US AARH Refleksioner over kvaliteter i børnekulturelle projekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "US AARH Refleksioner over kvaliteter i børnekulturelle projekter"

Transkript

1 US AARH Refleksioner over kvaliteter i børnekulturelle projekter Rapport 1 Trædesten Faglig rapport fra Institut for Æstetik og Kommunikation 2014 Louise Ejgod Hansen AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION

2 2 Faglig rapport fra Institut for Æstetik og Kommunikation 2014

3 3 Data Serietitel og nummer Titel Undertitel Forfatter(e) Afdeling Udgiver Faglig rapport fra Institut for Æstetik og Kommunikation Refleksioner over kvaliteter i børnekulturprojekter Rapport 1 Trædesten Louise Ejgod Hansen Institut for Æstetik og Kommunikation AU i samarbejde med KulturPrinsen og Aarhus Musikskole Udgivelsesår september 2014 Redaktion afsluttet september 2014

4 4 Indhold Introduktion... 5 Kunstnerisk kvalitet... 7 Aktørperspektivet... 8 Genstandsperspektivet... 9 Modtagerperspektivet Kobling af de tre perspektiver Skillelinje 1: Professionelle og amatører Skillelinje 2: Kultur for børn og kultur med børn Litteraturliste... 13

5 5 Introduktion Denne rapport er den første i en række rapporter, der er resultat af et følgeforskningsprojekt på Institut for Æstetik og Kommunikation tilknyttet projektet Trædesten, som er et børnekulturelt udviklingsprojekt, der gennemføres af KulturPrinsen, Viborg og Aarhus Musikskole i årene Trædesten er først og fremmest et projekt, som giver børn og unge mulighed for at udfolde deres kreativitet som skabende og udøvende aktører i store kulturprojekter. Det er et projekt, hvor de producerer tekster, musik, animationer og danse, hvor hele materialet sættes sammen af professionelle kunstnere, og hvor man i fællesskab finder frem til netop det udtryk, der giver mulighed for den optimale udførelse. Resultatet kan blive en cirkusforestilling, en performance eller en koncertopførelse i rum eller på steder, hvor børn og unge færdes til daglig bare i en anden sammenhæng. Projektet består af en serie delprojekter. Erfaringer, viden og æstetisk materiale føres videre fra delprojekt til delprojekt. En række forskellige forskere med viden inden for det børnekulturelle felt er gennem følgeforskning på de enkelte delprojekter med til at udvikle projektet og skabe viden om resultater og erfaringer med at udvikle nye produktionsformer sammen med børn og unge.

6 Refleksioner over kvaliteter i børnekulturelle projekter 6

7 7 Udgangspunktet for mine refleksioner over Hjertespejl (november 2012) er begrebet kvalitet, og hvordan det skal forstås. Når det er centralt, er det fordi Trædesten krydser mellem nogle af de felter i kulturlivet, som vi normalt bruger til at forstå og vurdere kvalitet ud fra. Dermed kommer projektet også til at udfordre etablerede forståelse af kvalitetsbegrebet. Undervejs vil jeg supplere med perspektiver fra Ny Nordisk Stjernehimmel (afsluttet april 2013). Ud fra kvalitetsbegrebet vil jeg se nærmere på nogle af de skel, som Hjertespejl udfordrer, og overveje, hvilke konsekvenser det skal have for vurderingen af projektet. Mit udgangspunkt for analysen er, at jeg har overværet forestillingen Hjertespejl, men at jeg ikke har noget særligt kendskab til processen bag, da jeg blev koblet sent på projektet. Analysen kan derfor ikke blive en procesevaluering. Men en traditionel produktevaluering (var det en god forestilling?) vil bidrage for lidt i forhold til, at min analyse også skal kvalificere videreudviklingen af Trædesten. Med udgangspunkt i Hjertespejl som vil jeg derfor rejse følgende principielle problemstillinger: Hvordan forstår vi den traditionelle opdeling af børnekultur i kultur for, med og af børn i projekter som dette? Hvordan italesætter vi og undersøger de forskellige værdier og målsætninger, der kommer til udtryk i denne type projekter? Hvordan forstår vi forholdet mellem deltagere og publikum, herunder spørgsmålet om, hvordan vi forstår kvaliteten/kvaliteterne ved projektet? Kunstnerisk kvalitet Kunstnerisk kvalitet er et oplagt og centralt kvalitetsbegreb, også fordi det er et kvalitetsbegreb, der står centralt i kulturpolitikken (se Hansen 2010, Nielsen 1996). Kunstnerisk kvalitet er blandt andet blevet defineret som forholdet mellem kunnen, villen og skullen (Langsted m.fl. 2003). Kunnen skal forstås som de tekniske færdigheder, som evnen til at beherske de udtryksformer, et værk benytter sig af. Villen er det kunstneriske engagement, der kommer til syne i opførelsen - det her skal ikke bare være rutine, men skal være båret af en indre glød. Som publikum skal vi opleve, at de optrædende kunstnere vil os noget. Skullen handler om, at kunsten skal være relevant eller vigtig for os som tilskuere - ikke nødvendigvis forstået som en tematisering af en dagsaktuel konflikt, men den kunstneriske oplevelse skal give tilskuerne noget at tænke over og gøre os lidt klogere på verden, livet og os selv. Som en central kulturpolitisk målsætning er kunstnerisk kvalitet blevet en selvfølgelig positiv værdi, og noget som en lang række forskellige aktører påberåber sig. Men hvad med Hjertespejl? Er det også oplagt at se kunstnerisk kvalitet som en central målsætning for denne teaterkoncert? Der er en række grunde til, at svaret på dette spørgsmål ikke er selvfølgeligt. Helt grundlæggende er der en række forskellige perspektiver, der krydser hinanden i Hjertespejl og det er disse krydsninger, der gør spørgsmålet svært at svare på. Jeg vil foreslå, at man ift. Hjertespejl opererer med tre forskellige kvalitetsperspektiver, nemlig et aktørperspektiv, et genstandsperspektiv og et modtagerperspektiv. Inden for hvert af disse perspektiver kan der foretages et valg mellem forskellige fokuspunkter, og det valg er afgørende for de kriterier, Hjertespejl skal vurderes ud fra. I opstillingen af perspektiverne bliver det også tydeligt, at en systematisk analyse af Hjertespejls kvaliteter ville forudsætte, at man kom hele vejen rundt. Alternativt at man tydeligt valgte bestemte perspektiver og var opmærksom på konsekvenserne af perspektivvalget. Modellen giver således mulighed for, at udpege særlige perspektiver, der er vigtige i en given situation. Samtidig bliver det tydeligt, at de forskellige perspektiver ikke kan forenes i et overordnet succeskriterium, idet der lægger forskellige værdier bag de forskellige perspektiver - og at disse

8 8 kan være i modstrid med hinanden. Modellen kan således også være med til at tydeliggøre og begrunde de værdimæssige valg, man tager undervejs i processen. Aktørperspektivet Med aktørperspektivet ønsker jeg at pege på, at det er væsentligt at stille spørgsmål til, hvis bidrag det er, der skal vurderes. Hvis vi skal tage Trædestens overordnede intention om, at børnene skal være medskabende, seriøst, er det også vigtigt, at vi går ind og vurderer kvaliteten af børnenes bidrag til projektet. Men børnene er ikke de eneste aktører i projektet. Der er også en række forskellige professionelle kunstnere knyttet til projektet, og helt grundlæggende er de med for at sikre rammerne for, at børnenes bidrag bliver så gode som muligt og kommer så meget i spil som muligt. Trædestens tilgang til børns skabende praksis er baseret på Graham Wallas (1926) opdeling af den kreative proces i fire faser: Præparation (valg af tema, ramme, udforskning af emnet), inkubation (lade stoffet ligge og ideerne udvikle sig), illumination (nye ideer opstår) og verifikation (afprøvning og bearbejdning af ideer). Wallas påpeger, at især præparation og verifikation er hårdt arbejde. Her stilles der krav til kunstneren, der skal yde en indsats for at nå frem til et godt resultat. Det betyder, at den kreative proces rummer mere end den idegenereringsfase, som børn og unge typisk opfattes som gode til, og det betyder, at hvis man vil tage børn og unges kreativitet alvorligt, så skal de også deltage i de faser, der er mindre sjove og mere krævende. Den grundlæggende tanke i Trædesten er, at børnene skal deltage i alle fire faser, men også, at faserne forløber bedst, og processen bliver mest produktiv, når der skabes en tryg og tydelig rammesætning (Bak de Ritter, noter november 2013). Grundtanken om, at rammer og begrænsninger er forudsætningen for den gode kreative proces genfinder vi i den del af kreativitetsforskningen, der beskæftiger sig med begrænsninger (constraints), en teori, der især er blevet kendt gennem Lars von Triers og Jørgen Leths samarbejde i filmen benspænd, hvor det netop er Von Triers opstillede begrænsninger, der er forudsætningen for såvel Jørgen Leths frustrationer som hans kreativitet. Kreativitet handler altså i denne forståelse ikke bare om at slippe fantasien løs, men at den faktisk udfolder sig bedst inden for klare rammer (Christoffersen 2011, Phillipsen 2008). Hvilke konkrete rammesætninger, der så faktisk er produktive for den kreative proces er et helt andet spørgsmål (Sawyer 2003; 2007, Hansen 2012). Kreativitetsforsker Keith Sawyer peger på, at det er afgørende i den kreative proces, at deltagerne får muligheden for at arbejde problemsøgende frem for problemløsende, fordi det er den problemsøgende tilgang, der medfører en overskridelse af det, man allerede kan og ved i forvejen. Denne ide skal, for at den faktisk bidrager til processen, vise sig brugbar, hvilket afprøves i verifikationsfasen. Lars Geer Hammershøj karakteriserer den gode ide på følgende måde: en kreativ idé kan defineres som en idé, der på én gang er ny og relevant. Det er ikke nok, at en idé er ny og bryder med eksisterende tænke- og handlemåder, idéen må også gøre dette på måder, der er interessante, brugbare eller værdifulde for andre for at gælde som kreativ. (Hammershøj 2012) En vigtig del af vurderingen af kunstneraktørperspektivet må således være, hvordan de har formået at skabe gode rammer for børnenes kreative proces, og hvorvidt de har givet børnene lov til at deltage i alle fire faser. For Hjertespejls vedkommende blev forholdet mellem fast rammesætning og frihed italesat på en interessant måde i den efterfølgende paneldebat, hvor de medvirkende kunstnere skulle være med til at sætte ord på processen. Der var en tydelig forskel på instruktør Frans Winther, der netop argumenterede for behovet for at være stærkt styrende, noget, der også indebar en form for professionel ethos i tilgangen til børnene: Jeg tager jer seriøst ved at kræve, at I bidrager koncentreret i processen frem mod et godt resultat. I modsætning hertil udtrykte Troels og Iben Lindebjerg fra kunstnerkollektivet TRIB, at deres erfaring med at få eleverne fra Visuel HF i Viborg til at skabe de animationer, der indgik i forestillingens scenografi, var at jo mere frie rammer, eleverne fik, jo vildere og bedre blev deres udtryk. Jeg har ingen grund til at betvivle hverken den ene eller den anden erfaring, og vil her pege på, at der er afgørende procesforskelle mellem de to erfaringer: Hvor TRIB arbejdede med un-

9 9 ge i alle fire kreative faser, så kom Frans Winther ind i processen som instruktør, da de forskellige udtryk var skabt, og hvor de skulle testes i forhold til, hvordan de kunne indgå i det større udtryk. Der er således behov for, at de professionelle kunstnere, der er tilknyttet processen, vurderes på deres evne til at facilitere børnenes kreative processer og til at vide, hvilken form for rammesætning, der er nødvendig i forskellige faser af processen. Samtidig skal de professionelle kunstnere også vurderes på deres evne til at bringe børnenes produkter i spil, når det, som det var tilfældet i Hjertespejl, var overladt til en professionel instruktør at montere de mange bidrage til en samlet forestilling. Ud over at vurdere kunstnernes bidrag, er det for mig at se også nødvendigt, at vi tør anlægge et vurderende perspektiv på børnenes bidrag. Ikke forstået således, at de skal vurderes efter professionelle standarder. Med Ønskekvistmodellen in mente kan man sige, at der må være grænser for, hvilke krav man kan stille til deres kunnen, men deres villen og deres skullen, den nødvendighed og det engagement, hvormed de bidrager, er der ikke noget i vejen for at vurdere. Og faktisk er det måske netop det, der ligger bag såvel Frans Winthers som TRIBs forventning om, at børnene bidrager med det bedste, de kan. Derfor er det også en vigtig grundtanke i Hjertespejl, at børnene bidrager med det, de er bedst til. De violinspillende børn på scenen går faktisk til violin og lægger dermed timers arbejde i faktisk at oparbejde et vist teknisk niveau. Det samme gælder danserne. Så selvom børnene ikke har det tekniske niveau svarende til en professionel kunstner, kender de alle til det at opøve og forfine en teknik, og i forestillingen er det også det, der vises frem. Genstandsperspektivet Et andet perspektiv, man bliver nødt til at overveje, når kvalitetskriterier for et projekt som Hjertespejl skal fastlægges, er hvilken genstand, man vurderer: Der er en afgørende forskel på, om det er processen eller produktet, der vurderes. Er det tilrettelæggelsen og gennemførelsen af det samlede forløb, der definerer projektets succes eller er det det færdige produkt, forestillingen, der skal være god uanset, hvordan det sker? Naturligvis er der en sammenhæng mellem proces og produkt, men den vil næppe være én til én forstået som, at det er den vellykkede proces, der nødvendigt fører til det gode produkt. Såvel proces som produktoptikken er relevant i forhold til Hjertespejl, der har ambitioner om at være på et højt kvalitetsniveau på begge parametre. Denne dobbelte ambition betyder også, at der undervejs i projektet er taget valg, der er knyttet til henholdsvis det ene og det andet parameter. Det har konsekvenser: Når der tages et valg begrundet i processen, så vil det også influere på produktet. For eksempel har man taget det valg, at der skulle engageres så mange børn og unge i Region Midtjylland som muligt undervejs i processen. Men valget om, at 1000 midtjyske børn og unge skulle deltage, betyder ikke nødvendigvis, at der kommer det bedste produkt ud af processen. Her har man valgt, at projektets omfang og inddragelsen af børn med forskellige forudsætninger har været en kvalitet for deltagerne undervejs i processen. Samtidig havde man booket Musikhuset Aarhus store sal og arbejdet intenst i samarbejde med en professionel instruktør om at skabe en forestilling for en fuld sal med 1600 pladser, hvilket skaber en legitim forventning til produktets kvalitet - at tilskuerne også får noget ud af det, måske endda noget, der kunne kaldes en kunstnerisk oplevelse. I et børnekulturelt perspektiv er netop forholdet mellem proces og produkt værd at reflektere over. Beth Juncker påpeger, at voksenperspektivet på børns kulturaktiviteter ofte er produktorienteret, og at der er behov for at supplere dette perspektiv med et procesperspektiv, fordi det er processen, der er det væsentlige for børnene:

10 10 I det børnekulturelle fortolkningsfællesskab drejer det sig ikke om kunstneriskæstetisk kvalitet. Det drejer sig om anvendelighed. Kan genren bruges, fører den processen frem, er den god. (Juncker 2006, s. 180) 1 Et konkret eksempel på, at forholdet mellem proces og produkt er på spil i Hjertespejl er den sidste fase i projektet, hvor alle bidragene skulle samles til en forestilling. Her blev det tydeligt, at projektvalget om at have så mange medvirkende også betød, at den sidste fase måtte have et meget stærkt fokus på produktet - ellers ville montagen simpelthen ikke kunne lade sig gøre på den weekend, det realistisk set lod sig gøre at samle de i alt 600 børn og unge. Det betød også, at den processuelle nysgerrighed på, de mange forskellige udtryk måtte træde i baggrunden. Her gav man altså køb på en væsentlig proceskvalitet, der handlede om at give børnene indsigt i hinandens færdigheder og bidrag og derigennem skabe inspiration og sociale relationer. Modtagerperspektivet Det sidste perspektiv handler om, hvem det er, der skal have et udbytte af det her: Er det de mange medvirkende børn eller er det tilskuerne? Eller er det de medvirkende kunstnere. Dette perspektiv hænger tæt sammen med genstandsperspektivet, og så er der alligevel nuancer: For hvis man vælger de medvirkende børn som modtagere, kan man vel godt både spørge til, hvad de fik ud af processen og til, hvad det betød, at projektet mundede ud i den samlede, ambitiøse præsentation. At kunstnerne skulle være modtagere synes ikke umiddelbart oplagt - er de ikke alene facilitorer for børnenes og tilskuernes oplevelser? Ikke helt, i hvert fald ikke, hvis man også ser Trædesten som et udviklingsprojekt, hvor de medvirkende kunstneres evner til at indgå i medskabende processer skal udvikles. Dette har faktisk været et fokuspunkt for projektlederne, der peger på, at det kan være svært at finde professionelle kunstnere, der er i stand til primært at guide og rammesætte andres kreative processer frem for at lade sin egen kreativitet dominere. Det betyder også, at der gennem hele Trædesten skal være fokus på oparbejdelse af netop denne type erfaringer blandt de medvirkende kunstnere. Hvis Trædesten i sin helhed skal bidrage til udvikling af den form for kunstneriske kompetencer, kræver det en bevidst understøttelse fra projektledernes side, og at man faktisk tør engagere sig med kunstnere, der ikke allerede har en årelang erfaring med den type processer og som gennem Trædesten får mulighed for at udvikle sine kompetencer til medskabelse og kunstnerisk facilitering. Dette voksenperspektiv på et børnekulturprojekt var i Ny Nordisk Stjernehimmel tydeligt i formuleringen af projektets målsætninger: För forskarna är det viktigt och intressant att nå yngre barn och ungdomar med sin forskning, väcka intresse och diskussion. För skolan är det spännande och viktigt att höra andra röster, hitta nya inlärningsprocesser och ta vara på kreativiteten. För de professionella konstnärerna är det en utmaning att arbeta med barn, ta vara på deras visioner och idéer och att omsätta dessa professionellt. (http://nordicstarproject.wordpress.com/about/ 2/ ) Samarbejdet mellem de tre forskellige professioner blandt de medvirkende voksne bliver her formuleret som et hovedfokus for projektet. Det samme gælder til dels i det nordiske samarbejde, der også var en central del af projektet. Hvor eleverne kun fik lov til at være kontakt med hinanden i form af de gaver, de modtog fra hinanden, og i virtuel kontakt, så mødtes de medvirkende voksne flere gange undervejs. Derfor giver det også mening at spørge til udbyttet af det nordiske samarbejde ikke kun ift. børnene, men også for de medvirkende voksne. Kobling af de tre perspektiver De tre perspektiver hænger sammen, og for eksempel er det helt tydeligt, at valg af modtagerperspektiv også har konsekvenser for valg af genstandsperspektiv: Det giver næppe me- 1 Supplerende peger Flemming Mouritsen på, hvordan børns tegninger for børnene ikke først og fremmest er et produkt, men resultatet af en meningsgivende proces - det at tegne dem er altså det vigtigste (Mouritsen 1998 (1996), s. 44)

11 11 ning at kombinere et rendyrket procesfokus med et rendyrket tilskuerfokus. For at undersøge sammenhængen mellem de tre perspektiver generelt og i forhold til Hjertespejl specifikt, vil jeg opstille dem i denne model: Genstand Proces Produkt Børn og unge Deltagere Aktør Kunstnere Tilskuere Modtager Med udgangspunkt i denne model er det muligt at skitsere relationen mellem de forskellige perspektiver. Min påstand vil være, at der er to oplagte måder at koble de tre perspektiver, to modeller for, hvordan de forskellige perspektiver hænger sammen i et særligt kvalitetsbegreb. De er illustreret ved henholdsvis den grønne og den røde trekant Genstand Proces Produkt Børn og unge Tilskuere Aktør Kunstnere Deltagere Modtager De to standardtrekanter peger på to forskellige skillelinjer i kulturprojekter, som er afgørende for, hvad vi betragter som kvaliteten ved et givet kulturprojekt Skillelinje 1: Professionelle og amatører. Knyttet til genstandsperspektivet og modtagerperspektivet:

12 12 o Hvis det er de professionelle, vi skal evaluere på, skal vi evaluere produktet. Var det en god forestilling? o Hvis det er amatørerne, skal vi vurdere processen: Hvad har børnene fået ud af at deltage? Skillelinje 2: Børnekulturel skillelinje: Forskellen mellem: o Kultur for børn og o Kultur med børn (Mouritsen 1998 (1996), s. 10ff.; Juncker 2006, s. 79ff.) Skillelinje 1: Professionelle og amatører Når det er svært at fastholde disse etablerede skillelinjer, så er det fordi projektet og dermed også hele KulturPrinsens udviklingsstrategi Trædesten placerer sig solidt og grundigt midt i eller på tværs af netop nogle af disse etablerede skillelinjer i vores sædvanlige forståelse af kultur og kulturprojekter. I forhold til skillelinje 1 er det helt klart, at et projekt som Hjertespejl (i noget mindre grad Ny Nordisk Stjernehimmel) aftegner en klar sammenhæng mellem produkt og proces: Det er en helt afgørende del af processen, at kvaliteten af produktet er høj, og at kvaliteten af børnenes deltagelse suppleres med kvaliteten af tilskueroplevelsen under opførelsen. Det giver en lidt anden tilgang til børnenes deltagelse end den klassiske amatørtilgang, noget jeg uddyber i teksten Børn som kulturproducenter, hvor jeg tager udgangspunkt i en ny forståelse af deltagerkultur, der arbejder på tværs af skellet mellem professionelle og amatører. Skillelinje 2: Kultur for børn og kultur med børn Skellet mellem kultur for børn og kultur med børn - og den tredje: kultur af børn - er blevet en dominerende måde at forstå børnekulturfeltet på herhjemme. Helt kort, så er kultur for børn skabt af professionelle kulturproducenter, og børnene er her recipienter. Kultur med børn er der, hvor voksne og børn sammen tager forskellige kulturteknikker og medier i brug (Mouritsen 1998 (1996), s. 11) og kultur af børn er de kulturelle udtryk, børn frembringer i deres egne netværk (Mouritsen 1998 (1996), s. 11) De tre kulturformer er tænkt som en triade, det vil sige, en reel tredeling, hvor formålet med de forskellige børnekulturformer er forskelligt. Eksempelvis skriver Langsted (red., 2010): Med denne tredeling markeres, at kunst for, med og af børn indfrier forskellige hensigter (s. 68). Hvis der skal sættes ord på formålet med de tre forskellige børnekulturformer, kunne det se sådan ud: 1. Formålet med kultur for børn: kunstnerisk/kulturel. Børnene skal have værdifulde æstetiske oplevelser. 2. Formålet med kultur med børn: pædagogisk/læringsmæssigt. Børnene skal have mulighed for at opøve kompetencer i kunstneriske teknikker og æstetiske udtryk. 3. Formålet med kultur af børn: leg. Kultur af børn bærer formålet i sig selv. Det vigtige er opslugthed, meningsfuldhed i nuet, det afgørende kriterium er, om det er sjovt. En af de helt afgørende forskelle på de tre kulturformer er graden af voksenstyring - eller omvendt: graden af børnenes indflydelse. Men ud fra det perspektiv kunne man måske også tænke de tre kulturformer som et kontinuum ud fra børnenes deltagelse. Citatet fra Langsted (red. 2010) fortsætter: Og i forlængelse heraf understreges vigtigheden af, at disse tre former for beskæftigelse med kunst tænkes i en udveksling med hinanden. Den professionelle kunstner, kunstpædagogen og deltageren er uundværlige parter i dette helhedsperspektiv (s. 68)

13 13 Hjertespejl kan ses som en overskridelse af tredelingen, og dermed også som en undersøgelse af, hvor langt man kan gå? Det vigtige er, at have øje for kvaliteterne i denne overskridelse, for idealet må netop ikke blive, at forskellene ignoreres. Med udgangspunkt i kultur med børn, som er det børnekulturområde musikskoler og andre kreative fritidstilbud traditionelt har varetaget, kan man sige, at Hjertespejl fungerer som en opfordring til ekspeditioner ind i såvel et traditionelt kultur for børn-felt ved at tilbyde børnene at være medproducenter af kunstneriske oplevelser, der har værdi for andre børn - og voksne, men også ind i feltet kultur af børn, hvor det også er børnenes evner som skabere af processer og produkter, der æstetisk bearbejder virkeligheden på en måde, der er legende og meningsskabende i nuet. Det betyder også, at hvis jeg afslutningsvis skal pege tilbage på trekanten som udgangspunkt for en undersøgelse af kvaliteterne ved Trædesten som børnekulturprojekt, så er det for mig at se afgørende, at man er i stand til at pege på de perspektiver, der er værdifulde i hvert enkelt delprojekt. Det gælder i vurderingsfasen, men det gælder i høj grad også i udviklings- og afviklingsfasen. I alle tre faser kan spørgsmål som følgende bidrage til, at projektledere og deltagere samt forskere tager stilling til værdimæssige valg og vurderingskriterier 1. Hvad skal børnene have ud af processen? 2. Er det endelige produkts kvalitet vigtigere end at alle børn bidrager? 3. Er projektlederne og kunstnerne i stand til at skabe gode rammer for den kreative proces? 4. Er der faser undervejs i projektet, hvor vi lægger mere vægt på proces og andre, hvor vi lægger mere vægt på produkt? Og hvordan kommunikerer vi det? 5. Hvad er kunstnernes erfaringer med at arbejde medskabende sammen med børn? 6. Hvilke forventninger ønsker vi at skabe hos tilskuerne - skal de primært være stolt af barnets egen præstation eller er det vigtigt, at den opleves i en kunstnerisk sammenhæng? 7. Hvad skal børnene lære ift. deres egen kunnen af at indgå i en proces, hvor der er børn med andre færdigheder og interesser? Spørgsmålene er ikke en færdig evalueringsguide, men en inspiration til at stille flere spørgsmål med udgangspunkt i det enkelte projekt. Litteraturliste Christoffersen, Exe, 2011 Spilleregler og benspænd in Peripeti nr. 16, s Graham Wallas 1926 The Art of Thought. London: Cape. Hammershøj, Lars Geer 2012, Kreativitet in Århus Pædagogerne Hansen, Louise Ejgod 2012 Udvikling=kreativite? in Peripeti (særnummer), s Hansen, Louise Ejgod 2010 Teaterkultur og teater politik. En analyse af sammenhængene mellem de kulturpolitiske rammer og den kunstneriske kvalitet på egnsteatrene. Aarhus: Aarhus Universitet. Juncker, Beth 2006 Om processen. Det æstetiskes betydning i børns kultur. København: Tiderne Skifter. Langsted, Jørn 2010 Spændvidder: om kunst og kunstpolitik. Aarhus: Klim. Langsted Jørn, m.fl Ønskekvist-modellen. Kunstnerisk kvalitet i performativ kunst. Aarhus: Klim. Mouritsen, Flemming 1998 (1996) Legekultur. Essays om børnekultur, leg og fortælling. Nielsen, Henrik Kaare 1996 Æstetik, kultur og politik, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Phillipsen, Heidi 2008 En leg med æstetik og etik: om filmen De fem benspænd in K&K, nr Sawyer, Keith 2007 Group genius: the creative power of collaboration. New York: Basic Books.

14 Sawyer, Keith 2003 Group creativity: music, theatre, collaboration. Mahwah, N. J: L. Erlbaum Associates. 14

15 EELE FEMT MENT

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene.

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. Hvad er FORMIDLINGSBYEN? FORMIDLINGSBYEN er tænkt som et processuelt projektredskab, der ikke giver endegyldige

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning Open Call 2015 Ansøgningsvejledning OPEN CALL 2015 OPEN CALL 2015 Aarhus 2017 inviterer nye kulturprojekter til at blive en del af programmet et helt år med kulturelle oplevelser! Vi udvikler et program,

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AKADEMIET FOR WWW.VlSUEL-lNNOVATlON.DK børnenes design INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest kreative og inspirerende

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Sommerkurser 2011. Teateroplevelser på gadeplan. Teateriværksætter med stort T. Moderne dans udfordre scenekunsten. Længe leve komikken

Sommerkurser 2011. Teateroplevelser på gadeplan. Teateriværksætter med stort T. Moderne dans udfordre scenekunsten. Længe leve komikken Det Skrå Teater www.detskraateater.dk/teater Sommerkurser 2011 Teateroplevelser på gadeplan Teateriværksætter med stort T Moderne dans udfordre scenekunsten Længe leve komikken Tlf.: 50 47 63 60 kurser@detskraateater.dk

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Dans Film. Teater Design

Dans Film. Teater Design Forsi Dans Film Musik Lyd & LyS Teater Design Indhold En skole - En scene - En Fremtid Varme Værdier Cool Performance Dans Film Musik Lyd & Lys Teater Design Hvorfor Musik Og Teater? De Boglige Fag Studietur

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

"Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!

Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved! FÆLLESSKAB FAGLIGHED FORSKELLIGHED "Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!" --- Anton Wrisberg --- -- Forskellighed

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Fra min faglighed - til din forretning

Fra min faglighed - til din forretning Fra min faglighed - til din forretning Den 8. oktober, 2010 v/ Lotte Lüscher Cand. Psych. Aut. PhD www.clavis.dk Gådeløseren Gådeløseren leder efter svarene og næres af at finde dem. Kan fastholde tekniske

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Peripeti. Dramaturgi. tidsskrift for dramaturgiske studier 10-2008. Peripeti

Peripeti. Dramaturgi. tidsskrift for dramaturgiske studier 10-2008. Peripeti Peripeti Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 10-2008 tidsskrift for dramaturgiske studier 10-2008 peripeti10_oms.indd 1 Dramaturgi 03/12/08 19:50:16 Indhold Redaktionelt forord 3 At tænke teater,

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

30-08-2013. 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1. Introduktion til dagens program og arbejdsformer

30-08-2013. 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1. Introduktion til dagens program og arbejdsformer 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1 Introduktion til dagens program og arbejdsformer 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 2 1 Rammeprogram Tid Tema 09.00 Velkomst til det fælles udviklingsarbejde

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

- hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter

- hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter Kultur på tværs børnekulturen i det nye kommunale landsskab - hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter Af Per B. Christensen,

Læs mere