VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIER"

Transkript

1 VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIER UNDERVISER Advokat, ph.d. Bent Ramskov O:\jurist\BR\kursus\værdiansættelse af aktier.docx

2 2 af 43 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIER Det overordnede anvendelsesområde for TS-cirkulære interesseforbundne parter Hvornår anvendes værdiansættelsescirkulæret? Hvorfor dette spørgsmål? Arv Gaver Hvilke situationer er uden for værdiansættelsescirkulæret Valg mellem de 2 cirkulærer Cirkulærernes retskildemæssige stilling og karakter Værdiansættelsescirkulæret Grundlag og anvendelsesområde Børsnoterede aktier Unoterede aktier Regnskabsgrundlaget Vedtægtsmæssige begrænsninger m.v Komponenterne i skattekursberegningen Beregningsfaktorerne Indtjeningsevne Det deklarerede udbytte Aktiernes indre værdi Beregningsreglen Beregningsreglens rangorden Den almindelige beregningsregel Hovedaktionærselskaber Den modificerede regel Ejendomsselskaber % selskaber Datterselskaber Nystiftede selskaber Fællesregler m.v Afrunding Kapitaludvidelse mod indskud af værdier Kapitaludvidelse ved fondsaktier Konvertible obligationer Kapitalnedsættelse Egne aktier Cross holding Flere aktieklasser Fusion TS-cirkulære værdiansættelse af aktier og anparter

3 3 af Børsnoterede aktier Unoterede aktier Det regnskabsmæssige grundlag Korrektion af regnskabsmæssige poster Fravigelse af hjælpereglen Generel fravigelse Konkrete forhold Væsentlighedskravet Vedtægter og aktionæroverenskomsters indflydelse på værdiansættelse Aktieklasser Lovbestemt indløsningsret Forkøbsretter Aktieoverdragelse med bestyrelsens samtykke Køberetter salgspligter Kursfastfrysning Sammenfatning om vedtægter og aktionæroverenskomster TS-CIRKULÆRE VÆRDIANSÆTTELSESCIRKULÆRE 185 AF 17. NOVEMBER 1982 I UDDRAG SKM SKAT... 40

4 4 af 43 1 VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIER 1.1 Det overordnede anvendelsesområde for TS-cirkulære interesseforbundne parter Ikke medtaget. 1.2 Hvornår anvendes værdiansættelsescirkulæret? Hvorfor dette spørgsmål? TS-cirkulære og anvendes ikke i disse tilfælde. Hvor anvendes værdiansættelsescirkulæret: Ved værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, jf. overskriften Arv. Værdiansættelsescirkulæret gælder ved værdiansættelse af aktiver og passiver. Værdiansættelsescirkulæret skal anvendes ved værdiansættelse efter de tidligere gældende regler i KSL 16, stk. 3 og 4, jf. Arve- og gaveafgiftslovens 17, stk. 2. Arve- og gaveafgiftslovens 17 er erstattet af BAL 12, hvor der i forarbejderne er anført følgende: Principperne i skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og gaveafgiftsberegning og den praksis, der er etableret på området, vil fortsat være gældende efter vedtagelsen af lovforslaget. Dette udsagn blev bekræftet af skatteminister Ole Stavad den 15. februar 199 ved besvarelse af spørgsmål S.1114: Ved beregningen af bo- og gaveafgift skal man efter loven og cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, som udstedt af Skatteministeriets departement, anvende handelsværdien. Hvis der imidlertid ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfunden omsætning, så bestemmer cirkulæret, at formueskattekursen kan finde anvendelse. Der er altså her lempeligere adgang til at anvende skattekursen end ved avancebeskatning ved arv og handel mellem interesseforbundne parter.

5 5 af 43 Hvis formueskattekursen lægges til grund for afgiftsberegningen i forbindelse med arveforskud og gave, finder den automatisk anvendelse ved avanceopgørelsen på de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens 9, stk. 1, 1. pkt cirkulæret giver altså skatteyderne et retskrav på i visse situationer at anvende skattekursen, dels ved beregning af bo- og gaveafgift, dels ved avanceberegning ved gaver og arveforskud. Ændringer i værdiansættelsen på dette område kan kun ske ved lovændring eller ændring af departements cirkulære. Jeg har i den sammenhæng besluttet, at jeg vil afvente generationsskifteudvalgets rapport, før jeg foretager mig noget i forhold til værdiansættelsescirkulæret fra 1982, jf. vedlagte brev af 12. februar 1999 til skatteordførerne. Værdiansættelsescirkulæret anvendes således ved fastsættelse af værdien i følgende situationer: Salg fra dødsboet til arvingernes nære pårørende. Udlæg af aktiver til en arving. U: TfS og TfS Ø. Har udlægsmodtager solgt fx ejendommen til en pris væsentlig forskellig fra ejendomsværdien, må videresalgsprisen også anvendes i boopgørelsen. Konkret var udlægsværdien kr , ejendomsvurderingen kr og videresalgsprisen kr Begrundelsen i sidstnævnte afgørelse kan dog ikke tiltrædes. Reglernes anvendelsesområde er ikke hængt op på en bestemt personkreds udover, at det skal være arvinger eller disses pårørende. I forarbejderne til BAL 12 henvises der til værdiansættelsescirkulære, hvilket må betyde: Principperne i cirkulæret må finde anvendelse, skønt cirkulæret ophæves. En ændring i disse principper kan ikke sket administrativt, men må kræve en lovændring, jf. også TfS Gaver. Gavers skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser beror på, hvilken personkreds gavemodtager tilhører, jf. BAL 22. Afgifts- og skattefrie gaver Mellem ægtefæller 15 % afgift udover bundfradrag Børn og deres afkom Afdødt barns efterlevende ægtefælle Forældre Samboende i en periode på 2 år

6 6 af 43 Plejebørn, der har haft ophold på mindst 5 år 36,25 % afgift Stedforældre og bedsteforældre Indkomstskat Andre. Kan der stilles krav til en bestemt form/størrelse af gaven? Overskriften på cirkulæret angiver gaveafgiftsberegning og synes at forudsætte, at der skal betales gaveafgift for, at en transaktion er omfattet af cirkulæret. Eksempel 1-4 i cirkulæret angiver alle en gavestørrelse, der skal belægges med afgift. TfS LSR angiver dog, at det er tilstrækkeligt, at der er tale om en overdragelse inden for den gaveafgiftspligtige personkreds for, at reglerne i værdiansættelsescirkulæret finder anvendelse. Ole Bjørn SR-Skat angiver samme opfattelse. En naturlig forståelse af reglerne må også føre til, at det er tilstrækkeligt, at der sker overdragelse til den afgiftspligtige kreds. Konklusion: Værdiansættelsescirkulæret finder anvendelse blot overdragelsen er inden for den relevante personkreds, jf. BAL 22. I forarbejderne til BAL 27 er angivet følgende: Værdiansættelsesreglerne i 27 ved beregning af gaveafgift er de samme som ved beregning af boafgiften og tillægsboafgiften. Der henvises derfor til bemærkningerne til 12. I forarbejderne til BAL 12 er der henvist til værdiansættelsescirkulæret, hvorved dette cirkulære bliver en del af forarbejderne med følgende konsekvenser. Principperne i cirkulæret finder anvendelse, skønt cirkulæret ophæves. En ændring af disse principper kan ikke ske administrativt, men må kræve en lovændring, jf. også TfS Udsagnet om holdbarheden af 1982-cirkulæret blev som nævnt bekræftet af skatteminister Ole Stavad den 15. februar 1999 ved besvarelse af spørgsmål S Hvilke situationer er uden for værdiansættelsescirkulæret. Koncernforbundne selskaber. Selskab ctr. aktionær. Andre juridiske personer ctr. deltager/stifter.

7 7 af 43 Øvrige familiemedlemmer, f.eks. søskende. Vedrørende forbindelsen mellem aktionær og selskab kan der ikke opstilles objektive krav herom, men må bero på en konkret vurdering. Der kan henvises til LL 2, SEL 32, ABL 11, KGL 4, LL 16 H, KL 2, AL/APL Valg mellem de 2 cirkulærer I afgørelsen TfS LR synes der at være åbnet op for valgmulighed: Sagen vedrørte et familieaktieselskab, hvor kapitalen var ejet af faderen med 25 %, sønnen med 63 % og 2 døtre med hver 6 %. Man ønskede nu at lave en overdragelse mellem personkredsen. Man havde konkret beregnet skattekursen til kurs 325. Rådgiveren var af den opfattelse, at der i den pågældende sag forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse fra skattekursen. Dette vedrørte bl.a. en ejendom, der ifølge rådgiveren var vurderet forkert. Kursen var herefter beregnet til kurs 120. Ligningsrådet foretog dels en skattekursberegning og dels en beregning efter TS-cirkulære Ligningsrådet indledte med at præcisere, at man ved værdiansættelse af aktier i familieselskaber har retskrav på at kunne anvende formueskattekursen, idet der er tale om en overdragelse i en gaveafgiftspligtig personkreds. Forespørgeren havde anmodet om, at skattekursen blev ansat til kurs 80 beregnet på baggrund af TScirkulære , selv om man i indledningen i TS-cirkulære har anført, at cirkulæret alene finder anvendelse, hvor værdiansættelsescirkulæret ikke finder anvendelse. I relation til anvendelse af TS-cirkulære inden for den personkreds, der er omfattet af værdiansættelsescirkulæret, fandt Told- og Skattestyrelsen og dermed Ligningsrådet, at dette var muligt. Skatteyderen har med andre ord valgfrihed mellem de 2 værdiansættelsesregler. En kursberegning på baggrund af TS-cirkulære gave en kurs på 370. Skattekursen blev fastsat til kurs 120. Told- og Skattestyrelsen og Ligningsrådet indstillede dermed, at kurs 120 blev godkendt som overdragelseskurs. 1.3 Cirkulærernes retskildemæssige stilling og karakter. Såvel 1982-cirkulæret som TS-cirkulære er ene generel tjenestebefaling. Ud fra de almindelige forvaltningsretlige principper må man derfor respektere love og bekendtgørelser m.v. Værdiansættelsescirkulæret er et cirkulære udstedt af skattedepartementet, dvs. udstedt i et over/underordnelsesforhold. Der er her tale om et sædvanligt cirkulære, som de underordnede myndigheder i fald må respektere.

8 8 af 43 TS-cirkulære er udstedt af Told- og Skattestyrelsen og efterfølgende godkendt af Ligningsrådet, jf. SSL 18, jf. 13. Told- og Skattestyrelsen har bestemt, at cirkulæret skal finde anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer. Dette cirkulære er således i princippet mere bindende for skattevæsenet end værdiansættelsescirkulæret fra Det bemærkes dog, at værdiansættelsescirkulæret fra 1982 er citeret gentagne gange i forarbejderne, navnlig til boafgiftsloven, hvorved dennes retlige karakter herved er ændret væsentligt. 1.4 Værdiansættelsescirkulæret Grundlag og anvendelsesområde I 1996 blev formueskattepligten afskaffet. Ved TfS blev det meddelt, at praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv og gave fortsat kan anvendes i relation til formueskattekursen, uanset at kurslisten er afskaffet. Formueskattekursen er hjemlet i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. De centrale bestemmelser heri er punkter Set ud fra en praktisk synsvinkel er det naturligvis væsentligt at afgrænse, hvornår man kan gøre krav gældende på at anvende formueskattekursen som værdiansættelsesnorm. Afgørende er her, om der er tale om en personkreds omfattet af BAL 22, eller om der er tale om arvinger eller salg til arvinger. For dette standpunkt er der dels støtte i teorien, men også i praksis, jf. f.eks. TfS LR Børsnoterede aktier Ifølge værdiansættelsescirkulærets punkt 17 gælder, at aktier og obligationer, der er børsnoterede ansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs (køberkurs) på det for skatte- og afgiftsberegningen afgørende tidspunkt, eventuelt den nærmeste forud for den noterede kurs. Børskursen giver derfor som udgangspunkt ikke problemer. Er der flere aktieklasser, hvor forskellen beror på stemmerne, anvendes børskursen som kursværdi for alle kapitalandele, jf. TfS H Unoterede aktier Ifølge værdiansættelsescirkulærets punkt 17 gælder følgende: Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfunden omsætning, eller omstændighed har fundet sted under forhold, der bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet om udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af Ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen.

9 9 af 43 Når man skal vurdere og bruge skattekursen, forudsættes det, at overdragelsessummen berigtiges kontant, jf. TfS LSR. Foreligger der en indikeret overdragelseskurs, skal denne anvendes, jf. SKM LSR. Der var her tale om overdragelse af anparter i et holdingselskab fra far til søn. Overdragelsen var gennemført den 6. marts 2006, og man havde beregnet kursen efter formueskattekursen, uden at det dog var oplyst. Holdingselskabets datterselskab blev solgt til en salgspris væsentligt over formueskattekursen. Endelig aftale herom var indgået 15. marts Skattekursen var beregnet til kr., man skatteankenævnet og Landsskatteretten hævede denne til kr. Landsskatteretten tog afsæt i 1982-cirkulærets regulering af området. Det blev endvidere præciseret, at formueskattekursen alene kunne anvendes, hvis der ikke kunne skaffes oplysninger om handelsværdien. På dette grundlag var det Landsskatterettens opfattelse, at handelsværdien af datterselskabsaktierne skulle indgå i kursfastsættelsen af holdingselskabets aktier. Der i afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at der foreligger oplysninger om handelsværdien af aktierne i datterselskabet, at der tidsmæssigt er sammenfald mellem overdragelserne af kapitalandelene, hvorved det må lægges til grund, at handelsværdien af aktierne i datterselskabet var parterne bekendt på overdragelsestidspunktet, og at der ved værdiansættelsen af anparterne i holdingselskabet er taget højde for, at selskabet ejer andre værdipapirer. Afgørelsen ses så vidt at være den første omkring to transaktioner tæt på hinanden. Her var afstanden 9 dage, hvilket åbenbart ikke var tilstrækkeligt Regnskabsgrundlaget Ifølge værdiansættelsescirkulærets punkt 17 foretages kursberegningen i almindelighed på grundlag af selskabets regnskab for det regnskabsår, der udløber nærmest forud for det tidspunkt, der er afgørende for skatteafgiftsberegningen. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde hvor den afgiftspligtige begivenhed er indtrådt ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb. Dette udsagn i cirkulæret er objektiveret, jf. TfS LSR. Det er her statueret, at man skal bruge det kommende årsregnskab som grundlag, hvis overdragelsen er sket inden for 1 måned forud for statustidspunkt. Er der således f.eks. kalenderårsregnskab, og sker overdragelsen senest 30. november kan man anvende seneste regnskab 31. december året før. Sker overdragelsen derimod i december, skal man anvende det kommende regnskabsår.

10 10 af 43 Ældre praksis er på linie hermed, jf. LSRM og LSRM Såfremt kursberegningen sker på grundlag af et regnskabsår, der afgiver fra et år (altid 365 dage), skal der til brug for kursberegningen udregnes en gennemsnitlig aktiekapital. Dette sker ved at gange aktiekapitalen med regnskabsårets længde i dage og derefter dividere den med Vedtægtsmæssige begrænsninger m.v. Ifølge værdiansættelsescirkulærets punkt 17 gælder følgende herom: Ved værdiansættelsen tages der ikke hensyn til vedtægtsmæssige begrænsninger i aktiernes omsættelighed, idet den byrde, der består i, at aktierne skal tilbydes medaktionærer eller selskabet til en vis kurs, modsvares af værdien af en tilsvarende ret til at erhverve til salg udbudte aktier på tilsvarende vilkår. Såfremt medaktionærer, der ikke er lodtagere i et bo, udnytter en forkøbs- eller køberet, må man dog acceptere salgssummen. Ved værdiansættelsen tages der normalt heller ikke hensyn til, om de afgiftspligtige aktier er majoritets- eller minoritetsaktier. Der kan kun undtagelsesvis tages hensyn til en forringelse af selskabets økonomiske forhold i perioden for udløbet af det regnskabsår, der skal anvendes ved kursberegningen til det afgørende tidspunkt for skatte- og afgiftsberegningen. Parterne må eventuelt henvise til at lade aktierne vurdere efter reglen i KSL 16, stk. 3 og 4. Af det pågældende udsagn følger det, at man ikke tager hensyn til forkøbsretter m.v. I relation til 19. maj 1993-kursen har Højesteret i afgørelsen TfS H statueret, at der ej heller her skal tages hensyn til sådanne omsættelighedsbegrænsninger, medmindre man ikke er i stand til at omsætte uden om disse aktier. Praksis i relation til 19. maj-kursen kontra skattekursen synes således at være parallelle. Den eneste modifikation, der synes at være åbnet op for, er økonomisk forringelse af selskabets forhold. Dette kunne givetvis være konkurs. Endvidere må det antages, at eventuelle ekstraordinære store indtægter eller tab også kan indgå i vurderingen. Er der en udbyttedifferentiering på aktieklasserne, antages det, at skattekursen skal reduceres med denne udbytteforskel. Der foreligger imidlertid ikke offentliggjort praksis, der støtter synspunktet, men på lokalt niveau er det sådan, det håndteres Komponenterne i skattekursberegningen Beregningsfaktorerne

11 11 af 43 Der offentliggøres beregningsfaktorer til brug for beregningen af skattekursen. For 2014 er disse offentliggjort i SKM med følgende værdier: Indtjeningsevne 11,5, modificeret regel 5,75, udbytte 98, og indre værdi 80 % Indtjeningsevne I følge LV 1996 afsnit A.H.3.1.1, side 437 forstås ved indtjeningsevne følgende: Herved forstås et gennemsnit af selskabets driftsresultat over- eller underskud i procent af aktiekapitalen i det regnskabsår, der danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse, samt i de 2 foregående år. Som driftsresultat anvendes selskabets skattepligtige indkomst inden eventuelt fradrag for skattemæssigt underskud fra tidligere skatteår, men med tillæg af eventuelt skattefrit udbytte. Heri fratrækkes fortjeneste hidrørende fra selskabets særlige skattepligtige indkomst, mens tab kan tillægges. Det herefter fremkomne beløb formindskes med det indkomstskattebeløb, der kan beregnes af denne indkomst. Indtjeningsevnen ansættes ikke lavere end 0. Det pågældende kan belyses med følgende eksempler: Eksempel 1: Skattepligtig indkomst kr underskud fra tidligere år skattefrit udbytte = skat heraf (24,5 %) Driftsresultat kr Selskabets aktiekapital er 1 mio. kr. Indtjeningsprocenten er da: x 100 = 41,52 % Eksempel 2: Et selskab, der har et overskud på kr. og en aktiekapital på 1 mio. kr., har en overskudsprocent for det pågældende år på: x 100 = 8,1 % Havde selskabet i de 2 forudgående år på tilsvarende måde overskudsprocenter på 10,0 og 11,9, bliver indtjeningsevnen = gennemsnitsoverskudsprocenten = 10,0 + 11,9 + 8,1 = 10 % 3

12 12 af 43 Gennemsnitsprocenten angives i et helt tal, dvs. efter almindelige afrundingsregler Det deklarerede udbytte Der anvendes den udbytteprocent, som er vedtaget for det regnskabsår, som danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse. Der er ikke her tale om et gennemsnit for flere år, som det er tilfældet med indtjeningsevnen Aktiernes indre værdi Ved aktiernes indre værdi forstås selskabets samlede formue (egenkapital i procent af aktiekapitalen) Formuen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse på grundlag af selskabets statusopgørelse ved udgangen af det regnskabsår, som benyttes ved selskabets seneste skatteansættelse forud for kursberegningen. De forskellige aktiver og passiver afføder følgende kommentarer: Goodwill og andre immaterielle aktiver medregnes ikke, uanset om det er oparbejdet eller købt. Indretning af lejede lokaler medregnes ikke, jf. LSRM Forudbetalte omkostninger medregnes ikke, jf. LSRM Igangværende arbejder medregnes. Varelager og husdyrbesætning opgøres efter henholdsvis varelagerloven og husdyrbeskatningsloven. Debitorer medtages til den skattemæssige værdi, dvs. uden fradrag og regnskabsmæssig hensættelse til imødegåelse af tab. Fast ejendom medregnes med udgangspunkt i seneste offentlige ejendomsvurdering. Der er næppe hjemmel til at forøge værdien med forbedringer m.v., som ikke måtte være slået igennem i forhold til ejendomsværdien. Ejendomme, der omfatter mindst 25 ha skov har tidligere fået et fradrag på 40 % i vurderingen. Dette er nu underkendt, jf. SKM LSR, der angiver, at hjemlen i den tidligere ophævede bestemmelse i LL 18 B og C ikke længere fandt anvendelse. Særlige installationer skal medregnes særskilt, jf. LSRM Driftsmidler og skibe medregnes til den skattemæssige saldoværdi. Aktier og anparter medregnes til en særskilt skattekursværdi beregnet i det underliggende selskab. Aktier i udenlandske selskaber medregnes som hovedregel til deres omsætningsværdi i vedkommende land omregnet til danske kr. efter valutakursen på ejerselskabets balancetidspunkt. Egne aktier medregnes til 0. Egne udstedte konvertible obligationer medregnes til den nominelle værdi. Andre aktiver optages til handelsværdi. Gældsforpligtelser skal kursansættes til den kurs, som fordringshaver må formodes at ville sælge fordringen til.

13 13 af 43 Hensættelser til selskabets udbytte kan medtages som en aktuel forpligtelse og fragår egenkapitalen, men medregnes i den indre værdi i det udbyttemodtagende selskab, jf. SKM LSR. Hjemfaldsforpligtelser kan medregnes som et passiv svarende til forpligtelsens værdi, jf. LSRM Der afsættes ikke udskudt skat, da det alene er de skattemæssige værdier, der medtages på aktivsiden. Den pågældende beregning kan illustreres som følger ved eksempel 3: Selskabet har følgende status: Aktiver: Kassebeholdningen kr Driftsmidler Varelager Debitorer Passiver: Anpartskapital Reserver Gæld Selskabets formue udgør således aktiernes værdi på kr kr. = kr., der i procent af anpartskapitalen på kr. giver en indre værdi som følger: x 100 = Beregningsreglen Beregningsreglens rangorden Som det vil fremgå af det følgende, er der nogle hovedkategorier for de enkelte selskaber, som anvendes, når skattekursen skal beregnes. Kategorierne er: Den almindelige beregningsregel Hovedaktionærselskaber Ejendomsselskaber 90 % s-selskaber Når man skal vurdere, hvilken beregningsregel, der skal anvendes, starter man nederst i rækkefølgen. Hvis et selskab ikke opfylder de kriterier, der til at være et 90 % s-selskab, går man et trin op og så fremdeles og kan potentielt ende i den almindelige beregningsregel. Kan et selskab altså ikke kvalificeres som et 90 % s selskab, må man vurdere, om den kan kvalificeres som et ejendomsselskab, og kan den ikke

14 14 af 43 kvalificeres som et ejendomsselskab må man vurdere, om det kan kvalificeres som et hovedaktionærselskab. Rubriceringen af selskaberne i forhold til de forskellige beregningsregler er derfor væsentlig og central. SKAT har i en vis udstrækning fokus på problemområdet, navnlig i relation til rubriceringen med 90 % sselskaberne, jf. nedenfor i afsnit Den almindelige beregningsregel Kursen beregnes her som gennemsnittet af følgende: Indtjeningsevne kapitaliseret med 9,0 Udbytteprocenten kapitaliseret med 54,5, og 80 % af indre værdi (Ej nuværende satser) Eksempel 4: For et selskab med en indtjeningsevne på 10 %, en udbytte på 6 % og en indre værdi på 150 kan skattekursen derfor opgøres som følger: Indtjeningsevne 9 x 10 = 90 Udbytte 6 x 54,5 = 327 Indre værdi 80 % af 150 = 120 I alt 537 Skattekursen udgør gennemsnittet af de 3 komponenter eller 537/3 = 179. Alle skattekurser skal afrundes nedad til nærmeste tal deleligt med 5, dvs Hovedaktionærselskaber. Såfremt over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i et selskab, hvorved forstås over halvdelen af aktiernes stemmeværdi, ejes af en enkelt aktionær, af en person af dennes nærmeste familie, ægtefælle eller mindreårige børn, af et andet selskab, en koncern eller lignende, gælder en særlig beregningsregel. Hovedaktionærdefinitionen antages at være den definition, der er i ABL 11, stk. 2 og 3, hvortil der henvises. Skattekursen beregnes da som: Indtjeningsevne kapitaliseret med 9,0, og 80 % af indre værdi.

15 15 af 43 Hvis den almindelige beregningsregel anvendes her, skal der derfor ikke tages højde for udbytte. Der kan da laves følgende skattekursberegning: Indtjeningsevne 9 x 10 = 90 Indre værdi 80 % af 150 = 120 I alt 210 Skattekursen udgør gennemsnittet af de 2 komponenter eller 210/2 = 102. Det antages, at disse hovedaktionærkurser også er gældende for eventuelle minoritetsaktionærer i et sådant selskab Den modificerede regel I tilfælde, hvor en kurs, der er beregnet efter den almindelige beregningsregel eller hovedaktionærselskabsberegningsreglen, overstiger den fulde indre værdi, foretages der en ny beregning, forudsat at indtjeningsevnen er større end 10 %. Ved denne beregning kapitaliseres indtjeningsevnen således, at de første 10 % af indtjeningsevnen kapitaliseres med 9,0, og den overskydende del med 4,5. Som formueskattekurs anvendes den således beregnede kurs, hvis den fortsat er større end den indre værdi, ellers anvendes den indre værdi. Den pågældende bestemmelse kan illustreres ved følgende beregningseksempel: Eksempel 5 Indtjeningsevne 50 Udbytteprocent 8 Indre værdi i procent 200 Den almindelige beregning er herefter følgende: 50 x 9,0 = 450 Udbytte 8 x 54,5 436 Indre værdi, 80 % af I alt /3 heraf afrundet 349. Den modificerede beregning er følgende:

16 16 af 43 Indtjeningsevne 9 x 10 = x 4,5 180 Udbytte 8, 54,5 436 Indre værdi 80 % af I alt 866 1/3 heraf afrundet 289. Da den indre værdi alene er 200, anvendes den modificerede beregning på 289 afrundet til 285. Havde den modificerede beregning været under indre værdi, skulle den indre værdi være anvendt. I forbindelse med beregningen må navnlig holdes for øje, at de første 10 %, der kapitaliseres med den høje sats er de første 10 procentpoints Ejendomsselskaber Kursberegning for disse selskaber foretages efter den almindelige beregningsregel, hovedaktionærberegningsreglen eller den modificerede regel, men kursen kan dog ikke blive lavere end 90 % af den indre værdi. Selskabstypen, der er omfattet heraf, er selskaber, hvis hovedformål er drift af fast ejendom. Ejendommen behøves ikke nødvendigvis at være en udlejningsejendom. Også selskaber, der driver plantage eller landbrugsvirksomhed falder i almindelighed ind under denne kategori. Der lægges vægt på, om selskabet rent faktisk har drift af fast ejendom til hovedformålet, ikke om det er benævnt som et ejendomsselskab, jf. LSRM Et selskab, der har til formål at opføre sælgerejendomme er i den relation ikke et ejendomsselskab. SKM B Byretten fandt i en sag om fastsættelse af gaveafgift, at denne med rette var fastsat efter de gældende retningslinjer for værdiansættelse af unoterede aktier i ejendomsselskaber. Det pågældende selskabs primære aktivitet havde været bortforpagtning af en større fast ejendom til hovedaktionæren, der drev denne som en landbrugsejendom med sideløbende udlejning af lejeboliger. Retten fandt efter det oplyste om selskabets aktiver og passiver, at myndighedernes værdiansættelse måtte antages at være udtryk for en minimumsansættelse af aktiernes reelle handelsværdi. Konkret var skattekursen ændret fra kurs 620 til Landsskatterettens afgørelse blev derfor i det hele stadfæstet. SKM Ø En mor havde overdraget aktier i et selskab til sine to sønner. Spørgsmålet var, om skattekursberegningen skulle foretages efter reglerne for et ejendomsselskab eller for et hovedaktionærselskab.

17 17 af 43 Østre Landsret fandt, at da aktierne i selskabet ikke tidligere havde været omsat, skulle værdiansættelsen ske efter 1982-cirkulærets punkt 17. Landsretten fandt, at selskabet måtte betragtes som et ejendomsselskab. Landsretten henviste til, at selskabets bruttoindtægter havde bestået i kr. fra udleje af bygninger, kr. fra udleje af hovedbygninger og fra bortforpagtning af jord og driftsbygninger. Endelig havde der været en mindre indtægt i form af renter og kursgevinst på et pantebrev. Videre henså landsretten til, at den faste ejendomsværdi udgjorde ca. 93 pct. af den samlede balancesum i selskabet. Selskabet havde herefter drift af fast ejendom som hovedformål og måtte karakteriseres som et ejendomsselskab. Afgørelsen kan tiltrædes % selskaber Ved kursberegningen i 3 nærmere situationer bortses der fra indtjeningsevne og deklareret udbytte. Kursen beregnes da alene til 90 % af den indre værdi. De 3 situationer er følgende: a) Selskaber, der er trådt i likvidation. Man kan diskutere, hvorvidt man kan lade selskabet træde i likvidation, gennemføre en overdragelse og efterfølgende træde i virksomhed igen. Dette er endnu uafklaret i praksis. b) Selskaber, hvis virksomhed hovedsageligt består i at eje aktier i et eller flere andre selskaber i et sådant omfang, at disses virksomhed kan kontrolleres af det aktieejende selskab, og hvis indtægt væsentligt bestyr i udbytte for andre selskaber holdingselskaber. Bemærk begreberne hovedsageligt og væsentlig. De 2 begreber refererer sig til et ejerskab af aktier og indtægterne som sådan. Der er således 2 kriterier, der skal være opfyldt. I teorien er det antaget, at begrebet ikke uvæsentlig er omkring en %. De højere begreber er således over denne sats. c) Selskaber, hvis aktiver hovedsageligt består i bankindeståender, værdipapirer eller lignende, når indtægterne fortrinsvis hidrører fra afkast af aktiverne. Disse selskaber benævnes typisk som finansielle selskaber. Begrebet fortrinsvis må antages at forstås som væsentlig, hvor begrebet ikke uvæsentligt igen alene er %. I det seneste års tid har SKAT haft en del fokus på selskaber med blandede aktiviteter. Aktiviteterne har en så forskelligartethed, at ingen af de tre situationer fra 90 % s-selskaber er opfyldt. SKAT har imidlertid haft den holdning i visse sager at man i så fald alligevel kan kvalificere selskabet som et 90 % sselskab. I SKM LSR anså Landsskatteretten et selskab, som havde en egenkapital på 148 mio., og et overskud i det pågældende regnskabsår på kr. 21 mio. for at være et 90 %-selskab. Selskabet havde i den pågældende sag selv gjort gældende, at selskabet skulle klassificeres som et hovedaktionærselskab. I den pågældende sag fremgik det af selskabets balance, at balancens aktiver var fordelt således:

18 18 af % aktier i tilknyttede virksomheder (heraf et selskab ejet 100 % og tre selskaber med en ejerandel på 50 %) 24 % likvider og værdipapirer 21 % udlejningsejendomme (3 ejendomme i alt, hvor 2 var udlejet til det helejede datterselskab) 8 % tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder, andre tilgodehavender og andre værdipapirer Selskabets omsætning i det pågældende regnskabsår var kr. 580 mio. Heraf stammede kr. 576 mio. fra udbytte fra de tilknyttede virksomheder. Indtægterne fra de tilknyttede virksomheder udgjorde således 99,3 % af de samlede indtægter. Indtægten fra udlejningsejendommene udgjorde ca. 3 mio., svarende til 0,5 % af de samlede indtægter. Stort set alle indtægter stammede fra de tilknyttede virksomheder. I kendelsen er Landsskatterettens præmisser følgende: B A/S anses som et holdingselskab ved værdiansættelsen af aktierne. Der er herved lagt vægt på, at selskabet i 2003 havde sin hovedaktivitet i form af aktiebesiddelser i tilknyttede virksomheder og sin væsentligste indtjening fra kapitalandelene i de samme virksomheder. Selskabet har tillige haft bestemmende indflydelse med ejerandele på 50 pct. i alle de tilknyttede virksomheder. Kursberegningen skal derfor foretages i overensstemmelse med Ligningsrådets anvisninger om beregning af formueskattekursen på aktier i et holdingselskab. Selskabets aktivitet ved udlejning af ejendomme er af så beskedent omfang, at det ikke kan anses som erhvervsvirksomhed af betydning i forhold til selskabets holdingvirksomhed, specielt selskabets ejerskab af datterselskabet D A/S. Det er derfor med rette, at værdien af de overdragne aktier er ansat til en kursværdi svarende til 90 pct. af selskabets indre værdi. Opgørelsen af selskabets indre værdi foretages med udgangspunkt i ToldSkats opgørelse med regulering for senere foretagne rettelser vedrørende værdien af udskudt tonnageskat. Kursværdien af aktierne fastsættes på det grundlag til kr. svarende til kurs I sagen anså Landsskatteretten således selskabet som et 90 % s-selskab med vægt på følgende forhold: 1. Selskabets hovedaktivitet var aktiebesiddelse i tilknyttede virksomheder I den konkrete sag udgjorde 47 % af aktiverne aktier i tilknyttede virksomheder 2. Selskabets væsentligste indtjening stammede fra kapitalandelene i de tilknyttede virksomheder I den konkrete sag stammede 99,3 % af indtjeningen fra kapitalandelene i de tilknyttede virksomheder 3. Selskabet havde bestemmende indflydelse med ejerandele på minimum 50 % i alle de tilknyttede virksomheder I den konkrete sag ejede selskabet et datterselskab 100 % og 3 selskaber 50 %. En ejerandel på 50 % medfører ikke i sig selv bestemmende indflydelse, men i sagen må det antages konkret at have været tilfældet. 4. Selskabets aktivitet med ejendomsudlejning var af beskedent omfang I den konkrete sag havde selskabet kun en omsætning på 3 mio., svarende til 0,5 % af selskabets samlede omsætning, hidrørende fra ejendomsudlejningen.

19 19 af 43 I den pågældende sag var selskabet reelt et holdingselskab, i det den øvrige aktivitet - udover besiddelse af 50 % eller mere af kapitalen i tilknyttede selskaber - bestod i ejendomsaktivitet, hvorfra selskabet kun havde indtægter svarende til 0,5 % af de samlede indtægter. Den seneste afgørelse er skifterettens afgørelse i SKS /212 af 19. maj 2014 fra skifteretten i Aalborg. Der var her tale om et værdiansættelsesspørgsmål vedrørende udlæg af aktier i et aktieselskab. Aktierne var værdiansat efter hovedaktionærreglen og udlagt til en værdi på kr. SKAT mente, at kursen skulle ansættes efter 90 % s-reglen og dermed til en værdi på kr. SKAT havde i deres afgørelse henvist til aktivernes sammensætning i selskabet, der var som følger: Fast ejendom 65,1 % Andre anlægs- og driftsmateriel og inventar 3,6 % % aktier i underliggende selskab 17,8 % Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 0,7 % Andre tilgodehavender 12,7 % Likvidbeholdning 0,1 % Aktiver i alt 100 % Det var SKATs opfattelse, at selskabet havde blandet formål, og at man da skulle anlægge en bredere fortolkning. Selskabets indtjening stammede helt overvejende fra udlejning af fast ejendom, da indtægten i 2012 udgjorde 97,1 % og i ,9 %. SKATs samlede konklusion var, at man bedst kunne kvalificere selskabet som et ejendomsselskab, idet knap 2/3 af selskabets aktiver vedrørte den faste ejendom, mens mere end 95 % af indtægterne stemmede fra udlejningsaktiviteten. Da selskabets indtjening overvejede stammede fra udlejning af fast ejendom og dens øvrige aktiviteter vil falde ind under 90 % s-selskaber, er det SKAT s opfattelse, at der ved værdiansættelse af holdingselskabet gør sig sådanne særlige forhold gældende, at værdien ikke kan sættes til en værdi, der er lavere en 90 % af den skattemæssige indre værdi. Dette kunne skifteretten ikke tiltræde. Skifteretten tog afsæt i 1982-cirkulæret og ligningsvejledningens afsnit A.H Man citerede herunder definitionen på 90 % s-selskaber og de tre rubriceringer heri. Da holding ikke er trådt i likvidation, da holding ejer30 % af aktiekapitalen i et underliggende selskab, da der ikke er fremkommet oplysninger om, at holdingselskabet på andet grundlag har kontrol over det underliggende selskab, og da holdingselskabet efter det oplyste i 2012 havde lejeindtægter på svarende til 97,1 % ligger retten til grund, at holdingselskabet ikke er omfattet af definitionen på et 90 % s-selskab i punkt E, 1. og 2. led. Da aktiverne i holdingselskabet pr. 31. december 2012 for 65,1 % s

20 20 af 43 vedkommende bestod af fast ejendom, ligger retten til grund, at holding ikke er omfattet af definitionen på et 90 % s-selskab i punkt E, 3. led. Da boet efter X ejer over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i holdingselskabet, lægger endvidere til grund, at værdiansættelsen af boets aktier i holdingselskabet skal ske efter skattemeddelelses punkt B om hovedaktionærselskaber. Retten tager herefter boets principale påstand til følge, hvorefter aktierne i holdingselskabet ved beregning af boafgift værdiansættes til kr. Skifterettens afgørelse fastsætter, at man skal foretage vurderingen nede fra og op i forhold til de forskellige selskabsrubriceringer. Det forhold, at et selskab har forskellige formål og aktiviteter, der isoleret set og hver for sig eventuelt kan rubriceres som en 90 % s-selskabsaktivitet er ikke tilstrækkeligt til at rubricere det under 90 % s-reglen. Uanset skifterettens afgørelse foreligger der i hvert fald minimum verserende sager i Landsskatteretten, der vedrørende forhold. Landsskatteretten bør i den forbindelse indrette sig efter førnævnte afgørelse fra skifteretten, men dette vil jo sig Datterselskaber Når alle aktier i et selskab (datterselskaber) ejes af et andet selskab (moderselskabet), beregnes der ingen kurs for aktierne i datterselskabet. Ved opgørelse af moderselskabets egenkapital medregnes datterselskabsaktierne normalt til en værdi svarende til datterselskabets egenkapital opgjort på grundlag af status nærmest forud for eller samtidig med moderselskabets status. I tilfælde hvor kursen på moderselskabets aktier beregnes til 90 % af den indre værdi (typisk holdingselskaber) medregnes datterselskabsaktierne dog i moderselskabets egenkapital til en værdi opgjort efter en kurs beregnet hovedaktionærreglen, den modificerede regel, ejendomsselskabsreglen eller 90 % sreglen, alt afhængig af hvilken selskabstype, der er tale om. Det bemærkes i den forbindelse, at man i forbindelse med værdiansættelse af koncerner derfor først beregner en skattekurs i nederste selskab. Denne skattekurs indsættes herefter i værdiansættelsen i moderselskabet som erstatning for de bogførte datterselskabsaktier. Der foretages herefter en selvstændig beregning af skattekursen på moderselskabets aktier Nystiftede selskaber Hertil hører selskaber, hvis første regnskabsår udløb på et sådant tidspunkt, at selskabet ikke har pligt til at indsende den første selvangivelse inden kursberegningen foretages. Kursen på aktier i disse selskaber ansættes til pari, jf. TfS Som reglen er formuleret, synes der ikke at skulle være taget hensyn til hverken selskabets karakter, stiftelsesmåde, om der er tale om en nystartet virksomhed, om der er tale om apportindskud eller andre forhold.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaveoverdragelse - unoterede anparter - værdiansættelse - vurdering efter pengetankreglen og anvendelse af 1982- værdiansættelsescirkulæret - SKM2015.57.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Værdiansættelse af unoterede aktier ved generationsskifte TfS 42163

Værdiansættelse af unoterede aktier ved generationsskifte TfS 42163 -1 - Værdiansættelse af unoterede aktier ved generationsskifte TfS 42163 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet fik ved Vestre Landsret medhold i, at en familie ikke kunne gøre

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM

Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM - 1 Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM2013.841.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem nærtstående - objektiv eller subjektiv værdiansættelse Højesterets dom af 29/4 2015, jf. tidligere SKM2013.726.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem selskab og aktionær Landsskatterettens kendelse af den 19. november 2012, Landsskatterettens jr. nr. 11-0297504 Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Højesteretsafgørelse om +/- 15 pct. s reglen hvad gælder så

Højesteretsafgørelse om +/- 15 pct. s reglen hvad gælder så - 1 Højesteretsafgørelse om +/- 15 pct. s reglen hvad gælder så Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har tirsdag i denne uge taget stilling til + / 15 pct. s reglen ved overdragelse

Læs mere

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død?

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? - 1 Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I foråret 2015 er der sket en markant forringelse

Læs mere

Aktuelle problemstillinger inden for aktieavancebeskatning

Aktuelle problemstillinger inden for aktieavancebeskatning Aktuelle problemstillinger inden for aktieavancebeskatning Nov./dec. 2015 Preben Underbjerg Poulsen 1 Disposition Minefeltet, hvor aktieafståelser detonerer udbyttebeskatning. Afståelse til koncernforbundet

Læs mere

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo - 1 Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arvinger skal ved dødsboets afslutning skal arvinger træffe beslutning om værdiansættelse af afdødes parcelhus. I

Læs mere

Kan man ikke længere regne med +/- 15 pct. s reglen i dødsboer?

Kan man ikke længere regne med +/- 15 pct. s reglen i dødsboer? - 1 Kan man ikke længere regne med +/- 15 pct. s reglen i dødsboer? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret har i februar 2015 truffet en afgørelse, der kan få vidtrækkende skattemæssige

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

NYT. Nr. 7 årgang 5 JULI 2008

NYT. Nr. 7 årgang 5 JULI 2008 NYT Nr. 7 årgang 5 JULI 2008 SKAT generationsskifte omstrukturering RETSFORSKRIFTER Kravet om dokumentindsendelse til SKAT er ophævet Lov 2008.527 har ophævet kravet om, at der senest fire uger efter vedtagelsen

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Generationsskifte af den familieejede virksomhed Auto A/S

Generationsskifte af den familieejede virksomhed Auto A/S Copenhagen Business School Afgangsprojekt på HD, Regnskab og Økonomistyring Maj 2012 Generationsskifte af den familieejede virksomhed Auto A/S - Overdragelse fra Senior til Junior - BILAG Opgaveskrivere

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 263 Offentligt J.nr. 2007-418-0431 Dato: 27. juni 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 259-265 af 31. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR.

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR. 1 Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM2009.358.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af

Læs mere

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen:

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-51.826. Krav om revisorerklæring som dokumentation for, at underskuddet på datoen for kapitalnedsættelse mindst svarede til nedsættelsesbeløbet. Krav om korrigering af anmeldelse.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Boafgift - behandling af passivpost vedrørende udlæg til ægtefælle i forhold til beregning af boafgift for afgiftspligtige arvinger - Højesterets kendelse af 25/8 2015, sag 240/2014. Af advokat (L)

Læs mere

Generationsskifte af landbrugsejendom - succession - SKM LSR

Generationsskifte af landbrugsejendom - succession - SKM LSR - 1 Generationsskifte af landbrugsejendom - succession - SKM2012.477.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fastslog ved en kendelse af 3/7 2012, at der ved overdragelse af

Læs mere

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR.

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. 1 Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom af 21/12 2010, at en større aktiepost i et børsnoteret

Læs mere

TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365

TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365 TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365 Af Tax partner Per Randrup Mikkelsen og Cand.merc.(jur.) Peter Schmidt På baggrund af skatterådets afgørelse offentliggjort

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen

Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen TfS 2008, 76 SR Emne: Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen Resume: Skatterådet bekræftede, at den påtænkte spaltning af A ApS - som er et pengetankselskab - opfylder betingelserne om skattefri

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR

Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR - 1 Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. august 2015 Sag 240/2014 Boet efter Erik Møller (advokat Lars Grøngaard) mod SKAT (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat.

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat. NYT Nr. 3 årgang 7 marts 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e o m st ru k t u r e r i n g INDHOLD Lovforslag L 112 verserer fortsat Koncerndefinitionen er ændret selskabslovens 6-7 selskabsskattelovens

Læs mere

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR 1 Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM2008.420.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Næstved fandt ved en dom af 1/4 2008, at en nedsættelse

Læs mere

Ikke efterfølgende ændring i grundlag for stiftelsen af et aktieselskab, der var endeligt registreret.

Ikke efterfølgende ændring i grundlag for stiftelsen af et aktieselskab, der var endeligt registreret. Kendelse af 17. januar 1994. 92-73.813. Ikke efterfølgende ændring i grundlag for stiftelsen af et aktieselskab, der var endeligt registreret. Aktieselskabslovens 6a og 6b. (Morten Iversen, Kirsten Levinsen

Læs mere

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR - 1 Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/6 2013, ref. i SKM2013.549.ØLR,

Læs mere

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Selskabsretten Selskabslovens 119: Ledelsen skal sikre afholdelse af generalforsamling, når mere end halvdelen

Læs mere

TfS 1999, 492 LSR. Aktieombytning - avancebeskatning. Emne:

TfS 1999, 492 LSR. Aktieombytning - avancebeskatning. Emne: TfS 1999, 492 LSR Emne: Aktieombytning - avancebeskatning Resume: En aktieombytning, der indgik i et samlet aftalekompleks mellem to anpartshavere, og hvor der formelt opnåedes et stemmeflertal i selskabet

Læs mere

Ligningslovens 2 værdiansættelse af lejlighed ved overdragelse fra selskab til aktionær - Landsskatterettens kendelse af 20/4 2015, jr. nr.

Ligningslovens 2 værdiansættelse af lejlighed ved overdragelse fra selskab til aktionær - Landsskatterettens kendelse af 20/4 2015, jr. nr. - 1 Ligningslovens 2 værdiansættelse af lejlighed ved overdragelse fra selskab til aktionær - Landsskatterettens kendelse af 20/4 2015, jr. nr. 14-2343356 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R)

Læs mere

Køberet om fast ejendom mellem søskende - SKM SR og SKM SR

Køberet om fast ejendom mellem søskende - SKM SR og SKM SR - 1 Køberet om fast ejendom mellem søskende - SKM2011.197.SR og SKM2011.201.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet konkluderede ved to bindende svar af 22/3 2011, at køberetsaftaler

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Salg eller gaveoverdragelse af forældrekøbslejligheden

Salg eller gaveoverdragelse af forældrekøbslejligheden - 1 Salg eller gaveoverdragelse af forældrekøbslejligheden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Faldende boligpriser i et trængt ejendomsmarked har pirket til interessen for forældrekøb. Skattemæssigt

Læs mere

Af advokat Nicolai Thorsted

Af advokat Nicolai Thorsted Af advokat Nicolai Thorsted Kontakt info Andersen Partners Telefon: 76 22 22 22 Fax: 76 22 22 01 www.andersen partners.dk Advokat, Partner Nicolai Thorsted nth@andersen partners.dk Dir. tlf. 76 22 22 60

Læs mere

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering NYT Nr. 8 årgang 7 AUGUST 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering Værdiansættelse unoterede

Læs mere

Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes

Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes - 1 Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sælger forældrene en forældrekøbslejlighed

Læs mere

K e n d e l s e. (advokat Leo Jantzen, Åbyhøj) mod SKAT (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke, København)

K e n d e l s e. (advokat Leo Jantzen, Åbyhøj) mod SKAT (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke, København) K e n d e l s e afsagt den 26. februar 2015 af Vestre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Thomas Jønler, Lisbeth Parbo og Peter Flügge (kst.)) i kæresag V.L. B 1747 14 A (advokat Leo Jantzen, Åbyhøj)

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold 1 Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold UfR 2007.50 VLK Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en kendelse af 6/9 2006, ref. i UfR

Læs mere

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - 1 Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - SKM2011.406.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har den 15/6 2011 offentliggjort et styresignal,

Læs mere

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde NYT Nr. 10 årgang 6 OKTOBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering I denne måneds nyhedsbrev omtaler vi følgende: Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status De fleste virksomhedsejere vil med fordel kunne stille sig

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Generationsskifte af landbrugsejendom - kursansættelse af eventualskat - SKM LSR

Generationsskifte af landbrugsejendom - kursansættelse af eventualskat - SKM LSR - 1 Generationsskifte af landbrugsejendom - kursansættelse af eventualskat - SKM2015.131.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved Landsskatterettens kendelse ref. i SKM2015.131.LSR anerkendte

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST.

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST. - 1 Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM2016.191.SANST. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen

Læs mere

Mellemholdingreglen Selskabets primære funktion Indskud af udlejningsejendom

Mellemholdingreglen Selskabets primære funktion Indskud af udlejningsejendom NYT Nr. 7 årgang 7 JULI 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Mellemholdingreglen Selskabets primære funktion Indskud af udlejningsejendom Mellemholdingreglen Reel økonomisk

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 1 Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 39388 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret fandt ved en dom af 3/12 2008, jf. tidligere TfS 2007, 423

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2015-11 (20150310) Overførsler fra udlandet indkomstbeskatning eller gaveafgift ny påstand Overførsler fra udlandet - indkomstbeskatning eller gaveafgift - ny påstand - SKM2015.166.BR Af advokat

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR - 1 Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM2016.30.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/11 2015, ref. i SKM2016.30.LSR, at en skatteyder ikke

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

K e n d e l s e: Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013. A ApS og B. mod. registreret revisor K. afsagt sålydende

K e n d e l s e: Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013. A ApS og B. mod. registreret revisor K. afsagt sålydende Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013 A ApS og B mod registreret revisor K afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 3. december 2013 har A ApS (CVR. XX XX XX XX) og B (CVR.nr. XX XX

Læs mere

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet.

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet. Den 18. november 2013 blev i sag nr. 18/2013 Skat mod registreret revisor A afsagt sålydende k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Likvidation udlodning af eventualkrav udbetaling af kravet SKM2012.391.BR

Likvidation udlodning af eventualkrav udbetaling af kravet SKM2012.391.BR Likvidation udlodning af eventualkrav udbetaling af kravet SKM2012.391.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Københavns Byret fandt ikke grundlag for at anse 3 aktionærer i et likvideret

Læs mere

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen Skatteudvalget L 98 - O Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen SKM-nummer Myndighed SKM2005.140.LR Ligningsrådet Dokumentets dato 15. marts 2005 Dato for offentliggørelse 29. marts

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Ligningslovens 16 og 16 A - rådighed over fri sommerbolig - ansatte hovedaktionærer m.v. Landsskatterettens kendelse af 24/4 2014, jr. nr. 13-0024193.

Ligningslovens 16 og 16 A - rådighed over fri sommerbolig - ansatte hovedaktionærer m.v. Landsskatterettens kendelse af 24/4 2014, jr. nr. 13-0024193. - 1 06.11.2014-23 (20140603) Rådighed sommerbolig 20140603 TC/BD Ligningslovens 16 og 16 A - rådighed over fri sommerbolig - ansatte hovedaktionærer m.v. Landsskatterettens kendelse af 24/4 2014, jr. nr.

Læs mere

Artikler. Skattemæssig markedsværdi af aktiver hvad vejer bevismæssigt tungest?

Artikler. Skattemæssig markedsværdi af aktiver hvad vejer bevismæssigt tungest? 1794 Artikler 245 Skattemæssig markedsværdi af aktiver hvad vejer bevismæssigt tungest? Af advokat Hanne Søgaard Hansen (Plesner), senior manager Henrik Nielsen (PwC) og advokat Eduardo Vistisen (Vistisen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 Sag 32/2012 (2. afdeling) Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod JBN Invest ApS og A (advokat Søren Aagaard for begge) I

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Fejlagtigt valg af beskatningsform ved omdannelse - berigtigelse af fejl begået af revisor - genoptagelse - SKM2016.165.HR, jf. tidligere SKM2015.438.ØLR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 Sag 133/2015 (1. afdeling) A Invest ApS (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. 1 Offentliggjort d. 12. august 2008 Forældrekøb - selskabs udlejning af lejlighed til hovedanpartshavers søn Fastsættelse af leje beskatning hovedaktionæren - tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn

Læs mere

Ventureselskaber management fee TfS 40924

Ventureselskaber management fee TfS 40924 1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Forældrekøb af lejlighed i hovedaktionærselskab

Forældrekøb af lejlighed i hovedaktionærselskab - 1 Forældrekøb af lejlighed i hovedaktionærselskab Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Som følge af boligmangel vælger mange forældre at købe en lejlighed til deres barn, der skal i gang med

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

MJ HOLDING THYBORØN ApS

MJ HOLDING THYBORØN ApS MJ HOLDING THYBORØN ApS Årsrapport 1. juli 2013-30. juni 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 11/12/2014 Jørgen Riise Dirigent Side 2 af 10 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 1 RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave 1 Spørgsmål 1.1. Værktøj Det er i opgaven oplyst, at erhvervelsen af værktøjet var nødvendigt for Anders Albertsen til bestridelsen af arbejdet. Uanset at formodningen

Læs mere

PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S

PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Den 30.8. 2012 afsagde Landsskatteretten en kendelse (offentliggjort som SKM2012.524),

Læs mere

VEDTÆGTER FOR RODEN INVEST A/S

VEDTÆGTER FOR RODEN INVEST A/S 8966-001 HJ/SA VEDTÆGTER FOR RODEN INVEST A/S 1. Selskabets navn. 1.1. Selskabets navn er RoDen Invest A/S. 2. Selskabets hjemsted. 2.1. Selskabets hjemsted er Varde kommune. 3. Selskabets formål. 3.1.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og

Læs mere

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209. - 1 06.11.2014-33 Klage over bindende svar nye oplysninger 20140812 TC/BD Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre I henhold til 24, stk. 1, nr. 1, i landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat fastsættes:

Læs mere

ANPARTSHAVEROVERENSKOMST

ANPARTSHAVEROVERENSKOMST 315667 AML/CM 2. marts 2010 ANPARTSHAVEROVERENSKOMST Mellem Mobile Climbing ApS, cvr-nr. 30738632 og fremtidige anpartshavere i Copenhagen Boulders ApS er der dags dato indgået følgende aftale vedrørende

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 - 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere