over-danmark og under-danmark? ulighed, velfærdsstat og politisk medborgerskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "over-danmark og under-danmark? ulighed, velfærdsstat og politisk medborgerskab"

Transkript

1

2 over-danmark og under-danmark? ulighed, velfærdsstat og politisk medborgerskab

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag,og i en skriftserie,som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Jørgen Goul Andersen OVER- DANMARK OG UNDER- DANMARK? ULIGHED, VELFÆRDSSTAT OG POLITISK MEDBORGERSKAB AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

5 Over-Danmark og under-danmark? Ulighed, velfærdsstat og politisk medborgerskab er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad med foto af Christian Ringbæk ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 FORORD Det har ikke altid været let at skrive denne bog.ikke fordi der skulle kombineres ret forskellige sæt af data.men på grund af resultaterne.der var ikke så stor ulighed som forventet.det værste for en samfundsforsker er ikke problemunderskuddet, men derimod at der ikke er så megen variation at berette om. Hvis alle deltog nøjagtig lige meget i politik, ville det være tæt på et demokratisk ideal og en sensation men svært at skrive om.for det er nu engang forskelle eller variation, forskningen typisk er optaget af at forklare. Så tæt på demokratiske idealer er resultaterne dog langtfra.bogen skal heller ikke læses som et dementi af, at der er betydelige uligheds- og fattigdomsproblemer i samfundet. Bogens emne er imidlertid ikke minoritetsproblemer,men de bredere uligheds- og marginaliseringsprocesser, der forbindes med globaliseringen og videnssamfundet,og som berører store samfundsgrupper og generelt gør ulighederne i samfundet større. Mao. de processer, der fra tid til anden har skabt diskussioner om samfundets opsplitning i et over-danmark og et under-danmark. Sådanne tendenser kan påvises, men man skal lede efter dem. Egentlig er det ikke så overraskende. Det svarer til,hvad man skulle forvente ud fra den internationale litteratur om økonomisk ulighed,ulighed i politisk deltagelse og betingelserne for at mindske dem.derfor er bogen også blevet til en bog om,hvilke institutioner, der sikrer mod ulighed,fattigdom,marginalisering og politisk afmagt. Desuden vurderes det, hvor fremtidssikrede sådanne institutioner er. Da bogens forfatter for knap 20 år siden medvirkede til en fremtidsstudie af Danmark frem mod år 2000, var den lidt tamme vurdering,at de sociale modsætninger og konflikter egentlig ikke så ud til at skulle skærpes. En tilsvarende vurdering i dag er mere forbeholden. Ikke fordi globaliseringen og videnssamfundet peger mod større ulighed. Men fordi de politiske og politisk-institutionelle forudsætninger for ligheden kan være mere skrøbelige.

7 Lise Togeby og Peter Munk Christiansen har gennemlæst manuskriptet og skal have tak for mange gode kommentarer. Sanne Lund Clement har ydet en krævende indsats i forbindelse med dataindsamlingen og håndteringen af projektets data, der voldte mere end almindelige kvaler, men lykkedes til sidst. Endelig også en meget stor tak til Annette Andersen for opsætning af manuskriptet. Århus,august 2003 Jørgen Goul Andersen

8 INDHOLD KAPITEL 1 Ulighed og medborgerskab i informationssamfundet 11 informationssamfund, globalise ring og økonomisk ulighed 12 uddanne lse, værdier og afmagt 17 marg i nalise ring og ve lfærd 19 medborge r skab sper spek t ivet 2 0 unde r søgelse ns data 22 DEL I Marked, velfærdsstat og økonomisk ulighed. Drivkræfter og effekter KAPITEL 2 Indkomstulighed,fattigdom og omfordeling 24 indkomstulighede n i komparativt pe r spe ktiv 2 6 hvorfor e r indkomstulighede n i danmark steget side n 19 94? 30 re lativ fattigdom i danmark ove r tid og i komparativt pe r spe ktiv 35 indtægtsmobilitet, ulighed og fattigdom 38 ve lfærdsstat og omfordel i ng 4 1 uddannel sesmæ s sig polarise ring? 50 konklusion 54 KAPITEL 3 Velfærdsmodeller og økonomiske vs.politiske determinanter for ulighed 60 for ske llige ve lfærdsmode lle r og de re s omfordelende e ffekte r 61 økonomisk pre s på de n danske ve lfærdsstat? 70 ve lfærdsstate ns legitimitet 82 lighede ns lykke lige øjeblik? 84 7

9 KAPITEL 4 Indkomstulighed,påvirkningsmuligheder og social kapital 87 hvor stor ulighed i politisk de ltagelse: udvalgte aspe kte r 89 økonomisk ulighed og politisk de ltagelse 92 sammenfatning 98 DEL II Uddannelse og politisk polarisering? KAPITEL 5 Uddannelse,magt og afmagt 104 ny arbejdsorganise ring 105 digitalt ske l? 108 politisk e ngagement og op levede påvirkningsmulighede r 113 lighed og påvirkningsmulighede r på institutionsniveau 125 europæise ring og politisk ulighed 128 konklusion 132 KAPITEL 6 Nye politiske skillelinjer:værdipolitik eller marginalisering? 135 nye skille linjer i dansk politik 137 hvad bestemmer holdningerne på de nye konf liktdimensione r? 144 struktur i holdninger : et afmagtssy ndrom? eu-ske psis og sy n p å i ndvandrere: alligeve l en sammenhæng? 152 andre margi nali serings sym p tome r? 1 57 konklusion 161 DEL III Marginalisering og medborgerskab KAPITEL 7 Marginalisering på arbejdsmarkedet og social marginalisering 169 margi nali sering og m e dborge r skab teoreti ske per spek tive r 170 færre le dige men mere marg inalise re de? 176 sociale netværk og se lvtillid 179 hvordan op lever de le dige se lv problemerne? 191 de økonomi ske p roblem e r 193 hvad er værst: mangle nde arbejde, økonomisk utryghed e lle r dårligt helbre d? 197 en note om de s oci alt udstødte 204 konklusion 206 8

10 KAPITEL 8 Marginalisering og deltagelse 209 de ltagelse i fritidsaktiviteter 210 f oren i ngsak t ivi tet 2 18 det danske system for arbejdsløshedsfor sikring og de le diges faglige de ltagelse 226 politisk involve ring og e ffektivitetsføle lse 229 politisk de ltagelse 234 konklusion 237 KAPITEL 9 Marginalisering og fællesskab 241 margi nali sering og m e dborge rnes orie ntering t i l hinande n 241 egen rolleopfatte lse 253 politisk mistillid 255 marg inalise ring og medborge r skab 2 61 KAPITEL 10 Konklusion 263 de n økonomiske ulighed 265 ulighede n mellem uddanne lse sgruppe r 266 marg inalise ring på arbejdsmarke det 268 Appendiks A 269 Appendiks B 273 Litteratur 276 9

11 kapite l 1 ULIGHED OG MEDBORGERSKAB I INFORMATIONSSAMFUNDET Et af demokratiets grundprincipper er, at alle borgere er ligeværdige, og at alle skal have lige muligheder for at gøre sig gældende og blive hørt.det forudsætter naturligvis formelt lige politiske rettigheder så som lige og almindelig valgret,ytringsfrihed og lighed for loven,men det forudsætter også som minimum en vis grad af lighed i ressourcer for deltagelse,herunder økonomiske og vidensmæssige ressourcer (Verba,2001).Derfor har social og økonomisk ulighed og sammenhængen mellem ulighed og politiske indflydelsesmuligheder altid været nøglespørgsmål i analyser af politisk deltagelse og demokrati (Verba & Nie, 1972; Martinussen, 1973;Verba, Nie & Kim, 1978; Schlozman &Verba, 1979; Hernes & Martinussen, 1980; Petersson, Westholm & Blomberg, 1989; Parry, Moyser & Day, 1992;Andersen et al., 1993;Verba,Schlozman & Brady, 1995). Hovedtendensen i de første tre fjerdedele af det 20. århundrede gik mod større lighed og styrkelse af sociale rettigheder. I årene frem til begyndelsen af 1970 erne vænnede man sig til at se fuld beskæftigelse og stigende social mobilitet næsten som en naturtilstand.den dominerende antagelse var, at uligheden blev mindre i takt med industrisamfundets udvikling (Bell, 1960; Lipset, 1960;Wilensky, 1975).Men siden er tendensen til økonomisk udligning i de fleste lande vendt,ikke mindst i USA.Det traditionelle industrisamfund er gået på hæld og er afløst af et post-industrielt informationssamfund, hvor vidensressourcer synes at få stadig større betydning. Samtidig betyder globaliseringen stigende international afhængighed,stigende international konkurrence og stigende indvandring. Denne udvikling antages ofte at sætte ligheden under pres.det har øget frygten for social polarisering og stigende ulighed i demokratiske indflydelsesmuligheder, måske ligefrem en opsplitning i et over-danmark og et under-danmark.denne bekymring retter sig ikke kun mod traditionelle økonomiske uligheder, men også mod nye skel mellem højt- og lavtuddannede, samt mellem de, der er i arbejde, og de, der er marginaliserede på 11

12 arbejdsmarkedet. 1 Men hvordan er det gået med den økonomiske ulighed i Danmark, og hvordan er udsigterne, når det gælder velfærdsstatens mulighed for også fremover at begrænse uligheden? Er der stigende polarisering mellem højt- og lavtuddannede? Føler de lavtuddannede sig truede eller marginaliserede og ude af stand til at påvirke samfundsudviklingen? Hvor marginaliserede er de ledige og andre grupper uden for arbejdsmarkedet som medborgere? Det er emnerne for denne bog,der retter særlig fokus mod de grupper, der ofte fremhæves som de mest udsatte i en vidensintensiv, globaliseret økonomi:de lavtuddannede og de marginaliserede på arbejdsmarkedet. Forestillingen om,at ligheden er under pres,optræder som antydet i tre hovedvarianter,som danner baggrund for bogens opdeling i tre dele.nogle hæfter sig først og fremmest ved tendenser til stigende økonomisk ulighed i samfundet.det er emnet for del I,der ud over at beskrive udviklingen i uligheden på basis af sekundærmateriale ser nærmere på omfordelingsmekanismerne i velfærdsstaten og muligheden for at opretholde disse, samt på sammenhængen mellem økonomisk ulighed og politisk deltagelse. Del II beskæftiger sig med de uddannelsesmæssige skel, først og fremmest med spørgsmålet,om de lavtuddannede føler sig i stand til at overskue og påvirke politikken i et mere komplekst og krævende, højteknologisk samfund,samt med spørgsmålet om nye politiske skillelinjer og deres fortolkning.atter andre har først og fremmest peget på marginaliserings- og udstødningsproblemer på arbejdsmarkedet som en ny type ulighed,der truer med at sætte store grupper uden for samfundet som en slags andenrangsborgere. Her drejer det sig ikke mindst om at være en aktiv del af samfundet og blive anerkendt som sådan.det er emnet for bogens Del III. INFORMATIONSSAMFUND, GLOBALISERING OG ØKONOMISK ULIGHED En vis grad af økonomisk lighed opfattes i næsten alle nyere demokratiteorier som en forudsætning for reelt demokrati.det spænder fra en erkendelse af,at et vist mindstemål af ressourcer er en forudsætning for,at borgerne har kompetence til at tage rationelt stilling og kapacitet til at udnytte sine demokratiske rettigheder, til mere vidtgående fordringer om en form for demokratisk økonomisk kontrol over samfundets produktive ressourcer (Dahl, 1989).I en mellemposition finder mant.h.marshalls (1950) klassiske ideal om fuldt medborgerskab idealet om, at alle borgere, først og frem- 12

13 mest i kraft af forholdsvis generøse sociale rettigheder,er i stand til at deltage i alle sider af samfundslivet på nogenlunde lige vilkår, trods en vis ulighed i adgangen til økonomiske ressourcer,som uundgåeligt følger af en markedsøkonomi. Længe så det ud til,at stigende lighed,godt hjulpet af en voksende velfærdsstat,var en indbygget del af samfundsudviklingen.de nordiske lande gik særlig langt. Det har blandt andet været forklaret med en historisk betinget passion for equality (Rold Andersen, 1984; Graubard, 1986), men en grundlæggende årsag skal nok også findes i,at den folkelige mobilisering i Skandinavien var så stærk og ikke blot omfattede arbejderbevægelsen,men også bønderne.under alle omstændigheder var ingen i tvivl om,at stigende lighed var samfundets megatrend (Rasmussen, 1981). I bogen Kamp og fornyelse af Jens Otto Krag og K.B. Andersen,der blev udgivet til Socialdemokratiets 100 års jubilæum i 1971,var visionen,at det nu drejede sig om at nedbryde resterne af klassesamfundet.kulminationspunktet var nok Lavindkomstkommissionens udredningsarbejde fra (Betænkning 946, 1981), der i øvrigt også omfattede en særskilt rapport om fordelingen af påvirkningsmuligheder (Valentin, 1980).Præmisserne var,at der nu måtte gøres en ekstra indsats for at løse de ulighedsmæssige restproblemer,samt at uligheden i den primære indkomstfordeling burde mindskes for at lette statens omfordelingsopgave.begge disse præmisser har siden ændret sig en del. Det mest markante brud på udviklingen har man set i USA, hvor den økonomiske ulighed siden midten af 1970 erne har været stigende,samtidig med, at den politiske deltagelse specielt valgdeltagelsen har været faldende blandt de svage grupper i samfundet (Schlozman, Brady &Verba, 1997, Darmofal, 1999; Putnam, 2000; Uslaner, 2001). Også i de fleste europæiske lande har man imidlertid kunnet konstatere en stigende økonomisk ulighed (Förster, 2000) i øvrigt også her tidsmæssigt sammenfaldende med en tendens til faldende valgdeltagelse (International IDEA, 2002). Det har reaktualiseret en klassisk bekymring for ulighedens onde cirkel : Ressourcesvage grupper deltager mindre i politik, derved bliver de også mindre hørt, og deres ønsker bliver mindre tilgodeset, så de trufne beslutninger forfordeler de svage grupper og dermed yderligere forstærker den sociale ulighed (Verba, Nie & Kim, 1978: 2; Martinussen, 1973).Uligheden kan således blive selvforstærkende. Men der findes også en god cirkel : I Europa og navnlig i Skandinavien har arbejder- og bondebevægelsen traditionelt trukket i modsat retning ved, at grupper, der som individer var ressourcesvage, blev mobiliseret og dermed besad kollektive ressourcer til at 13

14 kunne påvirke de politiske beslutninger i retning af økonomisk udligning (Korpi, 1978;Verba, Nie & Kim, 1978). Samtidig har disse kanaler traditionelt bidraget til at skabe relativt høj politisk deltagelse med begrænsede sociale skævheder (Goul Andersen,Buksti & Eliassen, 1980). Imidlertid er disse folkelige bevægelser svækket: Landmændenes antal er decimeret, og når det gælder arbejderbevægelsen, har der i de fleste lande været en markant nedgang i såvel den faglige organisering (Checchi &Visser, 2002) som partiernes medlemstal i almindelighed og arbejdernes partimedlemskab i særdeleshed (Scarrow, 2000; Kitschelt, 1994). Danmark, Sverige,Finland og Belgien har bevaret en høj faglig organisering,fordi de følger det såkaldte Ghent-system for frivillig arbejdsløshedsforsikring,overvejende finansieret af staten og administreret af selvstændige A-kasser tilknyttet fagforeningerne. Men det har ikke kunnet forhindre faldende faglig deltagelse og høj fremmedgørelse i forhold til fagforeningen (Jørgensen et al., 1993; Goul Andersen, 1993a;Goul Andersen & Hoff, 2001: ). Til gengæld har de folkelige bevægelser efterladt sig en velfærdsstat, som har sikret en betydelig økonomisk udligning.alt andet lige skulle det også betyde en udligning af ressourcer for deltagelse,så traditionelt ressourcesvage grupper kan give deres synspunkter til kende og blive hørt. I givet fald kompenserer det for svækkelsen af de folkelige bevægelser og bidrager til en ny god cirkel,hvor ulighederne ikke bliver for store. Imidlertid hævdes netop velfærdsstaternes omfordelingsmuligheder at være under pres på grund af globaliseringen og overgangen til informationssamfundet eller en vidensbaseret økonomi, som man kalder det i EU (European Council, 2000).Det er i sig selv omstridte begreber,hvis berettigelse vi ikke skal diskutere her, da de kun fungerer som en ramme for diskussionen. Den vidensbaserede økonomi stiller større krav til uddannelser og kompetencer, og globaliseringen gør det stadig lettere at flytte mindre videnskrævende produktion derhen,hvor arbejdskraften er billig og ofte ekstremt billig. Det kan for det første øge den økonomiske ulighed på arbejdsmarkedet og dermed skabe et større pres på velfærdsstatens omfordelingskapacitet.for det andet kan det angiveligt også føre til marginalisering af den mindre kvalificerede arbejdskraft med mindre mindstelønningerne og ydelserne for arbejdsløse sænkes. Argumentet er, at høje mindstelønninger og generøs social sikring for ledige kan skubbe de svage ud af arbejdsmarkedet (OECD, 1994),fordi produktiviteten ikke svarer til lønnen,og fordi velfærden fastholder de arbejdsløse i ledighed.ligheden kan dermed bidrage til at øge den naturlige eller 14

15 strukturelle arbejdsløshed (Friedman, 1977).Allerede ved et højt ledighedsniveau vil arbejdsgiverne begynde at konkurrere om de kvalificerede medarbejdere ved at byde lønnen op frem for at ansætte lavproduktive ledige, der dårligt kan tjene deres egen løn hjem. Forøget efterspørgsel efter arbejdskraft fører derfor ikke til mindre arbejdsløshed,men til inflation,der slår konkurrenceevnen i stykker. Strukturarbejdsløsheden defineres netop som den højeste ledighed,der er forenelig med en stabil løn- eller prisudvikling (Elmeskov & MacFarland, 1993). Ikke mindst derfor har make work pay været et mantra for OECD i 1990 erne. Heroverfor står dog i EU og i Danmark en opfattelse, der anerkender diagnosen, men peger på muligheden for at øge de svage gruppers produktivitet gennem uddannelse og aktivering for at bringe kvalifikationerne på niveau med lønnen, frem for at tilpasse lønstrukturen til de eksisterende forskelle i produktiviteten (Goul Andersen & Halvorsen, 2002; Albrekt Larsen & Goul Andersen, 2003). Sideløbende er der dog i mange lande gennemført reformer, der har sænket kompensationsgraden,afkortet dagpengeperioden, og/eller skærpet arbejds- og aktiveringspligten. De danske stramninger hører i så henseende til de vidtgående,men udgangspunktet var også højt.dagpengeperioden er sænket fra otte-ni år til fire år, hvilket dog fortsat er højt.arbejdspligten har siden slutningen af 1990 erne hørt til de skrappeste i Europa i hvert fald på papiret (Finansministeriet, 1998; Goul Andersen, 2002c).Den gennemsnitlige kompensationsgrad ved ledighed er også faldet mere end i de fleste lande (Korpi, 2002; Green-Pedersen, 2002; Pedersen,Pedersen & Smith, 1995: 41), først og fremmest ved, at dagpengeloftet ikke er fulgt med den almindelige lønudvikling. Derimod har man bevaret den formelle kompensationsgrad på 90 pct., så dagpengene i praksis er blevet en flat-rate ydelse, dvs. et fast beløb til (næsten) alle (Hansen, 2001; Clasen,Kvist & van Oorschot, 2001).De høje mindstesatser og de faste satser for kontanthjælp giver dog fortsat en bedre beskyttelse mod fattigdom end i de fleste andre lande, inklusive de nordiske (Goul Andersen, 2002c). Stramningerne skyldes ikke kun et kortsigtet pres for besparelser, men afspejler også et paradigmeskifte i økonomisk teori og i økonomisk-politiske strategier (Sandmo, 1991).Frem til 1970 erne var der et ret ukritisk syn på politisk regulering og omfordeling som middel til at afhjælpe markedets mangler. Men det er afløst af en filosofi, der i højere grad ser reguleringen som problemet og markedet som løsningen en filosofi,der undertiden er sammenfattet under betegnelsen udbudsøkonomi. Således har man påpe- 15

16 get de effektivitetshæmmende eller forvridende effekter af flere former for velfærdsordninger og social udligning kort sagt af mange af de former for politics against markets (Esping-Andersen, 1985; 1990), som har været brugt til at sikre social lighed og tryghed. Selv om de nye økonomiske filosofier langtfra indebærer nogen minimalstatsfilosofi, så er der tale om et mere skeptisk syn på lighed og udligning i det hele taget.tidligere havde man groft sagt betragtet overførsler som et politisk spørgsmål om at flytte en spand vand fra et kar til et andet det blev der ikke mindre vand af men heroverfor påpegede Okun (1975), at der var hul i spanden (leaking bucket),dvs.et samfundsøkonomisk effektivitetstab ved enhver sådan overførsel.dette er siden udbygget med talrige analyser af incitamentsproblemer og forvridningstab,der knytter sig til regulering,skat og omfordeling. Problemet i nærværende sammenhæng er naturligvis, at det støder an mod den klassiske forestilling om, at man via omfattende og generøse sociale rettigheder kan bryde ulighedens onde cirkel,herunder sikre lige deltagelse i det politiske liv (Marshall, 1950).Hvis sociale rettigheder og økonomisk udligning betyder et økonomisk effektivitetstab, må man enten søge efter mere markedskonforme former for omfordeling eller erkende,at der er et trade-off:man kan blive nødt til at give afkald på det ene for at opnå det andet.således hævdes det ofte, at sammenpressede lønstrukturer og specielt høje mindstelønninger skaber arbejdsløsheds- og effektivitetsproblemer i en globaliseret vidensøkonomi. Den nye økonomiske filosofi har blandt andet været styrket af, at USA i perioden efter 1980 har kunnet fremvise væsentligt større forbedringer i beskæftigelse og økonomisk vækst, end det har været tilfældet i Europa (OECD, 1994). Siden midten af 1990 erne er der dog en række europæiske humlebier,der i strid med,hvad man kunne forvente ud fra teorier om og målinger af strukturledigheden synes at have fundet delvist andre veje til sikring af høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed herunder Danmark, Norge og Sverige.Måske er stigende ulighed alligevel ikke uundgåelig. Men hvordan er det egentlig gået med uligheden i indkomster,i hvor høj grad er det muligt at forene økonomisk lighed med globalisering og vidensøkonomi,og hvor vigtigt er det,demokratisk set? Bogens første del er helliget disse problemstillinger.kapitel 2 giver en generel beskrivelse af indkomstuligheden i historisk og komparativt perspektiv og retter dernæst søgelyset mod forskellige måder at opgøre den på,samt mod en præcisering af velfærdsstatens omfordelende effekter.kapitel 3 diskuterer i forlængelse heraf nærmere, hvordan velfærdsstaten og forskellige velfærdsmodeller virker på 16

17 denne fordeling, samt hvorledes udsigterne er for at opretholde sådanne velfærdsstatslige ordninger i fremtiden,herunder i hvor høj grad globalisering og vidensøkonomi indebærer et pres på velfærden.er der et pres i retning af konvergens,sådan som moderniseringsteorierne ofte implicit antager,eller er der flere forskellige mulige udviklingstendenser? Hvor robust er den danske velfærdsmodel heroverfor, og hvordan er dens fremtidsudsigter? Endelig behandler kapitel 4 spørgsmålet om den økonomiske uligheds betydning for politisk deltagelse, herunder også spørgsmålet om individuel vs. klassemæssig ulighed i den politiske deltagelse. UDDANNELSE, VÆRDIER OG AFMAGT Informationssamfundet betyder på mange måder en øgning i borgernes muligheder for at gøre sig gældende i politik.politikere,embedsmænd,professioner og andre elitegrupper får sværere ved at bevare deres vidensmonopol som følge af befolkningens stigende uddannelsesniveau og den radikalt øgede adgang til information for almindelige borgere.samtidig øger de selv samme udviklingstendenser imidlertid også samfundets og politikkens kompleksitet,og udnyttelsen af informations- og kommunikationsteknologiens nye muligheder kræver ressourcer, så ressourcefattige grupper dem, der i forvejen er under pres kan få sværere ved overhovedet at forholde sig til politik og i særdeleshed ved at gøre sig gældende i forhold til den.i den forbindelse er det også meget omdiskuteret,hvorvidt informationsteknologien skaber et digitalt skel (Norris, 2001). Bogens anden del behandler socioøkonomiske forskelle i politisk effektivitetsfølelse og politiske orienteringer, med særlig henblik på at undersøge, om der sker en tiltagende uddannelsesmæssig polarisering i afmagtsfølelse og politisk orientering,og om der er nogen indbyrdes forbindelse herimellem. I USA er det spørgsmålet om polariseringen i påvirkningsmuligheder,der har tiltrukket sig størst forskningsmæssig interesse. Som omtalt har sådanne forestillinger kunnet hente næring i faldende politisk engagement og deltagelse (Putnam, 2000),både i valg,frivillige foreninger mv.,som almindeligvis tilskrives en tilbagegang specielt blandt lavtuddannede og andre underprivilegerede grupper. I Europa har opmærksomheden mere drejet sig om polarisering i identiteter, godt næret af fremvæksten af fremmedfjendtlighed og nye højrebevægelser, der ofte sættes i forbindelse med globaliseringen, informationssamfundet og heraf fremkaldte marginaliseringsprocesser (Betz, 1994),specielt 17

18 for lavtuddannede grupper. Det kan dreje sig om forringede levekår, trussel om ledighed, eller blot oplevelse af at være koblet af samfundsudviklingens hovedspor. Således kan man forestille sig en tiltagende polarisering mellem en veluddannet og internationalt orienteret elite på den ene side, og på den anden side en stor gruppe af ressourcesvage, der føler udviklingen uoverskuelig,truende og upåvirkelig.men er der tendenser i den retning? Der er klare paralleller mellem tolkningen af arbejdernes tilslutning til nye højrebevægelser i Europa og de klassiske tolkninger af middelklassens reaktioner mod industrialiseringen, der truede de små selvstændige (Lipset, 1960). Også her så man bevægelser vendt mod de etablerede partier og politikere,samt udpegning af syndebukke som ansvarlige for,at udviklingen var gået skævt. Forskellen er ifølge de nye teorier, at det nu er industrisamfundet,der går på hæld,arbejderne, der marginaliseres,og indvandrerne, der gøres til syndebukke for problemerne. Alternativt kan man hæfte sig ved de mere langsigtede ændringer i politiske skillelinjer.traditionelt har lavtuddannede ligget politisk til venstre og højtuddannede til højre på grund af indlysende forskelle i økonomiske og fordelingspolitiske interesser. Men i de senere år har man set en tiltagende polarisering omkring værdimæssige eller kulturelle spørgsmål indvandring,lov og orden mv. hvor de lavtuddannede ligger til højre og de højtuddannede til venstre (Goul Andersen & Bjørklund, 1990; Borre, 1995; 1999; 2003; Kitschelt, 1995). Efter denne tolkning er der ikke tale om marginaliseringsprocesser, men ganske enkelt om værdiforskelle, der er blevet aktualiseret af samfundsudviklingen. Men hvilken tolkning er den mest plausible? Hvor store forskelle er der i det hele taget? Holder antagelsen om, at lavtuddannede føler sig marginaliserede og truede af udviklingen? Bliver de lavtuddannede i de yngre generationer hægtet af, så de mister interessen for politik og føler sig mere politisk afmægtige end tidligere? Er der en stigende polarisering mellem lavt- og højtuddannede, når det gælder politisk tillid? Bidrager informations- og kommunikationsteknologien til en sådan polarisering? Eller er der ganske enkelt tale om forskelle i værdier,som ikke har noget med marginalisering at gøre? Disse spørgsmål om politisk polarisering efter uddannelse deltagelsesmæssigt og med hensyn til politisk orientering behandles i bogens kapitel 5 og 6. 18

19 MARGINALISERING OG VELFÆRD Også i en anden henseende er det en udbredt opfattelse, at uligheden har skiftet karakter. Som omtalt forbindes informationssamfundet og globaliseringen ofte med nye marginaliseringstendenser på arbejdsmarkedet. De økonomiske aspekter er behandlet i anden sammenhæng (Goul Andersen et al., 2003).Hovedspørgsmålet her er derimod,om man får en opsplitning mellem et A-hold og et B-hold på arbejdsmarkedet,som forplanter sig til en tilsvarende opsplitning mellem første- og andenrangs medborgere i samfundet.en sådan opsplitning rækker videre end til spørgsmålet om økonomisk ulighed,men udgør potentielt en selvstændig,ny dimension af ulighed.det er analyseret under mange overskrifter fra ny fattigdom eller social ekskludering (Room, 1990; 1995; Littlewood & Herkommer, 1999; Vlemingkx & Berghman, 2001) til knapt så dramatiske begreber som marginalisering og medborgerskab. Social ekskludering betegner både et yderpunkt og en anden vægtlægning af aspekter end et medborgerskabsperspektiv,hvor demokratiske deltagelsesmuligheder står i centrum,jf.nedenfor. Problemstillingen er dårligt belyst. For det første er marginaliseringsforskningen ofte foregået på basis af registeroplysninger frem for surveyoplysninger. For det andet har forskningen først og fremmest taget sigte på marginalisering på arbejdsmarkedet, ikke på spørgsmålet om marginalisering som medborgere.i 1990 ernes politiske diskurs blev marginalisering på arbejdsmarkedet en overgang sidestillet med marginalisering slet og ret, ligesom det, der tidligere blev omtalt som social sikring, nu blev kaldt passiv forsørgelse.det var naturligvis led i et politisk opgør om strategier mod ledigheden,men det retoriske symbolsprog spredte sig langt ud i samfundet og efterlod en syndflod af myter,stereotyper og klichéer om de marginaliserede på arbejdsmarkedet, som trængte helt ind i den videnskabelige verden. Ifølge en traditionel social sikringstankegang er det afgørende at styrke individets ressourcer for at styrke dets autonomi (Rothstein, 1994: 38-70). Sociale ydelser er ifølge en sådan tankegang ikke passiviserende,men snarere aktiverende (Loftager, 2002),fordi det giver individet ressourcer til at handle, både i forhold til sin egen arbejdsløshedssituation, og som medborger i samfundet. Men hvordan forholder det sig empirisk? Projektets tredje del omfatter en analyse af det sociale og politiske medborgerskab hos grupper, der er særligt svage i forhold til arbejdsmarkedet, dvs. helt udenfor (førtidspensionister) eller længerevarende ledige. Navnlig i forbindelse med de marginaliserede på arbejdsmarkedet er 19

20 spørgsmålet ikke kun,om de pågældende grupper er i stand til at overskue og deltage i politik,men også det bredere om deltagelse i samfundslivet og status som medborgere i samfundet. Dette uddybes kort i den følgende præsentation af det medborgerskabsperspektiv, der ligger til grund for især Del II og III, men også indgår som bagvedliggende perspektiv for analysen af økonomisk og politisk ulighed i Del I. MEDBORGERSKABSPERSPEKTIVET Medborgerskab og marginalisering fungerer her i undersøgelsen som alternativ til begreberne politisk deltagelse på den ene side og fattigdom og social udstødning på den anden.medborgerskab henviser til de facto fuldt medlemskab af samfundet som (med-)borger. På dansk har vi den fordel at kunne skelne mellem statsborgerskab og medborgerskab,mens man på engelsk er henvist til at benytte samme ord:citizenship. Man kan formulere det på den måde, at medborgerskab er statsborgerskab anvendt som sociologisk begreb. Som statsborgere har alle lige rettigheder som fuldgyldige medlemmer af et fællesskab. Medborgerskabet henviser til den faktiske udfyldelse heraf at alle er de facto lige og ligeværdige som samfundsborgere. Begrebet udspringer oprindelig af diskussionen om spændingen mellem kapitalistisk markedsøkonomi og demokrati (Loftager, 2002).I demokratiet er alle lige som borgere, mens den kapitalistiske markedsøkonomi pr. definition skaber ulighed.i klassisk marxistisk teori var det ensbetydende med,at forestillinger om, at borgerne alligevel kunne være lige qua borgere i et kapitalistisk samfund var en ideologisk illusion, der blot tjente til at skjule den reelle klasseulighed,ja skjule klasserne i det hele taget til fordel for et individualiserende perspektiv. Heroverfor hævdedet.h.marshall (1950),at man gennem en gradvis udvikling af civile, politiske og sociale rettigheder alligevel kunne nærme sig idealet om fuldt medborgerskab for alle lige rettigheder, lige deltagelsesmuligheder, og fælles medborgernormer selv om han betonede den fortsatte spænding mellem klasse og medborgerskab, et enkelt sted endda med en spidsformulering om, at de to principper var i krig med hinanden. Siden er der blevet sat fokus på mange andre former for ulighed end klasseulighed,herunder ulighed mellem kønnene,mellem etniske grupper,eller som her mellem lavt- og højtuddannede, og mellem beskæftigede og marginaliserede på arbejdsmarkedet.desuden er der udviklet mange forskellige medborgerskabsidealer først og fremmest når det gælder medborgernes 20

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

MEDBORGERSKAB OG POLITISK FORANDRING

MEDBORGERSKAB OG POLITISK FORANDRING KAPITEL 1 MEDBORGERSKAB OG POLITISK FORANDRING I Morgenavisen Jyllands-Posten den 9. januar 2004 kunne man læse, at en række folketingsmedlemmer kritiserede en ny pjece, Demokrati på dansk, som Folketingets

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere