KATALOG OVER BEDSTE PRAKSIS FOR PALLIATIVE INDSATSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KATALOG OVER BEDSTE PRAKSIS FOR PALLIATIVE INDSATSER"

Transkript

1 KATALOG OVER BEDSTE PRAKSIS FOR PALLIATIVE INDSATSER 2012

2 Katalog over bedste praksis for palliative indsatser Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: Palliation, palliativ indsats, smertebehandling, livstruende sygdom, kræft, kræftplan III Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.1 Versionsdato: 22. november 2012 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 2 / 59

3 Indhold 1 Introduktion 5 2 Uddannelse/kompetenceudvikling i palliation Kursus i omsorg og pleje af døende for social-og sundhedsassistenter, Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Kursus i palliativ indsats for sygeplejersker på basisniveau, Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Kursus i palliativ kommunikation for sygeplejersker på det basale og specialiserede niveau, Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Nøgleperson i palliation, Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Projekt Lindrende Indsats, Gentofte Kommune Kursus i palliativ pleje, Hospice Limfjord AMU kursus vedr. omsorg, symptomlindring og etik m.m. i arbejdet med alvorligt syge, Nyborg kommune Fælles uddannelsestilbud i palliativ medicin og terminal behandling, Norddjurs Kommune Nordisk frivilligprojekt, Hospice Forum Danmark 18 3 Organisering af den palliative indsats Sundhedsfagligt Råd (SFR) for Palliativ Behandling i Region H Integreret palliativ enhed, Bispebjerg Hospital Organisering af basal palliation for kvinder med gynækologisk kræft, Hillerød Hospital Etablering af Afsnit for Lindrende Behandling (ALB), Klinisk Onkologisk Afdeling, Roskilde Sygehus Opbygning af den palliative indsats, Næstved Kommune Organisering af den palliative funktion på basalt niveau, Tønder Kommune 26 4 Samarbejde og koordination Fælles visitationskriterier til hospicer i Region Midtjylland, Hospice Limfjord Projekt "Palliation på tværs", Silkeborg Kommune Forløbskoordination, Kolding Kommune Projekt lindrende indsats 2 - Palliativt Team Vejle Projekt Palliation, Nyborg Kommune Tværfaglig konference, Hillerød Sygehus, Palliativ Afdeling Formål Netværksmøder, Hillerød Sygehus, Palliativ Afdeling 35 Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 3 / 59

4 5 Faglige indsatser, herunder faglige retningslinjer, behovsvurdering, støtte til pårørende m.v Værdighedssamtaler, Bispebjerg Hospital, Afdeling for Palliativ Medicin Symptom-screening, Bispebjerg Hospital, Afdeling for Palliativ Medicin Tidlig opsporing, Gentofte Kommune Liverpool Care Pathway for the dying patient, Roskilde Sygehus Familiesamtaler på Klinisk Onkologisk afdeling, Roskilde Sygehuse Tryghedskassen, Palliativt Team Vejle Indsats overfor børnefamilier, Palliativt Team Fyn Projekt Måltidsstøtte, Hospice Djursland Projekt lindrende indsats, Aalborg Sygehus Når to bliver til én - omsorg for ældre efterladte, Palliativt Videncenter 46 6 Referenceliste 48 7 Bilag 50 Bilag 1a Vejledning til Hvornår er det tid at etablere palliativ indsats 50 Bilag 1b Skema til brug i plejeboliger 52 Bilag 2a Vejledning til Opsporing af ændringer i borgerens hverdagsliv 54 Bilag 2b Skema til brug i hjemmeplejen (afprøves ) 56 Bilag 2C Uddybende spørgsmål til checkliste 58 Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 4 / 59

5 1 Introduktion Med Kræftplan III blev det politisk besluttet at revidere de Faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999 samt at der skulle udarbejdes et katalog over bedste praksis for den basale palliative indsats i primærsektoren herunder i almen praksis. Sundhedsstyrelsen publicerede i 2011 Anbefalinger for den palliative indsats - en revision af retningslinjerne fra 1999 og nærværende katalog over bedste praksis er et supplement til disse anbefalinger, som kan tjene som inspiration til implementering af palliative indsatser. I begyndelsen af 2012 anmodede Sundhedsstyrelsen kommuner, regioner og relevante organisationer landet over om at indsende eksempler på bedste praksis for den palliative indsats. Sundhedsstyrelsen modtog en lang række gode eksempler, og blandt disse er nogle af eksemplerne udvalgt til at illustrere hovedtemaerne fra Anbefalinger for den palliative indsats: Organisering, samarbejde/koordination, kompetenceudvikling/uddannelse samt faglige indsatser. Der er formentlig mange gode lokale eksempler, som ikke er kommet Sundhedsstyrelsen i hænde, så katalogets udvalgte eksempler skal ses som et udpluk af de mange gode tiltag, som foregår på det lokale niveau. Kataloget er baseret på lokale praksisser, tiltag, projekter o.l. og ikke på evidensbaseret forskning. Sundhedsstyrelsen har foretaget en lettere redigerering i nogle af eksemplerne med henblik på så vidt muligt at præsentere dem i et ensartet format. Eksemplernes ordlyd er stort set uændret, også de steder, hvor der er anvendt en anden terminologi, end den Sundhedsstyrelsen sædvanligvis anvender. Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 5 / 59

6 2 Uddannelse/kompetenceudvikling i palliation For at sikre høj faglig kvalitet i den palliative indsats, skal de respektive lokale ledelser sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede både på afdelingsniveau og hos de enkelte involverede fagprofessionelle. Relevante uddannelser og kompetencer er således vigtige for, at de fagprofessionelle kan levere en professionel palliativ indsats, såvel i forhold til patienter, pårørende og efterladte som i form af supervision til personalet. Indføring i palliativ indsats bør indgå i de relevante grunduddannelser, ligesom der bør være mulighed for kompetenceudvikling på området i forbindelse med videreog efteruddannelse af personalet. Målet for uddannelse i palliation er en høj og ensartet kvalitet af uddannelsen af alle relevante fagprofessionelle i hele landet med henblik på at sikre kvaliteten af den palliative indsats i både regioner og kommuner. Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende (Sundhedsstyrelsen, 2011): Inden 2013 bør der undervises på relevante grunduddannelser (som minimum på de sundhedsfaglige uddannelser) i palliative begreber og kompetencer Kompetencerne indenfor det palliative område indarbejdes i alle relevante grunduddannelser Det er en lokal ledelsesmæssig opgave at sikre relevante kompetencer hos medarbejderne, hvorfor der bør være planer for kompetenceudviklingen for relevant personalet på det palliative område Kompetencerne inden for det palliative område kan beskrives på tre niveauer: basalt, udvidet og specialiseret, og det bør for relevante uddannelser beskrives hvilke kompetencer, der kræves på de tre niveauer: Basalt kompetenceniveau (A) Målgruppen for uddannelse i palliation på det basale kompetenceniveau er alle faggrupper, der skal varetage basale palliative behov hos mennesker med livstruende sygdomme uanset fag, speciale, behandlings- og omsorgsniveau. I den palliative indsats samarbejder og kommunikerer mange faggrupper med hinanden, hvorfor det er vigtigt uddannelserne medvirker til at sikre et fælles begrebsapparat samt tværfaglige kompetencer. Udvidet kompetenceniveau (B) Målgruppen for uddannelse på det udvidede kompetenceniveau er fagprofessionelle, der varetager funktioner som ressourcepersoner vedrørende palliativ indsats i fx en kommune eller på en sygehusafdeling. De relevante kompetencer vil afhænge af personens uddannelse (sundhedsfaglig/ikke-sundhedsfaglig), patientsammensæt- Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 6 / 59

7 ningen samt af den funktion, den pågældende medarbejder varetager. Ressourcepersonerne skal dog under alle omstændigheder have basal viden om varetagelse af hyppige palliative behov. Målet er, at ressourcepersonerne kan supervisere personalet på egen afdeling. Specialiseret kompetenceniveau (C) Målgruppen for uddannelse til det specialiserede kompetenceniveau er fagprofessionelle med forudgående uddannelse på niveau B, som har ledende, superviserende, undervisningsmæssige eller forskningsmæssige funktioner indenfor den specialiserede palliative indsats. Uddannelse på C-niveauet skal sikre, at de uddannede kan understøtte kollegaer med kompetencer på niveau B. På niveau C vil der være brug for kompetencer dels knyttet til den enkelte faggruppe og de patienter, der er tilknyttet denne, dels til det tværfaglige samarbejde. Der kan fx være særlige problemstillinger vedrørende palliativ indsats overfor børn eller overfor patienter med progredierende neurologiske lidelser. Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at der er fokus på kompetence-erhvervelse i fagkredsene. For at styrke de faglige kompetencer i den palliativ indsats gennem videre- og efteruddannelse, er der gennem de sidste år taget en række initiativer i forhold til formel uddannelse for alle relevante faggrupper. På initiativ af de nordiske kræftforeninger blev der i 2004 udarbejdet et fælles nordisk curriculum for uddannelse i palliation (Smeding & Westerberg Larsson, 2004). Dette arbejde har blandt andet inspireret til et fællesnordisk diplomkursus i palliativ medicin for læger på specialistniveau, så danske læger siden 2003 har haft mulighed for at gennemføre en nordisk palliativ efteruddannelse. Fra 2004 har det i Danmark været muligt for fagpersoner med en mellemlang videregående uddannelse (sygeplejersker, fys- og ergoterapeuter og socialrådgivere) at tage en diplomuddannelse i palliation. I dag udbyder fire af Danmarks professionshøjskoler en sundhedsfaglig diplomuddannelse indenfor palliation. Diplomuddannelsen er fleksibel og modulopbygget. Hvert modul er en afgrænset faglig enhed, der kan studeres selvstændigt. Indenfor sundhedsfaglig diplomuddannelse er der fra 2011 tre moduler specifikt rettet mod det palliative funktionsområde. Ålborg Universitet har siden 2010 udbydt en to- årig masteruddannelse i humanistisk palliation. Uddannelsen er opbygget af fire moduler med mulighed for at tage en hel masteruddannelse eller deltage i enkelt moduler. Masteruddannelsen henvender sig på tværs af fag og sektorer til faggrupper, der beskæftiger sig med omsorg og pleje i forbindelse med døden. Udover de kompetencegivende videreuddannelser udbydes der til alle relevante faggrupper en række kurser og kortere efteruddannelsesforløb. De følgende eksempler drejer sig om disse kurser og forløb. Undervisningsministeriet har siden 2004 i regi af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) udbudt efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i palliation. Uddannelsesforløbet er fleksibelt og modulopbygget og består af ugekurser der kan sammensættes til længerevarende forløb. De fleste hospicer og palliative enheder og -teams tilrettelægger løbende efteruddannelsestilbud, enten som et konkret tilbud eller efter behov ved henvendelse. Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 7 / 59

8 Indhold kan være symptomlindring, åndelig omsorg, sorg og tab, omsorg for pårørende, etik, social palliation, kommunikation samt tværsektorielt samarbejde. I 2009 kortlagde PAVI den palliative indsats i de daværende 32 specialiserede institutioner. Herunder uddannelsesmæssige kompetencer og aktiviteter. Det fremgik, at de specialiserede institutioner udfylder en væsentlig rolle i efteruddannelse af personalet på det basale niveau (Timm, Tellervo & Vittrup, 2012). I kortlagde PAVI den palliative indsats i danske kommuner. Det fremgik af denne undersøgelse, at over halvdelen af alle plejeenheder har en nøgle- eller ressourceperson i palliation, flest i hjemmesygeplejen.(karstoft, Fisker Nielsen & Timm). Kortlægningsresultaterne er beskrevet i rapporten Kortlægning af danske nøglepersonsuddannelser i palliation. Link til projektet: _n%c3%b8glepersonsuddannelse_5.sflb.ashx 2.1 Kursus i omsorg og pleje af døende for social-og sundhedsassistenter, Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Formål At give deltagerne ny inspiration til det daglige arbejde At give konkrete handlemuligheder i samarbejde med døende patienter og deres familier Involverede aktører Sankt Lukas Hospice tilrettelægger og udbyder et kursus over 3 dage. To erfarne sygeplejersker er kursusledere og varetager undervisningen. Målgruppen er social- og sundhedsassistenter fra primær- og sekundær sundhedssektor, som interesserer sig for arbejdet med alvorligt syge og døende. Indsatsen kort beskrevet Kurset afholdes 2 gange om året og der er afholdt 10 kurser med deltagere pr. gang. Indholdet lægger vægt på, at god palliativ indsats handler om omsorg både for patienten, pårørende og personale og omhandler: Liv og velvære i hverdagen Lindring af fysiske symptomer Psykosocial og åndelig omsorg Personaleomsorg Der er i undervisningen fokus på kursisternes beskrivelser af egne oplevelser i hverdagen. Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 8 / 59

9 Evaluering / bedømmelse af effekten I evalueringerne giver kursisterne udtryk for at indholdet er særdeles anvendeligt, forståeligt og brugbart i deres hverdag. Kontakt Sankt Lukas Hospice Bernstorffsvej Hellerup Tlf Link til projektet: 2.2 Kursus i palliativ indsats for sygeplejersker på basisniveau, Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Formål At deltagerne opnår kendskab til den palliative indsats, således at de kan iværksætte forebyggende lindrende behandling og støtte til den døende patient og dennes pårørende Involverede aktører Sankt Lukas Hospice tilrettelægger og udbyder et internat -kursus over 4 dage. To erfarne sygeplejersker er kursusledere og varetager undervisningen og inddrager læge, præst og sorg-og krisekonsulent. Målgruppen er sygeplejersker på basisniveau med ansvar for pleje af døende i eget hjem, på plejehjem eller hospital samt nystartede sygeplejerker på hospice over alt i Danmark Indsatsen kort beskrevet Kurset afholdes 1 gang om året med max. 22 deltagere pr. gang. Kurset er bygget op over tre hovedtemaer. Patient, pårørende og personale Med vægtning på de emner, der erfaringsmæssigt er vanskelige at håndtere i hverdagen. Arbejdsformen veksler mellem oplæg fra undervisere og deltagernes arbejde med egen praksis. Indholdet omhandler: Hospice-filosofien Symptomlindring Etiske dilemmaer Basal stimulation Pårørende/Børn er også pårørende Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 9 / 59

10 Åndelig/eksistentiel omsorg Værdighedsterapi Hvordan implementeres hospicetanken i hverdagen Evaluering / bedømmelse af effekten I evalueringerne giver kursisterne udtryk for at indholdet er særdeles anvendeligt, forståeligt og brugbart, at de får etableret et netværk på tværs af regionale og kommunale grænser. Samtidig øges forståelsen for at løse de problemstillinger, der kan opstå på tværs af sundhedssektorerne omkring den enkelte patients forløb. Kontakt Sankt Lukas Hospice Bernstorffsvej Hellerup Tlf Link til projektet: 2.3 Kursus i palliativ kommunikation for sygeplejersker på det basale og specialiserede niveau, Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Formål at træne og formidle redskaber som kan fremme samarbejde og kommunikation mellem livstruede patienter, pårørende og professionelle. Involverede aktører Sankt Lukas Hospice tilrettelægger og udbyder et internatkursus over 4 dage. To erfarne sygeplejersker er kursusledere og undervisere og inddrager psykolog, skuespillere, præst og sorg-og krisekonsulent i undervisningen. Målgruppen er sygeplejersker som har erfaring med pleje, kommunikation og omsorg for livstruede syge og døende patienter i primær og sekundærsektoren. Indsatsen kort beskrevet Kurset afholdes 1 gang om året med max. 22 deltagere pr. gang og har været gennemført tre gange. Samtalerne bygger på teoretiske begrundelser for god samtalepraksis og den erfaringsbaserede indsigt, at døende mennesker har behov for at blive set, hørt og forstået. Der undervises i: Den anerkendende samtale: Anses som en kernekompetence i palliativ kommunikation. Det handler om at udvise respekt for menneskets ret og rettigheder. Den anerkendende tilgang gør op med problemtænkningen og ser samtalen som en mulighed for at skabe positive forandringer. Den nødvendige samtale med voksne, der har børn som pårørende: Hvordan støtter sygeplejersker voksne pårørende, så de oplever, at de kan støtte deres barn/børn i sorg og undervejs i processen? Fokus er på børnenes behov Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 10 / 59

11 Den langsomme samtale: Patientens livshistorie og forestående død berører os. Bevidstheden om, hvad der sker i vores møde med patientens sygdom og død, styrker os og bliver en ressource, der giver os mod til at gå ind i samtalen. Samtale om eksistentielle og åndelige spørgsmål og byrder. Eksistentiel og åndelig søgen indgår i den proces et menneske går igennem fra konstateringen af en livstruende sygdom og frem til døden. Hvad kan samtalerne indeholde og hvad kan de føre til? Formen veksler mellem oplæg, dialog, øvelser, rollespil/gruppearbejde samt supervision. Det forventes at alle deltagere medvirker aktivt i øvelser og supervision. Evaluering / bedømmelse af effekten I evalueringerne giver kursisterne udtryk for at kurset er krævende, lærerigt og personligt udviklende. De får værktøjer til at tale med patienter, pårørende og kollegaer på en ny måde. Indholdet er brugbart og forståeligt. Der etableres netværk på tværs af regionale og kommunale grænser. Kontakt Sankt Lukas Hospice Bernstorffsvej Hellerup Tlf Link til projektet: 2.4 Nøgleperson i palliation, Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Formål at uddanne sygeplejersker til at være særlige videnspersoner inden for den palliative indsats at forbedre den palliative behandling, pleje og omsorg for døende og deres pårørende at styrke samarbejdet på tværs af sektorerne således, at der er sammenhæng i den palliative indsats, uanset om denne foregår på sygehus, på plejehjem eller i borgerens eget hjem. Involverede aktører Sankt Lukas Udgående Hospiceteam tilrettelægger og udbyder uddannelsen. Tre erfarne sygeplejersker fra teamet er kursusledere. Undervisningen varetages dels af sygeplejersker og præst fra det tværfaglige team, mens læge, psykologer, socialrådgiver o.a. engageres udefra. Stort set alle undervisere er aktivt involverede i den specialiserede palliative indsats. Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 11 / 59

12 Målgruppen er sygeplejersker fra primær- og sekundær sundhedssektor, som har eller skal have den palliative indsats som særligt vidensområde. Indsatsen kort beskrevet Uddannelsen er tilrettelagt i tre blokke af hver fem dages varighed med ca. to måneders interval mellem blokkene. Hovedtemaer i uddannelsen er: Symptomlindring. Den døende patient lindring og pleje. Åndelig omsorg. Sorg og tab. Omsorg for pårørende; børn, unge og voksne. Etik. Social palliation. Kommunikation. Samarbejde mellem sektorerne. Nøglepersonsfunktionen. Undervisningen er baseret på nyeste viden indenfor palliativ indsats og tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer. Deltagerne inviteres til årlig netværksdag, hvor ny viden præsenteres og hvor nøglepersonerne får mulighed får erfaringsudveksling. Evaluering / bedømmelse af effekten I Det Udgående Hospiceteam erfarer vi gennem tæt samarbejde, at nøglepersonerne bidrager til et betydeligt løft af den samlede palliative indsats hos den enkelte borger i eget hjem. Mange uhensigtsmæssige indlæggelser forebygges gennem aktiv opfølgning og forudseenhed. Nøglepersonernes vilkår for at virke som resursepersoner for kolleger på egen arbejdsplads er meget forskellige. Sankt Lukas Udgående Hospiceteam oprettede uddannelsen i 2007 som et forsøg, der umiddelbart efter blev evalueret af ekstern konsulent fra Professionsinstituttet KLEO. Yderligere information: artikel i Sygeplejersken (Gamborg & Riis, 2008). I vinteren gennemføres det 4. forløb. Ny formel evaluering af effekten kunne ønskes. Kontakt Sankt Lukas Hospice Bernstorffsvej Hellerup Tlf Link til projektet: uddannelse_for_sygeplejersk er htm Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 12 / 59

13 2.5 Projekt Lindrende Indsats, Gentofte Kommune I Gentofte Kommune har man siden 2006 arbejdet med Projekt Lindrende Indsats, herefter PLI. Formål Projektets overordnede formål er at tilbyde relevant palliativ indsats til alle borgere med uhelbredelig sygdom og behov for lindring (uanset diagnose og opholdssted). Konkret skal indsatsen skabe et bedre beredskab og større forudseenhed i forhold til sygdomsforløbet, så brugeren oplever færrest mulige gener og problemer samt undgår unødig indlæggelse. Involverede aktører Projektledere (sygeplejefaglige), 30 nøglepersoner (sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter) samt alt plejepersonale i kommunen. Kort beskrivelse af selve indsatsen Projektets overordnede metoder har været 1. uddannelse, 2. netværksdannelse og 3. udvikling af redskaber til sikring af god klinisk praksis. Ad 1 og 2: Uddannelse og netværk for ca. 30 nøglepersoner; seks dages kursus og seks mødedage herudover årligt. Gruppen suppleres løbende. Årligt ugekursus for assistenter og hjælpere, afholdt fem gange, i alt ca. 100 medarbejdere har deltaget. Temaeftermiddage ca. fem gange om året, åbent for alle medarbejdere. Ad 3: Udvikling af og brug af redskaber til god klinisk praksis; håndbog, tidlig opsporing, plejeplan, audit m.v. Evaluering PLI blev evalueret i efteråret 2010 i et samarbejde mellem projektlederne, Inger Hee og Ingelise Bøggild og Palliativt Videncenter Evalueringen viser at de metoder, der er valgt og udviklet i PLI uddannelse, netværk samt udvikling af god klinisk praksis har fungeret efter hensigten, således at de har medført det ønskede vidensgrundlag og den ønskede faglighed i granskernes (nøglepersonernes) palliative indsats (Timm H, 2011). Evalueringen viser dog også at delmålene kun delvist er indfriet, og en række dilemmaer i udviklingen af den palliative indsats i kommunen beskrives. Projektet er beskrevet flere steder, blandt andet i en artikel i Omsorg (Timm, Hee, Bøggild Jensen, 2011). Kontakt Ingelise Bøggild Jensen, Kursus i palliativ pleje, Hospice Limfjord Formål At viderebringe viden om palliativ pleje og omsorg til personale på basalt niveau Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 13 / 59

14 ud fra deres behov og med god mulighed for efterfølgende implementering i deres egen praksis. Involverede aktører I alt 22 social- og sundhedsassistenter fra en parenkymkirurgisk afdeling på et nærliggende regionshospital, deres to afdelingssygeplejersker samt tværfagligt personale fra hospice. Kort beskrivelse af selve indsatsen Hospice blev kontaktet af oversygeplejersken for den pågældende afdeling og forespurgt, om vi kunne sammensætte et et-dages kursus for alle social- og sundhedsassistenter på den pågældende afdeling. Tre repræsentanter fra afdelingen besøgte hospice og vi fandt sammen frem til deres ønsker til indhold. Undervisningen blev efterfølgende afviklet over to hele dage med deltagelse af halvdelen af alle afdelings social- og sundhedsassistenter på hver af de to dage. Evaluering af effekten Alle deltagere evaluerede skriftligt undervisningen efter ca. 3 uger. Alle var meget tilfredse og anvendte store dele af den nye viden i deres praksis. At hele gruppen af social- og sundhedsassistenter havde været af sted sammen blev vurderet som betydningsfuldt for, at det efterfølgende var muligt at implementere den nye viden i egen praksis. Med afsæt i erfaringer herfra har vi udbudt nye kurser til plejepersonale i kommunerne, hvor brobygninger ud i egen praksis tænkes ind. Baggrunden for at arbejde med brobygning ud i kursisternes egen praksis er en antagelse om, at dette vil fremme transfer af den nye viden, som kursisterne har arbejdet med på kursets første 2 dage. Vi stiller os derfor som sundhedsprofessionelle på det specialiserede niveau til rådighed for den enkelte kursist i forhold til den nye viden/de nye tiltag, hun gerne vil implementere i sin egen praksis og der laves aftaler omkring dette med den enkelte kursist på 3. kursusdag, som ligger 3-4 uger efter de to første kursusdage. Kontakt Lotte Brøndum Hospice Limfjord Skive Link til projektet: Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 14 / 59

15 2.7 AMU kursus vedr. omsorg, symptomlindring og etik m.m. i arbejdet med alvorligt syge, Nyborg kommune Nyborg kommune har, i samarbejde med Palliativt Videncenter, igangsat et projekt PINK (palliativ indsats i Nyborg Kommune), hvor kompetenceudvikling indgår som et indsatsområde. Beskrivelse af indsatsen fra projektresumeet: Øget kompetence/viden via uddannelse af professionelle på forskellige niveauer og med forskellige pædagogiske metoder På baggrund af erfaringer fra Gentofte Kommune (GK) og Københavns kommune (KK) har vi en formodning om, at en kombination af en nøglepersonsuddannelse og uddannelse af alle/basis vil have størst effekt i forhold til at udvikle indsatsen på det kommunale niveau. Der skal tages stilling til hvilke faggrupper, som skal uddannes på hvilke måder. Erfaringerne fra projektet i KK viser, at størst effekt kan opnås ved at kombinere forskellige pædagogiske metoder - fx undervisning, faglig supervision/vejledning og lokale udviklingsprojekter. Som en del af projektet tilbydes praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og sygeplejersker på plejecentre fælles kompetenceudviklingseftermiddage. Indtil videre er der afholdt en eftermiddag med ca. 60 deltagere, hvor der blev undervist i farmakologi og samtale med den syge og familien. Eftermiddagen har affødt et ønske fra læger og sygeplejersker om at arbejde videre i workshops med temaer som sorg og samtale med familier. Social- og sundhedsassistenter samt - hjælpere tilbydes et AMU (Arbejdsmarkedsuddannelse) kursus vedr. omsorg, symptomlindring og etik m.m. i arbejdet med alvorligt syge. Kurset er planlagt således, at medarbejdere fra samme arbejdsplads er på kursus samtidigt og sammen med de sygeplejersker de samarbejder med i praksis. Derudover er de interventioner og organisatoriske tiltag, som er udviklet i forbindelse med PINK, indarbejdet som en del af kursusforløbet. AMU Mål Deltageren kan medvirke i arbejdet med alvoligt syge i eget hjem. Deltageren har kendskab til forskellige palliative metoder, der kan tilbydes den syge, og kan medvirke i behandlingen. Deltageren kender de etiske dimensioner i omsorgsarbejdet og sin egen rolle i det tværfaglige samspil. Deltageren kan medvirke til vejledning om offentlige og private tilbud til alvorligt syge og deres pårørende. Deltageren kan forebygge psykisk betingede arbejdsskader, bl.a. gennem samtaler med kolleger. Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 15 / 59

16 1. dag Velkomst og intro Præsentation Mål for kurset Forventninger Gruppearbejde: hvorfor er det så svært at passe alvorligt syge og døende? Palliation WHO Sundhedsstyrelsen Omsorg Tidlig opsporingsskema Etik Sygeplejeetiske retningslinjer Eksempler på etiske dilemmaer fra hverdagen Casearbejde med fokus på etik Film: Farvel til livet 2. dag Symptomlindring og smertelindring, fokus på bl.a. smerte, kvalme og opkastning, obstipation, dyspnoe og træthed De sidste dage Der veksles mellem gruppearbejde og klasseundervisning inkl. case Introduktion til hjemmeopgave 3. dag Kommunikation med den alvorligt syge borger og pårørende Sorg og kriseteori Planlægning i forbindelse med hjemmeopgave 4. dag Palliation og demens Aktiv og passiv dødshjælp (den kvarte time, avisartikel) Livstestamente Bogen til mine kære Min sidste vilje 5. dag Forberedelse af fremlæggelse af hjemmeopgave Fremlæggelse af hjemmeopgave Evaluering af det palliative forløb se på guiden Hvordan kommer vi videre handleplan for det fremtidige arbejde Afslutning og evaluering Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 16 / 59

17 Evaluering Kort beskrevet viser evalueringerne, at ca. 35 % af deltagerne er meget tilfredse og ca. 55 % tilfredse med kursets indhold og pædagogiske metoder. Ligesom de oplever, at kurset medvirker til at kvalificere deres vidensniveau, handlekompetence, samarbejdsrelationer til og sparring med (hjemme)sygeplejerskerne (Raunkiær & Kronborg, 2011). Kontakt Lene Henriksen, Nyborg Kommune, Links til projektet: Fælles uddannelsestilbud i palliativ medicin og terminal behandling, Norddjurs Kommune Involverede aktører I Norddjurs Kommune Øst har 2 hjemmesygeplejersker taget efteruddannelse som palliative nøglepersoner ved Det Palliative Team i Århus. I dag er de ansvarlige for Palliation i hjemmeplejen. De har sammen med en praktiserende læge, som er uddannet specialist i palliativ medicin, været medarrangører af fælles uddannelsestilbud i palliativ medicin og terminal behandling til de praktiserende læger og hjemmeplejen i den østlige del af Norddjurs Kommune. Formål Målet har været at styrke fagligheden og samarbejdet omkring den palliative patient i eget hjem og udbrede multidisciplinær undervisning i basal palliativ medicin i primærsektoren. Indsatsen Der er gennemført 6 kurser siden juni 2007, og planen er at der hvert år i januar afholdes kursus i den palliative indsats i primær-sektoren. Til kurserne har foruden praktiserende læger og hjemmepleje også været deltagelse fra det lokale Palliative Team i Randers, sygeplejersker/psykolog fra Hospice Djursland, praksispersonalet fra almen praksis og pårørende til afdøde, afhængig af hvad temaet har været. Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 17 / 59

18 Kurserne afholdes som fyraftens-møder med efterfølgende fælles spisning. Kurserne har været af 4 timers varighed. Undervisere ved kurserne har været lægefaglige specialister i palliativ medicin. Undervisningen er hovedsagelig baseret på dialog, cases og gruppebaseret erfaringsudveksling forudgået af fagligt input i plenum. Praktisk har kurserne medført kendskab/indførelse af: Systematisk symptomscreening i form af ESAS, som efter aftale kan iværksættes af den praktiserende læge eller hjemmesygeplejersken. Kendskab til og implementering af tryghedskassen til terminale patienter. Bedre dialog og fælles sprog. De 3 første kurser har været sponsoreret af lægemiddelindustrien, mens de 3 sidste helt er finansieret af Norddjurs Kommune Øst. Kommunen har støttet alle kurserne ved at aflønne deltagere fra hjemmeplejen med afspadsering time for time. Derudover er de 2 sygeplejersker som er specialeansvarlige blevet honoreret for den tid de har brugt til planlægning og deltagelse. Kommunen har også honoreret den planlæggende praktiserende læge og de lægefaglige specialister som har været brugt til undervisning. Deltagelsen af både praktiserende læger og hjemmeplejens personale har været stor med ca. 60 kursister til hvert møde. Der har ved hvert kursus været evaluering og det har vist stor tilfredshed med det faglige udbytte og med det tværfaglige samarbejde som styrkes ved fælles kurser. Alle sygeplejersker har opnået større faglig viden og mere konstruktivt samarbejde med lægerne. Vi har hele tiden fokus på at vores kurser og tværfaglige samarbejde tager udgangspunkt i de oplevelser/erfaringer vi møder i hjemmet hos den palliative borger og dennes pårørende. Kontakt Line Svane, Mette Klose (hjemmesygeplejersker) eller Anna Weibull (praktiserende læge). 2.9 Nordisk frivilligprojekt, Hospice Forum Danmark Der er ressourcemæssige udfordringer i forlængelse af omsorgen for mennesker ramt af livstruende sygdom. Udfordringerne vil vokse dels pga. demografien og dels pga mangel på ressourcer i det offentlige sundhedsvæsen. En måde at bevare serviceniveauet på er at engagere flere mennesker i frivilligarbejdet. Der er stort behov for frivillige til at udføre ikke-faglige opgaver. Frivillige, som kvalificeres af frivilligkoordinatorer på hospicer vil efterhånden også kunne hjælpe til ude i Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 18 / 59

19 hjemmene hos patienter, som bl.a. hospicer har forbindelse med. Formål Projektets formål er at indsamle viden i form af eksisterende skriftligt materiale og tavs viden vedrørende rekruttering, træning, rådgivning/coaching/supervision af frivillige samt at formulere fælles anbefalinger for god praksis og kvalificering af frivilligkoordinatorernes rolle i og udvikling af frivilligarbejdet. Målet er at øge kvaliteten i træningen af de frivillige i omsorgen for uhelbredeligt syge, døende og deres pårørende. Involverede aktører Hospice Forum Danmark; Røde Kors Vågetjeneste; Aflastningstjenesten KFUM og KFUK, Umeå Hospice; Communicare, Fjellhammer; Hospicestiftelsen Angelique, Røyse og Palliativt Videncenter. Indsatsen Indsamling af eksisterende skriftligt materiale blandt frivilligkoordinatorerne under Hospice Forum Danmark og de nordiske partnere i projektet. Afholdelse af projektmøder med deltagelse af styregruppe, nordiske partnere og frivilligkoordinatorer. Hensigten med projektmøderne er, at få det indsamlede skriftlige materiale og den tavse viden bragt i spil og udviklet med henblik på skabelse af fælles anbefalinger for god praksis vedrørende rekruttering, træning, rådgivning, coaching/vejledning/supervision af frivillige. Evaluering Projektet er i gang og afsluttes sommeren Anbefalingerne for god praksis vil blive samlet i en håndbog til inspiration for relevante aktører i det palliative felt. Inspirationshåndbogen publiceres juni Kontakt Hospice Forum Danmark Link til projektet: 3 Organisering af den palliative indsats Det overordnede mål med organiseringen af den palliative indsats er at kunne tilbyde patienter med palliative behov og deres pårørende palliativ indsats af høj kvalitet uafhængigt af, hvilken diagnose patienten har, hvor patienten er i sit sygdomsforløb, og hvor patienten fysisk befinder sig. Palliativ indsats på basalt niveau ydes af de dele af sundhedsvæsenet, der ikke har palliation som hovedopgave, men hvor palliation er en del af det samlede opgave- Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 19 / 59

20 felt som led i behandlingen og arbejdet med at lindre sygdomssymptomer og bivirkninger til behandlingen. Den basale palliative indsats foregår således i almen praksis og den øvrige praksissektor (fx fysioterapeuter og psykologer), i kommunalt regi (fx den kommunale hjemmesygepleje, plejecentre og den kommunale socialrådgivning) samt på sygehusafdelinger, herunder blandt andet medicinske, kirurgiske, onkologiske og intensive afdelinger. På nuværende tidspunkt (marts 2012) er der ikke overblik over organiseringen af og tilbuddene på det basale niveau. Palliativt Videncenter (PAVI) har kortlagt den palliative pleje i kommunerne Karstoft, Fisker Nielsen & Timm, 2012). Der er stor variation i, hvorvidt og hvordan kommunerne og de enkelte enheder (hjemmesygepleje og plejecentre) har fokus på den palliative indsats. I kortlægger PAVI sygehusenes palliative indsats blandt andet via spørgeskemaer til sygehussledelser, afdelingsledelser og afdelingspersonale i hele landet. Forudsætninger for organisering af palliativ indsats på basalt niveau (Sundhedsstyrelsen, 2011 s.43-44): Ledelsen har fokus på kvaliteten af den palliative indsats, herunder tilstedeværelse af de nødvendige ressourcer Alle fagprofessionelle (både på sygehuse, i kommunen og i praksissektoren) har palliative kompetencer som minimum på kompetenceniveau A, og sygehusafdelinger og kommuner har mindst en sundhedsprofessionel person med palliative kompetencer på kompetenceniveau B Det basale niveau har adgang til bistand fra det specialiserede niveau døgnet rundt Nedenstående eksempler på bedste praksis for organiseringen af den palliative indsats afspejler variationen af organisationsmodeller og indsatser, der er implementeret lokalt på det basale niveau. Det specialiserede palliative niveaus opgaver er (Sundhedsstyrelsen, 2011 s.46): Palliativ indsats overfor patienter med komplekse, palliative behov, hvor indsatsen på det basale niveau ikke er tilstrækkelig Rådgivning af fagprofessionelle fra det basale niveau vedrørende den palliative indsats til konkrete patienter (i form af telefonisk rådgivning eller tilsyn) denne rådgivning skal være tilgængelig hele døgnet Undervisning af fagprofessionelle (hovedsagelig fra det basale niveau) samt efter- og videreuddannelse af eget personale til relevant niveau Forskning og udvikling Den specialiserede palliative indsats kan foregå under indlæggelse (på palliative Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 20 / 59

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK OPFØLGNING NOVEMBER-DECEMBER 2013 Jorit Tellervo, projektleder Marie Krogh Jessen, studentermedhjælper

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN. Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00

TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN. Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00 TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00 Dansk Sygeplejeråd, Skt. Annæ Plads 30, Kvæsthuset 1008 København K Intro

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Uddannelse. 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010. Interesse-tilkendegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Koordinerende gruppe

Uddannelse. 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010. Interesse-tilkendegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Koordinerende gruppe Uddannelse 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010 Interesse-tilkdegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Jorit Tellervo jt@pavi.dk Marianne Mose Btz mabe@san ktlukas.dk Eva Kaaberbøl evk@arres oedalhospice.dk

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4.

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. BAGGRUND Stigende efterspørgsel på uddannelse for at matche de krav, der stilles til os. HVEM ER VI? Louise Bager, klinisk

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Ny hjemmeside for den palliative indsats i Region H. Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver

Ny hjemmeside for den palliative indsats i Region H. Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver Ny hjemmeside for den palliative indsats i Region H Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver Orientering til Sundhedsfagligt Råd 12. december 2014 Målgruppen Basispersonale: Læger, sygeplejersker og

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011 Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11018 - Region Syddanmark - 05.2011 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11 MODUL GENERELLE KRITERIER

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen Demensteam i Danmark Tal fra Kolding kommune 88 519 indbyggere statistisk er der 1180 borgere med demens i ca. 400 af disse er kendt af demenskonsulent og bor i eget hjem i 2020 vil der være 1537 demente

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Marts 2006 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Bygning F, Sydvang 1 6400 Sønderborg T 7342 9248 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk

Læs mere