Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts Opløsning 1774 kom Kirken i Privateje og hørte siden under Nordruplund (Nordrup Sogn) solgtes denne Ejendom til Sorø Akademi, der ejede Kirken, indtil den gik over til Selveje 1. Okt Kirken ligger centralt i Sognet paa en ganske lav Højning i den nordre Udkant af Sønderup By. Kirkegaarden, der er udvidet mod Nord, har mod Syd en middelalderlig Hegnsmur af Munkesten, delvis hængt med Munketegl; paa de øvrige Sider ny Mur. Bygningen bestaar af romansk Kor og Skib med lire gotiske Tilbygninger: Forlængelser af saavel Koret som Skibet, Nordtaarn og Vaabenhus foran Syddøren. Den romanske Kirke, som muligvis har haft Apsis, er af raa og kløvede Kampesten, gennemgaaende smaa og lagt i nogenlunde regelmæssige Skifter, paa Hjørnerne med tildannede Kvadre. Skibets romanske Murhøjde er ved Vaa-

2 638 SLAGELSE HERRED Fig. 2. Sønderup. Plan. 1 : 300. Maalt af F. C. C. Hansen 1892 (C. G. Schultz 1931). benhuset o. 5,60 m. Skibet maa have haft to Vinduer, Koret eet Vindue i hver af Sidemurene; af dem er to Nordvinduer endnu i Brug, medens et Sydvindue staar tilmuret bag Vaabenhuset. Mellem Vinduesbuernes tilhugne Kilesten er et Par Kridtsten og en enkelt Fraadsten. Sidernes Smige er udvendig usædvanlig lidt skraa, indvendig er vistnok begge Nordvinduerne noget udvidede og afrettede. Skibets Nordvindue maaler udvendig cm, Korets cm. Syddøren er helt omdannet og udvidet i ny Tid, Norddøren er blændet med smaa, gule Sten; udvendig, hvor den har været vandret afdækket, maaske med en Art Tympanon i et Buefelt, skjules den af Varmeovnen i Taarnrummet, indvendig staar den som en Niche med nyere Ellipsebue foroven. Den ret høje og vide Korbue, der har Kragbaand af Granit(?) med skraa Underkant, er sandsynligvis den oprindelige, nu afrettet med Puds. Af de romanske Gavle er kun Skibets Østgavl bevaret. Gotiske Omdannelser og Udvidelser. I Middelalderens senere Del er der bygget meget ved Kirken. Ældst er vistnok Korets Forlængelse (sml. Fig. 3), der med Undtagelse af Taggavlen er opført af samme Materiale som den romanske Kirke; højst sandsynlig stammer en Del deraf fra en nedreven Apsis; de gamle Hjørnekvadre er flyttet med Undtagelse af et Par paa Sydsiden, som endnu angiver Grænsen for det oprindelige Kor. I Korgavlen ses et Munkestens Vindue (Fig. 4) med dobbelt Spidsbue, udvendig i spidsbuet, indvendig i fladbuet Blænding. Det er allerede i Middelalderen blevet tilmuret med Munkesten, i nyeste Tid forstyrret af en Præstedør. Taggavlen har syv Kamtakker og syv spidsbuede Højblændinger, de to yderste fladrundbuede, sandsynligvis ved en Ommuring.

3 SØNDERUP KIRKE 639 Fig. 3. Sønderup. Ydre, set fra Nordøst (S. 638). P. N Fig. 4. Vindue i Østgavlen (S. 638). P. N Sandsynligvis er Korforlængelsen fra en tidlig Del af 1400 erne, senest o. 1450; men da Hvælvingerne i begge Korets Afsnit er fornyede, er Alderen vanskelig at bedømme. Det næste Byggearbejde synes at have været Indbygning af Hvælv i Skibet (Fig. 5), som i hvert Fald er opført, inden den gamle Vestgavl nedreves, idet den vestligste Tværbue maa være muret op mod denne. De har simple Piller af noget vekslende Form, i Nordøsthjørnet med Kragbaand af et enkelt fremspringende Skifte; Kapperne er ret stærkt buklede, ingen Overribber. I Nordvesthjørnet har Hvælvingskappen en nu tilmuret Lem med Egetræs Karm, den tidligere Adgang til Loftet. I Vestkappen et lille, slidt Rebhul til Klokken, der maa have hængt paa Vestgavlen ogsaa et Bevis for, at Gavlen har staaet efter at Hvælvene var indbyggede. Gavlenes Kamtakker og Sidemurenes Forhøjelse med Munkesten er antagelig samtidig med Hvælvene. Skibets vestlige Forlængelse er fra sidste Halvdel af 1400 erne. Modsat den østlige Tilbygning er den af Munkesten, men med ret ujævn Skiftegang, snart almindeligt Munkeskifte, snart polsk Skifte (vekslende Løber og Binder); de gamle Hjørnekvadre er ogsaa her flyttede til de nye Vesthjørner. Gavlen har to ommurede Vinduer, hver under et oprindeligt, spidsbuet Spejl, og herover et Gavlfelt som Østgavlens, med ni Kamtakker og ni spidsbuede Højblændinger. Indvendig er der i hver af Murene to halvanden Sten dybe, fladbuede Spareblændinger (sml. Fig. 5); den østlige paa Sydsiden er i ny Tid omdannet til Vindue. Samtidig med denne Udvidelse er den gamle Vestgavl nedrevet til Grunden; men to ved Siderne opmurede, lave Murpiller tyder paa, at man har villet opføre en bred Bue paa dens Plads, og det er sandsynligt, at man har planlagt denne vestlige Udvidelse som et Taarn. Denne Plan maa imidlertid

4 640 SLAGELSE HERRED Fig. 5. Sønderup. Længdesnit, set mod Nord. 1 : 300. Maalt af F. C. C. Hansen hurtig være blevet opgivet, idet Tilbygningens nye Mure kun har almindelig Tykkelse. Endvidere har det fra første Færd været paatænkt at overhvælve Rummet, idet der paa Sidemurene staar Spor af Hvælvingsansatser lidt over de nuværende Skjoldbuer; men den nuværende Hvælving, med Helstens Buer, der paa en plump Maade skærer sig ind over Spareblændingerne, er først senere indbygget, omend endnu i Middelalderen. Vel o har man bygget Vaabenhuse af Munkesten foran begge Skibets Døre. De fik omløbende Savskifter under Gesimshøjde, men det søndre er iøvrigt næsten helt fornyet; Dør, Vinduer og Gavl er alle nye. Det nordre har i Gavlen bevaret en bred, rundbuet Dør under et spidsbuet Spejl, hvori en lille Trappeblænding, og i Vestvæggen en fladbuet Niche med en lille Lyssprække. Faa Aartier senere har man imidlertid, i Stedet for at opføre et Vesttaarn, benyttet dette nordre Vaabenhus til Underbygning for et Taarn, idet man indvendig har paamuret en halvanden Stens Forstærkning, der ind mod Skibet, af Hensyn til den endnu dengang benyttede Norddør, er formet som en spidsbuet Aflastningsbue med Fals. Ved Indgangsdøren og ved Vestmurens Lyssprække er der udsparet fladbuede Blændinger. Mellemstokværket har i Nord et lille, fladbuet Vindue under spidsbuet Spejl; nye Vinduer til de andre Sider. I Klokkestokværket til alle Sider stærkt fornyede, fladrundbuede Glamhul- Par, indvendig mod Øst og Vest i fladbuede Blændinger, udvendig til de samme to Sider simpelt falsede, men til de to andre omfattede af spidsbuede Blændinger, der er tvillingdelte ved Stavværksmuring i Spejlet. Gavlene i Nord og Syd har syv nymurede Kamme og tre brede Blændinger med»trekløverformet«afslutning. Skibets Tagværk (sml. Opmaaling Fig. 5) 2 er stærkt fornyet, men indeholder

5 SØNDERUP KIRKE 641 dog Rester af det middelalderlige, af Krydsbaandstype, med Stregnummerering fra Vest. Alt det øvrige Tagværk er nyt. I 1860 erne udførtes forskellige Byggearbejder ved Kirken. Koret fik to Fag pudsede»krydshvælvinger«af Træ med spinkle Ribber, og dets Vægge blev ved samme Lejlighed glatpudsede. Foruden Ombygningen af Vaabenhuset er ogsaa Vestforlængelsens Sydside, Vestsiden af Taarnets Overdel, dets Gavlkamme, Korets og Skibets Gesimser og Kamtakkerne paa Skibets Østgavl i de samme Aar nymurede med maskingjorte Munkesten, Skibets og Korets Sydside er opfuget med Cement, og der er indsat meget store, rundbuede Vinduer i Sydsiden. Kirken staar nu udvendig overalt med blanke Mure og er hængt med Vingetegl undtagen Taarnet, der har Skifer, og Kamtakkerne, der alle har Munketegl. KALKMALERIER I Kirken blev 1864 fundet Kalkmalerier fra Tiden kort før Reformationen; de undersøgtes af J. Kornerup, men i Følge dennes Erklæring var de meget raa og overkalkedes derfor atter 3. I Skibets Østhvælv blev 1902 iagttaget Skaktavlsmønster paa Gjord- og Skjoldbuer, og et sengotisk Planteornament paa Gjordbuen mellem det vestligste og det midterste Fag. De fremdragne Spor blev efter Undersøgelsen 4 overhvidtet. INVENTAR Alterbordsforsiden, af Fyr, fra o , har tre rundbuede Portalfelter med Fladsnitrelief paa Pilastre og Bueslag. Selve Bordet er nyt, af Brædder. Altertavlen er et Maleri, Kristus, der velsigner Kalken (sign. Storch), i Egetræsramme efter Tegning af Christian Hansen; anskaffet Altertavle, blev opmalet 1742 (Indb. 1755). Altertavle af Fru Ingemann,»Maleri med to Billeder i forgyldt Ramme«, nævnt Altersølv. Kalk af københavnsk Prøvesølv, 21,5 cm høj, med sekstunget Fod, sekskantet Skaft, riflet Knop; paa Kummen graveret C 6 s kronede Spejlmonogram; Mestermærke for Nicolai Junge 1733 (Olrik 382). Kalken var (ifølge Præstens Indberetning 1755)»omgjort 1744, efter at den ved Tyve- Haand og Indbrud i mit Huus var bleven ilde medhandlet«. Paa Fodpladens Underside indprikket:»istandgjort 1884 til Sønderrup Kirke, sat en nye Bund paa Kalken«. Disk, af kbh. Prøvesølv 1727 med graveret Cirkelkors og Mestermærke for Nicolai Junge 1726 (Olrik 382). Oblatæske af Sølv, oval, 10 cm 41

6 642 SLAGELSE HERRED lang. Paa Laaget et graveret Skjold med Vaaben (Trekvart-Figur af en Mand, der bag nogle store Kampesten løfter to Grene i sin højre Haand). Udslidt Mestermærke, hvorover senere indridset Indprikket:»Gived af Ide H Storm«5. Sygekalk 6, sikkert fra 1730, med graveret Monogram: F. 4. Alterstager, 45,5 cm høje, gotiserende, fra o. 1600, med cylindrisk Skaft, hvorom tre smaa karnisprofilerede Ringe. Stærkt opdrejede. Sml. Nordrup S Font (Fig. 6), af Granit, romansk, af een Sten. Kummen, Tvm. 73 cm, næsten cylindrisk, med Tovstav foroven og flad Rundstav forneden; lille, konisk Fod med svær, tovsnoet Skaftvulst. Foden er forhøjet med Cement. Fad, af nederlandsk Arbejde o. 1650, 54 cm i Tvm., med Spejderne bærende en Vindrueklase; paa Randen en Vindrueranke Sml. Sorterup S Fad, glat, 33 cm i Tvm., under Bunden graveret:»m. Meier, Sorøe 1843«. Fontelaag (Fig. 6), fra 1582, i Ung- M. M Fig. 6. Sønderup. Font og Fontelaag (S. 642). Renaissance, formet som en nisidet Pyramide, hvis Felter har reliefskaaret Akantus-Værk; i et af dem er et Skjold med indskaaret:»hjo 1582«. Istandsat i ny Tid. Umalet Eg. Daabskande af Tin, med kuglerund Beholder, ingen Tud, Hank af Læder, fæstet i to Bøjler. Ingen Mærker. Sml. Sorø S. 70. *Korbuekrucifiks-Figur, nu uden Arme, sengotisk, opbevares i»saxos Celle«, Sorø. Sammesteds findes et Par Arme til et andet Krucifiks, ogsaa fra Sønderup, samt en Maria- og en Johannes-Figur var de anbragt paa Skibets nordre Væg. Prædikestol (Fig. 7 8), i Høj-Renaissance fra De seks Fag adskilles ved Hjørnehermer med Dydefigurer: Klogskab med Slange og Spejl; Retfærd med Sværd og Vægt; Maadehold med Kande og Fad; Tro med Kors, Kalk og Oblat; Haab med Anker og Fugl; Kærlighed med Barn; Styrke med Søjle. Storfelterne har, uden nogen Indramning, Reliefskæringer af Evangelisterne

7 SØNDERUP KIRKE 643 Fig. 7. Sønderup. Prædikestol (S. 642 f.). M. M V. H Fig. 8. Sønderup. Felt af Prædikestol (S. 643). og en Præst i Ornat med Bibelen i Haanden; i Feltet nærmest Væggen en Reliefversalindskrift i Portalramme. Foroven i Evangelistfelterne er der ved Matthæus og Marcus: en Helligaandsdue, ved Lucas: et Bord med Krucifiks, ved Johannes: Kristus viser sig i Skyerne; forneden i hvert Felt er en stor Kartouche med Evangelistens Navn i Relief-Versaler. I en lignende Kartouche under Præstefiguren staar:»h. Knud Nicolai«, og i Indskriftfeltet:»Claus Martensen Niels Jensen Kierkewerre Anno 1616«. Stolen er nær beslægtet med Slagelse S. Mikkel (S. 208). Underbaldakin, Stolpe og Opgang er nye. Den brogede Staffering er ligesom det malede Skriftsted i de nedre Smalfelter fra Stoleværk er nyt ( ). Paa den øverste Stol ved Koret stod (1755) paa Opstanderen udhugget:»anno 1633«. Klokker. 1) Versaler mellem to Ornamentbælter, det øvre med Akantusblade, den nedre med Akantusslyngværk og store Astersblomster:»Gloria in excelsis Deo; me fecit Friederich Holtzmann Hafniæ 1723«(»Ære være Gud i det Høje; mig gjorde Friederich Holtzmann i København 1723«). Paa Klokkelegemet F. 4 s kronede Spejlmonogram. Tvm. 94 cm. 2) Omstøbt af Det Anker Heegaardske Etablissement paa Frederiksværk Tvm. 90 cm. 41*

8 644 SLAGELSE HERRED Præsteindberetningen 1755 nævner to Klokker, den store Klokke (= Nr. 1) og den mindre Klokke, som da havde Indskriften:»Sønderup Nørre Kirckes Klokke støbt af Peter Lützen 1708«. GRAVMINDER Gravramme, nævnt 1755, liggende i Gulvet mellem Koret og Prædikestolen, over Hr. Søfren Gregersen Sinning, død Langfredag Aften, begravet Paaskedag Fordybede Bogstaver fyldt med Bly. To Faner, nævnt 1755, over Wortmann, Løjtnant i Kavalleriet, død 1708 (eller 1709) i Aarsløv By, hvor Rytteriet havde Kvartér. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , (div. Aar), (RA), (LA), sml. Fortid og Nutid VIII, 122. Kaldsbog 1847 ff. (ved Embedet). Præsteindberetninger 1755 (NM), 1758 (LA), 1808 (NM). Synsforretning 1861 (NM). Museumsindberetninger af M. Mackeprang og Poul Nørlund Revideret af P. N. og V. H J. B. Løffler: Soro Akademis Landsbykirker S S. R. D. VII, Opmaalingerne af F. C. C. Hansen 1892 til Sorø Akademis Landsbykirker (NM). 3 J. Magnus-Petersen: Kalkmalerier S Kalkmaleriberetning 1902 af M. Mackeprang (NM). 5 Datter af Hans Pedersen Storm, Sognepræst Løffler S Maler Niels Christensen Lund af Slagelse gjorde 1741 følgende Arbejde: Altertavlens gamle Maling, paa Kridt, blev afskrabet, nye smukke og fine Farver malet, Indskrifterne og Billedhuggeriet ægteforgyldt; Prædikestolens gamle Maling og Forgyldning, ligeledes paa Kridt, afrevet, og Stol og Himmel zirforgyldt og malet; Fonten malet og marmoreret; Skriftestol og Alterskranke malet afvaskede han Krucifikset og de paa»hammeren«staaende Figurer, ommalede dem, forbedrede Forgyldningen og tegnede bibelske Inscriptioner paa begge Sider af»hammeren«(rgsk.). Fig. 9. Sønderup 1768.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Gyrstinge, er i Følge Klokkeindskriften (S. 400) indviet til Jomfru Maria. I Roskildebispens

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. V. H. 1930 KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der hørte under Sorø Kloster 1 og fra 1574 har været Anneks til Pedersborg

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Fig. 1. Nordrup. Ydre, set fra Syd. NORDRUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Nordrup. Ydre, set fra Syd. NORDRUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Nordrup. Ydre, set fra Syd. P. N. 1917 NORDRUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Sønderup, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 6 øre 1.

Læs mere

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Kirken, som har Navn efter den allerede i 1200 rne stiftede S. Jørgensgaard, var oprindelig indviet til

Læs mere

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756,

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756, BORREBY KAPEL MAGLEBY SOGN. VESTEB FLAKKEBJERG HERRED Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan. 1755 og 19. Nov. 1756, holde Gudstjeneste i Kapellet, naar det forlangtes. 1863 blev

Læs mere

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. Rich. Hansen. Sorø BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Slaglille, er ifølge Bygningsindskriften (S. 352) indviet til Jomfru Maria og S. Laurentius.

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

STEGE. S. HANS KIRKE

STEGE. S. HANS KIRKE V. H. 1932 Fig. 1. Stege. Ydre set fra Sydvest. STEGE. S. HANS KIRKE O m Kirkens katolske Værnehelgen har været S. Johannes Døberen eller S. Johannes Evangelisten, vides ikke med Sikkerhed 1. I Kong Valdemars

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere INDLEDNING Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse for redaktionsprincipperne

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere