Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad"

Transkript

1 Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad

2 2 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD Hvad er et tilsætningsstof? Side 4 Hvad er overfølsomhed over for tilsætningsstoffer? Side 6 Farvestoffer Side 8 Konserveringsstoffer Side 10 Smagsforstærkere Side 17 Antioxidanter Side 18 Aromaer og aromastoffer Side 20 Konsistensmidler Side 22 Spørgsmål og svar Side 23 Vil du vide mere? Side 25 Liste over E-numre Side 26 Læs mere på

3 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD 3 I denne pjece kan du læse om tilsætningsstoffer og overfølsomhed. Mange tror, at tilsætningsstoffer ofte er årsag til allergi og anden overfølsomhed, men det er ikke tilfældet. Det er oftest helt almindelige fødevarer, fx mælk, æg, fisk og nødder, som er årsagen til, at mennesker bliver overfølsomme over for noget i maden. Indholdsfortegnelsen viser, hvilke stoffer pjecen handler om. For hvert stof er der en kort omtale af stoffets egenskaber, og hvor stoffet bruges samt reglerne for mærkning. Endvidere beskrives de mere karakteristiske symptomer, der måtte forekomme ved overfølsomhed over for stoffet. Bagest i pjecen findes en liste over de E-numre, som er omtalt i pjecen. Begrænset viden om tilsætningsstoffer og overfølsomhed Der findes ikke mange videnskabelige undersøgelser af overfølsomhed over for tilsætningsstoffer. Det er et vanskeligt område at undersøge, fordi der er så mange forskellige stoffer, og samtidig er der kun få, som reagerer på de enkelte stoffer. Det betyder, at de fleste beskrivelser bygger på undersøgelser af meget få patienter. I pjecen medtages kun de tilsætningsstoffer, hvor der findes en rimelig god sikkerhed for sammenhæng med overfølsomhed. At et stof beskrives i pjecen betyder altså ikke, at det hyppigt giver anledning til overfølsomhedsreaktioner.

4 4 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD Hvad er et tilsætningsstof? Tilsætningsstofferne er en stor og varieret gruppe af stoffer. Et tilsætningsstof tilsættes maden for fx at forlænge holdbarheden, give en bestemt farve eller smag eller for at gøre fødevaren mere tyktflydende. Man inddeler tilsætningsstoffer i grupper efter deres funktion, fx som farvestoffer eller konserveringsstoffer. Men selv om to stoffer har samme funktion, vil de på andre områder kunne være vidt forskellige. Positivlisten Reglerne for brugen af tilsætningsstoffer er beskrevet i Positivlisten, som er den officielle fortegnelse over de tilsætningsstoffer, der må bruges i fødevarer. Inden for hver fødevaregruppe er det angivet, hvilke tilsætningsstoffer der må anvendes til de enkelte fødevarer og i hvilke mængder. aromastoffer. En fælles EU-aromastof-positivliste vil være klar i løbet af Mærkning Indholdet af tilsætningsstoffer skal mærkes på fødevaren i ingredienslisten. Stofferne skal mærkes med kategori og E-nummer eller navn, fx Konserveringsstof: E 210 eller Konserveringsstof: Benzoesyre. Aromaer skal mærkes aroma. De kan også mærkes mere specifikt, fx røgaroma eller vanillin. Hvis man vil være sikker på, at en fødevare er fri for et bestemt tilsætningsstof, skal man læse i ingredienslisten. Aromastoffer indgår ikke i Positivlisten. I øjeblikket vurderes ca aromastoffer sundhedsmæssigt med henblik på at udarbejde en positivliste for

5 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD 5 E-numre På side 26 er der en liste over stofferne i denne pjece og deres E-numre. Når et tilsætningsstof har et E-nummer, betyder det, at der er fælles EU-regler for stoffet. E-numrene fortæller, hvilken type tilsætningsstof der er tale om. Hovedreglen er: E-nr : Farvestoffer. E-nr : Konserveringsstoffer. E-nr : Antioxidanter. E-nr : Konsistensmidler. E-nr : Forskellige funktioner, fx hævemidler, skumdæmpningsmidler, smagsforstærkere og sødestoffer.

6 6 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD Hvad er overfølsomhed over for tilsætningsstoffer? Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer regnes i de fleste tilfælde for at være ikke-allergisk overfølsomhed. Det betyder, at det ikke kan påvises, at der ligger en allergisk mekanisme til grund for symptomerne, og de forskellige allergitest er derfor negative. Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer blev også tidligere kaldt fødevareintolerans. Almindelige fødevarer som fx tomater, krydderurter eller vin kan også udløse ikke-allergiske overfølsomhedssymptomer, fx nældefeber. Symptomer Der ses oftest symptomer fra hud og slimhinder såsom børneeksem, nældefeber og hævelse i hud og slimhinder (angioødem). Sjældnere ses symptomer fra luftvejene som høfeber eller astma. Der kan også optræde symptomer fra maven og tarmene, fx mavesmerter og diarré, ligesom der også er beskrevet tilfælde af allergisk chok. Som regel er symptomerne ved den ikke-allergiske fødevareoverfølsomhed mildere end ved fødevareallergi. Men man kan ikke ud fra symptomerne skelne mellem fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed. For nogle af tilsætningsstoffernes vedkommende medfører indtagelse af stofferne nogle helt karakteristiske symptomer på overfølsomhed, som er nævnt under de enkelte stoffer. Du kan læse mere om symptomerne ved overfølsomhed over for mad på eller i pjecen Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose se side 25. Hvor almindeligt er det? Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer er sjælden. I en ny dansk undersøgelse var kun ganske få voksne og slet ingen småbørn overfølsomme over for tilsætningsstoffer. En tidligere dansk undersøgelse viste, at 1-2 procent af børn i skolealderen var overfølsomme over for visse farvestoffer, konserveringsstoffer eller aromastoffer. De fleste børn vokser fra overfølsomheden.

7 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD 7 Hvordan kan man vide, om man er overfølsom over for fødevarer? En blodprøve eller en priktest på huden er ikke nok til at stille diagnosen ved overfølsomhed over for fødevarer eller tilsætningsstoffer. En sikker diagnose kan kun stilles ved at sammenholde sygehistorie og undersøgelser med en diæt og en provokation. Under diæten skal man undgå de mistænkte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Ved provokationen skal man spise dem igen. Hvis man er overfølsom, vil symptomerne forsvinde eller mindskes under diæten og vende tilbage, når der foretages en provokation. Børneeksem og tilsætningsstoffer Børneeksem er en eksemform, der kan forværres af mange forskellige faktorer, herunder æg og tilsætningsstoffer. Det er især børn med udtalt og vedvarende børneeksem, der får deres eksem forværret af mad. Der er mange andre faktorer end mad, der kan forværre børneeksem. Du kan læse mere om, hvordan diagnosen stilles på eller i pjecen Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose se side 25.

8 8 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD Farvestoffer Anvendelse Farvestoffer bruges til at farve mad eller genopfriske farven i maden, hvis den er blegnet under fremstillingsprocessen. Farvestoffer kan også bruges til at forstærke en naturlig farve, fx gøre jordbæris mere rød. Farvestofferne fremstilles enten syntetisk eller ud fra planter eller dyr. Forekomst Farvestoffer er tilladt i mange fødevarer og er primært anvendt i produkter inden for grupperne: Is og desserter. Slik og kager. Læskedrikke, fx sodavand. Aperitifvin og frugtvin. Snacks. Mærkning Farvestoffer skal mærkes med kategori og E-nummer eller navn, fx Farvestof: E 102 eller Farvestof: Tartrazin. Farverne har E-numrene

9 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD 9 Farvestoffer, der kan give ikke-allergiske overfølsomhedsreaktioner Azofarverne er en gruppe af syntetiske stoffer, som ligner hinanden. Der findes flest beskrivelser af overfølsomhed over for azofarvestoffer måske fordi disse stoffer er de mest undersøgte. Symptomerne er beskrevet på side 6. Overfølsomhed over for flere farvestoffer Hvis man er overfølsom over for farvestoffer, vil det mest sandsynlige være, at man er overfølsom over for et eller to farvestoffer eller en gruppe af farvestoffer. Overfølsomhed over for alle farvestoffer er højst usandsynlig. Azofarver Tartrazin E 102 Sunset Yellow FCF E 110 Azorubin E 122 Amaranth E 123 Ponceau 4R E 124 Andre farver Quinolingult E 104 Indigotin E 132 Brilliant Blue FCF E 133 Annattoekstrakter E 160b Farvestoffer, der kan give allergisk overfølsomhed Carminer (E120) er et naturligt farvestof, der udvindes fra et insekt. Man kan udvikle allergi over for de små rester af protein fra insektet, der findes som urenhed i farvestoffet. Carminer bruges både i mad og i kosmetik, fx rouge, øjenskygge og læbestift. Carminer er tilladt i de fødevarer, der må farves. Ud over mere almindelige allergiske symptomer (se side 6) er der også beskrevet flere tilfælde af allergisk chok ved indtagelse af fødevarer farvet med carminer. Der kan også ses reaktioner i huden, når man bruger kosmetik farvet med carminer.

10 10 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD Konserveringsstoffer Konserveringsstoffer tilsættes mad for at forhindre uønsket vækst af bakterier samt gær- og skimmelsvampe (mug). De konserveringsstoffer, der kan give overfølsomhedssymptomer, er benzoesyre, benzoesyrens salte (benzoater) og parahydroxybenzoater, sorbinsyre og salte heraf (sorbater) samt svovldioxid og salte heraf (sulfitter). Overfølsomhed over for flere konserveringsstoffer Benzoesyre og benzoater er kemisk meget ens. Er man overfølsom over for et af stofferne, er man det derfor også over for de andre. Dette gælder sandsynligvis også parahydroxybenzoater. Sorbinsyre og sorbater er også kemisk ens. Er man overfølsom over for sorbinsyre, er man det også over for sorbater. Det samme gælder for svovldioxid og sulfitter. Det er derimod muligt, at man ikke kan tåle sulfit, men godt andre konserveringsstoffer, fx benzoesyre. Benzoesyre, benzoater og parahydroxybenzoater Anvendelse Benzoesyre og benzoater er nogle af de mest anvendte konserveringsstoffer. De hæmmer væksten af gær- og skimmelsvampe og kan også hæmme bakterievækst. Der må være mellem 200 og 2000 mg pr. kg fødevare. Natriumbenzoat er det mest anvendte. Det bruges også ved fx hjemmesyltning, idet det findes i Atamon. Parahydroxybenzoaterne bruges næppe meget, da de er svære at opløse og kan give afsmag. Forekomst Det er tilladt at bruge benzoesyre og benzoater i en lang række fødevarer. I boksen på side 12 kan du se eksempler på det. Benzoesyre og benzoater forekommer også naturligt. De eneste frugter, der har et indhold af betydning, er tyttebær, tranebær og multebær. De indeholder mellem ca. 600 og 2000 mg pr. kg.

11 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD 11 Parahydroxybenzoaterne må bruges i fx slik og snacks, hvor der må være op til 300 mg pr. kg. Der skal en vis mængde benzoesyre eller benzoat til at udløse en reaktion hos følsomme personer sandsynligvis omkring 50 mg på én gang. Mærkning Benzoesyre, benzoater og parahydroxybenzoater har E- numrene E 210-E 219 (se side 26) og skal mærkes med kategori og E-nummer eller navn, fx Konserveringsstof: E 210 eller Konserveringsstof: Benzoesyre. Karakteristiske symptomer De generelle symptomer er beskrevet på side 6. Derudover kan benzoesyre give nældefeber, hvis stoffet kommer i berøring med huden. Benzoesyre kan derfor give udslæt omkring munden. Nogle mennesker oplever en prikkende eller snurrende fornemmelse på læberne og i munden, når de spiser mad konserveret med benzoesyre og benzoater.

12 12 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD Eksempler på fødevarer, hvor der må bruges benzoesyre og benzoater Grøntsager i lage (eddike, olie eller salt). Marmelade og syltetøj, når produkterne ikke er sukkersyltede (dvs. indeholder under 50 % sukker). Frugtgrød. Slik. Overfladebehandling af tørrede kødprodukter som fx pølser. Kogte rejer. Fiskevarer som fx marinerede sild og kaviar. Flydende ægprodukter. Dressinger, sovse og salater. Fødevarer til særlige medicinske formål. Slankekostprodukter. Kosttilskud. Læskedrikke, fx sodavand. Selvom det er tilladt at bruge et tilsætningsstof i en fødevare, er det langt fra sikkert, at det faktisk er brugt. Læs derfor ingredienslisten. Benzoesyre og acetylsalicylsyre Acetylsalicylsyre er et lægemiddel, der fx findes i hovedpinetabletter som Magnyl, Kodimagnyl og Treo. Hos nogle mennesker udløser det overfølsomhedssymptomer som fx astma. Mennesker, der får symptomer af acetylsalicylsyre, skal være opmærksomme på, at de muligvis også vil reagere på benzoesyre eller benzoater. Se også side 23.

13 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD 13 Sorbinsyre og sorbater Anvendelse Sorbinsyre og sorbater hæmmer væksten af gær- og skimmelsvampe og visse bakterier. I vin bruges de til at hindre eftergæring, især i vine med højt sukkerindhold. Sorbinsyre og sorbater må anvendes i mængder på 200 mg pr. liter vin og mellem 300 mg og 2000 mg pr. kg fødevare. Forekomst Det er tilladt at bruge sorbinsyre og sorbater i en lang række fødevarer. I boksen kan du se eksempler på, hvor det er tilladt at bruge sorbinsyre og sorbater. Mærkning Sorbinsyre og sorbater har E-numrene E 200 og E 202-E 203 (side 26) og skal mærkes med kategori og E-nummer eller navn, fx Konserveringsstof: E 200 eller Konserveringsstof: Sorbinsyre. Karakteristiske symptomer De generelle symptomer er beskrevet på side 6. Derudover kan sorbinsyre give nældefeber, hvis stoffet kommer i berøring med huden. Sorbinsyre kan derfor give udslæt omkring munden. Nogle mennesker oplever en prikkende eller snurrende fornemmelse på læberne og i munden, når de spiser mad konserveret med sorbinsyre og sorbater. Eksempler på fødevarer, hvor der må bruges sorbinsyre og sorbater De fødevarer, hvor der må anvendes benzoesyre og benzoater, se side 12. Derudover: Overfladebehandling af oste. Margarine, minarine o.l. Tørrede frugter. Visse typer brød samt finere bagværk (fx kager). Vin og frugtvin. Snacks. Selvom det er tilladt at bruge et tilsætningsstof i en fødevare, er det langt fra sikkert, at det faktisk er brugt. Læs derfor ingredienslisten. Sorbinsyre anvendes også som konserveringsstof i kosmetik og lægemidler. Har man udviklet kontaktallergi over for sorbinsyre, kan man også få symptomer, når man spiser sorbinsyre.

14 14 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD Svovldioxid og sulfitter Svovldioxid danner sammen med vand svovlsyrling. Svovlsyrlings salte hedder sulfitter. I produktion af fødevarer bruges både svovldioxid og sulfitter. Anvendelse Svovldioxid og sulfitter har flere funktioner. De virker bl.a. konserverende, fordi de hæmmer vækst af bakterier, gær- og skimmelsvampe. Desuden virker de som antioxidanter, og de kan forhindre brunfarvning af fx abrikoser og hvide grøntsager, fx kartofler og peberrod. Forekomst Svovldioxid findes naturligt i løg og kål, der indeholder mg pr. kg. Det kan desuden dannes naturligt i små mængder ved gæring. I vin kan dannes mg pr. liter og i øl 0,2-10 mg pr. liter. Vin må i alt indeholde mg svovldioxid pr. liter søde typer må indeholde op til 400 mg pr. liter. Der er generelt mere svovldioxid i hvide vine end i røde og mere svovldioxid i søde vine end i tørre. Der er ikke mere svovldioxid i billige end i dyre vine. Det svenske Vin & Sprit AB kontrollerer løbende svovldioxidindholdet i den vin, de importerer. De finder et gennemsnitligt indhold i rødvin på 80 mg pr. liter og i hvidvin på 180 mg pr. liter. Da svovldioxid er nødvendig i fremstillingsprocessen, kan man ikke købe vin uden svovldioxid. Også vine af økologiske druer indeholder svovldioxid. I boksen på modsatte side kan du se eksempler på fødevarer, hvor der må bruges svovldioxid og sulfitter. Mærkning Svovldioxid og sulfitter har E-numrene E 220-E 224 og E (se side 26) og skal mærkes med kategori og E-nummer eller navn, fx Konserveringsstof: E 220 eller Konserveringsstof: Svovldioxid. I andre EU-lande er det ikke obligatorisk at mærke vin med indhold af sulfit. Det bliver det fra slutningen af Karakteristiske symptomer Overfølsomhed over for svovldioxid og sulfitter er fortrinsvis beskrevet hos personer, der i forvejen har astma. Svovldioxid og sulfitter kan også udløse hudkløe, nældefeber og hævelse i huden eller høfeber. Disse symptomer er beskrevet hos mennesker, der ikke har astma. Hos nogle af disse mennesker udløses symptomerne af meget små mængder sulfit, fx 1 mg. Der

15 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD 15 vil sædvanligvis skulle en del mere til at udløse en reaktion. Eksempler på fødevarer, hvor der må bruges svovldioxid og sulfitter Hvide grøntsager, fx peberrodspulp, skrællede eller kogte kartofler og sauerkraut. Tørrede frugter og grøntsager. Frugter og grøntsager i lage (eddike, olie eller salt). Marmelade, syltetøj og gelé. Kandiserede frugter og grøntsager. Tærtefyld på basis af frugt. Slik (fra glucosesirup). Kiks. Ferske, frosne og kogte krebsdyr og bløddyr. Saltet, tørret fisk af torskefamilien, fx klipfisk. Sirup. Eddike. Sennep. Citronsaft og visse typer frugtsaft til catering. Læskedrikke, fx sodavand. Øl. Cider. Vin og frugtvin. Snacks, fx kartoffelchips. Pynt ( toppings ). Selvom det er tilladt at bruge et tilsætningsstof i en fødevare, er det langt fra sikkert, at det faktisk er brugt. Læs derfor ingredienslisten.

16 16 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD

17 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD 17 Smagsforstærkere Glutaminsyre og glutamater Anvendelse Glutaminsyre og glutamater, herunder mononatriumglutamat, har ikke i sig selv megen smag, men kan forstærke madens smag. Mononatriumglutamat er også kendt som Det 3. krydderi. Der er tradition for, at det bruges meget i det kinesiske køkken, specielt i supper. Forekomst Protein fra planter, der er nedbrudt (hydrolyseret vegetabilsk protein), og gærekstrakt indeholder naturligt ret store mængder glutamat. Disse ingredienser bruges fx i pulversovs. Sojasovs er også lavet af hydrolyseret vegetabilsk protein. Glutaminsyre og glutamater må tilsættes de fleste fødevarer. De forekommer fx i kødprodukter, dressinger, sovse, salater og snacks. Desuden findes de ofte i færdige middagsretter. Mærkning Glutaminsyre og mononatriumglutamat har E-numrene E 620 og E 621. Andre glutamater har E-numrene E 622-E 625. De skal mærkes med kategorien smagsforstærker og E-nummer eller navn, fx Smagsforstærker: E 620 eller Smagsforstærker: Glutaminsyre. Hvis fødevaren indeholder hydrolyseret vegetabilsk protein eller gærekstrakt, skal det stå i ingredienslisten. Karakteristiske symptomer Hovedpine, en brændende fornemmelse på halsen, trykken for brystet, kvalme og svedudbrud er symptomer, der er beskrevet efter indtagelse af større mængder glutamat. Symptomerne kommer med det samme eller inden for få timer efter måltidet. Symptomerne er samlet blevet kaldt det kinesiske restaurantsyndrom, fordi de blev beskrevet første gang hos mennesker, der havde spist på kinesisk restaurant. Man mente tidligere, at mononatriumglutamat også kunne fremkalde astmaanfald, men det har ikke kunnet eftervises i nyere undersøgelser.

18 18 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD Antioxidanter Gallater Anvendelse Gallaterne omfatter propylgallat, octylgallat og dodecylgallat. De bruges til at forhindre harskning af fedt og olie. Gallater bruges også som antioxidanter i kosmetik. Forekomst Gallater må bruges i visse typer fedt og olie, fx produkter til stegning, og kan dermed også findes i fødevarer, der er fremstillet med disse produkter. Gallater kan derudover forekomme i fx kagemix, pulversupper, kosttilskud og snacks. Mærkning Stofferne mærkes med kategorien antioxidant og E-numrene (eller navn) E 310 (propylgallat), E 311 (octylgallat) og E 312 (dodecylgallat). Karakteristiske symptomer Har man udviklet kontaktallergi over for gallater i kosmetik, er det også muligt, at gallater i maden udløser symptomer, fx hævelse af læberne. Lecithiner Anvendelse Lecithiner bruges både som antioxidant og som emulgator eller stabilisator. Lecithiner udvindes oftest af raps eller sojabønner. Lecithiner udvundet af soja kan indeholde rester af sojaprotein. Er man allergisk over for sojaprotein, er der en mulighed for, at man ikke kan tåle sojalecithin. Dette gælder dog kun de allermest følsomme personer med allergi over for soja, som i øvrigt er yderst sjælden i Danmark. Lecithiner kan også produceres ud fra æg og kan indeholde rester af ægproteiner. Har man allergi over for æg, kan man måske ikke tåle æglecithin. Dette gælder dog kun de allermest følsomme personer med allergi over for æg. Lecithiner kan også produceres ud fra solsikkekerner, og der er dermed en teoretisk mulighed for, at mennesker med allergi over for solsikkekerner kan have problemer med (solsikke)lecithin.

19 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD 19 Eksempler på, hvor lecithiner må bruges Læs også om allergi over for æg og soja på eller i pjecerne Allergi over for korn, nødder, jordnødder og soja og Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr se side 25. Forekomst Lecithiner er tilladt i de fleste fødevarer. I boksen kan du se, hvor lecithiner fx må bruges. Mærkning Lecithiner kan mærkes med en af kategorierne antioxidant, emulgator eller stabilisator samt E-nummer (E 322) eller navn. Mælkepulver. Margarine, minarine o.l. Is og desserter. Kakao- og chokoladevarer. Slik. Brød og finere bagværk, fx kager. Mayonnaise. Salater. Selvom det er tilladt at bruge et tilsætningsstof i en fødevare, er det langt fra sikkert, at det faktisk er brugt. Læs derfor ingredienslisten. Nye EU-mærkningsregler betyder, at det skal fremgå, om fødevaren er tilsat lecithiner fra æg eller soja. Lecithiner produceret ud fra solsikkekerner eller raps skal derimod kun mærkes med lecithiner. De nye regler træder i kraft i slutningen af Læs mere på

20 20 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD Aromaer og aromastoffer Anvendelse og forekomst Aromaer tilsættes fødevarer for at give smag. Aromaer er en meget stor og forskelligartet gruppe stoffer. Det er blandingsforholdet mellem de enkelte stoffer, der giver en bestemt smag. Det kan være et planteudtræk som fx pebermynteolie, der indeholder mere end 200 forskellige stoffer, eller det kan være en jordbæraroma, som er fremstillet ved at blande op til 100 syntetisk fremstillede aromastoffer. Aromastoffer er enten naturlige, naturidentiske eller syntetiske. Naturlige aromastoffer findes i naturen. Naturidentiske aromastoffer er syntetiske, men er magen til stoffer, som findes i naturen, fx vanillin, som findes i vanilje. Syntetiske aromastoffer findes ikke i naturen, fx ethylvanillin, som er syntetisk fremstillet vaniljesmag. Aromastoffer og aromaer forekommer naturligt i næsten alle planter. De findes i høj koncentration i krydderier. Mærkning Aromastofferne har ikke E-numre. De bliver enten mærket aroma eller fx aroma med jordbærsmag eller med deres navn, fx ethylvanillin.

21 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD 21 Ikke-allergisk overfølsomhed over for aromastoffer Der er meget få undersøgelser af ikke-allergisk overfølsomhed over for aromastoffer. Disse omfatter aromastofferne vanillin, menthol og kanelaldehyd. Kanelaldehyd er det vigtigste aromastof i kanel. Parfumeallergi og aromastoffer Mange af de duftstoffer, der anvendes i parfumer, kan også forekomme i fødevarer, hvad enten de findes naturligt i fx krydderier eller er tilsat som aromastoffer. Hvis man derfor tidligere har udviklet kontaktallergi over for parfume eller perubalsam, kan man risikere at få opblussen af sit eksem, hvis man spiser en fødevare med de pågældende parfumestoffer. Ved mistanke om, at parfumeeksemet også udløses af noget i maden, kan man forsøge at undgå meget aromatiske fødevarer, fx orangemarmelade, parfumeret te, cola, vermouth, stærkt krydret mad, tomater samt krydderier som fx kanel, vanilje og kryddernelliker. Med den nuværende viden er det ikke muligt at give præcise anvisninger på en diæt.

22 22 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD Eksempler på, hvor johannesbrødkernemel, guargummi, traganth, arabisk gummi og karayagummi må bruges Fløde- og smelteost. Is og desserter.* Marmelade. Slik. Finere bagværk, fx kager.* Kødprodukter. Fiskevarer. Dressinger, sovse og salater.* Snacks.* * Karayagummi må kun bruges i disse produkter. Selvom det er tilladt at bruge et tilsætningsstof i en fødevare, er det langt fra sikkert, at det faktisk er brugt. Læs derfor ingredienslisten. Konsistensmidler Johannesbrødkernemel, guargummi, traganth, arabisk gummi og karayagummi Anvendelse Johannesbrødkernemel, guargummi, traganth, arabisk gummi (akaciegummi) og karayagummi bruges som konsistensmidler og udvindes fra planter, der tilhører samme plantefamilie som bønner, sojabønner, ærter og linser (bælgfrugter). Forekomst I boksen kan du se, hvor johannesbrødkernemel, guargummi, traganth, arabisk gummi og karayagummi fx må bruges. Mærkning Konsistensmidler har E-numrene E 410 (johannesbrødkernemel), E 412 (guargummi), E 413 (traganth), E 414 (arabisk gummi) og E 416 (karayagummi). De skal mærkes med kategori (konsistensmiddel) og E-nummer eller navn, fx Konsistensmiddel: E 413 eller Konsistensmiddel: Traganth. Karakteristiske symptomer Allergiske reaktioner forekommer sandsynligvis kun hos mennesker, der er blevet allergiske efter at have arbejdet med stofferne og indåndet dem som støv.

23 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD 23 Spørgsmål og svar Her følger en række spørgsmål, som ofte stilles i forbindelse med tilsætningsstoffer. Hvorfor får nogle børn udslæt, når de spiser vingummi? Det kan man ikke sige uden at have foretaget en undersøgelse af det enkelte barn. Men man skal være opmærksom på, at overfølsomhed over for vingummi kan skyldes allergi over for gelatine og ikke nødvendigvis de farver, man først vil mistænke. Gelatine (husblas) findes i mange andre produkter end vingummi. Hvad er forskellen på acetylsalicylsyre og salicylsyre? Acetylsalicylsyre og salicylsyre er to forskellige stoffer. Acetylsalicylsyre er et lægemiddel, som findes i mange hovedpinetabletter (fx 500 mg pr. tablet). Det fremstilles syntetisk og forekommer ikke i naturen. Nogle mennesker udvikler ikke-allergisk overfølsomhed over for acetylsalicylsyre. Det er således velkendt, at nogle personer får astmasymptomer efter indtagelse af acetylsalicylsyre. Salicylsyre bruges som lægemiddel i salver. Det findes naturligt i små mængder i de fleste frugter og grøntsager (under 1 mg salicylsyre pr. kg). Der er et lidt højere indhold i visse bær, krydderier og tørrede krydderurter (under 10 mg salicylsyre pr. kg). Overfølsomhed over for det naturlige indhold af salicylsyre i maden forekommer sandsynligvis ikke på grund af det lave indhold. Det gælder også personer med overfølsomhed over for acetylsalicylsyre. Hverken acetylsalicylsyre eller salicylsyre anvendes som tilsætningsstoffer. Kan man være overfølsom over for sprøjtemiddelrester i mad? Den svenske Fødevarestyrelse Livsmedelsverket stillede sig selv spørgsmålet for nogle år siden. Man prøvede bl.a. gennem allergilæger at finde frem til personer med overfølsomhed over for sprøjtemiddelrester i mad. Projektet blev opgivet i løbet af nogle år, da lægerne ikke fandt en eneste patient, der var overfølsom over for sprøjtemidler. Med den nuværende viden ser det altså ikke ud til, at overfølsomhed over for sprøjtemiddelrester findes. Kan børn blive hyperaktive af at spise tilsætningsstoffer? Der er lavet mange undersøgelser, der har forsøgt at bevise eller modbevise, at især farvestoffer kan gøre børn hyperaktive. Det er meget vanskelige under-

24 24 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD søgelser at gennemføre, dels fordi det er svært at finde ud af, hvad der overhovedet skal tages med under begrebet hyperaktivitet, dels at få det registreret objektivt. Der er således ingen gode videnskabelige undersøgelser, der har kunnet vise en sammenhæng mellem tilsætningsstoffer og hyperaktivitet. Derimod er det velkendt, at børn med fx udtalt, vedvarende børneeksem kan være utilpasse og urolige på grund af vedvarende kløe, især om natten, og manglende nattesøvn.

25 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD 25 Vil du vide mere? Rådgivning Astma-Allergi Forbundets rådgivning er åben alle hverdage kl og på telefon Hjemmesider hjemmeside om fødevareallergi udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Danmarks Fødevareforskning, Sundhedsstyrelsen og Astma- Allergi Forbundet. Fødevarestyrelsens generelle hjemmeside, bl.a. om mærkning af fødevarer og tilsætningsstoffer. Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Astma-Allergi Forbundets hjemmeside. Pjecer og bøger Hvor intet andet er nævnt, bestilles pjecerne på tlf på hverdage mellem kl. 9 og 12 eller på under Publikationer. Her kan de også læses. Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose. Fødevarestyrelsen Gratis. Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr. Fødevaredirektoratet Gratis. Allergi over for korn, nødder, jordnødder og soja. Fødevaredirektoratet Gratis. Tilsætningsstoffer. E-numre. Fødevaredirektoratet Gratis. Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer. Fødevaredirektoratet Gratis. Positivlisten. Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer. Fødevarestyrelsen. Januar Se på under Publikationer. E-nummerbogen. Tilsætningsstoffer i maden: Virkninger og bivirkninger. Af Orla Zinck og Torben Hallas-Møller. Aschehoug. 6. udgave Købes hos boghandleren.

26 26 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD Liste over E-numre omtalt i pjecen Listen omfatter de tilsætningsstoffer, som er omtalt i pjecen. En oversigt over alle tilsætningsstoffer, som er tilladt i Danmark, findes i Positivlisten. Se side 25. Farvestoffer læs mere side 8-9 E 102 Tartrazin E 104 Quinolingult E 110 Sunset Yellow FCF (Orange Yellow S) E 120 Carminer (Carminsyre, Cochenille) E 122 Azorubin (Carmoisin) E 123 Amaranth E 124 Ponceau 4R (Cochenillerød A) E 132 Indigotin (Indigocarmin) E 133 Brilliant Blue FCF E 160b Annattoekstrakter (Bixin, Norbixin) Konserveringsstoffer læs mere side E 200 Sorbinsyre E 202 Kaliumsorbat E 203 Calciumsorbat E 210 E 211 E 212 E 213 E 214 E 215 E 216 E 217 E 218 E 219 E 220 E 221 E 222 E 223 E 224 E 226 E 227 E 228 Benzoesyre Natriumbenzoat Kaliumbenzoat Calciumbenzoat Ethyl-p-hydroxybenzoat Ethyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt Propyl-p-hydroxybenzoat Propyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt Methyl-p-hydroxybenzoat Methyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt Svovldioxid Natriumsulfit Natriumhydrogensulfit Natriumdisulfit Kaliumdisulfit Calciumsulfit Calciumhydrogensulfit Kaliumhydrogensulfit

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE OG KONSERVERINGSSTOFFER Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Spørgsmål og svar om tilsætningsstoffer 2 Facts om tilsætningsstoffer 2 Hvad er tilsætningsstoffer og er de nødvendige? 3 Hvordan må

Læs mere

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet har i samarbejde med Astma- Allergi Forbundet og Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række

Læs mere

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Til alle DSK s medlemmer Januar 2015 Vurderet af Fødevarestyrelsen december

Læs mere

Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose

Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose 2 SYMPTOMER OG DIAGNOSE Hvad er overfølsomhed over for mad? 4 Hvor mange er overfølsomme? 6 Kan fødevareallergi forebygges? 7 Symptomer 8 Hvilke fødevarer

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

BILAG : hjælpestoffer, for hvilke information skal anføres i indlægssedlen for lægemidler til human brug

BILAG : hjælpestoffer, for hvilke information skal anføres i indlægssedlen for lægemidler til human brug BILAG : hjælpestoffer, for hvilke information skal anføres i indlægssedlen for lægemidler til human brug navn administrationsvej grænse information i indlægssedlen kommentarer Aprotinin Topikal Kan medføre

Læs mere

Tilsætningsstoffer og økologi

Tilsætningsstoffer og økologi Kun relativt få tilsætningsstoffer er tilladte at bruge i økologiske fødevarer, da en af ideerne med økologi er at produkterne skal være så naturlige og opringelige som muligt som muligt. I økologiske

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

2 Pollenallergi og mad

2 Pollenallergi og mad 2 Pollenallergi og mad Pollenallergi 3 Pollenkalender 4 Krydsreaktioner 5 Symptomer 6 Allergitest 7 Kan allergien være farlig? 7 Mad, der kan give symptomer 8 På indkøb 11 I køkkenet 14 Latexallergi 15

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Allergi over for korn, jordnødder, nødder og soja

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Allergi over for korn, jordnødder, nødder og soja Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Allergi over for korn, jordnødder, nødder og soja 2 KORN, JORDNØDDER, NØDDER OG SOJA Varedeklarationer Side 4 Korn Side 7 Jordnødder

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Læs mere på www.foedevareallergi.dk

Læs mere på www.foedevareallergi.dk 2 SYMPTOMER OG DIAGNOSE Hvad er overfølsomhed over for mad? 4 Hvor mange er overfølsomme? 6 Kan fødevareallergi forebygges? 7 Symptomer 8 Hvilke fødevarer giver ofte symptomer? 11 Hvordan stilles diagnosen?

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Hvad er der egentlig i din mad, når der står et e-nummer i deklarationen? Brug Tænks guide til e-numre, når du vil vide, hvad du spiser.

Hvad er der egentlig i din mad, når der står et e-nummer i deklarationen? Brug Tænks guide til e-numre, når du vil vide, hvad du spiser. E-nummerguiden Hvad er der egentlig i din mad, når der står et e-nummer i deklarationen? Brug Tænks guide til e-numre, når du vil vide, hvad du spiser. Farvestoffer side 2 / Konserveringsstoffer side 3

Læs mere

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk HØFEBER Naturlige strategier til din pollenallergi Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk 1 Høfeber er den mest almindelige overfølsomhedssygdom i Danmark og det estimeres

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Projekt Konserveringsstoffer og sødestoffer i fiskerivarer. Konklusion

Projekt Konserveringsstoffer og sødestoffer i fiskerivarer. Konklusion Projekt 2011-20-64-00322 og sødestoffer i fiskerivarer Udført af Marianne Jakobsen, Fødevarestyrelsen Rapport udarbejdet af Marianne Jakobsen, Fødevarestyrelsen Projektledelse ved Mette Christiansen, Kemi

Læs mere

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EF af 5. juli 2006 L 204 10 26.7.2006

M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EF af 5. juli 2006 L 204 10 26.7.2006 1994L0035 DA 15.08.2006 004.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 94/35/EF af 30. juni 1994 om sødestoffer

Læs mere

Konserveringsstoffer i salater, dressinger, saucer m.m.

Konserveringsstoffer i salater, dressinger, saucer m.m. Projekt 2011-20-64-00319 Konserveringsstoffer i salater, dressinger, saucer m.m. Udført af Marianne Jakobsen, Laboratoriet, Fødevarestyrelsen Rapport udarbejdet af Marianne Jakobsen, Laboratoriet, Fødevarestyrelsen

Læs mere

Du finder Fria i fryseren. Glutenfrit brød. fra Skandinaviens største gluten-, laktose- og mælkefrie bageri

Du finder Fria i fryseren. Glutenfrit brød. fra Skandinaviens største gluten-, laktose- og mælkefrie bageri Du finder Fria i fryseren Glutenfrit brød fra Skandinaviens største gluten-, laktose- og mælkefrie bageri Hvidt formbrød godt til at riste Vita Lækkert at spise, som det er, ud over at riste eller lave

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Guide: Det er der i din mad

Guide: Det er der i din mad Guide: Det er der i din mad Ikke engang supermarkederne selv ved, hvor kødet i de mange færdigretter kommer fra. Forbrugerne har ingen mulighed for at tjekke råvarernes oprindelse. Her giver vi dig fuldt

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt

Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt Camilla Storm Slumstrup Klinisk Diætist Stud. Scient. i klinisk ernæring Hotel

Læs mere

Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013

Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013 Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Fakta om Pålæg. Fokus Pålæg Ordliste

Fakta om Pålæg. Fokus Pålæg Ordliste Fokus Pålæg Ordliste Senest opdateret: Januar 2009 Oplysninger vedr. Økologi: Marts 2012 Acetat Allergener Salt af eddikesyre. Anvendes som surhedsregulerende middel eller som konserveringsmiddel. Anvendes

Læs mere

Denne lovgivning ligger forud for 41 i Lov om Social Service.

Denne lovgivning ligger forud for 41 i Lov om Social Service. Merudgifter til modermælkserstatning 6. udgave 2015 Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet Kontakteksem Råd fra Astma-Allergi Forbundet Indholdsfortegnelse Allergisk kontakteksem... 5 Irritativt kontakteksem... 6 Test... 8 Behandling og forebyggelse... 10 Hudplejetips... 11 Erhvervsvalg... 12

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk

APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk Patientinformation om mad og kosttilskud, som lindrer og helbreder Interstitiel

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

Varenr. 8411 Coctailpølser 280 g

Varenr. 8411 Coctailpølser 280 g Varenr. 8411 Coctailpølser 280 g Forberedelse: Ingen grund til at tø før brug. I stegepande: Varm lidt smør eller olivenolie og koge over medium varme i ca 4 minutter. Rør en gang imellem. Alternativt

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer:

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer: Sildesalat med karry Ingredienser til 4 personer: 200 g marinerede sildefileter 3 spsk. cremefraiche 18 % 1 dl yoghurt naturel max. 3,5 % 2 tsk. karry friskkværnet peber 1 stort æble, fx Cox Orange 1 rødløg

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Mælkeallergi Børn og mad

Mælkeallergi Børn og mad Mælkeallergi Børn og mad 2 Hvad er mælkeallergi? 3 Sådan stilles diagnosen 4 Mælkeallergi behandles med diæt 6 Hvilken slags mælk eller mælke -erstatninger kan dit barn tåle? 7 Varedeklarationer 9 I køkkenet

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Tilsætningsstoffer i alkoholsodavand. Projektledelse: Laboratoriearbejde:

Tilsætningsstoffer i alkoholsodavand. Projektledelse: Laboratoriearbejde: Tilsætningsstoffer i alkoholsodavand Udført af Marianne Jakobsen, Fødevareregion Øst Rapport udfærdiget af Marianne Jakobsen, Fødevareregion Øst Projektledelse: Torben Leth, Fødevareinstituttet, DTU Ib

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Lidt godt til grillen! Sæt nyt krydderi på din marinade, dressing og sovs.

Lidt godt til grillen! Sæt nyt krydderi på din marinade, dressing og sovs. Lidt godt til grillen! Sæt nyt krydderi på din marinade, dressing og sovs. L A D D I G I N S P I R E R E Salatdressing med bid i 4 Pers 1 dl olie ¾ dl hvidvinseddike ½ dl Dansukker Lys Sirup 1 revet hvidløgsfed

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark Merudgifter til modermælkserstatning Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater,

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Projekt 2005-20-64-00453 juni 2009

Projekt 2005-20-64-00453 juni 2009 Overvågning, kortlægning og kontrol af tilsætningsstoffer: Intense sødestoffer og andre tilsætningsstoffer i slankekostprodukter. Udført på Fødevareregion Øst af Udo Jensen Rapport udarbejdet af Udo Jensen

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forældrevejledning æggeprovokation

Forældrevejledning æggeprovokation Forældrevejledning æggeprovokation Fødevareprovokation med æg Fødevareprovokation med æg anvendes som den afgørende undersøgelse i situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt barnet tåler æg eller ej.

Læs mere

Guide. i naturligt mad. Økologiske opskrifter Spis dig uden om sygdom. sider. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. i naturligt mad. Økologiske opskrifter Spis dig uden om sygdom. sider. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Spis dig sund i naturligt mad 22 sider Økologiske opskrifter Spis dig uden om sygdom Spis naturligt og undgå sygdom INDHOLD I

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere

Danske saltlister. Mål for maks.. grænser september 2012 (g salt eller mg natrium per 100 g) 2,0 g salt eller 814 mg natrium

Danske saltlister. Mål for maks.. grænser september 2012 (g salt eller mg natrium per 100 g) 2,0 g salt eller 814 mg natrium (g salt mg natrium (g salt mg natrium 2012 (g salt mg natrium 1. Kødprodukter 1.1. Finhakket farser, varmebehandlet 1.1.1. Middagspølser 814 mg natrium 800 mg natrium Kogte pølser 600 mg natrium 1.1.2.

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Fødevaretilsætningsstoffer, aromaer, enzymer & de nye EU-lister

Fødevaretilsætningsstoffer, aromaer, enzymer & de nye EU-lister Fødevaretilsætningsstoffer, aromaer, enzymer & de nye EU-lister Ved Louise Baad Rasmussen Fødevarestyrelsen Tilsætningsstoffer Regler om tilsætningsstoffer Indhold EU-liste over tilsætningsstoffer til

Læs mere

Projekt 2010-20-64-00256 oktober 2011

Projekt 2010-20-64-00256 oktober 2011 Delprojekt 6: Konserverings- og sødestoffer i syltede frugter og grøntsager Udført på Fødevarestyrelsen, Øst af Udo Jensen Rapport udarbejdet af Udo Jensen Projektledelse: Saoirse Eriksen, FVST, 6. kontor

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)

Læs mere

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Kalium og fosfat Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium og fosfat i blodet, og derfor bør være

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Knasende sund Pizza. Forvarm ovnen til 220 grader C.

Knasende sund Pizza. Forvarm ovnen til 220 grader C. Sunde Opskrifter Knasende sund Pizza 2 dl Hvedemel 3 dl Fuldkornsmel 25 g Gær 1 spsk Olivenolie 2 dl Lunkent vand 1 2 tsk Sukker 1 tsk Salt Forvarm ovnen til 220 grader C. Opløs gæren i det lunkne vand,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Projekt 2010-20-793-00096 juni 2012

Projekt 2010-20-793-00096 juni 2012 Tilsætningsstoffer i her og nu varer, del II Udført på Fødevarestyrelsen, Øst af Udo Jensen Rapport udarbejdet af Udo Jensen Projektledelse: Henriette Hansen Laboratoriearbejde: Ann Sørensen Anne Plenge

Læs mere

Merudgifter til modermælkserstatning

Merudgifter til modermælkserstatning Merudgifter til Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater, tilskud til

Læs mere

Patientvejledning. Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki. Hos voksne

Patientvejledning. Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki. Hos voksne Patientvejledning Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki Hos voksne Glutenintolerance er en kronisk sygdom, hvor slim hinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes

Læs mere

Projekt 2007-20-64-00663 Juli 2009

Projekt 2007-20-64-00663 Juli 2009 Farvestoffer, herunder sudan farvestoffer i krydderier, palmekerneolie og lignende Udført på Fødevareregion Øst af Udo Jensen Rapport udarbejdet af Udo Jensen Projektledelse: Malene Saxmose Nielsen, Fødevarestyrelsen,

Læs mere

Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse.

Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse. Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse. Angrebsfasen Oksekød Hakket Okse Kalvekød Hestekød Lever Tunge Fisk Skalddyr Fjerkræ Skinke Æg Fedtfattige Drikkevarer som er tilladt Coca Cola Zero Coca Cola

Læs mere

Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013. Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn

Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013. Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013 Vejledning Kodeks for fødevarereklamer til børn 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Er fødevaren omfattet?... 3 Hvad er et børnemedie?...

Læs mere

Projekt 2010-20-64-00257 januar 2012

Projekt 2010-20-64-00257 januar 2012 Delprojekt 7: Tilsætningsstoffer i marmelade, syltetøj, gele o.lign. Udført på Fødevarestyrelsen, Øst af Udo Jensen Rapport udarbejdet af Udo Jensen Projektledelse: Saoirse Eriksen, FVST, 6. kontor Ib

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen

Læs mere

Sukker. Sukker, 1 kg Art nr: 41202. Sukker, 2 kg Art nr: 41105. Økologisk Sukker, 1 kg Art nr: 41210. Sukker, 10 kg Art nr: 41222

Sukker. Sukker, 1 kg Art nr: 41202. Sukker, 2 kg Art nr: 41105. Økologisk Sukker, 1 kg Art nr: 41210. Sukker, 10 kg Art nr: 41222 Produktkatalog 13 Sukker Melis, bedre kendt som almindeligt sukker, består af hvide sukkerkrystaller og er den mest benyttede form for sukker herhjemme. Økologisk sukker adskiller sig først og fremmest

Læs mere

Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 141 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere