Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx og htx
|
|
- August Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx og htx Delrapport 1 - Bilagsrapport Rambøll Management i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) September 2007
2 Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx og htx Delrapport 1 - Bilagsrapport Rambøll Management i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) September 2007
3 Indholdsfortegnelse 1. Bilag MLSQ-skemaets 15 indeks Spørgeguider Interviewguide elever Interviewguide lærere Litteraturliste 9 2. Metodenotat 10
4 1. Bilag Dette er en bilagsrapport, hvor beskrivelsen af metoden for evalueringen beskrives mere indgående. Derudover er der vedlagte anvendte spørgeguider og spørgeskemaer. 1.1 MLSQ-skemaets 15 indeks Nedenfor er en forklaring af de 15 indeks, der anvendes MLSQ elevskemaerne og i Variansanalyseskemaerne. Indeks Beskrivelse af indekset Relation til begreberne forståelsesorienteret, reproducerende og resultatorienteret 1. Indre målsætning (Holdningskomponent 1) Indre målsætning i forbindelse med en akademisk opgave vil sige at det at arbejde med opgaven er et mål i sig selv, fordi det er en udfordring og fordi eleven er nysgerrig, snarere end det er midlet til at nå et mål Ekstern målsætning komplementerer indre målsætning og drejer sig om i hvilken grad eleven opfatter sig selv som deltager i en arbejdsopgave pga. karakterer, belønninger mv. Hvis en person scorer højt i ekstern målsætning, er deltagelse i opgaven et middel for at nå et mål Opgavens egenværdi henviser til hvor interessant, betydningsfuld og nyttig opgaven er (Hvad synes jeg om opgaven?) og handler altså om grundene til at eleven udfører opgaven. (Hvorfor gør jeg dette her?) Høj score = Forståelsesorienteret tilgang (DP) Lav Score = Reproducerende tilgang (SP) 2. Ekstern målsætning (Holdningskomponent 2) Høj score = en resultatorienteret (og ofte reproducerende) tilgang (AS + SP) Motivation 3. Opgavens egenværdi (Holdningskomponent 3) 4. Forventninger om kontrol over læringssituation (Forventningskomponent 1) 5. Selvtillid i skolearbejdet (Forventningskomponent 2) Forventning til kontrol over læringssituationen drejer sig om elevens tro på at hans læringsbestræbelser vil resultere i et positivt resultat. Høj score = Forståelsesorienteret tilgang (DP) Lav Score = Reproducerende tilgang (SP) Høj score = en forståelsesorienteret tilgang (DP) og (sandsynligvis) en resultatorienteret tilgang (AS) I denne komponent ligger to forventningsaspekter, forventning om succes og forventning om egen faglige dygtighed Høj score = en forståelsesorienteret tilgang (DP) og (sandsynligvis) en resultatorienteret tilgang (AS) 6. Eksamensangst (Følelsesmæssig komponent) Elever der scorer højt på dette indeks bliver nervøse i forbindelse med tests og eksaminer. Elevens negative forventninger til resultatet kan afbryde og hindre effektive læringsstrategier Elever der scorer højt på dette indeks kan antages at være resultatorienterede i og med at nervøsiteten kan hænge sammen med høje forventninger til resultatet af testen. Høj score = reproducerende og resultatorienteret tilgang (SP og AS)
5 Indeks Beskrivelse af indekset Relation til begreberne forståelsesorienteret, reproducerende og resultatorienteret Læringsstrategi Kognitive og metakognitive strategier 7. At lære udenad 8. Elaborering/ udbygning Basal indøvnings-/udenadslære egner sig bedst til enkle opgaver og til at aktivere information i arbejdshukommelsen, snarere end at lagre ny (integreret) viden i langtidshukommelsen. Vil sige at lagre information i langtidshukommelsen ved at bygge indre forbindelser mellem de elementer der skal læres. Elaborationsstrategier omfatter parafrase, opsummering, analogier og udviklet notetagning. 9. Organisering Organisationsstrategier hjælper den lærende til at udvælge passende/relevant information og til at konstruere forbindelse mellem ny og hidtidig viden. Eksempler på læringsstrategier er kategorisering, disposition, fokusering. 10. Kritisk tænkning 11. Metakognitiv Selvkontrol Administration af ressourcer 12. Tid og læringsmiljø 13. At gøre sig umage 14. Samarbejdsbestræbelser Drejer sig om i hvor høj grad eleven forbinder hidtidig viden med nye situationer mhp at løse problemer, træffe beslutninger og foretage kritiske afvejninger. Metakognition drejer sig om bevidsthed, viden og kontrol her fokuseres på bevidsthed om og kontrol af læring. At eleven har metakognitiv selvkontrol viser sig ved planlægnings- og styringsaktiviteter og stadige tilpasninger af kognitive aktiviteter. Eleven kan planlægge og effektivt styre sin forberedelsestid og sætte sig realistiske mål Omfatter elevens evne til at være opmærksom, have styr på sig selv, koncentrere sig og fastholde sit mål At samarbejde med andre kan have en positiv effekt og kan betyde at Elever der scorer højt på dette indeks vil ofte være reproducerende og resultatorienterede (SP og AS) Hvis der imidlertid er tale om elever der scorer højt på de forståelsesorienterede indeks, vil en høj score i dette indeks ikke betyde at eleven er reproducerende Høj score = Forståelsesorienteret tilgang (DP) Lav Score = Reproducerende tilgang (SP) Høj score = Forståelsesorienteret tilgang (DP) Lav Score = Reproducerende tilgang (SP) Høj score = Forståelsesorienteret tilgang (DP) Lav Score = Reproducerende tilgang (SP) Høj score = Forståelsesorienteret tilgang (DP) Lav Score = Reproducerende tilgang (SP) Høj score = forståelsesorienteret tilgang (DP) Høj score er sandsynligvis ensbetydende med en resultatorienteret tilgang (AS) Høj score = forståelsesorienteret tilgang (DP) Høj score er sandsynligvis ensbetydende med en resultatorienteret tilgang (AS) Dette indeks må ses i sammenhæng med de øvrige svar en elev med en 1 Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx BILAGSRAPPORT
6 Indeks 15. Søge hjælp Beskrivelse af indekset eleven opnår indsigter vedkommende ikke ville have nået alene. Det er vigtigt at vide hvor man kan hente hjælp og hvordan man skal formulere relevante spørgsmål Note: Surface processing, SP Deep Processing, DP Achieving Student, AS Relation til begreberne forståelsesorienteret, reproducerende og resultatorienteret forståelsesorienteret tilgang kan ønske at samarbejde for at opnå nye indsigter. En elev med en reproducerende tilgang kan ønske at samarbejde for at undgå at lave så meget selv. Høj score = Forståelsesorienteret tilgang (DP) Lav Score = Reproducerende tilgang (SP) Med udgangspunkt i ovenstående skema indgår de 15 indeks fra MLSQ skemaet i to nye indeks over de forskellige læringstyper: den reproducerende/forståelsesorienterede elev og den resultatorienterede elev. Indeks 1 om den reproducerende/forståelsesorienterede elev inkluderer dermed følgende indeks fra MLSQ scoren: 1. Indre målsætning 2. Ekstern målsætning 3. Opgavens egenværdi 4. Forventninger om kontrol over læringssituation 5. Selvtillid i skolearbejdet 6. Eksamensangst (vendt omvendt) 7. At lære udenad (vendt omvendt) 8. Elaborering/udbygning 9. Organisering 10 Kritisk tænkning 11. Metakognitiv Selvkontrol 12. Tid og læringsmiljø 13. At gøre sig umage 14. Samarbejdsbestræbelser 15. Søge hjælp Indeks 6 og 7 er vendt om, da en høj værdi på disse indikerer, at eleven er reproducerende. På alle de andre indeks angiver en høj værdi, at eleven er forståelsesorienteret. Indeks 2 om den resultatorienterede eller Achieving elev indeholder følgende indeks fra MLSQ skemaet: 2. Ekstern målsætning 4. Læringsforståelse 5. Selvforståelse for læringspotentiale 7. At lære udenad 12. Tid og læringsmiljø 13. At gøre sig umage 2 Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx BILAGSRAPPORT
7 I begge indeks indgår dermed fra MLSQ skemaet, indeks nr. 4,5,7,12,13. Det betyder, at der naturligt vil være en sammenhæng mellem de to indeks, således at en forståelsesorienteret elev også i et vist omfang vil være resultatorienteret. Dette er dog helt i overensstemmelse med at disse elementer netop indgår i karakteristika ved de forskellige tilgange til læring. En resultatorienteret elev kan dog godt være både reproducerende eller forståelsesorienteret. De afgørende underkategorier er ambitionen og motivationen. En elev kan være begavet og vide, hvilken viden man skal have for at få gode karakter, men eleven er måske ikke motiveret og søger ikke efter en dybere forståelse af lærdommen. Derved vil eleven blive resultatorienteret, men samtidig reproducerende. 1.2 Spørgeguider Interviewguide elever Introduktion Rambøll Management og Danmarks Pædagogiske Universitet laver en analyse af forskellige måder at lære på og om gymnasiereformen har givet plads til nye måder at lære på. Analysen er et led i en løbende evaluering af gymnasiereformen. I dette interview vil vi gerne have jeres perspektiv på hvordan man lærer på gymnasieskolen. Vi vil derfor skulle tale om emner som: - Jeres mening om studieretningsforløbene. - Den konkrete undervisningssituation, metoder og arbejdsformer der anvendes. - Hvad i gerne vil lære og hvordan i bedst synes i lære det. Alt det du siger her er anonymt. Vi taler ikke med din lærer, om det du siger, om man vil ikke i den endelige rapport kunne se hvad du har sagt. Har I spørgsmål, inden vi går i gang? Indledningsvist vil vi gerne bede dig om at præsentere dig selv: 1. Navn 2. Klasse 3. Studieretning (hvis de har valgt alternativt hvilken de overvejer / ville overveje) Undervisningen 4. Vil du beskrive den undervisningstime du lige har haft? a. Hvilket fag? b. Hvordan foregik undervisningen? (Var det tavleundervisning, projektarbejde, tværfagligt, individuelle opgaver?) c. Synes du, at det var en god undervisning, hvor du lærte noget? d. Hvorfor / hvorfor ikke? 3 Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx BILAGSRAPPORT
8 5. Kan du beskrive en typisk undervisningstime her på skolen? a. Hvordan foregår undervisningen? b. Er der mulighed for at arbejde på forskellige måder med stoffet (individuelt, i grupper, med computer etc.) c. Føler du, at du har lært noget, når du forlader sådan en time? 6. Kan du beskrive en situation, hvor du synes, at du har lært rigtigt meget? a. Hvorfor lærte du meget i lige præcis den situation? b. Kunne du have lært lige så meget, hvis undervisningen var foregået på en anden måde (tavleundervisning, gruppearbejde, individuel hjemmeopgave) 7. Kan du beskrive en undervisningssituation, hvor du ikke lærte noget? a. Hvorfor lærte du ikke noget i lige præcis den situation? b. Kunne du have lært noget, hvis undervisningen var foregået på en anden måde (tavleundervisning, gruppearbejde, individuel hjemmeopgave) 8. Hvem af dine lærer er bedst til at lære dig noget nyt? a. Hvad er det, denne lærer er særligt god til? b. Hvordan foregår en typisk time, når denne lærer underviser? 9. Hvad er din definition på den gode lærer? 10. Kan du beskrive en opgave som det har været rigtigt svært at løse? a. Hvad gik opgaven ud på? b. Hvorfor synes du, at den var særligt svær? c. Hvordan kom du i gang med at løse den? d. Hvordan løste du opgaven (fik du hjælp, læste du meget)? Tilgang til læring 11. Synes du der er stor forskel på undervisningen i Folkeskolen og undervisningen på Gymnasiet? a. Kan du beskrive de største forskelle? b. Kan du bedst lide undervisningsformen i folkeskolen eller undervisningsformen i gymnasiet. 12. Hvad gør du, når der er noget, du har svært ved at forstå? a. Læser på stoffet til jeg forstår det b. Spørger min lærer c. Spørger mine klassekammerater d. Går tilbage i lærebogen og undersøger emnet e. Spørger mine forældre f. Lader det ligge og håber at jeg forstår det næste gang, jeg skal bruge det. 13. Hvad gør du selv, når du skal lære noget nyt? a. Hvordan går du i gang med et nyt emne? 4 Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx BILAGSRAPPORT
9 14. Hvad er formålet med det du lærer på Gymnasiet? a. At få viden om forskellige fag b. At få generelle redskaber, der kan bruges i mange forskellige situationer c. At bestå eksamen 15. Hvornår er det sjovest at lære? a. Når du får en nem opgave, som du ved giver gode karakterer? b. Når du får en svær opgave, som du skal tænke meget over? 16. Hvornår er det sjovest at lære? a. Når du har tid til at fordybe dig i et emne? b. Når du hele tiden bliver præsenteret for nye ting, du skal lære? 17. Hvornår er det sjovest at lære? a. Når I arbejder sammen i en gruppe b. Når du sidder alene og løser en opgave 18. Hvad kan en dygtig elev? a. Har dine lærere den samme opfattelse af, hvad en dygtig elev kan? b. Tror du at alle lærere har den samme opfattelse af, hvad en dygtig elev kan? 19. Hvilket fag kan du bedst lide? a. Hvorfor lige præcist det fag? Holdning til studieretningsforløbene 20. Synes du at det er en god idé med tværfaglig undervisning? a. Er det vigtigt for dig, at der er en tydelig sammenhæng mellem de forskellige fag? b. Er det nemmere for dig at forstå et fag, når du kan se sammenhængen med andre fag? c. Ville du helt have, at man blot underviste i hvert fag hver for sig? 21. Synes du at man lærer meget i de store projekter a. Hvad lærer man? b. Hvorfor lærer man meget / lidt i de store projekter? c. Kan du beskrive et projekt hvor du har lært meget? d. Kan du beskrive et projekt hvor du ikke synes at du lærte nok? 5 Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx BILAGSRAPPORT
10 1.2.2 Interviewguide lærere Introduktion Rambøll Management og Danmarks Pædagogiske Universitet er af Undervisningsministeriet blevet bedt om at gennemføre en analyse af studieretningsforløbenes virkning i forhold til udviklingen af elevernes lærings- og studieadfærd. Analysen er et led i den løbende evaluering af gymnasiereformen. I dette interview vil vi gerne have dit perspektiv på undersøgelsens problemstilling. Vi vil derfor i løbet af samtalen bl.a. berøre følgende emner: - Din mening om fordele og ulemper ved studieretningsforløben set i forhold til at skulle udvikle elevernes studiekompetencer. - Den konkrete undervisningssituation, metoder og arbejdsformer der anvendes, og om dette er ændret som følge af studieretningsforløbene. - Betydningen af studieretningsforløbene i forhold til elever med forskellig læringsadfærd. Vi er godt bevidste om, at gymnasiereformen har resulteret i mange ændringer i hverdagen. I det omfang det overhovedet er muligt, vil vi gerne bede dig om, at holde fokus på betydningen af studieforløbene og hvad netop denne ændring har betydet. En del af de spørgsmål vi stiller vil givetvis have forskellige svar afhængigt af elevtype, klassetrin og fag. Dette må du meget gerne kommentere på undervejs og gerne uddybe forskelle og årsager hertil. Har du spørgsmål inden vi går i gang? Indledningsvist vil vi gerne bede dig om at præsentere dig selv: 1. Navn 2. Hvilke fag underviser du i? 3. Hvilke klasser underviser du? Studieretningsforløbene 4. Hvordan i har organiseret jer på skolen med hensyn til studieretningsforløbene og teamdannelser? e. Er teamdannelsen ledelses- eller medarbejderinitieret? 5. Er det din fornemmelse, at der generelt på skolen er opbakning til ideen bag studieforløbene? f. Er der opbakning blandt lederne? g. Er der opbakning blandt lærerne? 6. Er det din fornemmelse, at der generelt på skolen er opbakning til studieforløbenes opbygning? h. Er der opbakning blandt lederne? i. Er der opbakning blandt lærerne? 7. Hvilke nye krav stiller studieretningsforløbene i forhold til undervisningsmetoder og former? 6 Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx BILAGSRAPPORT
11 Vi vil i det næste gerne bede dig om at forholde dig helt overordnet til studieretningsforløbene: Hvad har studieretningsforløbene betydet for din konkrete undervisning i klassen? 8. Er der metoder du i højere grad anvender nu end tidligere? 9. Har du ændret fokus på, hvad det konkret er, eleverne skal lære? 10. Er der kommet mere fokus på, at forskellige elever lærer på forskellige måder? 11. Er det blevet nemmere at tage højde for, at forskellige elever lærer på forskellig måde? Mener du, at studieforløbene er med til at styrke fagligheden i gymnasierne? 12. Hvordan vil du definere faglighed? 13. Kan du uddybe hvilke elementer i studieretningsforløbene der bidrager til at styrke fagligheden? 14. Kan du uddybe hvilke elementer i studieretningsforløbene der eventuelt modarbejder styrket faglighed? 15. Gælder det for alle de fag du underviser i, at studieretningsforløbene har denne betydning? 16. Gælder det for alle typer af elever, at studieretningsforløbene har denne betydning? Mener du, at studieforløbene er med til at styrke elevernes progression fra elevrollen til rolle som studerende? 17. Hvad vil det efter din mening sige at bevæge sig fra rolle som elev til rolle som studerende? 18. Kan du uddybe hvilke elementer i studieretningsforløbene der bidrager til at styrke progressionen mod studerende? 19. Kan du uddybe hvilke elementer i studieretningsforløbene der eventuelt modarbejder progressionen mod studerende? 20. Gælder det for alle de fag du underviser i, at studieretningsforløbene har denne betydning? 21. Gælder det for alle typer af elever, at studieretningsforløbene har denne betydning? Undervisningen 22. Vil du beskrive den sidste time du underviste i? j. Hvordan forberedte du dig k. Hvilke metoder anvendte du l. Hvad skete der på timen? m. Var det en god time? / hvorfor 7 Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx BILAGSRAPPORT
12 23. Hvilke undervisningsmetoder anvender du primært? n. Tavle / gruppe / projekt / individuel opgaveløsning etc. o. Kan du angive ca. hvor meget du anvender de forskellige metoder (i løse procentsatser) 24. I hvilket omfang veksler du mellem forskellige arbejdsformer. p. Er der nogle af de arbejdsformer der er specielt velegnet til at udvikle elevers studiekompetencer? q. Hvilke fordele har de forskellige metoder i forhold til at skulle udvikle elevernes faglighed og studiekompetencer? r. Hvilke ulemper har de forskellige metoder i forhold til at skulle udvikle elevernes faglighed og studiekompetencer? 25. I hvilket omfang inddrager du eleverne i refleksioner over og beslutninger om undervisningsform? 26. Vil du kort beskrive hvordan den ideelle undervisningstime forløber? s. Hvilke metoder / tilrettelæggelsesformer anvendes? t. Hvad får eleverne med hjem? u. Hvad er der sket i løbet af timen? v. I hvilket omfang er andre fag inddraget? w. I hvilket omfang veksles der mellem forskellige undervisningsmetoder 27. Med indførelsen af studieretningsforløb er det så blevet lettere eller svære at opnå denne ideelle undervisningssituation? x. Kan du uddybe, hvad det konkret er, der er blevet lettere / sværere? y. Kan du uddybe, hvad det konkret er ved studieretningsforløbene, der har gjort det lettere / sværere at opnå denne ideelle undervisningssituation? 28. Vil du kort beskrive, hvad der efter din mening kendetegner den gode lærer? z. Engagement æ. Evne til at inspirere både de svage og de stærke elever ø. Fagligt dygtig (ikke lærefagligt men fagfagligt) å. Evne til at veksle mellem forskellige undervisningsmetoder aa. Den dygtige formidler bb. Den dygtige vejleder 29. Med indførelsen af studieretningsforløb er det så blevet lettere eller svære at undervise efter idealerne om den gode lærer? cc. Kan du uddybe, hvad det konkret er, der er blevet lettere / sværere? dd. Kan du uddybe, hvad det konkret er ved studieretningsforløbene, der har gjort det lettere / sværere at undervise på denne måde? 30. Vil du kort beskrive, hvad der efter din mening kendetegner den gode elev? ee. Den hårdtarbejdende og velforberedte, der husker og reproducerer erhvervet viden ff. Den reflekterende, der ønsker at forstå og er parat til at ændre sin tolkning gg. Den spørgende, der eksempelvis ønsker at relatere viden til praksis og erfaringer 8 Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx BILAGSRAPPORT
13 31. Bidrager studieretningsforløb til at fremme udviklingen af de kompetencer der kendetegner den gode elev? hh. Kan du uddybe, hvad det konkret er, der fremmer udviklingen af disse kompetencer? ii. Er der nogen typer af elever, for hvem studieretningsforløbende har den modsatte effekt? Kan du uddybe hvem og hvorfor? Forskellige elevtyper Gymnaiseskolen rummer mange typer elever, der kan have forskellig tilgang til, hvad læring er og forskellige måder at lære på. De skal alle i løbet af de tre år på gymnaiseskolen udvikles til elever med en høj faglighed og kompetencer til at begynde at studere. 1.3 Litteraturliste 32. I hvilket omfang har du som lærer mulighed for at påvirke elevernes læringsadfærd? jj. Kan læringsadfærd tilegnet i hjemmet og folkeskolen ændres i løbet af gymnasietiden? Hvilke metoder har lærerne hertil? kk. I hvilket omfang deler i som lærere på samme skole en fælles tilgang til, hvad læring er? Hvad betyder eventuelle forskelle mellem lærerne for dine muligheder for at påvirke elevernes læringsadfærd? 33. I hvilket omfang har du som lærer mulighed for at tage højde for elevernes læringsadfærd i undervisningen? ll. Hvad betyder elevens læringsopfattelse for, hvilke metoder der bedst sikre, at eleven udvikler sin læringsadfærd? mm. Hvad er dine reelle muligheder for at tilbyde undervisning der er tilpasset elever med forskellig læringsopfattelse? Andersen, B. A., V. Geyer, et al. (2003). At Lære. Kbh, Samfundslitteratur. Beck, H. o. S. (2005). Gyldendals Studiebog. Kbh, Gyldendal. Biggs, J. (1987). Student Approaches to Learning and Studying. Hawthorn AU, Australian Council for Educational Research. Marton, F. (2003). "Variatio est mater studiorum." Scandinavian Journal of Educational Research 47 (2): Marton, F., & Säljö, R (1984). Approaches to Learning. The Experience of Learning. F. Marton, Hounsell, D. & Entwistle, N.J. Edinburgh, Scottish Academic Press. Marton, F., G. Dall'Alba, et al. (1993). "Conceptions of Learning." International journal of Educational Research 19(3): Prosser, M. and K. Trigwell (1999). Understanding Learning and Teaching. Buckingham, Open University Press, UK. 9 Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx BILAGSRAPPORT
14 2. Metodenotat
15 En evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx og htx Metodenotat December 2006
16 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Metodenotatets formål Metodenotatets opbygning 1 2. Problemstilling Evalueringens overordnede problemstilling 2 3. Typologisering af læringsadfærd Læringsopfattelse Læringsadfærd Sammenhængen mellem læringsopfattelse og læringsadfærd Læringsadfærd og læringsopfattelse i gymnasiereformen 6 4. Evalueringstilgang Evalueringens hovedvariable Evalueringstilgang Evalueringsdesign Delprojekt 1: Før-måling Evalueringens opstart og desk research Udvælgelse af skoler Spørgeskemaundersøgelser blandt elever og lærere Kvalitative interview blandt elever og lærere Analyse og afrapportering Delprojekt 2: Kvalitativ stikprøve Kvalitative interview med elever Analyse og afrapportering Delprojekt 3: Eftermåling Spørgeskemaundersøgelse blandt elever Kvalitative interview Gennemgang af elevers skriftlige produkter Analyse og rapportskrivning Overblik på tværs af de tre delprojekter Tids- og aktivitetsplan Analyseramme og dataindsamling Analyseramme og datakilder 1
17 1. Indledning 1.1 Metodenotatets formål Indeværende metodenotat kan opfattes som en drejebog for den evaluering, som Rambøll Management og DPU skal gennemføre. Her præsenteres teamets fælles grundlag for det videre arbejde med evalueringen af læring og læringspotentiale i studieretningsforløbene for stx, hhx og htx. Som drejebog er det hensigten med notatet, at ethvert medlem i teamet til enhver tid kan vende tilbage til dette notat og få klarhed over: For det første hvad der er det næste skridt i evalueringen og hvem der er ansvarlig for det og for det andet, hvordan de enkelte skridt er tiltænkt gennemført og hvilket formål de har. Notatet vil derfor bl.a. indeholde en præcisering af det grundlag, der evalueres ud fra og teamets fælles forståelse af evalueringstilgangen. Metodenotatet bygger videre på og præciserer de overvejelser, der blev præsenteret i tilbuddet. 1.2 Metodenotatets opbygning I notatets kapitel 2 præsenteres den centrale problemstilling for evalueringen. Kapitel 3 indeholder en typologisering af læringsopfattelse og læringsadfærd som det anvendes i evalueringen og i gymnasiereformen. Kapitel 4 er notatets centrale kapitel, hvor evalueringstilgangen præsenteres, herunder centrale begreber og overvejelser over, hvilke sammenhænge der skal undersøges. I kapitel 5 præsenteres evalueringsdesignet og evalueringens tre faser. Kapitel 6 indeholder tidsplanen. I kapitel 7 præsenteres analyserammen i form af en tabel, der præciserer konkrete evalueringsspørgsmål, og hvilke datakilder der anvendes til at indhente den nødvendige viden. 1
18 2. Problemstilling Nærværende evaluering sætter fokus på, hvilke virkninger gymnasiereformens studieretningsforløb har på elevernes lærings- og studieadfærd og derigennem på deres faglige udvikling. Hovedspørgsmålet er, om reformen giver eleverne optimale vilkår for læring, så de tilegner sig viden, redskaber og kompetencer både inden for de enkelte fag og på tværs af fag. Vidensamfund, globaliseringen og den globale konkurrence stiller store krav til, at mennesker er i stand til at tilegne sig viden og kunne bevæge sig på tværs af fag, vidensområder og professioner. Derudover er det et klart mål fra regeringens side, at halvdelen af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Dette stiller krav til ungdomsuddannelserne om at gøre eleverne så parat til de videregående uddannelser som muligt. Et centralt mål med gymnasiereformen er at udvikle elevernes studiekompetencer, så de på den ene side rustes bedre til at tage en videregående uddannelse og på den anden side bliver i stand til at begå sig en global verden. Evalueringen tager udgangspunkt i gymnasiereformens mål om at styrke fagligheden og elevernes reelle studiekompetencer gennem inddragelse af nye arbejdsformer, fx projektarbejde, og øget grad af sammenhæng mellem fagene. Udover at styrke fagligheden er det således målet at styrke elevernes evne til at anvende det lærte i relevante situationer, ligesom det er målet at sikre en progression fra elevrollen til rollen som studerende. Fagligheden skal udvikles i et gymnasium, hvori der lægges betydeligt mere vægt på sammenhænge mellem fagene end tidligere. Gymnasiereformen muliggør inddragelse af disse sammenhænge ved, at eleverne på studieretningsforløbene følger de samme fællesfag og studieretningsfag i 2½ år. Spørgsmålet om studieretningsforløbenes betydning i forhold til udviklingen i elevernes lærings- og studieadfærd, er komplekst og kan ikke nødvendigvis besvares entydigt. Evalueringen inddrager således også, hvilken betydning forskellige tilgange til studieretningsforløbene blandt skoler og lærere har for elevernes lærings- og studieadfærd og dermed målet om, gennem bl.a. studieretningsforløbene, at øge elevernes studiekompetencer. 2.1 Evalueringens overordnede problemstilling Elever i en klasse kan fordele sig på mange forskellige læringsopfattelser og kan have brug for vidt forskellige faglige og metodiske arbejdsredskaber og arbejdsopgaver samt efterfølgende råd og vejledning fra læreren. Det er en vanskelig opgave at imødekomme alle disse forskellige behov, der kræver variation i undervisningen, både hvad angår indhold, form, fagligt niveau og arbejdsformer. De mange tilgange til det at gå i gymnasiet stiller krav til lærere og lærerteam i retning af at få eleverne til at blive bevidste om deres læringsopfattelser og i retning af hele tiden at udfordre disse opfattelser med ændret læringsadfærd til følge. Netop gymnasiereformens fokus på at udvikle eleverne til studerende er et udtryk herfor. Evalueringens helt centrale spørgsmål er: I hvilket omfang bidrager de studieretningsforløb, der med gymnasiereformen er blevet etableret i de gymnasiale uddannelser, stx, hhx og htx til udvikling af elevernes studiekompetence? 2
19 Derudover fokuserer evalueringen på: Hvilke rammer giver studieretningsforløbene for udviklingen af elevernes lærings- og studieadfærd? Hvilke rammer er optimale for de forskellige grupper af elever i forhold til elevernes forskellige læringsadfærd og læringsopfattelser? Hvordan påvirkes elevernes lærings- og studieadfærd af de enkelte uddannelsesinstitutioners tilrettelæggelse af studieretningsforløbene? Hvordan påvirker skolernes organisering og ledelsesmæssige involvering rammerne for læringsadfærd og læringsopfattelse? Fokus er således at undersøge, om og hvordan de gymnasiale uddannelser og lærernes didaktiske metoder påvirker forskellige grupper af unge i forhold til deres lærings- og studieadfærd. 3
20 3. Typologisering af læringsadfærd Faglitteraturen opererer med læringsopfattelse og læringsadfærd som vigtige begreber, der forbindes med elevers læring og kompetenceudvikling. Læringsopfattelse og læringsadfærd er centrale begreber i indeværende evaluering, for det første fordi de i sig selv kan være et udtryk for elevernes studiekompetencer og for det andet, fordi de kan spille ind på elevernes udbytte af studieretningsforløbene i gymnasieskolerne. I dette afsnit præsenteres nogle forskellige typologiseringer af læringsopfattelse og læringsadfærd. Afslutningsvist kobles de teoretiske perspektiver med den læringsopfattelse og læringsadfærd der ligger i gymnasiereformen. Det er den i gymnasiereformen præsenterede læringsopfattelse og læringsadfærd, der bliver omdrejningspunktet for indeværende evaluering. 3.1 Læringsopfattelse Eleverne i den samme skoleklasse har forskellige læringsopfattelser, som påvirker den måde, de lærer på i praksis. Inden for forskningen skelnes der bl.a. mellem nedenstående seks læringsopfattelser. At lære vil sige: 1. at få mere viden 2. at kunne huske og reproducere erhvervet viden 3. at erhverve kendsgerninger/procedurer, som kan bruges i praksis 4. at forstå 5. at ændre sin viden og derigennem ændre sin tolkning af omverdenen 6. at ændre sin tolkning af omverdenen og derigennem ændre sig som person 1 Udsagn som de tre første i ovenstående liste vil typisk stamme fra elever, der arbejder hårdt, men måske uden de resultater de under andre omstændigheder kunne opnå. De læser igen og igen, lærer måske ting udenad, men er ikke i stand til at indføje den nye viden i deres eksisterende vidensstruktur, og risikerer derfor hurtigt at glemme det indlærte. Deres lærings- og studieadfærd er ikke hensigtsmæssig, og megen energi bruges uden held på at få overblik over stoffet. Indholdet i de tre første læringsopfattelser ligger en opfattelse af viden som (udefrakommende) kendsgerninger, der skal tilegnes og læres udenad. Disse læringsopfattelser vil ofte medføre frustrationer over for de krav, der stilles i gymnasiet til selvstændig analyse og fortolkning. Elever med disse opfattelser af hvad det vil sige at lære noget, kommer typisk fra en uddannelsesfremmet baggrund. De tre nederste udsagn dækker over (mere) udfoldede læringsopfattelser. Det er ofte de nysgerrige og videbegærlige elever, man finder i gruppen med formuleringer af denne type. Elever, der ønsker at undervisningen skal indeholde og afdække modsætningsforhold. Elever, der ikke helmer før de har sat det nye begrebsapparat i relation til det gamle. Elever, der opfatter viden som noget, individet selv konstruerer 2. En kategorisering af forskellige måder at tale om læring på opstår gennem en skelnen mellem, hvorvidt eleven primært koncentrerer sig om, hvad der læres, eller primært om hvordan der læres. Elever med fokus på hvad der 1 Se blandt andet Marton, Dall'Alba et al., Det er vigtigt at bemærke, at et individ for det meste har flere læringsopfattelser og ofte skifter læringsadfærd fra fag til fag. 4
21 skal læres har ofte en vidensopfattelse og et verdensbillede, hvor sandheden findes derude et sted, og jeg skal tilegne mig den, hvorimod eleven, der primært taler om hvordan der læres, ofte har en opfattelse af viden som noget, der konstrueres af den enkelte. 3.2 Læringsadfærd Ud over at se på en elevs læringsopfattelse er det vigtigt at se på en persons faktiske lærings- og studieadfærd. Den britiske forsker John Biggs (Biggs 1987) inddeler elevers studie- og læringsadfærd i tre tendenser. Der er The Surface processing student, eleven med en overfladisk, reproducerende tilgang, The Deep processing student, eleven med en dybtgående, analyserende tilgang og The Achieving student, den ambitiøse, resultatorienterede elev. Biggs hovedinddeling i de tre nedenstående elevtyper giver også en nyttig indsigt i mulig elevadfærd. The Surface Processing Student (eleven med en overfladisk, reproducerende tilgang), er eleven som haster gennem tingene; nu skal vi være færdige og levere varen, og så har vi fri. Elever af denne type har ikke en dybere indsigt i, hvad der egentlig er fagets genstandsområde, og magter hyppigt ikke at forbinde forskellige områder med hinanden, hverken inden for eller på tværs af fagene. Deres vidensstruktur er typisk parallel. De bruger tid til at lære ting udenad, ofte uden egentlig forståelse. Det vil sige, at ny viden lagres uden at blive sat i relation til eksisterende viden. Blandt elever med denne tilgang til at gå i skole vil der typisk være overvægt af elever med en uudfoldet læringsopfattelse og ofte frustration over ikke helt at vide, hvad der kræves af dem. The Achieving Student (den ambitiøse, resultatorienterede elev) er den elev, vi kender som slideren. Den professionelle, flittige elev der har tingene i orden, som er god til at planlægge sit arbejde, og som altid afleverer til tiden. Han/hun går meget op i karakterer. Der tales om, at denne elev går instrumentelt til sit arbejde. I denne gruppe vil man både kunne finde elever med en udfoldet og med en uudfoldet læringsopfattelse. Der kan være en tendens til, at denne elevtype reproducerer viden til brug ved eksamen/prøver o. lign., da en egentlig forståelse af stoffet og udforskning af et område vil være for tidrøvende, og hvem siger at en dyb forståelse viser sig i karaktererne?. Under pres kan the achieving student forfalde til surface processing. The Deep Processing Student (eleven med en dybtgående, analyserende tilgang) er eleven, der går i dybden, som grubler over tingene, og ikke er tilfreds før hun/han har forstået stoffet. Denne type elev ønsker at få overblik over, hvad en problemstilling går ud på. Elevens vidensstruktur er typisk integreret. Det vil sige, at ny viden sættes i relation til eksisterende viden. I denne gruppe elever vil der være overvægt af elever med en udfoldet læringsopfattelse. 3.3 Sammenhængen mellem læringsopfattelse og læringsadfærd For såvel læringsopfattelser som læringsadfærd gælder at de kan være situationsbestemte. Det er ikke nødvendigvis sådan, at en elev vil have den samme læringsopfattelse eller læringsadfærd i forskellige situationer. Ligeledes gælder det, at en bestemt læringsopfattelse ikke nødvendigvis fører til en bestemt læringsadfærd, da forskellige kontekstuelle forhold kan spille ind på, hvordan læringen gribes an i den konkrete situation. 5
22 Alligevel vil det dog ofte være sådan, at læringsopfattelse og læringsadfærd gensidigt påvirker hinanden. Elever, der eksempelvis mener, at læring handler om at kunne huske og reproducere erhvervet viden, vil ofte have en læringsadfærd, der svarer til The Surface Processing Student eller The Achiving Student, med mindre rammerne virkelig fordrer en anden adfærd. Ligeledes vil en elev, der gang på gang opfordres til en læringsadfærd, der minder om The Deep Processing Student, med tiden kunne udvikle en læringsopfattelse, der stemmer overens hermed. Det betyder, at lærerne har mulighed for at fremme en given studieadfærd ved at påvirke såvel læringsopfattelse som læringsadfærd. Derfor er det i indeværende evaluering interessant at se på, om den ønskede læringsopfattelse og læringsadfærd fremmes med gymnasiereformen. Nedenfor præsenteres gymnasiereformens syn på læringsopfattelse og læringsadfærd, og hvilken der ønskes fremmet med reformen. 3.4 Læringsadfærd og læringsopfattelse i gymnasiereformen De læringsopfattelser der ligger bag formuleringerne i formålsparagraffen er ikke ekspliciteret, ligesom der ikke er opstillet en hierarkisk orden eller progression for elevens læringsberedskab. I dette afsnit opstilles en taxonomi inden for de begreber der anvendes i formålsparagraffen. I gymnasiereformens formålsparagraffer for stx, hhx og htx ekspliciteres de krav der indledningsvis stilles til en elev, der søger ind på en ungdomsuddannelse, nemlig at det skal være en person, der har interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion og som sigter mod en videregående uddannelse. I selve gymnasieforløbet ligger der et krav til den enkelte elev om at udvikle en studie- og læringsadfærd (både ved selvstændigt arbejde og gennem samarbejde med andre) der går fra at være i stand til at søge viden til gennem fordybelse, perspektivering og abstraktion at opnå faglig indsigt og studiekompetence. Den faglige indsigt kan man opfatte som den dimension der omfatter elevens personlige tilegnelse og forståelse, idet indsigt er hævet over reproduceret viden. Sideløbende hermed ligger opnåelse af almendannelse som et krav i uddannelsen på lige fod med opnåelse af viden og kompetence. Hvad angår læringsdimensionen, kan formålsparagraffen læses således at tredelingen viden indsigt studiekompetence indeholder en iboende progression, således at ét element i cirklen til stadighed leder til nye niveauer gennem uddannelsen. 6
23 Almen dannelse og handlekompetence 1 Viden Studiekompetence 5 Personlig tilegnelse 4 Selvindsigt og refleksivitet 2 Indsigt 3 Forståelse Læst således vil hvert nyt vidensniveau lede til nye indsigter, der igen kvalificerer studiekompetencen, samtidig med at studiekompetencen tydeliggør at der er brug for udbygget viden osv. Uden om denne cirkel ligger dannelsesdimensionen, idet bevægelsen fra viden gennem indsigt til studiekompetence også kan indebære en stadig mere kvalificeret evne til at træde et skridt tilbage og se på sig selv som lærende og handlende individ. Denne tilgang til ønskede studiekompetencer er bred nok til at inkludere såvel The Deep processing student, eleven med en dybtgående, analyserende tilgang og The Achieving student, den ambitiøse, resultatorienterede elev. Undersøgelsen skal dermed afdække om denne type læringsadfærd og de dertilhørende læringsopfattelser fremmes gennem reformen. 7
24 4. Evalueringstilgang Formålet med evalueringen er at komme i dybden med læring på gymnasierne: Hvordan lærer forskellige typer elever og er der forskel på hvordan de lærer under forskellige kontekstuelle betingelser? Overordnet ønskes følgende spørgsmål besvaret: I hvilket omfang sikrer studieforløbene, at forskellige typer elever forbedrer deres studiekompetencer og hvilken betydning har den konkrete undervisningssituation, lærernes pædagogisk didaktiske tilgang, skolernes tilrettelæggelse af rammerne og skolekulturen herfor? Nedenstående figur kan illustrere den komplekse sammenhæng. Elevernes læringsadfærd og læringsopfattelse præget af hjemmet og folkeskolen Skolekultur Skolens organisering Didaktologisk udgangspunkt Didaktisk praksis Den konkrete undervisningssituation, de metoder og den pædagogik der anvendes Lærerens læringsopfattelse, lærerens holdning til god undervisning Tilrettelæggelse af studieretningsforløbene og teamdannelser Lærernes holdning til studieretningsforløbende Ønsket effekt: Studiekompetenc er i relation til gymnasiereformen Reel effekt:? Figuren illustrerer hvilke elementer, der spiller ind på, om studieforløbene er med til at ændre elevernes læringsadfærd og -opfattelse, således at deres studiekompetencer forbedres. I næste afsnit præciseres de enkelte elementer i figuren og den forståelsesramme de i indeværende evaluering placeres. Efterfølgende konkretiseres evalueringstilgangen med udgangspunkt i figuren, og de forventede sammenhænge den præsenterer. 4.1 Evalueringens hovedvariable Det er udgangspunktet for evalueringen, at gymnasiereformen og den ønskede studieadfærd er faste variable og at sammenhængen mellem dem påvirkes at de i cirklen præsenterede variable. Billedet er komplekst og det er derfor nødvendigt at præcisere hvilke antagelser der ligger bag figuren og hvad det betyder for, hvilke variable der vil blive inddraget i evalueringen. Dette gøres nedenfor. 8
25 Det er udgangspunktet for evalueringen, at gymnasiereformen og den deri ønskede studieadfærd er faste variable, og at sammenhængen mellem dem påvirkes af de i cirklen præsenterede variable. Billedet er komplekst, og det er derfor nødvendigt at præcisere, hvilke antagelser der ligger bag figuren, og hvad det betyder for, hvilke variable der vil blive inddraget i evalueringen. Dette gøres nedenfor. Eleven. Som det allerede har været beskrevet, forventes det, at eleverne har forskellige læringsopfattelser og læringsadfærd. Læringsopfattelse og - adfærd er i et omfang situationsbestemte, men forskningen viser, at de fleste personer i overvejende grad tilhører en bestemt kategori. Elevernes læringsopfattelse og læringsadfærd er interessant, som den afhængige variabel der måles på. Derudover er det interessant som mellemkommende variable i forhold til, hvilke muligheder den enkelte elev har indenfor studieforløbenes rammer. Læringsopfattelse kan bl.a. være påvirket af elevens baggrund. Variable der derfor skal belyses i relation til eleverne er: - Læringsopfattelse - Læringsadfærd - Baggrundsvariable Undervisningssituation. Den konkrete undervisningssituation er selve interaktionen mellem elev/klasse og lærer. Det er i denne situation læreren har mulighed for direkte og indirekte at påvirke elevernes læringsopfattelser og læringsadfærd. I dagligdagen er det de konkrete undervisningsmetoder, læreren kan anvende til at fremme en bestemt læringsadfærd. Her har det også betydning, hvilke kriterier læreren bedømmer eleverne ud fra. Anvender læreren primært tavleundervisning og bedømmer elverne ud fra deres evne til at gengive, hvad de er blevet lært, fremmer det én læringsadfærd. Anvendes projektarbejde hvor der belønnes for refleksion fremmes en anden adfærd. Variable der derfor skal belyses i relation til undervisningssituationen er: - Hvilke metoder anvendes? - Hvilke redskaber anvendes? - Hvilke bedømmelseskriterier anvendes? Lærerens didaktologiske udgangspunkt. Lærerens egen læringsopfattelse og didaktologiske udgangspunkt kan have en afsmittende effekt på eleverne, der præsenteres for denne opfattelse i deres dagligdag. Lærerens læringsopfattelse er derfor også en vigtig faktor i udviklingen af elevernes studiekompetencer. Desuden kan lærerens egen læringsopfattelse have betydning for, hvordan og om de anvender de muligheder, der eksempelvis ligger i studieforløbene. Med andre ord er det muligt, at en lærer af forskellige årsager anvender en given metode i undervisningen, som de ikke selv er tilhængere af. Det er muligt, at det er de bagvedliggende holdninger mere end de konkrete metoder, der har betydning for lærernes påvirkning af elevernes læringsadfærd. Derfor er det vigtigt, ikke blot at undersøge hvilken læringsopfattelse den enkelte lærer har, men også om der er modsætninger mellem læringsmetoder og læringsopfattelse, og hvad der i givet fald betyder mest for elvernes læringsadfærd og læringsopfattelse. Variable der derfor skal belyses i relation til lærernes didaktologiske udgangspunkter er: - Hvad er lærerens holdning til de forskellige undervisningsmetoder der anvendes? - Hvordan definerer lærerne god undervisning? 9
26 - Hvordan definerer læreren den gode lærer? Skolens organisering. Fysiske og organisatoriske rammer, som lokaler, materialer og organiseringen af studieretningsforløbene kan inspirere til, men også afholde lærere fra, eksempelvis at anvende en bestemt undervisningsmetode. Projekt- og gruppearbejde stiller eksempelvis særlige krav til adgang til egnede lokaler. I indeværende evaluering vil det organisatoriske fokus ligge på tilrettelæggelsen af studieretningsforløbene. Andre rammer vil kun i et mindre omfang blive inddraget. De overordnede rammer kan også have mere direkte indflydelse på elevernes læringsopfattelser, eksempelvis gennem måden hvorpå det tværfaglige samarbejde organiseres. At arbejde tværfagligt i fag, der normalt ikke tænkes sammen, kan således tvinge eleverne til at ændre deres syn på det enkelte fag, og hvad faglige kompetencer er i det fag. Variable der derfor skal belyses i relation til skolens organisering er: - Fysiske rammer med betydning for undervisningspraksis - Tilrettelæggelsen af studieretningsforløbene Skolekultur. Igen er den konkrete organisering i sig selv ikke nødvendigvis dækkende for evalueringens perspektiv. Tværfaglighed er et krav i gymnasiereformen og tværfaglighed kan påvirke elevernes læringsadfærd som beskrevet. Men det er rimeligt at antage at lærernes holdning til eksempelvis tværfaglighed og de muligheder der ligger i denne arbejdsform kan få lige så meget betydning for elevernes læringsadfærd og læringsopfattelse som den konkrete tværfaglighed. Skolekultur er i indeværende evaluering dermed begrænset til, den betydning skolekulturen har for holdningen til studieretningsforløbene og gymnasiereformen, da det er dette, der er evalueringens fokus. Variable der derfor skal belyses i relation til skolekulturen er: - Holdning til gymnasiereformen - Skolens rekrutteringsgrundlag - Holdning til gymnasieskolens formål Med udgangspunkt i denne gennemgang af hvordan de i figur 1 præsenterede variable forventes at spille ind på sammenhængen mellem gymnasiereformen og udviklingen af eleveres studieadfærd, er det muligt i det følgende at konkretisere hvilke primære sammenhænge, der skal være i fokus i indeværende evaluering. Dette gøres i næste afsnit. 4.2 Evalueringstilgang Figuren illustrerer de vigtige sammenhænge, evalueringen som minimum skal belyse, når det skal undersøges, om studieretningsforløbene fremmer de ønskede studiekompetencer og hvad der har betydning herfor. Nedenfor er de primære sammenhænge præsenteret. Til hver af disse tilknyttes nogle overordnede spørgsmål, der skal anvendes til at fokusere analysen. En yderligere konkretisering forefindes i tabellen i kapitel 6. I forhold til eleverne og deres læringsadfærd og læringsopfattelser er der en del sammenhænge, det er relevant at belyse: I hvilket omfang ændrer eleverne læringsadfærd i retning af de ønskede studiekompetencer i løbet af gymnasiet, og sker det for alle elever uafhængigt af læringsopfattelse og læringsadfærd da de startede i 1.g? 10
27 Sker der en reel ændring af læringsopfattelser og læringsadfærd i løbet af gymnasietiden? Er der en bestemt type elever, der ikke synes at ændre adfærd og opfattelse? Er der nogle, hvis adfærd og opfattelse ændres i modsat retning end det forventede? Dette undersøges, ved at sammenligne resultaterne af de spørgeskemaundersøgelser om læringsopfattelse og læringsadfærd blandt elever der følges fra 1.g til 3.g. Hvad er det i den konkrete undervisningssituation og den enkelte lærers didaktiske praksis, der har betydning for, hvilke læringsopfattelser og læringsadfærd forskellige elever udvikler? Hvilke pædagogiske metoder, arbejdsformer og bedømmelseskriterier påvirker elevernes læringsopfattelse og læringsadfærd? Er det de samme metoder m.m. der påvirker alle elever? Hvilke metoder m.m. påvirker forskellige elever i en positiv eller negativ retning mht. læringsopfattelser og læringsadfærd? Her er det interview med elever og gennemgangen af deres skriftlige materiale, der bliver de primære kilder. Det skal undersøges, hvordan forskellige elever reagerer på forskellige undervisningssituationer, og hvad der udfordrer den enkelte elevs læringsopfattelse og fremmer deres læringsadfærd. Herudover interviewes lærerne om, hvilke metoder de har observeret virker på forskellige elever. Læreren bedes beskrive konkrete situationer og hvilken metode, pædagogik etc. der blev anvendt. Hvad er det i den enkelte lærers didaktologiske udgangspunkt, der har betydning for, hvilke læringsopfattelser og læringsadfærd forskellige elever udvikler? Hvilken læringsopfattelse har den enkelte lærer? Er der sammenhæng mellem lærernes læringsopfattelser, og de metoder de anvender? Kan eleverne fornemme en lærers didaktologiske udgangspunkt, og indretter de deres adfærd og opfattelse herefter? Med hensyn til lærernes didaktologiske udgangspunkt, hvilke metoder de anvender og en eventuel sammenhæng herimellem anvendes spørgeskemaresultater som primær kilde til belysning heraf. Dette suppleres med interview med lærerne om eventuelle uoverensstemmelser mellem deres didaktologiske udgangspunkt og didaktiske praksis, samt hvad de mener, det betyder for elevernes læring. Om eleverne kan fornemme en lærers didaktologiske udgangspunkt belyses ved gennemgang af deres skriftlige produkter og gennem interview med eleverne om undervisningssituationen. Hvad er det i skolens organisering af studieretningsforløbene, der har betydning for, hvilke læringsopfattelser og læringsadfærd forskellige elever udvikler? Hvilke forskelle sker i organiseringen af studieretningsforløb mellem skolerne? Er der forskelle på hvilken type læringsadfærd og læringsopfattelse forskellige skoler fremmer? Gælder det for alle typer elever på de pågældende skoler? Hvad er det i organiseringen der betyder noget for den enkelte elev? Forskelle i skolernes organisering af studieretningsforløbene undersøges gennem studier af skolernes hjemmesider, oplysninger fra registre og tidli- 11
28 gere undersøgelser samt rundringning til skolerne. Hvilke typer læringsadfærd, der fremmes hos hvilken type elever, undersøges gennem spørgeskemaerne til klassificering af elevernes læringsopfattelse og læringsadfærd. Ved sammenligning heraf kan der muligvis udledes nogle overordnede tendenser. En egentlig undersøgelse af, hvad det er i organiseringen, der betyder noget for udviklingen af den enkelte elevs læringsadfærd og læringsopfattelse, foretages gennem interview med elever. Hvad er det i skolekulturen, der har betydning for, hvilke læringsopfattelser og læringsadfærd forskellige elever udvikler? Hvilke holdninger er der på institutionerne til studieforløbene. Hvilke muligheder og begrænsninger ser de? Smitter disse holdninger af på eleverne? Har det nogen betydning for elevernes læringsadfærd og læringsopfattelse? Gennem spørgeskema til lærerne er det muligt at identificere, om der er en generel holdning til studieforløbene mellem lærerne. Gennem interview med eleverne er det muligt at vurdere, om eventuelle generelle holdninger smitter af på eleverne, og om det har betydning for deres læringsopfattelse og læringsadfærd. Disse spørgsmål vil sammen resultere i en evaluering, der overordnet besvarer spørgsmålet: Hvad betyder skolekulturen, skolens organisering, lærerens didaktologiske udgangspunkt og lærerens didaktiske praksis for forskellige typer elevernes læringsopfattelse og læringsadfærd og udviklingen heraf. Generelt vurderes det dog mest sandsynligt, at skolekultur og organisering af studieforløben primært har en indirekte effekt på elevernes læringsopfattelse og -adfærd, gennem de rammer og normer de sætter for lærernes didaktiske praksis og didaktologiske udgangspunkt. Derfor er denne sammenhæng også relevant at undersøge: Hvad betyder skolens kultur og organisatoriske rammer for lærerens didaktologiske udgangspunkt og didaktiske praksis? - Er der sammenhæng mellem tilrettelæggelse af studieretningsforløbet og lærernes didaktologiske udgangspunkt? - Er der sammenhæng mellem tilrettelæggelse af studieretningsforløbet og hvilke undervisningspraksiser der primært anvendes? - Har lærerne ændret undervisningspraksis som følge af studieforløbene? - Er det en bestemt type lærere, der har ændret praksis som følge af introduktionen af studieretningsforløb? - Hvad betyder den enkelte lærers didaktologiske udgangspunkt for, i hvilket omfang de er i stand til at udnytte de nye rammer til at udfordre og ændre elevernes læringsadfærd? Dette undersøges bl.a. gennem spørgeskemaundersøgelsen, der skal belyse, om undervisningspraksis rent faktisk ændres, og om der er sammenhæng mellem rammer og undervisningspraksis. Derudover kan der i interviewene med lærerne inddrages spørgsmål om, hvorvidt reformen lægger op til ændringer i undervisningspraksis, og hvad reformen konkret har betydet for deres praksis. Dette kan holdes sammen med den viden, der indsamles om den enkelte lærers didaktiske praksis og didaktologiske udgangspunkt. 12
EVALUERING AF LÆRING OG LÆRINGSPOTENTIALE FOR STX, HHX OG HTX EFTER GYMNASIEREFORMEN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Maj 2009 EVALUERING AF LÆRING OG LÆRINGSPOTENTIALE FOR STX, HHX OG HTX EFTER GYMNASIEREFORMEN DELPROJEKT 3 LÆRINGSPOTENTIALE FOR STX, HHX OG HTX EFTER
Læs mereHvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?
Afrapportering af projekt: Sprogværkstedet2, bevillingsnummer 127754, underprojekt i ét af Undervisningsministeriets projekter: Gymnasiefremmede elever øget fagligt udbytte Sprogværkstedet2 er et udviklingsprojekt
Læs mereNy Nordisk Skole Akademidag
Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin
Læs mereEvaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb
Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx og htx Delrapport 2 Rambøll Management i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Juni 2008 Evaluering af
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereGymnasiedage Klasseledelse. Gitte Holten Ingerslev September 2010
Gymnasiedage Klasseledelse Gitte Holten Ingerslev September 2010 Indhold 1. Hvorfor denne store interesse for klasseledelse? 2. Adfærdsledelse 3. Læringsledelse 4. Eleverne 5. En god klasseleder 6. Et
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereMit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereTRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser
TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereTRIVSELSRAPPORT 2012
TRIVSELSRAPPORT 2012 Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium Rapport for hele skolen Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet... 3 To læsetips...
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereUDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereEngelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereFælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereSøjledagen et skolekulturprojekt
Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereDEFF Projekt evaluering
DEFF Projekt evaluering I projektet stilles kvalitetssikrede, internationale biblioteksressourcer til rådighed for gymnasieelever, så de kan benyttes i den daglige undervisning og især i forbindelse med
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereAT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereTeamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.
Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009
Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereElevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse
Læs mere