostskader eller tørkeskader på udsatte bakketoppe. Sådanne år kan man blot undlade at efterså i lærkepletterne og spare gødning og sprøjtemidler disse steder. Lærkepletter er et af de tiltag, som med fordel kan etableres i god afstand fra levende hegn for at undgå prædation af lærkerne fra rovfugle og kragefugle knyttet til udkigsposter i træer og buske. Hvordan kan man se, at det virker? Kig efter lærker og lærkereder! Og se efter, om vegetationen stadigvæk er åben og lav midt i juni måned. Markvildtstribe Hvad er det? En markvildtstribe er et kombinationstiltag, hvor flere af de ovennævnte tiltag lokaliseres samme sted, som parallelle, lineære strukturer. En markvildtstribe kombinerer typisk haregrønning, humlebihave, insektvold, lærkeplet, men kan også, afhængig af de lokale forhold og anlæggelsen, indeholde urtestribe, vibelavning, hønseskjul og krybdyrsti. Som mange af de andre biotoper så har markvildtstriben også en parallel i det gammeldags landbrugslandskab. Den grusede markvej med åbent sand, lav midterrabat, blomstrende vejkanter og spredte kampesten, buske eller træer er jo netop sådan en markvildtstribe. En god gammel markvej er vanskelig at matche på naturkvalitet, men netop der hvor markvejene og variationen i landskabet mangler, kan det være relevant at etablere en markvildtstribe. Kombination af vildtstribe, græsstribe og barjordsstribe. Foto: Cammi Aalund Karlslund.

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION Generelt om sommerfugle og naturplaner Af Allan Bornø Clausen Dagsommerfugle er smukke og forholdsvise lette at observere i naturen.

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Flere dyr i agerlandet

Flere dyr i agerlandet Flere dyr i agerlandet Indhold Forord Agerhøne...4 Hare...6 Markmus...8 Hasselmus... 10 Dagsommerfugl... 12 Honningbier... 14 Vilde bier... 16 Sanglærke... 18 Bomlærke... 20 Vibe...22 Markfirben...24 Skovfirben...26

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

RADISEN STORT TEMA OM NYTTEDYR I HAVEN SOMMERFESTEN 2010 SES VI DEN 28. AUGUST. MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST 18. årgang nr.

RADISEN STORT TEMA OM NYTTEDYR I HAVEN SOMMERFESTEN 2010 SES VI DEN 28. AUGUST. MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST 18. årgang nr. RADISEN MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST 18. årgang nr. 3 August 2010 STORT TEMA OM NYTTEDYR I HAVEN EFTERÅRSSYSLER SOM GIVER PLADS TIL NYT- TEDYRERNE, BRINGER LIV OG ALT EFTER EVNER MÅSKE OGSÅ SMÅ KUNSTVÆRKER

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune. Kæmpe-Bjørneklo kan vokse

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Salmer: Septembers himmel, Du gav mig og herre, Må din dag få glæde. Århus Universitetsforlag har de seneste par år fået forskere

Salmer: Septembers himmel, Du gav mig og herre, Må din dag få glæde. Århus Universitetsforlag har de seneste par år fået forskere Prædiken til søndag den 7. september 2014 hvor vi fejrer høsten i kirken med musik fra Arne A. band, samt frokost i haven. Jeg prædiker over teksten fra Matthæus evangeliet: Jesus sagde:»al synd og bespottelse

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo Bekæmpelse af kæmpebjørneklo kræver, at man vælger de rigtige bekæmpelsesmetoder, og at man gennemfører en systematisk indsats gennem flere år. Dette hæfte fortæller, hvordan du i praksis kan komme kæmpebjørneklo

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Lav selv fuglekasser en vejledning

Lav selv fuglekasser en vejledning Lav selv fuglekasser en vejledning Det er svært at være fugl Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt.

Læs mere

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet Fagprojekt Miljø og natur Jordbrugsteknolog Hanne Ingversen Vejleder: Christian Olsen Bivejleder: Lars Kristian Laustsen Afleveret d. 20. december 2012 Forside: Vildtstriber 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5 Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4 1.2 Forveksling med andre planter... 5 2. Forholdsregler i forhold til plantesaften... 5 3. Vejledning i bekæmpelse

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING Vildtageren fungerer som ekstra dækning og ekstra fødeudbud for vildtet. Desuden øger den områdets bæreevne, og er sammen med en række andre faktorer med til at sikre

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere