Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014

Transkript

1 Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014

2 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi). Alle disse mennesker skal have noget at spise og de skal også af med deres afføring / urin (biologi). Mennesker bruger forskellige teknologier til at skaffe mad og komme af med affaldet, men den teknologi har brug for energi for at køre (design&innovation). Energien kan skaffes fra forskellige kilder men vil skabe mere affald. Spørgsmålet er om dette affald vil give problemer? (kemi, fysik, matematik, design&inno) Klimaudfordringen skyldes at afbrænding af kul giver CO 2, som isolerer jorden og dermed får temperaturen til at stige. Er det et problem? (Kemi & Fysik) C + O 2 CO 2 + EEEEEE

3 Kan vi se ind i fremtiden? Hvis mennesker (og dyr) har mad nok, så får de oftest flere børn (unger). Men hvis ikke der er mad nok får de oftest færre børn (unger) og desuden kan nogle dø af sult. Fødselsrate er et tal for hvor mange der bliver født i en befolkning og dødsraten er et tal for hvor mange der dør. Hvis fødselsraten er større en dødsraten, så bliver vi flere på jorden og hvis den er mindre så bliver vi færre. Med hvad styrer fødsels- og dødraten? Man kan få negative koblinger mellem hvor mange vi er og hvad vi gør, som kan få fødsels- og dødsraten til at gå ned og op. F.eks. hvis vi bliver flere er der måske ikke mad nok (sult) Hvis vi bliver for mange kan der opstå sygdomme. Mange folk mere energi mere CO 2 højere temperature mindre vand(tørke) + skybrud + havstigning (klimaproblemer) mindre drikkevand + mindre mad + mindre plads.. Lære at leve meget tæt eller måske være færre eller rejse til en anden planet? Hvordan regner vi ud hvor mange vi bliver? (Matematik, Fysik & Kemi) Hvordan bliver vi enige om hvor mange vi skal være? (Dansk, sprog, politik, etik, religion)

4 Hvor mange bliver vi? dn dt = α N β N N( t) = N exp 0 Fødsels rate : α(n, føde, forurening, teknologi, energi,. ) ([ α β ] t) Døds rate : β

5 Eksempel på eksponentiel vækst Hvor mange bor der i Roskilde kommune om 20 år? Fødselsrate > Dødsrate Fødselsrate = Dødsrate Fødselsrate < Dødsrate

6 Hvordan gør vi klimaundervisning konkret for eleverne? Begræns emnet til Energi og hvad det kan gøre ved klimaet Brug elevens krop som eksempel på et kraftværk Der skal mad ind i kroppen (sundhed/kost) Eleven kan bruge sin krop til at lave energi til det gode liv. F.eks. oplade en Ipad, mobil telefon eller bærbar computer ved hjælp af en kondicykel (motion). Hvor mange børnekraft-timer skal der til for at lade en ipad op? Hvad er forskellen mellem det der kom ind og det som blev brændt af på kondi cyklen? Og kan vi komme med et gæt på hvad eleven vil veje som 50 årig? (forudsige fremtiden vha. matematik)

7 Input energi Pasta Cola Snikers Total 360 Kcal 210 Kcal 283 Kcal 853 Kcal

8 Output: Børnekraft og Børnekraft-time En børnekraft er lige som en hæstekraft en enhed for hvor meget effekt et barn kan yde Energi fås ved at have en børnekraft kørende i en time Kan vi få fat i nogle maskiner som disse? Roskilde festivalen 2011

9 Udbygning Hvordan virker et rigtigt kraftværk? Brug Energitårnet i Roskilde som eksempel Hvilke brændsler putter vi i dem? Hvad får vi ud i den anden ende? Forklaring på at CO 2 giver opvarmning og snak om hvad det medfører og hvornår. Hvad er bæredygtige energikilder? Sol, vind, vand, geo-termisk og A-kraft (FN definition) Kan de løse problemet med CO 2? For de ældste elever kan en diskussion af befolknings tilvækst være en mulighed. Kan vi løse klima udfordringen uden at løse befolknings tilvæksten?

10 Lærings mål Forstå at et kraftværk konverterer en slags energi (kemisk) til bevægelse og derefter til elektrisk energi. Forstå at CO 2 giver opvarmning, hvilke giver ændret klima. Forstå fossile brændsler vs. bæredygtige kilder Forstå at matematik kan bruges til at forudsige fremtiden. Hvis man stoler på sin forudsigelse kan den bruges til at forberede sig på ændringer i ens omgivelser. Eksemplet med energi balancen for elevens krop og en evt. vægtforøgelse er magen til mange andre anvendelser. F.eks. vil mange virksomheder gå op i om de har en ubalance mellem indtægter og udgifter, da det kan bruges til at forudsige om kassen er på vej mod at være tom. Forudsigelser af jordens temperatur og hav-vandstands niveau om 100 år kræver nogle meget langhårede fysiske modeller og matematiske løsninger, men princippet er stor set det samme som ovenfor.

11 Vindkraft til Lindebjergskolen Byg selv: Papir, tape, knappenål og sugerør Byg selv: Cykelhjul med dynamo og pap mellem egerne. Lille mølle W: Til sejlbåde? 10 kw Gaia: I nærheden af skolen? Sørge for at skolen køber vindstrøm (Roskilde kommune har sat penge af til dette i budget 2015)? 1 MW: Med i møllelag eller besøg DTU Risø Campus 3-8 MW: Besøg DTU Wind Energy test facilitet i Østerild i Nord Jylland eller Høvsøre nær Ringkøbing. Asger deltager i Vindmølleforeningens vindtræf d. 1/ pdf

12 Samarbejde med DTU Der findes allerede en ramme for samarbejde mellem folkeskoler og DTU. Mulighederne er beskrevet på følgende side: Desuden vil et mere direkte samarbejde med institutter på DTU Risø Campus kunne etableres (DTU Wind Energy).