Rapport fra arbejdsgruppen vedr. placering af og driftsforhold for en art cinema i Århus.

Transkript

1 0 Rapport fra arbejdsgruppen vedr. placering af og driftsforhold for en art cinema i Århus. Århus Kommunes Kulturforvaltning, januar 2009

2 1 1. Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium A. Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse I forbindelse med budgetforliget for 2007 vedtog Byrådet følgende: Etablering af art cinema Som beskrevet i Rapport fra arbejdsgruppen vedr. eventuel etablering af en art cinema i Århus, maj 2005 (model 2) etableres der en art cinema i nybyggede lokaler i Filmby Århus eller ved Multimediehuset. Biografen skal være udstyret med både traditionelle kinomaskiner og moderne digitalt fremviserudstyr og skal rumme faciliteter til cinematek, filmklubber og filmfestivaler samt en café. Driften udbydes til en privat driftsherre i en tidsbegrænset periode. Der afsættes et anlægsbeløb på 25 mio. kr. i 2009, som finansieres via principperne om driftsfinansierede anlægsinvesteringer via husleje fra den private driftsherre eller lignende samt andel af provenuet ved omlægning af Husets eksisterende tilskud. Mulighederne for en gennemførelse af projektet i samarbejde med private investorer undersøges. I forbindelse med behandlingen af en indstilling om en mindre anlægsbevilling til Øst for Paradis d. 27. juni 2007, tiltrådte Byrådet et forslag fra Kultur og Borgerservice, om at afdelingen senest ved udgangen af 2008 fremkommer med ét eller flere forslag til placering, ejerform og driftsforhold af den fremtidige art cinema. B. Kommissorium På rådmandsmødet i Kulturforvaltningen d. 14. august 2008 besluttedes følgende kommissorium: Med udgangspunkt i arbejdsgrupperapporten fra maj 2005 skal arbejdsgruppen fremkomme med ét eller flere forslag til placering, ejerform og driftsforhold af den fremtidige art cinema. Placeringen kan enten være i forbindelse med Filmby Århus, i Øst for Paradis nuværende lokaler (Paradisgade 9) eller i Multimediehuset. Afgørelsen om valg af placeringen skal dels baseres på en vurdering af anlægsøkonomien og den fremtidige driftsøkonomi og dels på en vurdering af betydningen for byens film- og kulturmiljø. I forhold til fremtidig ejerform skal arbejdsgruppen vurdere muligheden for, at der kan etableres et privat økonomisk engagement både for så vidt angår drift og anlæg. Med hensyn til ejerform skal arbejdsgruppen komme med forslag der sikrer, at Århus Kommune, som følge af sit økonomiske engagement, sikres indseende og kontrolmulighed med den daglige drift. Det forudsættes, at arbejdsgruppen involverer kredsen bag Øst for Paradis samt Det danske Filminstitut i arbejdet, så det af arbejdsgrupperapporten i videst muligt omfang fremgår, hvordan parterne ser på arbejdsgruppens forslag.

3 2 C. Sammensætning Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning: Ib Christensen (formand) Søren Poulsen Niels M. Poulsen Karen Rais-Nordentoft Lars Lyngsdal (sekretær). 2. Resume af arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen ser det som sin opgave at udarbejde ét eller flere oplæg, der ligger indenfor den økonomiske ramme, der er afsat i forbindelse med budgetforliget for Det vil derfor ikke nødvendigvis være muligt at rumme alle de aktiviteter, der er forudsat i art cinema rapport nr. 1 fra 2005, som omtalte budgetforlig tager udgangspunkt i. Arbejdsgruppen har Vurderet fremtidstendenserne indenfor art cinema-området og når frem til, at det er tvivlsomt, om den nuværende forretningsmodel er holdbar på 10 års sigt. Arbejdsgruppen foreslår, at der ses bort fra en placering i Filmby Århus, dels som følge af forholdene på havnen og dels som følge af, at kulturforliget Kulturen på skinner forudsætter, at størstedelen af den tilbageværende byggeret sælges i offentligt udbud. Vedr. Paradisgade 9 er det arbejdsgruppens vurdering, at bygningen lider under ringe adgangsforhold, at driftsøkonomien belastes af en placering på 2 etager og at huslejen er alt for høj. For at føre biografen up-to-date, skal der investeres 11,9 mio. kr. som hvis der skal skaffes økonomi i projektet skal afholdes af udlejer uden efterfølgende huslejeforøgelse, med mindre investeringen kan øge indtjeningen og/eller mindske driftsomkostningerne. Det er arbejdsgruppen vurdering, at ejeren ikke vil investere 11,9 mio. kr. uden at den samlede leje øges. Tvivlen om fremtiden for den nuværende forretningsmodel taler også imod varigt at understøtte en art cinema i Paradisgade 9. Arbejdsgruppen peger herefter på en placering i Multimediehuset, hvis lejemålet kan indrettes hensigtsmæssigt, og hvis lejeaftalen kan laves, så der sikres en tilfredsstillende økonomi i projektet. For den placering taler også, at man ikke er bundet i mange år af den traditionelle forretningsmodel. Multimediehuset står efter planen klar til ibrugtagning ved udgangen af Arbejdsgruppen foreslår derfor, at Øst for Paradis Aps fortsat til og med 2014 får art cinema-tilskud som i 2007 og 2008, og at der senest ved udgangen af 2013

4 3 tages stilling til den kommende driftsstruktur for en art cinema i Multimediehuset. 3. Arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen har afholdt i alt 4 møder. I arbejdsgruppens 2. møde deltog stadsbibliotekar Rolf Hapel og projektleder Marie Østergaard. Forud for arbejdsgruppens 4. møde afholdt en repræsentant for arbejdsgruppen et foreløbigt møde med repræsentanter for selskaberne bag Øst for Paradis. I arbejdsgruppens 4. møde deltog afdelingsleder Pernille Munk Skydsgaard fra Det danske Filminstitut og samt i alt 5 repræsentanter fra selskaberne bag Øst for Paradis. Som led i sit arbejde har arbejdsgruppen udarbejdet et moderniseringsprojekt vedr. ejendommen Paradisgade 9 (hjemsted for biografen Øst for Paradis) med henblik på at sikre tilgængelighed og moderne ventilation. Repræsentanter fra arbejdsgruppen har afholdt et møde med ejeren af Paradisgade 9 for at høre om hans syn på det af arbejdsgruppen udarbejdede moderniseringsprojekt. 4. Fremtiden for art cinema i Århus I rapporten fra art cinema-arbejdsgruppen fra 2005 beskrives 3 modeller for etablering og drift af en traditionel biograf. Den teknologiske udvikling siden gør, at arbejdsgruppen har stillet sig det spørgsmål, om en traditionel biografløsning er langtidsholdbar. Filmindustrien er globalt set i en periode som er kendetegnet ved stor vækst og omvæltning med mange positive udviklingsmuligheder. Omvæltningen bygger på de nye muligheder, der opstår som følge af den teknologiske udvikling, der blandt andet betyder, at film og alt andet audiovisuelt materiale kan produceres, transporteres og fremvises digitalt og på mange platforme, bl.a. mobile. Innovation Lab forventer eksempelvis, at de næste års udvikling af nanoteknologien vil medføre et kvantespring i mulighederne for at fremstille og anvende lysstærke skærme. En udvikling som måske kun ligger 5 år fremme. Dette medfører, at de velkendte forretningsmodeller er under pres, og de gængse arbejdsmetoder og publikumsmønstre udvikles hastigt. I godt 100 år har biografen og den store optiske filmfremviser været det altafgørende omdrejningspunkt for oplevelse af film. Biografsalen har været filmens hus - der hvor man kunne få den optimale filmoplevelse, og i mange år var det den eneste mulige filmoplevelse.

5 4 Med digital teknologi er der helt nye muligheder, og filmens liv fra skabelse til oplevelse er radikalt forandret, men foreløbig er potentialerne i de nye muligheder kun udnyttet minimalt. Potentialerne berører alle filmens faser. De kreative processer, fortælleformer, produktion, finansiering, salg, distribution, ejerrettigheder og til sidst selve filmoplevelsen, er påvirket af de nye teknologiske muligheder. Hele værdikæden er under stadig forandring. Blandt andet derfor er det svært at svare på spørgsmålet om hvilken rolle og hvilken betydning en art-cinema biograf, som vi kender den fra Øst For Paradis, har om 5 og 10 år. Det kan være at biografen er den helle i mørket, hvor der kan ses film som en kvalitetsoplevelse i et pulserende hurtigt samfund. Det vil dog kun være sådan, hvis konceptet biograf, herunder art-cinema, stadig holder, og hvis der eksisterer en forretningsmodel, der understøtter dens fortsatte eksistens. Om der findes en bæredygtig forretningsmodel for den klassiske art-cinema biograf, finder arbejdsgruppen behæftet med nogen tvivl, med mindre der i de næste år arbejdes målbevidst på at indarbejde de (digitale) muligheder og udviklingen i markedet og publikumsadfærden i konceptet. Art-cinema biografens kerneværdi kan meget vel vise sig at være et kvalitetsfilter for indholdsmæssigt gode filmoplevelser, som målgruppen ikke selv har forudsætninger for at finde frem til. Arbejdsgruppen ser tegn på, at digitalisering og globalisering tilsammen medfører en form for polarisering indenfor film og medieindustrien, som smelter sammen med teleindustrien osv. En polarisering, hvor vi i den ene ende af spektret ser de klassiske nåleøjekoncerner miste magten til at styre markedet, fordi der foregår en form for demokratisering af evnen og retten til at bestemme hvad der skal produceres, hvordan og til hvem. I den anden ende af spektret ser vi meget store globale finansielle partnerskaber, fonde og koncerner, sidde på mere og mere af magten. Facebook og YouTube s millioner af brugere og deres millioner af film som frit distribueres, er et udtryk for en social mediekultur, hvor brugerne synes at have magten. Men selvom ingen ejer internettet, så ejes strukturer som netop YouTube, My Space og Facebook af gigantiske finansielle konstruktioner som Google, Time Warner, News Corporation, etc. Når man skal forsøge at forudsige de næste års forbrugeradfærd med hensyn til film og give et bud på Århus Kommunes interesser i denne udvikling, så er det unægtelig ret svært at være særlig konkret. Går folk i biografen for at se film om 10 år? Hvad går de ellers i biografen for at se?

6 5 Eksisterer biografer fortsat? Hvilke andre steder ser mennesker film? Og hvad udvikler film sig til at være om 10 år? Arbejdsgruppen vurderer, at der vil være et ønske om meget stor fleksibilitet og individuelle valgmuligheder for det enkelte menneske og for forskellige grupper i samfundet. Arbejdsgruppen finder, at alle former for biografer, inkl. art-cinema biografer, skal rumme alle disse fleksible og individuelle muligheder, og samtidig være et kærkomment filter for kvalitet. Forudsætningerne for en bæredygtig forretningsmodel vil være, at der er en positiv margin mellem de udgifter, biografen har, og de indtægter og den interesse, biografen nyder hos sine forbrugere. Derfor bliver det efter arbejdsgruppens vurdering nødvendigt at skabe biografer, der har meget stor mulighed for at styre sine aktiviteter og udgifter i forhold til enhver af sine aktiviteter. Det forekommer, baseret på eksemplet Øst For Paradis, ikke at være en helt nem opgave at skabe et positivt økonomisk resultat ved at drive art-cinema drift på de givne markedsbetingelser. På grund af den beskrevne kompleksitet og nødvendigheden af at være en del af filmens erhvervsmæssige og kulturelle fremtid, har Filmby Sekretariatet indgået partnerskab med en række ligestillede organisationer i Europa, hvor der er defineret et fælles forsknings- og udviklingsprojekt, der skal undersøge, analysere og udvikle ny viden om hvordan vi som offentlig myndighed, som private erhvervsdrivende og som borgere og forbrugere kan få det bedste ud af fremtiden. I dette projekt, FIRST MOTION, vil der blive fundet nogle svar på nogle af de mange spørgsmål vi har overfor den udvikling, der er i gang. Projektets gennemførelse forudsætter EU medfinansiering, hvilket forventes afgjort medio Projektet vil være 3-årigt og der vil løbende bliver udviklet og formidlet væsentlig viden for at understøtte udviklingen. Udviklingen af ny viden i projektet FIRST MOTION kan være til gavn for den konceptuelle udvikling af det optimale oplevelses- og formidlingsrum for film. 5. Placeringsmuligheder for fremtidens art cinema A. Filmby Århus I budgetforliget for 2007 nævnes Filmby Århus som det mest nærliggende valg til placering af en art cinema. Dette skyldes dels, at der i planerne for etablering af Filmby Århus helt tilbage i 1999 og årene derefter, opereres med en biograf på stedet og dels, at indstillingen fra den første art cinema-arbejdsgruppe i 2005 peger på denne mulighed.

7 6 Ideen med at samle al film- og biografvirksomhed på én lokalitet er også en indlysende god idé, og oprindeligt var det tanken at placere en art cinema i de bestående bygninger i Filmbyen. En nærmere undersøgelse i årene 2001/2002 viste, at dette ikke var muligt. Herefter var det planen at bruge ét af de byggefelter, der var udlagt i lokalplan 643. Efter at Byrådet i december 2006 endeligt besluttede at opgive de 2 østligste byggefelter, og efter at det i kulturforliget Kulturen på skinner fra januar 2008 blev besluttet, at der skulle sælges ca m2 byggeret til en privat investor, mindskedes mulighederne for en placering af en art cinema i forbindelse med Filmby Århus væsentligt. Revisionen af lokalplan 643 er endnu ikke afsluttet, og de foreløbige skitser tyder på, at det trods alt vil være muligt at placere 2 nye byggefelter på filmbyarealet, hvis dette areal bliver udvidet mod syd frem til det nye godsbanespor. I alt forventes der at være mulighed for at bygge knap m2 på de 2 nye byggefelter samt at udvide de eksisterende bygninger med i alt ca m2. På det byggefelt, hvor en art cinema i givet fald skal placeres, er det usikkert om der vil blive givet tilladelse til forsamling af det antal personer, der forventes at frekventere en art cinema. Det relevante byggefelt ligger forholdsvis tæt på havnens risikovirksomheder og arbejdsgruppen har fået oplyst, at der drøftes en række tiltag som følge af de seneste måneders hændelser på havnen. Da Filmby Århus, som følge af kulturforliget Kulturen på skinner, er forpligtet til at sælge m2 byggeret til en forventet pris på 26 mio. kr., vil placeringen af en ny biograf på filmbyarealet vanskeliggøre opnåelse af indtægtskravet. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det definitivt opgives at placere en art cinema i Filmby Århus. B. Paradisgade 9 Paradisgade 9 er beliggende i en snæver gade indenfor city-ringen. Der er gode busforbindelser til stedet, men p-forholdene er vanskelige Ejendommen er privat ejet og udlejet til selskabet Paradisets Engle A/S med adgang til at fremleje til selskabet Øst for Paradis APS. Øst for Paradis disponerer over 2 etager i ejendommen og lejemålet er på i alt 660 m2, på hvilket areal der er indrettet 4 sale, café, foyer, toiletter m.v. samt 23 m2 kælderrum. Der er operatørrum til hver sal. De 4 sale har følgende antal sæder: 101, 54, 40, 31, i alt 226 sæder. Indgangspartiet deles med en anden lejer, hvilket gør det vanskeligt at sætte et særligt biografpræg ved indgangen. Ventilationen lever ikke op til nutidigt niveau.

8 7 Øst for Paradis har lavet en renoveringsplan for biografen, hvor 1. etape blev gennemført i 2007 til en pris på ca. 1 mio. kr., hvoraf Århus Kommune via indkøb og udlån af nye biografstole har finansieret ca. 1/3. Øst for Paradis har konkrete planer til en 2. etape i samme størrelsesorden, men hverken Det danske Filminstitut eller Århus Kommune har p.t. taget stilling til en evt. medvirken. Den årlige udgift i lejemålet Paradisgade 9 er på ca (2008-niveau) ekskl. forbrug, svarende til ca kr. pr. m2. Det er en meget høj leje i betragtning af ejendommens stand, manglende handicapadgang samt den for en rationel biografdrift uhensigtsmæssige indretning. Arbejdsgruppen har fået udarbejdet et projekt, hvor der etableres en ny selvstændig indgang til bygningen, rummende en ny foyer, handicapadgang til alle sale, indretning af en ny sal med 20 stole samt modernisering af ventilationen. Projektet indebærer, at der skal være indgang på den modsatte side af bygningen i forhold til nu og at der etableres en tilbygning på 24o m2 i 2 etager samt fuld kælder. De samlede udgifter til dette projekt skønnes at blive på 11,9 mio. kr. Dette projekt svarer til model 1 i art cinema rapport nr. 1 fra Repræsentanter fra arbejdsgruppen har afholdt møde med ejeren af ejendommen Paradisgade 9. Han fandt projektet interessant som udgangspunkt for en drøftelse, idet han slet ikke var afvisende overfor at indgå i en konkret aftale om at bygge til eller om på ejendommen, enten på den ene eller den anden måde efter nærmere drøftelse. Han oplyste yderligere, at alt i princippet var til forhandling, men at han som udlejer naturligvis havde en nedre grænse for at sikre en fornuftig forrentning af den investerede kapital. C. Multimediehuset Multimediehuset placeres på Havnen ved udløbet af Århus å på det, der kaldes den sydlige bastion. Der er gode bus - og togforbindelser til stedet og der vil blive etableret et større underjordisk p-anlæg med direkte adgang til huset. Projekteringen af Multimediehuset er endnu ikke afsluttet, men af bind 1 i det foreliggende konkurrenceprogram fremgår det, at der skal etableres en multisal på 500 m2 med 330 siddepladser, der skal kunne opdeles i 2 rum, hvor der kan være af hinanden uafhængige aktiviteter. Salen kan bestykkes med moderne filmforevisningsudstyr. Herudover planlægges et antal rum, hvor filmforevisning til mindre grupper vil være mulig. Det vil være muligt at øve en vis indflydelse på detailprojekteringen.

9 8 Multimediehuset forventes klar til ibrugtagning omkring årsskiftet 2014/2015. Som udgangspunkt er lejeprisen kr. pr. m2, men hvis det vurderes, at der kan opnås en synergi imellem Multimediehusets øvrige aktiviteter og en art cinema, kan lejeprisen reduceres til 1400 kr. pr. m2. Selv om denne lejepris ligger lidt over lejen i Paradisgade 9, vurderer arbejdsgruppen, at der lettere her kan skabes en fornuftig økonomi i driften. Hvis art cinema-funktionen skal placeres i Multimediehuset, skal den indbyrdes placering af salene og den øvrige biograflogistik være på plads, hvilket i givet fald skal ske i forbindelse med detailprojekteringen. Herunder skal der i givet fald sikres en selvstændig indgang til art cinemafunktionen. Under de nuværende budgetmæssige forudsætninger vil art cinema-funktionen alene kunne betale for ca. 600 m2 bruttoareal til den lave pris, så en lejeaftale skal i givet fald suppleres med en række indbyrdes bruger- og låneaftaler. Det er arbejdsgruppens forventning, at størsteparten af de funktioner, der var tænkt ind i model 2 i art cinema rapport nr. 1 fra 2005, vil kunne etableres i Multimedediehuset indenfor den afsatte budgetramme. D. Sammenfatning omkring placeringsmulighederne Arbejdsgruppen har valgt at se bort fra muligheden af en placering i Filmby Århus af de i afsnit 5A nævnte grunde. For så vidt angår Paradisgade 9 er det arbejdsgruppens vurdering, at placering af en art cinema på 1. og 2. sal i en midtbyejendom, hvor der er ringe parkeringsmuligheder, hvor driftsøkonomien belastes af en placering på 2 etager og hvor huslejen er meget høj, er problematisk og uden den store udviklingsmulighed. For at føre biografen up-to-date, skal der investeres 11,9 mio. kr. som hvis der skal skaffes økonomi i projektet skal afholdes af udlejer uden efterfølgende huslejeforøgelse, med mindre investeringen kan øge indtjeningen og/eller mindske driftsomkostningerne. Ejeren af ejendommen Paradisgade 9 oplyste på mødet med arbejdsgruppen, at alt i princippet var til forhandling, men at han som udlejer naturligvis havde en nedre grænse for at sikre en fornuftig forrentning af den investerede kapital. Det er arbejdsgruppen vurdering, at ejeren ikke vil investere 11,9 mio. kr. uden at den samlede leje øges. En satsning på Paradisgade 9 over en længere tidsperiode er også problematisk under henvisning til arbejdsgruppens overvejelser i afsnit 4 omkring fremtiden for forretningsmodellen bag en art cinema. En beslutning om evt. placering Multimediehuset er forbundet med en række uafklarede spørgsmål, der knytter sig til detailprojekteringen af huset og den fremtidige lejepris. Hvis lejemålet kan indrettes hensigtsmæssigt, hvis der kan opnås den lave synergi-m2-pris, og hvis lejemålet samt de tilknyttede bruger og lejeaftaler kan laves, så der sikres en tilfredsstillende økonomi i projektet, vil en placering i

10 9 Multimediehuset efter arbejdsgruppens opfattelse være den mest fremtidssikrede. På trods af disse usikkerheder anbefaler arbejdsgruppen, at der arbejdes videre med en placering i Multimediehuset. Først når de ovenfor anførte usikkerheder er afdækkede, kan der træffes en endelig beslutning. Det forventes, at alle ovenstående beslutninger kan træffes indenfor det næste år, dvs. inden udgangen af Ejerform og driftsforhold A. Øst for Paradis ejerform Øst for Paradis har siden sin start for næsten 30 år siden været organiseret som et privatejet selskab og i de seneste år har der været 2 ejere, der har drevet det som et I/S. Som følge af biografens stigende økonomiske problemer, påbegyndte en gruppe af borgere (de såkaldte Paradisets Engle ) en offentlig indsamling til støtte for en ombygning af biografen i 2006, hvilket resulterede i, at der blev indsamlet ca. 3/4 mio. kr. Øst for Paradis påbegyndte i foråret 2007 ombygningen af lokalerne i Paradisgade, og ved samme lejlighed blev der stiftet et A/S og et Aps. Ejerne af det nystiftede A/S var de mange personer m.v., der havde ydet et bidrag til indsamlingen, mens det nystiftede Aps kun havde de 2 hidtidige ejere som ejer. Det nystiftede A/S overtog medio 2007 ansvaret for lejekontrakten med ejeren af ejendommen, og pr. 2. juli 2007 blev hele biografdriften overført til det nystartede Aps. Ejeren af ejendommen Paradisgade 9 er ikke økonomisk involveret i biografdriften og har kun i begrænset omfang investeret i bygningen. Så godt som alle investeringer er foretaget af de 2 stiftere, idet Det danske Filminstitut og på det seneste også Århus Kommune, har ydet bidrag til ombygninger og større inventaranskaffelser. Hvis Øst for Paradis alene skal modtage støtte frem til og med 2014, vurderer arbejdsgruppen, at der ikke er et behov for at ændre ved organisationsformen. Arbejdsgruppen anbefaler dog, at der med en fortsat og åremålssikret støtte følger en aftale med Øst for Paradis Aps om facilitering for eksterne arrangører af filmkunsterisk - og kulturelt værdifulde aktiviteter på et rimeligt niveau, både hvad angår økonomisk afregning og service. B. Driftsforhold og involvering af private investorer Det er arbejdsgruppens vurdering, at det med den økonomi og de fremtidsudsigter, der findes for art cinema i Danmark, vil være vanskeligt eller

11 10 måske helt umuligt at tiltrække private investorer, med mindre repertoiret gøres væsentligt bredere. I så fald vil der dog opstå et andet problem, nemlig at de private og konkurrerende biografudbydere vil finde, der er tale om konkurrenceforvridning, hvis den pågældende art cinema modtager fast offentlig driftsstøtte. Uanset at filmlovens 18 giver kommunerne adgang til at yde støtte til eller selv stå for biografdrift, må det anses for uhensigtsmæssigt, hvis en kommunalt støttet art cinema går i direkte konkurrence med de private udbydere. Fokus bør derfor fortsat ligge på de kunstneriske værdifulde film og film fra små eller fjerne sprogområder. Hvis det besluttes, at Århus Kommune fortsat og uden tidsbegrænsning skal understøtte Øst for Paradis, kan det overvejes at finde en organisationsform, hvor privatpersoner ikke skal hæfte for biografens drift. Dette kunne være en erhvervsdrivende fond. Også hvis dette bliver udfaldet, vil arbejdsgruppen anbefale, at der indgås en aftalte om facilitering for eksterne arrangører af filmkunsterisk - og kulturelt værdifulde aktiviteter på et rimeligt niveau, både hvad angår økonomisk afregning og service Hvordan organisationsformen skal være ved en indflytning i Multimediehuset, vil det ikke være for tidligt at lægge sig fast på foreløbigt, men det vil være muligt at sikre, at 2 eller flere parter uafhængigt af hinanden anvender den nye art cinema s faciliteter med forskellige filmkunstneriske profiler og med anvendelse af forskellige forretningsmodeller. 7. Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen finder, at alle former for biografer, inkl. art-cinema biografer, skal rumme en lang række fleksible og individuelle muligheder, og samtidig være et kærkomment filter for kvalitet. Arbejdsgruppen er blevet bedt om at vurdere placeringsmuligheder for en art cinema, som den er beskrevet i teksten fra budgetforliget i Samtidig er arbejdsgruppen blevet stillet til opgave at tage Paradisgade 9 i betragtning som placeringsmulighed for at art cinema Arbejdsgruppen ser det som sin opgave at udarbejde ét eller flere oplæg, der ligger indenfor den økonomiske ramme, der er afsat i forbindelse med budgetforliget for De forslag til placering, arbejdsgruppen har behandlet, rummer således ikke nødvendigvis alle de aktiviteter, der er forudsat i model 2 i art cinema rapport nr. 1 fra 2005, som omtalte budgetforlig tager udgangspunkt i. Af model 2 i rapporten fra 2005 fremgår det, at der bør være både traditionelle kinomaskiner og moderne digitalt fremviserudstyr, ligesom biografen skal rumme faciliteter til cinematek, filmklubber og filmfestivaler samt en café.

12 11 Arbejdsgruppen har analyseret fremtidstendenserne indenfor art cinemaområdet og når frem til, at det er tvivlsomt, om den nuværende forretningsmodel er holdbar på 10 års sigt. Arbejdsgruppen har vurderet hver af kommissoriets 3 placeringsmuligheder for en art cinema. Om en placering i forbindelse med Filmby Århus når arbejdsgruppen frem til, at det er usikkert, om der vil kunne gives tilladelse til ophold for et stort antal personer, som vil være i en biografbygning, så tæt ved nogle af havnens store risikovirksomheder. Da Filmby Århus, som følge af kulturforliget Kulturen på skinner, er forpligtet til at sælge m2 byggeret til en forventet pris på 26 mio. kr., vil placeringen af en ny biograf på filmbyarealet vanskeliggøre opnåelse af indtægtskravet. Som følge heraf foreslår arbejdsgruppen, at der ses bort fra en placering i Filmby Århus. For så vidt angår Paradisgade 9 er det arbejdsgruppens vurdering, at placering af en art cinema på 1. og 2. sal i en midtbyejendom, hvor der er ringe parkeringsmuligheder, hvor driftsøkonomien belastes af en placering på 2 etager, hvor huslejen er meget høj, er problematisk og uden den store udviklingsmulighed. For at bringe Paradisgade 9 op på et nogenlunde niveau, kræves der en investering på ca. 12 mio. kr. i en privatejet ejendom, hvilket stort set vil være umuligt at forrente i form af en større biografomsætning. Det er arbejdsgruppen vurdering, at ejeren ikke vil investere 11,9 mio. kr. uden at den samlede leje øges, men det har dog ikke konkret været drøftet med Øst for Paradis Aps, hvorvidt biografdriften efter en modernisering vil kunne betale en højere husleje. Tvivlen om fremtiden for den nuværende forretningsmodel taler også imod, varigt at understøtte en art cinema i Paradisgade 9. En beslutning om evt. placering Multimediehuset er forbundet med en række uafklarede spørgsmål, der knytter sig til detailprojekteringen af huset og den fremtidige lejepris. Hvis lejemålet kan indrettes hensigtsmæssigt, hvis der kan opnås den lave synergi-m2-pris og hvis lejemålet samt de tilknyttede bruger og lejeaftaler kan laves, så der sikres en tilfredsstillende økonomi i projektet, vil en placering i Multimediehuset efter arbejdsgruppens opfattelse være den mest fremtidssikrede. På trods af disse usikkerheder anbefaler arbejdsgruppen, at der arbejdes videre med en placering i Multimediehuset. For en placering i Multimediehuset taler også, at Århus Kommune ikke i mange år frem er bundet af den traditionelle forretningsmodel som beskrevet i afsnit 4. Samtidig vil der i Multimediehuset være en unik mulighed for at etablere et center for oplevelseskultur med film og medier som tema. Multimediehuset står efter planen klar til ibrugtagning ved udgangen af 2014.

13 12 Arbejdsgruppen foreslår derfor, at Øst for Paradis Aps fortsat til og med 2014 får art cinema-tilskud som i 2007 og 2008, og at der senest ved udgangen af 2013 tages stilling til den kommende driftsstruktur ved åbningen af Multimediehuset. 8. Forholdet til Det danske Filminstitut og Øst for Paradis Arbejdsgruppen eller dele af arbejdsgruppen har haft møder med repræsentanter fra Det danske Filminstitut, Øst for Paradis og ejeren af ejendommen Paradisgade 9. A. Det danske Filminstitut Efter at have gennemlæst nærværende rapport og efter at have deltaget i et møde med arbejdsgruppen d. 26. november 2008, har afdelingsleder Pernille Munk Skydsgaard, på vegne af DFI, fremkommet med følgende udtalelse: Filminstituttet er af den opfattelse, at Århus Kommune sammen med den nedsatte arbejdsgruppe er i gang med at gøre et grundigt stykke arbejde i forbindelse med vurdering af fremtidig art cinema støtte i Århus. Det er stadigt for tidligt at konkludere noget, da der endnu mangler afklaring på en række spørgsmål både ift. mulig ombygning af ØFP samt mere konkrete detaljer i forbindelse med Multimediehuset bl.a. vedr. placering og forretningsmodel. Men det er Filminstituttets opfattelse, at arbejdsgruppen går grundigt til værks og er lokalt forankret, hvorfor Filminstituttet vil lytte efter hvilken endelig model, som arbejdsgruppen i sidste ende måtte anbefale. Det skal nævnes, at vi befinder os midt i en forligsperiode og at det derfor er uvist hvordan støttebetingelser og bevillingsrammer i fremtiden ser ud (næste filmforlig løber fra 2011). Men ideen om et Multimediehus af mere interaktiv karakter lyder spændende og kunne måske åbne op for en mulighed for at kunne udbrede publikum, hvilket ville være med til at fremtidssikre art cinemaens berettigelse. I forbindelse med et evt. Multimediehus er det vigtigt at understrege betydningen af beliggenheden. Det vil være meget centralt for at nå et art cinema publikum (herunder bl.a. studentermiljøet). Den lokale forankring og opbakning i miljøet er ligeledes meget vigtig - lokale partnerskaber og engagementer. Filminstituttet ser frem til at høre nærmere om planerne. B. Øst for Paradis Der har været afholdt 2 møder med repræsentanter for selskaberne bag Øst for Paradis. På det første møde med arbejdsgruppen fik repræsentanterne udleveret ovenstående afsnit 5B og 6A.

14 13 Repræsentanterne fik endvidere udleveret skitserne til ombygning af Paradisgade 9 og det aftaltes, at repræsentanterne fra selskaberne bag Øst for Paradis kontakter udlejer med henblik på at undersøge, om udlejer evt. er indstillet på at gå i en dialog omkring ombygningsprojektet. På det 2. møde med arbejdsgruppen oplyste repræsentanterne fra selskaberne bag Øst for Paradis, at de ingen bemærkninger havde til de udleverede afsnit af arbejdsgruppes rapport og oplyste, at ejeren af ejendommen Paradisgade 9 havde tilkendegivet, at ombygningsprojektet var en god idé og at han var indstillet på evt. selv at finansiere ombygningen, hvis der kunne opnås enighed om de økonomiske vilkår. Repræsentanterne fra selskaberne bag Øst for Paradis fremhævede endvidere at det var et stærkt ønske, at der fortsat var en art cinema i Paradisgade 9 bl.a. på grund af bygningens charme og patina-kvaliteter og at man godt kunne forestille sig, at lejekontrakten blev overdraget til Århus Kommune. Repræsentanterne for selskaberne bag Øst for Paradis bemærkede, at de så meget positivt på ombygningsprojektet og ønskede, hvis der det bliver aktuelt, at fremkomme med ideer og deltage i en evt. kommende bearbejdning. For selskaberne bag Øst for Paradis er det væsentligt, at biografen bliver indrettet så fordelagtigt som muligt og at der tages hensyn til den daglige drift. C. Ejeren af ejendommen Paradisgade 9, Henrik Bech Pedersen. Repræsentanterne fra arbejdsgruppen oplyste, at Forvaltningens teknikere sammen med arkitekt Jens Bak har lavet et skitseprojekt på følgende grundlag: ny egen indgang samlet foyer med billetsalg, kiosk og toiletter løsning af handicapadgangsforholdene nyt samlet ventilationsanlæg, zoneanlæg med genindvinding og køling indretning af en ekstra biografsal på sæder. Projektet indebærer, at adgangen til biografen finder sted bag den nuværende bygning. Byggeomkostningerne er anslået til 11,9 mio. kr. Endelig orienterede arbejdsgruppen om det nye lokalplanforslag om den centrale midtby (lokalplanforslag 849). Ifølge dette lokalplanforslag kan der ikke bygges udenfor den nuværende bygningskrop, med mindre der er tale om mindre småbygninger. Sagen vil blive drøftet med Teknisk Forvaltning. Henrik Bech Pedersen fandt skitseprojektet interessant som udgangspunkt for en drøftelse, idet han slet ikke var afvisende overfor at indgå i en konkret aftale om at bygge til ejendommen som foreslået, hvad enten aftaleparten var de nuværende lejere (Paradisets Venner A/S) eller Kulturforvaltningen. Arbejdsgruppen bemærkede, at den nuværende leje, med en m2-pris på 1267 kr., var meget høj og at Kulturforvaltningen f.eks. udlejede nyistandsatte lokalet i Filmby Århus for under 2/3 af denne pris.

15 14 Henrik Bech Pedersen oplyste, at alt i princippet var til forhandling, men at han som udlejer naturligvis havde en nedre grænse for at sikre en fornuftig forrentning af den investerede kapital.