US AARH Refleksioner over kvaliteter i børnekulturelle projekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "US AARH Refleksioner over kvaliteter i børnekulturelle projekter"

Transkript

1 US AARH Refleksioner over kvaliteter i børnekulturelle projekter Rapport 1 Trædesten Faglig rapport fra Institut for Æstetik og Kommunikation 2014 Louise Ejgod Hansen AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION

2 2 Faglig rapport fra Institut for Æstetik og Kommunikation 2014

3 3 Data Serietitel og nummer Titel Undertitel Forfatter(e) Afdeling Udgiver Faglig rapport fra Institut for Æstetik og Kommunikation Refleksioner over kvaliteter i børnekulturprojekter Rapport 1 Trædesten Louise Ejgod Hansen Institut for Æstetik og Kommunikation AU i samarbejde med KulturPrinsen og Aarhus Musikskole Udgivelsesår september 2014 Redaktion afsluttet september 2014

4 4 Indhold Introduktion... 5 Kunstnerisk kvalitet... 7 Aktørperspektivet... 8 Genstandsperspektivet... 9 Modtagerperspektivet Kobling af de tre perspektiver Skillelinje 1: Professionelle og amatører Skillelinje 2: Kultur for børn og kultur med børn Litteraturliste... 13

5 5 Introduktion Denne rapport er den første i en række rapporter, der er resultat af et følgeforskningsprojekt på Institut for Æstetik og Kommunikation tilknyttet projektet Trædesten, som er et børnekulturelt udviklingsprojekt, der gennemføres af KulturPrinsen, Viborg og Aarhus Musikskole i årene Trædesten er først og fremmest et projekt, som giver børn og unge mulighed for at udfolde deres kreativitet som skabende og udøvende aktører i store kulturprojekter. Det er et projekt, hvor de producerer tekster, musik, animationer og danse, hvor hele materialet sættes sammen af professionelle kunstnere, og hvor man i fællesskab finder frem til netop det udtryk, der giver mulighed for den optimale udførelse. Resultatet kan blive en cirkusforestilling, en performance eller en koncertopførelse i rum eller på steder, hvor børn og unge færdes til daglig bare i en anden sammenhæng. Projektet består af en serie delprojekter. Erfaringer, viden og æstetisk materiale føres videre fra delprojekt til delprojekt. En række forskellige forskere med viden inden for det børnekulturelle felt er gennem følgeforskning på de enkelte delprojekter med til at udvikle projektet og skabe viden om resultater og erfaringer med at udvikle nye produktionsformer sammen med børn og unge.

6 Refleksioner over kvaliteter i børnekulturelle projekter 6

7 7 Udgangspunktet for mine refleksioner over Hjertespejl (november 2012) er begrebet kvalitet, og hvordan det skal forstås. Når det er centralt, er det fordi Trædesten krydser mellem nogle af de felter i kulturlivet, som vi normalt bruger til at forstå og vurdere kvalitet ud fra. Dermed kommer projektet også til at udfordre etablerede forståelse af kvalitetsbegrebet. Undervejs vil jeg supplere med perspektiver fra Ny Nordisk Stjernehimmel (afsluttet april 2013). Ud fra kvalitetsbegrebet vil jeg se nærmere på nogle af de skel, som Hjertespejl udfordrer, og overveje, hvilke konsekvenser det skal have for vurderingen af projektet. Mit udgangspunkt for analysen er, at jeg har overværet forestillingen Hjertespejl, men at jeg ikke har noget særligt kendskab til processen bag, da jeg blev koblet sent på projektet. Analysen kan derfor ikke blive en procesevaluering. Men en traditionel produktevaluering (var det en god forestilling?) vil bidrage for lidt i forhold til, at min analyse også skal kvalificere videreudviklingen af Trædesten. Med udgangspunkt i Hjertespejl som vil jeg derfor rejse følgende principielle problemstillinger: Hvordan forstår vi den traditionelle opdeling af børnekultur i kultur for, med og af børn i projekter som dette? Hvordan italesætter vi og undersøger de forskellige værdier og målsætninger, der kommer til udtryk i denne type projekter? Hvordan forstår vi forholdet mellem deltagere og publikum, herunder spørgsmålet om, hvordan vi forstår kvaliteten/kvaliteterne ved projektet? Kunstnerisk kvalitet Kunstnerisk kvalitet er et oplagt og centralt kvalitetsbegreb, også fordi det er et kvalitetsbegreb, der står centralt i kulturpolitikken (se Hansen 2010, Nielsen 1996). Kunstnerisk kvalitet er blandt andet blevet defineret som forholdet mellem kunnen, villen og skullen (Langsted m.fl. 2003). Kunnen skal forstås som de tekniske færdigheder, som evnen til at beherske de udtryksformer, et værk benytter sig af. Villen er det kunstneriske engagement, der kommer til syne i opførelsen - det her skal ikke bare være rutine, men skal være båret af en indre glød. Som publikum skal vi opleve, at de optrædende kunstnere vil os noget. Skullen handler om, at kunsten skal være relevant eller vigtig for os som tilskuere - ikke nødvendigvis forstået som en tematisering af en dagsaktuel konflikt, men den kunstneriske oplevelse skal give tilskuerne noget at tænke over og gøre os lidt klogere på verden, livet og os selv. Som en central kulturpolitisk målsætning er kunstnerisk kvalitet blevet en selvfølgelig positiv værdi, og noget som en lang række forskellige aktører påberåber sig. Men hvad med Hjertespejl? Er det også oplagt at se kunstnerisk kvalitet som en central målsætning for denne teaterkoncert? Der er en række grunde til, at svaret på dette spørgsmål ikke er selvfølgeligt. Helt grundlæggende er der en række forskellige perspektiver, der krydser hinanden i Hjertespejl og det er disse krydsninger, der gør spørgsmålet svært at svare på. Jeg vil foreslå, at man ift. Hjertespejl opererer med tre forskellige kvalitetsperspektiver, nemlig et aktørperspektiv, et genstandsperspektiv og et modtagerperspektiv. Inden for hvert af disse perspektiver kan der foretages et valg mellem forskellige fokuspunkter, og det valg er afgørende for de kriterier, Hjertespejl skal vurderes ud fra. I opstillingen af perspektiverne bliver det også tydeligt, at en systematisk analyse af Hjertespejls kvaliteter ville forudsætte, at man kom hele vejen rundt. Alternativt at man tydeligt valgte bestemte perspektiver og var opmærksom på konsekvenserne af perspektivvalget. Modellen giver således mulighed for, at udpege særlige perspektiver, der er vigtige i en given situation. Samtidig bliver det tydeligt, at de forskellige perspektiver ikke kan forenes i et overordnet succeskriterium, idet der lægger forskellige værdier bag de forskellige perspektiver - og at disse

8 8 kan være i modstrid med hinanden. Modellen kan således også være med til at tydeliggøre og begrunde de værdimæssige valg, man tager undervejs i processen. Aktørperspektivet Med aktørperspektivet ønsker jeg at pege på, at det er væsentligt at stille spørgsmål til, hvis bidrag det er, der skal vurderes. Hvis vi skal tage Trædestens overordnede intention om, at børnene skal være medskabende, seriøst, er det også vigtigt, at vi går ind og vurderer kvaliteten af børnenes bidrag til projektet. Men børnene er ikke de eneste aktører i projektet. Der er også en række forskellige professionelle kunstnere knyttet til projektet, og helt grundlæggende er de med for at sikre rammerne for, at børnenes bidrag bliver så gode som muligt og kommer så meget i spil som muligt. Trædestens tilgang til børns skabende praksis er baseret på Graham Wallas (1926) opdeling af den kreative proces i fire faser: Præparation (valg af tema, ramme, udforskning af emnet), inkubation (lade stoffet ligge og ideerne udvikle sig), illumination (nye ideer opstår) og verifikation (afprøvning og bearbejdning af ideer). Wallas påpeger, at især præparation og verifikation er hårdt arbejde. Her stilles der krav til kunstneren, der skal yde en indsats for at nå frem til et godt resultat. Det betyder, at den kreative proces rummer mere end den idegenereringsfase, som børn og unge typisk opfattes som gode til, og det betyder, at hvis man vil tage børn og unges kreativitet alvorligt, så skal de også deltage i de faser, der er mindre sjove og mere krævende. Den grundlæggende tanke i Trædesten er, at børnene skal deltage i alle fire faser, men også, at faserne forløber bedst, og processen bliver mest produktiv, når der skabes en tryg og tydelig rammesætning (Bak de Ritter, noter november 2013). Grundtanken om, at rammer og begrænsninger er forudsætningen for den gode kreative proces genfinder vi i den del af kreativitetsforskningen, der beskæftiger sig med begrænsninger (constraints), en teori, der især er blevet kendt gennem Lars von Triers og Jørgen Leths samarbejde i filmen benspænd, hvor det netop er Von Triers opstillede begrænsninger, der er forudsætningen for såvel Jørgen Leths frustrationer som hans kreativitet. Kreativitet handler altså i denne forståelse ikke bare om at slippe fantasien løs, men at den faktisk udfolder sig bedst inden for klare rammer (Christoffersen 2011, Phillipsen 2008). Hvilke konkrete rammesætninger, der så faktisk er produktive for den kreative proces er et helt andet spørgsmål (Sawyer 2003; 2007, Hansen 2012). Kreativitetsforsker Keith Sawyer peger på, at det er afgørende i den kreative proces, at deltagerne får muligheden for at arbejde problemsøgende frem for problemløsende, fordi det er den problemsøgende tilgang, der medfører en overskridelse af det, man allerede kan og ved i forvejen. Denne ide skal, for at den faktisk bidrager til processen, vise sig brugbar, hvilket afprøves i verifikationsfasen. Lars Geer Hammershøj karakteriserer den gode ide på følgende måde: en kreativ idé kan defineres som en idé, der på én gang er ny og relevant. Det er ikke nok, at en idé er ny og bryder med eksisterende tænke- og handlemåder, idéen må også gøre dette på måder, der er interessante, brugbare eller værdifulde for andre for at gælde som kreativ. (Hammershøj 2012) En vigtig del af vurderingen af kunstneraktørperspektivet må således være, hvordan de har formået at skabe gode rammer for børnenes kreative proces, og hvorvidt de har givet børnene lov til at deltage i alle fire faser. For Hjertespejls vedkommende blev forholdet mellem fast rammesætning og frihed italesat på en interessant måde i den efterfølgende paneldebat, hvor de medvirkende kunstnere skulle være med til at sætte ord på processen. Der var en tydelig forskel på instruktør Frans Winther, der netop argumenterede for behovet for at være stærkt styrende, noget, der også indebar en form for professionel ethos i tilgangen til børnene: Jeg tager jer seriøst ved at kræve, at I bidrager koncentreret i processen frem mod et godt resultat. I modsætning hertil udtrykte Troels og Iben Lindebjerg fra kunstnerkollektivet TRIB, at deres erfaring med at få eleverne fra Visuel HF i Viborg til at skabe de animationer, der indgik i forestillingens scenografi, var at jo mere frie rammer, eleverne fik, jo vildere og bedre blev deres udtryk. Jeg har ingen grund til at betvivle hverken den ene eller den anden erfaring, og vil her pege på, at der er afgørende procesforskelle mellem de to erfaringer: Hvor TRIB arbejdede med un-

9 9 ge i alle fire kreative faser, så kom Frans Winther ind i processen som instruktør, da de forskellige udtryk var skabt, og hvor de skulle testes i forhold til, hvordan de kunne indgå i det større udtryk. Der er således behov for, at de professionelle kunstnere, der er tilknyttet processen, vurderes på deres evne til at facilitere børnenes kreative processer og til at vide, hvilken form for rammesætning, der er nødvendig i forskellige faser af processen. Samtidig skal de professionelle kunstnere også vurderes på deres evne til at bringe børnenes produkter i spil, når det, som det var tilfældet i Hjertespejl, var overladt til en professionel instruktør at montere de mange bidrage til en samlet forestilling. Ud over at vurdere kunstnernes bidrag, er det for mig at se også nødvendigt, at vi tør anlægge et vurderende perspektiv på børnenes bidrag. Ikke forstået således, at de skal vurderes efter professionelle standarder. Med Ønskekvistmodellen in mente kan man sige, at der må være grænser for, hvilke krav man kan stille til deres kunnen, men deres villen og deres skullen, den nødvendighed og det engagement, hvormed de bidrager, er der ikke noget i vejen for at vurdere. Og faktisk er det måske netop det, der ligger bag såvel Frans Winthers som TRIBs forventning om, at børnene bidrager med det bedste, de kan. Derfor er det også en vigtig grundtanke i Hjertespejl, at børnene bidrager med det, de er bedst til. De violinspillende børn på scenen går faktisk til violin og lægger dermed timers arbejde i faktisk at oparbejde et vist teknisk niveau. Det samme gælder danserne. Så selvom børnene ikke har det tekniske niveau svarende til en professionel kunstner, kender de alle til det at opøve og forfine en teknik, og i forestillingen er det også det, der vises frem. Genstandsperspektivet Et andet perspektiv, man bliver nødt til at overveje, når kvalitetskriterier for et projekt som Hjertespejl skal fastlægges, er hvilken genstand, man vurderer: Der er en afgørende forskel på, om det er processen eller produktet, der vurderes. Er det tilrettelæggelsen og gennemførelsen af det samlede forløb, der definerer projektets succes eller er det det færdige produkt, forestillingen, der skal være god uanset, hvordan det sker? Naturligvis er der en sammenhæng mellem proces og produkt, men den vil næppe være én til én forstået som, at det er den vellykkede proces, der nødvendigt fører til det gode produkt. Såvel proces som produktoptikken er relevant i forhold til Hjertespejl, der har ambitioner om at være på et højt kvalitetsniveau på begge parametre. Denne dobbelte ambition betyder også, at der undervejs i projektet er taget valg, der er knyttet til henholdsvis det ene og det andet parameter. Det har konsekvenser: Når der tages et valg begrundet i processen, så vil det også influere på produktet. For eksempel har man taget det valg, at der skulle engageres så mange børn og unge i Region Midtjylland som muligt undervejs i processen. Men valget om, at 1000 midtjyske børn og unge skulle deltage, betyder ikke nødvendigvis, at der kommer det bedste produkt ud af processen. Her har man valgt, at projektets omfang og inddragelsen af børn med forskellige forudsætninger har været en kvalitet for deltagerne undervejs i processen. Samtidig havde man booket Musikhuset Aarhus store sal og arbejdet intenst i samarbejde med en professionel instruktør om at skabe en forestilling for en fuld sal med 1600 pladser, hvilket skaber en legitim forventning til produktets kvalitet - at tilskuerne også får noget ud af det, måske endda noget, der kunne kaldes en kunstnerisk oplevelse. I et børnekulturelt perspektiv er netop forholdet mellem proces og produkt værd at reflektere over. Beth Juncker påpeger, at voksenperspektivet på børns kulturaktiviteter ofte er produktorienteret, og at der er behov for at supplere dette perspektiv med et procesperspektiv, fordi det er processen, der er det væsentlige for børnene:

10 10 I det børnekulturelle fortolkningsfællesskab drejer det sig ikke om kunstneriskæstetisk kvalitet. Det drejer sig om anvendelighed. Kan genren bruges, fører den processen frem, er den god. (Juncker 2006, s. 180) 1 Et konkret eksempel på, at forholdet mellem proces og produkt er på spil i Hjertespejl er den sidste fase i projektet, hvor alle bidragene skulle samles til en forestilling. Her blev det tydeligt, at projektvalget om at have så mange medvirkende også betød, at den sidste fase måtte have et meget stærkt fokus på produktet - ellers ville montagen simpelthen ikke kunne lade sig gøre på den weekend, det realistisk set lod sig gøre at samle de i alt 600 børn og unge. Det betød også, at den processuelle nysgerrighed på, de mange forskellige udtryk måtte træde i baggrunden. Her gav man altså køb på en væsentlig proceskvalitet, der handlede om at give børnene indsigt i hinandens færdigheder og bidrag og derigennem skabe inspiration og sociale relationer. Modtagerperspektivet Det sidste perspektiv handler om, hvem det er, der skal have et udbytte af det her: Er det de mange medvirkende børn eller er det tilskuerne? Eller er det de medvirkende kunstnere. Dette perspektiv hænger tæt sammen med genstandsperspektivet, og så er der alligevel nuancer: For hvis man vælger de medvirkende børn som modtagere, kan man vel godt både spørge til, hvad de fik ud af processen og til, hvad det betød, at projektet mundede ud i den samlede, ambitiøse præsentation. At kunstnerne skulle være modtagere synes ikke umiddelbart oplagt - er de ikke alene facilitorer for børnenes og tilskuernes oplevelser? Ikke helt, i hvert fald ikke, hvis man også ser Trædesten som et udviklingsprojekt, hvor de medvirkende kunstneres evner til at indgå i medskabende processer skal udvikles. Dette har faktisk været et fokuspunkt for projektlederne, der peger på, at det kan være svært at finde professionelle kunstnere, der er i stand til primært at guide og rammesætte andres kreative processer frem for at lade sin egen kreativitet dominere. Det betyder også, at der gennem hele Trædesten skal være fokus på oparbejdelse af netop denne type erfaringer blandt de medvirkende kunstnere. Hvis Trædesten i sin helhed skal bidrage til udvikling af den form for kunstneriske kompetencer, kræver det en bevidst understøttelse fra projektledernes side, og at man faktisk tør engagere sig med kunstnere, der ikke allerede har en årelang erfaring med den type processer og som gennem Trædesten får mulighed for at udvikle sine kompetencer til medskabelse og kunstnerisk facilitering. Dette voksenperspektiv på et børnekulturprojekt var i Ny Nordisk Stjernehimmel tydeligt i formuleringen af projektets målsætninger: För forskarna är det viktigt och intressant att nå yngre barn och ungdomar med sin forskning, väcka intresse och diskussion. För skolan är det spännande och viktigt att höra andra röster, hitta nya inlärningsprocesser och ta vara på kreativiteten. För de professionella konstnärerna är det en utmaning att arbeta med barn, ta vara på deras visioner och idéer och att omsätta dessa professionellt. (http://nordicstarproject.wordpress.com/about/ 2/ ) Samarbejdet mellem de tre forskellige professioner blandt de medvirkende voksne bliver her formuleret som et hovedfokus for projektet. Det samme gælder til dels i det nordiske samarbejde, der også var en central del af projektet. Hvor eleverne kun fik lov til at være kontakt med hinanden i form af de gaver, de modtog fra hinanden, og i virtuel kontakt, så mødtes de medvirkende voksne flere gange undervejs. Derfor giver det også mening at spørge til udbyttet af det nordiske samarbejde ikke kun ift. børnene, men også for de medvirkende voksne. Kobling af de tre perspektiver De tre perspektiver hænger sammen, og for eksempel er det helt tydeligt, at valg af modtagerperspektiv også har konsekvenser for valg af genstandsperspektiv: Det giver næppe me- 1 Supplerende peger Flemming Mouritsen på, hvordan børns tegninger for børnene ikke først og fremmest er et produkt, men resultatet af en meningsgivende proces - det at tegne dem er altså det vigtigste (Mouritsen 1998 (1996), s. 44)

11 11 ning at kombinere et rendyrket procesfokus med et rendyrket tilskuerfokus. For at undersøge sammenhængen mellem de tre perspektiver generelt og i forhold til Hjertespejl specifikt, vil jeg opstille dem i denne model: Genstand Proces Produkt Børn og unge Deltagere Aktør Kunstnere Tilskuere Modtager Med udgangspunkt i denne model er det muligt at skitsere relationen mellem de forskellige perspektiver. Min påstand vil være, at der er to oplagte måder at koble de tre perspektiver, to modeller for, hvordan de forskellige perspektiver hænger sammen i et særligt kvalitetsbegreb. De er illustreret ved henholdsvis den grønne og den røde trekant Genstand Proces Produkt Børn og unge Tilskuere Aktør Kunstnere Deltagere Modtager De to standardtrekanter peger på to forskellige skillelinjer i kulturprojekter, som er afgørende for, hvad vi betragter som kvaliteten ved et givet kulturprojekt Skillelinje 1: Professionelle og amatører. Knyttet til genstandsperspektivet og modtagerperspektivet:

12 12 o Hvis det er de professionelle, vi skal evaluere på, skal vi evaluere produktet. Var det en god forestilling? o Hvis det er amatørerne, skal vi vurdere processen: Hvad har børnene fået ud af at deltage? Skillelinje 2: Børnekulturel skillelinje: Forskellen mellem: o Kultur for børn og o Kultur med børn (Mouritsen 1998 (1996), s. 10ff.; Juncker 2006, s. 79ff.) Skillelinje 1: Professionelle og amatører Når det er svært at fastholde disse etablerede skillelinjer, så er det fordi projektet og dermed også hele KulturPrinsens udviklingsstrategi Trædesten placerer sig solidt og grundigt midt i eller på tværs af netop nogle af disse etablerede skillelinjer i vores sædvanlige forståelse af kultur og kulturprojekter. I forhold til skillelinje 1 er det helt klart, at et projekt som Hjertespejl (i noget mindre grad Ny Nordisk Stjernehimmel) aftegner en klar sammenhæng mellem produkt og proces: Det er en helt afgørende del af processen, at kvaliteten af produktet er høj, og at kvaliteten af børnenes deltagelse suppleres med kvaliteten af tilskueroplevelsen under opførelsen. Det giver en lidt anden tilgang til børnenes deltagelse end den klassiske amatørtilgang, noget jeg uddyber i teksten Børn som kulturproducenter, hvor jeg tager udgangspunkt i en ny forståelse af deltagerkultur, der arbejder på tværs af skellet mellem professionelle og amatører. Skillelinje 2: Kultur for børn og kultur med børn Skellet mellem kultur for børn og kultur med børn - og den tredje: kultur af børn - er blevet en dominerende måde at forstå børnekulturfeltet på herhjemme. Helt kort, så er kultur for børn skabt af professionelle kulturproducenter, og børnene er her recipienter. Kultur med børn er der, hvor voksne og børn sammen tager forskellige kulturteknikker og medier i brug (Mouritsen 1998 (1996), s. 11) og kultur af børn er de kulturelle udtryk, børn frembringer i deres egne netværk (Mouritsen 1998 (1996), s. 11) De tre kulturformer er tænkt som en triade, det vil sige, en reel tredeling, hvor formålet med de forskellige børnekulturformer er forskelligt. Eksempelvis skriver Langsted (red., 2010): Med denne tredeling markeres, at kunst for, med og af børn indfrier forskellige hensigter (s. 68). Hvis der skal sættes ord på formålet med de tre forskellige børnekulturformer, kunne det se sådan ud: 1. Formålet med kultur for børn: kunstnerisk/kulturel. Børnene skal have værdifulde æstetiske oplevelser. 2. Formålet med kultur med børn: pædagogisk/læringsmæssigt. Børnene skal have mulighed for at opøve kompetencer i kunstneriske teknikker og æstetiske udtryk. 3. Formålet med kultur af børn: leg. Kultur af børn bærer formålet i sig selv. Det vigtige er opslugthed, meningsfuldhed i nuet, det afgørende kriterium er, om det er sjovt. En af de helt afgørende forskelle på de tre kulturformer er graden af voksenstyring - eller omvendt: graden af børnenes indflydelse. Men ud fra det perspektiv kunne man måske også tænke de tre kulturformer som et kontinuum ud fra børnenes deltagelse. Citatet fra Langsted (red. 2010) fortsætter: Og i forlængelse heraf understreges vigtigheden af, at disse tre former for beskæftigelse med kunst tænkes i en udveksling med hinanden. Den professionelle kunstner, kunstpædagogen og deltageren er uundværlige parter i dette helhedsperspektiv (s. 68)

13 13 Hjertespejl kan ses som en overskridelse af tredelingen, og dermed også som en undersøgelse af, hvor langt man kan gå? Det vigtige er, at have øje for kvaliteterne i denne overskridelse, for idealet må netop ikke blive, at forskellene ignoreres. Med udgangspunkt i kultur med børn, som er det børnekulturområde musikskoler og andre kreative fritidstilbud traditionelt har varetaget, kan man sige, at Hjertespejl fungerer som en opfordring til ekspeditioner ind i såvel et traditionelt kultur for børn-felt ved at tilbyde børnene at være medproducenter af kunstneriske oplevelser, der har værdi for andre børn - og voksne, men også ind i feltet kultur af børn, hvor det også er børnenes evner som skabere af processer og produkter, der æstetisk bearbejder virkeligheden på en måde, der er legende og meningsskabende i nuet. Det betyder også, at hvis jeg afslutningsvis skal pege tilbage på trekanten som udgangspunkt for en undersøgelse af kvaliteterne ved Trædesten som børnekulturprojekt, så er det for mig at se afgørende, at man er i stand til at pege på de perspektiver, der er værdifulde i hvert enkelt delprojekt. Det gælder i vurderingsfasen, men det gælder i høj grad også i udviklings- og afviklingsfasen. I alle tre faser kan spørgsmål som følgende bidrage til, at projektledere og deltagere samt forskere tager stilling til værdimæssige valg og vurderingskriterier 1. Hvad skal børnene have ud af processen? 2. Er det endelige produkts kvalitet vigtigere end at alle børn bidrager? 3. Er projektlederne og kunstnerne i stand til at skabe gode rammer for den kreative proces? 4. Er der faser undervejs i projektet, hvor vi lægger mere vægt på proces og andre, hvor vi lægger mere vægt på produkt? Og hvordan kommunikerer vi det? 5. Hvad er kunstnernes erfaringer med at arbejde medskabende sammen med børn? 6. Hvilke forventninger ønsker vi at skabe hos tilskuerne - skal de primært være stolt af barnets egen præstation eller er det vigtigt, at den opleves i en kunstnerisk sammenhæng? 7. Hvad skal børnene lære ift. deres egen kunnen af at indgå i en proces, hvor der er børn med andre færdigheder og interesser? Spørgsmålene er ikke en færdig evalueringsguide, men en inspiration til at stille flere spørgsmål med udgangspunkt i det enkelte projekt. Litteraturliste Christoffersen, Exe, 2011 Spilleregler og benspænd in Peripeti nr. 16, s Graham Wallas 1926 The Art of Thought. London: Cape. Hammershøj, Lars Geer 2012, Kreativitet in Århus Pædagogerne Hansen, Louise Ejgod 2012 Udvikling=kreativite? in Peripeti (særnummer), s Hansen, Louise Ejgod 2010 Teaterkultur og teater politik. En analyse af sammenhængene mellem de kulturpolitiske rammer og den kunstneriske kvalitet på egnsteatrene. Aarhus: Aarhus Universitet. Juncker, Beth 2006 Om processen. Det æstetiskes betydning i børns kultur. København: Tiderne Skifter. Langsted, Jørn 2010 Spændvidder: om kunst og kunstpolitik. Aarhus: Klim. Langsted Jørn, m.fl Ønskekvist-modellen. Kunstnerisk kvalitet i performativ kunst. Aarhus: Klim. Mouritsen, Flemming 1998 (1996) Legekultur. Essays om børnekultur, leg og fortælling. Nielsen, Henrik Kaare 1996 Æstetik, kultur og politik, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Phillipsen, Heidi 2008 En leg med æstetik og etik: om filmen De fem benspænd in K&K, nr Sawyer, Keith 2007 Group genius: the creative power of collaboration. New York: Basic Books.

14 Sawyer, Keith 2003 Group creativity: music, theatre, collaboration. Mahwah, N. J: L. Erlbaum Associates. 14

15 EELE FEMT MENT

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Trædesten Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Citat fra 2017 ansøgningen borgerinddragelse af næste generation en mulighed for at tilføre det daglige arbejde ny energi et tværæstetisk projekt,

Læs mere

US AARH Børn som kunstproducenter

US AARH Børn som kunstproducenter US AARH Børn som kunstproducenter Rapport 2 Trædesten Faglig rapport fra Institut for Æstetik og Kommunikation 2014 Louise Ejgod Hansen AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION 2 Rapport

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år Hygge Factory er en non profit organisation, der laver kunst og kulturprojekter med unge i København. Vi tager unge seriøst som aktive kulturskabere, og udfordrer deres kreative potentialer igennem procesog

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Vigtigt spørgsmål Hvad gør billedfaget relevant i en globaliseret verden? Ikke kun fordi vi lever

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Kulturen i børnelivet?

Kulturen i børnelivet? Kulturen i børnelivet? At give børn stemme Beth Juncker Professor Københavns Universitet 18/11/2016 2 18/11/2016 3 Holdningsnotat - dagtilbud Dagtilbud er børns første møde med fællesskaber. Her danner

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik

Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik FØLG OS PÅ _ Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik WWW.SOLGYM.DK De kunstneriske fag Billedkunst I dit første år på gymnasiet skal du have ét af de fire kunstneriske fag, der bliver udbudt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Erfaringsopsamling Børnekulturugen 2013

Erfaringsopsamling Børnekulturugen 2013 Erfaringsopsamling Børnekulturugen 2013 2013 Indhold Erfaringsopsamlingens ramme 1 Om erfaringsopsamlingen, formål og temaet Fotodokumentation m.m. i forhold til de tre mål 2 At skabe og styrke samarbejde

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

i Århus 12 16 november 2012

i Århus 12 16 november 2012 i Århus 12 16 november 2012 MÅNDAGEN den 12 november Ankomst till hotell för deltagare från Sverige och Norge ca kl 14:30. Eftermiddagssmörgås och kaffe eller te. Deltagare från Danmark anländer direkt

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Ryslinge Efterskole Fra Viden til Handling Telefon: 6267 1020 www.ryslinge-efterskole.dk Det er sjovt at være projektmager - og få HELT frie tøjler Til handling På Ryslinge Efterskole

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Planlægnings- og evalueringsguide for BVI-netværket - pædagogisk indsats, initiativ, aktivitet eller forløb

Planlægnings- og evalueringsguide for BVI-netværket - pædagogisk indsats, initiativ, aktivitet eller forløb e Dato: Planlægnings- og evalueringsguide for BVI-netværket - pædagogisk indsats, initiativ, aktivitet eller forløb Institutions/gruppe/ teamnavn: Udfyldt af: PLANLÆGNINGSDEL Bevæggrund og navn 1. Initiativets

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Åben skole og dannelse

Åben skole og dannelse Åben skole og dannelse Hvilken betydning har den åbne skole for opfyldelsen af folkeskolens overordnede målsætninger, for kreativitet og dannelse i fremtidens arbejdskraft og hvorfor er det vigtigt? Børne-

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere