(Nørregaard, 1987:75). Disse private skibe udgjorde, sammen med de i hast nybyggede kanonbåde, i praksis den danske militære flåde.

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Problemformulering Metode Afgrænsning Vurdering af kildemateriale Tilgang til emnet Oversigter over aktivitet i fæstningens farvand Undersøgelsesstruktur Englænderkrigene og kapervirksomhedens forudsætninger i Østersøen Optakten til Englænderkrigene Kapervæsnet i Danmark Kapervirksomhed under Englænderkrigene Fæstningen Christiansø Situationen i Kapervirksomhed fra Christiansø i årene Farvandsaktiviteten og fjendtlighederne omkring Christiansø Oversigt over handels- og orlogsaktivitet Oversigt over kaperaktiviteten Presset på fæstningen Kapervirksomhedens start i Østersøen De private kapere omkring Christiansø Efteråret 1807-foråret Efteråret Privat kaperaktivitet efter englændernes angreb Fæstningens egne kapere Fæstningens kapere Fæstningen og de civile Den engelske Østersøhandel og kaperne ved Christiansø Kapernes betydning for den engelske østersøhandel Christiansø i engelsk optik Angrebet på Christiansø i engelsk optik Kapertidens spor på Christiansø i dag Konklusion Formidling Litteraturliste Illustrationsoversigt Bilag Bilag 1: Skibsbeskrivelser Bilag 2: Oversigt over priseretssager Bilag 3: Data trukket fra Kommandantens Dagbog på skemaform Bilag 4: Det Passerede paa Fæstningen Christiansø

3 1. Problemfelt Danmark erklærede krig mod England den 21. august 1807 som følge af englændernes invasion ved Vedbæk den 16. august. Englænderne havde fået efterretninger om, at Danmark var i færd med at opruste dets flåde, hvilket trods det danske medlemskab af Neutralitetsforbundet kunne gavne Napoleons handelsblokade mod briterne i Østersøen, hvis Napoleon fik kontrol over den danske flåde. Dette ville briterne for alt i verden undgå, hvorfor de selv søgte at tage flåden i besiddelse eller, om nødvendigt, at destruere den. Dette resulterede i bombardementet af København og flådens ran i starten af september (Nørregaard 1987:64) Herefter havde Danmark ingen mulighed for at hævde sin suverænitet over eget farvand, og englænderne havde i praksis herredømmet over dansk territorialfarvand. Som modtræk opfordrede og bakkede det danske styre op om en omfattende kapervirksomhed. Flådens ran og den florissante handelsperiodes endeligt skabte arbejdsløshed for mange søfolk fra handels- og orlogsflåderne. Med kaperiet fik søfolkene mulighed for at få hyre på de kaperskibe, der gik på rov efter de mange engelske skibe i danske og tilstødende farvande. Kaperskibenes kaptajner var udstyret med officielt udstedte kaperbreve af den danske stat, hvor de, under visse betingelser, havde tilladelse til at kapre handels- og orlogsskibe fra England og deres allierede. Kapervirksomheden var en slags statskontrolleret sørøveri og havde karakter af guerillakrig til søs. Et kaperskib og dets besætning opbragte fjendtlige skibe til danske havne, hvor særlige domstole dømte om skibet var en god prise. Dette betød, at det var en lovlig kapring, hvorefter skib og last bortauktioneredes til højestbydende. Disse kapere blev under tiden støttet militært af den regulære hær, kystmilitser og batterier og de sørgelig rester af den danske flåde, der ikke var taget af englænderne. Støtten tog oftest form af artilleristøtte fra kysten. Målet for kapervirksomheden var hovedsageligt de ubevæbnede engelske handelsskibe, der skulle hjembringe vitale materialer fra Østersølandene til vedligeholdelsen og oprustningen af den engelske flåde (Ryan 1959:444). I perioden udstedtes således omkring 600 kaperbreve til danske skibe og i nutidig værdi svarer det samlede udbytte af kapervirksomheden til ca. 1 milliard omregnet til nutidskroner, hvilket var en væsentlig saltvandsindsprøjtning til den pressede danske økonomi 3

4 (Nørregaard, 1987:75). Disse private skibe udgjorde, sammen med de i hast nybyggede kanonbåde, i praksis den danske militære flåde. I den danske del af Østersøen omkring Bornholm lå den lille flådebase Christiansø opført i 1684 på øgruppen Ertholmene nord for Bornholm. Den dyrt opførte, utidssvarende fæstning, havde aldrig spillet nogen egentlig rolle siden opførelsen, men den egnede sig, på grund af sin dybe havn, og de bornholmske havnes tilsvarende mangel på samme, godt som base for kapervirksomhed i denne del af Danmark. Historieskrivningen og dermed opfattelsen af både Christiansø og kapertiden er præget af at der kun er skrevet et større værk om hvert af disse emner. Dette har medvirket til at give et ret fastlåst billede af disse to emner, da næsten al anden senere litteratur referer tilbage til disse. Da de hver især har haft til formål at afdække deres eget store emne, og derfor også har måttet udelade en hel del, er der en tendens til at den samlede litteratur om disse emner reproducerer hinanden og at de faktorer der ikke er behandlet i grundværkerne, med tiden er glemt og derfor betragtet som ikke sket. De to centrale udgivelser der behandler henholdsvis Christiansø Fæstnings historie og kaperiet under Englænderkrigene 1 er; Christiansøs Historie af Anker Kofoed og Danmarks Kapervæsen af Kay Larsen. Det er fra disse to udgivelser den almindelige opfattelse af henholdsvis begivenhedernes forløb på fæstningen, og kapervæsnets karakter udspringer fra. Kay Larsens udgivelse fra Danmarks Kapervæsen er i forhold til anskueliggørelsen af den danske kaperaktivitet under Englænderkrigene enestående, idet det er det eneste værk, der forsøger at skabe et fuldstændigt billede for kaperiet i perioden. I langt størstedelen af senere artikler og udgivelser om emnet er Kay Larsen anvendt som udgangspunkt og central reference, og værket indtager en central plads i den eksisterende opfattelse af kaperaktiviteten under perioden. Da den dog også er et udpræget produkt af sin samtid, har den, især i sin sidste del, tendens til et svulstigt sprogbrug, og en lettere nationalromantisk karakter. Dette kan således have medvirket til at påvirke eftertidens 1 Vi anvender begrebet Englænderkrigene om krigen, der strækker sig fra Vi er bevidste om, at det også dækker konflikten med England i 1801, men følgende i projektet refererer det til perioden Vi bruger i projektet 2.udgaven af værket fra 1972, hvor der er tilføjet et navne- og skibsregister. Teksten i værket er i øvrigt uændret. 4

5 opfattelse af kapertiden, og derved givet den en mere myteagtig karakter. Værket har følgende fungeret som reference i forhold til vores egne fund om kaperne, kombineret med et forbehold for værkets mulige usikkerheder. 3 Anker E. Kofoed har med sit arbejde med Christiansøs Historie sat sig tungt på opfattelsen af, hvad og hvordan den historiske udvikling ser ud for øgruppen Ertholmene, der er kendt samlet som Christiansø. Værket er en samlet gennemgang øernes historie i perioden fra 1684, hvorfra der siden har været fast beboelse året rundt, og indtil den første udgivelse af værket i Værket er baseret på kildeundersøgelser med en bred tematik, generelt omhandlende Christiansø. Afsnittet om fæstningen i vores periode ( ) er afhængig af de trykte erindringer af en løjtnant der fungerede på fæstningen i perioden, M.C. Bech 4 og, i mindre omfang, af Kommandantens Dagbog 5. Værkets centrale placering i udlægningen af fæstningens historie har gjort den til et naturligt referencepunkt for vores undersøgelse både i forhold til at efterprøve Kofoeds udlægning, samt som målestok for hvad der er og ikke er offentligt kendt om fæstningens historie. Kofoed beskriver, på baggrund af Bech og Kommandantens Dagbog, fæstningen Christiansø som en utidssvarende fæstning. Kofoed beskriver nogle hændelser i sommeren og efteråret 1808, som optakten til bombardementet. Heraf får man indtryk af en periode med fjendtlig flådeaktivitet i farvandet, ligesom i resten af landet. Dog sidder man tilbage med det indtryk, at englænderkrigen til trods og at øen i et enkelt tilfælde blev bombarderet i fem timer, var perioden ikke specielt dramatisk for fæstningen. Bombardementet der udførtes den 24. okt fremstår som en overraskende enkeltbegivenhed ude af enhver sammenhæng, frem for en mulig, naturlig konsekvens af en eskalerende konflikt mellem fæstningen og de fjendtlige orlogsfartøjer. Som forklaring på bombardementet citerer Kofoed Bechs vurdering af 3 En central problematik i forhold til Larsens værk er den uklarhed, som eksisterer i forhold til ophavet til værkets oplysninger. Der er få, hvis nogle referencer til hvad værket er baseret på af kildemateriale. Værket er udgivet i 1915, hvor andre standarder var gældende for historieskrivning og angivelser af de kilder, som er anvendt. Denne problematik behandles yderligere i afsnittet Kildevurdering. 4 Vi behandler Koefods afhængighed af M.C. Bechs erindringer yderligere i vores kildevurderinger, hvor der også er en vurdering af selve M.C. Bechs erindringer. På trods af Kofoeds afhængighed af Bech mener vi, at Kofoed er den centrale kilde at tage udgangspunkt i. Argumentation: Kofoeds gennemgang af fæstningens historie er nutidig, bredspektret og distanceret, mens Bech s erindringer har et (åbenlyst) personligt fokus og er underlagt nedskrivningstidspunktets, 1865, erindringers genre-traditioner, som vanskeliggør tilgængeligheden for den moderne læser. 5 Kommandantens Dagbog er daglige optegnelser nedskrevet af fæstningnens øverstkommanderende. Dagbogen er skrevet som et skibs logbog, og er i den periode vi arbejde med skrevet af kommandant J.H.V.A Kohl. 5

6 hændelserne, uden selv at forsøge at finde et svar i andre kilder. Der er således i alt 3-4 episoder med fjendtligheder, der er de eneste der omtales under hele englænderkrigen. Ej heller får man noget indtryk af graden af eventuel forsvarsvilje på fæstningen og eventuelle modtræk til den fjendtlige flådeaktivitet. I den undersøgelse, der udspringer af vores undren over det billede som de to forfattere har været med til at etablere af fæstningens rolle og kapervirksomhed i perioden, er det centrale spørgsmål i vores undersøgelse vi ønsker at besvare: 1.2 Problemformulering Hvordan har Christiansø fungeret som base for kapervirksomhed i årene , og hvilke følger har det haft for Christiansø? For at nærme os en besvarelse af dette har vi arbejdet med en række arbejdsspørgsmål som retningsgivende i vores undersøgelse. Det skal dog ikke forstås sådan, at de direkte har struktureret undersøgelsen og projektrapporten, men de er udledt ud fra hvad vi mente var interessant at undersøge nærmere, for at kunne besvare vores problemformulering. - Hvilket omfang havde kapervirksomheden ved Christiansø og hvad affødte denne aktivitet? - Hvilken karakter havde de kapere, der benyttede øerne som base? - Hvordan var forholdet mellem kaperne og fæstningens besætning? - Hvad var englændernes formål med bombardementet den 24. oktober 1808? - Var bombardementet stort set den eneste krigshandling fæstningen var indvolveret i ? - Hvorledes har denne periode sat sig spor på Christiansø, som øgruppen tager sig ud i dag? 6

7 2. Metode I nedenstående vil der blive gjort rede for, hvilken fremgangsmåde vi har valgt at benytte i besvarelsen af ovenstående problemformulering og hvilke metodiske overvejelser, der ligger til grund for denne tilgang til problemet. Vores undersøgelse baseres på en række forskellige kilder og forskningsværker, som i det følgende gennemgås for relevans, grundlag, brugbarhed og de forbehold, som er nødvendige at tage i betragtning forbindelse med deres anvendelse i undersøgelsen. 2.1 Afgrænsning For at kunne skrive dette projekt har det været nødvendigt at lave nogle afgrænsninger for at kunne definere, hvad det præcist er, vi vil beskæftige os med og inden for hvilken periode. Tidsmæssigt har vi valgt at fokusere på tiden mellem krigsudbruddet i 1807 og udgangen af Vi erfarede tidligt at det var et meget tidskrævende arbejde at tyde de håndskrevne kilder, hvorfor vi så os nødsaget til at fokusere på en begrænset periode for at opnå en fyldestgørende forståelse af det samtidige kildemateriale. At vi har valgt at fokusere på perioden skyldes, at den for det første virkede mest interessant i udgangspunktet og fordi vi mener at kunne forsvare en sådan afgrænsning på grund af flere faktorer. Først og fremmest var kaperaktiviteterne i Danmark som helhed størst i denne periode. At aktiviteten var størst netop da, kan skyldes at der i forbindelse med et forbud mod kapring af engelske skibe fra august 1809 til marts 1810 blev strammet op på reglerne for kapervirksomhed. Konsekvensen blev at antallet af aktive kapere efterfølgende faldt. Endvidere kan den mindre aktivitet efter 1810 skyldes, at englænderne effektiviserede deres beskyttelse af handelskonvojerne. I relation til Christiansø skete der også forandringer i rollen for kaperskibene omkring fæstningen på denne tid. I starten af 1810 stationeredes fire af flådens nybyggede kanonbåde på øen, og i den forbindelse formoder vi at forholdene ændres grundlæggende mellem fæstning og kapere. En sidste faktor for afgrænsningen er, at fæstningen i denne periode havde egen priseret på øen, hvorfra der forefindes protokoller. I den sidste del af krigen nedlægges denne og alle prisesager, der bliver i området behandles i Rønne. Ovenstående afgrænsning betyder dog ikke, at vi udelukkende beskæftiger os med perioden , da tiden både før og efter er 7

8 relevant for den fulde forståelse, men det betyder at det er kilder fra denne periode, der er i fokus. Særligt i vores undersøgelse af de forandringer, som perioden bragte med sig for fæstningen, bevæger vi os uden for den afgrænsede periode. I forbindelse med valg af den præcise problemstilling var vi i udgangspunktet interesserede i at se mere specifikt på, hvilken økonomisk rolle kaperne havde for Christiansø. Vi havde derfor brug for blandt andet informationerne i priseretsprotokollerne, hvor prisernes værdi var opgjort. Det viste sig imidlertid, at omfanget af arbejdstid for at aftvinge de håndskrevne kilder de nødvendige data ikke ville stå mål med omfanget af information, som kunne indgå i undersøgelsen. Vi blev også opmærksomme på, at informationen om værdier kun ville være et tilnærmet udtryk, da vi ikke sad inde med tallene for hammerslag på de følgende auktioner, da disse kunne finde sted flere steder. Endvidere fik vi efterhånden slået fast, at Christiansø mestendels husede folk med tilknytning til militæret. Dermed ville vi ikke kunne tale om økonomiske fordele og ulemper på privat og samfundsøkonomisk plan, da flertallet var lønnet/underholdt og huset af den danske stat. Derfor fandt vi, at en analyse af den økonomiske udvikling grundet kaperiet ville blive meget vanskelig og ufuldstændig. Derfor er priseretsprotokollerne nu reduceret til at informere os om bl.a. antal sager, kaperkaptajners identitet, prisernes nationalitet og bådtyper. Projektets fokus er rollen, som fæstningen Christiansø og de dertil tilknyttede kapere spillede i Østersøen under Englænderkrigene og endvidere, hvad kapervirksomheden betød for Christiansø. I besvarelsen af denne problemstilling fokuseres mestendels på England som fjenden på trods af, at Danmark i store dele af samme periode også var i krig med Sverige, og at der kapres en del svenske skibe. Vi er opmærksomme på, at kaperne med base på Christiansø opbragte priser fra flere forskellige nationer, hvorfor disse nationer også må have haft en mening om denne aktivitet. Således kunne vi sandsynligvis i flere lande have fundet kilder om fæstningen og de kapere, der brugte den. Men vi har i kraft af englændernes position som den primære magtfaktor i de danske farvande valgt hovedsageligt at se på engelske kilder. Med en anden tidshorisont på projektet ville svenske kilder omhandlende den svenske orlogsflådes opfattelse af Christiansø kunne indgå belysende, men det har ikke været praktisk muligt at fyldestgørende gå ind i en undersøgelse af det svenske syn på fæstningen. Dog anvendes enkelte svenske breve rettet mod den engelske øverstbefaldende i Østersøen, 8

9 sir James Saumarez, som fortæller mere generelt om svenskernes tanker omkring situationen i Østersøen. 2.2 Vurdering af kildemateriale Forskningslitteratur Anker E Kofoed Christiansøs Historie går helt tilbage til den første beretning om stedet i en saga fra 1080 og arbejder sig frem til første halvdel af 1900-tallet, selvom tiden efter fæstningens nedlæggelse fra 1855 behandles mindre indgående end tiden, hvor fæstningen fungerede. Denne periode og tiden op til fæstningens grundlæggelse i 1684 er nemlig særdeles grundigt studeret af lokalhistorikeren, der boede i Svaneke, hvor han var skolelærer. Han læner sig kun op af ganske få andre historikere bl.a. Zahrtmann, og er den eneste, der har beskæftiget sig indgående med stedets historie. Dette har han gjort ved at basere sin samlede viden på arkivalier fra arkiverne, som han har været langt omkring i. Alligevel undres man i sin læsning af hans værk over udeladte oplysninger, som man må formode, at han ville have nævnt, hvis han havde været grundig i sin gennemlæsning af samtidige kilder. Et eksempel er i redegørelsen for kapervirksomheden fra øen, hvor han fortæller om fæstningens egne kaperbåde, som der ifølge ham kun var to af. I Kommandantens Dagbog tydeligt fremgår det dog flere gange, at der var endnu en båd ved navn Satan, der var særdeles aktiv. Fortællingen om Christiansøs historie er for en stor del bygget op omkring historier om enkeltpersoner og i især de store mænd, hvilket skaber et indtryk af en populærhistorisk fremstilling frem for et videnskabeligt værk, hvilket især bunder i Kofoeds ufuldstændige kildehenvisninger. Vi kan konstatere, at han i en række beskrivelser er afhængig af Bechs erindringer, og i de tilfælde har vi brugt Bech som reference i stedet for Kofoed. Medtænkende disse forbehold fremstår indholdet lødigt og vi har valgt at stole på, at han har gjort et ordentligt stykke arbejde og basere en del af vores viden omkring øens historie på hans arbejde. Kay Larsen Kay Larsens bog Danmarks Kapervæsen er det eneste større værk om kapervæsnet i Danmark under englænderkrigen Bogen består af tre dele. Første del Kaperiet i Hovedtrækkene beskriver kapervæsnets udvikling i perioden kronologisk og er bygget op 9

10 omkring reglementer og forordninger, som gengives fuldt ud. Anden del De Danske Kaperudrustninger er en alfabetisk opremsning af skibene, deres type, størrelse, bestykning, ejer, kaptajn, mandskab o. lign. For nogle skibe også lidt om de priser de har taget. Tredje del Nogle Krønniker fra Kapertiden er som titlen siger nogle gode historier, der godt kan være lidt fantastiske og nationalromantiske i deres karakter. Det er især problematisk at der ikke er en eneste kildeangivelse, eller bare omtale af hvor han har sine oplysninger fra, og kan således ikke regnes for et videnskabeligt værk. Andre forfattere om emnet har da også påpeget deciderede fejl i hans bog 6. Der er dog ikke tvivl om, at der ligger et stort kildemæssigt arbejde bag værket, og det indeholder mange værdifulde oplysninger. Således har vi kunne gøre god brug af bogen, da den trods sin manglende videnskabelighed jo er den eneste mere dybtgående gennemgang af emnet. Når man læser om kapervæsnet i andre værker tyder det da også på, at det er Kay Larsen de baserer deres oplysninger på. Constantius Flood Constantius Flood er nordmand og hans bog Under krigen, er udgivet i Underteksten lyder Nogle historiske og biografiske optegnelser. Flood er, som man kan forvente, omfattet af den tids tankegang og typiske skrivestil; således taler han uden forbehold om bornholmerne som et djervt folkefærd (Flood 1892:6) og sammenligner kaperkaptajn Kaspar Wulffsen med Tordenskjold (Flood 1892:26). På trods af hans lettere romantiserende stil, er Flood dog også kritisk overfor enkelte kilder han bruger. Hvor han baserer sin bog på officielle dokumenter, er mange af disse citeret ordret, hvilket bevirker at vi godt tør anvende denne del af hans bog, bl.a. der hvor det stemmer overens med vores andre kilder, bl.a. Kommandantens Dagbog 7. I de dele af hans tekst der ikke baserer sig på disse, taler Flood frit. Det er uklart hvor han har sine informationer fra. Blandt andet beskriver han både bombardementet og det 6 Til disse fejl vil nogen måske pege på en tendens til at liste mange af begivenhederne med datoer, som varierer fra de datoer, som kan konstateres i kilderne fra samtiden. Variationen er typisk på en dag eller to. En forklaring på dette kan skyldes at Larsen har sine oplysninger fra samtidig presse, og at variationen stammer herfra. 7 Flood beskriver blandt andet om den første kapring på Bornholm, hvor han fortæller om en kaperkaptajnen der i en skrivelse 6. nov bekendtgør at han agter at sejle kaprede priser til Christiansø. I Kommandantens Dagbog er han registreret som indpasseret d.7.nov

11 senere mytteri 8 på Christiansø, men med så mange åbenlyse fejl, at vi på det bestemteste afholder os fra at bruge dette. Den bornholmske historiker M. K. Zahrtmann har også kort behandlet Christiansø. Her viser han med flere referencer, at han baserer sin fortælling om perioden på blandt andet Flood, samt at han ikke har samme arkivbaserede tilgang til sin fremstilling som Kofoed, hvorfor vi har valgt ikke at bruge ham i undersøgelsen. Ann Nørregaard En af de kritiske læsere af Kay Larsen er Ann Nørregaard, dansk historiker, som har skrevet artiklen Kapere og kanonbåde Begivenheder ud for Dragør Artiklen fra 1987 gennemgår med udgangspunkt i kilder fra den Sjællandske Priseret forskellige begivenheder under Englænderkrigene i farvandet omkring Dragør. Hun trækker på Kay Larsen i forbindelse med gennemgangen af nogle af byens kapere, men gør det med forbehold for den manglende kildeangivelse. Vi anvender primært Nørregaard som reference i forhold til de konkrete økonomiske forhold, der gjorde sig gældende i perioden på samfundsniveau og på mikroniveau for kaperne. Kilderne, der er anvendt i hendes arbejde er der klart gjort rede for, og hun har tydeligvis krydset oplysninger fra eksisterende forskningslitteratur med de eksisterende arkiver fra Sjællands Priseret. Artiklen fremstår lødig, anvendelig, og som en brugbar introduktion til det lokale perspektiv på forsvarsindsatsen under Englænderkrigene. A. N. Ryan A. N. Ryan, fhv. lektor i moderne historie ved University of Liverpool. Har beskæftiget sig med den britiske handel i Østersøen og har dels skrevet forord til og redigeret The Saumarez Papers, der er udgivet i I hans introduktion til korrespondancesamlingen udlægges en række af de militærstrategiske overvejelser og baggrunde for den engelske indsats i Østersøen. Ryan indleder The Saumarez Papers The Baltic med en 25-siders introduktion til den engelske situation i årene omkring Napoleonskrigene og briternes afhængighed af Østersøhandlen. Endvidere præsenteres Saumarez familieforhold og karriere for læseren. Introduktionen er delvist baseret på hans artikel The Defence of British Trade with the Baltic, som også er inddraget i undersøgelsen. Vi bruger Ryan til at afdække engelske motiver og sammenhænge bag engelsk flåde- og handelspolitik Aug udbryder der mytteri blandt fæstningens mariner. Mytteriet udløser en dagslang konflikt på øen, hvor mytteristerne overtager kontrollen med øen. Begivenheden er en af fæstningens mere kendte historier fra perioden, og går igen i flere værker. 11

12 Helge Andersen Helge Andersen, dr. med. og amatørhistoriker, har i 1993 udgivet bogen Orlogsskibet Prinds Christian Frederik. Bogen bærer tydeligt præg af, at det er en populærhistorisk udgivelse. Fodnoter er ikke-eksisterende, og kildefortegnelsen rummer kun bøger og ingen arkivalier. Imidlertid er hans værk detaljeret og gennemført. Værket er bl.a. baseret på korrespondance citeret ordret, rapporter fra kaptajnerne Jessen og Rothe, samt en logbog og nogle erindringer. Flere steder citerer han breve og skrivelser ordret, dog uden kildehenvisninger og til arkivnavne m.v. De oplysninger vi bruger fra Helge Andersens værk er primært ordrette citater, og oplysningerne i bogen stemmer datomæssigt fuldstændig overens med hvad vi finder i Kommandantens Dagbog. Værket fremstår som konsekvens troværdigt og lødigt. Udgivne kilder Markus C. Bech Markus C. Bech var tæt på begivenhederne på fæstningen mellem 1808 og -09. Som officer på fæstningen var han tilstede under den første del af Englænderkrigene. Han nedskrev siden hen sine erindringer, Mit Livs Historie, i 1867 hvori han også beretter om sin tid som artilleriofficer på Christiansø Hans måde at skrive på er narrativ og malerisk og skriver sig således ind i samtidens stil. Han beskæftiger sig i erindringerne med meget andet end det rent militære. Erindringerne er skrevet 60 år efter de begivenheder vi beskæftiger os med, hvorfor vi må påregne, at Bech kan tænkes at huske forkert nogle steder i sine beretninger. På den anden side er det tydeligt, at han støtter sine beretninger op af sin dagbog da der ellers ikke ville have været så mange detaljer omkring datoer, tidspunkter og steder omhandlende hverdagsepisoder. Man vil med rimelighed kunne forvente, at han kunne erindre mange detaljer om en dag som den 24. oktober 1808, hvor fæstningen bombarderes, hvorimod hvem han spiste hos den og den dag, højst sandsynligt ikke er noget han har fra sin blotte erindring. Derfor antager vi, at hans beretninger er mere valide i den form de fremstår i, end de ville have været, hvis han ikke havde haft en dagbog at støtte sig til. Vi bruger Bech til at underbygge Kommandantens Dagbog eller modsat stille spørgsmål til nogle af hans informationer. Modsat Kommandantens Dagbog, skrevet med gotisk håndskrift, er Bechs erindringer anderledes tilgængelige i trykt form i nutidige typer. Vi har hans erindringer fra to kilder, der er redigeret af to forskellige personer, hvorfor nogle episoder er beskrevet i den ene og ikke i den anden. Men begge er redigeret på den måde, at der foruden forord er indsat 12

13 forklarende fodnoter og prioriteret i, hvilke dele af Bechs erindringer, der skulle med og der er altså ikke foretaget redigering i selve teksten. Dette kan vi se i forbindelse med episoder, som er med begge steder, og hvor gengivelsen er ordret. E.F. Staggemeier, udgivet af E. Bohn Jørgensen E. F. Staggemeier var som 18-årig udstationeret på Christiansø i 14 måneder som secondløjtnant af marinen. Han nævnes både i Kommandantens Dagbog og i M.C. Bechs beretning. Bech og Staggemeier udvikler under opholdet et langvarigt venskab, som bliver refereret af begge i deres beretninger. Erindringerne er nedskrevet efter Staggemeiers hukommelse i 1869, dvs. ca. 60 år efter hans ophold. Man må derfor formode at han på grund manglende hukommelse, har glemt en del, og andet træder skarpere frem og er præget af efterrationalisering. Man må formode, at Staggemeier har læst og måske er præget af vennen M.C. Bech s erindring, Mit livs Historie, skrevet 2 år tidligere. Sir James Saumerez For også at opnå en indsigt i det engelske syn på kaperaktiviteten omkring Christiansø har vi gjort brug af to redigerede samlinger af breve omhandlende forsvaret af den britiske handelsflåde i Østersøen, der var under ledelse af vice-admiralen sir James Saumarez. I sagens natur er meget af korrespondancen breve til og fra Saumarez, hvorfor den ene samling også hedder The Saumarez Papers Baltic og den anden Memoirs and Correspondance of Admiral Lord De Saumarez. Introduktionen til førstnævnte er skrevet af den samme som har redigeret bogen, nemlig A. N. Ryan. Den anden samling, Memoirs and Correspondance of Admiral Lord De Saumarez, er et digert værk i to bind af ca. 450 sider der omhandler hele Saumarez liv og karriere. Vi anvender udelukkende gengivelser af korrespondance fra bind 2, den del der indeholder korrespondance fra admiralens tid i Østersøen. Modsat The Saumarez Papers Baltic indeholder den forholdsmæssigt færre breve, da Ross, der har redigeret den, har skrevet mere generelt om omstændighederne imellem de gengivne kilder og i længere passager redegjort for både storpolitiske sammenhænge og Saumarez-familiens historie. Desværre har de af Ross udredninger, som er relevante for vores undersøgelse, ikke den samme dybde og detaljerigdom, som Ryans. Ross udlægninger, udgivet i 1838, behandler en lang tidsperiode, mens Ryan fokuserer skarpt på udviklingen i Østersøen, mens Saumarez er øverstbefalende for den engelske flåde i område. 13

14 Vi afholder os fra at anvende Ross slutninger dels på grund af risikoen for en antikvarisk fortolkning, men primært grundet det skarpere fokus i Ryan. Begge samlinger og kilderne heri er af høj værdi, da de fortæller om den engelske regerings tanker, planer og handlen for og i Østersøen og om marinens strategiske overvejelser. Såfremt gengivelserne af de originale kilder er ordrette, hvad må formodes, giver kilderne et troværdigt billede af bl.a. englændernes mening om Christiansø, hvorfor de er relevante for os. Arkivkilder Johan Heinrich Valentin August Kohl Vores hovedkilde til oplysninger om, hvad der foregik på Christiansø i årene er daværende kommandant Johan H. A. Kohls officielle optegnelser over Det passerede på Fæstningen Christiansø en dagbog om vind og vejr, mandskab, proviantforsyninger, ind og udgående skibe, fjendtlige skibe i farvandet og andre bemærkelsesværdige hændelser. Kilden er nedskrevet som en skibs logbog. Arkivaliet, registreret som Kommandantens Dagbog, ligger på Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. 9 Øverste myndighed på øen var kommandanten og dennes daglige optegnelser giver blik for fæstningens militære dagligdag. Vores fokus i læsningen af kilden er hovedsageligt kapervirksomheden omkring Christiansø og de afledte begivenheder og omstændigheder. Dagbogen blev ført hver dag af kommandanten, og altså ikke kun af Kohl, men også af hans forgængere og efterfølgere. Den er skrevet i kronologisk orden i store bøger med gotisk håndskrift, der mestendels er ensartet, hvilket vil sige, at det er samme person, der har skrevet i den hver dag. Dog ændrer skriften sig omkring den 2. september 1809, da Kohl bliver syg, og kaptajn løjtnant Sommerfeldt kommer til fæstningen for her at overtage kommandoen i sin egenskab af næstkommanderende. Det faktum at skriften ændrer sig i forbindelse med ændringen af øverstbefalende tyder stærkt på, at det var den kommanderende selv, der skrev i dagbogen og ikke en ansat skriver, som det også kunne have været tilfælde. Kofoed skriver nemlig, at der på et tidligere tidspunkt havde været en skriver, der førte andre protokoller (Kofoed,1984:127), hvilket betyder, at det også kunne have været tilfældet her, men det mener vi altså ikke, at der er tale om. 9 Det skal bemærkes, at arkivaliet er registreret som dækkende fra , på trods af at vores periode også er samlet heri. 14

15 Behandlingen af kilden har været tidskrævende, da alle dage er gennemgået og registreret i et skema (bilag 3) 10 for at skabe et overblik over de forskellige aktiviteter på og omkring fæstningen. Endvidere er alle datoer med bemærkelsesværdige optegnelser enten blevet beskrevet eller citeret i kronologisk rækkefølge alt efter dets relevant for vores problemstilling (Bilag4). Førnævnte skemaer danner tillige grundlag for det statistiske materiale, vi har udarbejdet og, som behandles senere i dette kapitel. Ovenstående fremgangsmåde blev anvendt, da kilden, på grund af alder og værdi, ikke kan hjemlånes fra Landsarkivet, hvorfor vi senere ikke umiddelbart havde mulighed for at vende tilbage til kilden, hver gang vi fandt dette nødvendigt. Behandlingen er så vidt mulig sket på en ensartet måde, men da den er udført af to personer, må vi tage forbehold for, at der kan være afvigelser. For at minimere disse forskelligheder brugte vi tid på at udfærdige ovennævnte skema gennem en grundig diskussion af kategorier og, hvad disse kunne rumme og, hvad de ikke kunne. 11 Udover Kohls trolige indførelser om vejr, vind og besætning, varierer de daglige optegnelsers indhold og vi kan selvfølgelig ikke vide om alt, hvad der er noteret i dagbøgerne er korrekt, men da de er noget af de eneste officielle kildemateriale, bliver vi nødt til at tage det, vi ikke kan verificere på anden vis for gode varer. Vi har sammenstillet Kohls oplysninger med andre officielle dokumenter og private beretninger for at prøve deres værdi. Da Kohls optegnelser i Kommandantens Dagbog er samtidige og skrevet af en person, der boede på det sted, vores problemstilling er centreret om og samtidigt hovedsageligt stemmer overens med andre optegnelser, vurderer vi kilden til at være yderst brugbar i sin egenskab af at have været helt tæt på ophavssituationen. Da Kohl var øverstbefalende på stedet må man formode, at han havde et tilnærmelsesvist fuldstændigt overblik over fæstningens situation og formål. Priseretsprotokollerne fra Christiansø Priseretsprotokollerne fra Christiansø indeholder fortegnelser over samtlige priseretssager fra nedsættelsen i 1807 indtil Christiansøs Priseret bliver slået sammen med Priseretten for 10 I de udgaver af rapporten, der er trykt til offentligt brug er bilagene 3 og 4 udeladt. Det vil derfor ikke være muligt at slå henvisningerne til bilag 3 og 4 efter. Kommandantens Dagbog som de to bilag, udskriften og statistikskemaerne, er baseret på er tilgænglig på Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. 11 Da beskrivelserne og citeringen som sagt er udført af to personer er der en forskel på, hvor meget tekst der er gengivet i udskrivningen, men det er vigtigt at pointere, at dette ikke betyder, at der nødvendigvis skete mange flere ting i de perioder, hvor mere er skrevet ud. Der er blot tale om et ønske om at være sikker på at få det hele med. Omvendt er der ikke udeladt noget omkring vores fokalpunkter i den kortere gengivelse. 15

16 Bornholm i Fra protokollerne har vi lavet oversigten over priseretsager, der er i (bilag 2). Hvert sagsforløb er underskrevet og verificeret dels af den siddende auditør, af kommandanten, samt typisk to personer mere, ofte de officerer, som også er nævnt af Kohl i Kommandantens Dagbog. Dokumenterne fremstår i kraft af deres officielle funktion, ligesom Kommandantens Dagbog, i udgangspunkt som troværdige. Det er muligt for os at krydsreferere mellem de to kilder, idet Kohl i sin registrering af indpasserede skibe specifikt nævner de indpassererede kaperskibe. Undersøgelsen af kilden har været systematisk i forhold til at uddrage data om de enkelte prisesager. Kilden er håndskrevet og ligger på Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Kopibog over udgående korrespondance til Guvernementet Korrespondancen mellem fæstningen og Guvernementet på Bornholm har givet os muligheden for at forfølge nogle af de spørgsmål om begivenheder, personer eller forhold, hvor det har været nødvendigt for Kohl at indhente eller afklare ordrer for aktiviteterne på fæstningen. Kilden har fungeret som reference. Kilden er håndskrevet og ligger på Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Læsningen af kilden har haft vilkårlig karakter med udspring i de datoer, som gennem læsningen af Kommandantens Dagbog har fremstået som interessante. 2.3 Tilgang til emnet Bogen Christiansøs Historie (1964) af Anker Kofoed fik os hurtigt sporet ind på øens historie og slog fast, at Christiansø og dens funktion som base for kapere der var interessant. Vi valgte at sætte os ind i den danske samtidshistorie for at kunne forstå hvilken kontekst fæstningen i Østersøen befandt sig i på dette tidspunkt og for derigennem at få indblik i, hvilken rolle denne fæstning kunne have haft i Danmarks krig mod England, hvis den overhovedet havde nogen. Til denne læsen sig ind på tiden og emnet brugte vi Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie og den mere kompakte Danmarks historie i grundtræk fra Aarhus Universitetsforlag. Det var især Anker Kofoed, der både i selve teksten og hans henvisninger sporede os ind på hvilket kildemateriale, der var at finde omkring Christiansø og hvor. Det skal dog siges, at 16

17 flere arkivalier har skiftet arkiv siden 1964, så det meste i dag er at finde på Rigs- og Landsarkivet, hvor vi også koncentrerede vores søgning. Endvidere brugte vi også tid på Det Kongelige Bibliotek, hvor vi blandt andet søgte efter forordninger, reglementer og påbud i Statstidende for de gældende år. Vores første og uden sammenligning største problem i valg og vurdering af brugbarhed af kilderne var at næsten alle var skrevet med gotisk håndskrift, som ingen af os kunne læse på daværende tidspunkt, hvorfor vi brugte en rum tid på at lære at tyde denne skrift ved simpelthen selv at lære at skrive det nogenlunde. Dette blev gjort med udgangspunkt i en vejledning udleveret på Rigsarkivet. Dette lykkedes meget godt, og vi kan nu læse flere af kilderne, nogle er imidlertid i så dårlig stand og/eller skrevet med en så ubehjælpelig skrift, at vi har måttet opgive dem. Heldigvis er kommandantskabets officielle dagbog, ført som et skibs logbog, i fin stand og vi har kunnet læse den uden de store problemer. Felttur til Christiansø For at skabe også en intuitiv fornemmelse af den særprægede fæstning ude i Østersøen lagde vi os tidligt fast på at inddrage en tur til øerne, som et led i arbejdet med rapporten. Prioriteringen gik på dels på vores generelle nysgerrighed, men også for at få et konkret billede af, hvordan fortællingen om fæstningen bliver formidlet og opfattet i civilsamfundet på øen. Besøget var også betinget af behovet for at knytte den historiske undersøgelse med undersøgelse af det kulturmiljø, som fæstningen i dag udgør. Vi gennemgik på turen den lokale samling af materialer på øens lille bibliotek, ligesom vi fik adgang til øens museum. Øens fæstningsværker står med forbehold for vind og vejr, tidens tand og enkelte renoveringer af murværk, som da fæstningen blev sløjfet i Derfor fremstår den som et ganske unikt kulturmiljø. Ikke mindst når man, som vi, får lejlighed til at opleve lokalsamfund og fæstningsværker udenfor sæsonen. Det falder traditionelt udenfor en opgave som denne at tale om vind og vejr man opfordres i hvert fald til at undgå det. Men det var faktisk belysende for vores forståelse af situationen på den lille fæstning 20 kilometer fra Bornholms kyst for 200 år siden med engelsk dominans af de danske farvande, først at opleve en dag med mælketyk tåge med sigtbarhed på 10 meter, og efterfølgende en klar dag, hvor Sverige kunne anes 50 kilometer væk. Opholdet kombineredes med besøg på de resterende bornholmske kystbatterier, samt Bornholms Museums noget brogede samlinger af materialer om fæstningen. 17

18 2.3.1 Oversigter over aktivitet i fæstningens farvand Vi har som en del af vores undersøgelse valgt at lave en række oversigter om aktiviteten i farvandet omkring Christiansø Fæstning, omfanget af registreret kapervirksomhed, samt fjendekontakt på og omkring fæstningen. Grundlaget for oversigterne er Kommandantens Dagbog og Christiansøs Priseretsprotokol Oplysningerne herfra er trukket ud af teksterne til et overskueligt skema (bilag 3), som er grundlaget for de oversigter, der er anvendt i undersøgelsen. I det følgende redegøres for de forbehold, som vi har haft for øje i forbindelse med etableringen af det kvantitative materiale. Et tredje arkivalie, Journal over kommende og gående fartøjer dækker til vores store ærgrelse netop ikke vores periode eller Englandskrigene i det hele taget. Hvis det var tilfældet, ville denne kilde kunne give et fuldstændigt billede af skibsaktiviteten på fæstningen, herunder kapervirksomheden, og formentlig også over de indkomne priser. Da opgørelsen for perioden 12 ikke er at finde, har vi stykket et billede sammen af farvandsaktiviteten omkring og på øerne af de to førstnævnte. Det er ikke sikkert, at de oplysninger, som de to arkivalier indeholder, er lig med det fuldstændige billede, men det er de eneste oplysninger der eksisterer, og er i vores vurdering således det bedst mulige forhåndeværende i forhold til at tegne et tilnærmelsesvist korrekt billede af skibsfarten på og omkring Christiansø i perioden. Vi har registreret alle de gange Kohl nævner kaperskibes indpasseringer til fæstningen for at få et mere fyldestgørende billede af aktiviteten end blot priseindbringningerne. Det er herfra at data til oversigten over farvandsaktivitet er trukket. Det er meget muligt kaperne ligger på Christiansø et par dage, og går på kapertogt derfra, og går ind med eventuelle priseskibe i andre havne. Der er nogen varians mellem antallet af skibe, som Kohl lader indpassere, og det antal som han lader udpassere. Vi vurderer, at Kohls angivelser er et retvisende billeder af aktiviteten. Det har dog ikke via uafhængig kilder været muligt at konstatere, om han er helt konsekvent med hans antal, hvorfor tallene må tages med et forsigtigt forbehold. Særligt her savnes oplysningerne som Journal over kommende og gående fartøjer ville kunne bibringe. 12 Journalen indeholder komplette lister over alle skibe ind- og udpasserede i perioden og for

19 Kohl synes at være meget konsekvent med at anføre, hvilke skibe der er passeret i fæstningens farvand, og de er registreret som henholdvis orlogs- og handelsaktivitet. Man ser også af hans korrespondance med guvernementet, at efterretninger af aktivitet i farvandet er prioriteret højt. Dog skal der tages en række forbehold: Det hænder ofte, at det ikke er nævnt hvilke fartøjer der er tale om. Er en tre-master f.eks. et orlogs eller et handelsskib? Sådanne vurderinger har vi i gruppen taget efter bedste evne 13. En anden faktor, der kan behæfte vores statistiske materiale med usikkerheder er Kohls angivelse af flådeaktivitet. Flere gange nævnes kun at een stor flaade har passeret fæstningen. Hvor mange skibe drejer det sig om? I sådanne tilfælde har vi noteret det i vores oversigter, men uden at angive det med et konstrueret tal, da det vil give et for usikkert tal. Det fremgår af oversigterne over farvandsaktivitet, hvornår disse flåder er registreret (Se figur 2-4, afsnit 4.1). De steder hvor Kohl nævner antal, samt hvor mange orlogsskibe der er imellem, har vi ladet antallet indgå som henholdvis handels- og orlogsaktivitet. En usikkerhedsfaktor i forbindelse med registreringen af orlogsfartøjer, er at Kommandantens Dagbog sjældent nævner orlogsskibenes nationalitet. Derfor har vi set os nødsaget til kun at lave en samlet rubrik over orlogsvirksomhed. Det er selvfølgelig problematisk at man således ikke kan adskille allieret og fjendtlig orlogsvirksomhed fra hinanden, men som tommelfingerregel mener vi godt at man kan regne med at der er tale om fjendtlig aktivitet: den danske flåde er taget af englænderne 14 i forbindelse med angrebet på København, den franske flåde er nærmest ikke-eksisterende i denne del af Europa. Rusland ligger geografisk langt væk 15. Kommandantens Dagbog nævner enkelte gange russiske fartøjer, hvilket indikerer at de er af en sådan sjældenhed, at det fordrer bemærkning. Fjendtlige fartøjer er der til gengæld mange af: Englænderne har kontrol med de danske farvande og Christiansø er beliggende lige under Sveriges store flådebase Karlskrona. 13 Vi har i forbindelse med undersøgelsen arbejdet med at afdække periodens relevante skibstyper. Oversigten er samlet i bilag 1, og dække de typer skibe, som vi møder i kilderne. 14 Der var endnu nogle få orlogsskibe tilbage der havde været andetsteds. Det største var Linieskibet Prinds Christian Frederik der dog senere blev sænket af englænderne 22. marts 1808 ved Sjællands Odde. 15 Der registreres i vores kilder og i forskningslitteraturen kun meget begrænset, hvis overhovedet nogen, russisk orlogsaktivitet i danske farvande i løbet af perioden. 19

20 I forbindelse med kategoriseringen af handelsskibe og -flåder har vi, som med orlogsflåderne, slået alle skibe over en kam, uanset nationalitet. Det er et problem, men vi har ikke kunnet gøre det på anden vis, da Kommandantens Dagbog stort set aldrig nævnes nationalitet på skibene. Dette billede ville dog også sløres yderligere da mange skibe sejlede under falsk flag 16. Vi kan bruge tallene til at bestemme hvilke tider på året handelstrafikken er høj, og dermed hvilke perioder der er attraktive for kaperne. En anden afgørende omstændighed er vejret. Dårlig sigtbarhed kan skjule eksistensen af store transportflåder og således være kilde til usikkerheder, især i perioder med ringe sigtbarhed flere dage ad gangen. Priseretsprotokollerne for perioden giver os sammen med Kommandantens Dagbog et billede af kapervirksomheden i perioden. Der kan læses mere af teksten end vi har gjort her. For at prioritere den tid, vi har haft til rådighed, har vi valgt at tømme protokollerne for umiddelbart tilgængelige data, uden decideret at gennemlæse sagsgangene. Det er en tilgang til undersøgelsen, som kan være belysende for det komplette billede af kapervirksomhedens omfang. Vi får med denne undersøgelse af priseretsprotokollerne et billede af kaperaktiviteten omkring Christiansø17, som kan bidrage til at understøtte omfanget af kapersæsoner og de forskellige kaptajner, der opererede fra fæstningen. Samtidigt kan det givet et indtryk af, i hvilket omfang fæstningens eget personale deltog i kaperiet. Derved nuanceres og undrestøttes billedet af den kaperaktivitet, som Kohl refererer i Kommandantens Dagbog, der har fungeret som vores udgangspunkt for undersøgelsen. Vi har ikke undersøgt kilden for hvorvidt priserne er blevet dømt gode eller dårlige. I kraft af at vores fokus er omfanget af kaperaktiviteten på Christiansø, har vi valgt denne tilgang, da det giver et billede af den overordnede aktivitet. Var undersøgelsens fokus hvorvidt kapernes indbringninger var i strid med lovgivningen, så ville det være et aspekt, som nødvendigvis også kunne trækkes ud af kilden. 16 Handelsskibene gjorde ofte brug af både falske papirer og nationalitetsflag for at undgå at blive opbragt (Ryan, 1969:449). 17 Priseretsprotokollerne viser, at en priseretsag kunne være en langsommelig affære, der i værste tilfælde kunne strække sig over måneder. Man kunne forestille sig at nogle kaperkaptajner ikke fandt det ønskeligt at have priseskibe liggende i månedsvis på Christiansø. I Kommandantens Dagbog finder vi eksempler på, at indbragte priser dagen, eller få dage efter, udpasserede med kaperkaptajnen. Det sker blandt andet i dec/jan 1807, hvor kaperkaptajnen Kofoed indpasserer og udpasserer samme dag med to priser, uden at priserne er registreret i priseretsprotokollen. 20

21 Brug af kvantitativ analysetilgang I projektet er dels anvendt en kvalitativ tekstnær analyse af vores kilder og dels foretaget en kvantitativ analyse af oplysningerne, der er tilgængelige i kilderne. I det følgende beskrives kort baggrunden for dette, samt hvilke muligheder, der ligger i denne analysestrategi Orlogsaktivitet Handelsaktivitet Kaperaktivitet* Figur 1. Diagrammet viser aktiviteten i farvandet omkring fæstningen Chrsitiansø. 18 Det talmateriale, som vi har kunnet trække ud af de to kilder giver os mulighed for at få en oversigt over den aktivitet, der præger Christiansø i vores periode. Oversigten herover viser for eksempel, at en umiddelbar formodning om, at omfanget af kaperaktivitetet må hænge sammen med omfanget af handelsaktivitet, ikke kan bekræftes. Figur 1 viser, at der perioden igennem er et højt niveau af orlogssaktivitet samt, at der i periodens sidste år er en markant stigning i handelsaktivitet, der ikke er modsvaret af en stigning i kaperaktivitet. Hvad skyldes dette? 19 Vi må gå til den kvalitative læsning for at se om der kan findes en forklaring der. Vi kigger efter nye sammenhænge og vi når et spadestik dybere i vores undersøgelse. Omvendt kan talmaterialet også levere argumenter til besvarelse af problematikker, som registreres i den tekstnære analyse. Dermed etableres en dialektik i analysen mellem de to forskellige tilgange 18 "Kaperaktivitet" defineret som det samlede antal af kaperskibe, der indpasserer i havnen på Christiansø, uanset om det er private kaperer eller kaperi med fæstningens skibe og mandskab. 19 Idet dette afsnit har til hensigt at introducere metoden vi har valgt til besvarelse af vores problemstilling, tillader vi os at lade dette spørgsmål stå ubesvaret hen her, mod til gengæld at forsikre, at spørgsmålet bliver besvaret i vores gennemgang af afsnittet om forudsætningerne for kaperaktiviteten fra fæstningen (Afsnit 4.1). 21

22 til læsningen, som gør det muligt at nå et dybere forklaringsniveau end muligt med blot en enkelt af tilgangene. Dette har været muligt i vores undersøgelser, og det var allerede tidligt i forløbet klart, at vi i undersøgelsen ville forsøge os med brugen af begge tilgange. Det er denne kombinerede tilgang, som har skabt den kronologiske struktur som overordnet styrer vores undersøgelse af kaperaktiviteterne omkring fæstningen. 2.4 Undersøgelsesstruktur Kombinationen af vores problemformulering og den tilgang, som der i det ovenstående er redegjort for, har udmøntet sig i en undersøgelse med følgende struktur Englænderkrigene og kapernes forudsætninger i Østersøen Baggrunden for kaperaktiviteten beskrives gennem 1) en udenrigspolitisk gennemgang af situationen i Danmark op til vores periode, 2) en gennemgang af brugen af og organiseringen af kapere i Danmark først historisk og efterfølgende konkret i forhold til vores periode, samt 3) en gennemgang af fæstningens etablering og stand ved periodens start oktober Kapervirksomhed fra Christiansø i årene Beskrivelsen af kaperaktivitet ved fæstningens Christiansø er i forhold til undersøgelsen af de danske kapere brudt op i 3 dele, der følger de aktivitetsperioder, som kan aflæses af oversigten over kaperaktivitet og priseretssager. Men for at kunne sætte de danske kapere omkring Christiansø ind i deres rette kontakt, indledes kapitlet med to afsnit, der 1) viser og beskriver både orlogs- og handelsaktiviteten, som omgiver fæstningen og 2) beskriver omstændighederne omkring opstarten af kaperiet i Østersøen. Afsnittene har hovedsageligt redegørende karakter. Herefter behandles de tre overordnede perioder i tre dele, som er defineret som to dele der omhandler privatkapernes aktiviteter, og en del der handler om kaperaktiviteten baseret på fæstningens eget mandskab og materiel. Delene, der omhandler privatkapernes aktiviteter, er henholdsvis: 1) Efterår 1807 Forår