Kvalitetsrapport 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2012"

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret Delrapport fra Munkevængets Skole ved skoleleder Ole Wiese

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Munkevængets Skoles elever klarer sig godt i skolen. Ud fra landsdækkende undersøgelser og socioøkonomiske betragtninger langt bedre end forventeligt. Det er godt igen i år at se, at alle afgangselever er i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Halvdelen af skolens elever er i gang med en gymnasial uddannelse. Inklusion er i fokus i al skolens undervisning. Inklusionsmedarbejdere er tilknyttet alle klassetrin. Skolens inklusionsstrategi fungerer fleksibelt og godt. Skolen har fokus på, at elevernes resultater, sammenlignet med sidste år, generelt er faldet. Der kan være en sammenhæng med, at skolen har fået mange nye elever i løbet af skoleåret, samtidig med, og det er godt, at flere elever fra specialklasserne indgår i vurderingerne. Det er glædeligt, at 9. klasserne i mundtlig dansk ligger over Koldings gennemsnit samt at elever med tosproglig baggrund både i dansk og matematik viser fremgang og generelt klarer sig godt. Kvalitetsmålet i 2013 for 8. kl. i læsning er fortsat nået. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Andelen af undervisning, der varetages af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer er igen steget, og udgør nu 95%. Trivslen på Munkevængets Skole er høj, hvilket dokumenteres i såvel Undervisningsmiljøvurderingen (Umv) blandt eleverne, marts 2012, som i Trivselmeterundersøgelsen blandt medarbejderne og det efterfølgende opfølgningsarbejde. Implementeringen af PALS overfor elever og forældre er gået godt. PALS er synlig både fysisk ved skiltninger, i ordensregler og ved PALS-kort og i kommunikationen (beskeder, konfliktløsning) på skolen. PALS er fremlagt på alle årets forældremøder, og forældrene har taget virkelig godt imod PALS. Skolen har i fokus på: Elevernes sprogbrug, fordi Umv-undersøgelsen viste et behov her. Skolens ledelse har fokus på, at mange elever møder for sent. Alle elever skal forbi skolens leder, der foretager det fornødne. I foråret 2012 er PALS-værktøjet SWIS taget i brug. SWIS vil fremover hjælpe skolens PALS-udvalg til at kunne identificere og handle overfor problemer, som kan forstyrre elevernes udbytte og trivslen på skolen. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Munkevængets Skoles mange projekter understøtter skolevisionen. Lærernes og SFOmedarbejdernes forskellige kompetencer bliver brugt i fællesskab, og det medvirker til at kvalificere arbejdet med elevernes almene dannelse, sådan at ikke alene den fag-faglige udvikling vægtes. Designtænkning praktiseres i undervisningen på alle klassetrin, hvor designplanen hjælper lærerne i udviklingen af og indtænkningen af design i de enkelte fag. SFO arbejder ud fra et designfaseskema, med afsæt i 4 D og DIF modellen, og det indgår nu naturligt i børnenes designudvikling af egne produkter. Teamet i skolens pædagogiske læringscenter er med til at udvikle skolens it-strategi. En plan er lagt for elevernes adgang til computere, og der er investeret i mange digitale læremidler. Den naturvidenskabelige faggruppe fra klasse har drøftet sammenhænge og progression i fagene. De overordnede rammer er lavet, og et emneskema, der skal følge klasserne hele skoleforløbet er under udarbejdelse. LOKALE MÅL OG TILTAG SFOén har bl.a. haft fokus på synliggørelse af sit arbejde såvel internt som eksternt. Den fremtræder flot med et tydeligt præg af, at visionen er blive design-sfo. Der har været mange flotte reportager i medierne om SFO-arbejdet. Samtidig er det glædeligt, at tilslutningsprocenten til er SFO steget. Der er godt gang i PALS-arbejdet. Det er tydeligt såvel fysisk i form af skilte, handleplaner for skolens arenaer, skolens ordensregler og PALS-kort til eleverne som i handlinger, fx. ved konfliktløsninger, sprogbrugen generelt, beskeder fra medarbejdere til elever osv. En forældrefolder er lavet, og PALS er introduceret på alle forældremøder. Skolen har fået penge fra to landsdækkende projekter, der begge på hver sin måde vil styrke arbejdet med fagligheden. Det ene, der er 3 årigt, fokuserer på, hvordan lærerne gennem arbejdet med fagenes indhold, med forældre og med Hansenberg og IBC kan kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelse. Det andet har fokus på, hvordan lærere, i første omgang skolens sprogstøtte-, speciallærere, læsevejleder og ledelse, kan opkvalificere og strukturere det faglige

3 sprogstøtte-, speciallærere, læsevejleder og ledelse, kan opkvalificere og strukturere det faglige arbejde gennem brug af genrepædagogik, og dermed bl.a. også få et "værktøj" til bedre at kunne tackle den store udfording, som ligger i inklusion. Projekt "Årgang 0.", der består en forældresparringsgruppe og ledere og hvis mål er at få distriktets elever til at vælge skolen, er fortsat fuld af energi og gode ideer. Arbejdet er af stor vigtighed for skolen.

4 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN klasses afgangsprøve, skolen samlet klasses afgangsprøve, tosprogede

5 4. klasses læsetest Usikre læsere 6. klasses læsetest Usikre læsere 8. klasses Usikre læsetest læsere 100% Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 100% Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 100% Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 75% 75% 75% 50% 50% 50% 25% 25% 25% 0% % % Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Rummelighed VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Undervisning Arbejdet med PALS-projektet fortsætter. Den anerkendende tilgang, der er grundlaget i PALS, medvirker til en bedre tilgang til den daglige undervisning for både elever og lærere. Arbejdet med inklusion sætter et større fokus på at integrere og udvikle undervisningen for elever med særlige behov. Der er etableret to inklusionsteams: Et for 0. 3.kl bestående af udvalgte SFO-pædagoger, lærere og ledere samt et for 4. kl. 9.kl. bestående af udvalgte lærere og ledere. Fokus har været samarbejdet mellem lærere og pædagoger samt på at lave og iværksætte handlingsplaner for de elever og klasser, hvor der har været behov for en særlig indsats. Som en del af den fortsatte udvikling af skolens inklusionsstrategi, har der løbende været evalueringsmøder i begge inklusionsteam, for at få brugt resurserne bedst muligt. Fællesmål og skolens værdigrundlag med fokus på Faglighed, Global skole, Anerkendende tilgang og Skolehjemsamarbejde danner fortsat grundlaget for den daglige undervisning. For at kvalificere de faglige udfordringer i dagligdagen er der over en årrække udviklet en kultur med fokus på samarbejde og videndeling mellem lærere og "forandringsagenter"/faglige vejledere og speciallærere. Den positive udvikling i arbejdet med design med fokus på innovation, kreativitet, problemløsning og samarbejde, såvel i den daglige undervisning som i en lang række projekter i både undervisningsdelen og SFO/klub, fortsætter. Lærerne er organiseret i fagteam. Disse har udarbejdet planer og principper således, at der er

6 SFO/klub, fortsætter. Lærerne er organiseret i fagteam. Disse har udarbejdet planer og principper således, at der er sammenhæng og progression i alle fag og årgange. Skolen har en velfungerende læsepraksis og der foreligger en beskrivelse af læseindsatsen. Den løbende evaluering i undervisningen Udover nationale test foretager skolen en række test til at fastlægge faglige mål for den enkelte elev på de enkelte klassetrin. Specialcenteret har udarbejdet en oversigt, der viser de anvendte evalueringer. Det samme gør sig gældende for indskoling, sprogstøtte m.v.. Lærerne anvender disse i den løbende evaluering, hvilket også skal fremgå i års- og elevplaner. Der er formaliserede evalueringer ved lærerskift for alle klasser i fagene matematik og dansk, hvor overleveringen foregår i samarbejde med de involverede faglærere samt den faglige vejleder/forandringsagent. Skoleintra anvendes som et arbejdsredskab til beskrivelse af test og evaluering. Det forestår fortsat, at der udarbejdes samlet styringsredskab, hvori der er en årsoversigt over evalueringstiltag og test i tid, på fag og trin i en sammenhængende evalueringskæde. Desuden skal der være fokus på udvikling af evalueringsværktøjer på mellemtrinnet, herunder min uddannelse elektroniske elevplaner. Rummelighed Inklusion er i fokus i al skolens undervisning. Inklusionsmedarbejdere har en vigtig rolle i forhold til elever med særlige behov, således at disse elever kan fastholdes i den almene undervisning, så vidt muligt. Der er inklusionsmedarbejdere tilknyttet alle klassetrin og ordningen er fleksibel. Der er løbende dialog mellem ledelse fra SFO, UV-del og inklusionsmedarbejderne. Projekt "Skole-hjem-vejleder" har også haft en vigtig funktion. Dette projekt udløber desværre med udgangen af skoleåret 2011/2012, men bliver delvist erstattet ved, at skolen i 2012/2013, gennem PALS, får uddannet to familierådgivere. PALS er i det forløbne år implementeret på elevniveau i SFO og undervisningsdelen. PALS er inkluderende, anerkendende og værdsættende og har som mål at tydeliggøre rammer, der styrker elevernes faglige og sociale kompetencer. Undervisningsdifferentiering er en løbende indsats, der sker i samarbejde med forandringsagenter/faglige vejledere, læringscenter osv. Den almene specialundervisning understøtter elevers forbliven i klassen gennem supervision af lærere, holddeling, enkeltundervisning og En ekstra chance. Undervisningen i dansk som andetsprog har også stor betydning for inklusionen. Skolens talentprojekt er under løbende udvikling, gennem individuelle og gruppetiltag, og det skaber bedre vilkår for talentfulde elever. Skolens elever profiterer af samarbejdet mellem Specialcenter Munkevænget, den kommunale AKT-klasse og almenklasserne. Elevplaner og elevsamtaler Den pædagogiske praksis omkring brugen af elevplanerne er fortsat god. I udformningen af planerne er der taget højde for, at nogle forældre kan have svært ved læsning/dansk. SFO deltager i udfyldelsen af elevplanerne og i skole-hjemsamtalerne. Elevplaner er tilgængelige på Forældreintra for alle klasser. Der er udarbejdet principper for pædagogisk praksis, der beskriver sammenhængen mellem den løbende evaluering, elevplan, elevsamtaler og skole-hjemsamtaler. Der er i samtalerne fokus på elevens alsidige udvikling for derved at skabe en helhedsvurdering af elevens kompetencer og udvikling. Skolestart, indskoling og SFO Rammerne for samarbejdet om indskolingen mellem de forskellige medarbejdergrupper er beskrevet og findes på skolens hjemmeside. SFO deltager sammen med undervisningsdelen i al samarbejde med hjemmene om elevernes trivsel og udvikling. Undervisningsdelen og SFO er dagligt i dialog, ligesom der er fælles teammøder, hvor der er mulighed for fagligt feedback. SFO-personale deltager i skolens undervisning i 33 ugentlige lektioner fordelt på indskolingens klasser efter behov herunder inklusionsfremmende tiltag samt design. Der har i efteråret 2011 og foråret 2012 været et samarbejde om: Informationsmøde, åbent-hus-arrangement og sommerfest for kommende forældre til 0.klasser samt for de eksisterende 0. klasser. Mål og indholdsbeskrivelse for SFO udgør platformen for SFO-medarbejdernes arbejde.

7 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen Enkeltintegrerede elever der modtager støtte bistand i den 0 overvejende - elever der modtager del af undervisningen i dansk som andetsprog Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 88% 63% 69% Gennemsnitligt elevfravær i dage 12,7 9,3 10,0 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 6,6 7,3 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 1,8 2,0 - ulovligt fravær 0,9 0,7 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 91% 94% 95% faget (eller tilsvarende kompetence) 0 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 59% 63% 66% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 85% 83% 83% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i matematik 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i biologi 72% 66% 66% - særskilt for undervisningen i geografi 100% 100% 100% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 10,3 9,9 10,2 Antal elever pr. nyere computer 2,3 3,6 3,1 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 99,9% 99,9% 99,6% - i indskolingen 100,0% 100,0% 100,0% - på mellemtrinnet 100,0% 100,0% 100,0% - i udskolingen 99,9% 99,9% 99,6% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 40% 39% 39% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr kr 940 kr 960 Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

8 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skole-hjem-samarbejde En af Munkevængets Skoles værdier er Skole-hjem-samarbejde. Skolebestyrelsens principper for skolehjem-samarbejdet evalueres løbende. Skoledistriktets sammensætning gør, at det er særligt vigtigt at gøre en ekstra indsats i skole-hjem-samarbejdet. Skolen har fået tildelt midler fra Integrationsministeriet til en skole-hjem-vejleder. Indsatsen retter sig mod forældre i indskolingen. Dette projekt slutter juni Herudover samarbejder undervisningsdelen og SFO, hvor SFO-personale deltager i alle samtaler og de fleste forældremøder i indskolingen. Det samme gælder på AKT- området, hvor der er et rigtig godt samarbejde. Skolens projekt i 7. klasse "Forældre er vigtige", der er financieret af Lejerbo, er med til at kvalificere skole-hjem-samarbejdet. Projektets mål er dels tidligt at skabe en god dialog, mellem forældre, elev og skole, om at være realistiske omkring kommende uddannelsesvalg dels at forældre og elever er aktive i og omkring skolearbejdet. Trivsel Skolen har i 2012 lavet en ny undervisningsmiljøvurdering, der i indskolingen, 0. til 2 kl. viser, at alle elever oplever, at lærerne gør noget for at de skal have det godt i klassen. Samtidig kan alle elever lide deres klassekammerater og den klasse de går i. 97% af eleverne oplever at klasselæreren hjælper hvis der er problemer. I klasse mener 98,3%, at klasselæreren gør noget for at alle kan have det godt i klassen. 97,9% af eleverne oplever at få ros af lærerne. Som opfølgning på Trivselsundersøgelsen, har en del af MED-udvalget arbejdet med idéer til forbedring og fastholdelse af den gode trivsel på Munkevængets Skole. Der er afholdt TRIVSELSMØDE for alle medarbejdere, hvor arbejdspsykolog Mette Denning havde indlæg om blandt andet stress og trivsel. Hele personalet bearbejdede herefter i grupper med de 12 højst scorende spørgsmål fra Trivselsundersøgelsen. Besvarelserne har dannet baggrund for, at Mette Denning/Arbejdsmiljøtjensten i skoleåret 2012/2013 afholder 4 kursusgange for medarbejderne. Første kursusgang om "Udviklingen af det professionelle fællesskab" er fælles. Dernæst afholdes kurserne Den velfungerende gruppe og effektive møder og Det professionelle fællesskab i de enkelte blokke. Der sluttes af fælles med kort kursus i stress og mindfulness. Organisering Skolen er en teambaseret organisation med klasse-, årgangs-, blok- og fagteams. Til at understøtte disse team, er der udover ledelsen en række kvalificerede lærere "forandringsagenter"/ tværgående koordinatorer og vejledere inden for specialundervisning (dansk og matematik), sprogstøtte, læsning og naturfag. I dette skoleår er der etableret inklusionsteams for henholdsvis 0.-3.kl. og 4.-9.kl. bestående af udvalgte lærere og skolens ledelse, der i høj grad har været udviklende og kvalificerende i skolens inklusionsindsats. Skolens pædagogiske udviklings- og læringscenter udvikles i et konstruktivt samarbejde mellem skolens 3 bibliotekarer, forandringsagenter og ledelsen. Der er et formaliseret og udviklende samarbejde mellem SFO og undervisningsdelen. Ledelse Ledelsens arbejds- og kompetencefordeling er kendt af alle og tilgængelig på Personaleintra. Skolens ledelse har fordelt arbejdet så den er tæt på den pædagogiske praksis indenfor alle skolens områder. Ledelsen har haft fagteamsamtler med naturfagsgruppen. Skolens ledelse er tovholder i udviklingen af det pædagogiske læringscenter. Op til årets MUS-samtaler har den enkelte leder været på "walk-trough" i undervisningen. Hele ledelsesgruppen arbejder med et langsigtet udviklingsprojekt "Munkevængets Skole - år 2018", der handler om at "presence", hvor skolen kan finde fremtidige udviklingsmuligheder. Der er et konstruktivt og positivt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Lærerkompetencer Skolens værdigrundlag: Faglighed, Anerkendende tilgang, Skole-hjem-samarbejde og Global skole er fortsat styrende for den pædagogiske udvikling, og det er rammen, når der i de enkelte teams diskuteres læring, didaktik og udvikling af undervisningen samt de øvrige områder, der er i forbindelse med skolens daglige praksis. Brugen af e-tavler og uddannelse af lærerne heri har bevirket, at der anvendes IT i undervisningen i langt højere grad end tidligere. Der er fokus på at anvende IT på en måde, så det integreres som en naturlig del af undervisningen, hvor det også kræver pædagogiske overvejelser om anvendelse og relevans i forhold til eleverne.

9 Der er fortsat fokus på uddannelsen af personalet gennem PALS-projektet. Linjefagsdækningen i faget natur-teknik er næsten opnået. I det kommende skoleår er 2 lærere tilmeldt det kommunale 40 timers kursus, således at der også fremover er fuld faglig kvalificering. Der er generelt en høj liniefagsdækning i de fleste fag. Der er fortsat ikke fuld liniefagsdækning i biologi og på tosprogsområdet. Det er dog vigtigt at bemærke, at alle lærere, på nær en enkelt lærer uden liniefag i dansk som andetsprog, har gennemført et kommunalt 30 eller 50 timers kursus heri.

10 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 2012) VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen-"Den stolte skole" Munkevængets Skole har mange projekter i gang, som understøtter skolevisionen. Her nævnes et bredt udsnit: Design-SFO; Designuge; Design i alle fag; Projekt Det gode liv for 7. klasserne der starter i ; Projekt "Forældre er vigtige"; Talentprojekt; PALS; Inklusionsmedarbejdere i alle afdelinger; Løbende udstillinger af elevarbejder i alle blokke; "Adaption af klasse" et samarbejde mellem en virksomhed og en klasse; Ture ud af huset, hvor kulturinstitutionerne i Kolding bruges flittigt samt lejrture i 3. klasse og 8. klasse; Differentieret forældresamarbejde, hvor der følges op på elevernes trivsel her og nu, løbende kommunikation om enkeltelever og klasser på klasseloggen vedr. læring og trivsel, differentiering og holddannelser; Fælles arbejdsdag for forældre, medarbejdere og elever; Fester for elever og forældre, hvor SFO og undervisning arbejdede sammen; Projekt HOT-SPOT; Læsetests på alle klassetrin og Exiters, De mange kompetencer, som lærere og SFO-medarbejdere har i fælleskab, har medvirket til at kvalificere arbejdet med elevernes almene dannelse, således at ikke kun den fag-faglige udvikling vægtes. Eleverne følges til dørs og kommer i gang med ungdomsuddannelser. 50% af 9. årgang starter på en gymnasial uddannelse. Designpædagogik Undervisning: Designkoordinatoren og designudvalget har stået bag udviklingen af skolens vedtagne designplan. Den hjælper lærerne i udviklingen af og indtænkningen af design i de enkelte fag. Designtænkning praktiseres på alle klassetrin. Eksempler på arbejdet: Indskolingen: 0. kl. har arbejdet med Stoledesign i samarbejde med Nicolai for børn. 1. kl. har i et forløb med Nordisk Mytologi arbejdet med kreative processer. Mellemtrinnet: Naturfagsmaraton med design af forsøg og opstillinger. I håndarbejde er der lavet design af forklæder, nogle m. fotos. Forklæderne blev udstillet på pædagogisk læringscenter. Der er er på Trapholt arbejdet med design i kristendom. I dansk er der arbejdet med et design af "Hvordan skaber vi den gode historie?" En elev har designet en skabelon til, hvordan man kan arbejde med faktatekster som så er afprøvet af og senere tilrettet af hele klassen. Elevrådet har udviklet ideer til forbedring af skolegården, der efterfølgende er udført på en fælles arbejdsdag for forældre, elever og medarbejdere. Overbygningen: Design af personlige dækkeservietter, med afsluttende bedømmelse af proces og produkt. I samarbejde med Trapholt er der lavet designforløb i hjemkundskab og i samfundsfag "At

11 flytte hjemmefra" samt i fysik/kemi "Plastik" Et dramaforløb, hvor eleverne er undervist ud fra designmodellen 4D: Discover - Dream - Design - Do! I projektopgaver under overskriften "Kolding?" har elever lavet film om Lejerbos udvikling, andre har fået inspiration til arbejdet ved besøg på Designskolen. 5. og 7.d har i skolens designprocesuge om undervisning om og i innovation arbejdet med: Byrådspolitikernes samarbejdsprocesser; House of innovation; Samarbejde om løsning af forskellige problemer. Valgholdet i billedkunst har forsøgt proces-evaluering vha. DIF-model og lydfiler. SFO: SFO arbejder ud fra et designfaseskema, som tager sit afsæt i 4 D og DIF modellen. Det kan konstateres, at børnene nu finder det naturligt at anvende modellen. Vi ser tegn på, at børnene kender processen til at udvikle design i egne produkter. Skemaet er anvendt i følgende aktiviteter/projekter: Lego-Bay-blade figurer med ca. 30 deltagende børn. "Vaser" designet af en ballon og gips for til sidst at blive udsmykket. Sokkedyr og tøj designet til miniature tøjginer. Stranden bestod i at designe billeder med fundne strandting. "Konkurrence på biblioteket", hvor børnene lavede en stork af gamle pc er og vandt konkurrencen! Design af friendly plastic smykker, punge og takser i læder for klubbørn og 3. klasser. "Design af film" for alle årgange, hvor SFOén i efteråret 2012 afholder filmfestival for forældre og børn med fremvisning af filmene og med kåring af bedste film. "Rollespilsprojekt" i samarbejde med 10 andre SFOer, hvor der blev designet våben og tøj. Det store slag stod i Harte skov. Nordisk Mytologi et tremåneders designprojekt, hvor SFO arbejdede med Midgårdsormen, Guldhornene, Yggdrasil, Fenrisulven og der blev fremstillet sværd/skjolde, tasker og punge i læder. Projektugerne blev afsluttet med "Middelalderfest" for børn og forældre. Der er i foråret afholdt designreception i "Baghaven". SFO samarbejder med Teknologisk Institut om projekt Legende innovation, der handler om udvikling af børns sproglige kompetencer. SFO har deltaget i en konference i Odense, hvor 3 børn på en stand viste, hvordan SFOén arbejder med Ipad. Pædagogisk Læringscenter Teamet omkring læringscentret er etableret med skolelederen som teamleder. Teamet består af "forandringsagenter": Bibliotekarer, it-vejleder, læsevejleder, matematikvejledere, naturfagsvejledere, koordinatoren for supplerende undervisng og tosprogskoordinatorer. Teamet har afholdt 2 møder om evaluering af brugen af de interaktive tavler og anskaffelse af digitale læremidler. De enkelte teammedlemmer/forandringsagenter deltager i relevante møder på skolen. Bibliotekarerne er repræsenteret i alle fagudvalg. En bibliotekar deltager i møder med skolens læsegruppe. Teamets medlemmer/forandringsagenterne deltager i de kommunale netværk, der er relevante for de pågældende. Læseresultater 8. kl. Special- og sprogstøttelærere deltager i vidt omfang i klasserne for at støtte faglærerene i arbejdet med før-, under- og efterlæsningsstrategier. I dette skoleår har faglærerne deltaget i skolens læsekonference for at sætte fokus på teamets fælles ansvar for elevernes læseforståelse. Desuden afholder sprogstøttelærerne korte kurser, for elever med behov, i bl.a. læseforståelse. En meget stor del af skolens lærere har i foråret 2012 deltaget i kurserne vedr. læsning og skrivning i alle fag samt forstår du, hvad du læser? Matematik- og læsevejleder afholder, i slutningen af et skoleår, faglige overleveringsmøder med afgivende og kommende matematik- og dansklærere i 3.-4.kl samt 6.-7.kl.. Her drøftes bl.a. elevernes læsning og arbejdsstrukturer. Skolen har licens til CD ord, som er installeret på alle skolens pc-er. Alle elever kan downloade programmet på egen pc. Der arbejdes på, at alle elever med læse- og skrivevanskeligheder skal have adgang til bærbar pc. De naturvidenskabelige fag Liniefagsdækningen i natur/teknik er 83,3 %. Ledelsen har holdt fagteamsamtaler med alle naturfagslærere omkring rammer for sammenhængen og progressionen i den naturvidenskabelige faggruppe fra klasse. Der er nu lavet overordnede rammer, som bliver udbygget med et emneskema, der følger klasserne gennem hele skoleforløbet. Naturfagsvejlederne deltager, for at sikre "den røde tråd" i naturfagsundervisningen, i overleveringsmøder af natur/teknik fra 3. til 4.klasse, hvor der er et lærerskifte og i overleveringen af natur/teknik til geografi, biologi og fysik. Munkevængets Skole deltager i den årlige landsdækkende naturfagsfestival og i Exciters ligesom skolen har indgået et partnerskab med HTX, hvor 8. klasserne kommer på Hansenberg i 3. dage for at arbejde med naturfag i teori og praksis.

12

13 LOKALE MÅL OG TILTAG FAGLIGHED SFO Specialcenter Munkevænget Ønsket Opnået SKOLE-HJEM PALS SFO PALS 2 2 Læring i SFO > Udvikling af "Baghaven" 2 1 Øget tilslutningsprocent i SFO 2 1 AKT tilbud i SFO 2 2 Udvikling af pædagogikken i arbejdet med Design i SFO 2 2 Specialcenter Munkevænget PALS implementering i alle klasser 2 2 Udarbejdelse af inklusionsstrategi 2 2 Design implementeres gennem designvejleder 2 2 Øget samarbejde med parallelklasser/almenområdet 2 2 Flere lærere som tilbyder faglig sparring 2 2 PALS Det skoleforbedrende mål i PALS: EN TYDELIG SKOLE skal ses og mærkes 2 2 At personalet har taget PALS på sig i Delmål c PALS implementering i alle klasser 2 2 Givet anledning til drøftelse af og handlinger i forhold til skolens arenaer 2 2 At synliggøre og skabe forståelse for PALS blandt forældrene 2 2 SKOLE-HJEM At skolen gennem projekt"årgang 0." er i kontakt med distriktets nye/kommende forældre 2 2 Etablering af klasseråd i "Glidende overgang" 2 2 Projekt "Forældre er vigtige" samarbejde med Lejerbo 9. kl 2 1 PALS-fokus: Mød til tiden 2 2 At der i samarbejde med forældre afholdes forskellige arrangementer for førskoleforældre 2 2 FAGLIGHED Talentprojekt - tiltag for dygtige elever 2 2 Samarbejde med Hansenberg omkring naturfag på 8. klassetrin 2 2 Exicters 2 2 Valgfag i Dansktræning og Matematiktræning 2 2 Faglig læsning 2 1

14 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL SFO SFO har øget fokus på tilslutningsprocenten, bl.a. gennem større forældreinvolvering og ved en personalekompetencegruppe med fokus på SFO som et serviceorgan. Der er skærpet opmærksomhed på mulige udmeldelser. Det har været en succes med opstart af en tredjeklassesklub. Efter et pædagogisk forløb med en innovationskonsulent, er der igangsat udvikling af SFOéns værksteder ud fra designprocestanken. Værkstederne benyttes til idegenerering og som eksperimentelle værksteder, hvor børnene arbejder med designprocesser. Desuden arbejdes med større synlighed af designarbejdet såvel internt som eksternt. Der er etableret et særligt SFO-fritidstilbud for AKT-klassens elever. Tilbuddet er velbesøgt og en stor succes. Specialcenter Munkevænget PALS er i løbet af skoleåret implementeret i specialklasserne. En vis skepsis i starten omkring succes med PALS er nu vendt til udbredt tilfredshed med de resultater, der viser sig i arbejdet med PALS i klasserne. Lærerne udtrykker, at det er en fordel, at de på forhånd har arbejdet meget med en anerkendende tilgang gennem de senere år, ligesom dette har været en af specialcenterets værdier i flere år. Lærerne udtrykker, at de er glade for, at denne tilgang udbredes mere på skolen generelt. Der er udarbejdet inklusionsstrategi, specialcenteret har altid arbejdet med at inkludere elever fra specialtilbuddet til det almene, når det har givet mening. Der har i skoleåret været en elev, som har været søgt inkluderet, men hvor det desværre ikke var succesfuldt, og eleven er fortsat i specialcenteret. Skolens designvejleder er klasselærer i specialcenteret og medtænker naturligt specialcenteret i indsatserne. Der har været afholdt designuge, hvor eleverne fra specialcenteret deltog sammen med skolen øvrige elever, når det lod sig gøre. Der har været tiltag, hvor en klasse har arbejdet tæt sammen med parallelklasse fra almenklasserne i et danskprojekt i en længere periode. Dette samarbejde udbygges og erfaringerne herfra diskuteres fortsat i den samlede lærergruppe. Klasserne deltager i rigtig mange af kommunens tilbud på fx Trapholt, Mungo Park, Koldinghus, etc. Der er pt. 4 lærere fra Specialcenteret, som tilbyder faglig sparring indenfor det kommunale skolevæsen. Dette er tilfredsstillende, og samtidig kan det fortsat udbygges med de fagspecifikke lærere. PALS PALS-arbejdet er godt i gang. Det er tydeligt såvel fysisk i form af skilte, handleplaner for skolens arenaer, skolens ordensregler og PALS-kort til eleverne som i handlinger, fx. ved konfliktløsninger, sprogbrugen generelt, beskeder fra medarbejdere til elever osv. Der er udarbejdet en forældrefolder om PALS, og samtidig er PALS introduceret for forældrene på alle forældremøder. PALS-problematikker og drøftelser indgår som et fast dagsordenspunkt på alle Pædagogiske Rådsmøder. PALS-koordinatoren og PALS-udvalget tilrettelægger arbejdet. Skolen har netop igangsat arbejdet med SWIS. Det handler om at registrere hændelser på skolen, der er forstyrrende for undervisningen og eller ikke er i overensstemmelse med skolens ordensregler og trivselspolitik. Skole-Hjem Skole-hjem-arbejdet, der er en vigtig del af skolens værdigrundlag, består af flere elementer: "Årgang 0.": En forældresparringsgruppe og ledere fra undervisning og SFO, der drøfter og iværksætter tiltag, der har fokus på dels at få udbredt kendskabet til og interessen for Munkevængets Skole især skolens distrikt gennem informationsaftener og andre tiltag dels at kvalificere indskolingsarbejdet. "Forældredeltagelse": Gennem såvel skole-hjem-samtaler, forældremøder, informationsskrivelser og PALS orientering gør skolen meget ud af, at alle forældre forstår og er aktive omkring deres barns skolegang såvel det daglige skolearbejde og lektier som møder, samtaler og klassens trivsel. Skole-hjem-vejlederen arbejdet med etablering af legegrupper i nogle klasser. Der forventes deltagelse i klasseråd. Skolebestyrelsen har i år, i forbindelse årsberetningen, inviteret alle til foredrag om "Unge og medier". Det er indtil videre det bedst besøgte årsberetningsmøde. "Forældrerådgivning": Skole-hjem-vejlederprojektet stopper desværre med udgangen af skoleåret Skole-hjem-vejlederen har været aktiv i forhold til mange enkelt elever og i klassesammenhænge. Der vil fortsat være brug for en ekstra indsats i forhold hertil og heldigvis bliver 2 lærere i efteråret 2012,i forbindelse med PALS, uddannet til at kunne give forældrerådgivning.

15 Faglighed Fagligheden er i fokus i hele skolens dagligdag i valgfag og særlige tiltag, bl.a. afsætter skolen resurser til lektioner i faglig læsning på 7. klassetrin. Samtidig har skolen hele tiden fokus på, hvor og hvordan den kan udvikle nye tiltag: "Talentprojektet": I søgte skolen Uddannelsesudvalget om at blive udvalgt til at blive skolen, der skulle udvikle talentundervisning på design og naturfagsområdet. Skolen fik desværre ikke projektet, men nogle af ideerne er realiseret dels i et avisprojekt over en uge for talentfulde elever for hele kommunen dels i matematikprojektdage for alle talentfulde elever på Munkevængets Skole. "Projekter på vej": Skolen har udarbejdet, søgt og fået penge fra to landsdækkende projekter, der begge på hver sin måde vil styrke arbejdet med fagligheden. Det ene, der strækker sig over tre år, fokuserer på, hvordan lærerne gennem arbejdet med fagenes indhold, med forældre og med Hansenberg og IBC kan kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelse. Det andet har fokus på, hvordan lærere, i første omgang skolens dansk som andetsprogslærere, kan opkvalificere og strukturere det faglige arbejde gennem brug af genrepædagogik, og dermed bl.a. også få et "værktøj" til bedre at kunne tackle den store udfordring, som ligger i inklusion.

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Munkevængets Skole ved skoleleder Ole Wiese KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Munkevængets Skoles eleverklarer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved skoleleder Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Vi kan igen med

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE De objektive resultater fra folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Munkevængets Skole ved skoleleder Ole wiese KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Munkevængets Skoles elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Hans Winther ved skoleleder Christiansfeld Skole KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøvegennemsnittet2014

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Brændkjærskolen ved skoleleder Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Da skolen fortsat søges

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Vester Nebel Skole ved Martin Bredthauer KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Andelen af usikre læsere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale. Svinninge Skole Hovedgaden 76F, 50 Svinninge http://www.svinningeskole.dk Skoleleder: Henning Hansen Almindeligt skoletilbud for børnehaveklasse til niende klasse. Specialtilbud for elever med ADHD Rammebetingelser

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Munkevængets Skole ved skoleleder Ole Wiese KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE MunkevængetsSkoles elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Bakkeskolen ved skoleleder Povl Erik Wolff KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøverne på 9. årg. viser

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Dalby Skole ved Henrik Nielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Evalueringen understøttes af port

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017 Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for

Læs mere

Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov

Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Udviklingsplan for Skarrild Skole Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Taps Skole ved Mette Dybdal Møller KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevplanen er IKKE statisk, der

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsrapport (Thyregod Skole)

Kvalitetsrapport (Thyregod Skole) Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010 Skolerapport fra (Thyregod Skole) ved (Søren Færck) Skolens navn - almendelen 2008 2009 2010 1. Thyregod Skole a Antal klassetin 10 10 10 b Antal spor pr.

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Ødis skole ved skoleleder Mads Vilstrup Hoeg KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Skolen har i skoleåret 12/13

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Vamdrup Specialcenter ved Skoleleder Per Rudbæk KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SpecialcenterVamdrup

Læs mere

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere