BE-MØDE BILAG Miljøredegørelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BE-MØDE 12.05.2015 BILAG 4. 2014 Miljøredegørelse"

Transkript

1 2014 Miljøredegørelse

2 Indhold Generelle oplysninger... 2 Om I/S Reno Nord og denne EMAS redegørelse... 3 Hvem er vi?... 4 Miljøpolitik... 5 Væsentlige direkte og indirekte miljøpåvirkninger... 6 Energianlæg Aalborg... 6 Rærup Deponi Udvikling i miljøpræstationer Energianlæg Aalborg Rærup Deponi Miljømålsætninger og miljømål Miljømålsætning og mål Lovbestemte miljøkrav Ordforklaring I/S Reno Nord Miljøredegørelse

3 Generelle oplysninger VIRKSOMHED ENERGIANLÆGGET I/S Reno Nord Troensevej Aalborg Øst Telefon: E mail: CVR nr.: Energianlægget er beliggende: Troensevej Aalborg Øst P nummer Branchekode Bortskaffelse af affald med energiproduktion Biaktiviteterne omfatter følgende branchekoder: Behandling og bortskaffelse af farligt affald (forbrænding) Indsamling af ikke farligt affald RÆRUP DEPONI Rærup Deponi og genbrugsanlæg er beliggende: Halsvej 70, Rærup 9310 Vodskov Telefon: P nummer: Branchekode Behandling og bortskaffelse af ikke farligt affald Biaktiviteterne omfatter følgende branchekode: Behandling og bortskaffelse af farligt affald. EKSTERN AUDITOR OG AKKRE DITERET MILJØVERIFIKATOR DNV GL Business Assurance Denmark A/S, med akkrediteringsnummer DK6001 I/S Reno Nord Miljøredegørelse

4 Om I/S Reno Nord og denne EMAS redegørelse Dette er I/S Reno Nords miljøredegørelse for året Miljøredegørelsen er udarbejdet efter kravene i EMAS III, og skal sikre, at alle der måtte ønske det, får let adgang til oplysninger om vores miljøforhold. I januar 2014 blev I/S Reno Nord certificeret efter EN DS/ISO og i marts 2014 fik vi den eftertragtede EMAS registrering. EMAS er en frivillig europæisk miljøledelsesordning og er det mest ambitiøse miljøledelsessystem en virksomhed kan bliver certificeret efter. Det betyder blandt andet at vi forpligter os til at: Løbende at forbedre miljøindsatsen udover hvad loven kræver Fastsætte en miljøpolitik og målsætninger for miljøarbejdet Offentliggøre en årlig miljøredegørelse Aktivt at inddrage medarbejderne i miljøarbejdet Vores system, der er elektronisk baseret, omfatter alle de elementer der ligger til grund for at bliver certificeret efter ISO og registreret efter EMAS III. Derudover indgår der også elementer fra OHSAS 18001, der omhandler arbejdsmiljø. Efter vores opfattelse er det vanskeligt at opbygge et miljøledelsessystem uden også at forholde sig til arbejdsmiljø. Vi vil derfor arbejde målrettet for en certificering efter OHSAS 18001, så vi også kan bevise det vi allerede ved, nemlig at vi i dagligdagen arbejder for også at minimere eller eliminere de arbejdsmiljøpåvirkninger der fremkommer ved vores aktiviteter. Miljødataperioden på energianlægget og deponiet følger kalenderåret, hvorfor nærværende miljøredegørelse omfatter år D. 3 november 2014 godkendte Statsforvaltningen fusionen mellem I/S Reno Nord, I/S Fællesforbrændingen og I/S Mokana. I/S Fællesforbrændingen er ligeledes EMAS registreret. Vi har valgt at miljøredegørelserne for 2014 følger de gamle selskaber, og der vil derfor komme en redegørelse for I/S Fællesforbrændingen for Denne redegørelse dækker derfor udelukkende energianlægget i Aalborg og Rærup Deponi. Næste redegørelse, der vil være fælles for hele det nye Reno Nord udkommer i foråret Miljøredegørelsen verificeres af DNV GL I/S Reno Nord, den 20. april 2015 Henrik Skovhaug Direktør Thomas Lyngholm Udviklingschef I/S Reno Nord Miljøredegørelse

5 Hvem er vi? I/S Reno Nord er en affalds og energivirksomhed, der behandler affald fra borgere og virksomheder i 5 nordjyske kommuner. Disse kommuner er Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg. Det er vores mål, at affaldshåndteringen er effektiv og foregår med størst mulig hensyntagen til miljø og gode arbejdsforhold. Reno Nords kerneopgaver er: Forbrænding af affald med energiudnyttelse Miljørigtig deponering af affald på Rærup Deponi I/S Reno Nord har hovedsæde på Troensevej 2, Aalborg Øst, hvor energianlægget er placeret. Udover energianlægget, er der på Troensevej placeret en elektroniksorteringsafdeling samt et slaggeområde med sorteringsplads. Deponeringsaktiviteterne foregår på Reno Nords ejendom, der ligger på Halsvej 70 i Rærup. På denne lokalitet driver vi desuden et nedknusningsanlæg for beton og tegl, en sorteringsplads for blandet affald, samt en oplagsplads til brændbart affald. Der er pt. 52 ansatte fordelt på administration, Energianlæg Aalborg og Rærup Deponi. I/S Reno Nord er et interessentskab med en politisk valgt bestyrelse. Bestyrelsen er øverste myndighed og ledelse. Bestyrelsen består af et til flere medlemmer fra hver interessentkommune: Bestyrelsesperiode Formand, byrådsmedlem Daniel Nyboe Andersen... Aalborg Næstformand, byrådsmedlem Jørgen Hammer Sørensen... Mariagerfjord Byrådsmedlem Erik Sørensen... Brønderslev Byrådsmedlem Morten Marinus... Jammerbugt Byrådsmedlem Søren Konnerup... Rebild Byrådsmedlem Lene Krabbe Dahl... Aalborg Byrådsmedlem Tommy Eggers... Aalborg Byrådsmedlem Lasse Frimand Jensen... Aalborg Byrådsmedlem Christian Korsgaard... Aalborg Byrådsmedlem Lisbeth Lauritsen... Aalborg Byrådsmedlem John G. Nielsen... Aalborg Byrådsmedlem Mariann Nørgaard... Aalborg Medarbejderrepræsentant Bent Ole Pedersen... I/S Reno Nord I/S Reno Nord Miljøredegørelse

6 Miljøpolitik I/S Reno Nord gennemfører miljørigtig håndtering og bortskaffelse af affald for kommuner, virksomheder og private. Vi tilstræber at besidde den nyeste viden på området og at anvende de mest energi og miljørigtige teknologier i vores processer. I/S Reno Nords medarbejdere medvirker i fællesskab til at levere kvalitetsbevidst og troværdig servicering af vore kunder og øvrige interessenter. Vores Miljøpolitik Under I/S Reno Nords politik for Miljø, Arbejdsmiljø og Kvalitet vil vi arbejde for: princippet om mest mulig genanvendelse eller energiudnyttelse af affaldet at håndterings og behandlingsmetoder tilrettelægges ud fra miljømæssige, arbejdsmiljømæssige og økonomiske betragtninger at inddrage hensynet til miljø og arbejdsmiljø ved valg af og i samarbejdet med leverandører at sikre at virksomhedens aktiviteter lever op til gældende lovkrav og andre bestemmelser systematisk at forebygge forurening og arbejdsskader, og sætte mål for løbende forbedringer at sikre en åben dialog med medarbejdere og andre interessenter Inden for affaldsbranchen opleves stigende krav om dokumentation af miljøpræstationer, samtidig med at der en forventning om løbende forbedringer af effektiviteten. I/S Reno Nord har vurderet, at fokus på miljø, arbejdsmiljø og kvalitet hænger sammen og har derfor valgt at styre miljø, arbejdsmiljø og kvalitet i et integreret ledelsessystem, som er under opbygning. I første omgang er det dog kun miljødelen i det integrerede ledelsessystem, der er certificeret. I/S Reno Nord har opbygget og implementeret et miljøledelsessystem, der modsvarer kravene i både DS/ISO og EMAS forordningen. Miljøledelsessystemet er forankret i det elektroniske ledelsessystem D4, der også anvendes af organisationen i øvrig driftsmæssig sammenhæng. Det integrerede ledelsessystem består af en række procedurer og instruktioner, der tilsammen skal være med til at indfri de opstillede miljøforbedringsmål, sikre miljømæssig korrekt adfærd og undgå unødige miljøpåvirkninger. I/S Reno Nord Miljøredegørelse

7 Væsentlige direkte og indirekte miljøpåvirkninger Energianlæg Aalborg Energianlæggets hovedaktivitet er forbrænding af affald med energiudnyttelse. De biaktiviteter, der udføres inden for energianlæggets matrikel er: Sortering og oplagring af slagger samt Omlastning og sortering af affald omfattet af producentansvarsreglerne (elektronik, hvidevarer og batterier). Energianlægget omdanner affald fra de fem interessentkommuner til elektricitet og fjernvarme. I/S Reno Nord forsyner husstande med varme og husstande med elektricitet. Affaldet består af: Dagrenovation og storskrald fra private husholdninger Forbrændingsegnet affald fra interessentkommunernes genbrugspladser Erhvervsaffald Affald fra andre affaldsselskaber og kommuner som ikke er interessent i Reno Nord Farligt affald I/S Reno Nord har to ovnlinjer, ovnlinje 3 og 4. Det overordnede forbrændingskoncept for begge ovnlinjer er et udmuret/kedelkølet forbrændingskammer med masseforbrænding på en bevægelig rist. Dette er den generelt anvendte teknologi for affaldsforbrænding overalt i verden. Ovnlinje 4 er det nyeste anlæg og det anlæg, hvor affaldsforbrænding primært finder sted. OVNLINJE 4 Ovnlinje 4 er idriftsat i 2005 og har en kapacitet på 22,5 tons pr. time ved en brændværdi i affaldet på 10,7 GJ/ton. Det svarer til, at der kan behandles mindst tons affald årligt på anlægget. Udnyttelsen af affaldets brændværdi er stor. Ovnrummet i ovn 4 er udført efter princippet midtstrøms forbrænding med kedlen trukket helt ned i fyrrummet. Ovnrummet er således kedelkølet med keramisk beklædte, gastætte svejste membranrørvægge/paneler, der danner fyrrummenes lofter, mens væggene er beklædt med korrosionsbestandigt metal. Ved kedelkøling opnås højere virkningsgrad, idet der kan køres med lavere luftoverskud. Dette er en nyere teknologi, hvilket er grunden til, at den ikke er anvendt i forbindelse med ovn 3, der er sat i drift i I/S Reno Nord Miljøredegørelse

8 Til at rense røggassen fra ovnlinje 4 er der tilsvarende etableret omfattende røggasrensningsudstyr, der består af: et denox anlæg i form af et SNCR anlæg (rensning for kvælstofilter) et elektrofilter til udskillelse af partikler (flyveaske) et to trins scrubberanlæg til udskillelse af saltsyre, hydrogenfluorid, kviksølv og svovldioxid en kondenserende scrubber til dioxinfjernelse en venturiscrubber til finrensning af støv I forbindelse med røggasrensningen på ovnlinje 4 bliver der dannet processpildevand. Processpildevandet fremkommer ved den energioptimering, der finder sted ved kondensering af røggassen fra ovnlinje 4. Virksomhedens udledning af processpildevand er dermed direkte afhængig af drift af ovnlinje 4. Processpildevand fra røggasrensning på ovnlinje 4 ledes efter omfattende rensning direkte til Limfjorden. Rensning af processpildevandet foregår ved: Neutralisering Rensning for ammoniak (ammoniakstripning) Reaktionstanke, hvor der sker neutralisering, fældning og flokkulering (fjernelse af tungmetaller) Sedimentation (bundfældning af udfældede tungmetaller og andet uopløst materiale) Finrensning ved sand /kulfiltrering Endelig neutralisering før udledning OVNLINJE 3 Den ældste ovnlinje, ovnlinje 3, er idriftsat i 1991 og har en kapacitet på ca. 10 tons pr. time ved en brændværdi på 10,7 GJ/ton. Anlægget er ikke i daglig drift, men er i 2007 opgraderet således, at det er driftsklart som reserveanlæg og kan overholde alle gældende miljøkrav. Ovnlinje 3 bruges som supplement til ovnlinje 4 i forbindelse med reparation og store affaldsmængder, der skal håndteres. Ovnrummet i ovn 3 er foret med ildfaste materialer og er udført med luftkøling af de mest udsatte dele for at reducere påsmeltning af slagge/aske på væggene. Til at rense røggassen fra ovnlinje 3 er der etableret omfattende røggasrensningsudstyr, der består af: et denox anlæg i form af et SNCR anlæg (rensning for kvælstofilter) et semitørt røggasrensningsanlæg med en GSA reaktor med tilhørende cyklon og restproduktrecirkulation til udskillelse af partikler et posefilter til udskillelse af dioxin og finrensning for støv, kviksølv, saltsyre og svovldioxid Der dannes ikke processpildevand ved rensning af røggassen fra ovn 3. I/S Reno Nord Miljøredegørelse

9 Fordeling af driften mellem ovnlinje 3 og 4 har betydning for mængden af de forurenende stoffer, der udledes til hhv. luft og vand samt dannelse af restprodukter og affald. Siden 2010 har driftsfordelingen mellem de to ovnlinjer været følgende: ANTAL DRIFTSTIMER PR. ÅR Ovnlinje Ovnlinje Ved forbrænding af affald er den største mængde restprodukt slagge. Forbrændingsslagge er den rest af det indfyrede affald, der ikke kan brænde, og som tages ud i bunden af forbrændingsovnene. Der dannes cirka 200 kg slagge pr. ton indfyret affald i Reno Nords forbrændingsanlæg. Sædvanligvis består slaggen af ca % uorganisk materiale og 1 2 % ikke forbrændt organisk materiale. På Reno Nord sorteres slaggen, så jern og værdifulde metaller som for eksempel aluminium, rustfrit stål, kobber bliver genanvendt. I/S Reno Nord har et samarbejde med førende entreprenører inden for oparbejdning af slagger og arbejder løbende på at få optimeret sorteringsprocesser, sådan at genanvendelsen af ressourcerne i slaggerne er optimal. Slagge fra affaldsforbrænding kan genanvendes i bygge og anlægsarbejder med gode resultater, idet slagge erstatter traditionelle materialer, primært råjord og sand. Det er en forudsætning for genanvendelsen, at slaggen lever op til kravene i den såkaldte restproduktbekendtgørelse. Reno Nord sikrer løbende ved analyser, at slaggerne overholder de miljøkrav, der stilles til genanvendelse af restprodukter. Resultater af slaggeanalyser for 2014 kan ses i bilagsdelen. Slagge kan anvendes til bundsikringslag for eksempel ved etablering af veje, stier eller fundamenter. Slaggen fra forbrændingen oplagres på en dertil indrettet plads bag energianlægget. I/S Reno Nord forbrænder visse typer af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald. For at håndtere disse typer affald er der krav om, at affaldet indfyres direkte i ovnen, og altså ikke afleveres i affaldssiloen som andre affaldstyper. I/S Reno Nord fik i 2009 etableret et elevatoranlæg, der sikrer dette. VÆSENTLIGE DIREKTE OG INDIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER Følgende miljøforhold i forbindelse med driften af energianlægget medfører væsentlige direkte miljøpåvirkninger: Udledning af røg fra forbrændingsprocessen. Udledning af spildevand til Limfjorden. Affaldsproduktion i form af restprodukter fra røgrensning og slagger fra forbrændingsprocessen. I/S Reno Nord Miljøredegørelse

10 Udover ovennævnte direkte miljøpåvirkninger er der indirekte miljøpåvirkninger fra transport af affaldet. Jo længere væk affaldet kommer fra energianlægget, jo større er den indirekte miljøpåvirkning. Der er også indirekte miljøpåvirkninger fra egentransport af firmaets ansatte i forbindelse med aktiviteter udenfor energianlægget. Der er endvidere indirekte miljøpåvirkninger knyttet til den fraktion af affald, der er omfattet af producentansvarsreglerne (elektronik, hvidevarer og batterier), og som modtages til omlastning og sortering. Sortering af elektronikaffaldet på genbrugspladserne er indirekte miljøpåvirkning. Jo bedre sortering på genbrugspladserne, jo mindre sortering og færre affaldsmængder på I/S Reno Nord. Samtidig er håndteringen af elektronikaffaldet på modtageanlæggene også en indirekte miljøpåvirkning. Endelig er indirekte miljøpåvirkninger fra håndtering af det elektronikaffald samt pap og papir, der frasorteres på energianlægget til videre behandling andre steder. De indirekte miljøpåvirkninger er ikke opgjort. I/S Reno Nord Miljøredegørelse

11 På flowdiagrammet vises en oversigt over væsentligste indgående og udgående massestrømme og miljøpåvirkninger. De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. Udviklingen i energianlæggets forbrug og udledninger er kommenteret i afsnittet MILJØPRÆSTATIONER. Figur 1 Energianlæg Figur 2 Energianlæg I/S Reno Nord Miljøredegørelse

12 Rærup Deponi Deponiets hovedaktivitet er deponering af affald, der ikke er egnet til genbrug eller forbrænding samt sortering og nedknusning af bygge og anlægsaffald, som derefter genanvendes. Herudover er der mellemlagring af brændbart storskrald og industriaffald samt modtagelse, behandling og oparbejdning af biobrændsel. Affald, der indeholder en blanding af deponeringsegnet affald og affald til forbrænding og/eller genanvendelse, kan afleveres på pladsen til sortering. Personalet på deponiet sorterer herefter affaldet, således at mængden af affald til genanvendelse og/eller forbrænding optimeres og mindst muligt deponeres. Sorteringen foregår maskinelt. Deponiet modtager affald til deponering fra de 5 interessentkommuner. Der sker en grundlæggende karakterisering af alt affald, der afleveres til deponering, så det sikres, at der sker en korrekt håndtering af affaldet. Deponeringsegnet affald inddeles i 3 såkaldte affaldsklasser. Disse er: Mineralsk affald Blandet affald Farligt affald Affaldet klassificeres på baggrund af affaldets egenskaber. Mineralsk affald udgør omkring en tredjedel af det affald, der deponeres og består for eksempel af aske fra flisfyrede varmeværker, sandblæsningssand, nedrivningsaffald der ikke kan genanvendes og asbestholdigt affald. Blandet affald udgør i størrelsesordenen to tredjedele af det affald der deponeres og består af mange forskellige affaldstyper, der ikke kan genanvendes. Det er for eksempel pvc, nedrivningsaffald der indeholder asbest eller pcb eller andet blandet affald der ikke kan genanvendes eller sorteres. Farligt affald udgør en meget lille del af det affald, der deponeres på deponiet. VÆSENTLIGE DIREKTE OG INDIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER Følgende miljøforhold i forbindelse med driften af den kontrollerede losseplads medfører væsentlige direkte miljøpåvirkninger: Udledning af perkolat, dvs. spildevand, der dannes, når det regner, og vandet siver ned igennem affaldet. Pladsen er forsynet med membran og drænsystem, således at perkolatet ledes til kloak og videre til rensningsanlæg og dermed undgås forurening af grundvandet. Støj fra kørsel med lastbiler til og fra området, af og pålæsning samt intern kørsel med kompaktor og gummihjulslæsser. Støj i forbindelse med drift af knuseranlægget. I/S Reno Nord Miljøredegørelse

13 Støv i forbindelse med aflæsning, neddeling og kompaktering af affaldet samt fra kørsel med lastbiler på tørre grusbelagte køreveje. Udover ovennævnte direkte miljøpåvirkninger er der indirekte miljøpåvirkninger knyttet til aktiviteterne på deponiet. Sorteringen af affaldet hos kunderne samt transport af affaldet udgør en indirekte miljøpåvirkning. Dette gælder både det affald, der modtages til deponering, nedknusning, til mellemlager til brændbart lager og til sortering. Herudover udgør den eksterne entreprenørs drift af nedknusningsanlægget også en indirekte miljøpåvirkning. Endvidere sker der indirekte miljøpåvirkninger fra de transportører, som kører til og fra anlægget med affald. De indirekte miljøpåvirkninger er ikke opgjort. Udviklingen i deponiets forbrug og udledninger er kommenteret i afsnittet MILJØPRÆSTATIONER. På flowdiagrammerne vises en oversigt over væsentligste indgående og udgående massestrømme og miljøpåvirkninger. De nummererede emner er mere udførligt beskrevet i bilagsdelen. Figur 3 Deponeringsanlæg I/S Reno Nord Miljøredegørelse

14 Figur 3 Oparbejdning Figur 4 Mellemlager Figur 5 Sorteringsanlæg I/S Reno Nord Miljøredegørelse

15 Udvikling i miljøpræstationer Energianlæg Aalborg For aktiviteterne på energianlægget, er nøgleindikatorer opgjort pr. ton forbrændt affald. Graferne herunder viser udviklingen fra 2010 til 2014 detaljerede oplysninger ses i bilagsdelen Som nøgleindikatorerne og de uddybende opgørelser i bilagsdelen viser, er der variationer i både behandlede affaldsmængder, forbrug og udledninger, herunder restprodukternes sammensætning og mængde. Dette skyldes flere faktorer, der alle i varierende grad har indflydelse på de opgjorte forbrug og udledninger. Af betydende faktorer kan især nævnes fordeling af drift mellem anlæggets to ovnlinjer, de betingelser, der er for driften samt den aktuelle sammensætning af affaldet mm. Affaldsforbrænding foregår primært på ovnlinje 4, der er det nyeste anlæg og udstyret med den nyeste teknologi inden for røggasrensning. Ovnlinje 3 er 14 år ældre end ovnlinje 4 og har en mindre effektiv energiudnyttelse og en anden form for røggasrensning. Selv om der på ovnlinje 3 anvendes en anden teknologi til røggasrensning, sikrer denne renseteknologi stadig, at gældende emissionsgrænser overholdes. 0,135 Energieffektivitet MWh/ton 0,13 0,13 0,125 0,12 0,115 0,12 0,12 0,12 0,11 0,11 0,105 0,1 Figur 6 Elforbrug i MWh pr. ton forbrændt affald År med mange driftstimer på ovnlinje 3 vil give et andet billede af energiudnyttelsen, idet virkningsgraden på ovn 3 er væsentlig lavere end virkningsgraden på ovn 4. Samtidig kan forholdet mellem produktion af el og varme variere, dels som konsekvens af fejl på turbine generatordelen på ovnlinje 4, dels som konsekvens af svingende markedsvilkår for salg af el. Driften i 2010 var atypisk, idet turbinen på ovnlinje 4 var ude af drift i flere måneder på grund af et havari. Der blev således i en lang periode overvejende forbrændt affald på I/S Reno Nord Miljøredegørelse

16 ovnlinje 3. I det omfang der ikke var tilstrækkelig kapacitet på ovn 3, blev der suppleret med drift af ovn 4, men udelukkende med produktion af fjernvarme. På grund af havari på turbinen på ovnlinje 4 blev der i 2010 heller ikke håndteret så stor affaldsmængde som de øvrige år. Materialeudnyttelse kg/ton ,8 3 6,3 6,2 5,9 5,7 3,4 2,3 2,3 2, ,54 0,52 Syrer/baser Kalk til røgrens Aktiv koks Figur 7 Materialeforbrug opgjort pr. ton forbrændt affald Vedrørende opgørelse af materialeforbrug, herunder forbrug af syrer/baser og kalk til røggasrensning er tallene for 2010 jævnfør ovenstående svært sammenlignelige med tallene for de øvrige år, idet der i 2010 var tale om atypisk driftsforhold ovn 4 og ovn 3 imellem. Affald kg/ton ,8 20,5 20, , ,7 179,4 199,3 19, , ,9 18,9 93, , Til genanvendelse Til specialdeponi Figur 8 Energianlæggets egenproduktion af affald pr. ton forbrændt affald. Affald til genanvendelse omfatter bl.a. slagger, jern og papir, Affald til specialdeponi er restprodukter som f.eks. flyveaske og gips. I/S Reno Nord Miljøredegørelse

17 Affald, der afhændes til genanvendelse, er direkte afhængig af mængde og sammensætning af det affald, der forbrændes samt afsætningsmuligheder. Slagger produceres løbende ved forbrændingsprocessen og opbevares i mellemdepot, indtil en passende mængde findes og sortering finder sted. Den oparbejdede slagger modnes i miler på anlægget og afsættes til genanvendelse i takt med, at der kommer godkendte projekter, hvor slaggen kan anvendes. I 2014 oplevede vi at en entreprenør gik konkurs uden at den afhentede mængde slagge var forsvarligt afdækket. Projektet havde de nødvendige godkendelser, og Reno Nord har håndteret sagen korrekt i henhold til gældende regler. For at undgå lignende sager fremover, har vi valgt at indføre en mere formel procedure i forbindelse med slaggeprojekter. Dette indebærer at: Reno Nords personale får adgang til på et hvert tidspunkt af projektfasen at besigtige et anlægsarbejde med henblik på at konstatere om slaggen udlægges i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler / projektgodkendelsen (uden at Reno Nord derved påtager sig noget ansvar i forhold til myndighederne). Reno Nords personale kan anmode de vognmænd / chauffører, der kører slagge til et givent projekt om bekræftelse (med underskrift) af at slaggen leveres til en given adresse, herunder oplysning om chaufførens identitet. Udbetaling af tilskuddet for modtagelsen af slaggerne til et givent projekt kan ikke finde sted før projektet er endelig afsluttet, uanset om projektet har en længere tidshorisont (hvilket kan være aktuelt hvis der skal bruges store mængder) Reno Nord skal have mulighed for at besigtige det færdige anlæg for ved selvsyn at konstatere, at det er udført korrekt. Reno Nord kan i den forbindelse indhente en udtalelse herom hos den pågældende kommune. Den opgivne mængde slagge viser ikke den løbende producerede mængde, men den afsatte mængde, hvorfor der kan forekomme forskydninger årene imellem. Affald, der afsættes til specialdeponi, er restprodukter fra drift af ovnlinjerne. Affaldet består af flyveaske, filterkager og gips fra drift af ovnlinje 4 samt restprodukter fra røggasrensningen ved ovnlinje 3. Udsving i de opgjorte mængder skyldes dermed driftsmæssige forhold, herunder driftstimer på hhv. ovnlinje 4 og 3. I/S Reno Nord Miljøredegørelse

18 Som et supplement til andre vandressourcer kan der til særlige formål anvendes oppumpet vand fra Romdrup Å. Den forbrugte mængde vand fra Romdrup Å afhænger af flere parametre, herunder bl.a. vandstanden i åen på tidspunktet for behovet og hvor å vand har kunnet erstatte andre vandkvaliteter. Vand fra Romdrup Å anvendes bl.a. til opblanding af kalk til røggasrensningsanlægget ved ovnlinje 3 (GSA reaktoren) og er siden 2009 også anvendt til dæmpning af støvgener i forbindelse med neddeling af affald. Variationen i forbrug af vand fra Romdrup Å skyldes derfor flere driftsmæssige forhold. Vandforbrug l/ton ,4 57,7 407,5 437, ,47 5,4 6,53 5, Åvand Vandværksvand Figur 9 Energianlæggets vandforbrug i liter pr. ton forbrændt affald. Generelt vil der være et stort vandforbrug i forbindelse med den våde røggasrensning, der foretages på ovnlinje 4. Hertil anvendes vandværksvand. Der arbejdes til stadighed på at optimere processen, så den bliver mere eller mindre selvbærende og derfor ikke i så stor udstrækning kræver vandværksvand tilført processen. Udover til røggasrensningen på ovnlinje 4 anvendes vandværksvand ligeledes til opblanding af kalk til røggasrensning på ovnlinje 3 og til kedelvandsfremstilling til ovnlinje 4. De udsving, der er i opgørelse af forbrug af vandværksvand, skyldes dermed driftsmæssige forhold og de variationer, der forekommer i driften. Der er forskel på den renseteknologi, der anvendes på ovnlinje 4 og ovnlinje 3. Udsving i de forskellige emissionsparametre kan derfor i stor grad forklares ved antallet af driftstimer på de to ovnlinjer, hvor selv få driftstimer på ovnlinje 3 kan give udsving i de opgjorte emissioner. Eksempelvis vil røggasrensningen på ovnlinje 4 med kraftig elektrofilter og efterfølgende vådskrubbere sikre, at støvemissionen altid ligger under detektionsgrænsen, mens det for ovn 3 er tilstanden på poserne i posefilteret, der er bestemmende for støvemissionen. I/S Reno Nord Miljøredegørelse

19 1400 Samlede emissioner g/ton ,5 981,2 678, Emissioner Figur 10 Energianlæggets samlede udledte emissioner opgjort i gram pr. ton forbrændt affald. Driften med ovnlinje 4 giver som hovedregel ikke anledning til dannelse af total kulstof (TOC), bl.a. fordi anlægget er udstyret med støttebrændere. Dette er ikke tilfældet på ovnlinje 3, hvorfor forbrænding af affald med lave brændværdier under uheldige omstændigheder kan forårsage emission af total kulstof (TOC). Dette kan forekomme, når affaldssiloens indhold primært består af dagrenovation. Variationer i emission af total kulstof (TOC) skyldes dermed både den aktuelle drift af ovnlinjerne og affaldets sammensætning. Emissionen af svovldioxid ligger lavt i Dette hænger sammen med, at der i år 2011 ikke har været drift af ovnlinje 3. Emissionen af kvælstofilter (NO x ) ligger lavt i Dette hænger sammen med, at der i dette år var ekstraordinær megen drift på ovnlinje 3. På dette tidspunkt var trimning af røggasrensningsanlægget på ovnlinje 3 ikke optimal, hvorfor der blev doseret ammoniak til fjernelse af kvælstofilter (NO x ) på den sikre side, hvilket forklarer den lave emission af kvælstofilter (NOx). I 2012 blev der indført NO x afgift, hvorfor vi igangsatte optimeringsforsøg til reduktion af NO x udledning. Dette resulterede i en lav udledning i 2013, men havde samtidig en række uheldige konsekvenser i form af ødelagt måleudstyr og højt kemikalieforbrug. Driften i 2014 er derfor tilpasset erfaringerne fra 2013, hvilket har bevirket at udledningen af NO x er steget lidt igen. UDLEDNING AF CO 2 I 2013 blev energianlægget omfattet af bekendtgørelse om EU s CO 2 kvoteregister. Det betyder blandt andet at vi hvert år skal gøre rede for hvor mange tons CO 2 vi udleder, samt hvor stor en del af denne mængde der stammer fra fossile energikilder. Fossile energikilder er blandt andre olie, kul og naturgas. Andelen af fossilt CO 2 afhænger af de affaldsfraktioner der brændes, og vil typisk være høj i shredderaffald, farligt affald og andre typer affald der indeholder meget plast. I 2013 udledte vi tons fossilt CO 2 svarende til en fossilfaktor på 35 I 2014 var udledningen tons fossil CO 2 og fossilfaktoren steget til 46. I/S Reno Nord Miljøredegørelse

20 Fossil/biogen CO 2 65 % 54 % 35 % 46 % Fossil Biogen Figur 11 Andelen af fossil og biogen CO 2 udledt fra forbrændingsanlægget UDLEDNING AF SPILDEVAND I bilagsdelen er der gjort rede for, hvor meget spildevand, der afledes fra energianlægget. Den største kilde til spildevand på energianlægget er røgrensningsanlægget på ovnlinje 4, der ved en våd adskillelse renser røgen for sure gasser og andre forurenende stoffer. I røgrensningsanlægget dannes der vand ved kondensering af røggassen. Dette vand udledes til Limfjorden Øvrigt spildevand udledes til kloak, og består af følgende: Rent vand fra kedlen. Opstår ved fremstilling af dionat til kedlen Processpildevand Slaggeperkolat, som er udledt efter rensning Rengøringsvand Husholdnings og sanitetsvand. I/S Reno Nord Miljøredegørelse

21 Rærup Deponi For deponiet er der opgjort to sæt nøgleindikatorer. Dette er hhv. nøgleindikatorer for deponeringsanlægget, inkl. aktiviteter i forbindelse med midlertidig oplagring (mellemlager) og sorteringsplads samt nøgleindikatorer for oparbejdning. For aktiviteter på deponeringsanlægget mm. er nøgleindikatorer opgjort pr. ton deponeret affald. For aktiviteter på oparbejdningsanlægget er nøgleindikatorer opgjort pr. ton affald modtaget til oparbejdning. Som nøgleindikatorerne og de uddybende opgørelser i bilagsdelen viser, er der variationer i både mængder af affald, der modtages til deponering, forbrug og udledninger. Aflevering af affald til deponering følger generelt konjunkturen i samfundet. De år, hvor der er megen aktivitet indenfor bygge og anlægssektoren, kommer der relativt mere affald til deponering end de år, hvor der er lavkonjunktur. De udsving i mængder af affald, der modtages til deponering følger således den generelle samfundsudvikling. Graferne herunder viser udviklingen fra 2010 til 2014 detaljerede oplysninger ses i bilagsdelen Energieffektivitet MWh/ton 0,0045 0,004 0,0035 0,003 0,0025 0,002 0,0015 0,001 0, ,0042 0,0037 0,0032 0,003 0,0031 0,0024 0,0021 0,0015 0, 0,0012 Deponi Oparbejdning Figur 12 Elforbrug i MWh pr. ton affald til henholdsvis deponi og oparbejdning I/S Reno Nord Miljøredegørelse

22 Forbrug af både el, smøreolie og vand følger i stor grad den mængde affald, der modtages til deponering. Dog er der i nogle år andre forhold, der har haft betydning for forbrugets størrelse. Administrationsbygningen er elopvarmet. Det relativt større elforbrug i bl.a skyldes især en meget kold vinter, hvor opvarmningsbehovet var stort. Der er installeret en bimåler, der fremadrettet registrerer elforbrug til opvarmning af administrationsbygning. 0,035 Materialeudnyttelse smøreolie l/ton 0,030 0,025 0,020 0,015 0,010 0,005 0,021 0,012 0,018 0,029 0,007 0,007 0,021 0, 0,019 0,011 0,000 Deponi Oparbejdning Figur 13 Forbrug af smøreolie pr. ton affald til henholdsvis deponi og oparbejdning 12 Vandforbrug l/ton ,4 8,0 9,9 6 6, ,1 2,9 3,1 3,6 2,6 2,7 0 Deponi Oparbejdning Figur 14 Vandforbrug i liter pr. ton affald til deponi og oparbejdning I/S Reno Nord Miljøredegørelse

23 Mængden af olieaffald er afhængig af, hvornår olieaffaldet bliver afhentet. Der kan således være en tidsmæssig forskydning, der giver anledning til udsving i de opgjorte mængder. Olieffald l/ton 0,045 0,040 0,035 0,030 0,025 0,020 0,015 0,010 0,005 0,000 0,041 0,037 0,033 0,031 0,033 0,027 0,022 0,019 0,017 0, Deponi Oparbejdning Figur 15 Olieaffald i liter pr. ton affald til deponi og oparbejdning 12 CO 2 fra udstødningsgas kg/ton ,3 9,9 8,5 9, ,1 2,3 1,9 1,2 1,4 Deponi Oparbejdning Figur 16 CO 2 fra udstødningsgas i kg. pr. ton affald til deponi og oparbejdning. Udledningen er beregnet ud fra forbruget af diesel. Udledningen af udstødningsgasser er direkte afhængig af dieselolieforbruget. Forbrug af dieselolie fremgår af bilagsdelen. Forbruget af dieselolie er direkte afhængig af omfanget af aktiviteter på deponiet. Der er megen fokus på adfærd, herunder håndtering og rutiner i forbindelse med affaldsdeponeringen for til stadighed at optimere driften. Fra deponiet afledes perkolat til det kommunale spildevandssystem. Perkolatmængde og indhold i perkolatet fremgår af bilagsdelen. Den afledte perkolatmængde er direkte afhængig af nedbørsmængde det pågældende år. Udsving i de udledte indholdsstoffer i perkolatet afhænger både af nedbøren (udvaskningsgrad) og sammensætning af affaldet på det pågældende tidspunkt, hvor målinger gennemføres. Alle grænseværdier for udledning af perkolat overholdes med god margin. I/S Reno Nord Miljøredegørelse

24 Miljømålsætninger og miljømål For at sikre løbende forbedringer af miljøpræstationer, er der formuleret en enkel målsætning og ud fra denne opstillet flere konkrete mål. MÅLSÆTNING: I/S Reno Nord vil arbejde for at minimere eller eliminere de miljøpåvirkninger som fremkommer ved vores aktiviteter. MILJØMÅL 2014 ENERGIANLÆGGET: NEDBRINGE ELFORBRUGET MED KWH I 2014 I FORHOLD TIL kwh svarer ca. til gennemsnitsforbruget i 2 husstande på 2 voksne og 2 børn. Reduktionen skal ske bl.a. ved opsætning af energibesparende lamper i aflæssehal. Der er opsat LED belysning i aflæssehal og opsat sensorer flere steder på anlægget. Vi har beregnet en besparelse på kwh altså langt over vores mål. Vores samlede elforbrug i 2013 var kwh. Besparelsen udgør ca. 0,8 % af dette, eller gennemsnitsforbruget i mere end 35 husstande bestående af 2 voksne og 2 børn.* *Gennemsnitsforbrug for 2 voksne og 2 små børn i 140 m 2 parcelhus er 4900 kwh (kilde: Energistyrelsen på AT FORBEDRE KVALITETEN AF DET RENSEDE SPILDEVAND Dannelse af spildevand er en af vores væsentlige miljøpåvirkninger, og kviksølv er en af vores farligste miljøgifte. Ved hjælp af opsætning af kontinuerlig måler til måling af kviksølv, vil vi optimere doseringen af fældningskemikalier. Vi har i 2014 indkøbt og installeret kviksølvmåler til kontinuert måling af kviksølv i røggassen. Her ved indgangen til 2015, arbejder vi på at indkøre kviksølvmåleren så vi får de rigtige resultater. Vi arbejder videre med målet i 2015 REDUKTION AF RESTPRODUKTER TIL BORTSKAFFELSE VED EKSPORT INDEN UDGANGEN AF 2015 En af energianlæggets væsentlige miljøpåvirkninger er produktion af restprodukter. Ved at separere de to spildevandsstrømme kan slaggeperkolat holdes adskilt fra øvrigt spildevand. Derved kan slam fra slaggeperkolat føres tilbage til slaggelageret og genanvendes, og den slamfraktion der pt. sendes til specialdeponi i Tyskland i stedet genanvendes. Projektet er ændret undervejs. I 2014 blev det besluttet at sende slaggehåndteringen i udbud. Fra 1. januar 2014, sorteres slaggen ikke på forbrændingsanlægget, og der vil derfor ikke være slaggelager i fremtiden. Der kan endnu ikke evalueres på målet. Målet videreføres i 2015 I/S Reno Nord Miljøredegørelse

25 REDUKTION AF VANDFORBRUG MED m 3 I SET I FORHOLD TIL 2013 Udnyttelse af kondensat fra scrubber 3. Vi har i samarbejde med vores rådgivere igangsat en forundersøgelse der skal afdække de tekniske muligheder for at reducere vandforbruget. Vi arbejder videre med målet i 2015 REDUCERE RISIKOEN FOR SILO BRANDE Etablering af termoovervågning af silo. Vi arbejder på at finde en brugbar løsning, og forskellige muligheder undersøges. Målet fortsætter i 2015 I/S Reno Nord Miljøredegørelse

26 MILJØMÅL 2014 RÆRUP DEPONI: DIESELFORBRUGET SKAL REDUCERES MED 3 % I 2014 I FORHOLD TIL 2013 SET I FORHOLD TIL DEN TOTALE MÆNGDE BEHANDLEDE AFFALD Vi ønsker at sænke dieselforbruget yderligere. Målet var en fortsættelse af et af miljømålene for Fra 2012 til 2013 reducerede vi dieselforbruget med 16 %. Vi besluttede at fortsætte med at arbejde med en reduktion, og har fra 2013 til 2014 reduceret forbruget med yderligere 9 %. Dieselforbruget var i ,88 liter pr. ton håndteret affald i 2014 er det tal faldet til 0,67 liter/ton. STRØMFORBRUGET TIL BELYSNING I PERIODEN SKAL REDUCERES I FORHOLD TIL 2012 Strømforbrug til belysning kan før bimåler blev opsat midt i 2013, ikke adskilles. Der er derfor ikke sat tal på den ønskede besparelse på belysning i , men det totale elforbrug bør alligevel falde i i forhold til forbruget i 2012 som følge af en lang række energibesparende tiltag. På bimåleren er der registreret et forbrug på 705 kwh fra medio til udgangen af I 2014 er forbruget 871 kwh. Det indikerer ganske bestemt et fald i strømforbruget til belysning. Samtidig er det totale elforbrug faldet fra kwh i 2012 til kwh i MÆNGDEN AF UDLEDT PERKOLAT SKAL REDUCERES 5 % I 2014 I FORHOLD TIL 2013 SET I FORHOLD TIL DEN SAMLEDE MÆNGDE NEDBØR Udledningen af perkolat er en væsentlig miljøpåvirkning. Vi vil arbejde på en reduktion ved hjælp af recirkulation af perkolatet. Målet er ikke nået. Systemet til recirkulering af perkolat er taget i brug september Perioden hvor det har været muligt at recirkulere har derfor været ganske kort. Der er recirkuleret 248 m 3, hvilket svarer til 0,5 % af den samlede mængde på m 3 Vi arbejder videre med målet i 2015 ØGE FOKUS PÅ MILJØRIGTIG SORTERING AF AFFALD, ved at: o afholde en medarbejder workshop med fokus på sortering o øge antallet af stikprøver på affald til blandet deponi, fra 2 til 4 om måneden o forbedre tilbagemeldingerne til affaldsleverandører og evt. myndighed både ved stikprøver og hvor der ellers konstateres fejlsorteret affald. Der er foretaget i alt 36 stikprøver i 2014, hvilket betyder at vi ikke er helt i mål. Antallet af stikprøver er dog stadig øget, ligesom der er sat system i tilbagemeldinger til leverandører. 2 medarbejdere har været på sorteringskursus, og der følges op på sorteringen på månedlige medarbejdermøder. Vi arbejder videre med målet i 2015 I/S Reno Nord Miljøredegørelse

27 Miljømålsætning og mål 2015 Målsætningen for 2015 er den samme som 2014: I/S Reno Nord vil arbejde for at minimere eller eliminere de miljøpåvirkninger som fremkommer ved vores aktiviteter. En del af miljømålene fra 2014 fortsættes i bliver også året hvor vi begynder arbejdet med at få de 3 fusionerede selskabers miljøledelsessystemer smeltet sammen til et. MILJØMÅL 2015 ENERGIANLÆG: AT FORBEDRE KVALITETEN AF DET RENSEDE SPILDEVAND Dannelse af spildevand er en af vores væsentlige miljøpåvirkninger, og kviksølv er en af vores farligste miljøgifte. Ved hjælp af opsætning af kontinuerlig måler til måling af kviksølv, vil vi optimere doseringen af fældningskemikalier. Vi har i 2014 indkøbt og installeret kviksølvmåler til kontinuert måling af kviksølv i røggassen. På baggrund af de erfaringer vi høster fra driften af denne, vil vi arbejde videre på en løsning til måling af kviksølv i spildevand. REDUKTION AF RESTPRODUKTER TIL BORTSKAFFELSE VED EKSPORT INDEN UDGANGEN AF 2015 En af energianlæggets væsentlige miljøpåvirkninger er produktion af restprodukter. Ved at separere de to spildevandsstrømme kan slaggeperkolat holdes adskilt fra øvrigt spildevand. Derved kan slam fra slaggeperkolat føres tilbage til slaggelageret og genanvendes, og den slamfraktion der pt. sendes til specialdeponi i Tyskland i stedet genanvendes. Fra 1. januar 2015, sorteres slaggen ikke på forbrændingsanlægget, og der vil derfor ikke være slaggelager i fremtiden. Vi arbejder på et projekt med oprensning af slaggeplads og efterfølgende separering af spildevandsstrømme. REDUKTION AF VANDFORBRUG MED M 3 I SET I FORHOLD TIL 2013 Udnyttelse af kondensat fra scrubber 3. Forundersøgelse der skal afdække de tekniske muligheder for at reducere vandforbruget er i gang. REDUCERE RISIKOEN FOR SILO BRANDE Etablering af termoovervågning af silo. Der arbejdes på at finde en brugbar løsning, og forskellige muligheder undersøges. I/S Reno Nord Miljøredegørelse

28 MILJØMÅL 2015 RÆRUP DEPONI: MÆNGDEN AF UDLEDT PERKOLAT SKAL REDUCERES 5 % I 2014 I FORHOLD TIL 2013 SET I FORHOLD TIL DEN SAMLEDE MÆNGDE NEDBØR Udledningen af perkolat er en væsentlig miljøpåvirkning. Vi vil arbejde på en reduktion ved hjælp af recirkulation af perkolatet. ØGE FOKUS PÅ MILJØRIGTIG SORTERING AF AFFALD, ved at: afholde en medarbejder workshop med fokus på sortering øge antallet af stikprøver på affald til blandet deponi, fra 2 til 4 om måneden forbedre tilbagemeldingerne til affaldsleverandører og evt. myndighed både ved stikprøver og hvor der ellers konstateres fejlsorteret affald. DIESELFORBRUGET SKAL REDUCERES MED 3 % I 2015 I FORHOLD TIL 2014 SET I FORHOLD TIL DEN TOTALE MÆNGDE BEHANDLEDE AFFALD Vi ønsker endnu engang at sænke dieselforbruget yderligere. I/S Reno Nord Miljøredegørelse

29 Lovbestemte miljøkrav Både aktiviteterne på energianlægget og deponiet er reguleret af en række vilkår i miljøgodkendelser og spildevandsafledningstilladelser. I bilagsdelen er der for både energianlægget og deponiet gjort rede for, hvilke listepunkter hhv. hovedaktivitet og biaktiviteter er omfattet af, samt hvilke miljøgodkendelser og spildevandsafledningstilladelser driften de to steder miljømæssigt er reguleret af. ENERGIANLÆGGET Generelt har I/S Reno Nord levet op til de fastsatte krav, med undtagelse af enkeltstående episoder på energianlægget, primær forårsaget af mekaniske svigt. De forholdsvis mange EBK underskridelser i forbindelse med start/stop på anlæg 4 skyldes, igen i år, en grundig rengøring af kedlen i forbindelse med inspektion. I januar 2014 fik energianlægget ny miljøgodkendelse. Den nye godkendelse beskriver at anlæggets miljømåleudstyr skal være i drift under opstart og nedlukning på biobrændsel, hvilket ikke var tilfældet tidligere. Dette har betydet et højere antal overskridelser af halvtimesværdier for stort set alle parametre. Dette er vist i bilagsdelen. Den maksimale udledning af spildevand på m 3 blev overskredet, idet der er udledt m 3. Der arbejdes stadig med en vilkårsændring samt forskellige tiltag, der forventes at påvirke spildevandsmængden i positiv retning. I/S Reno Nord fører løbende egenkontrol med udledningen af spildevandet. Egenkontrollen viser, at alle krav hvad angår både koncentration og udledte stofmængder er overholdt. I bilagsdelen er vist data for de sidste 5 år sammenholdt med stillede grænseværdier. RÆRUP DEPONI I/S Reno Nord har i 2010 tilsluttet sig Deponets charter for bæredygtig deponering og vil dermed arbejde for, at der tages miljøhensyn både på kort sigt i driftsfasen og på langt sigt efter nedlukningen, uden at det medfører et for stort og langvarigt forbrug af ressourcer. Perkolat ledes til det kommunale spildevandssystem. Der er lavet i alt 4 stikprøvemålinger i Resultatet af disse målinger viser, at samtlige grænseværdier er overholdte med god margin. I bilagsdelen er vist data for de sidste 5 år sammenholdt med stillede grænseværdier Et rådgivende firma har i juni 2004 udarbejdet en rapport om ekstern støj, som konkluderer at grænseværdien på 55 dba overholdes såvel i den nuværende som i den fremtidige driftssituation. I/S Reno Nord Miljøredegørelse

30 Ordforklaring CFC gas... detektionsgrænse... EBK temperatur... eluat koncentration... emissioner... GJ... kg... kwh... m ml/l... ng... mm... MW... MWh... kølemiddel, som består af klor, fluor og kulstof nedre grænse for hvad man kan måle temperatur i efterforbrændingszonen på et forbrændingsanlæg koncentration af et stof i væsken fra et udvaskningsforsøg udledninger giga joule kilogram kilo watt time kubikmeter milligram per liter milliliter per liter nanogram millimeter mega watt mega watt time Nm 3... normal m 3 perkolat... ph... recipient... totalalkalinitet... TS... verifikationsmålinger afledning/spildevand surhedsgrad: En opløsning med ph7 er neutral. Er ph lavere end 7 er væsken sur (en syre). Er ph højere end 7 er væsken basisk (alkalisk) vandløb, sø, fjord eller hav hvortil der udledes spildevand udtryk for basestyrken af et stof/væske tørstof kontrol af anlægsmålerudstyr mindre end større end I/S Reno Nord Miljøredegørelse

31 2014 Bilag miljøredegørelse

32 Indhold Energianlæg Aalborg... 2 Miljøpræstationer... 2 Modtaget til forbrænding... 3 Forbrug... 4 Spildevand... 4 Analyser... 5 Fraført anlæg... 6 Emissioner... 7 Miljøbelastende stoffer i røggassen... 7 Præstationsmålinger... 8 Kontinuerlige målinger... 9 Anlæg Anlæg Slagger Rærup Deponi Miljøpræstationer Deponi, midlertidig oplagring og sorteringsplads Oparbejdning Deponeringsanlæg Oparbejdning Midlertidig oplagring, Forbrændingsegnet/biomasse Sorteringsplads Perkolat Miljøregulering Energianlægget Rærup deponi Ordforklaring I/S Reno Nord Bilag til miljøredegørelse

33 Energianlæg Aalborg Miljøpræstationer Nøgleindikatorerne for energianlægget er opgjort pr. ton forbrændt affald *. Nøgleindikator Enhed Forbrændt affald * tons Energieffektivitet (Samlet elforbrug) MWh Energieffektivitet MWh/ton 0,13 0,11 0,12 0,12 0,12 Materialeforbrug (Syrer/baser) ** tons Materialeudnyttelse kg/ton 3 2,3 2,3 2,5 3,4 Materialeforbrug (kalk til røgrens)** tons Materialeudnyttelse kg/ton 4,8 5,9 5,7 6,3 6,2 Materialeforbrug (aktiv koks) tons Materialeudnyttelse kg/ton 0,54 0,52 Vandforbrug (vand fra Romdrup Å) m Forbrug af vand fra Romdrup Å l/ton 57,7 5,4 63 6,53 5,5 Vandforbrug (vandværksvand) m Forbrug af vandværksvand l/ton 488,4 407,5 437,8 437,5 401,47 Affald (Samlet til genanvendelse) *** tons Affald til genanvendelse kg/ton 90,9 179,4 249,8 199,3 93,70 Affald (Samlet til specialdeponi) **** tons Affald til specialdeponi kg/ton 19,7 18,9 20,5 20,7 19,6 Biodiversitet (Samlet areal for energianlæg) m Biodiversitet m 2 /ton 0,65 0,56 0,58 0,56 0,57 Emission af støv kg 159 ~ Emission af støv g/ton 1 ~ 0 1,9 3 2,2 Emission af total kulstof (TOC) kg 52 ~ Emission af total kulstof (TOC) g/ton 0,3 ~ 0 8 7,2 8,0 Emission af kulilte (CO) kg Emission af kulilte (CO) g/ton 19, , ,0 Emission af saltsyre (HCl) kg 494 ~ Emission af saltsyre (HCl) g/ton 3,1 ~ 0 1,1 2,2 1,5 Emission af svovldioxid (SO2) kg Emission af svovldioxid (SO2) g/ton 19,5 7,7 25,3 13,9 14,1 Emission af kvælstofilter (NOx) kg Emission af kvælstofilter (NOx) g/ton * Til og med 2012, er tallene for forbrændt affald baseret på den indvejede mængde affald. Fra 2013 og fremover, er der korrigeret for affaldsmængden i siloen ved årets start og slut. Dette giver i 2014 en forskel på 175 tons. ** Materialeforbrug er baseret på registreringer af indkøbte materialer for de pågældende år. *** Samlet mængde affald til genanvendelse, bestående af slagger, forbrændingsjern, ikke magnetiske metaller fra slagger, jern og metalskrot fra aflæssehal, plast til genanvendelse samt pap/papir. **** Samlet mængde affald til specialdeponi, bestående af flyveaske, filterkager, gips og restprodukt fra semitørt anlæg. I/S Reno Nord Bilag til miljøredegørelse

34 Modtaget til forbrænding 1 AFFALD MODTAGET Dagrenovation tons Storskrald tons Erhvervsaffald tons Miljøfarligt affald Malingsaffald mm. * tons Olieholdigt affald tons Kreosot imprægneret træ tons Shredderaffald tons Klinisk risikoaffald og medicin tons Miljøfarligt affald i alt tons Mellemdeponeret affald tons Importeret industriaffald tons I alt modtaget tons BIOBRÆNDSEL Træflis direkte silo tons Træflis lager til silo tons Neddelte trærødder lager direkte silo tons Biobrændsel tilført fra losseplads tons Halm tons I alt modtaget tons I/S Reno Nord Bilag til miljøredegørelse

35 Forbrug 3 FORBRUG Elektricitet MWh Diesel m.m. tons Fyringsolie tons Syrer/baser tons Kalk, røgrens tons Aktivkoks tons Vand, Romdrup Å m Vandværksvand m Spædevand til kedler (fra fjernvarmenet) m Perkolat fra Rærup tons Spildevand 4 SPILDEVAND Spildevand til offentlig kloak m Spildevand til Limfjorden m Udledning til offentlig kloak: Rent spildevand fra kedel m Processpildevand m Slaggeperkolat efter rensning i MetClean-anlæg m Husholdning/sanitetsspildevand m I alt m I/S Reno Nord Bilag til miljøredegørelse

Miljøredegørelse 2012

Miljøredegørelse 2012 Miljøredegørelse 2012 INTERESSENTSKABET Reno-Nord ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Generelle oplysninger... 1 Forord... 2 Præsentation af I/S Reno-Nord... 3 Miljøpolitik... 5 Væsentlige

Læs mere

grønt regnskab 08 Reno-Nord INTERESSENTSKABET ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING

grønt regnskab 08 Reno-Nord INTERESSENTSKABET ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING grønt regnskab 08 INTERESSENTSKABET Reno-Nord ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING Grønt regnskab 2008 Indholdsfortegnelse Side Udarbejdelse/opbygning...2 Basisoplysninger. Energianlæg...3-4 Ledelsens redegørelse.

Læs mere

Grønt regnskab. Reno-Nord

Grønt regnskab. Reno-Nord Grønt regnskab 20 I N T E R E S S E N T S K A B E T Reno-Nord Indledning Grønt regnskab 2011 er udarbejdet med baggrund i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

grønt regnskab Reno-Nord INTERESSENTSKABET

grønt regnskab Reno-Nord INTERESSENTSKABET grønt regnskab Reno-Nord INTERESSENTSKABET Grønt regnskab 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 1 Basisoplysninger. Energianlæg... 2-4 Miljøberetning. Energianlæg... 5-6 Miljødata. Energianlæg...

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord INTERESSENTSKABET Reno-Nord GRØNT REGNSKAB 2007 Grønt regnskab 2007 Indholdsfortegnelse Side Udarbejdelse/opbygning...2 Basisoplysninger. Energianlæg...3-4 Ledelsens redegørelse. Energianlæg...5-6 Forbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB INTERESSENTSKABET Reno-Nord ENERGIANLÆGGET KONTROLLERET LOSSEPLADS

GRØNT REGNSKAB INTERESSENTSKABET Reno-Nord ENERGIANLÆGGET KONTROLLERET LOSSEPLADS GRØNT REGNSKAB 2009 INTERESSENTSKABET Reno-Nord ENERGIANLÆGGET KONTROLLERET LOSSEPLADS Grønt regnskab 2009 Indholdsfortegnelse Side Udarbejdelse/opbygning... 2 Basisoplysninger. Energianlæg... 3-4 Ledelsens

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

grønt regnskab INTERESSENTSKABET Reno-Nord

grønt regnskab INTERESSENTSKABET Reno-Nord grønt regnskab 2006 INTERESSENTSKABET Reno-Nord Grønt regnskab 2006 Indholdsfortegnelse Side Udarbejdelse/opbygning...2 Basisoplysninger. Energianlæg...3-4 Ledelsens redegørelse. Energianlæg...5-6 Forbrug

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2005. Reno-Nord INTERESSENTSKABET ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING

GRØNT REGNSKAB 2005. Reno-Nord INTERESSENTSKABET ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING GRØNT REGNSKAB 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING Indholdsfortegnelse Udarbejdelse/opbygning Side 2 Basisoplysninger. Energianlæg Side 3 Ledelsens redegørelse. Energianlæg Side

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

BUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET

BUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET BUDGET 2011 INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET Koncernen Regnskab 2009 Budget 2010 Omsætning: Energianlæg... 149.665 134.000 127.700 Losseplads... 16.131 15.600 14.300 Kølemøbler og elektronikaffald...

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord

budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord Koncernen Regnskab 2012 Budget 2013 Omsætning: Energianlæg... 139.999 140.000 137.400 Rærup Deponi... 15.629 15.800 16.400 Elektronikaffald... 1.948 157.576 1.900 157.700

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010 TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Budget 20 Reno-Nord INTERESSENTSKABET

Budget 20 Reno-Nord INTERESSENTSKABET Budget 20 I N T E R E S S E N T S K A B E T Reno-Nord Koncernen Regnskab 2011 Budget 2012 Omsætning: Energianlæg... 156.805 137.400 137.500 Losseplads... 18.522 16.400 16.400 Kølemøbler og elektronikaffald...

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2013. Mokana SUPPLERENDE BERETNING

ÅRSRAPPORT 2013. Mokana SUPPLERENDE BERETNING ÅRSRAPPORT Mokana SUPPLERENDE BERETNING Selskabets formål er gennem samarbejde at løse interessentkommunernes opgaver og forpligtelser indenfor håndtering af farligt affald på de områder, som interessentkommunerne

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014 Basisoplysninger Varde Forsyning A/S Navn Varde Forsyning A/S DIN Forsyning fra marts 2015 Adresse Gl. Kærvej 15, 6800 Varde Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7994 8000 7474 7474 Hjemmeside www.vardeforsyning.dk

Læs mere

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende: P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:

Læs mere

I/S Skovsted Losseplads. Grønt Regnskab 0943084\L00241-2-AGST

I/S Skovsted Losseplads. Grønt Regnskab 0943084\L00241-2-AGST I/S Skovsted Losseplads Grønt Regnskab 2013 0943084\L00241-2-AGST Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 2. Miljøberetning... 7 3. Miljødata... 9 4. Egenkontrol... 12 Kommentar til analyseresultater...

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken ARC I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej DK 00 København S T + 68 900 E arc@a-r-c.dk a-r-c.dk AMAGER BAKKE et indblik i teknikken .000 0.000.00 80.800.00.000.000 Amager Ressourcecenter (ARC) er et

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2008 Indledning Hørsholm/Karlebo Genbrugsplads skiftede i 2008 navn til Genbrugspladsen Vandtårnsvej. Denne navneændring varsler måske også nye tider, da mængden

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

I/S Kraftvarmeværk Thisted.

I/S Kraftvarmeværk Thisted. I/S Kraftvarmeværk Thisted www.kvvt.dk 5. maj 1991 blev I/S Kraftvarmeværk Thisted idriftsat første gang. Siden har anlægget været i drift i mere end 8.000 timer pr. år, og har forvandlet affaldet fra

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for Energnist Esbjerg Forbrænding af farligt affald Øgning af mængden af affald Etablering af røggaskondensering Juni 2015 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Læs mere

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord Budget 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord (1.000 kr.) Koncernen Regnskab 2003 Budget 2005 Budget 2004 Omsætning: Energianlæg... 76.049 85.620 68.300 Losseplads... 16.028 12.300 12.150 Køleskabsordning...

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Det skal anmeldes til Frederikssund Kommune, hvis der genanvendes bygge- og anlægsaffald som erstatning for

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Miljø administration i forbindelse med restprodukter og forurenet jord efter Miljøbeskyttelseslovens 19.

Miljø administration i forbindelse med restprodukter og forurenet jord efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Punkt 14. Miljø administration i forbindelse med restprodukter og forurenet jord efter Miljøbeskyttelseslovens 19. 2014-16552. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget drøfter

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Miljøredegørelse Special Waste System A/S

Miljøredegørelse Special Waste System A/S - Miljøredegørelse 2011 Indholdsfortegnelse 0 Miljøredegørelse 2011... 4 1 Præsentation af... 4 Beskrivelse af virksomheden... 5 1.1.1 Forbrænding af farligt affald og klinisk affald... 5 1.1.2 Afhentning

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Renosyd i/s Norgesvej 13, 8660 Skanderborg

Læs mere

Kapitel 2 Definitioner

Kapitel 2 Definitioner 1 Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk.

Læs mere

Genbrugspladserne. Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej

Genbrugspladserne. Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej Genbrugspladserne Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej Miljøberetning 2013 Indledning Nordforbrændings Fælleskoncept for genbrugspladserne blev påbegyndt den 1. januar 2013.

Læs mere

Containerhaven Rudersdal Kommune

Containerhaven Rudersdal Kommune Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

REFERAT I/S RENO-NORD BESTYRELSEN. Mødet mandag den 3. februar 2014 kl. 10.00. Bestyrelsesmøde den 3. februar 2014

REFERAT I/S RENO-NORD BESTYRELSEN. Mødet mandag den 3. februar 2014 kl. 10.00. Bestyrelsesmøde den 3. februar 2014 I/S RENO-NORD BESTYRELSEN Mødet mandag den 3. februar 2014 kl. 10.00 REFERAT Bestyrelsesmøde den 3. februar 2014 I/S Reno-Nord Troensevej 2 9220 Aalborg Øst Telefon 98 15 65 66 Telefax 98 15 17 97 E-mail

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015 Bilag 3/15-3 Miljøredegørelse 2014 Marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 6 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2014 8 5. Ledelsessystem, miljømål

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Reno-Nord INTERESSENTSKABET B UDGET

Reno-Nord INTERESSENTSKABET B UDGET Reno-Nord INTERESSENTSKABET B UDGET 2012 Koncernen Regnskab 2010 Budget 2011 Omsætning: Energianlæg... 128.848 137.500 134.000 Losseplads... 19.447 16.400 15.600 Kølemøbler og elektronikaffald... 1.937

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 322 Offentligt Den Hjul! 2012 Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser CO 2 -opgørelse 2009 Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 USIKKERHEDER 5 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Fælles netværksmøde Dakofas netværk for affalds jura og bygge- og anlægsaffald 7. Marts 2013 Kontorchef Dorte Balle Hermansen, Jord & Affald,

Læs mere

1 Status... 23. 2 Prognose... 34 3 Modtage og behandlingsanlæg samt kommunale og fælleskommunale anlæg... 34

1 Status... 23. 2 Prognose... 34 3 Modtage og behandlingsanlæg samt kommunale og fælleskommunale anlæg... 34 Kortlægning FORSLAG Indholdsfortegnelse i kortlægning 1 Status... 23 1.1. Status for affaldsdata... 23 1.1.1. Husholdningsaffald... 23 1.1.2. Erhvervsaffald... 27 1.2. Status for Affaldsplan 2008 2016...

Læs mere