I dag er det endelig blevet jul! I dag er det den 24. december som vi har talt ned til en hel måned! I dag er det Jesu fødselsdag.

Transkript

1 Prædiken Juleaften 2014 Stine Munch. "I dag er der født Jer en frelser"! I dag er det endelig blevet jul! I dag er det den 24. december som vi har talt ned til en hel måned! I dag er det Jesu fødselsdag. " I dag er der født Jer en frelser"! Men hvad vil det sige? Hvad betyder det for os, nu, i dag, det englene sang for hyrderne? Ja, man kunne måske prøve at forestille sig hvordan det ville være, hvis Jesus ikke var blevet født, og hvis han ikke var det som englene sang om: Verdens frelser. Hvordan havde verden set ud, hvis Jesus ikke var kommet? 1

2 Kristendommen havde ikke været, kirken havde ikke været. De fantastiske fortællinger om den barmhjertige samaritaner og den fortabte søn var aldrig blevet fortalt. Fadervor havde vi heller ikke fået. Det var aldrig blevet langfredag og påskemorgen. Den forunderlige skønhed i musik og kunst, som har sin kilde og inspiration i kristentroens underfulde univers, var aldrig blevet til. Vort samfund ville have været et ganske andet. Vores verden havde set anderledes ud. Vi selv havde ikke været, hvad vi er. Og endelig så havde vi ikke siddet her i Københavns domkirke og lyttet til juleevangeliet, som er den vidunderligste historie, der nogensinde er fortalt. Helt ærligt: Det havde godt nok været fattigt! Når man tænker på det, så synes jeg ikke, at man kan fyldes af andet end glæde og taknemmelighed over at Jesus blev født den julenat for 2014 år siden! 2

3 For verden kan slet ikke undvære budskabet om Guds kærlighed til os! Verden. Ja. Den har vi måske nok lyst til at lukke ude her på selveste juleaften hvor vi er sammen med vores kæreste, med den familie vi aldrig vil undvære, endelig kan vi slappe af i kirken og senere hjemme i stuen. Og verden, ja, det er så tungt med den. I juleevangeliet nævnes landet Syrien, og vi ved alle, at dér er nød og skrig. Vi ved at så mange lider i Irak, at over 120 børn for nylig blev dræbt i et terror-angreb i Pakistan. Og vi ved at selv Danmark, så langt mod nord, har soldater ude i de områder.. Julen er således sjældent ensbetydende med julefred i de små hjem, endsige i den store verden. Men det kan også gå over forventningerne, når julen går i hjertet på mennesker. 3

4 Et eksempel er den såkaldte julefred under 1. verdenskrig, en historie som jeg har hørt mange gange under min opvækst i sønderjylland. De krigsførende nationer havde gravet sig ned i lange skyttegrave adskilt af et ingenmandsland, og heraf forsøgte man sig lejlighedsvis med blodige angreb, men ellers lå man og vogtede på hinanden. Under den første krigsjul i 1914 var det så, at der midt i stridens hjerte skete noget uventet fredeligt. Trods krigen havde man dog julen til fælles med sine fjender, og det satte sig igennem på underfuld vis. Tropperne lod simpelthen våbnene hvile, og især de menige soldater mødtes på eget initiativ mellem skyttegravene, udvekslede julehilsner og gaver. Juledag blev der efter sigende endda spillet fodboldkampe. En tysk kaptajn fortæller om begivenhederne i det ingenmandsland, som det ellers var dødsensfarligt at færdes i: Der var rigtig fuldt af mennesker, der udvekslede gaver, som de havde fået fra deres respektive 4

5 hjemlande. Vi talte engelsk og tysk og forstod hinanden uden ord. I al hemmelighed advarede vi hinanden om, hvor der lå miner. Alle var ubevæbnede. Ikke så meget som en kniv havde man på sig. En utrolig, men sand historie, som fandt sted flere steder langs fronten. Det er ligesom i en af Selma Lagerlöfs Kristuslegender, som jeg plejer at læse for konfirmanderne hvert år til jul, der nok er et digt, men alligevel fortæller noget af det samme. Her fortælles det, hvordan en hyrde, som var et ondt og arrigt gemyt, oplever, at tingene arter sig helt anderledes julenat. Ingen bliver skræmt, og ingen gør ondt, og han spørger forundret sig selv: Hvad er dog dette for en nat, siden hundene ikke bider, fårene ikke lader sig skræmme, spyddet ikke dræber og ilden ikke brænder? 5

6 Der herskede en forunderlig fred, og forunderlig kan man også kalde den fred eller rettere den korte våbenhvile, som indfandt sig under 1. verdenskrig. Men det blev hverdag igen. Julelyset gik ud, og krigen gik videre. Den fortsatte endnu fire år, millioner blev dræbt og nogle af de soldater, som havde deltaget i julefreden blev senere hårdt straffet. De overordnende så ikke med milde øjne på den slags fredsommelighed. Siden kom 2. verdenskrig og her så mange år efter, er der stadig krig i verden. Ja, som sagt før har vi lige nu danske soldater i så fjerne lande som Irak og Afghanistan.. og der er næppe udsigt til julefred med Taleban og/eller Islamisk Stat. Man kan godt drømme om verdensfred, men så længe der er synd, og det betyder, så længe mennesket gør det onde, det ikke vil, vil der også være krig og krig for at stoppe krig. 6

7 Sådan er verden, sådan er menneskene. Selvfølgelig skal vi arbejde for freden både politisk og personligt. Som Paulus siger det: Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer (Romerbrevet 12,18). Vi kan jo, allerede i aften, begynde i vores egen familie. Men det fuldkomne fredsrige er nok uden for menneskelig rækkevidde. Jordisk fred er og bliver en skrøbelig størrelse. Måske varer den julen over, måske ikke engang så længe. Men der er også en anden fred. En fred, som ikke sluttes mellem mennesker, men sluttes af Gud og forkyndes til mennesker. En himmelsk fred, som fortæller, at vores synd, alle vores fejl, alt det vi gør, som vi ikke skulle have gjort, ikke længere skal komme mellem os og Gud. Han tilgiver den, han slår en streg over den, han siger velkommen hjem til fortabte sønner og døtre. 7

8 I Kristus åbner han en dør mellem himmel og jord, hvor han går ud til os, og vi kan gå ind til ham. Den himmelske fred er således mere end fravær af strid, den er fylde og fællesskab. Den er Gud i vores liv og vores liv med Gud. Det er derfor, at den himmelske hærskare lovpriser Gud og synger verdens første julesalme og verdens bedste fredssang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!. Men hvorfor skulle Gud egentlig have velbehag i nogen mennesker? Se, hvordan vi opfører os! Se, hvordan vi er mestre i at skabe ufred og fortræd. Nej, Gud havde god grund til vrede på Jesu tid, ligesom han har det i vores, men alligevel holdt Gud ikke sin barmhjertighed tilbage. De, som håbede på ham, blev ikke gjort til skamme. Tværtimod var det håbløsheden, som blev gjort til skamme julenat. 8

9 Håbet var ikke forgæves, og det skal forkyndes til alle mennesker. Hvad der skete i Betlehem, skal ud i alle verdenshjørner, ud i alle ender og udkanter. At Gud elsker os med en kærlighed så gammel som evigheden, så høj som himlen og så dyb som havene. Engang imellem hører man julens budskab reduceret til, at vi skal være gode mod hinanden. Det er også rigtigt. Vel skal vi så, men det er, ærligt talt, et noget tamt julebudskab. Jesus er født for os, for at leve for os, for at dø for os, for at bære vores byrde. Det er julens budskab. Julen er så uendeligt mere end hygge, julen er glæde. Julen er så meget mere end julegaver, julen er en gave. Julen er ikke først og fremmest søde sager, julen er i den grad stærke sager. Hvad betyder julen? Det betyder frem for alt, størst af 9

10 alt, vidunderligst af alt, at det ikke længere behøver at gå ad helvede til for noget menneske. Og DET skal fejres! Det var ikke en nat som de andre, den nat som vi nu igen fejrer, og som får os til at gøre rent og pynte op og købe gaver og lave mad i store mængder og herefter at lægge alt det fra os, som ellers optager os, for at være stille, stoppe op, for en kort stund her i kirken Det var ikke et barn som de andre, der blev født under himlen den nat. Det var Gud selv, der nu ville vandre, for at finde på jorden sin skat. I den usleste mand eller kvinde, så han perlen så kosteligt skinne, dengang Gud selv blev menneskets lys. Den nat fortalte Gud, at det ikke er de store og de stærke, som betyder noget, når det kommer til stykket. Gud valgte det svage, det hjælpeløse, det uanselige, det som lignede alt andet. Gud valgte et barn. 10

11 Han kom som spædbarn. Afhængig af mennesker. Lillebitte. Hjælpeløs. Svøbt i klude. Tænk, verdens frelser, skulle svøbes i klude så han ikke frøs. Det er ikke en tilfældig detalje. Det fortæller os i særlig grad, at Guds søn var et helt almindeligt menneskebarn. Han blev flygtning i Ægypten. Han voksede op i et almindeligt håndværkerhjem i en ligegyldig provinsby. Han tog en uddannelse og blev tømrer. Det er ikke særlig ophøjet. Nej, snarere helt nede på jorden og såmænd ret normalt. Og så alligevel er Jesus noget ganske særligt. Ja, meget mere end det, for gennem ham blev Gud tydelig på en helt anden måde end man havde set ham før. Han blev tydelig som en Gud, der er kærlighed. En Gud, som vil nedbryde grænser mellem mennesker; en Gud, som ikke ville finde sig i, at mennesker er udenfor på nogen måde. 11

12 Jesus har sat os fri til at leve vores liv, frie til at være dem vi er. Det er Ham der fortæller os og giver os håb om at livet er værd at leve, hvor det end leves, at der altid er mere at sige, at der altid er mulighed der hvor det ellers ser umuligt ud! Det er Jesus der fortæller os, at det vigtigste er kærlighed. Kærligheden fra Gud, som aldrig nogensinde holder op. Og kærligheden vi har til hinanden, fordi vi har fået den af Gud. "I dag er der født jer en frelser," siger englen til hyrderne i mørket. I dag. Og i dag er hver eneste dag, vi lever. På trods af alt det onde, så er livet er en gave fra Gud. Det skal leves i tro og håb og kærlighed. 12

13 Lad os håbe og bede om, at den kærlighed der blev født på jorden julenat, vil lyse ind i vore hjerter i denne jul og alle dage resten af livet. På trods af verdens nød og alt der truer. Kære menighed, Rigtig glædelig og velsignet jul! Amen. Lovprisning Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Kirkebøn Gud. Tak for juleaften - for den glæde der bliver født, for englenes sang. Nu tør vi tro, at du kender os og ved hvordan det er at være et menneske - nu ved vi, at hvert menneskeliv har uendelig værdi for dig. 13

14 Tak for de mennesker, vi skal være sammen med, og for dem, vi må undvære, men som er i vore hjerter. Denne aften beder vi særligt for verdens nyfødte børn. Giv dem et hjem. Lad dem vokse op i fred, omgivet af kærlige mennesker. Lad ingen lide under sult eller krig. Giv os et sind, der ser Dig i ethvert barn, så vi arbejder for en verden, hvor ingen børn skal fryse eller sulte, hvor ingen skal flygte eller slås. Og vi beder for alle forældre, både nær og fjern, som glædes over deres børn, og tynges af ansvaret for dem. lad dem mærke, at du er dem nær, og at deres børn er dine børn. Vi beder for dem, der ingen familie har, og for dem, der ikke kan være sammen med dem, 14

15 de helst vil være sammen med. Sid hos de ensomme, modløse og rastløse, de syge og døende. Vær med dem, der våger denne nat. Vær med alle danske i det fremmede, alle der er udsendte til fremmede egne langt herfra og alle fremmede her hos os. Lad os alle tro og mærke, at Lyset er kommet til verden, og lad hjælp os til at være et genskin af Dit lys. Amen. Velsignelse Og lad os tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen. 15