Erhvervstemaer og specifikke uddannelsesretninger.

Transkript

1 Erhvervstemaer og specifikke uddannelsesretninger

2 Om KUU Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) Hovedstaden-Bornholm er et samarbejde mellem 16 institutioner. Til uddannelsen hører websiden Koordinator Københavns VUC (KVUC), Vognmagergade 8, 1120 København K, , Denne publikation Udgivet juni Opdateres løbende.

3 INDHOLD VÆRDIER OG OVERORDNET PROFIL... 4 PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 5 Fleksibilitet... 5 Tilhørsforhold, identitet og ung til ung-undervisning... 5 Learning by doing og praktiske resultater... 6 Synlig læring... 6 Personlig og social udvikling... 6 Arbejdsmarkedstilknytning... 7 GENERELT OM UDDANNELSEN... 8 Arbejdsplads-, samarbejds- og erhvervslære... 8 Forløbsplan og portfolio... 9 Personlige og sociale kompetencer Erhvervstemaer TEMA 1: BØRN, UNGE OG ÆLDRE Titel Almene fag EUD-/AMU-kurser Jobfunktioner Videreuddannelse Værtsskoler og faglige toninger TEMA 2: MAD OG SUNDHED Titel Almene fag EUD-/AMU-kurser Jobfunktioner Videreuddannelse Værtsskole... 15

4 TEMA 3: GENBRUG, BYG, BOLIG DESIGN OG INNOVATION Titel Almene fag EUD-/AMU-kurser Jobfunktioner Videreuddannelse Værtsskoler og faglige toninger: TEMA 4: SERVICE, TURISME, KULTUR OG FRITID Titel Almene fag EUD-/AMU-Kurser Jobfunktioner Videreuddannelse Værtsskoler og faglige toninger... 20

5 VÆRDIER OG OVERORDNET PROFIL Kombineret Ungdomsuddannelse Hovedstaden-Bornholm tilbyder en uddannelse, der tager udgangspunkt i, hvordan unge kan være med til at skabe positive forandringer for sig selv, for andre og i lokalmiljøet omkring dem. Målet er at forene den enkelte unges interesser, livsperspektiv og kompetenceudvikling med muligheder og behov på arbejdsmarkedet og ift. relevante ungdomsuddannelser. Det er målet, at skabe uddannelsesforløb, der kan åbne nye muligheder for målgruppen. Uddannelsen er tonet af et værdisæt, der har et særligt fokus på de unges udvikling og dannelse, på fællesskab og mangfoldighed og på bæredygtighed og projektarbejde. De unge skal kunne bidrage aktivt på det lokale arbejdsmarked. Vi ser de unge som ressourcestærke individer, der kan indgå i konkrete, lokalt forankrede projekter. Uddannelsen lægger stor vægt på etableringen af virksomhedssamarbejde og på en positiv dialog med arbejdsmarkedets parter.

6 PÆDAGOGISKE PRINCIPPER Uddannelsen bygger på en hands on -tilgang, som vil blive tilpasset elevens kompetencer samt tage højde for de aktuelle behov på arbejdsmarkedet. Uddannelsen bygger grundlæggende på værkstedsundervisning og læringsfællesskaber både på holdet og ift. at begå sig på en arbejdsplads. Målet er i videst muligt omfang at integrere praktisk opgaveløsning, produktion, undervisning og udvikling af almene færdigheder. Uddannelsen baserer sig på materiel kulturformidling, inspireret af håndværkernes læringskultur og båret af værdier fra folkelig oplysning, hvor tid til samtale, fordybelse og plads til medansvar og medindflydelse vægtes højt. Herigennem får eleverne erfaring i og kendskab til demokratiets formelle og uformelle spilleregler, bliver i stand til at agere konstruktivt i konfliktløsninger og til at tænke i helheder. Fleksibilitet Forløbene planlægges ud fra et hensyn til den enkelte elevs situation og behov. Det er vigtigt, at eleven selv involveres i planlægning af forløbet og får ejerskab til sin egen forløbsplan. Fleksibilitet er desuden et afgørende princip i tilrettelæggelsen af de konkrete undervisningsforløb ud fra lokale hensyn og muligheder og den løbende kvalitetsudvikling i takt med at parterne får erfaringer med uddannelsen. Tilhørsforhold, identitet og ung til ungundervisning Elevernes tilhørsforhold til holdet spiller en stor rolle, da fællesskabet i høj grad kan fungere som bærer af faglig og social identitet, som er afgørende for motivation og dermed fastholdelse. En væsentlig andel af eleverne har på den ene side et stort behov for at 5

7 indgå i forpligtende fællesskaber og på den anden side svært ved det og skal trænes i dette. Der vil i uddannelsen være fokus på at opbygge dialog og dynamik eleverne imellem, også i forbindelse med læringen. Der vil blandt andet være klassisk sidemandsoplæring, men også videndeling og feedback-øvelser. Learning by doing og praktiske resultater Det er centralt for elevernes motivation, at de oplever konkrete succeser, håndgribelige resultater og arbejder med en praktisk dimension. Den bedste måde at lære på er at forsøge at gøre det, der skal læres. Teori er derfor linket til både praksis og erfaringer i en dynamisk proces: Handling-Refleksion-Handling. Praksisorientering og arbejdsrelevans vil være et gennemgående element, også i den almene, boglige del af uddannelsen. De almene fag tilrettelægges målrettet mod de specifikke brancher og kobles op på konkrete projekter. Synlig læring Der er klare mål, tydelig feedback og tydelig progression i alle dele af uddannelsen. Dette understøttes blandt andet ved at bruge forløbsplaner og arbejdsportfolier for den enkelte elev. Personlig og social udvikling Et bærende og tværgående element i forløbene er elevernes personlige og sociale udvikling. Uddannelsen skal styrke de kompetencer, der er nødvendige for at kunne indgå på en arbejdsplads og i et videre uddannelsesforløb. Der tages afsæt i institutionernes erfaring med løft af og trivsel for unge med personlige udfordringer. Faget samarbejdslære vil blive integreret i alle uddannelsesdele. 6

8 Arbejdsmarkedstilknytning Det er afgørende at involvere arbejdsgivere og aftagerinstitutioner i udviklingen af uddannelsen. Målet er, at disse parter får ejerskab til uddannelsen og bidrager til erhvervstræningen. Derfor etableres allerede i udviklingsforløbet et Advisory board, som skal sikre den løbende dialog med det lokale arbejdsmarked og uddannelsesinstitutioner. Det er samtidig et mål, at KUU-forløbene bidrager til at udvikle det lokale arbejdsmarked ved at byde ind med nye jobfunktioner fx aktivitetsassistenter i folkeskolen. Desuden kan KUU fungere som katalysator for mindre lokale iværksætterprojekter, fx udvikling af sociale virksomheder knyttet til KUU-sporene. Vi flytter undervisningen ud af klasselokalet, så ofte vi kan. De unge får mulighed for at afprøve deres færdigheder uden for skolen ved at indgå i arbejdsfællesskaber med andre mennesker og institutioner. 7

9 GENERELT OM UDDANNELSEN Kombineret Ungdomsuddannelse har til formål at bidrage til, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, som giver grundlag for, at den unge kan opnå beskæftigelse på arbejdsmarkedet eller fortsætte i det kompetencegivende uddannelsessystem. Tillige skal uddannelsen bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktivt at medvirke i et demokratisk samfund. Således har KUU til hensigt at støtte op om unges personlige og sociale udvikling, med henblik på at give dem bedst mulige vilkår på arbejdsmarkedet og/eller i uddannelsessystemet. Målet er at styrke den unges evne til at håndtere egne relationer og samfundet omkring sig. Arbejdsplads-, samarbejds- og erhvervslære Indholdet i fagene arbejdsplads-, samarbejds- og erhvervslære vil tage udgangspunkt i erfaringer fra produktionsskolernes værksteder, hvor netop disse fags indhold står centralt. Værtsskoleværkstedet fungerer som en model-arbejdsplads, hvor eleverne møder udfordringerne fra rigtige arbejdspladser, tilpasset den enkelte elevs udgangspunkt og progression. Disse udfordringer og elevens håndtering af disse er til løbende refleksion i elev/lærer-relationen og i værkstedsfællesskabet som helhed. I arbejdets udførelse fokuseres på, at elevernes bidrag er legitime/uundværlige led i den samlede arbejdsproces, samt at eleverne gives ansvar for stadig mere omfattende processer, herunder også sidemandsoplæring og del-ledelse. Eleverne indføres i at anvende projektbeskrivelser og diverse evalueringsformer. Således styrkes elevernes evne til at tage ansvar for arbejdet, og de udvikler derigennem evnen til at vurdere kravene til/kvaliteten af egen deltagelse. Endvidere øves elevernes evner til refleksion, at tage andres perspektiv. 8

10 Det fagnære arbejde på værkstedet suppleres med salgssituationer, projekter, udvekslinger mm., hvor eleverne stilles over for at skulle arbejde nye steder, med nye mennesker, møde nye arbejdsopgaver mm. Elevens progression såvel fagligt som personligt/socialt evalueres løbende i samarbejde mellem kontaktlærer og elev. Undervisningen i arbejdsplads- og erhvervslære suppleres af tværgående forløb i samarbejdslære med fokus på personlig fremtræden og sociale kompetencer. Disse forløb introduceres af værtsskolerne, men varetages af alle involverede parter, og integreres i den almene undervisning. Lære- og udviklingsprocesserne tager udgangspunkt i den praktiske opgaveløsning og i det arbejdsmæssige fællesskab sammen med andre. Læringen sker i sammenhænge, hvor eleverne får mulighed for at handle, gøre erfaringer, bygge videre på dem og gradvist udbygge deres aktionsradius både menneskeligt og fagligt (eksemplarisk princip). Forløbsplan og portfolio Ved uddannelsesstart laves en kompetenceprofil og en forløbsplan for den enkelte elev. Forløbsplanen udarbejdes i samarbejde mellem den unge, UU-vejleder og den unges kontaktperson i KUU. Forløbsplanen vil indeholde både faglige, personlige og sociale mål for eleven og bruges til at sikre progression i elevens forløb. Kontaktperson og elev drøfter løbende elevens progression og indsats. Forløbsplanen er et dynamisk dokument, som justeres løbende i takt med den unges faglige udvikling. Hver elev udarbejder desuden en arbejdsportfolio, hvor arbejdsdokumenter, billeder, opgaver, resultater, beviser osv. fra uddannelsesforløbet samles. Dermed bliver læringsprocessen dokumenteret og synlig for den enkelte i forhold til målene i forløbsplanen. Arbejdsportfolien vil danne grundlag for elevens afsluttende præsentationsportfolio. Se bilag 1: Progression i uddannelsen. 9

11 Personlige og sociale kompetencer Gennem uddannelsen opnår eleven et grundlæggende kendskab til forskellige arbejdspladser, arbejdsmetoder og arbejdskulturer. Eleven vil gennem de to år udvikle kompetencer inden for samarbejde, problemløsning og kommunikation. Formålet er at uddanne fleksible, imødekommende medarbejdere, med grundlæggende kompetencer inden for planlægning, drift, implementering og afvikling. Se bilag 2: Kompetencemål for de fire KUU-fag. Erhvervstemaer I det følgende kan du læse fagbeskrivelser med uddybende oplysninger om hvert af de fire erhvervstemaer, som KUU Hovedstaden- Bornholm udbyder. Fagbeskrivelserne ændres og udbygges løbende frem mod første studiestart i august 2015 og vil altid være at finde i opdateret form på 10

12 TEMA 1: BØRN, UNGE OG ÆLDRE Gennem forskellige pædagogiske metoder og redskaber lærer den unge at igangsætte, instruere, formidle og tilrettelægge aktiviteter (fx bevægelse, idræt og diverse kreative processer). De tilegnede pædagogiske redskaber udføres i relation med forskellige aldersgrupper og skal medvirke til dannelsen af fællesskaber mellem mennesker på arbejdspladser inden for omsorg, skoler, institutioner og foreninger. Titel Uddannelsen giver titlen Erhvervsassistent inden for børn unge og ældre ( Aktivitetsassistent / Storby-guide ). Almene fag På uddannelsen indgår fagene Dansk og Formidling på D-niveau, evt. Matematik på G-niveau. Desuden kan fagelementer fra fx Psykologi, Samfundsfag og Naturvidenskab indgå. EUD-/AMU-kurser Af EUD-/AMU-kurser indgår fx Førstehjælp, It, Kommunikation, Ernæring, Pædagogik. Jobfunktioner Med uddannelsen kan den unge fx komme til at arbejde som: Aktivitetsassistent på skoler, SFO er, klubber, legepladser, museer, medborgerhuse, kulturhuse, danseskoler, børne-, unge og ældreforeninger, væresteder Assistent for børn og unge med særlige behov Assistent i legestuer i fx IKEA, Storcentre, Bilka osv. 11

13 Videreuddannelse Den unge kan evt. læse videre til pædagogisk assistent, SOSU-assistent, pædagog, fitnessinstruktør mv. Værtsskoler og faglige toninger Den Økologiske Produktionsskole: Idræt, dans, børne- og ungerettet undervisningslære Uddannelsen er for den, der kan lide at arbejde med musik, dans, bevægelse og idræt og at indgå i et fællesskab og som synes, det er sjovt at arbejde med børn og unge. Eleven vil arbejde med, hvordan dans, idræt og musik kan bruges til at skabe fællesskab mellem mennesker. På forløbet lærer eleven, hvordan man planlægger og afvikler aktiviteter for børn og unge i skoler og på institutioner samt lærer om forskellige pædagogiske metoder og redskaber, og om hvordan de bruges til forskellige målgrupper. Den unge får erfaring med at instruere, formidle og tilrettelægge aktiviteter og bliver øvet i at styre kreative processer. Københavns VUC (KVUC): Naturoplevelser i storbyen, børne- og ungeaktiviteter i byens oaser, Urban-green-guide Den unge får grundlæggende kompetencer inden for planlægning, implementering og afvikling af diverse naturprægede oplevelser i storbyens natur og naturfaglige tilbud. Eleven vil blive specialiseret i storbynatur og oaser, naturprægede museums- og skoletjenestetilbud samt til forskellige typer af aktiviteter, der kan engagere børn i ude-aktiviteter. Derudover lærer eleven grundlæggende teorier om børn og unges udvikling. Gennem hele uddannelsen gøres brug af digitale medier. 12

14 AFUK s produktionsskole: Nycirkus, historiefortælling, æstetik og sanselighed (OBS: Først optag i 2016) Den unge vil arbejde med kreativitet, pædagogik og nærvær og får værktøjer til at igangsætte aktiviteter og viden om forskellige målgrupper. Uddannelsen henvender sig til den, der kan lide at arbejde aktivt med mennesker. Som et led i uddannelsen kommer eleven til at arbejde med ideudvikling, og lærer at tage initiativ, planlægge og tage ansvar for en aktivitet. Endvidere har eleven mulighed for at specialisere sig og arbejde med cirkus, teater, design eller billedsprog. Se bilag 3: Overblik: Tema 1, Børn, unge og ældre. 13

15 TEMA 2: MAD OG SUNDHED Gennem forskellige metoder og redskaber lærer den unge at indgå i den daglige produktion i alle slags køkkener. Eleverne vil med uddannelsen, i samarbejde med faguddannet personale, være funktionsdygtige i køkkener. Eleverne vil tilmed lære at assistere med at igangsætte, formidle og tilrettelægge projektorienterede arrangementer så som folkekøkken, mad i børnehave eller på plejehjem, med henblik på at anvende mad som et fællesskabende samlingspunkt. Eleverne vil gennem fysisk aktivitet og træning lære om kroppens sundhed i relation til den mad, de tilbereder. Dette giver eleverne en holistisk forståelse af sundhed og næring. Titel Uddannelsen giver titlen Erhvervsassistent inden for mad og sundhed. Almene fag På uddannelsen indgår fagene Dansk og Formidling på D-niveau, evt. Matematik på G-niveau. Desuden kan fagelementer fra fx Naturvidenskab og Idræt indgå. EUD-/AMU-kurser Af EUD-/AMU-kurser indgår fx Førstehjælp, Hygiejne og egenkontrol, Gastronomi, Kommunikation. Jobfunktioner Med uddannelsen kan den unge fx komme til at arbejde som: 14

16 Assistent i kantiner, køkkener, caféer, restauranter, medborgerhuse, folkekøkkener Køkken-/måltidsmedarbejder ved festival- og kulturarrangementer, madmarkeder og madvogne Medarbejder på projekter om råvarespild. Videreuddannelse Den unge kan evt. læse videre til kok, gastronom, bager, konditor eller slagterimedarbejder. Værtsskole Den Økologiske Produktionsskole: Arrangementer, folkekøkken, gastronomi og madlære Den unge kommer til at arbejde professionelt med madlære, køkkendrift og kundebetjening. Eleven lærer, hvordan mad kan bruges til at danne fællesskaber gennem madarrangementer som folkekøkkener, madboder og madfestivaler. Eleven får viden om fødevarer, ernæring og sundhed, hvordan man planlægger en menu, og hvordan man fremstiller den. Se bilag 4: Overblik: Tema 2, Mad og Sundhed. 15

17 TEMA 3: GENBRUG, BYG, BOLIG DE- SIGN OG INNOVATION Med denne uddannelsesretning tilegner den unge sig metoder til og stifter bekendtskab med design- og innovationsprocesser inden for diverse håndværk/kunsthåndværk med fokus på genbrug og bæredygtighed. Eleven lærer at håndtere forskellige typer af materialer og får kendskab til, hvordan man anvender og vedligeholder værktøjer og maskiner. Gennem tilegnelsen af håndværket får eleven mulighed for at eksperimentere med forskellige typer konstruktioner og afprøver produktion af diverse produkter. Eleven får dermed viden om fremstillings- og designmetoder og vil desuden blive specialiseret i genanvendelse, sortering, bæredygtighed og kreativt design af genbrugsmaterialer. Titel Uddannelsen giver titlen Erhvervsassistent inden for Genbrug, byg, bolig design og innovation ( Hands-on-assistent / Værkstedsassistent med speciale i genbrug & bæredygtighed ). Almene fag På uddannelsen indgår fagene Dansk og Formidling eller Billedkunst på D-niveau, evt. Matematik på G-niveau. Desuden kan fagelementer fra Naturvidenskab og Samfundsfag indgå. EUD-/AMU-kurser Af EUD-/AMU-kurser indgår fx, Førstehjælp, Truckcertifikat, 26- kursus (værksted), Svejsning, Innovation, Reparationer inden for 16

18 ejendomsservice, Bæredygtighed og cykler, Sikkerhed, Regnskab og Budget. Jobfunktioner Med uddannelsen kan den unge fx komme til at arbejde som: Hus- og haveassistent ( handy-man ) Praktisk assistent på: Genbrugspladser, byggepladser, gartnervirksomheder, loppemarkeder, ejendomsservice mv. Service i genbrugshaller, ombygning af møbler i genbrugsbutikker Assistent i cykelforretninger/-værksteder Sorteringsarbejde hos fx Unicef, Røde Kors osv. Genbrugsbutiks-assistent, genanvendelses-assistent, bæredygtigheds-rådgivning, fx i kommunale institutioner og boligsociale projekter Genbrugsvejleder Assistent ved design- og innovationsvirksomheder. Videreuddannelse Den unge kan evt. læse videre til tømrer, murer, snedker, maler, cykelmekaniker, lagermedarbejder, ejendomsservicetekniker eller søge ind på kreative/designorienterede uddannelser, tekstil og design mv. Værtsskoler og faglige toninger: Den Økologiske Produktionsskole: Re-design, grøn omstilling, kreativt projektarbejde, ungdom, politik og værkstedsarbejde Uddannelsen er for den, der kan lide at tænke kreativt og praktisk, og som vil bruge sin fantasi til at søsætte projekter uden for klasselokalet. På uddannelsen skal man have lyst til at være med til at skabe positive forandringer i samfundet. 17

19 Uddannelsen er værkstedsbaseret. Det betyder, at eleven kan vælge en bestemt faglig retning, som passer til eleven. Hvis eleven kan lide at bruge sine hænder og trives godt med kreativitet og fordybelse, kan eleven vælge mellem værkstederne: Træ, Beklædning eller Kunst & Projekt. Er eleven mere til at lave kampagner og projektarbejde, foto og grafik, kan eleven vælge mellem værkstederne Kampagne eller Foto. Fabrikken Produktionsskolen i Tårnby: Genbrug og innovativ bæredygtighed Den unge vil arbejde med forskellige typer af håndværk og være med til at designe og udvikle nye ideer med vægt på bæredygtighed. Der arbejdes med kreativt design af gamle materialer. Eleven får kendskab til de mangeartede håndværksprocesser og kompetencer, som kendetegner håndteringen, bearbejdelsen og udvælgelsen af disse materialer. AFUK s produktionsskole: Indretning, re-design og innovation (OBS: Først optag i januar 2016) Den unge kommer til at beskæftige sig med indretning og design, event-scenografi og udsmykning til konferencer med fokus på bæredygtighed og æstetik. Der arbejdes med re-makes af gamle møbler og udvikling af brugbare design af genbrugsmaterialer. Eleven lærer at tage ansvar for design- og byggeopgaver. Derudover får eleven kendskab til diverse materialer og produktionsmetoder, styrkes i sin nysgerrighed og hitte-på-somhed og får mulighed for at indgå i et udfordrende og praktisk orienteret fællesskab. Se bilag 5: Overblik: Tema 3, Genbrug, byg, boligdesign og innovation. 18

20 TEMA 4: SERVICE, TURISME, KUL- TUR OG FRITID Denne uddannelsesretning henvender sig til unge, som ønsker et projektorienteret og fleksibelt arbejde og som kan lide at være en aktiv del af fælleskabet. Den unge skal kunne lide at få ting til at ske og derved være med til at præge fremtidens by. Gennem forskellige metoder og redskaber lærer den unge at producere, planlægge og udføre diverse arrangementer og events. Der opnås erfaring med ideudvikling, projektkoordinering og diverse kommunikationsværktøjer. Derudover får den unge kendskab til produktions-, planlægningsog evalueringsværktøjer og vil i løbet at uddannelsen lære om beregning, logistik, kundekontakt, kundeservice, praktisk arbejde, kommunikation og brug af sociale medier. Den unge lærer også at gå til hånde med diverse praktiske opgaver inden for service, rengøring, teknik, anskaffelse af materialer mm. Titel Uddannelsen giver titlen Erhvervsassistent inden for service, turisme, kultur og fritid ( Kulturmedarbejder / Eventassistent / Kundeserviceassistent ). Almene fag I uddannelsen indgår fagene Dansk og Formidling på D-niveau, evt. Matematik på G-niveau. Desuden kan fagelementer af følgende fag indgå: fx Engelsk, Historie, Samfundsfag. EUD-/AMU-Kurser Af EUD-/AMU-kurser indgår Hygiejne, Førstehjælp, It, Grafik, Appkursus, Kommunikation. 19

21 Jobfunktioner Med uddannelsen kan den unge fx komme til at arbejde som: Praktisk assistent ved diverse arrangementer og konferencer inden for: kultur, events, turisme, service, politik mv. Assistent i kulturhuse, medborgerhuse, foreninger, biblioteker, spillesteder, hostels, hoteller Piccoline/kontorassistent Turistguide. Videreuddannelse Den unge kan evt. læse videre til it-supporter, data-fagtekniker, merkantil, EUD Business, receptionist, serviceassistent, eventkoordinator, butiksassistent, handelsuddannelse, kontoruddannelse, HG salg og service. Værtsskoler og faglige toninger Fabrikken Produktionsskolen i Tårnby: Events, iværksætteri, turisme og kulturmedarbejder Der arbejdes blandt andet med projekter, ideudvikling, planlægning, kommunikation, formidling, kreativitet, kunst og kultur og samfundsrelaterede fag. Eleven vil i løbet af uddannelsen få kendskab til at lede og gennemføre projekter/ processer, igangsætte og inspirere andre og lære forskellige dokumentations- og evalueringsteknikker. Københavns Kommunes Ungdomsskole: Kundeserviceassistent inden for turisme, kultur og fritid Den unge lærer at arbejde med kundebetjening og serviceopgaver i bred forstand i virksomheder, kulturelle institutioner, foreninger, butik, vandrehjem/sleep ins og ved kulturelle events. Eleven vil 20

22 medvirke til planlægning og gennemførelse af mødeaktiviteter og arrangementer. Endvidere lærer eleven om arbejdsfunktioner til kunde- og gæstebetjening: It- bookingværktøjer, betalingsmidler, turistlære med vejledning om overnatning, bespisning, transportforhold, oplevelsesmuligheder. Eleven får introduktion og afprøvning af forberedelse til møder, piccolinefunktioner og lærer at anvende it-programmer og sociale medier. AFUK s produktionsskole: Event, kultur og turisme (OBS: Først optag i 2016) Den unge kommer til at beskæftige sig med planlægning, produktion og afvikling af diverse kultur og fritids-arrangementer og events. Både indendørs og udendørs. Uddannelsen henvender sig til den, der kan lide at være en aktiv del af et fællesskab, som kan gå til hånde og få ting til at ske. Eleven får kendskab til og viden om produktions-, planlægnings- og evalueringsværktøjer. Eleven kommer til at arbejde med beregning, logistik, kundekontakt, diverse praktisk arbejde og kommunikation. Endvidere lærer eleven om koncept- og idéudvikling og udvikler kulturel forståelse. Uddannelsen bygger på hands-on, learning by doing. Den Økologiske Produktionsskole: Kulturelt iværksætteri, lokal igangsætter, projektarbejde, ungdom og politik (OBS: Først optag i 2016) Uddannelsesforløbet udmunder i jobfunktioner så som praktisk assistent ved diverse arrangementer og konferencer inden for kultur, events, turisme, service, politik mv. og mod diverse projektjobs. Det kunne være assistent i kulturhuse, medborgerhuse, foreninger, biblioteker, spillesteder, hostels, hoteller. Oplagte jobs kunne også være piccoline/kontorassistent, turistguide mm. Se bilag 6: Overblik: Tema 4, Genbrug, byg, boligdesign og innovation. 21

23 Bilag Erhvervstemaer og specifikke uddannelsesretninger

24 Progression i uddannelsen Modul 4 Vægt på udforming, praksis og arbejdspladslære. Fokus på at den enkelte elev selvstændigt kan udvikle og afvikle en projektopgave med knytning til arbejdsmarkedet. Eleven er bevidst om egne kompetencer. Kan indgå i kollegiale fællesskaber på en arbejdsplads. Lærerens rolle er nedtonet og coachende. Længevarende erhvervstræningsforløb med fokus på udslusning til arbejdsmarkedet. Modul 1 Vægt på holdfællesskabet og samarbejdslære. Individuelle planer. Fokus på mødedisciplin og at få eleverne til at fungere i en hold-sammenhæng. Lærerens rolle er meget central og der gives instrukser. Kortere praktik eller følforløb. Modul 2 Vægt på holdfællesskabet og samarbejdslære. Fokus på at holdet sammen kan løfte en større projektopgave. Lærerens rolle er central og der gives støtte til eleven. Individuelt praktikforløb. Modul 3 Vægt på metode og proces, arbejdspladslære og erhvervslære. Specialiering af elevens viden mod en konkret kompetence. Fokus på at den enkelte elev kan indgå i en faglig og kollegial arbejdssamenhæng. Lærerens rolle er mindre central og primært faciliterende. Holdbaserede opgaver udføres i samarbejde med virksomheder. KUU Hovedstaden Bornholm BILAG 1

25 Kompetencemål for de tre KUU-fag Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Fokus: Nærvær, samvær og empati samt interesse for og hensyntagen til andre. Samarbejde: Eleven forstår samarbejdets nødvendighed og præmisser. Har viden om sin egen rolle i fællesskabet, kan indgå i et forpligtigende fællesskab og har viden om demokratiske processer Personlig fremtræden: Eleven har forståelse for pli, ynde og indlevelse. Har viden om, hvordan man begår sig i forskellige miljøer, samt bevidsthed om kommunikation og sprogbrug. Kan formulere sig og gå i dialog med andre, møde til tiden og er bevidst om egen fremtræden. Arbejdsplads: Eleven har forståelse for arbejdspladskultur og har udviklet et fælles sprog, der både løfter faglighed og forståelighed på værkstedet. Fokus: Relationer, forbindelse til andre, samarbejde med underviser. At kunne skelne væsentligt fra uvæsentligt og at handle hensigtsmæssigt. Samarbejde: Eleven kan tage ansvar for arbejdsfællesskabet og har viden om konflikthåndtering. Idéudvikling/nytænkning: Eleven har viden om idé- og konceptudvikling og forstår, hvordan man anvender kreative værktøjer og metoder til idé- og konceptudvikling Kommunikation: Eleven har viden om grundlæggende kommunikationsværktøjer, og hvordan man henvender sig til samarbejdspartnere. Har Indsigt i forskellige typer af brugergrupper. Arbejdsplads: Eleven har forståelse for problemløsning og evalueringsprocesser. Har viden om grundlæggende produktions- ogplanlægningsværktøjer samt grundlæggende forståelse af krav til sikkerhed på en given arbejdsplads. Har basale værktøjer til at kunne indhente viden, kan benytte internet, biblioteker mv. og tilrettelægge mindre forløb og opgaver. KUU Hovedstaden Bornholm Fokus: Demokratiske fællesskaber; deltagelse i diskussioner, accept af fælles beslutninger. At tage lederskab for en opgave og følge med når andre tager lederskabet. Samarbejde: Eleven kan løse problemer og håndtere mindre konflikter på en konstruktiv måde. Kan indgå i et kollegialt samarbejde. Idéudvikling/nytænkning: Eleven kan arbejde med idé og konceptudvikling, og har viden om hvilke processer det indebærer at omsætte en idé til et produkt. Kommunikation: Eleven kan stå for enkel kontakt og kommunikation med forskellige brugergrupper. Arbejdsplads/erhverv: Eleven har viden om opstilling af simple budgetter, kan indhente tilbud på og bestille materialer. Har basalt materialekendskab og viden om sin valgte specialisering. Kan gennemføre et holdbaseret projektarbejde. Fokus: Vurdering og revidering af egne kompetencer, evner og færdigheder med henblik på at styrke egen læring. Samarbejde: Eleven kan indgå konstruktivt, aktivt og opsøgende i et kollegialt samarbejde på en arbejdsplads. Forstår betydningen af personlig fremtræden og er bevidst om egne svagheder og styrker i et arbejdsfællesskab. Idéudvikling/nytænkning: Eleven kan arbejde med procestænkning, kan udarbejde prototyper og omsætte ideer til koncepter og produkter. Kommunikation: Eleven kan kommunikere med kunder/samarbejdspartnere. Arbejdsplads/erhverv: Eleven kan anvende viden fra forudgående moduler i et konkret projekt/produkt. Kan planlægge et projekt (fordele opgaver, lave tidsplaner, budget mv.). Kan arbejde mod en konkret deadline og derigennem træffe afgørende valg i forhold til produktet. Kan gennemføre et projektarbejde inden for den valgte specialisering. BILAG 2

26 Overblik: Tema 1, Børn, ung og ældre Tema 1 Fokus Fokusområder er Viden Eleven opnår viden om Færdigheder/værktøjer Eleven mestrer Kompetencer Eleven har kompetencer til at Modul 1 Det nære og individuelle Egen rolle i fællesskabet Arbejde med personlige kompetencer. Forskellige målgrupper Grundlæggende forståelse af hvad en pædagogisk opgave er. Værktøjer til research af hvor og hvordan pædagogiske aktiviteter finder sted Pædagogiske basisredskaber, herunder ide og konceptudvikling. Udvikle konkrete pædagogiske opgaver med opstillede mål for, hvordan de kan udføres. Modul 2 Arbejdspladslære Det nære og individuelle Opgaveløsning og samarbejde på holdet. Forskellige pædagogiske arbejdspladser Kultur, kulturel identitet og kulturmøder. Pædagogiske fagudtryk Værktøjer til at fostre engagement og livsglæde. I fællesskab planlægge og udføre pædagogiske forløb og udføre dem for og med sit hold. Modul 3: Arbejdsplads- og erhvervslære Specialisering inden for fagretning Opgaveløsning og samarbejde på en arbejdsplads. Pædagogiske processer i forhold til undervisning og i skabelsen af relationer til forskellige brugere. Værktøjer til kontaktskabelse til relevante brugere Værktøjer til formidling af budskab i forhold til aktivitets afholdelse. Indgå i et kollegialt samarbejde i tilrettelæggelsen og udførslen af pædagogiske aktiviteter. Modul 4: Arbejdsplads- og erhvervslære Udslusning. Selvstændig opgaveløsning. Arbejdsforhold på det pædagogiske arbejdsområde. Evne til at træffe egne valg ift. eget pædagogiske materiale Værktøjer til at udføre en pædagogisk arbejdsopgave. Selvstændigt udvikle og afvikle pædagogiske aktiviteter. KUU Hovedstaden Bornholm BILAG 3