Danmarks digitale jordartskort 1:25000
|
|
- Marie Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T / 30 Danmarks digitale jordartskort 1:25000 Version 4.0 Peter R. Jakobsen, Bjørn Hermansen & Lisbeth Tougaard D E N A T I O N A L E G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R F O R D A N M A R K O G G R Ø N L A N D, K L I M A - O G E N E R G I M I N I S T E R I E T
2 2
3 1. Indledning Nyt i denne version Formål Kortets indhold Oversigt over karterede områder De digitale jordartskorts geologiske oplysninger Kortlægningsmetoden Den systematiske opdeling af jordarterne Bogstavssymbolerne Farverne Kortteknisk beskrivelse Digitaliseringsgrundlaget Projektion Målestoksforhold Fremstillingsmetode Bogstavssymbolernes jordartskoder Topografisk baggrund Linjetyper - (kun i ArcGIS) Opdeling i filer Metadata Kort beskrivelse af jordarterne Kvartære jordarter Postglaciale aflejringer Senglaciale aflejringer Glaciale aflejringer Interglaciale aflejringer Prækvartære jordarter Referencer Bilag 1. Publicerede geologiske kort DGU 1. række. Geologiske kort over Danmark, 1: DGU kortserie. Geologisk kort over Danmark 1: GEUS kortserie. Geologisk kort over Danmark 1: Rapporter med beskrivelse af karterede delområder G E U S 3
4 1. Indledning Dette er version 4 af Danmarks Digitale Jordartskort 1: Disse digitale jordartskort er rentegnede karteringskort i digital form. Version 1, 2, 3 og 3.1 er udkommet i henholdsvis 1998, 2000, 2007 og 2011 (Hermansen & Jakobsen, 1998, 2000 og 2007 og 2011). 1.1 Nyt i denne version I denne version er følgende områder nykarteret: Lammefjorden, kortblad 1316, dele af det østlige 1216 og nogle områder øst for Aalborg på 1317 III SØ. Derudover er der foretaget enkelte rettelser på Mors. I jordartslegenden er tilføjet et nyt symbol, IA - ingen adgangsret. Dette er benyttet på arealer hvor lodsejeren ikke har tilladt adgang. I legenden er betegnelsen (teksten) for senglaciale lag ændret fra ferskvands aflegringer til smeltvandsaflejringer. 1.2 Formål Karteringskortene er forlægget for Geologisk Kort over Danmark 1: En oversigt over publicerede kort findes i Bilag 1. Der er dog meget store områder, som er karteret, men ikke udgivet som geologiske kort. Formålet med Danmarks Digitale Jordartskort er, at gøre alle karteringsdata tilgængelige, også selvom de ikke er udgivet som geologiske kort. 1.3 Kortets indhold Det geologiske jordartskort indeholder oplysninger om jordarternes art og udbredelse i en dybde af 1m. Dybden på 1m er valgt, således at man beskriver den oprindelige jordart, som man finder under pløje- og kulturlaget, og som ikke har været udsat for jordbundsdannende processer. 1.4 Oversigt over karterede områder I denne version 4 af kortværket er ca. 88 % af Danmarks landareal karteret eller klassificeret som ukarterbart (søer, byer, råstofgrave, områder uden adgangsret). Opdelingen af Danmarks digitale Jordartskort bygger på den opdeling Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) indtil 2003 benyttede til deres 4cm kort (fig. 1). 4
5 Figur 1. Oversigt over karterede og digitaliserede områder i Danmark, som indgår i Danmarks Digitale Jordartskort 1: version 4 G E U S 5
6 2. De digitale jordartskorts geologiske oplysninger 2.1 Kortlægningsmetoden Danmarks digitale Jordartskort indeholder oplysninger om jordarternes type og udbredelse i en dybde af 1m. I denne dybde har jordarterne ikke været udsat for jordbundsdannende processer, og man opnår således en beskrivelse af de oprindelige jordarter under pløje- og kulturlaget. Til bestemmelse af jordarterne anvendes under karteringen et 1m langt håndbor, et såkaldt karteringsbor, der presses ned til 1 m s dybde (fig. 2). I spidsen af karteringsboret er der en rille, hvori en prøve af jordarten opsamles. Jordarten bestemmes på stedet og resultatet af hver enkelt håndboring (karteringsstik) indtegnes på feltkortet med en signatur (fig. 2). Der foretages en bestemmelse af jordarter for hver 100 til 200 m, men hvis geologien er meget varieret, med hyppige skift i jordarter, opsamles oplysninger med kortere intervaller. Afgrænsningen mellem forskellige jordarter foretages i felten. Ud over oplysninger indsamlet med karteringsbor, indsamles data fra grusgrave, kystklinter og andre blotninger, som sammenstilles med overfladekarteringen. Desuden indgår en geomorfologisk analyse af landskabet i tolkning af jordarterne (Gravesen et al., 2006). Figur 2. Det 1m lange karteringsspyd presses ned i jorden. Prøven sidder i en rille i spidsen. Jordarten bestemmes på stedet, og resultatet indtegnes på feltkortet. 6
7 2.2 Den systematiske opdeling af jordarterne Jordarterne er aflejret dels til forskellig tid og i forskellige miljøer, hvilket er grundlaget for den overordnede opdeling af jordartstyperne. Bestemmelsen af jordartstypen er yderligere baseret på en litologisk beskrivelse af jordarten, d.v.s. materialets sammensætning. De kvartære aflejringer er opdelt i glaciale, senglaciale og postglaciale aflejringer (fig. 4). De glaciale aflejringer indbefatter moræneaflejringer, smeltevandsaflejringer og issøaflejringer. De senglaciale aflejringer indbefatter saltvandsaflejringer, ferskvandsaflejringer og til dels vindaflejringer. De postglaciale aflejringer indbefatter vindaflejringer, saltvandsaflejringer og ferskvandsaflejringer. Jordartsbestemmelsen er baseret på en litologisk beskrivelse af jordarten, d.v.s. materialets sammensætning. Jordarterne der er dannet ved aflejring af faste partikler (mineralske korn), er opdelt efter kornstørrelsen i sten, grus, sand, silt og ler (tabel 1). En jordart, der eksempelvis betegnes som sand, indeholder overvejende kornstørrelser mellem 0,06 mm og 2 mm, hvilket gælder for alle typer sand uanset aflejringsmiljø og alder. Når jordarten angives med en kornstørrelse, kan der i samme jordart forekomme andre kornstørrelser i underordnede mængder. Blokke Sten Grus Sand Silt Ler > 200 mm mm 20-2 mm 2-0,06 mm 0,06-0,002 mm < 0,002 mm Tabel1. Inddelingen i kornstørrelsesfraktioner. Moræneaflejringer indtager en særstilling i denne sammenhæng, idet de fremstår som meget usorterede sedimenter. Moræneaflejringer indeholder alle kornstørrelser, og betegnes efter den karaktergivende kornstørrelsesfraktion, og i specielle tilfælde også efter kalkindholdet. Jordarter, som består af organisk materiale, betegnes tørv eller gytje. Tørv består overvejende eller helt af ufuldstændigt forrådnede planterester, hvor planteresterne kan erkendes med det blotte øje. Gytje er en blanding af findelte dyre- og planterester og et varieret indhold af finkornede aflejringer (ler og silt). I de miocæne aflejringer i Midtjylland træffes også brunkul. Brunkul er indkullet tørvemateriale, d.v.s. omdannet tørv. Saltvandsaflejringer indeholder ofte skaller eller skalrester. Desuden indeholder de ofte marine mikrofossiler så som foraminiferer. G E U S 7
8 De prækvartære aflejringer er ikke underopdelt, men har hver især fået tildelt den betegnelse der er defineret i boringsdatabasen (Gravesen & Fredericia, 1984). På Bornholm findes der desuden prækvartære krystaline grundfjeldsbjergarter, sandsten og skifre. I denne udgave af de digitale jordartskort er der imidlertid ikke skelnet mellem de prækvartære bjergarter på Bornholm, som bredt er betegnet PKV (prækvartær). 2.3 Bogstavssymbolerne Bogstavssymbolerne er en mnemoteknisk kode, der er sammensat af to, tre bogstaver, som angiver aflejringstype, geologisk alder og litologi f.eks. ML (moræneler) (Gravesen & Fredericia, 1984). En oversigt over de anvendte bogstavssymboler er vist i figur 4. Der er enkelte trebogstavssymboler, som er udvidelser af tobogstavssymboler f.eks. KML (kalkmoræneler). Enkeltsymboler f.eks. S (sand) er anvendt, hvor man kender litologien, men ikke alderen på aflejringen og/eller aflejringstypen. To bogstavssymboler over hinanden, angiver, at der er 2 forskellige jordarter inden for den øverste meter. Det nederste jordartssymbol angiver jordarten i 1m's dybde, og det ovenstående bogstavssymbol angiver jordarten for den overliggende jordart. Det kan f.eks. være et marint klæg over tørv HV FT (fig. 3). To sidestillede jordartssymboler angiver, at der forekommer en blanding af de angivne jordarter. Det kan f.eks. være TS-TG, hvor der både forekommer extramarginalt smeltevandssand og - grus inden for den angivne polygon, og det ikke har været muligt eller hensigtsmæssigt at lave en finere differentiering. Figur 3. Klæg over tørv I alt er der 82bogstavssymboler man kan operere med. Under karteringen er der anvendt 52 forskellige bogstavssymboler til beskrivelse af de kvartære jordarter. Desuden er der anvendt 18 bogstavssymboler til beskrivelse af prækvartære aflejringer. En del polygoner har fået koden PKV, hvilket betyder, at det er ikke nærmere specificerede prækvartære aflejringer. I de første karterings-årtier anvendtes færre bogstavssymboler end de nuværende. Ud over at der er tilføjet nye, er nogle udgået eller erstattet af nye. Det er en ændring, som afspejler godt et århundredes udvikling i den geologiske viden om jordartstyper og deres dannelse. Der kan således være forskelle mellem et gammelt kortblad der støder op mod et kortblad, der er karteret i de sidste årtier. 2.4 Farverne For at lette læsningen af de digitale jordartskort har jordarterne fået tildelt farver. Farverne er opdelt efter hovedopdelingen af de kvartære aflejringer (fig. 4). De enkelte aflejringstyper 8
9 er differentieret med farvenuancer inden for hovedfarven. De prækvartære aflejringer har ingen farvesymbol og fremstår derfor hvide. Figur 4. Legende til det Digitale Jordartskort 1: G E U S 9
10 3. Kortteknisk beskrivelse 3.1 Digitaliseringsgrundlaget Grundlaget for Danmarks digitale Jordartskort var indtil 1998 de analoge Foreløbige Geologiske Jordartskort, som er rentegnede feltkort, der foreligger i målestoksforholdet 1: (Sørensen & Heller, 1978, Jakobsen, 1996). Kortbladene 1115 I, II, III og IV samt 1116 III foreligger dog i målestoksforholdet 1: Indtil 1978 blev målebordsblade i 1: anvendt som feltkort. De er efterfølgende nedfotograferet til 1:25.000, og udtegnet på transparenter efter Kort og Matrikelstyrelsens 4 cm kortrammer (fig. 6). Efter 1978 er der anvendt 4 cm kort (1:25.000) som feltkort under karteringen. (fig. 5). De digitale geologiske jordartskort 1: udgør forlaget for de geologiske kort, der nu udgives i 1:50.000, og som tidligere blev udgivet i 1: En oversigt over de publicerede geologiske kort er givet i Bilag Projektion Hele det digitale kort er i UTM zone 32 (også Bornholm). Den anvendte ellipsoide er EU- REF89 (idet kystlinien og kortbladsgrænserne fra Kort- og Matrikelstyrelsen er beregnet med denne), men i realiteten har specielt de ældste kort været igennem forskellige projektioner og ellipsoider (Indtil 1934 anvendtes et særligt dansk system). De fleste kort har været udsat for mindst én transformation, men usikkerhedsbidraget fra dette anslås højst til at være 5-10 meter. 3.3 Målestoksforhold Det foreliggende digitale kortværk er generelt egnet til udtegning i målestoksforholdet 1:25.000, men i modsætning til topografiske kort i denne målestok er præcisionen ikke 2-3 meter i forhold til virkeligheden. Den anvendte karteringsmetode indebærer at en grænse mellem to jordarter kan ligge forskudt op til meter. Grænsen mellem to jordarter er desuden svær at fastlægge som en entydig linie, da der ofte er glidende overgange mellem forskellige jordartstyper i naturen. 3.4 Fremstillingsmetode Før 1992 er de digitale jordartskort (fig. 7) fremstillet ud fra transparent kopier af de Foreløbige Geologiske Jordartskort (fig. 6) ved to forskellige metoder, som det fremgår af figur 8. Cirka 150 kortblade (overvejende i Sønder-, Midt- og Østjylland) er manuelt digitaliseret på et digitaliseringsbord og siden tilføjet jordartssymboler. De øvrige kortblade er fremkommet ved skanning og efterfølgende vektorisering af kortene med ArcGIS. Derefter er kortene 10
11 renset for irrelevante liniestykker, polygontopologi er opbygget, og annotationer med angivelsen af jordartstypen er føjet til hver enkelt polygon. Figur 5. Et udsnit af rentegnet feltkort med karteringstegn og jordartsafgrænsninger fra 4cm kortet 1315 II SV Rønde.. Figur 6. Et udsnit af et Foreløbigt Geologisk Jordartskort, der dækker samme område som fig. 5. Figur 7. Et udsnit af Danmarks digitale Jordartskort fra samme område som fig. 5 og 6. G E U S 11
12 Efter 1992 er Danmarks digitale Jordartskort blevet fremstillet direkte fra rentegnede feltkort, som er blevet skannet og grænserne digitaliseret fra skærm (fra fig. 5 direkte til fig. 7). Efterfølgene er kortene både de hånddigitaliserede og de vektoriserede kanttilpasset (edgematchet), således at polygongrænser og andre data omkring kortbladsgrænserne stemmer overens med data ved nabokortenes kortbladsgrænser. Figur 8. Arbejdsprocessen ved fremstilling af digitale kort fra analoge kort. 12
13 3.5 Bogstavssymbolernes jordartskoder Hvert polygon er tildelt 3 jordartskoder JSYM1, JSYM2 og TSYM, der anvendes som følger: For de fleste polygoner vil det gælde at der kun er angivet en jordart, og så vil JSYM1, Jsym2 og Tsym være identiske. I de tilfælde, hvor der er 2 forskellige jordarter inden for den øverste meter, er disse jordartstyper angivet som henholdsvis JSYM1 og JSYM2. Hvis f.eks. HV (Marint klæg/marsk) danner et dække over FT (Ferskvandstørv) (som i fig. 3) får JSYM1 koden HV og JSYM2 koden FT. På et traditionelt jordartskort vil polygonen fremstå med koden HV FT, men i udtegning fra den digitale version anvendes notationen HV/FT. Kun i tilfælde med vertikal differentiering vil der være forskel på JSYM1 og JSYM2. TSYM er en forkortelse for tolket symbol. I de fleste tilfælde vil det være identisk med JSYM2. TSYM benyttes til styring af kortets farvelægning 3.6 Topografisk baggrund På de Foreløbige Geologiske Jordartskort er der typisk angivet en vis mængde topografisk information. Kystlinier, søer og afgrænsning mod byområder fra disse kort er medtaget i digitaliseringen, da disse linier oftest indgår i jordartspolygonerne. Søer, som siden er udtørret eller genopfyldt, vil fremstå med de bredder, der gjaldt på karteringstidspunktet. Kystlinierne er til gengæld oftest udskiftet med en digital kystlinie leveret fra Kort- og Matrikelstyrelsen i slutningen af 1980 erne kaldet D200 (topografisk kort over Danmark 1: ). Når dette er gjort, er det for at undgå brud i kystlinien ved kortbladsgrænserne (typisk områder, hvor to nabokort er karteret med mange års mellemrum). Anvendelse af en nyere kystlinie medfører til gengæld, at der kan forekomme ukarterede områder, hvor der er dannet nyt land ved aflejring eller inddæmning siden karteringen. Omvendt fjernes områder, der er borteroderet af havet siden karteringen fandt sted. På den kortlægning der er udført efter 2005 er den aktuelle kystline fra kort10 brugt, i de tilfælde hvor kystlinien er ændret væsentligt, i forhold til D200 kystlinien fra 1980 erne. Alle kortblade er med i fuldt omfang, men delvis og helt ukarterede kortblade indeholder en eller flere polygoner med signaturen X. 3.7 Linjetyper - (kun i ArcGis) Omkredsen af jordartskortenes polygoner er inddelt i 5 forskellige linietyper, som ved udtegning kan differentieres ud fra attributten LTYPE. Det drejer sig om følgende linietyper: G E U S 13
14 1: Afgrænsning mellem to forskellige jordarter. 2: Kortbladsgrænse og landegrænse. 3: Kystlinie. 4: Grænse mellem karteret og ukarteret område. 6: Søbred. Det er ikke af GEUS forudbestemt, hvordan de forskellige linietyper skal udtegnes, så det står brugeren frit for at vælge stregfarve, -tykkelse og type (f.eks. stiplet). Kortenes læsbarhed kan imidlertid generelt øges ved at differentiere linieudtegningen. Vi har lavet et forslag til linietyper som kan findes i legenden j25_legende_linie.lyr. 3.8 Opdeling i filer I ArcGis mappen findes det landsdækkende digitale jordartskort samlet i én shape-fil. Selve jordartskortet er et polygontema, hvor hver polygon ud over oplysning om version, areal og omkreds (perimeter) har attributterne JSYM1, JSYM2 og TSYM (se ovenfor) - men dertil kommer et linietema, hvor alle polygongrænserne ud over oplysning om version og længde har attributten for linietypen LTYPE (se ovenfor). Da begrebet 'en shape-fil' i virkeligheden dækker over mindst 3 adskilte filer vil der være mindst 6 filer. Nemlig polygonfilerne j25_dk_p.shp, j25_dk_p.dbf og j25_dk_p.shx. samt liniefilerne j25_dk_l.shp, j25_dk_l.dbf og j25_dk_l.shx. Det digitale jordartskort findes også i en MapInfo-version og er i dette format delt i 4 til sammen landsdækkende kort. Der findes ikke et linetema i MapInfo format. 3.9 Metadata Metadata i Inspire standarden findes i ArcCatalog og som en XML-fil. Derudover findes metadata for hvert af de over 400 kortblade i KMS tidligere 4cmkortserie. Metadata for de enkelte kortblade indeholder bl.a. oplysninger om, af hvem og hvornår hvert kort er blevet karteret. 14
15 4. Kort beskrivelse af jordarterne 4.1 Kvartære jordarter I de efterfølgende afsnit gennemgås kort de kvartære jordarter, som er fundet ved karteringen Postglaciale aflejringer. Postglaciale ferskvandsaflejringer. De postglaciale ferskvandsaflejringer er aflejret i ferskvandsmiljøer, langs vandløb eller i søer, i tiden efter istiden. De kan deles op i aflejringer af klastisk materiale og af organisk materiale. De klastiske aflejringer inddeles efter kornstørrelser i: FG; Ferskvandsgrus. Grus aflejret i ferskvand, langs vandløb eller i søer. FS; Ferskvandssand. Sand aflejret i ferskvand, langs vandløb eller i søer. FS ses ofte i lavninger i terrænet og nedenfor terrænskrænter, hvor det kan være nedskylsmateriale, ofte med organisk indhold (fig. 9). FI; Ferskvandssilt. Silt aflejret i ferskvand, langs vandløb eller i søer. FI forekommer meget sjældent dog oftest i lavninger i terrænet og nedenfor terrænskrænter, hvor det kan være nedskylsmateriale antagelig med organisk indhold. FL; Ferskvandsler. Ler aflejret i ferskvand, langs vandløb eller i søer. FL ses også i lavninger i terrænet og nedenfor terrænskrænter, hvor det kan være nedskylsmateriale, ofte med organisk indhold. Figur 9. Ferskvandstørv (FT) overlejrende ferskvandssand med organiskrige lag (FS) i brinken ved et åløb. G E U S 15
16 Følgende ferskvandsaflejringer består overvejende af organisk materiale: FP; Ferskvandsgytje. Gytje dannet i ferskvandssøer. FT; Ferskvandstørv. Tørveaflejringer dannet ved akkumulation af plantemateriale i søer, ved vandløb eller i højmoser (fig. 9). FV; Vekslende tynde ferskvandslag. Mange tynde lag af enten klastiske og organiske jordarter, f.eks. sand og tørv, eller vekslende lag af ler og sand. Følgende ferskvandsaflejringer er dannet ved kemisk udfældning, som er betinget af særlige kemiske miljøer og forhold: FK; Kildekalk, mose- og søkalk. Kildekalk er kemisk udfældet kalk, der udfældes, hvor kalkmættet grundvand træder frem i overfladen af kildevæld. Søkalk er aflejret i kalkrige sømiljøer, hvor næsten rene kalklag kan dannes. Mosekalk er omtrent synonymt med søkalk, men indeholder normalt mere organisk materiale. FJ; Okker og myremalm. Jernudfældninger dannet i moser og enge, hvor jernrigt grundvand strømmer op mod surt overfladevand (fig. 10). Figur 10. Myremalmslinse (FJ) i Ferskvandstørv (FT). Postglaciale deltaaflejringer. De postglaciale delta aflejringer er aflejret i tiden efter istiden. De kendes p.t. kun fra Skjern Å deltaet i Danmark. Skjern Å deltaet er dannet ved at fersvandssedimenter opbygger et delta foran åens munding ud i havet. Aflejringerne er således afsat af et ferskvands løb, men omlejres delvist af de marine processer. FHG; Deltagrus. Grusede aflejringer afsat i deltamilø, af ferskvandsløb under påvirkning af marine processer. FHS; Deltasand. Sandede aflejringer afsat i deltamilø, af ferskvandsløb under påvirkning af marine processer. FHL; Deltaler. Lerede aflejringer afsat i deltamilø, af ferskvandsløb under påvirkning af marine processer. Postglaciale marine aflejringer. De postglaciale marine aflejringer er aflejret i tiden efter istiden i kystzonen, der afgrænses af det marint påvirkede land og den kystnære havbund. De sidste ca år har landet hævet sig i forhold til havspejlet nordøst for en linie, der omtrentlig forløber fra Ringkøbing til Præstø. I de landhævede områder kan der derfor observeres postglaciale marine aflejringer inde i landet over det nuværende havspejlsniveau. Desuden findes større områder med inddæmmede og afvandede arealer med postglaciale marine aflejringer. Alle marine aflejringer kan indeholde skaller eller skalrester. 16
17 Figur 11. HG i en bevokset strandvold ud mod Ringkøbing Fjord. HG; Saltvandsgrus. Grusede aflejringer der typisk er afsat på bagstranden, hvor sedimentet indgår i strandvoldes opbygning (fig. 11). HS; Saltvandssand. Sandede aflejringer der findes i hele kystzonen (og længere inde). På bagstranden ses HS ofte mellem og i strandvolde (fig. 12). HSG; Saltvandsskalgrus. Grusede aflejringer, hvor gruset består af marine muslinge og snegleskaller. HI; Saltvandssilt. Siltede aflejringer der er aflejret under rolige aflejringsforhold enten i fjorde, i laguner bag barrierer eller på større dybde. HL; Saltvandsler. Lerede aflejringer der er aflejret under rolige aflejringsforhold enten i fjorde, i laguner bag barrierer eller på større dybde. HP; Saltvandsgytje. Gytje der er aflejret under rolige aflejringsforhold enten i fjorde, i laguner bag barrierer eller på større dybde. I Kolindsund er der f.eks. aflejret større mægtigheder af HP. HT; Saltvandstørv, også kaldet eve, der oftest består af sammenskyllet tang. HT findes som regel sammen med de øvrige postglaciale marine aflejringer, og er ofte aflejret på bagstranden bag eller mellem strandvolde. I beskyttede bugter eller fjorde kan der ligeledes aflejres HT på det marine forland, men i disse tilfælde kan tørvematerialet indeholde kystnær vegetation. G E U S 17
18 Figur 12. HS med skaller på bagstranden på Rømø. Oven på det marine sand er der ved at dannes et flyvesandsdække og klitter. HV; Vekslende tynde saltvandslag, marsk. Mange tynde lag af ler, silt og sand. HV er en typisk aflejringsform i marsken, hvor de skiftende strømmiljøer i form af flod og ebbe samt aflejringer af stormsandslag, har resulteret i en vekslende lagdeling. Sedimenterne har ofte et ret betydeligt indhold af organisk materiale. Postglaciale æoliske aflejringer. Flyvesand er vindaflejret sand, der findes i klitter og som flyvesandsdækker. EK; Klitter. Klitter forekommer i udpræget grad langs kysten (fig. 12 og 13). ES; Flyvesandsdækker. Flyvesandsdækker findes fortrinsvis inde i land, hvor der stedvis forekommer større områder med indsander (fig. 13). Disse ses især på hedesletterne og bakkeøerne vest for den af isen markerede Hovedopholdslinie ned gennem Jylland. Indsanderne findes også i andre områder af landet, f.eks. er der udbredte flyvesandsområder på det nordlige Djursland samt Nordsjælland. 18
19 Figur 13. Billedet viser en fuldstændig plan flyvesands afblæsningsflade, og i baggrunden ses klitter der udgør klitsystemerne langs vestkysten ved Ringkøbing Senglaciale aflejringer. Senglaciale smeltevandsaflejringer. Senglaciale ferskvandsaflejringer er transporteret og aflejret af smeltevand fra gletschere. De ligner derfor de glaciale smeltevandssedimenter, men er ikke efterfølgende blevet overskredet af en gletscher. De kan primært skelnes fra de glaciale smeltevandssedimenter ud fra de morfologiske elementer i aflejringsmiljøet, hvor TG og TS (smeltevandssgrus og - sand) findes på hedesletter, og TS, TI og TL (smeltevandssand, -silt og -ler) forekommer i senglaciale søer som f.eks. Stenstrup Issø på Sydfyn. Smeltevandsaflinger forekommer også i bunden af større smeltevandsdale som Gudenå Dalen og Skalså Dalen. Senglaciale smeltevandsaflejringer forekommer også som nedskylsmateriale, der er aflejret ud for senglacialt dannede raviner (dalskår), som dal-udfyldninger, eller generelt neden for skrænter. TG; Smeltevandsgrus. Grus aflejret af smeltevand (fig. 14). Jordarten indeholder ofte sand. TG er et groft materiale, der kræver høj energi til transport. Derfor transporteres det primært over kortere afstande, og er således aflejret tæt på isranden og ofte i smeltevandskegler. Ved raviner er TG aflejret op mod ravinens munding. TG kan findes som daludfyldningsmateriale, når dalens sider består af groft materiale. TS; Smeltevandssand. Sand aflejret af smeltevand (fig. 14). Jordarten indeholder ofte grus. TS transporteres nemmere over længere afstande end grus, og TS findes derfor i længere afstand fra isranden end TG. TS findes desuden som senglaciale daludfyldninger og ud for raviner. TI; Smeltevandssilt. Silt aflejret af smeltevand. TI aflejres i et meget roligt miljø, evt. i søer. TL; Smeltevandsler. Ler aflejret af smeltevand i søer, indeholder ofte silt. TL findes desuden som daludfylninger. G E U S 19
20 TV; Vekslende lag af smeltevandssand og smeltevandsler Figur 14. Smeltevandssand (TS) og smeltevandsgrus (TG) i grusgrav på en hedeslette ved Højby, NV Sjælland. Senglaciale marine aflejringer. Da den sidste is smeltede bort, trængte et ishav ind over de lavere isfri arealer og aflejrede udbredte lagserier af marine sedimenter i Nordjylland. Den efterfølgende landhævning medførte, at aflejringerne er løftet over nuværende havniveau. De udgør nu de jævne højtliggende tidligere marine flader i Vendsyssel. YG; Saltvandsgrus. Grusede aflejringer typisk afsat i opskylszonen, hvor jordarten ofte indgår i fossile strandvolde. YS; Saltvandssand. Sandede aflejringer afsat indenfor ishavets kystzone, men også på dybere vand. I Vendsyssel udgør YS større udbredte lagserier. YL; Saltvandsler. Lerede aflejringer afsat under rolige aflejringsforhold enten i fjorde, i laguner bag barrierer eller på større dybde. I Vendsyssel udgør YS større udbredte lagserier. YP; Saltvandsgytje. Gytje aflejret under rolige aflejringsforhold enten i fjorde, i laguner bag barrierer eller på større dybde Glaciale aflejringer. Issøaflejringer. Issøaflejringer er aflejret i isdæmmede søer, på isen eller langs randen af isen. Issøaflejringer fremstår således som fritstående bakker (kames), issøbakker eller plateauer, der ligger ind mod højereliggende bakker. ZG; Issøgrus. Grusede aflejringer i issøbakker. ZS; Issøsand. Sandede aflejringer i issøbakker. ZL; Issøler. Lerede aflejringer i issøbakker. ZV; Vekslende lag af ler, silt og finsand aflejret som nedskylsmateriale i et isdæmmet søbassin. 20
21 Smeltevandsaflejringer. Smeltevandsaflejringer er transporteret og aflejret af smeltevand fra gletschere. Den litologiske sammensætning ligner de senglaciale smeltevandssedimenter, men de glaciale smeltevandsaflejringer er efterfølgende blevet overskredet af gletschere (fig. 15). DG; Smeltevandsgrus. Grus aflejret af smeltevand. DG indeholder ofte sand. DS; Smeltevandssand. Sand aflejret af smeltevand. DS indeholder ofte grus. DI; Smeltevandssilt. Silt aflejret af smeltevand. DI aflejres i et meget roligt miljø, evt. i søer. DL; Smeltevandsler. Ler aflejret af smeltevand i søer. DL indeholder ofte silt. DV; Vekslende tynde lag af TS og TL Figur 15. Glacialt smeltevandssand (DS) og smeltevandsgrus (DG) i grusgrav ved Rudmose, syd for Spjald. Bemærk de stejltstående lag, der viser at lagene er skubbet op, og at de er overskredet af en gletscher. Moræneaflejringer. Moræneaflejringer (till) er aflejret af isen og består af meget usorterede sedimenter, der med en bred term kaldes diamikton (fig. 16). En moræne benævnes efter den karaktergivende kornstørrelsesfraktion som eksempelvis moræneler, morænesand eller morænegrus. Morænerne kan være aflejret under isen (bundmoræne, lodgement till), de kan være aflejret i forbindelse med bortsmeltning af isen (ablationsmoræne), eller de kan være smeltet ud og gledet ned af isen (flyde moræne, flow till). Den litologiske sammensætning varierer ikke mellem morænetyperne, men ablationsmoræner og flydemoræner er slappe, hvor G E U S 21
22 bundmorænen er mere konsolideret, idet den har været tynget af isens vægt. Der er ikke skelnet mellem de tre morænetyper under karteringen til jordartskortene. MG; Morænegrus. Gruset og stenet diamikton med underordnet indhold af sand og ler. MS; Morænesand. Sandet, svagt leret, diamikton hvor lerindholdet udgør < 12%. Morænesand er ikke formbart. MI; Morænesilt. Siltet, svagt leret, svagt sandet diamikton hvor lerindholdet udgør < 12%. ML; Moræneler. Sandet, siltet og gruset jordart, med et lerindhold på mindst 12%. Ved et lerindhold på ca. 12 til 15 % er moræneleret plastiskt og formbart, men betegnes stærkt siltet - eller stærkt sandet moræneler alt efter kornstørrelsesfordelingen. Med et lerindhold > 15 % betegnes jordarten udelukkende som moræneler. Under karteringen skelnes der mellem sandet moræneler og moræneler, men der angives kun ML på kortet. MV; Vekslende lag af leret og sandet diamikton. KMG; Kalkmorænegrus. Som MG, blot med et stort indhold af kalk, med synlige kalkklaster. KMS; Kalkmorænesand. Som MS, blot med et stort indhold af kalk, med synlige kalkklaster. KML; Kalkmoræneler. Som ML, blot med et stort indhold af kalk, med synlige kalkklaster. Figur 16. Moræneklint på det sydlige Mors. Til højre er et nærbillede, hvor man ser den usorterede sammensætning af moræneaflejringer. 22
23 4.1.4 Interglaciale aflejringer. Interglaciale ferskvandsaflejringer. De interglaciale ferskvandsaflejringer forekommer sjældent i overfladen og er kun observeret som tørveaflejringer på Holsted Bakkeø i Vestjylland. IT; Ferskvandstørv. Tørveaflejringer dannet ved akkumulation af plantemateriale i søer, ved vandløb eller i højmoser. Interglaciale marine aflejringer. De interglaciale marine aflejringer er observeret i overfladen i Vendsyssel, hvor de forekommer som hævede marine aflejringer. I det sydlige Lillebæltsområde og i det Sydfynske Øhav forekommer aflejringerne ofte som glacialtektoniske flager i kystklinterne, men de er ikke påtruffet i overfladen. QG; Saltvandsgrus. Grusede aflejringer typisk afsat i opskylszonen, hvor jordarten ofte indgår i fossile strandvolde. QS; Saltvandssand. Sandede aflejringer afsat indenfor kystzonen, men også på dybere vand. QL; Saltvandsler. Lerede aflejringer afsat under rolige aflejringsforhold enten i fjorde, i laguner bag barrierer eller på større dybde. 4.2 Prækvartære jordarter De prækvartære aflejringer er opdelt efter alder og litologi. I nogle tilfælde er alderen usikker. F. eks. forekommer glimmersand (GS) i både oligocæne og miocæne aflejringer, og det er i felten sjældent muligt i at bestemme alderen præcist. I nedenstående er medtaget de prækvartære aflejringer der er påtruffet i overfladen, og som findes på jordartskortet. K; Kalk, kridt og kalksten. Uspecificeret kalkbjergart. SK; Campanien-Maastrichtien skrivekridt. Hvid, marin slamkalk. BK; Danien bryozokalk, er en kalkbjergart med mange synlige bryozoer. ZK; Danien kalk/kalk og flint. Gråhvid kalksandskalk. PL; Selandien ler, Paleocæn ler. Grå kalkholdig marin ler (Kerteminde Mergel) PS; Selandien sand, Paleocæn grønsand. Glauconitholdigt marin sand (Lellinge Grønsand) SL; Eocæn Søvind Mergel. Fed, grøngrå til lysegrå, stærk kalkholdig, marin ler. RL; Eocæn Røsnæs Ler. Fed rødbrun marin ler. LL; Eocæn, plastisk ler. Meget fed grøngrå til rødbrun marin ler. ED; Eocæn moler er en marin aflejret diatomerig gulliggrå leraflejring, med askelag. EE; Eocæn vulkansk aske. Forekommer som lag i moler og Ølst ler. OL; Oligocæn ler. Fed sort eller mørk olivengrå, ofte glauconitholdigt marint ler. GL; Oligocæn/Miocæn/Pliocæn glimmerler, er en uspecificeret glimmerholdig marin leraflejring, som regel sort eller mørkebrun. GS; Oligocæn/Miocæn/Pliocæn glimmersand, er en uspecificeret glimmerholdig sandforekomst. GC; Oligocæn/Miocæn/Pliocæn brunkul. Tørveaflejringer der er aflejret i Miocæn i deltamiljøer, og som efterfølgende er omdannet til brunkul. GV; Vekslende små lag af GS og GL G E U S 23
24 KS; Miocæn kvartssand. Sandaflejring der næsten udelukkende består af kvartssandkorn. PKV; Uspecificerede prækvartære bjergarter. Er kun brugt på Bornholm. 24
25 5. Referencer Gravesen, P. & Fredericia, J. (eds.), 1984: ZEUS-geodatabase system, Borearkivet. Databeskrivelse, kodesystem og side registre. DGU Serie D, nr. 3. Gravesen. P., Pedersen, S.A.S., Klint, K.E. & Jakobsen, P.R., 2006: Geologiske kort i Danmark hvad viser de kvartærgeologiske kort. Geologisk Nyt, 2/06, Hermansen, B. & Jakobsen, P.R., 1998: Danmarks Digitale Jordartskort 1:25.000, version 1.0. Geologisk kort over de overfladenære jordarter i Danmark. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, rapport 1998/79, (1 CD-Rom). Hermansen, B. & Jakobsen, P.R., 2000: Danmarks Digitale Jordartskort 1:25.000, version 2.0. Geologisk kort over de overfladenære jordarter i Danmark. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2000/81, (1 CD-Rom). Hermansen, B. & Jakobsen, P.R., 2007: Danmarks Digitale Jordartskort 1:25.000, version 3.0. Geologisk kort over de overfladenære jordarter i Danmark. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2007/84, (1 CD-Rom). Jakobsen, P.R., Hermansen, B. & Tougaard, L. 2011: Danmarks Digitale Jordartskort 1:25.000, version 3.1. Geologisk kort over de overfladenære jordarter i Danmark. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2011/40, (1 CD-Rom). Jakobsen P.R. 1996: Den systematiske geologiske kortlægning af Danmark, fra spydstik til digitale analyser. Foredrag ved temamøde: Geologisk kortlægning - metoder og resultater. Dansk Geologisk Forening, 8. november Geologisk Tidsskrift, hæfte 4, pp. 30. Sørensen, H. & Heller, E., (eds.), 1978: Foreløbige geologiske kort (1:25.000) over Danmark. Forklaring til kortene og vejledning i deres brug. Danmarks Geologiske Undersøgelse. Serie A, Nr 3, 21 p. G E U S 25
26 6. Bilag 1. Publicerede geologiske kort 6.1 DGU 1. række. Geologiske kort over Danmark, 1: K. Rørdam, 1893: Kortbladene Helsingør og Hillerød. DGU 1. række, nr. 1. Résumé en francais, pp. 110, 5 tvl., 2 kort. N.V. Ussing og Victor Madsen, 1897: Kortbladet Hindsholm. DGU 1. række, nr. 2. Résumé en francais, pp. 87, 4 tvl., 1 kort. A. Jessen, 1899: Kortbladene Skagen, Hirtshals, Frederikshavn, Hjørring og Løkken. DGU 1. række, nr. 3. Résumé en francais, pp. 368, 1 tvl., 7 kort. A. Jessen, 1897: Kortbladene Læsø og Anholt. DGU 1. række, nr. 4. Résumé en francais, pp. 48, 2 kort. Victor Madsen, 1897: Kortbladet Samsø. DGU 1. række, nr. 5. Résumé en francais, pp. 87, 1 kort. K. Rørdam, 1899:Kortbladene Kjøbenhavn og Roskilde. DGU 1. række, nr. 6. Résumé en francais, pp. 108, 5 tvl., 2 kort. Victor Madsen, 1900: Kortbladet Bogense. DGU 1. række, nr. 7. Résumé en francais, pp. 112, 5 tvl., 1 kort. 26
27 K. Rørdam og V. Milthers, 1900: Kortbladene Sejrø, Nykjøbing, Kalundborg og Holbæk. DGU 1. række, nr. 8. Résumé en francais, pp. 143, 3 tvl., 4 kort. Victor Madsen, 1902: Kortbladet Nyborg. DGU 1. række, nr. 9. Résumé en francais, pp. 182, 2 tvl., 1 kort. A. Jessen, 1905: Kortbladene Aalborg og Niebe (nordlige del). DGU 1. række, nr. 10. Résumé en francais, pp. 193, 5 tvl., 3 kort. V. Milthers, 1908: Kortbladene Faxe og Stevns Klint. Med et Atlas. DGU 1. række, nr. 11. Résumé en francais. Avec un Atlas, pp. 291, 31 tvl., 3 kort. A. Jessen, 1907: Kortbladet Skamlingsbanke. DGU 1. række, nr. 12. Résumé en francais, pp. 99, 1 kort. K.A. Grönwall og V. Milthers, 1916: Kortbladet Bornholm. DGU 1. række, nr. 13. Med et Atlas. Résumé en francais. Avec un Atlas, pp. 281, 30 tvl., 3 kort. Axel Jessen, 1922: Kortbladet Varde. DGU 1. række, nr. 1. Résumé en francais, pp. 105, 1 kort. V. Milthers, 1922: Kortbladet Bække. DGU 1. række, nr. 15. Résumé en francais, pp. 175, 2 tvl., 1 kort. Axel Jessen, 1925: Kortbladet Blåvandshuk. DGU 1. række, nr. 16. Résumé en francais, pp. 76, 1 tvl., 1 kort. Axel Jessen, 1935: Kortbladet Haderslev. DGU 1. række, nr. 17. Résumé en francais, pp. 95, 1 tvl., 1 kort. V. Milthers (med bidrag af Knud Jessen), 1939: Kortbladet Brande. DGU 1. række, nr. 18. Résumé en francais, pp. 163, 3 kort. V. Milthers, 1940: Kortbladet Vissenbjærg. DGU 1. række, nr. 19. Résumé en francais, pp. 143, 2 kort. Axel Jessen, 1945: Kortbladet Sønderborg. DGU 1. række, nr. 20. Résumé en francais, pp. 91, 2 kort. Keld Milthers, 1959: Kortbladene Fåborg, Svendborg og Gulstav. A: Kvartære aflejringer.. DGU 1. række, nr. 21. English summary, pp. 112, 6 kort. V. Nordmann, 1958: Kortbladet Fredericia. A: Kvartære aflejringer.. DGU 1. række, nr. 22. English summary, pp. 125, 2 tvl., 2 kort. G E U S 27
28 Helge Gry, 1979: Kortbladet Løgstør. A: Kvartære aflejringer.. DGU 1. række, nr. 21. English summary, pp. 58, atlas med 54 fig., 3 kort (1:50.000). 6.2 DGU kortserie. Geologisk kort over Danmark 1: Rasmussen, L. Aa. & Petersen, K.S., Geologisk kort over Danmark, kortbladet 1215 IV Viborg. DGU Kortserie nr. 1. Hansen S Geologisk kort over Danmark 1: , kortbladet Tinglev. Jordartskort & glacial-morfologisk kort. DGU kortserie nr. 9 & 10. Petersen, K.S., Rasmussen, L.Aa. & Pedersen, S.A.S, Geologisk kort over Danmark 1: kortbladet 1115 III Ulfborg. DGU Kortserie nr. 28. Pedersen, S.A.S. & Petersen, K.S., Geologisk kort over Danmark 1:50.000, geologisk kort over Djursland. DGU Kortserie nr GEUS kortserie. Geologisk kort over Danmark 1: Pedersen, S.A.S. & Rasmussen, L.Aa., Geologisk kort over Danmark 1:50.000, Sakskøbing. GEUS. Pedersen, S.A.S. & Petersen, K.S., Geologisk kort over Danmark 1:50.000, Hanstholm. GEUS. Jakobsen, P.R., Pedersen, S.A.S. & Petersen, K.S., Geologisk kort over Danmark 1:50.000, Skjern. GEUS. Klint, K.E.S. & Rasmussen, L.Aa., Geologisk kort over Danmark 1:50.000, Maribo. GEUS. Pedersen, S.A.S. & Jakobsen, P.R., Geologisk kort over Danmark 1:50.000, Ringkøbing. GEUS. Pedersen, S.A.S. & Gravesen, P., Geologisk kort over Danmark 1:50.000, Møn. GEUS. Jakobsen, P.R., Geologisk kort over Danmark 1:50.000, Rømø og Mandø. GEUS. Pedersen, S.A.S. & Jakobsen, P.R., Geologisk kort over Danmark 1:50.000, Mors. GEUS. Jakobsen, P.R., Nielsen, A.M. & Pedersen, S.A.S., Geologisk kort over Danmark 1:50.000, Mariager. GEUS. 28
29 6.4 Rapporter med beskrivelse af karterede delområder. Rasmussen, L.Aa. & Jakobsen, P.R. 1988: Vandmiljøplanens overvågningsprogram, Landovervågningsopland (LOOP 1). Geologisk jordartskort Højvads Rende (1411 I NV og SV). DGU, intern rapport nr Jakobsen P.R., Pedersen S.A.S. Petersen K.S. & Fredericia J. 1991: Kortlægning omkring Hinnerup, Salling. Geologisk kartering af den sydlige del af kortbladet Selde 1216 III NV. DGU Kunderapport nr Jakobsen P.R. Pedersen S.A.S., Petersen K.S. & Krogh T. 1992: Kortlægning omkring Åsted, Salling. Geologisk kartering af den østlige del af kortbladet Nykøbing M, 1116 II NØ. DGU Kundrapport nr Jakobsen, P.R., Pedersen, S.A.S. & Petersen, K.S., 1996: Geologi og landskab ved Silkeborg. Landskabsgeologisk beskrivelse af den nordlige omegn af Silkeborg. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Rapport 1996/118. Pedersen, S.A.S. & Jakobsen P.R., 2005: Geologisk kortlægning af statsskovarealerne i Rold Skov. Systematisk geologisk kartering af statsskovarealerne i Rold Skov som udgør dele af 1: kortbladene 1216 I SØ og 1216 II NØ, nordlige Jylland. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2005/81. Pedersen, S.A.S. & Jakobsen, P.R. 2006: Geologisk kortlægning af statsskovarealer i Fussingø Statsskovdistrikt. Systematisk geologisk kartering af statsskovarealer i Fussingø Statskovdistrikt omfattende dele af 1: kortbladene 1215 ISØ, 1215 IINV, 1215 IIINØ. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2006/71 G E U S 29
Danmarks digitale jordartskort 1:25000
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2011/40 Danmarks digitale jordartskort 1:25000 Version 3.1 Peter R. Jakobsen, Bjørn Hermansen & Lisbeth Tougaard DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER
Læs mereKortteknisk beskrivelse af Danmarks digitale Jordartskort.
Kortteknisk beskrivelse af Danmarks digitale Jordartskort. Jordartskortene, som er rentegnede karteringskort, findes nu i digital form. Dette betyder, at GEUS er i stand til at præsentere et kortgrundlag,
Læs mereDigitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse.
Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse. Det landsdækkende kort i målestoksforholdet 1:200.000 over de overfladenære jordarter blev udgivet som trykt kort i 1989. Dette
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereBasisoplysninger til Danmarks digitale Jordartskort.
Basisoplysninger til Danmarks digitale Jordartskort. Krav til system. For at kunne anvende data og viewer på denne cd-rom kræves operativsystemet Windows95 eller WindowsNT. Disse vil typisk kræve en Pentium-PC
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs mereGeologiske kort i Danmark
Geologiske kort i Danmark - hvad viser de kvartærgeologiske kort Af Peter Gravesen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint og Peter Roll Jakobsen, alle fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Læs mereElektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereMULIGT NYT RÅSTOF I DANMARK
N Y T F R A G E U S G E O L O G I DANMARKS DIGITALE JORDARTSKORT MULIGT NYT RÅSTOF I DANMARK N R. 3 N O V E M B E R 1 9 9 8 Muligt nyt råstof i Danmark Christian Knudsen Er der mulighed for at finde titaniumog
Læs mereGeologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereIntern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T
Intern rapport Jordtyper på lavbund Opdeling af landbrugsarealer efter jordklasse (FK), georegion, kvartærgeologi og okkerklasse Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereFase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse kommuner KALUNDBORG OG SLAGELSE INTERESSEOMRÅDERNE I-100, I-271 OG I- 270 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand,
Læs mereBilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.
Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt
Læs mereFælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning
Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune
Læs mere1 - Sandved vandværk oversigtskort med boringer. Hører til journalnummer: P Udskrevet den
1 - Sandved vandværk oversigtskort med boringer Udskrevet den 02-05-2018 1 2 - svgrapport DGU nr. 220.102 Udskrevet 12/3 2018 Side 1 DGU Udskrevet arkivnr: den 02-05-2018 220. 102 Borested : SANDVED,SANDVED
Læs mereNaturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,
Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mereLandskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn
PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark
Læs mereRegion Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af
Læs mereBoringsdato : 9/ Boringsdybde : 132 meter Terrænkote : 32,62 meter o. DNN
Udskrevet 2/5 2005 Side 1 Borested : Hjerm Vandværk 7560 Hjerm Kommune : Struer Amt : Ringkøbing Boringsdato : 9/4 2001 Boringsdybde : 132 meter Terrænkote : 32,62 meter o. DNN Brøndborer : Poul Christiansen,Højslev
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereWeb-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg
Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs mereFORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN
Fredensborg Kommune Juni FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN Geoteknisk undersøgelse PROJEKT Forhøjelse af dige i Nivå Havn Geoteknisk forundersøgelse Fredensborg Kommune. juni Bilagsfortegnelse: Version Udarbejdet
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mere4. Geologisk oversigt
4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).
Læs mereDanmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog
Danmarks Topografiske Kortværk Produktkatalog maj 2000 ndhold ntroduktion 2 4-cm kortserien, Danmark 1:25.000 4 2-cm kortserien, Danmark 1:50.000 6 1-cm kortserien, Danmark 1:100.000 8 Færdselskort, Danmark
Læs mereForsøgsresultater Jordartssignatur Situationsplan Boreprofil FYLD MORÆNESAND Pumpeboring Prøvenummer as prøve MULD MORÆNESILT Miljøboring Boring uden prøver Intakt prøve/ rørprøve Omrørt prøve MULD, SAND
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,
Læs mereBoringsdato : 3/ Boringsdybde : 25 meter Terrænkote : 27,5 meter o. DNN. Kortblad : 1514 IVSØ UTM-zone : 32 UTM-koord.
Ukrevet 28/9 2017 Side 1 DGU arkivnr: 186. 437 Borested : Troldemosevej 3, Trollegård 3200 Helsinge Helsinge Vv, boring 2. Boring opgivet - antaget sløjfet Kommune : Gribskov Region : Hovetaden Boringsdato
Læs mereJette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN
Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN INDHOLD Prøvebeskrivelsen Prøvetyper Mejseltyper, lufthæveboring Prøvekvalitet Farvebedømmelse Fotografering af prøver Udtagning af prøver til GEUS PRØVEBESKRIVELSE
Læs mereBasisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000.
Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Krav til system. For at kunne anvende denne cd-rom optimalt kræves operativsystemet Windows 95, 98 eller WindowsNT. Maskiner i MacOS
Læs mereAPPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS
APPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS I dette dokument som downoades separat fra hovedrappoten vises pot af ae uforstyrrede temperaturogs og de derfra bestemte 5 m- og 20 m-temperaturgradienter.
Læs merebaseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.
En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/
Læs mereOverfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.
1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mere19. Gedser Odde & Bøtø Nor
19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter
Læs mereBeskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved VENSLEV INTERESSEOMRÅDE I-279
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved kommuner VENSLEV INTERESSEOMRÅDE I-279 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved SYDVESTSJÆLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-165 OG I-275
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved Kommuner SYDVESTSJÆLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-165 OG I-275 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereIntern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen
Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V
Læs mereRegion Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE
Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Læs mereBestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale
Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem
Læs mereAnalytiske udfordringer ved bestemmelse af glyphosat og AMPA Undersøgelse på baggrund af udtræk fra Jupiter
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. april 2018 QA:
Læs mereRåstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Tyvelse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDERNE I-79, I-78, I-76, I-82 OG I-81
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDERNE I-79, I-78, I-76, I-82 OG I-81 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereFase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner OVERDREVSKOV OG LILLE EBBERUP INTERESSEOMRÅDERNE I-290, - 266, -282, -288, -289, -263, -264 OG -262 Region Sjælland
Læs mereFig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende:
Landkort Et kort er et billede, der er tegnet bl.a. på baggrund af et luftfotografi. Ethvert sted på kortet er tænkt set lige fra oven. Derfor er kortet i praksis "målrigtigt" - længder og vinkler måler
Læs mereGeologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved Kommune NÆSTVED INTERESSEOMRÅDERNE I-155, I-167 OG I-182
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved NÆSTVED INTERESSEOMRÅDERNE I-155, I-167 OG I-182 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved NÆSTVED INTERESSEOMRÅDERNE
Læs mereKortbilag 8 Randers Fjord.
Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereGeologisk kortlægning af det østlige Møn. Udarbejdet af. Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen
Geologisk kortlægning af det østlige Møn Udarbejdet af Stig A. Schack Pedersen & Peter Gravesen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse 2004 Indhold Indledning 3 Den tidligere geologiske kortlægning
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Køge og Faxe kommuner BJERREDE INTERESSEOMRÅDERNE I-16, 1230, I-7, I-6 OG I-116
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Køge og Faxe BJERREDE INTERESSEOMRÅDERNE I-16, 1230, I-7, I-6 OG I-116 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Køge og
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund Kommune NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-357, I-356, I-20 OG I-22
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-357, I-356, I-20 OG I-22 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereLangt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.
1.3 Geologi, jordbund og grundvand 1.3.1 Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND
Læs mereSAND & GRUS NR. 7 2010. Silkeborg Kommune og Ikast-Brande Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling.
SAND & GRUS Lille Hjøllund Silkeborg Kommune og Ikast-Brande Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 7 2010 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg
Læs mereBilag 1 - Borejournaler
Bilag 1 - Borejournaler Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart - Karakterisering Miljø Alder DVR90 +21,70 m 0 1 21 1 MORÆNELER, muldet Gl Gc 2 20 3 19 18 2 MORÆNELER, sv. sandet, sv. gruset,
Læs mereGROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ
OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereRegion Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen
Læs mereDer indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund Kommune NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-23, I-25 OG I-26
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-23, I-25 OG I-26 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund NORDFALSTER
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereDer indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved Kommune NÆSTVED - INTERESSEOMRÅDERNE I-163, I-178, I-179 OG I-180
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved NÆSTVED - INTERESSEOMRÅDERNE I-163, I-178, I-179 OG I-180 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved NÆSTVED
Læs mereBrabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold
Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - HØJES DONG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mereBilag 60 Sedimentanalyser
Bilag Sedimentanalyser Redkap_Hadsten:\0452\Regional-kemi-0452-0002\Rapport\bilag_Sedimentkemi.xls analyse > 0 mækv/l Sediment med reduceret farve Sediment med oxideret farve 78.24 der er grus i sedimentet
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - FJELSTED Rekvirent Region Syddanmark Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mereBilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen
Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i
Læs mereDK-model2009 - Opdatering 2005-2009
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse
Læs mere