CHRISTIAN BRAAD THOMSEN

Transkript

1 CHRISTIAN BRAAD THOMSEN Boganis gæstebud Fadersporet i Karen Blixens liv og værk TIDERNE SKIFTER Tiderne_Boganis gæstebud.indd 3 19/08/

2 Boganis gæstebud Fadersporet i Karen Blixens liv og værk Copyright 2010 Christian Braad Thomsen/Tiderne Skifter Forlagsredaktion: Claus Clausen Sats: An:Sats, Espergærde Tryk: Specialtrykkeriet, Viborg ISBN Udgivet med støtte fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg For kritisk læsning og mange gode råd takker jeg psykolog Bente Petersen, der er formand for Det Danske Sigmund Freud Selskab, samt Karen Blixen-kenderen Charlotte Engberg, der er lektor på Roskilde Universitets Center og min forlægger Claus Clausen, Tiderne Skifter. Deres kritik og vejledning har været uvurderlig. Desuden takker jeg Statens Kunstråds Litteraturudvalg for støtte til udarbejdelse af bogen. Christian Braad Thomsen Tiderne Skifter Forlag Læderstræde 5, 1. sal 1201 København K Tlf.: Fax: tiderneskifter@tiderneskifter Tiderne_Boganis gæstebud.indd 4 19/08/

3 INDHOLD INDLEDNING 7 WILHELM DINESEN 13 Fadertabet 14 Antiborgerlig og krigsbesat 17 Flugten til Amerika 23 Det erotiske element 26 Politikeren 29 Faderidentificeringen 32 Den falliske kvinde 38 FADERSPØGELSET 47 Eneboerne 48 Familien de Cats 52 Et Familieselskab i Helsingør 53 Storme 56 Drømmerne 58 DENYS FINCH HATTON 67 Det herligste på jorden 69 Den forholdsløse 73 Kønspolitik 80 De parallelle linier 84 NAZISTISKE VÆRDIER 92 Islam og nazismen 93 Verdens ende 98 KÆRLIGHEDENS FORNÆGTELSE 102 Kvinderegimet 107 Alkmene 110 KONGEVEJE TIL DET UBEVIDSTE 116 Den bøjede pælerod 119 Drømmeelementer 125 Talekuren 132 Amning og erotik 136 Det drømmende Barn 140 Tiderne_Boganis gæstebud.indd 5 19/08/

4 ØDIPUS-KOMPLEKSET 147 Skibsdrengens Fortælling 147 Den positive faderfigur 151 Sorg-Agre 157 MODSÆTNINGERNES ENHED 164 Heksen og helgeninden 166 Poesi og prosa 172 SUBLIMERING 177 Krop og tekst 182 BABETTES GÆSTEBUD 186 Kogekunst og elskov 186 Af-sublimering 190 STORKEN 197 Det ubeskrevne blad 200 Karyatiderne. En ufuldendt Historie 205 SYFILIS 211 Pagten med Djævlen 211 Kardinalens tredje Historie 218 En dyd af nødvendigheden 222 FADERDRABET 227 Digteren 227 Ib og Adelaide 237 SKELETTER I SKABET 241 Den lille død 246 Det sorte hul 249 Den gamle vandrende ridder 252 Aben 258 Den nekrofile konsekvens 266 Ringen 271 DE SIDSTE ORD 276 Den hellige gral 279 Kardinalen og kunstneren 284 Karen Blixens forfatterskab 291 Litteratur 294 Personregister 297 Tiderne_Boganis gæstebud.indd 6 19/08/

5 INDLEDNING Ich sage Ihnen, dass ich es oft sterbensmüde bin, das Menschliche darzustellen, ohne am Menschlichen teilzuhaben. Thomas Mann: Tonio Kröger, Det var ikke Karen Blixens fortællinger, der satte mig i gang med hendes forfatterskab; det var hendes personlighed, sådan som jeg første gang lærte hende at kende, da jeg i 1974 læste Thorkild Bjørnvigs Pagten. Det er en dokumentarisk skildring af deres venskab og samtidig en af de mærkeligste kærlighedsfortællinger på dansk, ikke mindst fordi det tilsyneladende slet ikke går op for Bjørnvig, at han skildrer et kærlighedsforhold. Pagten er den eneste bog, jeg har haft lyst at filme, og jeg skrev et manuskript, som Thorkild Bjørnvig var med til at give den endelige afpudsning og velsignelse. Men da jeg var klar til at optage filmen, afslog Det Danske Filminstitut at støtte med den begrundelse, at manuskriptets mange ord stillede sig i vejen for filmen! Det er en mærkelig fordom, at jo mere der tales i en film, jo mindre filmisk er den og egentlig et eksempel på, at filmkunsten endnu ikke er blevet rigtig voksen. Intet bør være filmkunsten fremmed: film er ikke blot handling, men også refleksion, ikke blot slagsmål og biljagter, men også sprog og stilhed. Og specielt må en film om to ordmennesker som Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig uvægerligt fokusere på deres sprog. Vores sprog bliver stadigt fattigere, sådan som det vanrøgtes i vores hverdag samt i radio og tv, og så meget desto vigtigere er det at fastholde sproget på film, mens vi endnu har det. Også sproget er en truet art. 7 Tiderne_Boganis gæstebud.indd 7 19/08/

6 I stedet lavede jeg den spillefilmslange dokumentarfilm Karen Blixen Storyteller (1995) med udgangspunkt i nogle hidtil ukendte arkivoptagelser med Blixen, som havde samlet støv i amerikanske arkiver i 35 år. Også den film er baseret på sprog, men jeg opfatter den samtidig som ekstremt filmisk. Den blev da også en betydelig biografsucces og oplevede den for en dokumentarfilm sjældne ære at gå et halvt år i de københavnske premierebiografer. Det var derfor med særlige forventninger, at jeg modtog en invitation fra Københavns universitet om at diskutere filmen med de danskstuderende. Det skulle blive interessant at få en udbytterig diskussion med fagfolk. I første omgang fandt jeg det også helt naturligt, at der blev en lidt forlegen pause, da filmen var slut. Jeg er vant til, at en oplevelse lige skal nå at sætte sig, før diskussionen kan komme i gang, og da jeg første gang viste en arbejdskopi af filmen for et indbudt publikum, var jeg selv for bevæget til at kunne sige noget bagefter. På universitetet var diskussionen godt nok længe om at komme op af starthullerne, men til sidst tog et ungt par bladet fra munden og sagde, at denne film overhovedet ikke burde være lavet. Den havde nemlig en biografisk tilgang til Karen Blixen, og det var utilladeligt: et forfatterskab skal kunne læses uden kendskab til de biografiske detaljer. Det sidste havde de naturligvis ret i, men nu handler filmen jo heller ikke om Karen Blixens forfatterskab, som jeg havde en ret uafklaret holdning til. Jeg er slet ikke sikker på, at man kan lave en film om et forfatterskab: film handler om mennesker, og hvis man for alvor er fascineret af en forfatter, ville det være en besynderlig begrænsning, om man var forpligtet til at fraskrive sig enhver interesse for dennes personlige liv. I Karen Blixens tilfælde kan behovet for at vide noget om personen bag værket endda være særlig stort, fordi der ofte er et udfordrende og gådefuldt 8 Tiderne_Boganis gæstebud.indd 8 19/08/

7 forhold mellem liv og værk: hendes fortællinger rummer godt skjulte selvbiografiske træk, samtidig med at hun fiktionaliserede sit liv ved at stilisere det til en fortælling. Da Karen Blixen engang blev spurgt om hendes forfatterskab var selvbiografisk, svarede hun bekræftende, men tilføjede, at kun hun selv vidste, hvor de selvbiografiske træk lå. Måske er det derfor, hun principielt ikke udtaler sig om, hvad hendes fortællinger egentlig handler om. Karakteristisk er hendes svar til forfatteren Ingeborg Buhl, som det meste af sit liv havde boet på Roskilde adelige Jomfrukloster og derfor havde en vis interesse i Aben, der foregår på et kloster: Hvad selve Fortællingen Aben angaar, bliver jeg her, som næsten altid, naar en Læser spørger mig om Meningen med en Historie, meget uhyggelig til Mode, fordi jeg føler at det eneste sandfærdige Svar vilde være: Der er ingen Mening. Det vilde, synes jeg, være beklageligt, om en Forfatter gennem Oplysninger udenfor Historien kunde forklare denne bedre, end den forklarer sig selv! 1 Derefter involverer Karen Blixen sig alligevel i den forklaring, at fortællingens priorinde af og til længes så voldsomt efter det frie liv i naturen, at hun skifter Skikkelse med Aben og i nogen Tid er fraværende fra Klostret, hvor Aben da regerer. Men Blixen ved naturligvis godt, at denne forklaring er alt andet end dækkende, og hun slutter derfor sit brev undskyldende: Dette er ingen god Forklaring, men De er frit stillet til selv at finde en bedre. ( ). Et litterært værk er ikke videre vellykket, hvis det har brug for forfatteren som støttepædagog. Ofte vil forfatteren af let forståelige blufærdighedsgrunde snakke uden om, sådan som jeg mener, Karen Blixen gør, når hun f.eks. kommenterer en nøglescene 1. Karen Blixen i Danmark. Breve (Gyldendal, 1996). 9 Tiderne_Boganis gæstebud.indd 9 19/08/

8 som operabranden i Drømmerne. Hun hævder, at da sangerinden Pellegrina Leoni rammes af en brændende bjælke og mister sin stemme, svarer det til, at hun selv mistede sin afrikanske farm. Det er et godt eksempel på, at en tilsyneladende personlig betroelse også kan have det formål at tilsløre snarere end at afdække de personlige sammenhænge. Operabranden betyder i hvert fald meget mere end tabet af farmen. Jeg gør mig ingen illusioner om, at nærværende bog vil blive positivt modtaget blandt dem, der mener, at der bør være vandtætte skotter mellem biografien og værket, for jeg har sat mig for at følge faderen Wilhelm Dinesens indflydelse på Karen Blixens liv og forfatterskab, og så undgår man jo ikke en vis biografisk indfaldsvinkel. Jeg tager naturligvis udgangspunkt i fortællingerne, men dem er der mange legitime veje og omveje til, uanset hvad der lige i øjeblikket måtte være på mode i litterære cirkler. Min vinkel er pluralistisk og baseret på almindelig fornuft, hvilket vil sige, at jeg nærmer mig forfatterskabet både æstetisk, biografisk og psykoanalytisk alt efter, hvad der forekommer mest relevant. Jeg sammenholder fortællingerne med alskens publiceret materiale, som kan belyse dem yderligere, f.eks. Wilhelm Dinesens bøger og Karen Blixens private breve om både hendes barndom på Rungstedlund og hendes liv i Afrika samt psykoanalytiske indsigter, som hun ikke selv ville have med at gøre, skønt de ofte ligger som en uudtalt understrøm i forfatterskabet. Det betyder, at jeg ikke forsøger at kaste et samlende blik på forfatterskabet, ja, end ikke på de enkelte fortællinger, som der naturligvis er meget mere at sige om, end det, jeg får sagt. På den anden side mener jeg, at fadersporet er fuldstændig centralt, og uden dét forstår man f.eks. næppe det, jeg er kommet til at opfatte som et hovedtema i forfatterskabet, nemlig den nekrofile kærlighed. Det er også via fadersporet, at jeg er nået til den kon- 10 Tiderne_Boganis gæstebud.indd 10 19/08/

9 klusion, at Karen Blixens påståede syfilis sikkert kun eksisterede i hendes fantasi, nemlig som et udslag af hendes stærke faderidentificering. Karen Blixen ville næppe have set med milde øjne på, at hendes mange private breve blev udgivet efter hendes død. Men det er dog sket med arvingernes billigelse, og når de nu foreligger, er det også nærliggende at bruge dem for at få et dybere indblik i hendes liv og værk. Det sker ud fra en iagttagelse, som forfatteren Donald Windham har formuleret så godt som nogen. Efter at have mødt Karen Blixen i forbindelse med sin dramatisering af Gengældelsens Veje skrev Windham: Der er forfattere, der er interessantere end deres bøger, og bøger, der er interessantere end deres forfattere. Men der er forfattere, som fuldender deres bøger, og deres bøger dem. Isak Dinesen for eksempel Donald Windham i Clara Svendsen og Ole Wivel (red.): Karen Blixen (Gyldendal, 1962). 11 Tiderne_Boganis gæstebud.indd 11 19/08/