VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIER

Transkript

1 VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIER UNDERVISER Advokat, ph.d. Bent Ramskov O:\jurist\BR\kursus\værdiansættelse af aktier.docx

2 2 af 43 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIER Det overordnede anvendelsesområde for TS-cirkulære interesseforbundne parter Hvornår anvendes værdiansættelsescirkulæret? Hvorfor dette spørgsmål? Arv Gaver Hvilke situationer er uden for værdiansættelsescirkulæret Valg mellem de 2 cirkulærer Cirkulærernes retskildemæssige stilling og karakter Værdiansættelsescirkulæret Grundlag og anvendelsesområde Børsnoterede aktier Unoterede aktier Regnskabsgrundlaget Vedtægtsmæssige begrænsninger m.v Komponenterne i skattekursberegningen Beregningsfaktorerne Indtjeningsevne Det deklarerede udbytte Aktiernes indre værdi Beregningsreglen Beregningsreglens rangorden Den almindelige beregningsregel Hovedaktionærselskaber Den modificerede regel Ejendomsselskaber % selskaber Datterselskaber Nystiftede selskaber Fællesregler m.v Afrunding Kapitaludvidelse mod indskud af værdier Kapitaludvidelse ved fondsaktier Konvertible obligationer Kapitalnedsættelse Egne aktier Cross holding Flere aktieklasser Fusion TS-cirkulære værdiansættelse af aktier og anparter

3 3 af Børsnoterede aktier Unoterede aktier Det regnskabsmæssige grundlag Korrektion af regnskabsmæssige poster Fravigelse af hjælpereglen Generel fravigelse Konkrete forhold Væsentlighedskravet Vedtægter og aktionæroverenskomsters indflydelse på værdiansættelse Aktieklasser Lovbestemt indløsningsret Forkøbsretter Aktieoverdragelse med bestyrelsens samtykke Køberetter salgspligter Kursfastfrysning Sammenfatning om vedtægter og aktionæroverenskomster TS-CIRKULÆRE VÆRDIANSÆTTELSESCIRKULÆRE 185 AF 17. NOVEMBER 1982 I UDDRAG SKM SKAT... 40

4 4 af 43 1 VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIER 1.1 Det overordnede anvendelsesområde for TS-cirkulære interesseforbundne parter Ikke medtaget. 1.2 Hvornår anvendes værdiansættelsescirkulæret? Hvorfor dette spørgsmål? TS-cirkulære og anvendes ikke i disse tilfælde. Hvor anvendes værdiansættelsescirkulæret: Ved værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, jf. overskriften Arv. Værdiansættelsescirkulæret gælder ved værdiansættelse af aktiver og passiver. Værdiansættelsescirkulæret skal anvendes ved værdiansættelse efter de tidligere gældende regler i KSL 16, stk. 3 og 4, jf. Arve- og gaveafgiftslovens 17, stk. 2. Arve- og gaveafgiftslovens 17 er erstattet af BAL 12, hvor der i forarbejderne er anført følgende: Principperne i skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og gaveafgiftsberegning og den praksis, der er etableret på området, vil fortsat være gældende efter vedtagelsen af lovforslaget. Dette udsagn blev bekræftet af skatteminister Ole Stavad den 15. februar 199 ved besvarelse af spørgsmål S.1114: Ved beregningen af bo- og gaveafgift skal man efter loven og cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, som udstedt af Skatteministeriets departement, anvende handelsværdien. Hvis der imidlertid ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfunden omsætning, så bestemmer cirkulæret, at formueskattekursen kan finde anvendelse. Der er altså her lempeligere adgang til at anvende skattekursen end ved avancebeskatning ved arv og handel mellem interesseforbundne parter.

5 5 af 43 Hvis formueskattekursen lægges til grund for afgiftsberegningen i forbindelse med arveforskud og gave, finder den automatisk anvendelse ved avanceopgørelsen på de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens 9, stk. 1, 1. pkt cirkulæret giver altså skatteyderne et retskrav på i visse situationer at anvende skattekursen, dels ved beregning af bo- og gaveafgift, dels ved avanceberegning ved gaver og arveforskud. Ændringer i værdiansættelsen på dette område kan kun ske ved lovændring eller ændring af departements cirkulære. Jeg har i den sammenhæng besluttet, at jeg vil afvente generationsskifteudvalgets rapport, før jeg foretager mig noget i forhold til værdiansættelsescirkulæret fra 1982, jf. vedlagte brev af 12. februar 1999 til skatteordførerne. Værdiansættelsescirkulæret anvendes således ved fastsættelse af værdien i følgende situationer: Salg fra dødsboet til arvingernes nære pårørende. Udlæg af aktiver til en arving. U: TfS og TfS Ø. Har udlægsmodtager solgt fx ejendommen til en pris væsentlig forskellig fra ejendomsværdien, må videresalgsprisen også anvendes i boopgørelsen. Konkret var udlægsværdien kr , ejendomsvurderingen kr og videresalgsprisen kr Begrundelsen i sidstnævnte afgørelse kan dog ikke tiltrædes. Reglernes anvendelsesområde er ikke hængt op på en bestemt personkreds udover, at det skal være arvinger eller disses pårørende. I forarbejderne til BAL 12 henvises der til værdiansættelsescirkulære, hvilket må betyde: Principperne i cirkulæret må finde anvendelse, skønt cirkulæret ophæves. En ændring i disse principper kan ikke sket administrativt, men må kræve en lovændring, jf. også TfS Gaver. Gavers skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser beror på, hvilken personkreds gavemodtager tilhører, jf. BAL 22. Afgifts- og skattefrie gaver Mellem ægtefæller 15 % afgift udover bundfradrag Børn og deres afkom Afdødt barns efterlevende ægtefælle Forældre Samboende i en periode på 2 år

6 6 af 43 Plejebørn, der har haft ophold på mindst 5 år 36,25 % afgift Stedforældre og bedsteforældre Indkomstskat Andre. Kan der stilles krav til en bestemt form/størrelse af gaven? Overskriften på cirkulæret angiver gaveafgiftsberegning og synes at forudsætte, at der skal betales gaveafgift for, at en transaktion er omfattet af cirkulæret. Eksempel 1-4 i cirkulæret angiver alle en gavestørrelse, der skal belægges med afgift. TfS LSR angiver dog, at det er tilstrækkeligt, at der er tale om en overdragelse inden for den gaveafgiftspligtige personkreds for, at reglerne i værdiansættelsescirkulæret finder anvendelse. Ole Bjørn SR-Skat angiver samme opfattelse. En naturlig forståelse af reglerne må også føre til, at det er tilstrækkeligt, at der sker overdragelse til den afgiftspligtige kreds. Konklusion: Værdiansættelsescirkulæret finder anvendelse blot overdragelsen er inden for den relevante personkreds, jf. BAL 22. I forarbejderne til BAL 27 er angivet følgende: Værdiansættelsesreglerne i 27 ved beregning af gaveafgift er de samme som ved beregning af boafgiften og tillægsboafgiften. Der henvises derfor til bemærkningerne til 12. I forarbejderne til BAL 12 er der henvist til værdiansættelsescirkulæret, hvorved dette cirkulære bliver en del af forarbejderne med følgende konsekvenser. Principperne i cirkulæret finder anvendelse, skønt cirkulæret ophæves. En ændring af disse principper kan ikke ske administrativt, men må kræve en lovændring, jf. også TfS Udsagnet om holdbarheden af 1982-cirkulæret blev som nævnt bekræftet af skatteminister Ole Stavad den 15. februar 1999 ved besvarelse af spørgsmål S Hvilke situationer er uden for værdiansættelsescirkulæret. Koncernforbundne selskaber. Selskab ctr. aktionær. Andre juridiske personer ctr. deltager/stifter.

7 7 af 43 Øvrige familiemedlemmer, f.eks. søskende. Vedrørende forbindelsen mellem aktionær og selskab kan der ikke opstilles objektive krav herom, men må bero på en konkret vurdering. Der kan henvises til LL 2, SEL 32, ABL 11, KGL 4, LL 16 H, KL 2, AL/APL Valg mellem de 2 cirkulærer I afgørelsen TfS LR synes der at være åbnet op for valgmulighed: Sagen vedrørte et familieaktieselskab, hvor kapitalen var ejet af faderen med 25 %, sønnen med 63 % og 2 døtre med hver 6 %. Man ønskede nu at lave en overdragelse mellem personkredsen. Man havde konkret beregnet skattekursen til kurs 325. Rådgiveren var af den opfattelse, at der i den pågældende sag forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse fra skattekursen. Dette vedrørte bl.a. en ejendom, der ifølge rådgiveren var vurderet forkert. Kursen var herefter beregnet til kurs 120. Ligningsrådet foretog dels en skattekursberegning og dels en beregning efter TS-cirkulære Ligningsrådet indledte med at præcisere, at man ved værdiansættelse af aktier i familieselskaber har retskrav på at kunne anvende formueskattekursen, idet der er tale om en overdragelse i en gaveafgiftspligtig personkreds. Forespørgeren havde anmodet om, at skattekursen blev ansat til kurs 80 beregnet på baggrund af TScirkulære , selv om man i indledningen i TS-cirkulære har anført, at cirkulæret alene finder anvendelse, hvor værdiansættelsescirkulæret ikke finder anvendelse. I relation til anvendelse af TS-cirkulære inden for den personkreds, der er omfattet af værdiansættelsescirkulæret, fandt Told- og Skattestyrelsen og dermed Ligningsrådet, at dette var muligt. Skatteyderen har med andre ord valgfrihed mellem de 2 værdiansættelsesregler. En kursberegning på baggrund af TS-cirkulære gave en kurs på 370. Skattekursen blev fastsat til kurs 120. Told- og Skattestyrelsen og Ligningsrådet indstillede dermed, at kurs 120 blev godkendt som overdragelseskurs. 1.3 Cirkulærernes retskildemæssige stilling og karakter. Såvel 1982-cirkulæret som TS-cirkulære er ene generel tjenestebefaling. Ud fra de almindelige forvaltningsretlige principper må man derfor respektere love og bekendtgørelser m.v. Værdiansættelsescirkulæret er et cirkulære udstedt af skattedepartementet, dvs. udstedt i et over/underordnelsesforhold. Der er her tale om et sædvanligt cirkulære, som de underordnede myndigheder i fald må respektere.

8 8 af 43 TS-cirkulære er udstedt af Told- og Skattestyrelsen og efterfølgende godkendt af Ligningsrådet, jf. SSL 18, jf. 13. Told- og Skattestyrelsen har bestemt, at cirkulæret skal finde anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer. Dette cirkulære er således i princippet mere bindende for skattevæsenet end værdiansættelsescirkulæret fra Det bemærkes dog, at værdiansættelsescirkulæret fra 1982 er citeret gentagne gange i forarbejderne, navnlig til boafgiftsloven, hvorved dennes retlige karakter herved er ændret væsentligt. 1.4 Værdiansættelsescirkulæret Grundlag og anvendelsesområde I 1996 blev formueskattepligten afskaffet. Ved TfS blev det meddelt, at praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv og gave fortsat kan anvendes i relation til formueskattekursen, uanset at kurslisten er afskaffet. Formueskattekursen er hjemlet i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. De centrale bestemmelser heri er punkter Set ud fra en praktisk synsvinkel er det naturligvis væsentligt at afgrænse, hvornår man kan gøre krav gældende på at anvende formueskattekursen som værdiansættelsesnorm. Afgørende er her, om der er tale om en personkreds omfattet af BAL 22, eller om der er tale om arvinger eller salg til arvinger. For dette standpunkt er der dels støtte i teorien, men også i praksis, jf. f.eks. TfS LR Børsnoterede aktier Ifølge værdiansættelsescirkulærets punkt 17 gælder, at aktier og obligationer, der er børsnoterede ansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs (køberkurs) på det for skatte- og afgiftsberegningen afgørende tidspunkt, eventuelt den nærmeste forud for den noterede kurs. Børskursen giver derfor som udgangspunkt ikke problemer. Er der flere aktieklasser, hvor forskellen beror på stemmerne, anvendes børskursen som kursværdi for alle kapitalandele, jf. TfS H Unoterede aktier Ifølge værdiansættelsescirkulærets punkt 17 gælder følgende: Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfunden omsætning, eller omstændighed har fundet sted under forhold, der bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet om udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af Ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen.

9 9 af 43 Når man skal vurdere og bruge skattekursen, forudsættes det, at overdragelsessummen berigtiges kontant, jf. TfS LSR. Foreligger der en indikeret overdragelseskurs, skal denne anvendes, jf. SKM LSR. Der var her tale om overdragelse af anparter i et holdingselskab fra far til søn. Overdragelsen var gennemført den 6. marts 2006, og man havde beregnet kursen efter formueskattekursen, uden at det dog var oplyst. Holdingselskabets datterselskab blev solgt til en salgspris væsentligt over formueskattekursen. Endelig aftale herom var indgået 15. marts Skattekursen var beregnet til kr., man skatteankenævnet og Landsskatteretten hævede denne til kr. Landsskatteretten tog afsæt i 1982-cirkulærets regulering af området. Det blev endvidere præciseret, at formueskattekursen alene kunne anvendes, hvis der ikke kunne skaffes oplysninger om handelsværdien. På dette grundlag var det Landsskatterettens opfattelse, at handelsværdien af datterselskabsaktierne skulle indgå i kursfastsættelsen af holdingselskabets aktier. Der i afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at der foreligger oplysninger om handelsværdien af aktierne i datterselskabet, at der tidsmæssigt er sammenfald mellem overdragelserne af kapitalandelene, hvorved det må lægges til grund, at handelsværdien af aktierne i datterselskabet var parterne bekendt på overdragelsestidspunktet, og at der ved værdiansættelsen af anparterne i holdingselskabet er taget højde for, at selskabet ejer andre værdipapirer. Afgørelsen ses så vidt at være den første omkring to transaktioner tæt på hinanden. Her var afstanden 9 dage, hvilket åbenbart ikke var tilstrækkeligt Regnskabsgrundlaget Ifølge værdiansættelsescirkulærets punkt 17 foretages kursberegningen i almindelighed på grundlag af selskabets regnskab for det regnskabsår, der udløber nærmest forud for det tidspunkt, der er afgørende for skatteafgiftsberegningen. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde hvor den afgiftspligtige begivenhed er indtrådt ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb. Dette udsagn i cirkulæret er objektiveret, jf. TfS LSR. Det er her statueret, at man skal bruge det kommende årsregnskab som grundlag, hvis overdragelsen er sket inden for 1 måned forud for statustidspunkt. Er der således f.eks. kalenderårsregnskab, og sker overdragelsen senest 30. november kan man anvende seneste regnskab 31. december året før. Sker overdragelsen derimod i december, skal man anvende det kommende regnskabsår.

10 10 af 43 Ældre praksis er på linie hermed, jf. LSRM og LSRM Såfremt kursberegningen sker på grundlag af et regnskabsår, der afgiver fra et år (altid 365 dage), skal der til brug for kursberegningen udregnes en gennemsnitlig aktiekapital. Dette sker ved at gange aktiekapitalen med regnskabsårets længde i dage og derefter dividere den med Vedtægtsmæssige begrænsninger m.v. Ifølge værdiansættelsescirkulærets punkt 17 gælder følgende herom: Ved værdiansættelsen tages der ikke hensyn til vedtægtsmæssige begrænsninger i aktiernes omsættelighed, idet den byrde, der består i, at aktierne skal tilbydes medaktionærer eller selskabet til en vis kurs, modsvares af værdien af en tilsvarende ret til at erhverve til salg udbudte aktier på tilsvarende vilkår. Såfremt medaktionærer, der ikke er lodtagere i et bo, udnytter en forkøbs- eller køberet, må man dog acceptere salgssummen. Ved værdiansættelsen tages der normalt heller ikke hensyn til, om de afgiftspligtige aktier er majoritets- eller minoritetsaktier. Der kan kun undtagelsesvis tages hensyn til en forringelse af selskabets økonomiske forhold i perioden for udløbet af det regnskabsår, der skal anvendes ved kursberegningen til det afgørende tidspunkt for skatte- og afgiftsberegningen. Parterne må eventuelt henvise til at lade aktierne vurdere efter reglen i KSL 16, stk. 3 og 4. Af det pågældende udsagn følger det, at man ikke tager hensyn til forkøbsretter m.v. I relation til 19. maj 1993-kursen har Højesteret i afgørelsen TfS H statueret, at der ej heller her skal tages hensyn til sådanne omsættelighedsbegrænsninger, medmindre man ikke er i stand til at omsætte uden om disse aktier. Praksis i relation til 19. maj-kursen kontra skattekursen synes således at være parallelle. Den eneste modifikation, der synes at være åbnet op for, er økonomisk forringelse af selskabets forhold. Dette kunne givetvis være konkurs. Endvidere må det antages, at eventuelle ekstraordinære store indtægter eller tab også kan indgå i vurderingen. Er der en udbyttedifferentiering på aktieklasserne, antages det, at skattekursen skal reduceres med denne udbytteforskel. Der foreligger imidlertid ikke offentliggjort praksis, der støtter synspunktet, men på lokalt niveau er det sådan, det håndteres Komponenterne i skattekursberegningen Beregningsfaktorerne

11 11 af 43 Der offentliggøres beregningsfaktorer til brug for beregningen af skattekursen. For 2014 er disse offentliggjort i SKM med følgende værdier: Indtjeningsevne 11,5, modificeret regel 5,75, udbytte 98, og indre værdi 80 % Indtjeningsevne I følge LV 1996 afsnit A.H.3.1.1, side 437 forstås ved indtjeningsevne følgende: Herved forstås et gennemsnit af selskabets driftsresultat over- eller underskud i procent af aktiekapitalen i det regnskabsår, der danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse, samt i de 2 foregående år. Som driftsresultat anvendes selskabets skattepligtige indkomst inden eventuelt fradrag for skattemæssigt underskud fra tidligere skatteår, men med tillæg af eventuelt skattefrit udbytte. Heri fratrækkes fortjeneste hidrørende fra selskabets særlige skattepligtige indkomst, mens tab kan tillægges. Det herefter fremkomne beløb formindskes med det indkomstskattebeløb, der kan beregnes af denne indkomst. Indtjeningsevnen ansættes ikke lavere end 0. Det pågældende kan belyses med følgende eksempler: Eksempel 1: Skattepligtig indkomst kr underskud fra tidligere år skattefrit udbytte = skat heraf (24,5 %) Driftsresultat kr Selskabets aktiekapital er 1 mio. kr. Indtjeningsprocenten er da: x 100 = 41,52 % Eksempel 2: Et selskab, der har et overskud på kr. og en aktiekapital på 1 mio. kr., har en overskudsprocent for det pågældende år på: x 100 = 8,1 % Havde selskabet i de 2 forudgående år på tilsvarende måde overskudsprocenter på 10,0 og 11,9, bliver indtjeningsevnen = gennemsnitsoverskudsprocenten = 10,0 + 11,9 + 8,1 = 10 % 3

12 12 af 43 Gennemsnitsprocenten angives i et helt tal, dvs. efter almindelige afrundingsregler Det deklarerede udbytte Der anvendes den udbytteprocent, som er vedtaget for det regnskabsår, som danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse. Der er ikke her tale om et gennemsnit for flere år, som det er tilfældet med indtjeningsevnen Aktiernes indre værdi Ved aktiernes indre værdi forstås selskabets samlede formue (egenkapital i procent af aktiekapitalen) Formuen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse på grundlag af selskabets statusopgørelse ved udgangen af det regnskabsår, som benyttes ved selskabets seneste skatteansættelse forud for kursberegningen. De forskellige aktiver og passiver afføder følgende kommentarer: Goodwill og andre immaterielle aktiver medregnes ikke, uanset om det er oparbejdet eller købt. Indretning af lejede lokaler medregnes ikke, jf. LSRM Forudbetalte omkostninger medregnes ikke, jf. LSRM Igangværende arbejder medregnes. Varelager og husdyrbesætning opgøres efter henholdsvis varelagerloven og husdyrbeskatningsloven. Debitorer medtages til den skattemæssige værdi, dvs. uden fradrag og regnskabsmæssig hensættelse til imødegåelse af tab. Fast ejendom medregnes med udgangspunkt i seneste offentlige ejendomsvurdering. Der er næppe hjemmel til at forøge værdien med forbedringer m.v., som ikke måtte være slået igennem i forhold til ejendomsværdien. Ejendomme, der omfatter mindst 25 ha skov har tidligere fået et fradrag på 40 % i vurderingen. Dette er nu underkendt, jf. SKM LSR, der angiver, at hjemlen i den tidligere ophævede bestemmelse i LL 18 B og C ikke længere fandt anvendelse. Særlige installationer skal medregnes særskilt, jf. LSRM Driftsmidler og skibe medregnes til den skattemæssige saldoværdi. Aktier og anparter medregnes til en særskilt skattekursværdi beregnet i det underliggende selskab. Aktier i udenlandske selskaber medregnes som hovedregel til deres omsætningsværdi i vedkommende land omregnet til danske kr. efter valutakursen på ejerselskabets balancetidspunkt. Egne aktier medregnes til 0. Egne udstedte konvertible obligationer medregnes til den nominelle værdi. Andre aktiver optages til handelsværdi. Gældsforpligtelser skal kursansættes til den kurs, som fordringshaver må formodes at ville sælge fordringen til.

13 13 af 43 Hensættelser til selskabets udbytte kan medtages som en aktuel forpligtelse og fragår egenkapitalen, men medregnes i den indre værdi i det udbyttemodtagende selskab, jf. SKM LSR. Hjemfaldsforpligtelser kan medregnes som et passiv svarende til forpligtelsens værdi, jf. LSRM Der afsættes ikke udskudt skat, da det alene er de skattemæssige værdier, der medtages på aktivsiden. Den pågældende beregning kan illustreres som følger ved eksempel 3: Selskabet har følgende status: Aktiver: Kassebeholdningen kr Driftsmidler Varelager Debitorer Passiver: Anpartskapital Reserver Gæld Selskabets formue udgør således aktiernes værdi på kr kr. = kr., der i procent af anpartskapitalen på kr. giver en indre værdi som følger: x 100 = Beregningsreglen Beregningsreglens rangorden Som det vil fremgå af det følgende, er der nogle hovedkategorier for de enkelte selskaber, som anvendes, når skattekursen skal beregnes. Kategorierne er: Den almindelige beregningsregel Hovedaktionærselskaber Ejendomsselskaber 90 % s-selskaber Når man skal vurdere, hvilken beregningsregel, der skal anvendes, starter man nederst i rækkefølgen. Hvis et selskab ikke opfylder de kriterier, der til at være et 90 % s-selskab, går man et trin op og så fremdeles og kan potentielt ende i den almindelige beregningsregel. Kan et selskab altså ikke kvalificeres som et 90 % s selskab, må man vurdere, om den kan kvalificeres som et ejendomsselskab, og kan den ikke

14 14 af 43 kvalificeres som et ejendomsselskab må man vurdere, om det kan kvalificeres som et hovedaktionærselskab. Rubriceringen af selskaberne i forhold til de forskellige beregningsregler er derfor væsentlig og central. SKAT har i en vis udstrækning fokus på problemområdet, navnlig i relation til rubriceringen med 90 % sselskaberne, jf. nedenfor i afsnit Den almindelige beregningsregel Kursen beregnes her som gennemsnittet af følgende: Indtjeningsevne kapitaliseret med 9,0 Udbytteprocenten kapitaliseret med 54,5, og 80 % af indre værdi (Ej nuværende satser) Eksempel 4: For et selskab med en indtjeningsevne på 10 %, en udbytte på 6 % og en indre værdi på 150 kan skattekursen derfor opgøres som følger: Indtjeningsevne 9 x 10 = 90 Udbytte 6 x 54,5 = 327 Indre værdi 80 % af 150 = 120 I alt 537 Skattekursen udgør gennemsnittet af de 3 komponenter eller 537/3 = 179. Alle skattekurser skal afrundes nedad til nærmeste tal deleligt med 5, dvs Hovedaktionærselskaber. Såfremt over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i et selskab, hvorved forstås over halvdelen af aktiernes stemmeværdi, ejes af en enkelt aktionær, af en person af dennes nærmeste familie, ægtefælle eller mindreårige børn, af et andet selskab, en koncern eller lignende, gælder en særlig beregningsregel. Hovedaktionærdefinitionen antages at være den definition, der er i ABL 11, stk. 2 og 3, hvortil der henvises. Skattekursen beregnes da som: Indtjeningsevne kapitaliseret med 9,0, og 80 % af indre værdi.

15 15 af 43 Hvis den almindelige beregningsregel anvendes her, skal der derfor ikke tages højde for udbytte. Der kan da laves følgende skattekursberegning: Indtjeningsevne 9 x 10 = 90 Indre værdi 80 % af 150 = 120 I alt 210 Skattekursen udgør gennemsnittet af de 2 komponenter eller 210/2 = 102. Det antages, at disse hovedaktionærkurser også er gældende for eventuelle minoritetsaktionærer i et sådant selskab Den modificerede regel I tilfælde, hvor en kurs, der er beregnet efter den almindelige beregningsregel eller hovedaktionærselskabsberegningsreglen, overstiger den fulde indre værdi, foretages der en ny beregning, forudsat at indtjeningsevnen er større end 10 %. Ved denne beregning kapitaliseres indtjeningsevnen således, at de første 10 % af indtjeningsevnen kapitaliseres med 9,0, og den overskydende del med 4,5. Som formueskattekurs anvendes den således beregnede kurs, hvis den fortsat er større end den indre værdi, ellers anvendes den indre værdi. Den pågældende bestemmelse kan illustreres ved følgende beregningseksempel: Eksempel 5 Indtjeningsevne 50 Udbytteprocent 8 Indre værdi i procent 200 Den almindelige beregning er herefter følgende: 50 x 9,0 = 450 Udbytte 8 x 54,5 436 Indre værdi, 80 % af I alt /3 heraf afrundet 349. Den modificerede beregning er følgende:

16 16 af 43 Indtjeningsevne 9 x 10 = x 4,5 180 Udbytte 8, 54,5 436 Indre værdi 80 % af I alt 866 1/3 heraf afrundet 289. Da den indre værdi alene er 200, anvendes den modificerede beregning på 289 afrundet til 285. Havde den modificerede beregning været under indre værdi, skulle den indre værdi være anvendt. I forbindelse med beregningen må navnlig holdes for øje, at de første 10 %, der kapitaliseres med den høje sats er de første 10 procentpoints Ejendomsselskaber Kursberegning for disse selskaber foretages efter den almindelige beregningsregel, hovedaktionærberegningsreglen eller den modificerede regel, men kursen kan dog ikke blive lavere end 90 % af den indre værdi. Selskabstypen, der er omfattet heraf, er selskaber, hvis hovedformål er drift af fast ejendom. Ejendommen behøves ikke nødvendigvis at være en udlejningsejendom. Også selskaber, der driver plantage eller landbrugsvirksomhed falder i almindelighed ind under denne kategori. Der lægges vægt på, om selskabet rent faktisk har drift af fast ejendom til hovedformålet, ikke om det er benævnt som et ejendomsselskab, jf. LSRM Et selskab, der har til formål at opføre sælgerejendomme er i den relation ikke et ejendomsselskab. SKM B Byretten fandt i en sag om fastsættelse af gaveafgift, at denne med rette var fastsat efter de gældende retningslinjer for værdiansættelse af unoterede aktier i ejendomsselskaber. Det pågældende selskabs primære aktivitet havde været bortforpagtning af en større fast ejendom til hovedaktionæren, der drev denne som en landbrugsejendom med sideløbende udlejning af lejeboliger. Retten fandt efter det oplyste om selskabets aktiver og passiver, at myndighedernes værdiansættelse måtte antages at være udtryk for en minimumsansættelse af aktiernes reelle handelsværdi. Konkret var skattekursen ændret fra kurs 620 til Landsskatterettens afgørelse blev derfor i det hele stadfæstet. SKM Ø En mor havde overdraget aktier i et selskab til sine to sønner. Spørgsmålet var, om skattekursberegningen skulle foretages efter reglerne for et ejendomsselskab eller for et hovedaktionærselskab.

17 17 af 43 Østre Landsret fandt, at da aktierne i selskabet ikke tidligere havde været omsat, skulle værdiansættelsen ske efter 1982-cirkulærets punkt 17. Landsretten fandt, at selskabet måtte betragtes som et ejendomsselskab. Landsretten henviste til, at selskabets bruttoindtægter havde bestået i kr. fra udleje af bygninger, kr. fra udleje af hovedbygninger og fra bortforpagtning af jord og driftsbygninger. Endelig havde der været en mindre indtægt i form af renter og kursgevinst på et pantebrev. Videre henså landsretten til, at den faste ejendomsværdi udgjorde ca. 93 pct. af den samlede balancesum i selskabet. Selskabet havde herefter drift af fast ejendom som hovedformål og måtte karakteriseres som et ejendomsselskab. Afgørelsen kan tiltrædes % selskaber Ved kursberegningen i 3 nærmere situationer bortses der fra indtjeningsevne og deklareret udbytte. Kursen beregnes da alene til 90 % af den indre værdi. De 3 situationer er følgende: a) Selskaber, der er trådt i likvidation. Man kan diskutere, hvorvidt man kan lade selskabet træde i likvidation, gennemføre en overdragelse og efterfølgende træde i virksomhed igen. Dette er endnu uafklaret i praksis. b) Selskaber, hvis virksomhed hovedsageligt består i at eje aktier i et eller flere andre selskaber i et sådant omfang, at disses virksomhed kan kontrolleres af det aktieejende selskab, og hvis indtægt væsentligt bestyr i udbytte for andre selskaber holdingselskaber. Bemærk begreberne hovedsageligt og væsentlig. De 2 begreber refererer sig til et ejerskab af aktier og indtægterne som sådan. Der er således 2 kriterier, der skal være opfyldt. I teorien er det antaget, at begrebet ikke uvæsentlig er omkring en %. De højere begreber er således over denne sats. c) Selskaber, hvis aktiver hovedsageligt består i bankindeståender, værdipapirer eller lignende, når indtægterne fortrinsvis hidrører fra afkast af aktiverne. Disse selskaber benævnes typisk som finansielle selskaber. Begrebet fortrinsvis må antages at forstås som væsentlig, hvor begrebet ikke uvæsentligt igen alene er %. I det seneste års tid har SKAT haft en del fokus på selskaber med blandede aktiviteter. Aktiviteterne har en så forskelligartethed, at ingen af de tre situationer fra 90 % s-selskaber er opfyldt. SKAT har imidlertid haft den holdning i visse sager at man i så fald alligevel kan kvalificere selskabet som et 90 % sselskab. I SKM LSR anså Landsskatteretten et selskab, som havde en egenkapital på 148 mio., og et overskud i det pågældende regnskabsår på kr. 21 mio. for at være et 90 %-selskab. Selskabet havde i den pågældende sag selv gjort gældende, at selskabet skulle klassificeres som et hovedaktionærselskab. I den pågældende sag fremgik det af selskabets balance, at balancens aktiver var fordelt således:

18 18 af % aktier i tilknyttede virksomheder (heraf et selskab ejet 100 % og tre selskaber med en ejerandel på 50 %) 24 % likvider og værdipapirer 21 % udlejningsejendomme (3 ejendomme i alt, hvor 2 var udlejet til det helejede datterselskab) 8 % tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder, andre tilgodehavender og andre værdipapirer Selskabets omsætning i det pågældende regnskabsår var kr. 580 mio. Heraf stammede kr. 576 mio. fra udbytte fra de tilknyttede virksomheder. Indtægterne fra de tilknyttede virksomheder udgjorde således 99,3 % af de samlede indtægter. Indtægten fra udlejningsejendommene udgjorde ca. 3 mio., svarende til 0,5 % af de samlede indtægter. Stort set alle indtægter stammede fra de tilknyttede virksomheder. I kendelsen er Landsskatterettens præmisser følgende: B A/S anses som et holdingselskab ved værdiansættelsen af aktierne. Der er herved lagt vægt på, at selskabet i 2003 havde sin hovedaktivitet i form af aktiebesiddelser i tilknyttede virksomheder og sin væsentligste indtjening fra kapitalandelene i de samme virksomheder. Selskabet har tillige haft bestemmende indflydelse med ejerandele på 50 pct. i alle de tilknyttede virksomheder. Kursberegningen skal derfor foretages i overensstemmelse med Ligningsrådets anvisninger om beregning af formueskattekursen på aktier i et holdingselskab. Selskabets aktivitet ved udlejning af ejendomme er af så beskedent omfang, at det ikke kan anses som erhvervsvirksomhed af betydning i forhold til selskabets holdingvirksomhed, specielt selskabets ejerskab af datterselskabet D A/S. Det er derfor med rette, at værdien af de overdragne aktier er ansat til en kursværdi svarende til 90 pct. af selskabets indre værdi. Opgørelsen af selskabets indre værdi foretages med udgangspunkt i ToldSkats opgørelse med regulering for senere foretagne rettelser vedrørende værdien af udskudt tonnageskat. Kursværdien af aktierne fastsættes på det grundlag til kr. svarende til kurs I sagen anså Landsskatteretten således selskabet som et 90 % s-selskab med vægt på følgende forhold: 1. Selskabets hovedaktivitet var aktiebesiddelse i tilknyttede virksomheder I den konkrete sag udgjorde 47 % af aktiverne aktier i tilknyttede virksomheder 2. Selskabets væsentligste indtjening stammede fra kapitalandelene i de tilknyttede virksomheder I den konkrete sag stammede 99,3 % af indtjeningen fra kapitalandelene i de tilknyttede virksomheder 3. Selskabet havde bestemmende indflydelse med ejerandele på minimum 50 % i alle de tilknyttede virksomheder I den konkrete sag ejede selskabet et datterselskab 100 % og 3 selskaber 50 %. En ejerandel på 50 % medfører ikke i sig selv bestemmende indflydelse, men i sagen må det antages konkret at have været tilfældet. 4. Selskabets aktivitet med ejendomsudlejning var af beskedent omfang I den konkrete sag havde selskabet kun en omsætning på 3 mio., svarende til 0,5 % af selskabets samlede omsætning, hidrørende fra ejendomsudlejningen.

19 19 af 43 I den pågældende sag var selskabet reelt et holdingselskab, i det den øvrige aktivitet - udover besiddelse af 50 % eller mere af kapitalen i tilknyttede selskaber - bestod i ejendomsaktivitet, hvorfra selskabet kun havde indtægter svarende til 0,5 % af de samlede indtægter. Den seneste afgørelse er skifterettens afgørelse i SKS /212 af 19. maj 2014 fra skifteretten i Aalborg. Der var her tale om et værdiansættelsesspørgsmål vedrørende udlæg af aktier i et aktieselskab. Aktierne var værdiansat efter hovedaktionærreglen og udlagt til en værdi på kr. SKAT mente, at kursen skulle ansættes efter 90 % s-reglen og dermed til en værdi på kr. SKAT havde i deres afgørelse henvist til aktivernes sammensætning i selskabet, der var som følger: Fast ejendom 65,1 % Andre anlægs- og driftsmateriel og inventar 3,6 % % aktier i underliggende selskab 17,8 % Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 0,7 % Andre tilgodehavender 12,7 % Likvidbeholdning 0,1 % Aktiver i alt 100 % Det var SKATs opfattelse, at selskabet havde blandet formål, og at man da skulle anlægge en bredere fortolkning. Selskabets indtjening stammede helt overvejende fra udlejning af fast ejendom, da indtægten i 2012 udgjorde 97,1 % og i ,9 %. SKATs samlede konklusion var, at man bedst kunne kvalificere selskabet som et ejendomsselskab, idet knap 2/3 af selskabets aktiver vedrørte den faste ejendom, mens mere end 95 % af indtægterne stemmede fra udlejningsaktiviteten. Da selskabets indtjening overvejede stammede fra udlejning af fast ejendom og dens øvrige aktiviteter vil falde ind under 90 % s-selskaber, er det SKAT s opfattelse, at der ved værdiansættelse af holdingselskabet gør sig sådanne særlige forhold gældende, at værdien ikke kan sættes til en værdi, der er lavere en 90 % af den skattemæssige indre værdi. Dette kunne skifteretten ikke tiltræde. Skifteretten tog afsæt i 1982-cirkulæret og ligningsvejledningens afsnit A.H Man citerede herunder definitionen på 90 % s-selskaber og de tre rubriceringer heri. Da holding ikke er trådt i likvidation, da holding ejer30 % af aktiekapitalen i et underliggende selskab, da der ikke er fremkommet oplysninger om, at holdingselskabet på andet grundlag har kontrol over det underliggende selskab, og da holdingselskabet efter det oplyste i 2012 havde lejeindtægter på svarende til 97,1 % ligger retten til grund, at holdingselskabet ikke er omfattet af definitionen på et 90 % s-selskab i punkt E, 1. og 2. led. Da aktiverne i holdingselskabet pr. 31. december 2012 for 65,1 % s

20 20 af 43 vedkommende bestod af fast ejendom, ligger retten til grund, at holding ikke er omfattet af definitionen på et 90 % s-selskab i punkt E, 3. led. Da boet efter X ejer over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i holdingselskabet, lægger endvidere til grund, at værdiansættelsen af boets aktier i holdingselskabet skal ske efter skattemeddelelses punkt B om hovedaktionærselskaber. Retten tager herefter boets principale påstand til følge, hvorefter aktierne i holdingselskabet ved beregning af boafgift værdiansættes til kr. Skifterettens afgørelse fastsætter, at man skal foretage vurderingen nede fra og op i forhold til de forskellige selskabsrubriceringer. Det forhold, at et selskab har forskellige formål og aktiviteter, der isoleret set og hver for sig eventuelt kan rubriceres som en 90 % s-selskabsaktivitet er ikke tilstrækkeligt til at rubricere det under 90 % s-reglen. Uanset skifterettens afgørelse foreligger der i hvert fald minimum verserende sager i Landsskatteretten, der vedrørende forhold. Landsskatteretten bør i den forbindelse indrette sig efter førnævnte afgørelse fra skifteretten, men dette vil jo sig Datterselskaber Når alle aktier i et selskab (datterselskaber) ejes af et andet selskab (moderselskabet), beregnes der ingen kurs for aktierne i datterselskabet. Ved opgørelse af moderselskabets egenkapital medregnes datterselskabsaktierne normalt til en værdi svarende til datterselskabets egenkapital opgjort på grundlag af status nærmest forud for eller samtidig med moderselskabets status. I tilfælde hvor kursen på moderselskabets aktier beregnes til 90 % af den indre værdi (typisk holdingselskaber) medregnes datterselskabsaktierne dog i moderselskabets egenkapital til en værdi opgjort efter en kurs beregnet hovedaktionærreglen, den modificerede regel, ejendomsselskabsreglen eller 90 % sreglen, alt afhængig af hvilken selskabstype, der er tale om. Det bemærkes i den forbindelse, at man i forbindelse med værdiansættelse af koncerner derfor først beregner en skattekurs i nederste selskab. Denne skattekurs indsættes herefter i værdiansættelsen i moderselskabet som erstatning for de bogførte datterselskabsaktier. Der foretages herefter en selvstændig beregning af skattekursen på moderselskabets aktier Nystiftede selskaber Hertil hører selskaber, hvis første regnskabsår udløb på et sådant tidspunkt, at selskabet ikke har pligt til at indsende den første selvangivelse inden kursberegningen foretages. Kursen på aktier i disse selskaber ansættes til pari, jf. TfS Som reglen er formuleret, synes der ikke at skulle være taget hensyn til hverken selskabets karakter, stiftelsesmåde, om der er tale om en nystartet virksomhed, om der er tale om apportindskud eller andre forhold.