1. oktober årgang Dansk Psykolog Forening. En mor og et barn

Transkript

1 17 1. oktober årgang Dansk Psykolog Forening En mor og et barn På Københavns Universitet forsker to psykologer i barnets tilknytningsmønster. Udgangspunktet er mor og barns blikke, bevægelser og ytringer. Side 3

2 Leder Skal vi være bange? Lors Dukaev sprænger en bombe på Jørgensens Hotel i København. En selvmordsterrorist skaber angst i Paris metro. De mediemæssige brag fornægtede sig efterfølgende på ingen måde. Sådan må det nødvendigvis være, hvis vi har tikkende bomber gående omkring. De voldsomme historier og ikke mindst den, der udspillede sig i København, trækker i den grad mystikken med sig, og vores angst for terror bliver underbygget af den pirrende nysgerrighed om mandens identitet og meget andet. Der er slet ingen tvivl om, at vi skal have et forhold til terrorens logik om at angribe civilsamfundet ved at sprede skræk og rædsel. Derfor vender vi med stor selvfølgelighed blikket i den retning. Skal vi være bange? Eller skal vi betragte det som meget synlige, men også meget marginale hændelser i forhold til de trusler, der anderledes stilfærdigt, men også mere indgribende skygger ind over samfundet. Får den meget akutte trussel os til at se bort fra noget andet, som måske i højere grad bør have vores opmærksomhed. For vi taler også om, at vi skal have bedre behandlingstilbud, og det bliver en stor historie, at det ville være sikrest at befinde sig i Region Midt frem for fx Region Hovedstaden, hvis man får en blodprop i hjernen. Bag denne forskellighed ligger nøgterne økonomiske beregninger for, hvor meget vi kan behandle. Om få dage fremlægges forslaget til det kommende års finanslov. Den bliver grum. Forløberne har længe været på banen: Der skal igen proppes flere børn ind i daginstitutioner og skoleklasser, specialundervisningen skal rundbarberes, og inklusion i klassen er blevet en universel sandhed. Skolerne i de lokale samfund nedlægges til fordel for centrale skolefabrikker. Bevar vores samfund bevar vores skole står der på hjemmelavede bannere på min vej til København gennem det sydfynske. Jo, nærheden er under konstant pres, og velfærdssamfundet taber luft, uden at TV2 s helikopter dog går på vingerne af den grund. Man må derfor spørge om, hvilke skadevirkninger det kan skabe dø af det gør vi jo ikke. Salamitaktikken Vi vænner os til de skivevise forringelser, indretter os og optager de ringere vilkår i vores egen argumentation: Det er måske i virkeligheden ikke så tosset med skoler, der kan drage fordel af stordrift, og vi ved det godt det er jo os selv, der i sidste ende skal betale. Det er måske også i virkeligheden en hjælp til den enkelte borger, hvis vi hjælper lidt til med at få alle i arbejde mere eller mindre uagtet den enkeltes arbejdsduelighed osv. Sådan overlever vi ved at efterrationalisere. Automatikken rummer en voldsom fare, for vi forandres parallelt med den ydre forandring. Den stille, strukturmæssige forandring er mindst lige så farlig som en gal mands terrordrømme. Det strategiske er i spil, for forandringerne her rækker generationer ind i vore alles fremtid. Der er noget, der ikke hænger sammen. På den ene side taler vi om kvalitet, og på den anden side er vi stiltiende medvirkende til forarmelse af selvsamme. Den notoriske sandhed er, at vi planlægger på et så kort sigt, at vi skal frygte det lange perspektiv. Lad os hver især være opmærksomme på, om vi begynder i det stille at indrette og begrænse os. De langtrækkende og strukturmæssige forandringer bør aldrig få lov at indfinde sig i det stille bombebrag eller ej. Skal vi være bange? Det kan vi roligt svare ja til. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Modelfoto BAM/Scanpix Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 19 11/10 29/ /10 12/ /11 26/11

3 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil uhørt nøjagtighed. Forskning Af Charlotte Juul Sørensen Hvad har filmen Avatar at gøre med små børns udvikling? En hel del ifølge lektorerne, cand.psych. Mette Væver og Susanne Harder. De bruger nemlig samme avancerede 3D-teknologi som i filmen til at forske i, hvilken betydning den tidlige interaktion mellem mor og barn har for barnets udvikling. Et projekt, hvor forskerne ud over at trække på deres baggrund som klinikere har fungeret som alt lige fra syersker til matematikere og edb-teknikere. Mette Væver og Susanne Harder arbejder sammen med mag.art. Simo Køppe i Institut for Psykologis Babylab ved Københavns Universitet. I laboratoriets loft er otte infrarøde kameraer placeret i en cirkel, alle rettet mod midten. Her placerer forskerne moderen og hendes fire måneder gamle barn i hver sin stol over for hinanden og beder hende om i ti minutter at lege med sit barn, som hun plejer. Barnet er iført en sparkedragt og en hue, med påsyede små reflekterende markører. Også mor får sat mar- Mette Væver (siddende) og Susanne Harder håber, at deres forskning med tiden kan bruges til at forebygge udvikling af uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre. Foto: Kristian Granquist.

4 4 Psykolog nyt

5 Otte infrarøde kameraer registrerer 3D-data fra de reflekterende markørers position på X,Y & Z-aksen. Systemet beregner markørernes acceleration og hastighed direkte. Her ses interaktioner mellem tre normaltfungerende mødre og deres børn på fire måneder. kører på sig. Kameraerne opfanger signaler fra markørerne. Det er et såkaldt motion caption system kaldet Qualisys. - Det, vi får med systemet, er en helt præcis og objektiv løbende registrering af mors og barns bevægelser, forklarer Mette Væver. Samtidig har både mor og barn en retningsfølsom mikrofon, der registrerer lyde og ord. Systemet leverer en lang række tal, der beskriver markørernes placering i rummet. Med lydene får de tal for, hvem der siger noget og hvor længe. For at få noget ud af tallene må forskerne omsætte dem til meningsfulde kategorier. Her har de lavet små matematiske modeller, der beregner bevægelserne, som derefter kategoriseres. Hvis barnets hoved er i en retning på nul grader i forhold til moderen, ser det lige ud og er i kontakt med moderen. Hvis det derimod kigger til siden i en vinkel på 60 grader, kategoriserer forskerne det som avoidance altså undgåelse. Små, fine detaljer Forskerne er interesserede i at finde ud af, hvordan barnets tilknytningsmønster dannes. De tager udgangspunkt i John Bowlbys teori, der hævder, at barnet inden for det første leveår udvikler en tilknytning til den primære omsorgsperson, der har stor betydning for barnets generelle udvikling og ageren i verden. Ifølge Mette Væver har forskning allerede bekræftet, at en utryg tilknytning udgør en risiko for barnets psykiske sundhed senere i livet, mens en tryg tilknytning er en beskyttende faktor. Forskning har endvidere vist, at moderens tilknytningsmønster er af stor betydning for barnets mønster. Men hvordan? Tidligere har man været mest fokuseret på den betydning grove svigt, vanrøgt eller deciderede overgreb havde. - Det er vores hypotese, at mindre synlige, men systematiske skævheder i den daglige kommunikation også har stor betydning, siger Susanne Harder. Det er netop de fine, små detaljer, som Qualisys giver mulighed for at studere. Og der er nok at kaste sig over. Selv om vi er bevidste om, at børn som regel har flere omsorgspersoner, har vi derfor valgt at koncentrere os om moderens rolle og at afgrænse vores fokus til tre ting: hovedretning, læneadfærd og vokal turtagning. Hovedretning viser, hvor meget mor og barn kigger på hinanden, og om de er i stand til at udvikle en fælles opmærksomhed. Læneadfærd har at gøre med, hvor meget mor og barn læner sig frem og tilbage i forhold til hinanden og på den måde udvikler en fysisk og psykisk intimitet. Vokal turtagning har at gøre med, hvordan de skiftes til at komme med ytringer, hvad enten der er tale om lyde eller ord. Relatere til standardiserede mål Alle tre mål viser noget om, hvordan begge parter løbende prøver at regulere og tilpasse både sig selv og den anden, Det, vi får med systemet, er en helt præcis og objektiv løbende registrering af mors og barns bevægelser men forskerne er meget bevidste om, at de ikke kan aflæse adfærdens psykologiske betydning direkte i tallene. - Vi kan kvantificere de fysiske interaktioner og relatere dem til andre adfærdsmål, forklarer Mette Væver. Psykolog nyt

6 FAKTA Om tilknytning I forsøg med tilknytning ser man på, hvordan barnet reagerer, når det genforenes med moderen efter en kort adskillelse. Man skelner mellem fire forskellige mønstre. Tryg: Barnet opsøger moderen og lader sig let trøste, hvorefter det går i gang med at lege igen. Utryg ambivalent: Barnet viser mange følelser som gråd og vrede. Det opsøger og afviser moderen på samme tid. Det har svært ved at falde ned og begynde at lege igen. Utrygt undvigende: Barnet er stresset over adskillelsen, men afviser moderen, når hun kommer tilbage. Desorganiseret: Barnets strategi for at søge trøst og for at håndter stress bryder sammen, og det bliver desorganiseret. Kontakt: mette.vaever@psy.ku.dk susanne.harder@psy.ku.dk Læs mere: Væver, M.S. (2008): Klinisk spæd- og småbørnspsykologi i udviklingspsykopatologisk perspektiv. Psyke og Logos, vol. 29, pp Derfor optager de også mere traditionelle og standardiserede mål for udvikling og tilknytning. Inden barnet bliver født, afdækkes moderens eget tilknytningsmønster. Når barnet er ni dage gammel, tester forskerne dets evne til at regulere sig selv. Her ser de især på barnets opmærksomhed og på, om det er et barn, der glider roligt mellem forskellige stadier som søvn, vågenhed og gråd, eller om det skifter hurtigt mellem fx søvn og gråd og på den måde er sværere at passe. Ved fire, syv, ni og 13 måneder undersøges barnets generelle udvikling, og endelig ved 13 måneder undersøges barnets tilknytningsmønster. Planen er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem bestemte typer af tidlig interaktion og bestemte former for tilknytning. Men forskerne er også meget interesserede i, hvilke bidrag mor og barn hver især kommer med moderen med sit tilknytningsmønster og barnet med sin medfødte evne til at regulere sig selv. Forebygge og behandle Mette Væver og Susanne Harder har begge en baggrund som kliniske psykologer, og det er vigtigt for dem, at deres forskning er praktisk anvendelig. De håber, den med tiden kan bruges til at forebygge udvikling af uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre. Hvis man tidligt kan finde mødre og børn i risikogrupper, kan man hjælpe dem til at udvikle et hensigtsmæssigt samspil. Det kan fx gøres ved hjælp af videooptagelser af samspillet mellem mor og barn, som behandler og mor kan se på sammen. - Det kan være, at moderen føler sig afvist, hvis barnet kigger væk, og derfor går endnu tættere på barnet for at få kontakt. Men måske har barnet i virkeligheden bare brug for en pause. Det kan være en stor lettelse for moderen at få at vide, at hendes barn sandsynligvis vil være klar til at tale med hende igen om lidt, forklarer Mette Væver. - De håber også, at forskningen kan bruges i sammenhæng med psykoterapi. Mange terapiformer bygger på antagelser om, hvad der er gået galt i det tidlige forhold mellem mor og barn. Derfor er der brug for viden om, hvad der rent faktisk sker i samspillet. - Vi har brug for at vise noget på en videnskabelig måde, 6 Psykolog nyt

7 så vi kan sige tingene med større vægt, siger Susanne Harder. Parallelt med spædbørnsundersøgelserne afvikler hun et pilotprojekt med to terapiforløb, der også registrerer vokal turtagning, på samme måde som i Babylab et. Formålet er at se, om nogle af de samme ting gør sig gældende i terapi som i interaktion mellem mor og barn. Udvikler metoder Lige nu er forskerne ved at undersøge en gruppe normaltfungerende børn og mødre. Det har taget tid at sætte sig ind i den avancerede teknologi, og det er nødvendigt at efterbehandle data både fra bevægelser og lyd, fordi de forskellige markører skal identificeres, og fordi der er forskellige former for støj på optagelserne. - Børnene bøvser og gylper, og de lyde skal sorteres fra, inden vi kan analysere turtagningsmønstre, forklarer Susanne Harder. Forskerne har derfor nedsat studentergrupper, der bearbejder data. Det tager en-to timer at efterbehandle bevægelsesdata og ca. fire timer at efterbehandle lyden fra ti minutters optagelse. Først derefter kan forskerne begynde at analysere data. Den del går forholdsvis hurtigt efterhånden, fordi de har udviklet programmer, der kan gøre det. Det har Forskerne har udført alle opgaverne i projektet selv, men er efterhånden nået dertil, hvor en del kan uddelegeres til andre. Og selv om processen har været krævende, er de blevet bekræftet i, at de kan få vigtig viden om børns udvikling på denne måde. - Forskning handler ikke bare om at have nogle gode teorier og ideer. Det handler også om at finde nogle måder at undersøge det på, siger Mette Væver. Det synes hun de har fundet med Qualisys. Ved at tage den nye teknologi i brug, får de en helt ny og detaljeret viden om børns udvikling, som ikke har været tilgængelig før. Vi er inde i tilknytningens værksted, som Mette Væver udtrykker det. Charlotte Juul Sørensen, cand.psych., journalist Selv om processen har været krævende, er forskerne blevet bekræftet i, at de kan få vigtig viden om børns udvikling på denne måde været en krævende proces, hvor de heldigvis har haft god hjælp af deres samarbejdspartner fra Universitetet i Edinburgh, der har arbejdet med Qualisys i nogle år, samt en fonetiker, som de samarbejder med om lydanalyserne. Til sidst kommer opgaven med at relatere resultaterne til de andre typer data. Og her er forskerne på hjemmebane. - Det er ren statistik, siger Susanne Harder. Psykolog nyt

8 Når hjælpen er tæt på de unge Et treårigt københavnsk projekt kobler anonym og frivillig rådgivning fra psykolog og socialrådgiver. Målgruppen er udsatte unge på produktionsskolerne og der er tegn på, at tilbuddet virker. Kun 80 procent af alle unge gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse (Pihl, 2008). De resterende 20 procent er ikke alene i fare for aldrig at få en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, de er også i risikozonen for social marginalisering. Udsatte unge, som ikke umiddelbart er i stand til at påbegynde en ungdomsuddannelse, og unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse, kan få tilbudt et forløb på en produk tionsskole. Her er der fokus på at styrke de unges personlige, sociale og faglige kompetencer, så de på sigt bliver i stand til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Produktionsskolerne i København har iværksat flere initiativer, som har til formål at hjælpe de unge videre i livet. Et af disse initiativer er Projekt PS, som er et åbent og anonymt rådgivningstilbud bemandet af en psykolog og en socialrådgiver. Projektet har til formål at tilbyde sårbare elever psykologisk og socialfaglig rådgivning, og den er implementeret som en del af skolernes hverdag. Netop i kraft af at projektet består af en psykolog og socialrådgiver, og at det er en integreret del af skolerne, er det muligt at tilbyde en helhedsorienteret rådgivning, som særligt udmærker sig ved at være tilgængelig, anonym og frivillig. De væsentligste styrker ved denne form for rådgivning er, at den både er målrettet mod de unges behov, ligesom den er lettere for dem at tage imod. De unge, som vi møder i Projekt PS, præsenterer mange forskellige psykiske problemstillinger, herunder forskellige former for selvskadende adfærd (cutting, misbrug, spiseforstyrrelser), angstproblematikker, depression, krise- og sorgreaktioner og udviklingsforstyrrelser (ADHD, Aspergers syndrom). Desværre har de unge ofte gået alene med deres problemer i lang tid nogle af dem hele livet blandt andet fordi det er svært for udsatte og sårbare unge at finde vej i det etablerede behandlingssystem. Men i Projekt PS er hjælpen lige ved hånden. Problemer tages i opløbet Projektet tilbyder en åben rådgivning, idet alle elever på de fire produktionsskoler kan henvende sig direkte uden henvisning. De kan også henvende sig med alle typer problemstillinger populært sagt er intet problem for stort eller for småt. Og almindeligvis er det muligt at få en samtale inden for kort tid. Projektet har kontorer på de fire københavnske produktionsskoler, og det er derfor let for eleverne at få kontakt til enten psykolog eller socialrådgiver. Tilgængeligheden betyder også, at det er muligt at hjælpe den unge her og nu, hvor der er behov for det, eller præcis når han eller hun er klar til at modtage hjælp. På den måde kan mange problemer tages i opløbet, så de ikke vokser sig større, ligesom nye problemer ideelt set kan hindres i at opstå. Der er altså en klar forebyggende effekt ved den hurtige og lettilgængelige rådgivning. 8 Psykolog nyt

9 modelfotos: bam/scanpix Projekt Af Rina Hjarbæk Lykke Gregersen fakta Om projektet Projekt PS er et treårigt udviklingsprojekt, finansieret af Undervisningsministeriets satspuljemidler. Projektet blev etableret i foråret 2008 og afsluttes foråret Der er ansat to projektmedarbejdere, en psykolog og en socialrådgiver, som er på hver af de fire produktionsskoler en dag om ugen I projektet ydes psykolog- og socialfaglig støtte og rådgivning til elever, der har sociale, personlige og psykiske problemer. Der er tale om korttidsbaserede samtaleforløb ud fra kognitiv teoretisk ramme. Det overordnede mål er at sætte eleverne i stand til at komme videre i uddannelsessystemet. I og med at psykologen har sin vante gang på skolerne, får de unge lettere ved at opsøge psykologhjælp. De ved, hvem psykologen er, og hvor kontoret ligger det betyder, at de er på hjemmebane, når de opsøger hjælp. Den direkte og personlige kontakt uden bureaukratiske arbejdsgange er med til at aftabuisere det at gå til psykolog. Aftabuiseringen styrkes yderligere af skolernes åbenhed omkring pro- jektets tilbud, og det er helt almindeligt, at eleverne anbefaler rådgivningen til hinanden, ligesom de støtter hinanden i at opsøge hjælp. Anonymitet og frivillighed Muligheden for at vælge at skjule sin identitet er vigtig for mange udsatte unge, når de tilbydes støtte og rådgivning. Et rådgivningstilbud, hvor man ikke bliver registreret, gør det lettere og mindre farligt at opsøge professionel hjælp. Nogle er naturligvis mistroiske over for systemet og kan være bange for at miste selvbestemmelse at andre griber styrende og forstyrrende ind i deres liv. De unge er selvfølgelig beskyttet af tavshedspligten, men muligheden for at vælge at være anonym giver dem en yderligere tryghed, som kan være en betingelse for, at de vil opsøge professionel hjælp. I praksis er det dog de færreste unge, der vælger at forblive anonyme, men muligheden for anonymitet er vigtig for, at de i første omgang overhovedet henvender sig. I Projekt PS er tilbuddet om samtaler frivilligt. Vi er ikke en del af socialforvaltningen, og vi har ikke nogen kontrol eller sanktionsmuligheder. Det betyder meget for de unge, som ofte kan have et anstrengt forhold til deres kommuner. At vi er uafhængige af det etablerede system indebærer jo, at vi kan etablere en relation til den unge, som ikke er præget af kontrol, og derved kan vi hjælpe og rådgive den unge på dennes vilkår. Psykolog nyt

10 Det er eleven, der sætter dagsorden, og vi yder kun rådgivning i den udstrækning, eleven ønsker det I de enkelte tilfælde, hvor en elev møder i rådgivningen og fortæller, at fx en lærer har sendt ham, oplyses han om, at tilbuddet er frivilligt, og at han er velkommen til at gå igen, hvis han ønsker det. Ofte fører denne oplysning til, at eleven alligevel bliver og gerne vil høre mere. Når en ung vælger at opsøge os, er det ham, som udpeger og afgrænser sin problemstilling. Det er altså eleven, der sætter dagsorden, og vi yder kun rådgivning i den udstrækning, eleven ønsker det. Vi arbejder ud fra et mindsteindgrebs-prin cip og respekterer, at der er områder i den unges liv, vi ikke skal blande os i. Helhedsorienteret hjælp Det nære samarbejde mellem psykologen og socialrådgiveren giver mulighed for at gøre rådgivningen helhedsorienteret, hvad der nok ikke er særlig udbredt. Udsatte unge kæmper som oftest både med psykologiske, sociale og økonomiske problemer, og de kan have brug for rådgivning og hjælp på flere områder i deres liv. Møder vi en ung, som står uden bolig og ikke ved, hvor han skal sove i nat, tilbyder vi først og fremmest socialrådgivning. Først når de nødvendige ydre forhold er på plads, er det meningsfuldt at tilbyde den unge psykologsamtaler. En del elever præsenterer problematikker, som ligger uden for Projekt PS rækkevidde. I disse tilfælde fungerer vi som en visiterende enhed og viderehenviser elever med behov for professionel udredning og behandling men kun i den udstrækning, den unge selv ønsker det. Hvis en ung med behov for behandling ikke ønsker en viderehenvisning, tilbyder vi yderligere samtaler i Projekt PS, hvor vi forsøger at motivere den pågældende til at tage imod hjælp. Visiteringen er en af Projekt PS vigtige styrker, da det for mange unge er meget svært at finde vej i det etablerede behandlingssystem og få adgang til den nødvendige hjælp. Synlig effekt Siden efteråret 2008 har mere end 500 unge haft samtaleforløb inden for projektets rammer. I samme periode har de fire skoler haft ca elever igennem, så en fjerdedel af alle elever har altså benyttet tilbuddet om åben anonym rådgivning. Det er endnu ikke muligt at måle langtidseffekten af Projekt PS, men en uvildig kvalitativ analyse konstaterer en synlig effekt (Phil Hansen, 2010). Et tilfældigt udsnit af de elever, der har modtaget rådgivning, og som har afsluttet deres forløb på produktionsskolen, viser, at otte ud af ni er eller skal i gang med uddannelse. Set i lyset af, at 40 procent af en årgang produktionsskoleelever ifølge den landsdækkende udslusningsstatistik ikke er i gang med uddannelse eller job, må dette foreløbige resultat vurderes som særdeles positivt. Netop nu søges der om bevilling til en forlængelse af projektet. Lykkes det, vil tilbuddet om rådgivning fra psykolog og socialrådgiver blive udbredt til også at gælde andre produk tionsskoler i resten af landet. Rina Hjarbæk Lykke Gregersen, cand.psych., Psykolog i Projekt PS litteratur Pihl Dalskov, Mie (2008): Ungdomsuddannelse: En gang ude altid ude. AE-rådet i Ugebrevet A4. Pihl Hansen, Susanne (2010): Projekt PS, fjerde Punktanalyse, august Pihl Inklusive. Katznelson, Noemi (2007) De måske egnede på erhvervsuddannelserne om frafald og fastholdelse af udsatte unge. Erhvervsskolernes Forlag. Koch, Ida & Bechmann Jensen, Torben (1999): Anonym rådgivning af børn og unge. Socialministeriet. 10 Psykolog nyt

11 TR-Kampagnen Hvem varetager mine interesser? Hvem forhandler min løn? Hvem hjælper mig i særlig vanskelige sager? MØD EN TILLIDSREPRÆSENTANT Hvor længe har du været tillidsrepræsentant? Det har jeg været i tre år. Jeg begyndte som tillidsrepræsentant i et tidligere job i kommunen. Da jeg så skiftede job til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense, var det helt naturligt for mig hurtigt at stille op som tillidsrepræsentant igen. Hvad fik dig til at stille op som tillidsrepræsentant? Først en følelse af stor uretfærdighed over psykologers ulige aflønning i kommunen. Her udførte cand.psych. er og cand.pæd.psych. er de samme opgaver, men cand.pæd.psych. erne fik ofte meget mere i lønningsposen. Hvor jeg er nu, var det også en følelse af lønmæssige skævheder og tilfældigheder. Og så bliver jeg også drevet af at ville være med, hvor det sker på godt og ondt. Vælg en tillidsrepræsentant og Få større indflydelse på din arbejdssituation Tillidsrepræsentanten kan forhandle med ledelsen om dine og dine kollegers arbejdsvilkår. Jeres fagforening kommer langt tættere på, fordi tillidsrepræsentanten kan udtale sig på foreningens vegne. Få en person, du kan spørge til råds Tillidsrepræsentanten uddannes og får værktøjer og viden til at kunne hjælpe med spørgsmål om arbejdsvilkår, løn og lignende. Få en forhandler, der kender din arbejdsplads Tillidsrepræsentanten har forhandlingsretten på arbejdspladsen og forhandler derfor alt, undtagen afskedigelser. Det giver tillidsrepræsentanten det kendskab til lederen og arbejdspladsen, som en konsulent fra foreningens sekretariat ikke altid har. Hvad er dine erfaringer med at arbejde i medarbejderrepræsentation og SU? Hos os er MED- og SU to adskilte udvalg. Jeg har lidt blandede følelser over for MED. Der er en fare for, at vi bliver lidt passive lokalt, fordi vi i høj grad påvirkes af politiske vinde fra psykiatriledelsen eller regionens MED. Vi arbejder dog på at være aktive i vores eget hus, bl.a. ved at afholde temadage. MED er et vigtigt samarbejdsorgan for personalet og den lokale ledelse. I foråret måtte vi spare 11 stillinger væk, og personalet følte sig meget presset. Aktuelt har vi frustrerende lange ventelister på grund af sparerunden. Herudover sammenlignes vi med somatikken i de regionale statistikker, så vi får ikke penge for vores forældre- og netværksarbejde. Her har det været vigtigt med et tæt samarbejde med ledelsen, både for at forstå den budgetklemme, de befinder sig i, og for at have et rum, hvor vores frustrationer og betragtninger bliver hørt og ført videre. Det er vigtigt også at erkende, at bevægelsen lige nu er mod en større centralisering, og så forsøge at få indflydelse der. Således har jeg hen over sommeren været med i intensive forhandlinger med regionen om en fælles forhåndsaftale for alle psykologerne i psykiatrien i vores region. Er det svært at være tillidsrepræsentant? Tillidsrepræsentanter har en vigtig rolle i at sørge for psykologers arbejdsvilkår. Man har indflydelse, og det er jo herligt, men hvervet kan også være øretævernes holdeplads. Når jeg fortsat ønsker at forhandle og bruge tid på møder mv., skyldes det, at jeg har psykologgruppens opbakning. Også når jeg ikke lige kan få alt det igennem, vi kunne ønske. Navn: Malene Hinrichsen Alder: 33 år Arbejdsplads: Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense Læs mere om hvervet som tillidsrepræsentant Psykolog og nyt vores 17 hvervekampagnen på > Løn & Arbejdsvilkår > Tillidsrepræsentant

12 SOMMERBREV fra Vancouver Korttids- Af Bjarne Thannel og Vesla Birkbak En international konference om korttids-dynamisk terapi fandt sted i Canada i sommer. To deltagende danske psykologer har sendt faglige indtryk både fra konferencen og den efterfølgende summerschool. Elleve danske psykologer valgte at i juli at deltage i den 5. Konference i Korttids-Dynamisk Psykoterapi, STDP, som blev holdt i Vancouver, Canada. De fleste fortsatte til den efterfølgende fem dages summerschool. Interessen samlede sig om en række indlæg fra de mest fremtrædende forskere og praktikere inden for den korttidsdynamiske tradition. Under overskriften STDP for treatment-resistent patients: From Failure & Despair to Health & Hope præsenteredes en række videooptagelser af terapi, hvor de metoder, der adskiller STDP fra andre terapier, bruges på fx personlighedsforstyrrede og somatiserende patienter typisk personer, der uden effekt har været igennem adskillige tidligere terapiforløb. Video er et centralt element i at lære metoden, såvel i undervisning, i supervision og til brug for terapeutens selvrefleksion. Videooptagelser af terapier giver mulighed for både at se, høre, forstå og mærke effekten af den præcision og skarphed, som er ISTDP s kendetegn og bidrager på helt nødvendig måde til den træning af opmærksomheden, som er grundlaget for at blive en god ISTDP-terapeut. Og de forskellige terapeuters forskellige stil, som der blev vist eksempler på, giver inspiration til at udvikle sin egen form. Såvel Allan Abbass, Robert Neborsky, Allan Kalpin, Josette ten-have De Labije som Patricia Coughlin er andengenerations-udøvere af intensiv korttids-dynamisk psyko- terapi, ISTDP, og har alle modtaget træning ved grundlæggeren Habib Davanloo. De var alle med. Første generation var repræsenteret ved æresgæsten David Malan, nu 83 år og kendt af mange psykologer som del af klinisk basispensum på psykologistudiet. Forskning og inspiration Hovedindlægget blev givet af Dr. Jaak Panksepp, som forsker på det neuroaffektive felt. Panksepp fremførte den i terapisammenhæng vigtige pointe, at forudsætningen for, at en behandling kan medføre forandring, er, at kroppens real time er i terapisituationen. Det handler om bearbejdning af klientens her og nu-følelse, ikke følelsen i går eller i barndommen. Han fortalte, hvor det ubevidste befinder sig rent hjernemæssigt. Han betragter ikke den rå følelsesmæssige oplevelse som ubevidst: Det ubevidste er højere placeret i hjernen end emotionerne, nemlig i de områder, der har med indlæring og hukommelse at gøre. Så ved vi det! Fortrængte følelser er ikke væk, ligesom solen ikke er væk, fordi himlen er overskyet, men vi glemmer dem, overser dem, mærker ikke dybt nok ned i kroppen. At STDP er effektivt i forhold til specifikke psykiske lidelser har Allan Abbass påvist gennem flere effektstudier. 12 Psykolog nyt

13 ISTDP bygger på psykoanalytisk teori og tilknytningsteori, men intensiverer den terapeutiske proces ved en særdeles aktiv terapeut. Psykodiagnostik og intervention foregår moment to moment og stiller store krav til terapeutens opmærksomhed og engagement. Med et samtidigt stærkt fokus på den følelsesmæssige relation mellem klient og terapeut og et stadigt pres for at aktivere klientens sunde jeg mod superego-patologi og destruktive forsvar er det ikke en terapiform, der er let at mestre. Hvis man som kliniker foretrækker en tilbagelænet stil eller er til standardiseret og manualiseret psykoterapi, skal man gå uden om ISTDP. Og så på summerschool Den tilhørende summerschool tilbød fordybelse og regulær undervisning i udvalgte aspekter af ISTDP ved fem af de fremmeste udøvere af metoden. Særlig interessant var interviewet med David Malan om den psykodynamiske korttidsterapis udvikling. Han havde personlig kontakt med Anna Freud og Michael Balint og blev trænet i traditionel psykoanalyse, blandt andet med egenanalyse. På grund af utilfredsheden med behandlingsresultaterne især i arbejdet med de sværere personlighedsforstyrrelser og den langtidsbehandling, det krævede, søgte han videre og indledte et samarbejde med Habib Davanloo i Montreal. Deres samarbejde var så tæt, at David Malan faktisk skrev Davanloos Unlocking the Unconscious. Malans formuleringer af Davanloos geniale og revolutionerende kliniske indsigter har hjulpet den efterfølgende generation af klinikere til at udvikle modificerede versioner af metoden, som Davanloo kalder ISTDP. Den kendteste herhjemme er Patricia Coughlin. På summerschool gennemgik hun Davanloos centrale dynamiske sekvens, som er en beskrivelse af de kliniske trin, behandlingen ideelt set skal gennemløbe for at nå til en oplåsning af de ubevidste mekanismer, der organiserer klientens problemer (gentagelsestvangen). Vi taler ikke om symptombehandling, men om personlighedsforandring, hvor klienten får gjort op med sine selvdestruktive mekanismer og får kontakt med sine biologiske grundfølelser og derfor kan opleve sig selv og andre realistisk og selv agere relevant i forhold til egne behov. Jon Frederickson underviste i en af ISTDP ens vigtigste discipliner: den løbende moment to moment -psykodiagnose. Vi blev trænet i at vurdere hvert eneste udsagn (verbalt som non-verbalt), som klienten på videoen kom med. Som svar på terapeutens intervention kan klienten reagere med enten en følelse, med forsvar eller med angst. En følelsesmæssig reaktion lægger op til empati. Et forsvar i front lægger op til påpegning og tydeliggørelse af dets negative konsekvenser. Og en angstreaktion, hvis den er for høj, lægger op til nedregulering af denne. Robert Neborsky brugte en dag på behandlingen af borderline personlighedsforstyrrelse. Her er ISTDP også brugbar, såfremt konfrontationen med forsvarene nøje gradueres og angstniveauet konstant monitoreres og reguleres. Metoden er dog ikke for denne klientgruppe tidsmæssigt hurtigere end fx Marsha Linehan s DAT. ISTDP kan tilpasses hele spektret fra den ressourcefulde neurotiker til de personlighedsforstyrrede over til dele af de psykiatriske lidelser. Samme grundlæggende metode, men nøje tilpasset hver enkelt klients her og nu-funktion, herunder evne til selvobservation angstniveau og forsvarsmekanismer. Josette ten Have-de Labijes undervisning viste, hvor langt ISDTP er fra en manualiseret tilgang. Som mange vil kunne bekræfte, har hun sin egen meget originale facon. Hun slår, som en forhammer, ned på klientens forsvar, hvilket står i stærk kontrast til den dybe medfølelse, hun viser for klientens ægte følelser og sunde jeg. Hendes emne var her: Turning Red Traffic Light into Green on the Road to the Unconcious. Det handlede især om interventioner til højnelse af klientens ego adaptive kapacitet, som henviser til: Evnen til at rummer følelser. Evnen til at erkende, hvad der udløser en konkret følelse. Evnen til at beskrive følelsens fysiske manifestation og give følelsen rette navn. Evnen til at erkende angst som konsekvens af følelsen. Evnen til at erkende forsvarsmekanismerne, deres omkostninger og at kunne vende sig mod dem. Evnen til at mærke hver følelses specifikke handlingsimpuls Deltagelse i såvel konference som summerschool giver os en begejstret bekræftelse af, at det trods tidspunkt, afstand og udgift, er værd at bruge ressourcer på sådanne internationale arrangementer. Næste STDP-konference finder sted tættere på Danmark, nemlig i England i Bjarne Thannel og Vesla Birkbak specialister i psykoterapi og privatpraktiserende psykologer Psykolog nyt

14 Medicinen virker når man tager den Ikke alt er, hvad det udgiver sig for. Ved første øjekast bekræfter visse undersøgelser problemer med medicinsk behandling af ADHD, men Torben Andersen er gået bag om tallene tilbage til evidensen. 14 Psykolog nyt

15 Evidens Af Torben Andersen I Psykolog Nyt bragtes for nylig en replik af Eia Asen (2010), der fortsat debatterer effekten af den farmakologiske behandling af ADHD. Argumentationen står og falder med data fra den amerikanske MTA-undersøgelse (The MTA Coorporative Group, 1999; Jensen et al., 2007; Molina et al., 2007; Swanson et al., 2007.), som angiveligt ifølge Asens udlægning viser, at effekten af farmakologisk behandling med centrastimulata kun har positiv effekt indtil 14 måneder, men at effekten herefter er nonsignifikant ved 36 måneders opfølgning eller ligefrem medfører forringet funktion og kriminalitet sammenlignet med andre nonfarmakolgiske behandlingsformer. Ved første øjekast støtter data illustreret ved nedenstående figur (Jensen et al., 2007, s. 996) Asens postulat, da der ganske korrekt ikke er signifikant forskel på gruppen, der blev randomiseret til farmakologisk behandling ved behandlingsstart, og de andre grupper, målt på ADHD-symptomer, ved 36 måneders opfølgning. Den initiale positive effekt af både den farmakologiske behandling og kombinationsbehandlingen (medicin og terapi) i forhold til adfærdsbehandling eller treatment as usual (TAU) benævnt CC i Figur 1, som var signifikant ved 14 måneders follow-up, er forsvundet ved 36 måneder. En nærlæsning af afrapporteringen giver dog et ganske andet billede. MTA-studiet bygger på et design, hvor forskerne har randomiseret fire sammenlignelige grupper af børn med ADHD til henholdsvis: 1) Adfærdsterapi, hvor interventionen bestod af forældretræning, skoleintervention og et summercamp -ophold for barnet. 2) Farmakologisk behandling med centrastimulata. 3) Kombineret behandling af de to ovennævnte. 4) Community care, hvoraf 67,4 % blev behandlet med farmaka af egen læge (enten centrastimulata eller/ og antidepressiva). I de første 14 måneder forblev alle deltagerne i den gruppe, de var randomiseret til. Resultatet ved 14 måneder er derfor både reliabelt og validt og viser signifikant effekt af Figur 1. 2,5 2 1,5 1 0,5 0 ADHD Symptoms Months Post Randomization både farmakologisk behandling alene og kombineret behandling sammenlignet med TAU og adfærdsterapi. Ved opfølgning efter 36 måneder har deltagerne været frie til at skifte behandling i to år. Randomiseringen til de fire forskellige behandlingsformer er derfor ikke længere virksom på dette opfølgningstidspunkt. Denne dæmpning af designets stringens ses allerede så småt efter 14 måneder (Jensen et al., 2007, s. 999; Swanson et al., 2007, s ), hvor 13,7 % af børnene, der oprindelig kun modtog adfærdsterapi, også var begyndt på centralstimulata af egen drift. Der er således ikke længere tale om skarpt opdelte grupper, der sammenlignes. Den væsentligste ændring, der indtræffer med gruppesammensætningen i løbet af opfølgningsperioden, er, at 26 % af deltagerne i adfærdsgruppen begynder på supplerende medicin, og at kun % af børnene, der er randomiseret til systematisk farmakologisk behandling, viser compliance efter 36 måneder. Figur 2 på næste side illustrerer, hvordan compliance aftager over tid for de to farmakologisk behandlede grupper, mens flere deltagere i de to andre grupper kommer på medicin med tiden. Comb Med Beh CC Psykolog nyt

16 Det kan således ikke undre, at effekten af den farmakologiske behandling aftager med tiden, når effekten af centrastimulata sammenlignes med grupper, der med tiden også medicineres. Denne effekt forstærkes yderligere af manglende com pliance i de to grupper, der er randomiseret til farmaka. Det, der begyndte som et kontrolleret randomiseret studie, endte med at være en naturalistisk forløbsundersøgelse med de fejlkilder i form at variable uden for kontrol, som dette medfører. Swanson, Raine og Molina I Swanson et al., 2007, ser det angiveligt igen ved første øjekast ud til, at de børn, der får medicin, fungerer dårligst ved 36 måneders follow-up, målt på ADHD-symptomer. Designet, som nu er et naturalistisk forløbsdesign, kan dog ikke bruges til at påvise kausale sammenhænge. Det kan således ikke udelukkes, at årsagen til, at de børn, der er modtager farmakologisk behandling, scorer dårligere end børn, der ikke modtager farmakologisk behandling ved 36 måneder, er, at de dårligst fungerende børn eller deres forældre aktivt opsøger lindring via farmaka, mens de bedre fungerende børn og deres familier fravælger farmaka. Dette påpeger forfatterne da også i diskussionsafsnittet (ibid., s. 1012). I The Raine study, som er en naturalistisk forløbsundersøgelse foretaget i det vestlige Australien, finder man samme korrelation mellem farmakologisk behandling og dårlig funktion, men igen gør forfatterne opmærksom på, at der kan være to former for kausalitet på spil, nemlig 1) at psykofarmaka er årsagen til ringere funktion, eller 2) at dårligt fungerende børn har højere sandsynlighed for at få ordineret psykofarmaka, eftersom det ofte er en vurdering af graden af funktionsnedsættelse, især i skolesammenhæng, der er afgørende for, om et barn medicineres. Forfatterne konkluderer, at et naturalistisk design ikke er egnet til at afgøre, hvad der er henholdsvis uafhængig og afhængig variabel, da dette design blandt andet er sårbart for effekten af selektionsbias. Asen henviser endvidere til et studie af Molina og kolleger (Molina et al., 2007), som angiveligt skulle vise, at farmakologisk behandling medfører øget risiko for krimina- Figur ,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Proportion af Subjects Taking Medication Months Post Randomization Percentage of subjects using medication > 50 % of days, by treatment group through 36 months. Comb = combination of medication management and behavior therapy; Med = medication management; Beh = behavior therapy; CC = usual community care. Comb Med Beh CC 16 Psykolog nyt

17 litet og misbrug. Molina et al. (2007) er noget mere konservative i deres konklusion, da de skriver, at Cause-and-effect relationships between medication treatment and delinquency are unclear (ibid., s. 1028). Igen er det det naturalistiske design, som medfører, at der lige så godt kan være tale om, at de mest belastede børn er mere tilbøjelige til at modtage farmakologisk behandling og samtidig mere tilbøjelige til at ende i kriminalitet. Eftersom ADHD er kendetegnet ved, at de ramte ofte handler, før de tænker, kan dette ikke overraske. Man kan konkludere, at Det, der kan konkluderes på baggrund af evidensen, er således ikke som Asen gør sig til fortaler for at der ikke er gavnlig effekt af centrastimulata på lang sigt. Det, der evidensbaseret kan konkluderes på baggrund af MTA-undersøgelsen (og Raine-studiet) er, at: 1) Farmakologisk behandling af ADHD har signifikant effekt på børn i forhold til treatment as usual og adfærdsterapi alene, så længe børnene tager deres medicin (indtil 14 måneder). 2) En kombination af farmakologisk behandling og adfærdsterapi har samme effekt som farmakologisk behandling alene, men har den fordel, at dosis kan reduceres, hvilket er positivt, da dette medfører færre bivirkninger. 3) Der ses betydelige problemer med compliance, så snart deltagerne og deres familier selv skal administrere medicin og ikke længere deltager i et forsøg. 4) Når grupper, der i begyndelsen er randomiseret til forskellige behandlinger, begynder at ligne hinanden behandlingsmæssigt ved 36 måneders follow-up, forsvinder effektforskellene. Den sidste sammenhæng kan ikke komme bag på nogen. Det er når vi nu taler evidens evident, at grupper, der i begyndelsen er randomiseret efter stringente og kontrollerede behandlingskriterier, men med tiden kommer til at ligne hinanden med hensyn til behandling, også med tiden kommer til at ligne hinanden målt på symptomer. Alligevel bygger Asen hele sin argumentation på en fejllæsning af denne sammenhæng. Det kan ikke undre, at effekten af den farmakologiske behandling aftager med tiden, når effekten af centrastimulata sammenlignes med grupper, der med tiden også medicineres Asen stiller desuden det konspiratoriske spørgsmål: Hvorfor er der stadig ingen offentliggjorte 8-10-års follow-up på MTA-børnene, der må være voksne nu? På baggrund af den fremlagte evidens er det forhåbentlig tydeligt, at en så lang follow-up på et oprindelig randomiseret design, der ikke mere er randomiseret, er meningsløs og ikke bidrager med kvalificeret viden. Der er ikke behov for konspiratoriske hypoteser eller spekulationer om publikationsbias for at forklare dette. Jeg plejer at fortælle mine voksne klienter med ADHD, at Medicinen virker når man tager den. Indtil videre er der ikke fremlagt evidens, der sætter spørgsmålstegn ved den anbefaling. Torben Andersen, cand.psych. litteratur Asen, Eia. (2010) Evidensbaseret eller evidens-biased? Psykolog Nyt. 14, 2010, s Jensen et al. (2007). 3-Year follow-up of the NIMH MTA Study. J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry. 46:8, August s Molina et al. (2007). Delinquent behaviour and emerging substance use in the MTA at 36 months: prevalence, Coruse and treatment effects. J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry. 46:8, August s s Smith, G. et al. (uden år) Raine Study: Long-term outcomes associated with stimulant medication in the treatment of ADHD in children. Swanson et al. (2007). Secondary evaluations pf MTA 36-month outcomes: Propensity score and growth mixture model analyses. J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry. 46:8, August s The MTA Group (1999). A 14-month radomized clinical trial of treatment strategies for attention-deficit/hyperactivity disorder. Arch. Gen. Psychiatry. Vol. 56. December s Psykolog nyt

18 En invitation til social konstruktion Ny bog: Gergen formår at invitere de ikke-indviede ind i en tilsyneladende filosofisk og verdensfjern verden og få vist, at socialkonstruktionisme har betydning for en almindelig dagligdag som borger og professionel Anmeldelse Af Jacob Mosgaard Alene ordet socialkonstruktionisme signalerer kompleksitet og teoretisk tyngde nok til at få selv den mest bibliofile til at lukke sin bog og snuppe en lur på sofaen. Man forventer højt nørd-niveau og lixtal. Men bogen her Kenneth J. Gergen: Invitation til social konstruktion gør denne forventning til skamme. Uden at gå på kompromis. Der er tale om en velargumenteret introduktion til en teoretisk felt. Bogen er ikke umiddelbart konfliktsøgende, men formår hele vejen igennem alligevel at fremkomme med så provokerende udsagn, at det meste af det, vi i hverdagen tager for givet, udfordres på det mest radikale. Gergens bog demonstrerer dermed en måde at skabe en glimrende balance mellem det imødekommende og det provokerende. For det er bestemt ikke tandløst, det her. Socialkonstruktionismen i denne kompromisløse version præsenterer et opgør med vedtagne sandheder, som vi end ikke vidste var til diskussion. Kenneth Gergen har som psykolog i de seneste 25 år beskæftiget sig med socialkonstruktionismen. Han formår her at gøre netop dette at invitere de ikke-indviede ind i en verden, som ellers lugter af filosofi og verdensfjernhed. Og herigennem at få vist, at en erkendelsesteoretisk position som denne ikke kun er teoretisk spændende, men har ganske praktiske konsekvenser for en almindelig dagligdag som borger og professionel. Bogens grundantagelser Socialkonstruktionismen og dens grundlag kan beskrives på mange måder. Gergen vælger at basere sig på følgende grundantagelser: Den måde, vi forstår virkeligheden på, er ikke en følge af det, der er. Der er med andre ord ingen nødvendig sammenhæng mellem verden og vores konstruktioner og konklusioner om den. Vores måder at beskrive og forklare verden på, udspringer af relationer. Mening er således afhængig af den sociale sammenhæng mening er ikke-individualistisk. Konstruktioner om virkeligheden får deres betydning i kraft af deres sociale anvendelighed. Sprogets funktion er altså ikke at kortlægge eller afbilde, men at skabe handlemuligheder i forskellige kontekster. Med vores beskrivelser og forklaringer former vi vores fremtid. De både opretholder traditioner og giver muligheder for nye fremtider. Refleksioner over den virkelighed, vi tager for givet, er af vital betydning for vores fremtidige trivsel. Socialkonstruk- 18 Psykolog nyt

19 tionisme medfører derfor en værdsættelse af kritisk refleksion, som udfordrer egne præmisser, ophæver det indlysende og lytter til alternative stemmer. Bogens opbygning Bogen er bygget op som en udvikling fra teori til praksis, dog hele vejen igennem krydret med eksempler, som gør det teoretiske konkret. Der indledes med kapitler om grundlaget for socialkonstruktionisme og om de indbyggede kritikker af den viden og de praksisser, vi tager for givet. Der kigges nærmere på selvet, først gennem en kritik af traditionelle forståelser af selvet som et individuelt fænomen og til en præsentation af tanker om det relationelle selv. Herefter følger kapitler, som præsenterer forskellige måder at lade socialkonstruktionistiske ideer influere professionel praksis. Gergen ser specifikt på praksisser, som psykologer ofte er involveret i: konfliktmægling, undervisning, terapi, organisationsarbejde og forskning. Han skriver inspireret, men også kritisk i forhold til de enkelte praksisser. Implikationerne af de socialkonstruktionistiske tanker viser især her sin radikalitet de kommer til at fremstå som udfordringer af ellers ret almindelige antagelser om praksis, fx det traditionelle egentlig hierarkiske forhold mellem lærer og elev, mellem terapeut og klient og mellem forsker og forskningsobjekt. Og udfordringer af traditionelle forestillinger af formålet med den professionelle intervention, fra forandring, konfliktløsning og søgen efter den rette konklusion og den bedst mulige løsning af et problem hen imod de mange stemmers samtidige fredelige sameksistens (polyvokalitet), samarbejdende relationer og gensidig respekt eller accept af ellers gensidigt udelukkende sandheder (som fx i Public Conversations Project). Svar på kritikken Kritikken af socialkonstruktionismen har været tilstedeværende fra starten og er ofte ganske substantiel. Gergen afslutter bogen med at adressere en række af de mest udbredte indvendinger. Det var for mig en stor hjælp i forhold til min egen tvivl og til den tvivl, jeg ofte støder på hos andre i undervisnings- eller supervisions-sammenhænge. Ikke fordi der findes ny ammunition til nedsabling af kritikerne, men fordi der peges på alternativer til denne krig mellem standpunkter. Blandt de kritikker, der gennemgås og forsøges svaret på eller indgået dialog med, er: Den realistiske prøver socialkonstruktionismen virkelig at påstå, at fattigdom, klimaet eller døden ikke eksisterer? Den individuelle påstås der virkelig, at private eller personlige erfaringer, såsom tænkning og følelser i virkeligheden er relationelle? Den moralske lægger socialkonstruktionismen ikke op til moralsk relativisme, som forholder sig ligegyldigt til selv de mest uhyrlige overgreb? Den socialkonstruktionistiske selvkritik på hvilket grundlag kan en teori accepteres, hvis denne ikke selv accepterer sandhed, objektivitet og empirisk viden? Spørgsmålene er relevante, men kommer selvfølgelig også fra hver sin diskurs, og svarene kan efter smag være enten inspirerende eller frustrerende. Kompleks men letlæselig Gergen skriver som en drøm. Han har en sproget i sin hule hånd og formår at gøre dette stof levende, oprivende og finurligt. Selv om han har skrevet om dette mange gange før, bringer han konstant nye vinkler og praktiske eksempler på banen, så selv den indforståede kan finde ny inspiration. Og for begyndere er denne bog stedet ikke blot at stille sin nysgerrighed, men på tilfredsstillende vis at fodre den yderligere. Bogen er letlæselig, men ikke en Pixi-bog. Den er letlæselig på en måde, som tager sine læseres intelligens alvorligt og ikke forfalder til overfladiskhed. Gergens enorme viden og refleksion mærkes gennem hele bogen, men den tynger ikke fremstillingen. Tværtimod denne bog gør det komplekse forståeligt. Uden at gøre det trivielt. Jacob Mosgaard bogdata Kenneth J. Gergen: En invitation til social konstruktion. Mind space, København, sider. 298 kr. Psykolog nyt