4) Betragt skemasøjlen "Længde" i tabel 2. Er der system i tallene? Kommentér.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4) Betragt skemasøjlen "Længde" i tabel 2. Er der system i tallene? Kommentér."

Transkript

1 Lighed betyder ikke nødvendigvis slægtsskab. Forskel betyder ikke nødvendigvis manglende slægtsskab. Som forklaret i artiklen: Når årsagsforklaringer er vanskelige at finde eller teste, Om hypoteser, kan ligheder og forskelle mislede med hensyn til fælles eller manglende historie. Man kan ikke alene udfra kemiske og palæontologiske ligheder/ forskelle afgøre lags rækkefølge. Så må der fysiske og geologiske ligheder/forskelle til. Hvad gør man hvis de 4 fag peger i forskellige retninger? Ingen fortidsteori er 100% sand. Data peger altid i forskellige retninger. 1) Er lagene præcist afgrænset kemisk set? (Se Beskrivelsen af Kridt i tabel 1) Kommentér. 4) Betragt skemasøjlen "Længde" i tabel 2. Er der system i tallene? Kommentér. 5) Er perioderne præcist afgrænset med fysiks metoder (radiometrisk datering er en fysikmetode)? Kommentér. 6) Kan man ud fra periode -teorien komme med dristige fysiske gæt, som kan sætte en del af teorien på spil og om nødvendigt, delvist modsige den? Ifølge videnskabsfilosoffen Karl R. Popper ( ) er de bedste naturvidenskabelige teorier kendetegnet ved dristige gæt der kan sætte dele af teorien på spil og om nødvendigt, delvist modsige den. 2) Kan man ud fra lag -teorien komme med dristige kemiske gæt, som kan sætte dele af teorien på spil og om nødvendigt, delvist modsige den? 3) Kan den samme bjergart tilhøre 2-3 af lagseriens lag? Kommentér. 7) Hvad mener du om Figur 1? Kommentér. 1 D.York og R.M.Farquhar: The Earth s Age and Geochronology. Pergamon Press (1972). 2 1 side side

2 Den hypotetisk-deduktive metode. 1. sæt (en del af) teorien (=hypotesen) på spil 2. afled (=deducér) konsekvenser /forudsigelser fra teorien 3. tjek med nye data 4. lad data falde tilbage på teorien 5. vær åben overfor at der kommer en (delvis) modsigelse Kvartær quartarius (lat.) = fjerde Det 4. fossilbærende lag. Uniformitetsprincippet/uniformitetslære. Kataklysmeteori. Naturens processer er altid foregået på samme måde og med samme fart som i nutiden og derudfra kan man beregne alle geologiske forandringer. (Uniformitetsprincippet/uniformitetslære.) Kataklysmeteori, (gr. kataklysme + teori), inden for geologi den opfattelse, at der mellem de geologiske perioder har været vældige naturkatastrofer; som forklaring på hvorfor dyre- og plantelivet ikke gennem hele Jordens historie har været det samme. Tertiær Kridt Jura Trias Perm Karbon (Kul) Devon Silur Ordovicium Kambrium tertiarius (lat.) = tredje Det 3. fossilbærende lag. Kridt aflejringer af mikroskopiske kokkolitter (kalk fra gul-alger). Kokkolitter findes kun i øvre kridtlag og i nedre tertiærlag. Møns Klint. Stevns Klint. Det gigantiske Chicxulub-meteornedslag (Yucatán-halvøen, Mexico). Fiskelerlag med forhøjet Iridium. Jurabjergene (Frankrig, Schweiz) Blev navngivet jura i 1799 af Alexander von Humboldt. trias (gr.) = tretal, enhed bestående af 3 dele. Fra starten 3 lag i Mellemeuropa: 1.Buntsandstein. 2.Muschelkalk. 3.Keuper-ler. Blev navngivet trias i 1834 af Friedrich von Alberti. I Danmark kun på Bornholm i dybe boringer. Zechstein = inddampet kalk (CaCO 3), gips (CaSO 4. 2 H2O), anhydrit (CaSO 4), store mængder stensalt (NaCl), få tilfælde af kalisalte (KCl). NaCl = 2,2 g/cm 3, sedimentære bjergarter = 2,3-2,6 g/cm 3. Saltet prøver at bryde igennem de overliggende sedimenter: saltpuder, diapirer, salthorste. Der dannes derved oliefælder, der gør olieindvinding rentabel, da olien koncentreres i mindre områder. Masseuddøen: 95% af arterne. carbo (lat.) = kul Første erkendte lag. Fra starten af 1800-tallet 4 lag i England: 1.The Coal Measures. 2. The Millstone Grit. 3. The Mountain Limestone. 4. The Old Red Sandstone. Blev navngivet carbon i 1822 af W.D.Conybeare og W.Philips som betegnelse for lag der ofte forekommer sammen og hvor mange indeholder kul. Senere blev Old Red Sandstone pillet ud p.g.a. afvigende fossilindhold. I U.S.A. betegnes karbon også Mississippian og Pennsylvanian. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem de europæiske og amerikanske opdelinger. Stor interesse p.g.a. store kulaflejringer i NV Europa og og Ø Nordamerika. Senere (>1950) interesse p.g.a. olie og gas. grevskabet Devon (Sydengland) silures = fra det romerske navn på en stamme i Wales ordovicium (lat.) = romersk navn for en stamme i Wales kambrium (lat.) = romersk navn for Wales Prækambrium

3 Fra: Q.J.G.S. (1964). Q.J.G.S. = Quarterly Journal of the Geological Society. Gennemgået i 1. Generelt: Grænserne er konstrueret ud fra ca. 380 radiometriske datering hvor 85% var K-Ar dateringer, 8% Rb-Sr datering og 4% U-Pb dateringer. Det er indlysende at der ønskes mange flere Rb-Sr og U-Pb dateringer.over 85% af K-Ar dateringer gav aldre under 300 mio. år og kun 20% af alle dateringerne var over 300 mio. år. Det er ikke overraskende at de ældre perioder Kambrium, Ordovicium og Silur er de dårligst afgrænsede. 3 Bofinger and Compston (1967): Opsummerende kan det siges at den numeriske tidsskala forbliver forbavsende upræcis. Afgørende punkter er få og der er langt imellem. De to nødvendige krav, præcis stratigrafisk klassifikation og pålidelig radiometrisk datering, giver indtryk af nærmest at udelukke hinanden, næsten som en geologisk usikkerhedsprincip. Det er åbenlyst at mange flere dateringer af velplacerede vulkanske bjergarter er nødvendige og at Rb-Sr helklippedateringer af sedimenter såsom skifer, vil vise sig meget vigtige. Kvartær 2?? 0 2 I 2009 blev grænsen flyttet fra 1,8 til 2,6. Tertiær 2 63 Som et resultat af en afstemning i International Commission on Stratigraphy (ICS) under International Union of Geological Sciences (IUGS) er alderen/ etagen Gelasien flyttet fra Tertiær til Kvartær. Stipp et al. (1967): ca. 2,5 mio. år (en kombination af geologiske, K-Ar og palæomagnetiske metoder) Flint (19): Grænsen er obskur fordi der anvendes to definitioner en baseret på biologisk ændring og en baseret på klimaændring. Kridt (Cretaceous) 136? 71 Casey (1964): Den eneste pålidelige datering fra (nedre) Kridt er fra intrusiver (U.S.S.R.). Det er svært at afgøre dens værdi, da det er fra intrusiver. Grænsen sættes til 136 mio. år. Funnell (1964): ca. mio. år (datering af vulkanske bjergarter, Canada og U.S.A.) Jura Entydige dateringer af (øvre) Jura er sjældne. De er næsten alle fra glauconit, som anses for upålidelige aldersindikatorer. Trias 225? Smith (1964): 225 mio. år (dateringer på bjergarter fra New England, Australia. Bjergarter havde noget upræcise grænser.) Webb og McDougall (1967): 240 mio. år (K-Ar datering af biotit, tuf,?) 218 mio. år (K-Ar og Rb-Sr helklippe datering af granit, Marybourgh Basin, SØ Queensland) Webb og McDougall foreslår at grænsen flyttes fra 225 mio. år til 235 ± 5 mio. år. Erickson and Kulp (1961): ca. 193 mio. år (K-Ar datering af Palisade sill, New Jersey, U.S.A.) White et al. (1967): 200 ± 5 mio. år (K-Ar datering, Guichon Creek batholith) Perm Karbon 345?? 280

4 Devon 395? Faul and Thomas (1959): 340 mio. år (K-Ar datering af biotit, Chattanooga-skifer, Tennessee) Adams et al. (1958): 385 ± 40 mio. år (Rb-Sr datering, Chattanooga-skifer, Tennessee) Cobb and Kulp (1960): 350 mio. år (U-Pb datering, Chattaanooga-skifer, Tennessee. Store korrektion for baggrundsbly, hvorfor U235-Pb207-dateringen blev droppet.) 450 ± 70 mio. år (U-Pb datering, Chattaanooga-skifer, Tennessee. Én af prøverne.) Konklusion: Det ser ud til at denne skifer kun giver grænsen: >350 mio. år. Evernden and Richards (1962): 350 mio. år (K-Ar datering af biotit, Snob s Creek Rhyodacite (vulkansk), McDougall et al. (1962): 366 mio. år (K-Ar datering af biotit, Snob s Creek Rhyodacite, Victoria, Australien) 367 ± 22 mio. år (Rb-Sr helklippe datering, Snob s Creek Rhyodacite, 357 ± 10 mio. år (Rb-Sr datering af feldspat, Snob s Creek Rhyodacite, McDougall et al. ønskede derfor at flytte grænsen fra 345 ± 10 mio. år til >362 ± 6 mio. år. Hvis grænserne er 395 mio. år og mio. år (revideret), bliver der kun 5-35 mio. år tilbage til længden af Devon-perioden. Siden cirka 50 mio. år efter gængse betragtninger betragtes som en nødvendig længde af perioden, må grænsen behøve at flyttes fra 395 mio. år til mio. år (revideret). Friend og House: mio. år (Rb-Sr datering af Shap and Creetown granit). Hvis Devon-grænsen flyttes må Silur og Ordovicium-grænserne naturligvis også flyttes. Som vi ser er der ikke meget til hinder for det. Silur 440??? Silur var den periode der havde den dårligste radiometriske dækning. Strachan (1964): 8 dateringer på mineraler fra sedimentære lag, hvoraf 7 af dem var illiter, som åbenlyst var unormalt unge og den sidste var glauconit, som er en højst upålidelig aldersindikator. Med ret svage argumenter blev Silur sat til cirka 440 mio. år og 390 mio. år. Ordovicium 500? Perioden er et kompromis efter et skænderi mellem to engelske naturfilosoffer (det hed ikke geologer dengang), Adam Sedgwick ( ) og Sir Roderick Murchison ( ). Kort fortalt samarbejdede de to herrer om i 1831 at kortlægge et område af Wales' geologi. 4 De eneste pålidelige data var fra betonitter fra Kinnekulle (Sverige), Tennessee og Alabama. 445 mio. år Der var ingen tilfredsstillende måde at bestemme grænserne på. De blev arbitrært sat til omkring mio. år og 500 mio. år. Harris et al. (19): 445 mio. år, 475 mio. år (K-Ar datering af hhv. biotit, Bail Hill mica andesit og Colmonell gabbro, Skotsk Ordovicium). Kambrium 570? Cowie (1964): Kun 15 af dateringerne fortjener større opmærksomhed og ingen af dem er helt tilfredsstillende. Bl.a.: 495 mio. år, 515 mio. år, 540 mio. år, 570 mio. år. McCartney el al. (1966): 574 ± 11 mio. år (Rb-Sr helklippe datering, Holyrood granit (SØ Newfoundland) Prækambrium 570

5 Bemærk hyppigheden af U, Th, Pb, Rb, Sr og de øvrige grundstoffer i jordskorpen. Mønsteret er kompliceret og der er noget at arbejde videre med.

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre

Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre Formål: Siden jordens dannelse, for mange millioner år siden, er der sket store forandringer; kontinenterne og oceanerne har været i konstant bevægelse,

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

GEOLOGISK PROFILTEGNING

GEOLOGISK PROFILTEGNING Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER P Å SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER Hvis man skal på dinosaurjagt i Danmark, er Bornholm det eneste sted hvor der i dag er mulighed for at finde rester af dinosaurer. Det skyldes at Danmark som vi

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad

Læs mere

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU 2010 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 2 DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU Undergrundens lange rejse hen over Ækvator Bjergkæder, jordskælv og vulkaner i Danmark Fra ørken til syndflod

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Landskabsdannelsen i Thy

Landskabsdannelsen i Thy Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

FOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI

FOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI Geomuseum Faxe sørger for værktøj til brug i kalkbruddet. Vi indskærper, at kalkbruddet stadig er en aktiv arbejdsplads, og der derfor gives plads for maskiner og køretøjer. Husk påklædning der kan tåle

Læs mere

Forsigtig sprængning i klipper

Forsigtig sprængning i klipper DSF Anvisning nr. 2 April 2013 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Dansk Sprængteknisk Forening (DSF), og den anvendes af DSF medlemmer som praktisk rettesnor for projektering og gennemførelse af

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978.

Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978. Geotermisk energi i Danmark en geologisk vurdering LARS MADSEN DGF Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 77, side 29-40. København, 4. januar

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 1 Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 Indledning Der er udført en mindre test med georadar på grunden med udgangspunkt i bestemmelse af gennemtrængning af radarsignalerne. Endvidere er der

Læs mere

ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi

ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Indledning I petrogenetiske undersøgelser er såvel grundstofgeokemiske som isotopgeokemiske

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets

Læs mere

ATV Jord og Grundvand

ATV Jord og Grundvand ATV Jord og Grundvand Vintermøde i Vingsted 11. 12. marts 214 Kompliceret grundvandsindvinding i Aalborg skrivekridt vurderet med analytiske metoder Henrik Aktor, AKTOR innovation ApS Kurt Ambo Nielsen,

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen

Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen Indledning Prospektering efter olie er nu omstunder blevet en avanceret proces, hvor man blandt andet bruger computeren til simulering af de geologiske

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen

Læs mere

Jammerbugtens glacialtektonik

Jammerbugtens glacialtektonik Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS 2011 GEOLOGI OG GEOGRAFI R. 1 BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG JORDSKÆLV I SORGEFREI TORQUIST ZOE? BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG Den geologiske opbygning af Bornholm og Skåne hænger sammen

Læs mere

Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner

Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Helle Foged Christensen Project director, Geo. Side 2

Helle Foged Christensen Project director, Geo. Side 2 Helle Foged Christensen Project director, Geo Side 2 Side 3 Kalk og kridt geotekniske parametre Inddeling i lag geologiske beskrivelsesmetoder - vælg den rigtige til formålet Udtagning af prøver intakte

Læs mere

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1 Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 16 Morten Grud Rasmussen 6. november, 2013 1 Interpolation [Bogens afsnit 19.3 side 805] 1.1 Interpolationspolynomier Enhver kontinuert funktion f på

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Evaluering af NV Brøndby Gymnasium efteråret 2014

Evaluering af NV Brøndby Gymnasium efteråret 2014 Evaluering af NV Brøndby Gymnasium efteråret 214 I det første NV-emne havde lærerne lagt sig fast på at de involverede fag (fysik, kemi og biologi) skulle arbejde meget den naturvidenskabelige beskrivelse

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011 Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Grønland. INDHOLD Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

Grønland. INDHOLD Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives 1 Råstofferne i Grønland 7 Dette kapitel giver en kort oversigt over den geologiske baggrund for råstofefterforskningen i Grønland. Det fortæller om, hvordan mineraler og olie er blevet eftersøgt og udvundet,

Læs mere

Træk af Mors salthorstens udvikling

Træk af Mors salthorstens udvikling Træk af Mors salthorstens udvikling GUNNAR LAREN OG JEN BAUMANN Larsen, G. & Baumann, J.: Træk af Mors salthorstens udvikling. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1981, side 151-155. øbenhavn, 15. juli 1982.

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

GEOTOPEN BULBJERG ERTEBØLLE HOVED

GEOTOPEN BULBJERG ERTEBØLLE HOVED 1 GEOTOPEN BULBJERG ERTEBØLLE HOVED John Warcelmann, Nørresundby Gymnasium og HF-Kursus. Denne geotopbeskrivelse omhandler kystklinterne Bulbjerg og Ertebølle Hoved i Nordvestjylland. Beskrivelsen er primært

Læs mere

Rapport over geologisk feltarbejde i området

Rapport over geologisk feltarbejde i området Rapport over geologisk feltarbejde i området Slemmestad, Oslofjorden, Norge 18.08.03-28.08.03 Thue Weel Jensen 20021223 Mick Rasmussen 20021470 Dorthe Reng 20022216 Studerende ved Geologisk Institut, Aarhus

Læs mere

Notat 20. juni 2018 J-nr.: / Succession af mikrovirksomheder (2/4): Estimeringsmodel, udskudt skat og værn

Notat 20. juni 2018 J-nr.: / Succession af mikrovirksomheder (2/4): Estimeringsmodel, udskudt skat og værn Notat 20. juni 2018 J-nr.: 330779 / 2503943 Succession af mikrovirksomheder (2/4): Estimeringsmodel, udskudt skat og værn Som nævnt i Beregningsnotat (1/3) vedrørende succession af mikrovirksomheder: Skatteprocent

Læs mere

- af Verdens første store pattedyr

- af Verdens første store pattedyr På sporet... - af Verdens første store pattedyr Af Ph.d. Jesper Milàn Geomuseum Faxe, Øst sjællands Museum, Charlotta Lüthje University Centre on Svalbard og Jørn H. Hurum Naturhistorisk Museum i Oslo

Læs mere

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden 23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På

Læs mere

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Danmarks geologi en feltguide for lærere og lærerstuderende

Danmarks geologi en feltguide for lærere og lærerstuderende Danmarks geologi en feltguide for lærere og lærerstuderende Indholdsfortegnelse Tidstavle, undergrunden og aflejringsmønstre i Danmark 2 Danmarks placering gennem tiden 3 Palæozoikum 3 Mesozoikum 4 Kænozoikum

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology) BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere