Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER

Transkript

1 Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER Dette skema anvendes årligt samt ved afslutning af større netværksinitiativer finansieret af Udenrigsministeriets puljeordningen til støtte af kapacitetsudvikling af danske civilsamfundsorganisationer forvaltet af NGO FORUM. Skemaet bedes udfyldt elektronisk i Word og fremsendt elektronisk til NGO FORUMs netværkskoordinator på pts@ngoforum.dk. Skemaet udfyldes i et kortfattet og præcist sprog eventuelt med brug af punktform. Skemaet må i udfyldt form ikke overskride 5 sider (eksl. forsiden og bilag). 1. J.nr. NF 111 Generelle oplysninger og finansiel rapportering 2. Netværkets navn og kontakt person Børne-og Ungdomsnetværket 3. Værtsorganisation Red Barnet Adresse, postnummer og by Kontaktperson (navn og ) Koordinator: Camilla Thejlman Bruun Randrup bu-net@redbarnet.dk Rosenørns Alle 12, 1634 København V Marianne Bo Paludan (Formand for styregruppen) mbp@redbarnet.dk 4. Projektperiode for bevillingsaftalen Start (dag/måned/år) 5. Rapporteringsperioden 1. januar 2011 Afslutning (dag/måned /år) 31. december 2011 Non-cost forlængelse frem til 29.februar 2012 Sæt kryds Årsrapport Afsluttende rapport X 6. Samlede omkostninger Ifølge bevillingsgrundlag (kontrakt) (i DKK inkl. administrationsvederlag) NGO FORUMs bidrag til projektet Ifølge bevillingsgrundlag (kontrakt) (i DKK inkl. Administrationsvederlag) 8. Andre finansieringskilder (medfinansiering) (i DKK inkl. Administrationsvederlag) Ifølge bevillingsgrundlag (Godkendt budget) 9. Koordinator timer/uge Gennemsnitlig: 17,5 timer/uge Faktisk Faktisk Faktisk Format udarbejdet den Side 1 af 9

2 DEL 1: Netværkets egendynamik og praksis Netværkenes arbejdsformer, dynamik og praksis samt deres arbejde indenfor hhv. kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed er fokus for del 1 af rapporteringen. Målet er at indfange mulige resultater samt bidrag til forandringsprocesser og producere et overblik gennem fortællinger og eksempler. Som udgangspunkt ønskes det at netværkene rapporterer fra en narrativ tilgang med reference til kvalitative indikatorer, der med fordel kan illustreres ved brug af cases, kvantitative data, konkrete resultater eller lign. 10. Netværksarbejde og samarbejde Hvordan har netværkets medlemsbase udviklet sig i rapporteringsperioden og hvad har det betydet bl.a. i forhold til: Antal og typologi (gruppering af medlemsorganisationer; professionelle, frivillig baseret, forskningsinstitutioner, private virksomheder) Børne- og Ungdomsnetværket har 52 medlemsorganisationer (45 ngo er og 6 institutioner og 1 konsulentfirma), som fordeler sig på følgende typer: Rammeorganisationer (5): Red Barnet (den kontrakt-bærende organisation), Dansk Røde Kors, IBIS og Dansk Flygtningehjælp, MS Paraplyorganisationer (4): DUF, DH, DMRU, Landsforeningen Ungdomsringen; Programorganisationer og mindre organisationer: (36): AC Børnehjælp, ADRA, Assist Denmark, Axis, Dansk Vietnamesisk Forening, Ghana Venskabsgrupperne, International Børnesolidaritet, LO, Sex & Samfund, U-landssekretariatet, Danmission, Plan Danmark, Africa In Touch, Amnesty International, BØRNEfonden, Children Nepal-Denmark, DANTAN, DUI Leg og Virke, International Børnehjælp, Aktion Børnehjælp, ICYE, Leve Børnene, O3V, Papuakids, Red Barnet Ungdom, SOS-Børnebyerne, UNICEF Danmark, Ungdommens Røde Kors, GAM3, GES, Operation Dagsværk, Solens Børn, Stairway Danmark, Crossing Borders, Center for Sex og Sundhed, Globale skolepartnerskaber. Institutionelle medlemmer (6): Ballerup-Seminariet under CVU Storkøbenhavn, CICED, Roskilde Seminariet under CVU- Sjælland, Frøbelseminariet, DBL, Enheden for børne- og unge forskning (DPU) Konsulentfirmaer (1): Sela Advisory Group Medlemmernes involveringsgrad (arbejdsredskab til dette formål er vedlagt formatet som bilag 2 første år bruges som baseline for vurderingen af udviklingen i den afsluttende rapport). Medlemmernes involveringsgrad skønnes at ligge på nogenlunde samme niveau som året før, dog skønnes det at enkelte medlemsorganisationer har skiftet kategori siden Omkring kategori 1 (tæt tilknyttede) så har der været et øget antal medlemmer som har deltaget aktivt i udvikling, planlægning og gennemførelse af aktiviteter i Dette skal bl.a. ses på baggrund af medlemmers deltagelse i temagrupper samt deltagelse i studier omhandlende bl.a. børns beskyttelsesmekanismer og unge og religion. For kategori 2 (løst tilknyttede) skifter deltagelse hen over året, afhængige af netværkets udbud. Beskriv hvordan netværkenes medlemmer har interageret i og brugt netværksaktiviteterne. Brug eksempler til at illustrere: Netværket udgør en faglig platform interaktionen og udbytte af deltagelse i aktiviteter på denne platform er knyttet til søgen efter definering og profilering af faglighed. I lang de fleste sammenhænge bruges aktiviteterne til at dække behov for ny viden og interagere med andre aktører som beskæftiger sig med børn og unge i udviklingsbistand. I enkelte tilfælde har organisationer brugt netværket til at få lavet et studie eller udviklet redskaber på et felt, hvor man som organisation har et konkret defineret behov. Medlemmers interaktion og brug af netværksaktiviteter er yderligere beskrevet i næste afsnit. Format udarbejdet den Side 2 af 9

3 Beskriv hvordan medlemsorganisationerne har deltaget i planlægning og udførelse af aktiviteterne. Brug eksempler til at illustrere: Temagrupper og deltagelse i studier/undersøgelser har været vigtige redskaber til at sikre ejerskab og inddragelse af medlemsorganisationer. Følgende er eksempler på dette: (1) I efteråret 2011 gennemførte netværket studiet Community Protection for, with and by children and youth i tæt samarbejde med 5 medlemsorganisationer og deres partnere i Syd. Formålet med studiet har dels været at give anbefalinger til en bedre beskyttelse af børn og dels, at inspirere medlemmer og deres partnere til at anvende en strategisk, undersøgende tilgang, der sikrer en kontekstuel og evidensbaseret viden om børn og unge i udviklingslande. Et af de styrende principper for studiet var, at metoden skulle sikre relevans og ejerskab hos medlemsorganisationerne og deres partnere i Syd. Håbet er, at den viden, som studiet generer, vil blive internaliseret hos organisationerne og dermed anvendt i deres videre projektarbejde. Denne model har vist sig at fungere godt og de deltagende organisationer har givet udtryk for, at metoden har været yderst givende for både dem og deres partnere i Syd og at de kan anvende studiets resultater og metode i deres videre arbejde. (2) Et andet eksempel på hvordan medlemsorganisationer har deltaget i planlægning og udførelse af aktiviteter knytter sig til undersøgelsen Religion i danske NGO projekter rettet mod unge i Syd udfordringer og opfordringer. I efteråret 2011 arrangerede Børne og Ungdomsnetværket et temamøde for en række medlemsorganisationer, hvor fire tematikker for undersøgelsen blev identificeret i samarbejdet med en forsker. Efterfølgende bidrog medlemsorganisationer med konkrete cases til undersøgelsen som kom med en række anbefalinger til hvordan religion kan indgå i NGOers projekter. Der var her tale om en midlertidig temagruppe som blev opløst umiddelbart efter undersøgelsen var tilvejebragt. Format udarbejdet den Side 3 af 9

4 Fremhæv de vigtigste eksterne samarbejder i bevillingsperioden f.eks.: Hvorledes er syd-partnere søgt inddraget i netværkets aktiviteter i Danmark? Børne-og Ungdomsnetværket har i 2011 afprøvet en ny innovativ metode hvor medlemsorganisationers Sydpartnere har været aktivt inddraget i studiet Community Protection for, with and by children and youth. Et af målene med studiet var at opbygge kapaciteten til at indsamle evidensbaseret viden hos syd-partneren samt sikre relevans og ejerskab en eksplorativ tilgang som skulle erfares og funderes hos syd-partneren. Denne nye metode har været positiv og givende for både de deltagende medlemsorganisationer og deres partnere (se mere under afsnittet kapacitetsudvikling ) Hvilke samarbejdsrelationer og initiativer med andre netværk i Danmark har fundet sted? Børne-og Ungdomsnetværket har arbejdet meget tæt sammen med Uddannelsesnetværket med et omfattende antal aktiviteter knyttet til TVSD (Technical and Vocational Skills Development). De to netværk blev i 2010 inviteret til at præsentere et studie udarbejdet af de to netværk ved ADEA (Association for the Development of Education in Africa) Triennale i 2011 senere udsat til februar Desuden har Børne-og Ungdomsnetværket arbejdet sammen med MENA-netværket om to aktiviteter omhandlende unge i MENA regionen. Hvilke nye typer samarbejdet er etableret i nord og evt. syd i regi/affødt af netværkene? Studiet Community Protection for, with and by children and youth omhandlende børn og unges beskyttelsesmekanismer er et godt eksempel på en ny type samarbejde. Studiet bygger på et trepartssamarbejde mellem Børne-og Ungdomsnetværket, 5 medlemsorganisationer og deres partnere i Syd. Samarbejdet er etableret med henblik på at skabe en synergi mellem forskellige aktører der arbejder med børn og unge i en udviklingskontekst og opnå relevant dokumentation som alle tre parter har bidraget til og føler ejerskab til. Netværket fungerer som en platform for udvikling, koordination og sammenfatning af studiet, mens medlemsorganisationerne og deres partnere i Syd leverer det konkrete input til studiet samt faglig sparring. Hvordan har samarbejdet mellem forskere og praktikere udviklet sig, og er der opstået konkrete samarbejdsprojekter/initiativer? Baggrundspapiret Religion i danske NGO projekter rettet mod unge udfordringer og opfordringer er blevet til via et samarbejde mellem en forsker og 4 medlemsorganisationer. Det sætter fokus på de udfordringer der kan være forbundet med at lave projekter rettet mod unge i religiøse samfund. Baggrundspapiret tager udgangspunkt i konkrete cases fra medlemmerne. Format udarbejdet den Side 4 af 9

5 11. Kapacitetsudvikling Hvilke strategier for kompetenceudvikling har netværksinitiativet anvendt (strategier for at styrke medlemmernes kapacitet individuelt)? Kapacitetsudvikling i regi af faglige netværk handler hovedsageligt om at udbyde en palet af vidensprodukter og træningsaktiviteter til individuel, professionel kompetenceudvikling af ansatte og frivillige. Netværket har dog haft strategiske prioriteter i den forstand, at eksempelvis TVSD som knytter sig til den politiske vækst dagsorden i international bistand har været i fokus i form af: Workshop forløb i 2011 som dækkede følgende temaer: Refleksion over NGOernes rolle ifht. TVSD; introduktion til værdikæder; og potentialet i partnerskaber og social innovation. Partnerskabsforløb: I samarbejde med konsulentfirmaet Social Innovation House/Open Innovation Lab blev gennemført et procesforløb med det formål at støtte medlemsorganisationer i at etablere konkrete partnerskaber med danske virksomheder. Derudover har netværket arbejdet med en ny innovativ metode i form af trepartssamarbejdet i forbindelse med studiet Community Protection for, with and by children and youth. Formålet med studiet var ikke alene at styrke kapaciteten hos medlemsorganisationerne men også opbygge kapaciteten til at indsamle evidensbaseret viden hos partnerne i Syd. Der er dermed tale om en helt ny form for kapacitetsudvikling i Børne-og Ungdomsnetværkets regi. Endeligt har netværket arbejdet med ung-til-ung komponenten, hvor unge opbygger andre unges kompetencer hvilket har resulteret i en række kapacitetsopbyggende workshops og studier. Hvis relevant, beskriv på hvilken måde netværksinitiativet har forsøgt at bygge broer mellem netværksaktivitetsdeltagernes kompetenceudvikling og medlemsorganisationens kapacitetsudvikling/organisatoriske praksis? Her skal fremhæves det samlede kapacitetsudviklingsforløb omkring TVSD i samarbejde med Uddannelsesnetværket, hvor medlemsorganisationerne selv har udpeget specifikke emner for træning. Feltet er meget lidt udforsket og netværket har således udgjort en faglig støtte for organisationernes udvikling af dette felt. Afsluttende rapport: Giv en vurdering af hvorvidt medlemsorganisationernes kapacitetsudvikling har været påvirket af netværkets aktiviteter. Brug eksempler til at illustrere ændringer i politik, organisatorisk praksis og anvendelse af metoder: På baggrund af de tilbagemeldinger vi får fra medlemsorganisationerne er det vores vurdering at netværket bidrager til medlemsorganisationernes kapacitetsudvikling. Vi forsøger blandt andet at skabe forbindelse mellem konkrete metoder og temaer og medlemmernes egne cases og erfaringer for derved at relatere læring til de udfordringer som medlemmerne står med i deres eget arbejde. Et godt eksempel på, at en netværksaktivitet har medført ændring i praksis hos en medlemsorganisation er, at en af de deltagende medlemsorganisationer i studiet Community Protection for, with and by children and youth, med afsæt i studiets resultater, har afholdt en workshop (i samarbejde med partneren i Syd) for at designe og installere et Child Protection Accountability System. Der er altså her tale om at en aktivitet i netværkets regi har ført til nye metoder hos medlemsorganisationen og dens partner i Syd. På hvilke områder har netværksinitiativet arbejdet med metodeudvikling og herunder rettighedsbaseret tilgang (RBA)? Børne-og Ungdomsnetværket har haft fokus på metodeudvikling i relation til TVSD og beskyttelsesstudiet. Hvad angår den rettighedsbaseret tilgang har netværket haft et kursusforløb om børns deltagelse i M&E. Format udarbejdet den Side 5 af 9

6 Vidensdeling og kommunikation På hvilken måde bidrager netværksinitiativet til læring gennem identifikation og formidling af fagspecifikke ressourcer, kommunikation og disseminering (filtering)? Materialer, rapporter, tool kits mv. gøres tilgængelig via hjemmesiden og nyhedsbreve. Anfør vidensprodukter, som er udarbejdet i bevillingsperioden (herunder eventuelle studier, metoder, guidelines, best practices, reviews og evalueringsrapporter). (1) The role of NGOs in promoting innovative models of TVSD and facilitating new partnerships (2) Community Protection for, with and by children and youth (3) Religion i danske NGO projekter rettet mod unge udfordringer og opfordringer (4) Action Learning methods, approaches and learning (5) Study of Action Learning in Youth-to-Youth work 12. Innovation og nytænkning Beskriv eksempler på fornyelse og nytænkning i måderne som netværket fungerer på (netværkspraksis) Studiet Community Protection for, with and by children and youth er et godt eksempel på en innovativ metode som bygger på et trepartsamarbejde mellem Børne-og Ungdomsnetværket, medlemsorganisationer og deres partnere i Syd. Desuden er ung-til-ung aktiviteter et nytænkende tiltag som har fundet sted med MS som faciliterende organisation. Afsluttende rapport: Har der været eksempler på social innovation 1 i fht. netværkets tema (innovative løsninger på udfordringerne). Hvis ja, beskriv hvordan netværket har faciliteret processer eller fora der har ført til denne sociale innovation? Community Protection for, with and by children and youth studiet bygger på et samarbejde der er etableret med henblik på at skabe synergi mellem forskellige aktører og gennem faglighed og effektiv arbejdsdeling at opnå en relevant og solid dokumentation, som ejes og anvendes af alle tre parter. 13. Fortalervirksomhed Hvilke fortalermålsætninger har netværket haft eller forfulgt i perioden (politik og debat)? Børne-og ungdomsnetværket har følgende målsætning: At styrke sin position som platform for medlemmerne i relation til fælles fortalervirksomhed i Nord samt i relation til partnere i Syd. Netværket har i 2011 haft vanskeligt ved at finde sit fodfæste indenfor fortalervirksomhed, men har dog gennemført en række aktiviteter som knytter sig til fortalervirksomhed og hvor vi har søgt at påvirke dagsordnen: 1. Præsentation af TVSD rapport på ADEA trienallen (samarbejde med Uddannelsesnetværket) 2. Møde om børnerettighedskonventionens tillægsprotokol hvor forskellige aktører der arbejder med børn og unge mødtes og diskuterede tillægsprotokollen samt muligheder for anvendelse af protokollen. 3. Møde med Udenrigsudvalget i forbindelse med UNICEF fremlæggelse af årsberetning. Her fik Børne-og Ungdomsnetværket mulighed for at tale børn og unges sag. 1 Her refereres specielt til social innovation, der defineres som udvikling af nyskabende måder at håndtere komplekse sociale spørgsmål i spændingsfeltet mellem civilsamfundet, offentlige og private virksomheder det er ideer der skaber forandring/løser problemer. Format udarbejdet den Side 6 af 9

7 Hvilke fortalerstrategier har netværket brugt/anvendt i perioden: På hvilken måde og med hvilke midler har netværksinitiativet søgt at sætte emner på den politiske dagsorden og påvirket politiske aktører, processer og resultater (Politikudvikling)? På hvilken måde og med hvilke midler har netværksinitiativet påvirket debatten indenfor ressourcebasen (Debat internt i miljøet)? På hvilken måde og med hvilke midler har netværksinitiativet påvirket debatten i den bredere offentlighed (Offentlig debat)? Se ovenfor 14. Fakta box Antal åbne/offentlige arrangementer 2 Antal deltagere i åbne/offentlige arrangementer 46 Antal større konferencer (med netværket som hovedarrangør evt. i samarbejde med anden organisation) Antal deltagere i større konferencer 0 Antal kurser/workshops/træning (systematiseret kompetenceopbygning) 9 Antal deltagere i kursus/workshops/træning 160 Antal persondage (antal deltagere * antal dage) 2240 Hvor mange % af medlemsorganisationerne har deltaget i kurser/workshops/træning (den systematiserede kompetenceopbygning)? Hvor mange % af deltagerne i kurser/workshops/træning var nye i netværkssammenhæng? Antal faste medlemmer i temagrupper/arbejdsgrupper/netværksgrupper Hvor mange % af medlemsorganisationerne har deltaget som faste medlemmer i temagrupper/arbejdsgrupper/netværksgrupper? Hvor mange % af medlemsorganisationerne har været involveret i netværkets fortalervirksomhed? Hvor mange besøgende har der været på hjemmesiden? Hvor mange nyhedsbreve er sendt ud? 14 Hvor mange modtager nyhedsbrevene? % Ikke opgjort 16 (afspejler ikke at nogle medlemsorganisationer indgår i flere arbejdsgruppe, dog med forskellige repræsentanter) 31 % Ikke opgjort Ikke opgjort Format udarbejdet den Side 7 af 9

8 DEL 2: Tematisk fokus og resultater 15. Bidrag til kapacitetsudvikling af det danske NGO miljø Giv en vurdering af netværketsinitiativets bidrag til NGO FORUMs strategiske prioriteter i bevillingsperioden 1) Globale tendenser og/eller 2) Metodeudvikling: Børne-og Ungdomsnetværket bidrager med nye innovative metoder i forhold til børn og unge i udviklingslande ex. Trepartstudiet som også bidrager til at opbygge kapacitet hos syd-partnere. TVSD forløbet og deltagelsen i ADEA trienallen bidrager i forhold til globale tendenser og har sat fokus på unges adgang til uddannelse og beskæftigelse. Der er endvidere blevet lagt vægt på at NGOerne har en særlig rolle at spille i forhold til at påvirke denne dagsorden. Afsluttende rapport: Giv en samlet vurdering af netværksinitiativets bidrag til kapacitetsudvikling af (hele) det danske NGO miljø indenfor det specifikke faglige tema, som initiativet beskæftiger sig med: Se venligst ovenfor. 16. Resultater For resultatrapportering bruges rapporteringsformatets bilag 3. Se resultatmatrix (bilag 3) Afsluttende rapport: Med udgangspunkt i resultaterne gives en vurdering af i hvilken grad netværkets egne strategiske mål overordnet (development objective) såvel som delmål (outcomes) er nået. Konklusioner fra refleksions sessioner og evalueringer (interne og eksterne) kan med fordel bruges til at illustrere. Vi vurderer, at den overordnede målsætning: at styrke vidensudvikling, kapacitetsopbygning og koordination blandt danske aktører der arbejder med børn og unge som målgruppe i udviklingsbistanden i vid udstrækning er blevet nået. I forhold til delmål 1: Børne-og Ungdomsnetværket styrker og fremmer koordineret fortalervirksomhed med fokus på henholdsvis børn og unge som strategisk indsatsområde i udviklingsbistanden har vilkårene for fortalervirksomhed ændret sig, da Guidelines for Children and youth samt tilhørende dialogmøder med UM er bortfaldet. Der har dog fundet fortalervirksomhed sted i netværkets regi bl.a. omhandlende Børnerettighedskonventionens tillægsprotokol og unge og beskæftigelse (ADEA Trienallen). I forhold til delmål 2: medlemsorganisationerne har, i regi af Børne-og Ungdomsnetværket, erhvervet viden, konkrete metoder og redskaber, samt styrket kapaciteten, særligt i relation til arbejdet med unge som aktører i udvikling, unges indflydelse og organisering, fortalervirksomhed samt børns rettigheder har netværket udbudt en række workshops/træning omhandlende bl.a. børns inddragelse i M&E, ung-til-ung, styrkelse af NGOers kapacitet til at indgå nye partnerskaber mv. De medlemmer som har deltaget i træninger/workshops har fået ny viden og metoder til at arbejde med disse områder og de har skabt nye netværk med andre aktører i DK. Se også resultatmatrix (bilag 3) 17. Problemer og justeringer Hvilke problemer har netværket måttet forholde sig til i rapporteringsperioden? Inden for unge-søjlen har vi iværksat det nytænkende tiltag ung-til-ung som en selvstændig struktur, hvor unge går sammen med andre unge om faglig sparring, vidensudvikling og udveksling - på egne præmisser og i form af partnerskaber mellem unge-organisationer i Syd og danske unge-organisationer. Det har ledt til en række spændende aktiviteter hvor mange har fundet sted i regi af MS ActionAid. Det har dog været en udfordring at sikre bredt ejerskab i netværket til dette tiltag. Vi valgte derfor at gennemføre et internt review af ung-til-ung forløbet med henblik på at lære af disse udfordringer. Den primære læring er, at bevillingsprocedurerne kan opleves som bureaukratiske for unge, vi skulle have gjort mere for at involvere andre medlemsorganisationer end MS, og også for at dele information om aktiviteter og deres udkomme. Format udarbejdet den Side 8 af 9

9 Hvilke justeringer i arbejdsplanen såvel som i budgettet, er blevet gennemført (punktform og begrundelse)? Der er foretaget nogle få ændringer i relation til netværkets delmål (se venligst bilag 3 for yderligere uddybning). NGO FORUMs netværkssekretariat blev informeret om ændringerne i oktober 2011 og havde ingen indsigelser. Derudover er der blevet bevilliget en non-cost forlængelse for projektperioden indtil d Begrundelsen er, at ADEA trienallen blev udsat til februar SAMMENDRAG 18. Sammendrag (max ½ side) Skriv et kortfattet sammendrag (vurdering) af netværketsinitiativets vigtigste resultater, problemer og læring i den indeværende bevillingsperiode (max. ½ side). Formålet er at sammendraget kan bruges direkte i rapporteringen til DANIDA. Børne-og Ungdomsnetværket har i 2011 afprøvet en ny innovativ metode hvor medlemsorganisationer og deres partnere i Syd har indgået i et studie omhandlende børn og unges beskyttelsesmekanismer. Netværket fungerede som en platform for den faglige udvikling og koordinationen af studiet, mens medlemsorganisationerne og deres partnere leverede de konkrete input til studiet i form af kvantitativ og kvalitativ data. Det har medført større ejerskab hos både medlemsorganisationerne og deres partnere og begge har fået ny viden og metodisk kapacitet til deres videre projektarbejde. Gennem et fokuseret forløb omkring Technical and Vocational Skills Development har netværket søgt at påvirke den politiske dagsorden om vækst og beskæftigelse og styrke NGOernes kapacitet til at designe og gennemføre projekter i forhold til beskæftigelse og uddannelse for unge i udviklingslande. Udarbejdelsen af et studie om NGOers potentiale til at bidrage med social innovation og nye partnerskaber førte til at Børne-og Ungdomsnetværket sammen med Uddannelsesnetværket blev inviteret til at deltage i ADEA trienallen i februar Endeligt har Børne-og Ungdomsnetværket afholdt en række kurser hvis formål var at give medlemsorganisationerne viden om og redskaber til at sikre børns deltagelse i monitorering og evaluering, for bedst muligt at sikre relevans og inddragelse i projekter rettet mod børn i udviklingslande. BILAG som skal sendes med årsrapporten Bilag 1: Format for finansiel rapport i forhold til oprindelig budget. Bilag 2: Medlemmernes involveringsgrad (skal udfyldes). Bilag 3: Resultat rapportering BILAG Arbejdsredskaber til internt brug. Skal IKKE sendes med Bilag a1: Weighted Checklist (arbejdsredskab) til koordinatorerne/styregrupperne, som kan bruges årligt til monitorering af netværkets funktioner. Bilag a2: Weighted Checklist (arbejdsredskab) til netværksmedlemmerne, som kan bruges årligt eller i sammenhæng med en evaluering/review. Bilag b1 og b2: Netvæek Navigator Redskab til at identificere fremtidig fokus, monitorere løbende fremdrift og gennemføre afsluttende evalueringer. Format udarbejdet den Side 9 af 9