VERST KIRKE NEDBRUDT 1896

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VERST KIRKE NEDBRUDT 1896"

Transkript

1 VERST KIRKE NEDBRUDT 1896 Kirken, der var rejst på samme sted som den nuværende, blev revet ned 1896 (jfr. historik s. 2365). Det var en lille velbygget kvaderstens- kirke fra romansk tid, bestående af skib og kor, som oprindelig havde haft apsis. Et våbenhus ved nordsiden fra 1854 havde afløst et af bindingsværk. Kirken kendes fra fotografier (fig. 3 og 4) og fra arkitekt J. Chr. Fussings opmålinger (fig. 2) forud for nedrivningen. Koret var relativt kort, og kvaderstensmurene her og under skibet hvilede på en dobbeltsokkel, svarende omtrent til soklen under Bække kirke: øverst en kraftig rundstav med terningformede hjørner og herunder et skråkantet led. Facaderne var muret i regelmæssige skifter med forbandt mellem kor og skib. Apsiden blev nedbrudt senest i forbindelse med ommuringen af korets gavlspids, formentlig i 1500'rne. Fotografiet (fig. 3) viser, at apsis- buen blev tilmuret med kvadre, hvoraf nogle var kantstillede. Ifølge J. Helms 1874 var de krumme apsiskvadre (heriblandt sokkelkvadre) genanvendt både udvendig og indvendig i korgavlen. En enkelt apsiskvader lå med den buede flade opad i jorden foran døren til våbenhuset. Korets gavlspids var ommuret med munkesten i sengotiske former. Den prydedes af to vandrette savskifter og herover et såkaldt»korset«kors. Skibets vestgavl blev nymuret med små teglsten o Døre og vinduer. Ethvert spor af syddøren gik tabt i forbindelse med en omsætning af sydmuren Den retkantede norddør var dannet af almindelige kvadre og dækket af en firkantet overligger. Døråbningen brød begge sokkelled; i vestre side var det skråkantede led ført om hjørnet. Af oprindelige vinduer var kun bevaret korets nordre og skibets nordøstre, hvis åbninger dog begge var tilmuret. Vinduerne havde monolitte overliggere og sålbænksten. Fig. 1. Matrikelkort 1:10000, målt 1782 af L. Wesenberg. Rettelser medtaget til Kopieret af Anna Thorsen. Katasterkarte.

2 VERST KIRKE 2379 Fig. 2. Opstalter, grundplan og tværsnit gennem skib 1:300. Målt og tegnet af J. Chr. Fussing o Aufrisse, Grundriss und Querschnitt durch Schiff. I det indre (fig. 4) stod det fladloftede rum med en lav og forholdsvis bred korbue, hvis runding var sat af krumme kvadre, som 1886' var renset for hvidtekalk. To kragbånd smykkedes af en kraftig rundstav på undersiden. Uldall fandt det tænkeligt, at et sokkelled var skjult under gulvet. Våbenhuset ved skibets nordside, fra 1854, var af mursten og tækket med tegl. Det lille hvidtede hus hvilede på en svagt fremspringende sokkel og var forsynet med en profileret gesims over langsiderne. En fladbuet dør i nord ledte ind til det lave rum, der fik lys gennem et lille vindue med støbejernsramme i øst. Huset afløste et tegltækket våbenhus af bindingsværk, på samme sted, som synet påbød rejst 1719, da der intet var. 2 Huset var 1725 uden loft. 3 Et træloft blev muligvis først lagt efter Kirkens facader blev hvidtet endnu 1857, 1 men var ved nedbrydningen renset for hvidtekalk, således som det var tilfældet med mange af egnens kvaderstenskirker. Tagene var af bly bortset fra den østre del af skibets nordside, der ligesom våbenhuset var tækket med tegl. Vedligeholdelse. Kirkens regnskabsbog opregner mange tilbagevendende småreparationer. Særligt velbelyst er et blystøberarbejde 1637, hvorunder korets sydside blev fornyet af»ski Danmarks Kirker, Ribe amt 168

3 2380 ANST HERRED Fig. 3. Kirken set fra sydøst kort før nedrivningen Foto i Vejen lokalhistoriske arkiv. Südostansicht der Kirche kurz vor dem Abreissen fertækkeren«hans Bøg fra Kolding. Han og en svend blev hentet og bragt i to vogne og holdt på kost i seks dage. Af 12»omgange«bly blev otte støbt om, de øvrige»udklappet, loddet og forbedret«, til hvilket arbejde der blev brugt for 3 mark tin. Iøvrigt indkøbtes ister (fedt), voks og to læs sand. Ved støbearbejdet medgik to læs tørt ved, og før blyet blev lagt op igen, lagde en tømmermand nye brædder og lægter og udskiftede to bjælkehoveder. Hertil brugtes 100 lægtesøm foruden 300 blysøm. 4 Ved en synsforretning fandt synsmæn- dene, at loftet var»ruineret«; tre bjælker manglede, døren var uden lukkelse eller lås, og i kirkegulvet manglede mange sten. Murermester Christen Michelsen fra Ringkøbing reparerede 1742 vestgavlen og teglstenstagene over våbenhuset og skibet. Kirken blev hvidtet indvendig og teglstensgulvet lagt om. Hertil blev anvendt bl. a store»flensborgsten«og 250 små. 6 I tiden efter kirkens overgang til privat eje 1767 blev der flere gange klaget over den dårlige vedligeholdelsestilstand. Skønt provsten i december 1770 bad sognemændene indberette, om tiendeejeren gjorde noget ved kirken, blev der 1772 opremset en lang række mangler: taget over våbenhuset skulle forbedres og gulvet i kirke og våbenhus lægges om; prædikestolen var ringe, og der var kun lidt tilbage af dækket over fonten måtte provsten konstatere, at ingen af manglerne var afhjulpne, og at han ikke vidste, hvorledes han skulle få ende på»denne så tit anmeldte sag«. 3 Skibets vestgavl, der blev repareret 1791, 7 voldte fortsat problemer. På ministeriets opfordring besigtigede kongelig bygningsinspektør Ferdinand Thielemann 1856 kirken og fandt, at kvaderstensmuren burde sættes om, ligesom sydmuren var blevet det samme år. Arbejdet blev dog udsat et par år, fordi man overvejede at forlænge kirken. Thielemann foreslog med en

4 VERST KIRKE 2381 Fig. 4. Indre set mod øst kort før nedrivningen Foto i Vejen lokalhistoriske arkiv. Innenansicht gegen Osten kurz vor dem Abreissen skitse, at gavlen kunne forsynes med et lille spir med et spåntækket tag, hvilket dog aldrig blev til noget. 8 Vinduer. I forbindelse med omsætningen af skibets sydmur 1856 indsattes tre spidsbuede støbejernsrammer. Lignende rammer indsattes 1873 i korets sydside og skibets nordside. 1 Opvarmning. En kakkelovn af Recks fabrikat blev opstillet i skibets nordøstre hjørne med skorsten over østgavlen. Kirkens nedbrydning. Ferdinand Thielemann beskrev 1856 kirken som lille og uanselig; stoleværk og alter var ubekvemt og af et uhyggeligt udseende. 8 Også Jacob Helms fandt ved sit besøg 1874 kirken ret uanselig. Mellem 1801 og 1901 steg sognets befolkning fra 180 til 554, og da det i 1890'rne kom på tale at lade kirken restaurere for et større beløb, enedes hartkorns- ejerne 1894 om i stedet at opføre en ny kirke. Et sagkyndigt syn erklærede kirken for tjenlig til nedbrydning. Den blev revet ned i sommeren En del romanske kvadre blev genbrugt i den ny kirkes sokkel, men de fleste blev sammen med andre materialer solgt på auktion. Hvor kvadrene, heriblandt de krumme apsissten siden blev af, vides ikke. Kalkmalerier. Et blåt tæppe bag altertavlen ønskedes 1880 malet op og fire år efter hvidtet over. 10 INVENTAR Oversigt. Størstedelen af inventaret i den nedrevne kirke synes anskaffet inden midten af 1600'rne. Ældst var den romanske døbefont, som blev overført til den nye kirke. Fra middelalderen stammede endvidere to klokker, hvoraf den ene blev konfiskeret 1528, den anden omstøbt Prædikestolen og altertavlen, nu på henholdsvis Museet i Koldinghus og loftet i den nye kirke, er fra 1500'rnes slutning, ligesom måske de udskiftede stolestader. Alterstagerne blev skænket 1696 og alterskranken opsat Farvesætning og istandsættelser og igen nævnes reparationer af stoleværket og det 168*

5 2382 ANST HERRED sidstnævnte år desuden forhøjelse af alterbordet samt staffering af døbefont, prædikestol og skriftestol ved Christen Maler. Altertavlen og sikkert også alterbordet blev stafferet på bekostning af ritmester Theodosius Levetzau I de følgende tohundrede år synes inventarets tilstand stadig forværret, og kilderne præges af klager over ejernes manglende vilje til at ofre noget på reparationer. Før en reparation 1791 var inventarets tilstand så ussel, at man efter synets mening næppe kunne tro, at man befandt sig i en kirke. Efter gentagne ønsker blev altertavle og prædikestol, som 1856 fandtes rent uhyggelige, malet af H. Hansen fra Skodborghus (Vejen sogn) Alterbord. 1651/52 blev der købt 1½ tylt fyrredeller, som bl.a. skulle bruges til altrets (alterbordets?) forhøjelse. 11 Fra denne lejlighed stammer måske to ( )(alterbords)paneler, se s En fornyelse af alterbordet, nævnt af kirkeejeren 1792 blandt det, han havde bekostet i de sidste tolv år, gjaldt formentlig kun en opmaling. 12 Alterklæder. 1639/40 blev der syet et alterklæde af lærred med kniplingsbesætning. Tretten år efter havde kirken atter udgifter til lærred og kniplinger til et alterklæde, 11 muligvis det 1700 nævnte var et alterklæde til en anslået pris af 6 rdl. blandt synets ønsker, 2 men 1739/40 fandtes kun et klæde, der var syet af den gamle messeskjorte og igen 1842 nævnes tilkomsten af et nyt alterklæde; 1862 ønskedes det eksisterende klæde, af rødt fløjl, forsynet med et kors af guldbrokade. 9 Et nyt alterklæde blev anskaffet o ( )Altertavle, o. 1590, med tredelt storstykke, stafferet 1688 på bekostning af ritmester Theodosius Levetzau, og igen 1791 og 1866; se s *Alterkalk og disk, skænket af kirkeejeren 1782, se s Altersæt, af tin, tidligst nævnt 1651/52, da der anskaffedes en læderpose til at opbevare det i. 11 *Oblatæske af porcelæn, se s *Alterkande af porcelæn, se s To tinflasker til altervinen opregnes 1719; tyve år efter var der kun en enkelt flaske tilbage. 13 *Sygesæt, o. 1850, se s Et sygesæt af tin er nævnt *Alterstager, skænket 1696, se s Alterbøger. Formentlig som følge af plyndringer under svenskekrigene manglede kirken Fig. 5. *Storfelt og *rammestykker fra ( )prædikestol, udført o Maleriet i feltet, af apostlen Peter, er fra Nu i Museet på Koldinghus (s. 2383). LL fot *Hauptfeld und *Rahmenteile einer ( )Kanzel, um Apostelgemälde Heute im Koldinghus Museum. endnu 1680 både bibel og alterbog /41 blev der købt en ny alterbog for 65 sk. 6 *Krucifiks, se s Messehagler. En messehagel blev 1650/51 repareret nævnes, at kirken ikke har nogen messehagel, 3 og 1719 står en hagel af rødt fløjl med galoner til en pris af 24 rdl. på listen over de ornamenter, der bør anskaffes. 2 Først 1740/41 synes ønsket dog opfyldt, idet der blev udleveret nogle varer, som var indkøbt af den forrige kirkeinspektør, bl.a. seks alen rødt fløjl, fire alen brunt lærred og 1 3/4 alen brede og 8 3/4 alen smalle sølvgaloner. 6 En messehagel af rødt fløjl med sølvtresser, muligvis anskaffet efter synets anmodning 1834, 14 ønskedes 1870 fornyet og tre år efter opfarvet var der atter brug for en ny messehagel. 9

6 VERST KIRKE 2383 ( )Alterskranke, 1872, halvoval, se s En alterskranke, formentlig strækkende sig tværs over koret, blev 1744/45 forfærdiget af snedker Mikkel Nielsen fra Kolding. Til hans løn og materialer medgik 2 rdl 39 sk., mens hængsler og beslag kostede 2 rdl. 22 sk fandtes knæfaldet smalt og ubekvemt, 15 og 1858 ønskedes det gjort fire tommer bredere, 1 et ønske, der formentlig aldrig blev opfyldt, da synet fra 1863 i stedet foreslog det fornyet i bueform. 16 *Døbefont, romansk, af granit, se s Fonten ønskedes 1849 flyttet tilbage til sin gamle plads ved korets nordside stod den ved korbuens nordvange, jfr. fig. 4. *Dåbsfad og kande af messing, o. 1889, se s Et dåbsfad af tin uden inskriptioner 17 blev efter gentagne ønsker om et fad anskaffet o Fontedæksel? 1772 var der kun bevaret lidt af»dækket over fonten«. 3 ( )Prædikestol (fig. 4, jfr. fig. 5), o Af den nu adskilte stol er bevaret seks rammestykker, hvoraf det ene har snoet halvsøjle, de andre halvbalustre bestående af en øvre del formet som gotisk spir og en nedre sammensat af led med akantusudskæringer, jfr. hjørnebalustrene på prædikestolene i Jerne og Næsbjerg (s. 989 og 1642). Desuden fem glatte storfelter, muligvis udført i 1700'rnes slutning (1791?) i stedet for et formodet sæt oprindelige med skæringer. 19 En læsepult, nævnt af Helms 1874 og dateret til 1600'rnes begyndelse, bar på undersiden et skåret og malet billede af en rigt smykket bueniche med overkroppen af en mand, der i venstre hånd holdt en bog, i højre måske en tang med et søm. 20 Umiddelbart før kirkens ombygning 1896 var stolen opstillet i skibets sydøstre hjørne med en øjensynlig nyere, enkel opgang. Fra en oprindelig ( )opgang stammer måske en 75 cm høj tremmebaluster, mens der enten herfra eller fra en ( )himmel? er bevaret to henholdsvis 53,5 og 55 cm lange lister med æggestav over tandsnit. Prædikestolens bemaling, ifølge en indskrift på ( )altertavlens sokkel fra 1866 (s. 2369), omfatter hvidt og guld på rammestykkerne, mens felterne har rød bund med hvide ornamenter og figurer kopieret efter Thorvaldsen (jfr. ( )altertavle): skjold med inskriptionen»herre til hvem skulle vi gå... Joh. 6,68«, bue hvorunder Paulus med sværd på firsidet sokkel, kors på sokkel, bue hvorunder Peter med nøgle på sokkel og skjold med indskriften»ordet er dig nær... Rom. 10,8«. Tremmebalusteren har rester af hvid og grøn maling. Stolen, der tidligst nævnes i forbindelse med en staffering ved Christen Maler 1651/52, 11 fandtes 1719 helt kassabel. 2 I 1735 blev der indhentet tilbud på en ny stol, 21 men endnu 1772 var der intet sket med den gamle. 3 Den er muligvis repareret og malet 1791, samtidig med ( )altertavlen (s. 2369), og kan ved denne lejlighed være blevet delvis fornyet. Først 1846 ønskede synet atter stolen repareret og malet, en anmodning, der først blev efterkommet 1866, da H. Hansen fra Skodborghus udførte den nuværende staffering. Ved kirkens nybygning 1896 blev stolens dele henlagt på loftet og o overført til Museet på Koldinghus. 22 Stolestader blev der købt træ til reparation af nogle stole bag kirkedøren, 4 og fjorten år efter til»skamlerne oven og neden« trængte samtlige stole til en hovedistandsættelse, 2 et ønske, som synes opfyldt seks år efter, da det hed, at stoleværket dels er fornyet, dels tilrettet. 3 Stolene, af hvilke der 1768 fandtes 35: 16 mands- og 15 kvindestole à fire sæder, samt fire uspecificerede à to sæder, blev muligvis atter fornyet i 1780'rne. 23 O synes de nederste mandsstole fornyet, 1 hvad der dog ikke hjalp på bygningsinspektør Thielemanns dom 1856: Stolene er meget ubekvemme og uhyggeligt udseende! skulle sæderne flyttes op og de skæveste kasseres blev der i stedet anskaffet helt nye stader. 9 Disse, med tremmerygge og vaseprydede gavle, jfr. fig. 4, blev egetræsmalede. 24 Lukket stol. En stol med tre sæder ved koret, indrettet o af kaptajn Jopritzer(?)'s enke, var 1791 i en ussel tilstand. 25 En (den samme, flyttede?) stol i det nordvestre hjørne ønskedes 1846 fjernet. 1 En skriftestol, stafferet af Christen Maler , 11 trængte 1719 til at blive nyopsat. 2 Det var formentlig den samme, der nu benævnt

7 2384 ANST HERRED Fig. 6. *Epitafium, o , over fem søskende Høyer (s. 2384). Oluf Didrik, 1775, Benedikte, 1778, Diderica, 1779 og tvillingesøn og datter, I Museet på Koldinghus. LL fot *Epitaph für die fünf Geschwister Høyer. Um præstestolen, ønskedes flyttet, sandsynligvis fra korets nordøsthjørne, i forbindelse med den påtænkte fornyelse af knæfaldet Formentlig o erstattet af et aflukke med todelt skærmvæg. 26 Dette»for præsten indrettede skur i koret«krævedes 1888 fjernet, 1 idet der anskaffedes en armstol til præsten, jfr. fig. 4. En degnestol, tidligst nævnt 1719, 2 krævedes 1862 repareret og malet, og det følgende år flyttet uden for knæfaldet, jfr. skriftestolen. 1 Til et skrin, hvori messeklæderne kunne opbevares, blev der 1637/38 købt to egefjæle, en lås, hængsler og søm for ialt 4½ mk. 11 En»tavlepung«, nævnt 1719, 2 er sikkert identisk med en klingpung, hvis betræk 1858 trængte til udskiftning. 1 En pengetavle, hvortil der var fæstnet en sølvbjælde, er omtalt 1739/40. 6 *Salmenummertavler. 1-4) Fra 1800'rnes første halvdel(?), se s ) Måske identisk med en 1862 omtalt tavle, se s *Præsterækketavle, 1800'rnes begyndelse, se s *Kir- kestævnetavle, se s To *bekendtgørelses- tavler, muligvis anskaffet o. 1886, se s Ligbåre, udført i Kolding ; 11 måske identisk med en 1739/40 omtalt båre. 6 *Klokke, 1793, formentlig omstøbt af klokke nr. 2, se s Før 1896 i klokkestabel på kirkegården, jfr. s Klokker. 1) Ved klokkeindsamlingen 1528 blev der afgivet en klokke, som vejede 4½ skippd., 5 lispd. (760 kilo). 27 2) En middelalderlig klokke med indskriften»ave Maria«, 28 revnede under sørgeringningen ved Christian VI.s død 1746 og hang derpå ubrugelig hen, til stadig irritation for synet, der endnu 1791 konstaterede, at klokken var revnet helt igennem og havde tabt en del af kanten. 29 Det følgende år tilbageviste præsten kirkeejerens påstand om, at der efter de øvrige reparationer på kirken intet var tilovers til klokken, 12 og 1793 blev den sendt til omstøbning i København. 30 GRAVMINDER *Epitafium (fig. 6), sammenstykket o , over fem børn, døde som små, af sognepræst Hans Høyer og hustru Anna Rosenkilde: Oluf Diederich Hoyer, *1. juli 1774, 3. jan. 1775, Benedicta, *21. aug. 1778, 21. dec. 1778, Diderica, *10. okt. 1776, 26. febr og tvillingesøn og datter, 5. marts Epitafiet, cm, består af fire højrektangulære tavler, der med tiden er føjet til hinanden. Tre på række krones af det fjerde, Oluf Didriks, der foroven bærer indskriften»d(eo) O(ptimo) M(aximo sacrum) (Den almægtige Gud til ære)«og forneden har en malet hovedskal over krydsede knogler samt indskriften»hodie mihi, Cras tibi (I dag mig, i morgen dig)«. De øvrige har henvisninger til Dom. 11,35, Matt. 25,34 og Ordsp. 5,14 (Nær var jeg kommet i alskens ulykke midt i forsamling og menighed). Den midterste tavle, tvillingernes, har maleri af to indsvøbte spædbørn på katafalk.

8 VERST KIRKE 2385 Forneden bærer et enkelt udskårent, akantus- malet hængestykke forældrenes navne,»h(ans) Høyer Pat(e)r (faderen)«, sognepræst , og»a(nna) Rosenkilde Matr(ix) (moderen)«. Tavlerne står sorte med forgyldte lister og hvid skriveskrift, Oluf Didriks på latin. En indskrift vidner om en istandsættelse 1844 af Erichsen. Tavlen hang 1874 i præstens stol i koret. Museet på Koldinghus (inv. nr ). *( )Epitafium(?), o Rammestykke af eg, cm, med beslagværksfrise og englehoveder på fremspring. Forneden spor af malerifelt. Perlefarvet og gult. Museet på Koldinghus (inv. nr ). Et ( )epitafium over Stephan Sørensen, sognepræst o og provst. 4 To konturudsa- vede vinger, cm, med rødbrun bemaling, nu på loftet i den nye kirke, stammer muligvis herfra. *Gravramme (fig. 7) 1740.»Her vnder hviler i Herren tvende S(alige) Søstre, Karen, S(alig) Henrich Pelvgs, og Hedevig, H(r) Niels Tøx- ens, 31 begge føde i Assens, men her i Vierst i en høy Alderdom hensovede vdi Opstandelsens salige Haab 1740«. Egerammen, ,5 cm, der er samlet med trædyvler og udfyldt af en sten, 4 lå endnu 1874 i skibet. Indskårne versaler. Museet på Koldinghus (inv. nr ). KILDER OG HENVISNINGER Vedr. arkivalier for Ribe amt i almindelighed henvises til s. 50f., vedr. litteratur og forkortelser til s. 54f. Endvidere er benyttet: Ved embedet. Synsprotokol 1862f. LA Vib. Regnskabsbog for Verst kirke (C KRB 503). NM2. Håndskrifter. F. Uldall: Om de danske landsbykirker, VII, 1889, s Indberetninger. J. Helms 1874 (bygning, inventar, gravminder). Tegninger op opmålinger. NM. Plan, snit og opstalter ved J. C. Fussing Litteratur. John Kvist: Veerst sogn, Kolding 1958, s Beskrivelse af bygning ved Niels Jørgen Poulsen, inventar ved Ulla Kjær og gravminder ved Vibeke Andersson Møller. Tysk oversættelse: Bodil Moltesen Ravn. Redaktionen afsluttet november Fig. 7. *Gravramme, o. 1740, over søstrene Karen og Hedvig, 1740 (s. 2385). I Museet på Koldinghus. LL fot *Holzrahmen, um 1740, von Grabstein für die Schwester Karen und Hedvig, gest LA Vib. Ribe amts østre provsti. Synsprotokol for Anst m.fl. hrd (C ). 2 LA Vib. Ribe bispearkiv. Reluitionsvæsenet og rytterdistriktets kirker og skoler (C 4.149). 3 LA Vib. Ribe bispearkiv. Kirkesyn (C 4.189). 4 John Kvist: Veerst Sogn, Kolding John Kvist (note 4) s Synet den 22. januar 1680, der blev optegnet i herredets tingbog, var begæret af Niels Nielsen i Husted og afholdtes formentlig i forbindelse med kirkens overgang til Koldinghus rytterdistrikt. 6 RA. Rtk. Rev. kirkeregnskaber , Koldinghus rytterdistrikt (276-82). 7 LA Vib. Ribe bispearkiv. Kirkesyn (C 4.190). 8 LA Vib. Bygningsinspektoratet i Århus. Forskellige kirker (B ). 9 Synsprotokol 1862ff. 10 Note ønskes også opmaling af baggrunden for Kristusbilledet (krucifikset?) på korbuen, og af prædikestolens fodstykke. 11 LA Vib. Regnskabsbog for Verst kirke (C KRB 503).

9 2386 ANST HERRED 12 LA Vib. Ribe bispearkiv, Anst hrd (C 4.15). Blandt de øvrige, af kirkeejeren nævnte, fornyelser er således altertavlen, der blot blev opinalet. 13 Note 2 og Note 1. En rød fløjlshagel er tidligst nævnt RA. DaKanc. Indberetninger fra gejstligheden om kirkernes tilstand 1792 (F.47). 16 Note 1. Til den gamle alterskranke kan muligvis henføres en del drejede balustre, 71 cm høje, gråbrune, som nu er henlagt på loftet i den nye kirke. 17 F. Uldall: Om de danske landsbykirker, VII, 99f. 18 Endnu 1724 hedder det klart, at et fad til fonten mangler, jfr. LA Vib. Synsprotokol for de reparerede kirker i Skanderborg, Dronningborg og Kolding rytterdistrikter (X 156.4), og et dåbsfad forekommer ikke i inventariet 1740, jfr. note I præsteindberetningen 1768 nævnes således prædikestolens stærkt forfaldne ornamenter, et udtryk, som antyder at den har haft udskårne felter og/eller friser. Jfr. LA Vib. Ribe bispearkiv. Præsteindberetninger til biskop J. Bloch (C 4.772). 20 En tang (med en tand) er attribut for S. Apollonia, men synes ikke at kunne knyttes til nogen mandshelgener. Nærmest kommer måske Jesu fader, S. Josef, der kendes på sit tømrerværktøj. 21 LA Vib. Koldinghus rytterdistrikt Synsprotokol. Kirker og skoler (G. Ryt ). 22 Inv. nr a-e og a-f (fyldinger og rammestykker) samt a-b og (tandsnitlister og tremmebaluster). 23 I sit forsvar for kirkens elendige vedligeholdelsestilstand meddeler kirkeejeren således 1792, at han siden sin overtagelse i 1780 bl.a. har fornyet stolene. Jfr. note På loftet i den nye kirke fandtes 1962 rester af gamle stolestader, muligvis fra det anskaffede sæt. Disse kunne dog ikke genfindes ved Nationalmuseets registrering af de på loftet henlagte sager 1983, jfr. note 9 og registreringskort på NM2. 25 Præsteindberetning 1768 (note 19) og note blev stolen brugt af kirkeejeren. 26 Jfr. indb. af Helms RA. Reg. 108 A, nr. 21. Fortegnelse over indkrævede klokker Præsteindberetning 1768 (note 19). 29 Note 3 og LA Vib. Ribe bispearkiv. Indberetninger, kirke- og præstegårdssyn (C 4.704). Klokken var endnu ikke kommet tilbage i november Niels Tøxen, sognepræst

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

HJARUP KIRKE ANST HERRED

HJARUP KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1986. Nordostansicht der Kirche. HJARUP KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1280, da Erik Nielsen skødede gods i Anst herred til biskoppen i Ribe som erstatning

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

GRENE GAMLE KIRKE SLAVS HERRED

GRENE GAMLE KIRKE SLAVS HERRED Fig. 1. Den træbevoksede, fredede kirkegård set fra sydvest. NJP fot. 1991. Blick von Südwesten auf Friedhof mit Baumwuchs. Unter Denkmalschutz. GRENE GAMLE KIRKE SLAVS HERRED Grene sogn nævnes første

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1993. Nordostansicht der Kirche.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1993. Nordostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1993. Nordostansicht der Kirche. LÆBORG KIRKE MALT HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Oldemoder (ved midten af 1300 rne), hvor kirken er sat til

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

TJØRRING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten.

TJØRRING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten. TJØRRING KIRKE Sognet, der er beliggende i Hammerum hrd., blev 1962 i verdslig henseende indlemmet i Herning købstad. Kirken i»thiuringh«nævnes

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

SEEST KIRKE ANST HERRED

SEEST KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,

Læs mere

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1909. 5 Ved klokkeopkrævningen 1528 måtte kirken moder

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april

Læs mere

Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/

Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/ Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/ Sognet Øster Velling sogn er omgivet af sognene Helstrup, Grensten, Langå og Vester Velling sogne, der alle ligger i Middelsom Herred og også af Ålum

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Jesper Høm fot. 1953. Die Kirche von Südosten gesehen. KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Sognet nævnes foruden i kirkelisten (jfr. s. 1020) første gang 1347. 1 Sognepræsten

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer.

SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer. SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer. Licitation den 07 oktober og budget vedtaget på møde den 13 oktober. E- mail: ans-arkitektfirma@post.tele.dk www.ansarkitektfirma.dk

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid Aggersborg Kirke Her mødes fortid og nutid INTRO: Når du besøger Aggersborg Kirke, bør du give dig god tid. Gå hen til vestsiden af det flotte dobbeltsidige dige af kampesten og nyd den vidunderlige udsigt.

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan.

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan. 1767 Fig. 1. Kirken, opført 2008, set fra øst med sognegården fra 1990 th. i forgrunden. Den lave hvide bygning udgør våbenhuset. Foto EN 2012. Løsning New Church, built in 2008, seen from the east with

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

HERNING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst kort tid før nedrivningen. C. W. Jørgensen fot. 1887. - Die Kirche von Nordosten kurz vor dem Abriss.

HERNING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst kort tid før nedrivningen. C. W. Jørgensen fot. 1887. - Die Kirche von Nordosten kurz vor dem Abriss. Fig. 1. Kirken set fra nordøst kort tid før nedrivningen. C. W. Jørgensen fot. 1887. - Die Kirche von Nordosten kurz vor dem Abriss. HERNING KIRKE Kirken, hvis nedlagte kirkegård i dag findes ved Hedeagerkirken

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

SKAST KIRKE SKAST HERRED. i den vestre side, hvor et større areal er taget. Kirkegården har bevaret sine gamle skel undta

SKAST KIRKE SKAST HERRED. i den vestre side, hvor et større areal er taget. Kirkegården har bevaret sine gamle skel undta Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. SKAST KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang 1299. 1 Kirken, der lige Sognet var siden 1500 rne anneks til Jerne. 8 Det blev

Læs mere

FOLDING KIRKE MALT HERRED

FOLDING KIRKE MALT HERRED Fig. 1. Kirken og kirkegården set fra syd. NJP fot. 1993. Südansicht von Kirche und Friedhof. FOLDING KIRKE MALT HERRED Kirken er opført 1897-98 (indviet ll.sept. 1898) som afløser for en middelalderlig

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Hæfte 4B Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Husene af denne type fra omkring 1880-1900 fremtræder ret enkle i form og udstyr. Udsmykningen består af ret enkle, trukne (profilerede)

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

BRØNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. SKAST HERRED

BRØNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. SKAST HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. BRØNDUM KIRKE SKAST HERRED En sognepræst i Brøndum 1 er nævnt første gang 1289. 2 Kirken var muligvis viet S. Laurentius (jfr. kalkmalerier

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE NIELS-HOLGER LARSEN MARTS 2015 Baggrund for istandsættelsen Kirkens kalkede facader har i en del været plaget af afskallende kalklag, og i de seneste år er der

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring 1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 9135 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Nedbøjning og fald på gulv i stue samt nedbøjning af gulvet i gangen. 2. Stueloftet buer ved skillevæg mod gangen. 3. Vinduesparti

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.)

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl. 14.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen.

LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen. LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken, som var viet S. Stefan (jfr. højaltertavle og Stefan-figur fra sidealter), nævnes tidligst

Læs mere

HELDUM KIRKE SKODBORG HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 2000. Südostansicht der Kirche.

HELDUM KIRKE SKODBORG HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 2000. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 2000. Südostansicht der Kirche. HELDUM KIRKE SKODBORG HERRED Trods sognets lidenhed (1801 kun 58 indbyggere) er kirken i Ribe Oldemoders liste o. 1350 sat til en

Læs mere