Misbrug af Kaldesignaler.

Transkript

1 oz TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 18. AARGÅNG. OKTOBER Misbrug af Kaldesignaler. Straks efter Befrielsen var der enkelte ubefæstede Sjæle, der lod sig forlede af de da herskende Forhold til at paabegynde ulovlig Sending paa Amatørbaandene. Og at de selv var klar over, at det var ulovligt, vidner de Kaldesignaler om, der da blev brugte. For at undgaa at blive opdaget, var Kaldesignalerne mere eller mindre opdigtede, og det gik ogsaa i de fleste Tilfælde godt. Men efterhaanden som mere ordnede Forhold bredte sig, maatte disse Amatører se sig om efter andre Kaldesignaler, og det viste sig snart, at der var enkelte, der ikke veg tilbage for at benytte allerede licenserede Amatørers call. Uden at bekymre sig for Konsekvenserne boltrede de sig paa Amatørbaandene, og de mange Opkald fra DX-Stationer vidnede om en særdeles livlig Trafik med falske Kaldesignaler. En Tilsnigelse af en anden Amatørs Kaldesignal er noget af det simpleste, man kan tænke sig indenfor Kortbølgeamatørernes Rækker, og saadant burde kunne straffes paa samme Maade, som naar en Mands Navn misbruges. Redaktionen har i den senere Tid modtaget ikke mindre end 16 QSL Kort, der alle viser, at der har fundet Misbrug Sted af licenserede Amatørers Kaldesignaler. Dette er først og fremmest en Overtrædelse af de gældende Licensbestemmelser og som Følge heraf strafbart efter Loven, men desuden er det en saa simpel Handling mod den Amatør, hvis Navn er blevet misbrugt, at det ikke kan fordømmes kraftigt nok. Ved Gennemgangen af Kortene er der et Navn, man stadig støder paa, nemlig OZ7F. Da han ikke har været aktiv paa de angivne Frekvenser eller Tider, foreligger her et klart Bevis paa Misbrug af en licenseret Amatørs Kaldesignal. At den paagældende Amatør for at blive i Rollen ogsaa har opgivet falsk Fostbox, noteres kun for Fuldstændighedens Skyld! Vi kræver ordnede Forhold i alle Ting, ogsaa indenfor egne Rækker og paa Amatørbaandene. De lovløse Tilstande, vi havde under Krigen, og som vi stadig har i sørgelig Erindring, kan ikke tolereres i Dag. Nu vil vi have Orden i Tingene! Al ulovlig Sending og Misbrug af Kaldesignaler maa ophøre nu. Ansættelsen af en band manager vilde maaske medvirke til, at Misbrug af Kaldesignaler vilde kunne konstateres og Synderen bremses. Nu er det jo ikke en band manager"s Opgave at virke som Æterpoliti, men i Tilfælde af ulovlig Sending eller Misbrug af en anden Amatørs Kaldesignal maatte han have Myndighed til at skride ind. Med de nye Regler for Optagelse i eller Eksklusion af EDR har Bestyrelsen faaet et Middel i Hænde, hvormed kan rammes eventuelle Lovovertrædere, og disse kan være forvisset om, at Bestemmelsen vil blive taget i Anvendelse. Vi maa selv holde Justits paa vore Amatørbaand inden det er for sent inden andre gør det! A. C. 209

2 Officielt fra Bestyrelsen. De deponerede Sendere. Første Retsmøde fandt Sted i Byretten den 20. September. Paa Begæring Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet er udpeget Skønsmand fra Teknologisk Institut. Efter andet Retsmøde den 11. Oktober finder Skøn og Vurdering Sted, hvorefter Sagen kan viderebehandles. Pejlkort. Bestilling kan nu afgives til Ahrent Flensborgs Boghandel, Ringsted. Se iøvrigt Meddelelsen andet Steds i Bladet. OZ s Redaktion. Bestyrelsen gentager sin Opfordring til Interesserede om at henvende sig skriftligt til Foreningen (benyt Adressen Box 79, København K.). Redaktørposten skal nybesættes 1. Januar OZ7T/OZ8T. Morsekursus. Det i Setbr. OZ annoncerede Morsekursus har siden 18. Septbr. været udsendt paa Frekvensen 3765 khz til de fastlagte Tider, Onsdag 18,30 19,30 og Søndag 11,00 12,00 DNT. Efter Mængden af de modtagne Rapporter at dømme har Kursus øjensynligt været modtaget med stor Interesse. Vi takker alle, som med QSL-Kort og Breve har stimuleret Arrangørernes Interesse for Foretagendet; det har været særdeles glædeligt at mærke den Velvilje, som vore Anstrengelser har mødt. Det tekniske Udstyr paa Sendestationen undergaar i denne Tid en gradvis Forbedring, som antagelig vil bidrage til at gøre Stationen bedre hørt over hele Landet. Formen for selve Kursus er heller ikke endelig fastlagt. Det sker ligeledes gradvist, efterhaanden som Modtagelsen af Rapporter viser, hvorledes Medlemmernes Ønsker ligger. Indtil videre forsætter vi i den hidtil fulgte Linie. Til følgende Amatører sender vi hermed en Tak for Assistance af forskellig Art: OZ2Z, OZ2Q, OZ7BO. OZ6K og OZ7T. Radio-Udsendelse af Kammertonen. V Fra Tirsdag den 1. Oktober vil den over de danske Radiofonistationer udsendte Modulationstone, som følger umiddelbart efter Morgengymnastikken paa Hverdage og Formiddagsgudstjenesten paa Søn- og Helligdage blive ændret til en 440 Hertz Sinustone (Kammertone). Efter Indregulering af Modu- lationsgrad følger en Pause af 15 Sekunders Varighed og derefter sendes i 3 Minutter over Radiofo- nistationerne Kammertonen 440 Hertz +/- 0,2 Hertz med Modulationsgraden 40 +/- 1 pct. EDR s Pejlkort. Kortet, der er udarbejdet og tegnet af OZ7CC, har København som Centrum. Det er særdeles nyttigt ikke blot for Amatører med Retningsantenner, men ogsaa ved sin overskuelige Form praktisk for enhver Amatør, der hurtigt vil kunne finde frem til et Lands Navn, naar Prefix er kendt. Kortet er forsynet med en Liste ordnet efter Prefix- Rækkefølge; denne er ført up to date i Slutningen af September. Kortets Format er A2 (420X594 mm). Dets Pris er Kr. 2,00. Desværre har det vist sig umuligt at fremskaffe de nødvendige Paprør til Forsendelsen, og Forsendelsen vil derfor ske i Kuvert med Pap indlæg. Kortet tilsendes portofrit ved Indbetaling af Beløbet paa Girokonto Nr. 5939, Ahrent Flensborgs Boghandel, Ringsted. TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGERADIO Udgivet af Eksperimenterende Danske Radioamatører. Afdeling af International Amateur Radio Union I. A. R. U. Redaktion: Teknisk Red.: Aage Hansen. Ansvarlig Red.: A. Clausen. E. D. R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsender- nes Interesser. Som Medlem optages enhver Kortbølgeinteresseret saavel Sende- som Modtageamatør. Kontingentet, som er 3,50 Kroner pr. Kvartal eller 12 Kroner pr. Aar (København 4,50 og 16,00), kan indbetales paa Girokonto I Byer, der ønsker Afdelingskontingent opkrævet gennem E. D. R., er det samlede Kontingent som for København. Første Gang betales tillige et Indskud paa 3,50 Kroner, som bl. a. dækker Tilsendelsen af Foreningens Emblem i Sølv. E. D. R.s Blad OZ, som er Danmarks eneste specielle Kort- l ølge-tidsskrift, tilsendes Medlemmerne den 15. i hver Md. Alle Oplysninger gives ved Henvendelse til E. D. R., Post- box 79, Kbh. K., eller direkte til Landsforeningens Sekretær. Oktober-Oplag: 2100 Ekspl. 210

3 Et Absorptions-Frekvensmeter. Af S. H. Hasselbalch, OZ7T. Et Absorptions-Frekvensmeter er ikke tilstrækkeligt nøjagtigt til Frekvensbestemmelse paa de nuværende smalle Baand, men det er til Gengæld uundværligt paa en Senderstation, da det er det eneste Instrument, der med Sikkerhed afgør, hvilken Oversvingning man befinder sig paa. Til Frekvensmaaling kan Amatørstationer være udstyret med de fineste og mest moderne Instrumenter, men det simpleste af dem alle, Absorptions-Frekvensmeteret, bør dog ikke mangle hos nogen Amatør. Med Frekvensdoblingskredsløb bruger man dette nemme, lille Instrument for at forvisse sig om, at det virkelig er den rette Oversvingning, man har udvalgt. Mange forgæves Opkald er i Tidens Løb blevet foretaget af Amatører paa helt forkerte (og forbudte!) Frekvenser. fordi de ikke havde et Absorptions- Frekvensmeter. I Principet bestaar Apparatet af en afstemmelig Svingningskreds, der paa en simpel Maade kan kobles løst til Senderens Spole, enten ved direkte Kobling eller ved Hjælp af en Link. En eller anden Form for Indikator viser, at Svingningskredsen er afstemt til Senderens Frekvens og absorberer Effekt fra denne. En lille Glødelampe med lavt Effektforbrug, f. Eks. en Lommelampepære, er den simpleste Form for Indikator. Hvad man aldrig bør gøre er at indsætte Glødelampen i Serie med Svingningskredsen for saa indgaar dens Modstand i Svingningskredsen, hvorved dennes Godhed nedsættes i saa høj Grad, at dens Resonans bliver dæmpet. Dels bliver Følsomheden daarlig, saaledes at Frekvensmeteret skal kobles haardt til Senderen for at man overhovedet kan opnaa nogen Indikation, dels bliver Aflæsningen usikker paa Grund af den brede Resonans. En betydelig bedre Metode bestaar i at bruge en Koblingsspole med ganske faa Vindinger i Praksis ca. en Tiendedel af Vindingstallet i Afstemningsspolen og koble denne ret løst til Hovedspolen. Indikatorpæren forbindes saa til Koblingsspolen. Denne Metode er brugt i det Instrument, hvoraf et Fotografi er vist. Diagrammet fremgaar i al sin Simpelhed af Fig. 1. Spolerne er udskiftelige til Dækning af flere Frekvensbaand. Vindingstallene fremgaar af nedenstaaende Tabel: Frekvensomraade Hovedspole Koblingsspole 1.7 4,0 MHz 21,5 Vdg, 16 mm 2,5 Vdg ,2 MHz 8,5 Vdg, 14 mm 1,5 Vdg. 7,2 18 MHz 3,5 Vdg, 8 mm 0,5 Vdg. Alle Spolerne er viklet paa Zerolit -Spoleforme med ca. 38 mm Diameter. Traaddiameteren er 0,6 mm, og Spolen til Baandet 1,7 4,0 MHz er viklet Vinding ved Vinding i hvert Hak; næste Spole har eet Haks Mellemrum mellem Vindingerne, og den sidste to Haks 211

4 Et S-Meter til Superen. Rapportering af Modpartens Signalstyrke hviler som Regel paa Ørets Indtryk af Lydstyrken. Dette er ret unøjagtigt, da Forskellen i Lydstyrke skal være meget stor for at kunne mærkes. Desuden skal man kunne huske fra den ene Gang til den anden, hvor kraftigt de forskellige Styrkegrader lyder. Det kan man faktisk ikke. Denne Kalamitet afhjælpes ved det her beskrevne S-Meter, der bevirker, at Styrkerapporteringen i alt Fald bliver ensartet. Af S. H. Hasselbalch, OZ7T. & Et S-Meter er nemt at lave, hvis man kan faa fat i et Milliamperemeter med passende stor Strømfølsomhed. En meget anvendt Metode bestaar i at indsætte Instrumentet i Anodekredsen for eet eller flere Rør, hvis Stejlhed er bestemt ved AVC-Spænclingen. Følsomheden af Instrumentet justeres med en Shunt, saaledes at fuldt Udslag netop opnaas Et S-Meter paa Kortbølgemodtageren er en herlig Ting at have. Ved dets Hjælp forsvinder den Vilkaarlighed i Rapportgivningen, som ellers meget let kommer til at præge Amatørarbejdet. Rapportering bliver ikke afhængig af det subjektive Skøn, som f. Eks. meget ofte faar et DX-Signal til at lyde ligesaa kraftigt som et lokalt, selvom dette i Virkeligheden er meget kraftigere. Mellemrum. Herved opnaas de Viklingslængder, som er angivet i Tabellen efter Vindingstalsangivelsen. Paa Diagramet er vist en fast Kondensator i Parallel med den variable. Den faste Kondensator er dannet af en 50 pf keramisk Kondensator plus en god keramisk Trimmer med Kapacitetsvariation pf. Den sidste indstilles een Gang for alle, indtil man opnaar en passende Frekvensdækning med den anvendte variable Kondensator, der i Modellen er en gammel Cardwell med ukendt Kurveform. Bedst er det hertil at anvende en RF- Kondensator, saaledes at Afstemningskurven bliver retlinet. Kapacitetsvariationen er 500 pf, men mindre kan ogsaa gøre det- For at Apparatet kan blive virkelig praktisk i Anvendelsen bør Skalaen være direkte kalibreret i Frekvens. Man kan naturligvis godt bruge en almindelig Skalaknap i Forbindelse med Kalibreringskurver, men saadanne har nu en særlig Evne til at forputte sig, netop som man skal bruge sit Instrument. Tag Ulejligheden een Gang for alle med at tegne en Skala for hvert Omraade paa et hvidt Stykke Tegnepapir. Det vil spare mange Ærgrelser. for den Anodestrøm, som flyder, naar intet Signal modtages. Naar et Signal modtages, opstaar der AVC-Spænding, og Anodestrømmen falder og i jo højere Grad, desto kraftigere Signalet er. Helt tilfredsstillende er denne Metode dog ikke. Man faar bl. a. ikke udnyttet hele Skalaen paa Instrumentet, idet Anodestrømmen selv for meget kraftige Signaler ikke falder til Nul. En anden Mangel ved Metoden er, at meget svage Signaler ikke kan give et tydeligt Udslag paa Instrumentet. Endelig er det en Skønhedsfejl, at Instrumentet giver baglæns Udslag. Den behageligste Aflæsning paa et Instrument har man, naar Viserbevægelsen gaar fra venstre til højre. Paa Diagrammet er vist Koblingen for et S-Meter. som ikke har nogen af de nævnte Ulemper. Maaleinstrumentet er her indskudt i Brodiagonalen paa en Wheatstonebro, hvori to Broarme dannes af et AVC-reguleret Rør samt den sædvanlige Anodeafkoblingsmodstand (10 kohm) til dette, og hvis to andre Broarme dannes af en Spændingsdeler fra Anodespænding til Nulledning. Naar intet Signal modtages, maa ingen Strøm flyde i Brodiagonalen. Dette kan opnaas ved Indstilling af den ene af Modstandene i Spændingsdeleren over Anodespændingen. Denne er paa Diagrammet vist variabel fra Nul til

5 En Begyndermodtager. Af Bo BrøndumNielsen, OZ7BO. Foto: OZ8T. Indenfor den tekniske Stab har man længe været klar over, at der burde gøres noget mere for Begynderne. For i nogen Grad at raade Bod herpaa beskriver OZ7BO en Modtager, der er simpel at bygge, let at faa til at arbejde korrekt kort sagt: en rigtig Begyndermodtager. Diskussionen Super kontra Detektormodtager har været ført i adskillige Aar og føres for saa vidt endnu. Ved en Diskussionsaften i den københavnske Afdeling var der dog Enighed om, at Retmodtageren saa afgjort var at anbefale Begyndere. Der maa dog her ses bort fra Forholdene i de større Byer med mange Senderamatører, hvor Detektormodtagerens Naboselektivitet kommer til kort, og Superen bliver den rigtige Løsning. I den nærmeste Fremtid vil der derfor fremkomme kohm. Naar Signal modtages, falder Anodestrømmen til det regulerede Rør, og Spændingen stiger paa venstre Side af Broen, og Strøm flyder fra venstre til højre gennem Instrumentet, som er forbundet saaledes, at det giver Udslag mod højre. Hertil er Princippet forsaavidt ikke usædvanligt, det er den viste Ventil en Sirutor som gør Koblingen særlig praktisk. Hvis man nemlig vil have stor Følsomhed ved smaa Signalstyrker, kommer Instrumentet til at gøre Udslag op imod det højre Stop allerede for forholdsvis smaa Signalstyrker, og man opnaar ingen Maaling paa S9-Signaler og derover. Her kommer Ventilen til at gøre Nytte. For smaa Strømstyrker i Broen smaa Signalstyrker bliver Spændingsfaldet over Instrument og den seriforbundne Modstand paa 10 kohm meget lille, og Ventilen har derfor saa høj Modstand, at den ikke reducerer Udslaget nævneværdigt. Ved store Signalstyrker flyder der saa kraftig Strøm i Diagonalen, at der kommer betydeligt Spændingsfald over Instrument plus Modstand, og Ventilen, der er forbundet saaledes, at den gennemløbes af Strøm i sin Gennemgangsretning, faar saa lav Modstand, at den afleder en betydelig Del af Brostrømmen, og kun en Del af denne kommer til at flyde gennem Instrumentet. Ved denne Kobling kan man opnaa, at et S2-Signal giver et Udslag paa ca af den fulde Skalabevægelse, mens et S9-Signal kommer til at ligge ved 3/4 fuldt Udslag. Signaler, der er endnu kraftigere, helt op til de kraftigste, der overhovedet forekommer, kommer til at optage den sidste Fjerdedel af Skalaen. I Diagrammet er de to Modstande, som indgaar i Serieforbindelse med Maaleinstru mentet, R1 og R 2, vist lige store, 10 kohm. 1 Praksis gaar man saaledes frem, at Summen af Modstandene gøres saadan, at man faar et brugeligt Udslag for smaa Signalstyrker. Den Del, som indgaar som Seriemodstand til Instrumentet, og som shuntes af Ventilen, maa vælges saaledes, at de meget store Signalstyrker kun giver Instrumentudslag til det højre Stop. Tilbage er der at foretage en Kalibrering af S-Meteret. Dette vil sikkert volde de fleste Amatører adskilligt Hovedbrud, men det er heldigvis ikke strengt nødvendigt. Det vigtigste er, at man altid af Udslaget kan skønne sig til Signalstyrken. For Fuldstændighedens Skyld gøres opmærksom paa, at HF-Reguleringen altid skal være skruet fuldt op, før man foretager Aflæsning af Signalstyrken, og naturligvis maa AVC en ikke være sat ud af Drift. 213

6 en Konstruktionsbeskrivelse af en egnet Super. Som det fremgaar af Diagrammet, er den her beskrevne Modtager en Retmodtager med enkelt uafstemt HF-Trin. Der er selvfølgelig intet i Vejen for at erstatte den uafstemte med Smaaændringer af Glødestrømskredsløbet. Udgangstrinet er rigelig stort til Hovedtelefon, ja, kan saadan set trække en Højttaler, naar der ikke stilles for store Krav. Lad os gennemgaa HF-Kreds med en afstemt, men Fordelen herved mentes ikke at berettige til denne ikke uvæsentlige Komplicering af Konstruktionen. HF-Trinets Fordele er først og fremmest at gøre Detektoren antenneuafhængig, d. v. s. Kalibreringen passer uanset Antenneform. Nogen Forstærkning opnaas ogsaa i HF-Trinet. Endvidere kan Udstraalingen fra en tilbagekoblet Detektor under visse Omstændigheder give Anledning til Forstyrrelser. Dette er undgaaet her. Efter HF-Trinet følger den elektronkoblede Detektor samt et modstandskoblet LF-Trin. De anvendte Rør er alle RV12P2000, idet der er lagt Vægt paa overalt i Konstruktionen at anvende Komponenter, Rør etc., der er lette at faa fat paa. Modtageren kan enten fødes fra Batterier, fra Vekselstrøm med en passende Ensretter eller fra Jævnstrømslysnet, det sidste dog DIAGRAMMET Fra Antennen føres Signalet, via en lille Trimmer og Sikringsblokken C 2, til HF- Rørets Gitterkreds. Gitterkomplexet C 3 R! er indsat for at beskytte HF-Røret i Tilfælde af, at en Sender arbejder i Modtagerens umiddelbare Nærhed. Før eller senere bliver Begynderen jo forhaabentlig Senderamatør. HF-Forstærkningen reguleres med Skærm- ' gitterpotentiometeret P x. Ved at foretage en Regulering her, opnaas det, at et kraftigt Signal ikke overstyrer Detektortrinet. HF-Rørets Anodekreds er identisk med Detektorens Gitterkreds. Spolekonstruktionen bliver herved den simplest mulige. Hele Afstemningen foretages med L 1 C 8. Med fire Spoler dækkes følgende Omraader: 1. 1,4 3,4 MHz 2. 3,3 7,8 3. 6, Glimmerkondensatoren C7 sørger for, at Afstemningskredsen højfrekvensmæssigt lægges til Jordpotential. Da L 1 jo er spændingsførende, kan den almindelige ECO-Kobling ikke bruges. I Stedet anvender vi en Tilbagekoblingsspole L 2. C 9 R 4 er det normale Gitterkomplex. Tilbagekoblingen reguleres i Skærmgitteret (P 2 ). Det giver en sikker og fint virkende Kobling paa alle Omraader. Detektorrørets Anodekreds bestaar dels af et Filter, R 6 C11-12, der hindrer HF i at naa Udgangsrørets Gitter, dels i Anodemodstanden R-. Volumenkontrollen P 3 kan evt. undværes og erstattes med en fast Gitterafleder 214

7 paa 1 MOhm hvis man gerne vil spare. HF-Styrkereguleringen vil praktisk talt altid være tilstrækkelig. Udgangstrinet er modstandskoblet med 30 kohm i Anoden. Denne Værdi er passende til de fleste Hovedtelefoner. Tilslutning af Telefon eller evt. Højttalertransformator sker gennem Jævnstrømsspærreblokke C 17 - l6, der er indskudt af Hensyn til Telefonen. C 6 R 7 og C 13 R 8 er Anodefiltre for hhv. HF- og Detektorrøret. Afbryderen, der bryder Anode- saavel som Glødespænding, er koblet sammen med Volumenkontrollen P 3. C 2-4 er indsat i Tilfælde af, at Modtageren anvendes paa Jævnstrøm. Hvor den fødes fra Batterier eller Vekselstrøm, kan disse Blokke naturligvis udelades. ) DEN MEKANISKE OPBYGNING er foretaget paa et 2 mm Aluminiumchassis med Dimensionerne 250X150X70 mm. Forpladen er 2,5 mm tyk og maaler 280X180 mm. Forpladen overlapper saaledes Chassiset med 15 mm til hver Side, hvad der muliggør nem Indbygning i en Kasse, der enten kan fremstilles af Metal eller Træ. Placeringen af de enkelte Komponenter fremgaar af Billederne. Antenne-, Jord- og Udgangsbøsningerne er ført til Chassisets Bagkant. Det samme er Tilfældet med Spændingstilslutningen, der sker til en Oktalfatning. Et fireslaaet Kabel endende i en Rørsokkel skaffer Forbindelse til Batterier eller Eliminator. Afstemningskondensatoren er monteret paa en lille Vinkel. Kondensatoraksen bør føres gennem en fjedrende, men slørfri, Kobling til Skalaknappen. I den her beskrevne Modtager blev anvendt en LK- Skala, der, forsynet med en Celloloidviser (ca. 15X40 mm), giver en udmærket Skala. Paa et Stykke svært Tegnepapir er de fire Omraader afsat direkte i MHz. Papirstørrelsen kan passende være 145X100 mm. Befæstelsen til Forpladen kan ske med Pandetikon. Spolernes Vindingstal er følgende: Omr. MHz Spoleform L1 L ,4 Haspelkerne 33 0,2 mm Ø 6 3,3 7,8 Trolitulsp. TS ,6 mm Ø 1 3/ Rørsokkel 30 mm Ø 8 0,8 mm Ø l½ mm Ø 3 0,8 mm Ø 1 L1 og L 2 er viklet i umiddelbar Forlængelse af hinanden, tæt koblet. De mod hinanden ) Ved Vekselstrøm gælder dette kun, naar der anvendes en normal Ensretter med Nettransformator. vendende Ender af L1 og L 2 forbindes til Plus hhv. til Katode. Saa vender Tilbagekoblingen rigtigt. Haspelkernen er fastskruet i Bunden af en 35 mm A-Sokkel. L 1 er anbragt i eet Kammer, L 2 i det næstfølgende. MONTERINGEN maa foretages omhyggeligt. Korte og direkte Ledninger maa anbefales og er absolut paakrævet følgende Steder: Fra HF-Rørets Anode til L-l. Fra L-, til Gitterkomplex og C 8. C, monteres direkte paa Spolefatningen, og dens Jordpunkt skal være fælles med Afstemningskondensatorens. Gitterledningen til LF- Trinet maa ogsaa gøres kort. KALIBRERINGEN foretages unægtelig nemmest med en Maalesender. EDR ejer som bekendt en saadan, der gaar paa Omgang mellem Afdelingerne. Spoleoplysningerne er saa udførlige, at man daarligt kan undgaa at faa dækket Omraadet fra 1,4 til 31 MHz. Det skulde altsaa ikke være vanskeligt at finde frem til de forskellige Amatørbaand. Den foreliggende Konstruktion viste sig i Praksis at være en særdeles nem og praktisk lille Modtager. Den er forbløffende følsom. Gør endelig ikke Antennekoblingen (C/1 for fast. Paa den, der i længere Tid har arbejdet med større Supere, virker Signal-Støjforholdet absolut imponerende. Selektiviteten er jo ikke Superens, men alt i alt er det en Modtager, man trygt kan anbefale den vordende Kortbølgeamatør. Da Modtageren blev prøvet i Nærheden af Herstedvester, viste det sig, at denne Station kunde virke generende paa de lavere Frekvenser. Dette kan man undgaa paa en fiks Maade ved at erstatte HF-Drosselen i HF-Trinets Gitterkreds med en Sugekreds, der justeres pr. Gehør, til Forstyrrelserne forsvinder. (Stykliste, se Side 220.) OZ7BO 215

8 Støjbegrænsning og BK. Af Math. Paulsen, OZ7MP. I det følgende skal omtales praktiske Resultater ved Indkoblingen af det Begrænser- arrangement, der blev vist i Aug. Nr. af OZ. Ved cw-arbejde byder det paa saa væsentlige Fordele, at det absolut kan anbefales alle cw-amatører, specielt til bk-arbejde. Amatører, der arbejder med bk (break-in) eller har forsøgt sig med det, har sikkert bemærket en af de væsentligste Ulemper ved dette iøvrigt udmærkede System: Nøgleklikkene. bk betyder jo som bekendt, at man nøgler Senderens Oscillator og lader Modtageren staa aaben, saaledes at man kan lytte, saa snart Nøglen er oppe, d.v.s. imellem Tegnene. Derved kan Modparten omgaaende afbryde Sendingen, hvis noget ikke er forstaaet. De pludselige Start og Stop af Svingningerne giver i Reglen Anledning til ret kraftige Klik i Modtageren, især da denne for det meste maa indstilles til højeste Følsomhed. Det kan være meget generende, naar man har længere QSO er, og det er ofte Tilfældet netop ved bk, som jo giver meget mere personlig Kontakt mellem de korresponderende. Forsøg paa at komme Ondet til Livs ad den naturligste Vej, nemlig ved at dæmpe de pludselige Ændringer i Svingningstilstanden ved Hjælp af Nøglefiltre o. lign., giver ofte kun negative Resultater, især hvis ikke man vil gribe til mere komplicerede Udveje som f. Eks. Nøglerør. Selvom Klikkene forholdsvis nemt kan bortelimineres fra nærliggende BCL-Modtagere, gaar det ikke nær saa nemt for ens egen KB-Modtager. Da jeg saa Artiklen i Aug. Nr., faldt det mig straks ind, at her var noget, som var værd at undersøge. De nævnte Krystal-Dioder kunde ganske vist ikke faas, men et Par smaa 4671 var for Haanden. De blev koblede som Dioder, og til de to 1,5 V Forspændinger anvendtes de to Elementer fra et alm. cylindrisk 3 V Lommelampebatt. En Afbryder til Udkobling af Systemet blev indskudt. Fig. 1 viser hele Herligheden, der ikke fylder mere end f. Eks. en Elektrolyt. Min Modtager er en l-v-2 (endnu!). LF Trinene er antydet paa Fig. 2, og Begrænseren blev indskudt mellem x x. Jeg har nu prøvet Opstillingen et Stykke Tid og kan sammenfatte Resultaterne i følgende: 1. Signalforhold. Ved Signaler paa alm. Hovedtelefonstyrke resp. Højttalerstyrke efter Udgangsrøret er der overhovedet ingen Forskel paa Styrken eftersom Begrænseren er inde eller ude. Ved kraftigere Signaler bliver Forskellen kendelig, d.v.s. Signalstyrken kan med indskudt Begrænser praktisk talt ikke overskride en vis Værdi. Det betyder naturligvis, at kraftige Amplituder bliver skaaret af, og der indtræder Forvrængning i Form af nye Frekvenser. Det er ogsaa kendeligt. Tonen faar en uren Klang, som dog natur- 216

9 Maaleinstrumenter for Vekselstrøm. Af DR205, A. G. Hansen. En Gennemgang af forskellige Maaleinstrumenter med Angivelse af disses Egenskaber. Maaling af Vekselstrøm er en mere kompliceret Opgave end Maaling af Jævnstrøm, idet en Vekselstrøm (eller Spænding) er karakteriseret ved forskellige Ting. Man kan maale den øjeblikkelige Værdi, Maksimalværdien, eller den effektive Værdi. Det er de to sidste Værdier, jeg skal beskæftige mig med her. Saa længe man kun beskæftiger sig med sinusformet Strøm (eller Spænding), er Forholdet mellem Maksimalværdien og den effektive Værdi lig med sqr(2) (= ca. 1,4). Ved ikke sinusformede Strømme kan man ikke paa Forhaand vide, hvor stort Forholdet er mellem Maksimalværdien og Effektivværdien. Elektrodynamiske Instrumenter. Disse minder i Konstruktionen om Drejespoleinstrumenter, men Feltet frembringes af en Magnetspole, der sidder i Serie med Drejespolen. Udslaget bliver proportionalt med Produktet af Strømmen i Magnetspole og Drejespole, altsaa proportionalt med Kvadratet paa Effektivværdien saaledes, at Instrumentet kan maale den effektive Værdi af en Strøm eller Spænding med vilkaarlig Kurveform. Elektrodynamiske Instrumenter kan anvendes op til flere Hundrede Perioder. Ved særlig gode Instrumenter kan man gaa op til 1000 Hz. Disse Instrumenter er temmelig nøjagtige, men ogsaa ret kostbare. Blødiernsinstrumenter. I disse fremkaldes Drejningen ved, at en Jernkerne tiltrækkes af en Spole, der gennemløbes af Maalestrømmen. Ved særlig Udformning af Jernkernen bliver Udslaget tilnærmelsesvis proportionalt med Strømmens effektive Værdi. Paa Grund af Selvinduktion og Hysterese kan Blødjernsinstrumenter ikke bruges for Frekvenser over 500 Hz. Nøjagtigheden er ikke saa stor som ved de elektrodynamiske Instrumenter, men Prisen ligger ogsaa ligvis forsvinder, naar Signalet dæmpes med Volumenkontrollen. For Læseligheden af cw- Signaler betyder det imidlertid intet. Men skal der gives QRK Rapporter, maa Begrænseren kobles ud saa længe. Ogsaa det i nævnte Artikel sidst omtalte Fænomen er tydelig bemærkbar, men ikke særlig generende. Den væsentligste Fordel er AVC-Virkningen (paa en Detektor Modtager!) idet Ørerne skaanes for de kraftige Stationer, naar man søger Baandet igennem. 2. QRN og QRM. Da jeg ikke bor inde i Byen, er det nærmest førstnævnte, jeg har Erfaringer med. Under et optrækkende Tordenvejr forekommer der Impulser, der kan rive slemt i Svingpolen eller faa en til at smide Hovedtelefonen langt bort. Begrænseren reducerer disse Impulser til svage Skrat, der ligner alm. svag QRN og ikke generer væsentligt. 3. Klikdæmpningen er efter min Mening den væsentligste Fordel. Kraftige Nøgleklik dæmpes faktisk saa stærkt, at man egentlig kun synes at høre Modtageren gaa i og ud af Sving. Det er en virkelig Lettelse ved bk-arbejde, og man forstaar daarligt, at man har kunnet arbejde uden Begrænser før. Selve de ønskede Signaler dæmpes som før nævnt slet ikke. Virkningerne er særlig udprægede paa Hovedtelefonen, men ogsaa ganske væsentlige paa Højttaler. Denne paavirker jo blot ikke Øret saa direkte som Hovedtelefonen, hvorfor man kan være tilbøjelig til at tolerere mere Støj. Dette var kun de praktiske Resultater. Hvis en eller anden har Interesse for Opstillingen og Adgang til Tonegenerator og Rørvoltmeter, vilde jeg gerne se en Karakteristik af Opstillingen (Begrænserkurve). Det kunde desuden være interessant at se, om den billigere Duo-Diode EB4 eller evt. Tørensrettere som Sirutor e. 1. ikke ogsaa kunde anvendes. Afgørende for Systemets Godhed er jo, hvor god Ensretternes Ledningsevne er over for Signaler, hvis Spidsværdier overstiger Forspændingen 1,5 V. En vandret Begrænserkurve vilde være ideel. De ovennævnte Rør synes ikke helt at have en saadan Kurve. 217

10 en Del lavere. Udslagets Proportionalitet med Effektivværdien er ikke gyldig for den nederste Del af Skalaen, der bliver en Del sammentrængt. Højfrekvens. Udslaget er med Tilnærmelse proportionalt med Strømmens Kvadrat, saaledes at man kan maale Effektiværdi. Prisen er ret høj, og Termoelementet maa behandles med stor Forsigtighed, da det vil brænde over allerede ved ca. 20 pct. Overbelastning. Fig. 1. Varmetraadsinstrumenter. En saadant er vist paa Fig. 1. Maalestrømmen passerer en Modstandstraad udspændt mellem A og B. Fra Midtpunktet G af AB gaar en Traad til det faste Punkt D. I Punkt c paa GD er forbundet en Modstandstraad, der gaar over Tromlen E til Fjederen F, der holder hele Systemet udspændt. Naar Traaden AB opvarmes af Strømmen, vil den forlænges, hvorved F trækker i Traaden FC saaledes, at Tromlen E og derved Viseren V drejes. Udslaget bliver proportionalt med Effektivværdien. Varmetraadsinstrumenter er betydeligt mere følsomme end de to førnævnte Instrumenttyper og kan anvendes ved Højfrekvens, men de har forskellige Mangler. Nulpunktet vil efterhaanden ændre sig som Følge af, at Varmetraaden bliver længere. Effektforbruget er temmelig stort. Fig. 3. Ventilinstrumenter. Et Ventilinstrument bestaar som Regel af et Drejespoleinstrument, der faar sin Maalestrøm gennem en Kobberoxydensretter i Graetz-Kobling (Fig. 3). Disse Instrumenter, der anvendes meget, er ret robuste og kan indrettes til fuldt Udslag ved ImA. Paa Grund af Ensretteren opnaas som Regel kun en Nøjagtighed paa ca. 5 pct. Frekvensomraadet er ret begrænset, idet Afvigelserne stiger med ½ til 1 pct. for hver 1000 Hz. Fig. 4 Fig. 2. Termoelementer. Et Termoelement er vist paa Fig. 2 i Forbindelse med et Galvanometer. Det bestaar af en Modstandstraad, til hvis Midtpunkt der er loddet en Kobbertraad og en Konstantantraad. Maalestrømmen ledes fra E til F; derved opvarmes Modstanstraaden og dermed Loddestedet D, hvorved der sendes en termoelektrisk Strøm gennem Galvanometret. Termoelementer er betydelig nøjagtigere end Varmetraadsinstrumenter og har et noget mindre Effektforbrug, de anvendes hovedsagelig ved Skalaformen afhænger af Ensretteren. Forholdet mellem den ensrettede Jævnstrøm og Vekselstrømmen er med Tilnærmelse lineært undtagen ved smaa Strømme, hvor Forholdet bliver kvadratisk. Hvis man anvender stor Seriemodstand for at faa et Voltmeter med stort Omraade, bliver Skalaen lineær, men ved et Voltmeter med lille Omraade (lille Seriemodstand) bliver Skalaen sammentrængt ved den lave Ende. Udslaget er proportionalt med Middelværdien af Vekselstrømmen. Hvis Instrumentets Skala er justeret for Effektiværdi, gælder denne altsaa kun for Sinusformen. Det anvendte Drejespoleinstrument maa have en Følsomhed, der er ca. 10 pct. større end den sinusformede Vekselstrøm, man ønsker at maale. Som Følge af Ensretterens strømafhængige Modstand er det temmelig vanskeligt at lave Instrumenter til flere forskellige Maaleomraader, hvis den samme Skala skal gælde ved alle Omraader. Hvis dette Krav skal være opfyldt, skal Shuntens 218

11 Amatørens mekaniske Arbejde Af OZ5Y OZ5Y fortæller her, hvorledes man benytter en Skydelære. De fleste Maalinger, der forekommer under Amatørernes Metalarbejder, foretages med en Skydelære. Den mest almindelige, der gaar under Navnet Columbus, bestaar af en 15 cm lang Staallineal med to Skalaer, den ene delt i Millimeter, den anden i Sekstendedels-Tommer (engelske), og en Skyder S med to Flige f 1 og f 2 samt en Tunge t, der styres i en udfræset Rille i Bagsiden af Linealen. Ydre Maal tages mellem Indersiderne af Fligen f1 og Modfligen f 1; indre Maal mellem de tilslebne Yderkanter af Fligene f 3 og f 2, endvidere kan Dybden af en Boring findes ved, at man støtter Enden af Linealen paa Udboringens Kant og forskyder S indtil Spidsen af Tungen t naar Bunden af Udboringen. I alle Tilfælde angives Længden af den søgte Dimension ved en Streg, som findes i Udskæringen paa S, og som vil staa ud for Skalaernes Nulpunkt, naar Skyderen er skubbet i Bund, saa at Fligene fj og f rører hinanden. Samtidig vil da Kanterne af Fligene f 2 og f 2 ligge ud for hinanden og Enden af Tungen ligge i Plan med Linealens afslebne Endeflade. Den omtalte Streg paa Skyderen er Nulstreg i en særlig lille Maalestok, en saakaldt Nonius, hvorved man paa en Modstand ved Strømmaaling være konstant ved alle Omraader. De forskellige Omraader faas da ved at lave Udtag paa Shunten, til hvilke den ene Tilslut- ningsklemme forbindes. Fig. 4 viser skematisk et Voltmeter med flere Omraader, der benytter samme Skala. (Ventilen er tænkt indbygget i det viste Instrument). Hvis man tænker sig en Modstand dannet ved Parallelkombination af R1 og R., skal denne have den samme Værdi for alle Omraader. Dette vil sige, at Seriemodstanden R1 skal forøges, naar Shuntmodstanden R formindskes. ) Ved højere Spændinger bliver Variationerne i Ensrettermodstanden ubetydelige i Forhold til Seriemodstanden, saaledes at Shuntmodstand kan udelades. Som før nævnt, kan man som Regel ikke opnaa større Nøjagtighed end ca. 5 pct. med et Ventilinstrument. Dette betyder, at der ikke stilles større Krav til Nøjagtigheden af de anvendte Serie- og Shuntmodstande. Af den Grund skal man dog ikke lade sig forlede til at tro, at det er en let Opgave at konstruere et Ventilinstrument. Andre Instrumenter. Ved Katodestraaleoscillografen kan man afbilde Kurveformen af den paagældende Strøm. Frekvensomraadet afhænger af X- og Y-Forstærkeren. Det vil gaa for vidt at komme ind paa dette Instrument i denne Artikel, Katodestraaleoscillografen fortjener en Artikel for sig selv. Det samme gælder Rørvoltmetret, der kan indrettes til næsten vilkaarlige Frekvenser, og som udmærker sig ved en hej Indgangsimpedans saaledes, at man undgaar Belastning af Maaleobjektet. DR205. A. G. Hansen. ) Mellem R og R. gælder følgende Relationer. Her E = Maalespænding ved fuldt Udslag (over R 1 R2 indsættes i Volt). 1 E = Strømmen gennem Ensretter ved fuldt Udslag, (i Amp. 1 ma = 0,001 Amp.) R E = Modstand af Ensretter ved Strømmen I e (maales med Instrument ved tilsluttet Ohm). R ± = Seriemodstand (i Ohm). R, = Shuntmodstand (i Ohm). 219

12 sindrig Maade kan opnaa en betydelig forøget Nøjagtighed i Aflæsningen. Medens man let med stor Nøjagtighed kan bedømme, om en fin Streg paa en Skyder staar lige ud for en fin Streg paa en Maalestoks Skala, bliver Bedømmelsen af Stregens Stilling behæftet med en betydelig Usikkerhed, na ar den staar mellem to af Skalaens Streger. Med Øvelse kan man nogenlunde rigtigt skønne Tiendedele af Mellemrummet, altsaa ved en Maalestok med Millimeterinddeling skønne Tiendedele af Millimeter, men videre kan man i Praksis vanskeligt naa. Allerede for Aarhundreder siden havde man ved astronomiske Maalinger søgt at forøge Aflæsningens Nøjagtighed ved forskellige Metoder. Den simpleste af disse var den, der i 1631 blev klart beskrevet af den franske Matematiker Vernier, men almindeligt betegnes som Nonius-Metoden. Navnet sigter til Portugiseren Nunez, der ca. 100 Aar tidligere havde givet en Antydning i samme Retning. Som nævnt er Nonius en paa den forskydelige Viserindretning anbragt lille Maalestok, foran sin Millimeterstreg og Nulstregen 3 /io mm foran sin, der her er 165. Aflæsningen for Nulstregen bliver altsaa 165,3. OZ5Y. LU1ZX kalder! Fra Argentina er der kommet en Henstilling til de danske Amatører om at lytte efter Yacht en Y.C.A. Gaucho, som for Tiden er paa Krydstogt hvis Nulstreg er den egentlige Viser. Man fremstiller en Nonius til Aflæsning af Tiendedele Millimeter ved at gøre den lille Maalestok 9 mm lang, men dele den i 10 Dele, hver Del bliver følgelig 1/19 mm mindre end 1 mm. Ved Aflæsningen opsøger man den Streg paa Nonien, der netop ligger ud for en af Maalestokkens Streger. I Figuren, hvor M er Maalestokken, N Nonien, er dette Tilfældet med dennes 3-Streg (efter Nulstregen); 2-Stregen maa da staa 1/19 mm foran den foregaaende Streg paa M, 1-Stregen 2 /10 mm Verden rundt. Dens Kaptajn er Dr. Ernesto C. Uriburu og Kaldesignalet LU1ZX. Stationen sender med 20 W paa Baandene 7, 14, 21 og 28 MHz. QSL bedes sendt via Radio Club Argentino, Av. Alvear Piso, Buenos Aires, Argentina. OZ7MP. Stykliste til En Begyndermodtager, Side 213. Ci Trimmer 2 30 pf. C pf Papir. C pf keramisk. C pF Jordblok. C5 6 0,1 μ F Papir. C7 0,01 μf Glimmer. C pf Torotor RK, helst venstregaaende. C pf keramisk. C10 0,5 μ F Papir. C pf keramisk Ci3 0,5 μf Papir. Ci pf Papir. C ,1μ F Papir. C10 25 μf 25 V Elko. 4 Telefonbøsn. isol. 1 Oktalfatning. 1 A-Fatning. 1 LK-Skala el. lign. 3 Pilknapper. R1 1 MOhm ½ W. R2 200 kohm 1 W. R3 10 kohm 1 W. R4 1 MOhm ½ W. R kohm 1 W. R6 20 kohm ½ W. R7 100 kohm 1 W. R8 10 kohm 1 W. R9 1 kohm ½ W. R1o 20 kohm 1 W. Ru 30 kohm 2 W. Pi 50 kohm lin. Pot. P kohm lin. Pot. P kohm lin. Pot. 3 RV12P Fatninger hertil. 1 Haspelkerne. 1 TS Spoleform Sokler fra defekte Rør. 220

13 Stationsbetjening. Af James Steffensen, OZ2Q. (Efter Foredrag holdt ved EDR s Stævne i Aarhus den 12. Maj 1946, i EDR s Sommerlejr paa Læsø den 11. Juli 1946 og ved EDR s Generalforsamling i København den 8. September 1946.) OZ2Q opstiller i det følgende forskellige Regler for god og hensynsfuld Stationsbetjening, idet han lægger Vægt paa at vise, at man ikke mindst gavner sig selv ved at benytte Senderen med Omtanke. Spørgsmaalet Stationsbetjening er for Tiden paany aktuelt paa Grund af de mange ny Senderamatører, der enten lige er kommet i Gang eller staar paa Spring. Emnet er fortræffeligt og udførligt behandlet af OZ7BO i EDR s Haandbog, og jeg vil stærkt anbefale enhver ny Amatør (og de ældre med for den Sags Skyld!) at gøre sig bekendt med det paagældende Kapitel i Bogen. For ikke at gentage for meget af det, som OZ7BO har sagt, har jeg tænkt mig hovedsagelig at causere over egne og andres Erfaringer fra Senderamatørernes gyldne Tid lige før Krigen. Reglerne for god Opførsel i Æteren er jo stort set de samme nu som før, selv om vore Frekvensbaand og Apparater tildels er anderledes. Jeg kommer kun periferisk ind paa Telefoni-QSO er, da jeg selv udelukkende har arbejdet med Telegrafi. En Del af mine Betragtninger har imidlertid lige meget Relation til CW- og Foneamatører. Vor Hobby er saa mangesidig, at Senderamatører og Senderamatører kan være mange forskellige Ting. En er især interesseret i DX-Forbindelser, en anden i de tekniske Problemer, en tredie i det betjeningsmæssige, en fjerde i Kammeratskabet o. s. v. Fælles for alle Kategorier er det imidlertid, at skal man have nogen Glæde af Kortbølgeradio paa længere Sigt, maa ens Modtager og Sender være stabile og driftssikre, man maa vide noget om, hvad man har med at gøre, og man maa rette sig efter god Sæd og Skik. Dette er i Grunden meget naturligt, thi Formaalet med at drive en Sender maa jo blandt andet være at opnaa QSO med andre ligesindede, og saa kan man ikke være tjent med at gøre sig umulig i Æteren, saaledes at Manden i den anden Ende fremtidig gaar langt udenom én. Selv om der er Stationer nok at vælge imellem, og selv om man selvfølgelig ofte vil søge Kontakt med nye Stationer, saa vil jeg vove at paastaa, at man ikke faar det fulde Udbytte af sit Kortbølgearbejde, med mindre man har en fast Grundstamme af gode Kortbølgevenner, som man erfaringsmæssigt arbejder godt sammen med. Det er altsaa vigtigt at komme i Gang paa den rigtige Maade fra den allerførste Dag. Det er som bekendt meget lettere at komme ind i en daarlig Vane end at komme ud af den igen. Jeg omtalte før, at ens Modtager og Sender bør være stabile og driftssikre. Læg Mærke til, at jeg nævnte Modtageren først. Det var med velberaad Hu, for det er nemlig fuldstændig omsonst at gaa i Luften med sin Sender, hvis ens Modtager er saa daarlig, at man ikke kan høre de Stationer, der kalder én, eller saa ustabil, at den fremmede Station ligger paa et nyt Sted paa Skalaen, hver Gang man skifter til Modtagning. Det er selvfølgelig ogsaa umuligt at give paalidelige Rapporter med en upaalidelig Modtager. Rapporteringen har stor Betydning for en Senderamatørs Renommé, og jeg skal straks komme tilbage til dette Punkt. Paa tilsvarende Maade maa man ogsaa sørge for, at ens Sender er stabil og driftssikker, saaledes at man selv ligger paa samme Sted paa den fremmede Stations Modtager hver Gang. Jeg vil gerne varmt anbefale alle Senderamatører at bygge sig en Monitor, hvormed de kan overvaage alt, hvad de sender ud i Æteren; det er vældig betryggende. Jeg var engang ude for et Tilfælde, hvor min Modparts Nøglefilterblok slog Igennem i Begyndelsen af en lang Sendeperiode. Jeg modtog konstant Bærebølge uden Antydning af Telegraftegn i ti Minutter, og saa blev Manden tilmed gal i Hovedet, da det endelig blev min Tur igen,' og jeg fik fortalt ham, at jeg ikke havde modtaget eet eneste Ord af alt det, han havde sendt. Hvis min Modpart havde haft en Monitor, havde han naturligvis opdaget Fejlen med det samme. Jeg vil gerne slaa eftertrykkeligt fast, at Stabilitet og Driftssikkerhed ikke har det fjerneste med Apparaternes Indviklethed eller Pris at gøre. En fynsk Amatør opnaaede i Aarene før Krigen straalende DX-Resultater med to smaa Batteritrioder, een i Modtageren og een i Senderen. De Apparater har bestemt ikke kostet meget, men de har været stabilt og fornuftigt bygget og rigtigt betjent. (Det skal dog i Parentes tilføjes, at Manden tillige var 221

14 saa heldig at have en virkelig god Antenne. En Forbedring af Antennen kan ofte betyde mere end et ekstra Rør i Modtageren eller en Mangedobling af Sendereffekten.) Jeg paastod før, at man ikke vilde faa varig Glæde af Kortbølgearbejdet, hvis man ikke ved noget om, hvad man har med at gøre. Jeg tænker her ogsaa paa teknisk Viden. Der er desværre stadig mange Amatører, der nærer stor Rædsel for dette Begreb og tror, at det kun er noget for Inge niører. Det er det rene Vrøvl. Hvis. man tager sin Hobby alvorligt, og det fortjener vor Hobby absolut, saa interesserer man sig selvfølgelig ogsaa for den tekniske Side af Sagen, ellers er man ikke rigtig Kortbølgeamatør, saadan som jeg opfatter Ordet. Hvad vilde man f. Eks. sige om en Frimærkesamler, der ikke vidste, hvad et Vandmærke var, og som ikke vilde vide det? En Kortbølgeamatør, der ikke kender Ohm s Lov, og dem har der i hvert Fald været mange af, er ikke bedre! Hertil vil man maaske sige, at man jo kan prøve sig frem; EDR betyder Eksperimenterend e danske Radioamatører. Ja, det betyder det ganske vist, men et Eksperiment ligger der nu altid en Tanke bag! Jeg kan i denne Forbindelse ikke dy mig for at citere en lille Anekdote fra QST for Juni 1843, Side 46. W2HOJ spurgte en Ansøger, om han kendte Ohm s Lov og vidste, hvordan man brugte den. Ansøgeren svarede: Undskyld, men jeg har kun studeret den tekniske Side af Radio, ikke den juridiske! Efter disse indledende Sidespring kommer jeg saa til mit egentlige Emne, god Sæd og Skik i Æteren. Jeg forudsætter herefter, at Antenne, Modtager og Sender er i Orden. Og saa naturligvis at man har Sendetilladelse, og at dennes Betingelser overholdes. Naar Senderen endelig er blevet færdig, vil de fleste nybagte Amatører straks fare ud med en CQ. Det er forkert. Man bør først søge Baandet igennem nogle Gange og hellere besvare en anden Stations CQ end kalde CQ selv. Kun hvis der ikke er noget interessant at høre, kan man prøve at kalde CQ. Vi kommer her straks til et vigtigt Punkt: Send aldrig hurtigere, end De selv kan modtage. Det er nemlig god, gammel Hævd at benytte omtrent samme Tempo som den, man kalder. Herved kan Parterne straks finde hinanden, tempomæssigt set. Som Regel kan Begyndere sende hurtigere, end de kan modtage, og det er derfor saare fristende at kalde CQ med f. Eks. 80 Tegn pr. Minut, selv om man kun kan modtage 50 eller 60. Hvad bliver Resultatet? Et Svar med Hastighed BO; det gaar nogenlunde med Kaldesignalerne, de bliver jo gentaget flere Gange, men det kniber allerede med Rapporterne, og med den efterfølgende Tekst er det helt i Skoven. Altsaa maa man enten udfylde Hullerne ved Gætning (det er rent 'forbryderisk!) eller bede om QRS eller QSZ (langsommere Sending eller Gentagelse af hvert Ord). Under alle Omstændigheder opnaar man at ærgre Modparten, og det kan man aldrig være tjent med. Rent principielt benytter jeg selv kun QSZ ( Dobbeltsending ) paa meget indtrængende Opfordring, naar Lytteforholdene i den anden Ende er usædvanlig daarlige. Over for erfarne Senderamatører er Dobbeltsending nærmest en Uartighed, og otcp"' for Begyndere er det demoraliserende, idet de væn- nes af med at koncentrere sig om hvert eneste Tegn, de hører. Det er desuden baade tydeligere og hurtigere at sende enkelt, men langsommere. Det er tydeligere, fordi langsomme Tegn læses bedre gennem Forstyrrelser, og det er hurtigere at sende enkelt med Hastighed end dobbelt med Hastighed 80. Man bør altsaa baade ved Sending og ved Modtagning benytte Enkeltsending, saa længe det overhovedet er muligt. Desværre findes der ikke længere en Q-Forkortelse for Opfordring til Enkeltsending. De kommercielle Radiostationer benytter Forkortelserne ZWO og ZWT (words once, words twice), men man kan vist ikke regne med, at Amatører vil forstaa dem. Det er kedeligt nok, thi Forkortelsen ZWO kunde jeg meget ofte bruge! Selv om man som Hovedregel bør svare en Station i omtrent dens eget Tempo, kan en Begynder godt tillade sig at besvare et CQ-Opkald, der gaar hurtigere, end han selv kan modtage sikkert. (Han maa derimod selvfølgelig ikke sende hurtigere, end han selv kan modtage!). Den hensynsfulde Amatør vil aitid sætte Tempoet ned, hvis han bliver kaldt af en Begynder, men man bør ikke sætte hans Taal- modighed alt for haardt paa Prøve. Om selve Formen for Opkaldet kan der siges en Del. Opkaldet er jo det første, den fremmede Station hører til én, og det er derfor vigtigt, at man gør en god Figur straks fra Begyndelsen. Det første Indtryk er det rigtige, siger man; selv om det nu er meget overdrevet, saa sætter det første Indtryk sig i hvert Fald betydelig fastere end de feenere. Den klassiske Opkaldsform er: 3 Gange den kaldte Stations Kaldesignal, Ordet de (= fra), 3 Gange ens eget Kaldesignal, det hele sendt 3 Gange. (Ikke g entaget 3 Gange, det giver 4 Gange ialt). Til Amatørbrug har denne Opkaldsform imidlertid j vist sig ikke at være den mest hensigtsmæssige. Som Regel vil det være bedre at sende CQ eller den fremmede Stations Kaldesignal 5 6 Gange og ens eget 1 å 2 Gange, til allersidst dog 4 5 Gange. Iøvrigt kan man godt være temmelig elastisk i sin Opkaldsform og indrette den efter Trafikken paa Baandet. Transmissionsforholdene o. s. v.; jo vanskeligere Forholdene er af den ene eller den anden Grund, desto langsommere og længere bør man kalde. (Fortsættes.) 222

15 Fra andre Lande. England. Amateur Radio is back with a bang! Medlemsskabet indenfor RSGB er forøget betydeligt over Før-Krigstidens Antal; i den Grad, at det underbemandede Post-Departement har haft Vanskelighed med at holde Trit med Udviklingen. Kvalifikationerne til Licensprøverne er de samme som førhen, med den Undtagelse, at Mandskab af Værnene, som i Tjenesten har bestaaet saadanne tekniske Prøver, som svarer til det, der forlanges af Amatører, er undtagne. Mange af vore OT har faaet deres gamle Kaldesignaler tilbage, medens Før-Krigens AA (Kunstig Antenne) Amatører nu har deres fulde Licens og er tildelt deres gamle AA Kaldesignaler med 3 Bogstaver tillagt. For nærværende er Omraaderne begrænset til 1,7 3,5 28 og 56 mc Baandene, men vi har begrundet Haab om, at 7 og 14 mc vil blive frigivet i nær Fremtid. Frigivelsen af 14 mc Baandet afventes med stor Utaalmodighed af DX erne, da der har været Livlighed paa dette Baand i den senere Tid. Syd-Arnham har været hørt med god Styrke, og mellem de sjældnere Kald, som jeg har hørt, skal nævnes: TG9FG, HH2PB, HHSPA, ZP6AB, HC1FG og FM8AC. Ny-licenserede Stationer er tilladt et Maksimum af 25 W. paa alle Baand med Undtagelse af 1,7 mc, hvor Maksimumgrænsen er sat til 10 W., dog kan der efter særlig Ansøgning gives Tilladelse til et Maks. paa 100 W. Af nyt at bemærke i de nye Licensbestemmelser skal nævnes, at Stationen ikke maa give dens Kaldesignaler med større Hastighed end 20 Ord pr. Minut, endvidere at der for Fremtiden skal kaldes CQ i Stedet for det gamle TEST. Her i England arbejder Amatørerne godt paa 56 m, og QSO er har været etableret paa Afstande af 180 miles. Vore Hams ser frem til den Tid, hvor Restriktionerne paa Fastlandet bliver ophævet i Haab om da at kunne etablere gode DX Forbindelser; Fremtidsdrømmen er jo at naa de samme store Afstande som i USA. Skulde OZ Amatører være interesserede i dette Baand, bedes de sætte sig i Forbindelse med mig. Opgav Frekvens, Kaldesignal og Arbejdstider for Stationen, og jeg vil sørge for, at Oplysningerne bliver bekendtgjort i vort Medlemsblad. Vore Amatører vil det særlig glæde at etablere Forbindelse med OZ Hams, hvis det er muligt. Fjernsynsudsendelser bliver igen optaget fra 7. Juni fra Alexandra Palace i Nord London. Udsendelsen foregaar for Television paa 45 mc og Lydgengivelsen paa 41,5 mc og foregaar daglig fra 14,00 15,30 og 19,30 21,30 GMT. Licensgebyret for Fjernsyn er 2 Pd. St. pr. Aar, medens almindelig Lytterlicens nu er sat op fra 10 sh til 1 Pd. St. pr. Aar. En Del overskydende Krigs-Radiomateriel har nu naaet det aabne Marked og findet Vej til Radioforretningerne i London. Materiellet omfatter bl. a. forskellige Komponenter Tx og Rx er. Her er et Par typiske Tilbud: RAF 50 wtts Sender, Omraade m, 9 Pd. St., RAF Standard Flymodtager, m, 10 Pd. St., endvidere kanadensiske Sender- Modtager, Army Model, Omraade fra 6 9 mc k komplet med Piskeantenne m. m., 22 Pd. St. Vy 73 til alle Radio-Amatører i Danmark. N. A. Phelps, 1 7 Leaside Mansions, Fortis Green, Musmll Hill, London N. 10. Fra Redaktøren af det tjekkiske Amatørtidsskrift QTC, Hr. Otokar Halas, har jeg modtaget følgende: De tjekkiske Amatører og deres Forening C. A. V. har netop udskrevet til en Rekord-Konkurrence paa 56 Mc, 112 Mc og 224 Mc for O. K. Amatører. O. K. 5 m Baandets Rekord er ca. 300 km. I denne Konkurrence kan udenlandske Amatører arbejde sammen med O. K. Amatører. Hvis en udenlandsk Amatør inden Aarets Udgang har haft QSO med O. K. Amatører, faar vedkommende Amatør et Diplom. O. K. Amatørernes Præmier er følgende: 1. Præmie 2000 tjekkiske Kr Begge Forbindelser maa være bekræftet med QSL Kort med følgende Data: 223

16 Baand, Bølgelængde, 224 Mc / 112 Mc / eller 56 Mc, Dato, nøjagtige Tid, Varighed i Minutter, de afsendte og modtagne Data og Meddelelser, Vejrudsigt og Vejrforhold under Forbindelsen, Beskrivelse og Tegning af Sender og Modtager, Foto af Tx, Rx og Antenne, og det hele maa være bekræftet af to paalidelige Vidner. Den 22. August 1946 har man i Brno hørt engelske Amatører paa 56 Mc Baandet. Det drejer sig om følgende Kaldesignaler: GM5A med Fone og CW og G5TX i CQ, CW. Den Amatør, som hørte Englænderne, var OK2UA. Jos. Bilosh sen., Brno, Titova. Vy 73 Knud Olsen, Korsør. Italiensk 5 m DX-Contest. Associazione Radiotécnica Italiana meddeler, at man don 15. September starter en DX-Contest paa 5 m, nærmere betegnet 58,5 60 MHz. Contesten varer til 31. Juli 1947, og Vinderen bliver den Amatør, hvis Signaler bliver modtaget over den største Afstand fra hans QTH. Indtil nu e den længste Afstand naaet fra Italien paa 5 n. 'iland og Scotland, men man haaber, at Testen v.'i «ive endnu bedre Resultater. Da der vil blive stillet Krav om QSL Kort for at bevise, at S:ationen virkelig er hørt, henstilles det indtrængende til alle Amatører, der maatte høre italienske Anatører paa 5 m, straks at sende QSL. OZ7MP. E. D. R. har fra Amatørorganisationerne i Holland, Belgien og Luxembourg modtaget Meddelelse om, at Amatørarbejdet i disse Lande nu er reorganiseret efter Krigen, der medførte store Lidelser for de derboende Amatører. PA-Amatørerne har faaet tildelt Frekvenserne , , , og khz. I Belgien er 7, 14, 28 og 56 MC Baandene frigjort, og LX Amatørerne maa anvende 14 og 28 MC. De paagældende Meddelelser er alle tilgaaet E. D. R. i Slutningen af August Maaned, og da der for Tiden høres baade PA og ON paa 3,5 MC., kan det formodes, at dette Baand ogsaa i de nævnte Lande er 'blevet frigjort den 1. September. OZ5MK- G. Engelske Amatører har Tilladelse til at benytte , , , , khz samt og 58,5 60,0 MHz. LA. I Begyndelsen af Juni var LA3Q, Ingeniør Finn Norman i København som Deltager i et Besøg i Danmark af 100 norske Frihedskæmpere. LA3Q fik Tid til et Besøg hos OZ8T, hvor ogsaa OZ7MP og OZ7T kom til Stede. LA3Q var just fratraadt som Formand paa NRRL s Generalforsamling i Maj, og i Juninumret af LA skriver LA1V (nuværende Formand): Uden LA3Q s inspirerende ledelse og hans reisende ambassadørvirksomhet ville ikke Ligaen ha ståt der den står i Dag, så han kan trekke sig tilbake med full honnør. Fra 1. Juli er følgende Frekvensbaand aabne for Amatørtrafik i Norge: , S10 og khz samt 28 30, 56 60, og MHz. TF. I Island er nu startet en Amatørforening ved Navn: Islenzkir Radioamatdrar. Formaalet er ved Forhandling med Myndighederne at faa startet almindeligt Amatørarbejde. OZ8T havde i August Besøg af Hr. Hagan fra Reykjavik og OW, der medvirker ved Stiftelsen. EDR ønsker Held og Lykke for den ny Forening og haaber paa mange gode QSO er i Fremtiden. 73. Efter QST. I den originale Opsats i QST af nærværende Epistel ses en lille Dreng (73), der grædende siger til sin Lærerinde: Uhu de store Denge er saa slemme ved mig. Ja, vor lille Ven 73 bliver virkelig mishandlet! Denne kendte Forkortelse og muntre Afslutning paa vore QSO er betyder de bedste Hilsener. 7 3 ; hverken mere eller mindre, og uden Pynterier Og dog kan maaske 50 pct. af alle Hams ikke lade være at sende,,73 er eller bedste 73 er (best 73s) eller en anden Vanskabning af det enkle og korte 73. De vilde aldrig finde paa at sige: De bedste Hilsenener, vel? Hvorfor saa klistre en overflødig Flertalsbetegnelse paa 73, der jo logisk set er Flertal. Og hvis De sender best 73s, siger De jo: De bedste, bedste Hilsener. (Uha!) goxle Amatør er 'bl. a. kendetegnet ved, at han benytter de vedtagne Forkortelser korrekt. Lad os derfor droppe vore nener og for Fremtiden bruge slet og ret 73. (Vil man absolut anvende et Superlativ, kan det korrekt udvides til vy 73, der som bekendt betyder: de allerbedste Hilsener). OZ3FB.

17 Transceiver med 1CW. Tips. Hosstaaende Diagram viser, hvorledes en Transceiver paa en let Maade tonemoduleres. Ved med en Telegraf nøgle at kortslutte den ene Tilslutningsbøs for Mikrofon med dito for Hovedtelefon, vil der i Modulatorrøret ske en kraftig Tilbagekobling, der vil modulere Senderøret med en kraftig og ren Tone. Tonen kan gøres lysere ved i Serie med Nøglen at indskyde en Modstand paa 5 30 kohm. Da begge Bøsninger som Regel er ført ud paa Transeeiveren, kan det hele gøres uden Indgreb i Anlægget. Husk! Hovedtelefonerne skal være tilsluttet. OZ2UA. Ved Brug af Vitrohm Modstande bør man lakere disse med klar Celluloselak, da de paastemplede Værdier ellers let forsvinder. OZ3T. Populær Radio Oktober Nr. En tip-top moderne Kortbølgemodtager med alle Raffinementer. Kompressor til Højfrekvens Forsats. Konstruktionsbeskrivelse. 80 Meter Forsats Konstruktionsbeskrivelse. Moderne Forstærker, nem og billig at bygge, Konstruktionsbeskrivelse. 80 cm Senderen arbejder. En tip-top moderne styret Amatørsender, Konstruktionsbeskrivelse. Et nyt Forstærker-Princip. Højspænding uden Transformator. Ultrakortbølgeteknik. Vanskelige Antenneforhold. Efter QST ved TR. Her fortælles lidt om, hvorledes W2KJU fik en Antenne til at virke paa et Sted, hvor dette syntes umuligt. W2KJU s Fremgangsmaade kan have Interesse for indeklemte Amatører. W2KJU bor paa 2. Sal paa Bagsiden af en stor 5-Etages Bygning, der ligger i en stor Husblok. Det eneste fri Rum er over en 1-Etages Bygning mellem W2KJU s Bolig og Huset med de 16 Etager. Saa daarlige Antenneforhold har vist de færreste danske Amatører været ud for. Der blev først forsøgt en % Hertz, der gik fra Taget paa W2KJU s Hus til et Elevatorstel. Den var komplet uanvendelig. Det var meget vanskeligt at faa Effekt i Antennen, og Udstraalingen var øjensynlig lig Nul. De daarlige Resultater skyldtes sikkert daarlig Impedanstilpasning mellem Antenne og Feeder paa Grund af de nærværende Jernmassers Indflydelse. Derefter forsøgte W2KJU sig med en 40 m Dipol. Denne blev anbragt paa Taget mellem to 5 m Master. Da Masterne ikke kunde anbringes saa langt fra hinanden, at der blev Plads til at ophænge hele Antennen vandret, maatte de to Ender af Dipolen gaa skraat ned mod Taget. Antennen blev gjort rigelig lang, saa der var noget at tage af ved Tilpasningen. Ved Tilpasningen blev Midterisolatoren kortsluttet. Til Hjælp ved Tilpasningen anvendtes en lille transportabel Hartleysender, bestaaende af et 30-Rør med 22,5 Volts Anodespænding indbygget i en Cigarkasse. Til Antenne anvendtes en Stump Gardinstang fastgjort til Cigarkassen. Hartleysenderens Frekvens bestemtes ved Hjælp af en kalibreret Modtager. Mellem Hjælpesenderens Gitterafleder og Minus blev anbragt et følsomt Milliamperemeter. Hartleysenderen blev anbragt ved den ene Ende af Dipolen, og dens Drejekondensator indstilledes til det Punkt, hvor Gitterstrømmen faldt. Ved dette Punkt tog Dipolen Effekt fra Senderen. Der blev derefter taget smaa Stykker af hver Ende af Dipolen, til denne optog Effekt ved en Frekvens midt i 40 m Baandet. Kortslutningen over Midterisolatoren blev fjernet og Dipolen forbundet til Stationens Sender gennem en snoet Nedførlng. I Løbet af et Par Timer fik W2KJU QSO med alle W Distrikter, K4, CM og PY med denne Antenne og 30 Watts Input. Senere har W2KJU lavet sig en 80 m Zepp, hvor en Del af Antennen blev udspændt mellem de to Master, mens Resten førtes ned mod Taget af den førnævnte 1-Etages Bygning. Denne Antenne blev 225

18 skaaret til paa omtrent samme Maade som 40 m Dipolen. Ved at anvende W2KJU s Fremgangsmaade kan man i mange Tilfælde opnaa et hæderligt Resultat, selv om Antennen ikke kan faa den rigtige Længde, uden at man maa lave Bøjninger paa den. Ogsaa i det Tilfælde, hvor man kan faa en retlinet Antenne ophængt i den rigtige Længde, men hvor Antennen er nær større Metaldele o. 1., kan det betale sig at anvende den viste Metode. CQ! OZ-10-Metere. En omhyggelig Gennemlæsning af Aktivitets-Rubrikken for de sidste tre Maaneder giver mig den Opfatelse, at relativt faa OZ- Amatører intensivt helliger sig Studiet af 28 MHz-Baandet. Efter alle Solpletter at dømme vil en systematisk gennemført Iagttagelse af Udbredelsesforholdene paa dette Baand gennem de kommende Aar blive en Kilde til rige Oplevelser. Se OZ September 1946, Side 203: Her staar, at baade 7PH, 3HJ, 3J og 4P har haft fine DX. Det er virkelig fornøjeligt at læse, og morsomt at sammenligne med Resultater, man selv har haft. Men for den, der med altopslugende Interesse hungrende søger Oplysning og Viden, er disse Fakta saa utilstrækkelige. Hvorfor er 3J s Liste over DX er saa imponerende? QRO? Beam? Døgndrift? Paa hvilken Tid af Døgnet Chancer for VK? For LU? etc. Hvorfor intet fra 7G? Hans Log-Bog var dog vist værd at se! Hvad synes I andre Ti-Metere? Skulde vi ikke danne en Ring med det Formaal at udveksle Erfaringer, Iagttagelser og Oplevelser af enhver Art vedrørende 1 O-Meter-Arbejdet? Det er muligt, at andre end jeg har syslet med Tanken, og at gode Forslag til en Realisation allerede foreligger. Er Interessen til Stede, godt, saa lad os søge sammen nu og begynde fra en Ende af. Jeg vil med Glæde modtage Navne og Adresser fra alle interesserede og vil være taknemlig for Idéer til Planens Gennemførelse. I den første Uge af November vil jeg saa pr. Brev til hver enkelt redegøre nærmere. OZ4HF. Frans Hermansen, Birgersvej 3, Aakirkeby. Redaktionelt. Uregelmæssige Papirleverancer i Forbindelse med Mangel paa Arbejdskraft hos saavel Bogtrykker og Bogbinder som Klichefabrik bevirker OZs sene Fremkomst. Red. beklager, og er uden Skyld i Forsinkelsen. Aktivitetsrubrikken. OZ4HF, som arbejder med QRP Station paa 28,5 MHz (8 W-Fone) sender, som et Bevis paa de usædvanlig gode DX-Forhold, som opstod umiddelbart før og efter det magnetiske Uvejr i Dagene September, følgende Uddrag af Logbogen: Dato GMT stwrkd. RS Fik RS Sept XZ2RK VU2LR G4CY G4CS 57? (faded out VU2LR G6PD 58? (faded out VU2LR W4AIT W4FT WINCX WIHKK WIOHR 58 7 (QRM) VU2LR W3TIF OZ4IM(cw) (578) XZ2RK G3FT XZ2RK 46? (QSB) 1803 (Rcvd OZ7G, 558) W2MFS VU2PK W3UUG WICIB WIBEQ W20XZ WICIB /9 ca GMT hørtes hos OZ4RB, Rønne, OZ5SN (Rst 558). 26/9 mellem Kl og 2030 hørtes en Mængde W stns. RS5 8/9, men det var trods ihærdige Anstrengelser ikke muligt at opnaa QSO. OZ4IM meddeler, at det samme gjorde sig gældende hos ham paa 14 MHz. Brevveksling med en hollandsk Amatør. Harald S. de Koe, Javastraat 14, den Helder, Holland, er Radiotekniker og 23 Aar gammel. Han agter en Gang at slaa sig ned i Skandinavien og er derfor gaaet i Gang med at lære det danske Sprog. Det gaar helt godt allerede, men fast Brevveksling med en pen-friend paa Dansk vilde være en god Øvelse. de Koe interesserer sig bl. a. for Radio, Musik, Filosofi og Filologi. Gør De ogsaa det, saa skriv til ham! OZ7MP. 226

19 Dansk Kortbølge-Klub For at imødekomme den stigende Interesse for DX Kortbølge-Radiofoni har Populær Radio startet en Kortbølge-Klub for kortbølgeinteresserede Lyttere under Navn af Dansk Kortbølge-Klub, der tilbyder Medlemmerne en omfattende Service for at hjælpe dem til at faa det mest mulige ud af deres hobby. Denne Service omfatter: Fremstilling af flerfarvede Rapport Kort, som af Klubbens Medlemmer kan faas ved Henvendelse til Fremstillingpris. Oprettelse af en Central for gratis Fremsendelse til de forskellige Radiofonistationer over hele Jorden af de fra Medlemmerne modtagne Rapportkort. Populær Radio bringer i hvert Nummer Rapporter over Alverdens Kortbølgestationers Frekvenser, Sendetider etc. samt Rapporter fra Klubbens Medlemmer. Alle Medlemmer, der ønsker at være faste Rapportører, modtager et Certifikat. Der oprettes en Korrespondanceafdeling, der skaffer Klubbens Medlemmer Forbindelse med kortbølgeinteresserede i Alverdens Lande (S.W.penpals). Der paatænkes Udsendelse af et lille Maanedblad, Kortbølge-Nyt, som kun tilsendes Klubbens Medlemmer, og hvorfor der skal betales en lille Afgift, hvorom der senere vil fremkomme Meddelelse. Alle Henvendelser om Dansk Kortbølge-Klub sker til Dansk Kortbølge-Klub, Populær Radio, Pilestræde 35, København K. Boganmeldelser. Vi har fra P. H. Brans tekniske Boghandel i Antwerpen modtaget et Eksemplar af Radio Valve Vade Mecum til Anmeldelse. Denne Rørbog, der udkommer en Gang om Aaret, indeholder Data for praktisk talt samtlige eksisterende Modtager- og Forstærkerrør baade gamle og nye. I denne nye Udgave er ogsaa medtaget Data for Værnemagtsrørene. Bogen vil være til stor Hjælp for den eksperimenterende Amatør, der tit kan have svært ved at finde Data for mere eller mindre kendte Rør. Den forhandles her i Landet af Dansk Radio Service, Rebekkavej 47, Hellerup. Prisen er Kr. 12,50. Til Lykke! Den 3. Oktober er OZ5A, stud. polyt. Jens Holbak, indtraadt i den hellige Ægtestand ledsaget af Frk. Birthe Rasmussen. Til mer Lykke! Den 5. Oktober viedes OZ9YL, Frk. Gudrun Rasmussen til André Petersen. 50 Aar. Den 19. Oktober 1896 blev Signalet: Klar Bane! første Gang hejst for OZ5U, og senere som stor Dreng og Radioamatør blev Signalet: Klar Bane til hele den vide Verden! hejst for ham. Paa dette Spor har 5U nu kørt i mange Aar og han har kun haft faa Standsninger undervejs. Den 19. Oktober i Aar standser han dog vist alligevel et Øjeblik, medens han træder ind i de Voksnes Rækker. Han markerer denne Stund ved at have lagt sig et pragtfuldt Fuldskæg til. Det har givet ham et lidt fremmed. Udtryk, men bag det smukke Skæg finder vi vor gamle Kending, som han altid har været, fuldt optaget af de Problemer, der kendetegner den rigtige Kortbølgeamatør. Paa Fødselsdagen sender vi vore hjerteligste Lykønskninger med Haab om, at vi stadig maa tælle 5U blandt vore mest aktive Amatører. Til Lykke, Femulla! Nytaarsstævne i Odense 5. Jan AC. I Forbindelse med Stævnet arrangeres stor Udstilling af amatørbyggede Apparater fra hele Landet. Mange Præmier. Diplom til alle Udstillere. Vi opfordrer allerede nu alle Amatører til at arbejde for Sagen. Udførlige Oplysninger i følgende OZ. Reserver allerede nu Søndag den 5. Januar. DR-Siderne. Odense Afdeling Bestyrelsen. Paa Grund af Forlægning til Aarhus - Efteraars- manøvre har det ikke været muligt at bringe DR-Siderne i denne Maaned. En Hilsen fra Grønland. DR467. OX1WB er en Dansker, Erik Sommer fra Rønne, som for Tiden gør Tjeneste ved en meteorologisk Station ved Scoresbysund paa Grønland. Udenfor Tjenesten er han QRV paa Amatørbaandene og vil gerne have QSO med danske Amatører. Sin første Fone-QSO med Danmark havde han Tirsdag Aften den 23. September ved 21,30-Tiden (dansk Tid) og sendte en Hilsen til alle danske Amatører. Han arj) bejder med 300 Watt og blev rapporteret R9 herfra, den danske Station OZ5AC, med 20 Watt, fik R8. Forbindelsen var hele Tiden 100 pct. ok fra begge Sider i ca. 40 Minutter. OZ-Amatørerne anbefales at lytte efter OX1WB, han har noget at fortælle! OZ5AC 227

20 Fra Amatørbåandene. W1AW er hørt paa 3555 Torsdag den 3. Oktober Kl. 4,38, RST 559. QRN med QST til amerikanske Amatører. RX 10 Rørs Super, Ant. Zepp. OZ7JQ. OZ2N har wrkd. W 1 og 2 paa 7 mc. E Watt. Input. Antenne. W3EDP. OZ2UA ønsker DR Rapport, forsøger med Fanggittermodulation paa 80 m. E.C.O. 20 Watt. Input. Antenne W3EDP. OZ5U er ikke klar med PPA før i næste Maaned. OZ7AH har faaet fornyet Licensen og bygger paa en ny stor TX med moderne Rør og Komponenter og venter at blive færdig til Jul. OZ7CM har faaet en fb Ant. sat op og truer med et come back, engang naar han faar det hele i Sving igen, men det gaar langsomt men sikkert! OZ7FK eksperimenterer med Fone Søndag Form. fra 9 10 og vil gerne have Reprt! 73 til alle hamser fra Nyborg Afdeling. men ude i Vandet, og Jægerne troede, deres Pejlinger var gale. Til sidst maatte vi dog i Ballen, og Jagten endte som Kaproning. Nr. 1, 2 og 3 blev 3E, 7T og 5A. Resultater fra Testen. Kaldesignal Point ialt 30 MHz 60.MHz Ekstra OZ7EU OZ5AB OZ2MU OZ7D OZ2KW OZ4K OZ2XP OZ7XX OZ7HL OZ7CH OZ7SN OZ3U OZ4H OZ2XX bedst mulige KØBENHAVN Fra Afdelingerne Formand:Henrik Nielsen, OZ9K, Søndergaardsvej 4, Søborg. Afdelingen har normalt Møde hver Mandag Aften Kl. 19,30 i Foreningen af 1860's Lokaler, Nørrevoldgade 92. Alle Oplysninger om Afdelingens Virksomhed faas paa Mødeaftenc-rne hos Formanden, OZ9R Henrik Nielsen. Maanedens Program: 21. Oktober. Radaranlæg i Drift paa Teknisk Højskole, Østervoldgade 6, Kl Oktober. OZ9ROS: Amatørers Anvendelse af tysk Radiomateriel. 4. November. Auktion. 11. November. Klubaften. 18. November. En Aften paa 80 m. OZ5EDR kalder danske Telefoniamatører. OZ3E. Siden sidst. Foredraget d udgik paa Grund af OZ9ROS Sygdom. OZ9R improviserede en Gennemgang af en Senderstations Tilbehør Paa sin sædvanlige letforstaaelige Maade gennemgik OZ7DR Katodestraaleoscilografens Princip og Virkemaade og demonstrerede den i Brug. Søndag d Rævejagt. 7HL havde fundet paa noget helt nyt og originalt. Han havde gemt sig i en Baad ved en lille Ø midt ude i Bagsværd Sø. Almindelig Forvirring, da alle Pejlinger løb sam AALBORG Formand: E. Keller, Helgolandsgade 56, Aalborg. Adelingens ordinære halvaarlige Generalforsamling er fastsat til Onsdag den 23. Oktober 1946 Kl. 20,00 i Afdelingens Lokale. Dagsorden iflg. Lovene. Udover Generalforsamlingen vil der blive Mulighed for Drøftelse af eventuelle Arrangementer i det kommende Vinterhalvaar, herunder bl. a. den planlagte Bykamp med Sunderland, England, der skal finde Sted i Perioden fra December Alle Medlemmer ikke mindst de licenserede maa af den Grund give Møde, saa alle Spørgsmaal kan blive diskutret til Bunds. Forslag indsendes til Formanden senest tre Dage før. Ved den afholdte tekniske Prøve i August i Aalborg deltog 7 Amatører, der alle bestod. Rævejagten i Hammer Bakker den 18. August 1946 blev vundet af Holdet OZ2NU og Lehmann Andersen i den fine Tid af 41 Minutter. De øvrige Hold kom ikke ind inden Positionsopgivelsen. En senere afholdt Nat-Rævejagt blev knap saa vellykket, idet ingen Hold fandt frem til Rævens Skjulested AARHUS Formand: Knud Lægring, Sdr. Ringgade 19, Aarhus. Lørdag den 14. September afholdt Afdelingen en Natrævejagt. Der deltog otte Hold Jægere, hvoraf de fem naaede frem til Rævens Hule inden Kl. 24. Ræven, 8LA, havde gravet sig ned i et godt 228