Projektet: Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektet: Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling"

Transkript

1 Projektet: Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling Projektdesign oktober 2012 Projektledere: Stine Skov Rasmussen, Social og Sundhed, Torben Matthiesen, Roskilde Tekniske skole Forsker: Jo Krøjer, RUC, Institut for Psykologi Overordnet projektdesign Metode Projektet har en brugerinddragende og eksplorativ tilgang, hvor vi løbende vil evaluere og tilpasse aktiviteterne i de forskellige projekter på baggrund af de erfaringer vi gør os undervejs. Udviklingsprocesserne vil være funderet i den iterative cyklusproces som fremgår af DUR programmet og der vil således undervejs være evaluering og justering af projektet, hvor alle niveauer af modellen inddrages. Det vil sige, at der undervejs tages stilling til metodeanvendelse, interventionsformer, nødvendige tiltag og inddragelsen af aktører i udviklingsgrupperne inden for rammerne af de overordnede udviklingsrammer, programstyringskonceptet og programmets mål. Projektplan Projektplanen vil muligvis blive justeret iht. konkretiseringen af de enkelte projekter. Som en del af det brugerinddragende design (jf ovenfor), afstemmes projektindsatserne lokalt mhp. lokal og brugerdrevet forankring. Der afholdes 11 workshops med projektdeltagerne og derudover holdes møder i projektledelsesgruppen, mellem projektledelsesgruppe og forsker, tværgående mellem DUR-projekter, ligesom projektdeltagerne holder supplerende møder med hinanden og med projektledelsesgruppen i forbindelse med gennemførelsen af konkrete aktiviteter. Tid Fase 1+2 (sept.-okt.) Undersøgelse og Designudvikling Fase 3 (nov-jun.2013) Afprøvnings- og tilpasningsfase Fase 4 (efterår 2013) Spredning Fase 5 (2013) Afrapportering Møder 1. workshop d Opstart, gennemgang af forventninger til deltagere. Rammesætning for gruppens arbejde. Første 4.workshop Præsentation af aktivitetsplaner for indsatser (v workshop Spredning, koordinering, implementering. Skriftlig afrapportering 1

2 idéer til indsatser. 2.workshop d Gennemgang af indkomne forslag til indsatser. 3. workshop d Arbejde i grupper med indkomne forslag. Beskrivelse af forslag til indsatser. deltagere) Fælles diskussion om justering og forankring lokalt med henblik på at sikre ejerskab. Hvilke uddannelsesinst. Kører hvilke indsatser? Hvor mange ressourcer er afsat lokalt til deltagelse i DUR? 5.workshop medio dec.2012 Tilpasning/sparring og udvikling af indsatsers aktiviteter. 6. workshop primo feb Tilpasning/sparring og udvikling af indsatsers aktiviteter 7. workshop ultimo april 2013 Tilpasning/sparring og udvikling af indsatsers aktiviteter 8. workshop maj 2013 Evaluering af aktivitetsprototyper, planlægning af spredningsfase workhsop Spredning evalueres og der laves afsluttende evaluering af aktivitetstyper. Produkt Projektdesign Interviews Evalueringsrapport 2

3 Aktivitetsdesigns Projektplan Observation Opsamling af erfaringer Delevaluering Spredningsdesign Udvikling Planlægning Afprøvning Refleksion Planlæging Afprøvning Refleksion Forskningsevaluering Alle projekter bliver fulgt løbende mhp. forskningsmæssig evaluering. I den forbindelse udarbejdes et sæt evalueringsspørgsmål, som sigter mod at støtte projektdeltagere og udviklingsgruppens deltageres løbende refleksion over projekternes rækkevidde ift. spredning, potentialer, forandringskraft og vanskeligheder. Derudover vil der blive gennemført kvalitative interview med relevante deltagere fra projekterne, således at der i projektet er indbygget en videns oparbejdning, der muliggør en analyse og vurdering af projekterne og deres videre relevans og bæredygtighed. Hvilke projektgrupper er der snitflader til? Vejledning og UEA (overgange mellem folkeskole og ungdomdsuddannelse) Sunde livsstilsvaner (udvikling af sociale miljøer fastholdelse) Læse- og skrivefærdigheder (overgang ml. folkeskole og ungdomsuddannelse) Baggrund Projektdesignet er udviklet på baggrund af DUR programmets overordnede rammesætning og anbefalinger i slutrapporterne fra pilotfasen i Vejledning og mentorer og Socialt miljø på ungdomsuddannelserne. Anbefalingerne i de to rapporter peger på, at der er behov for at styrke overgange mellem uddannelser bedre koordinering mellem aktører på tværs af forvaltninger som møder den unge og bedre sammenhæng i en fælles indsats for den unge hurtigere handlen, når der på uddannelsesstedet opstår barrierer for at den unge kan gennemføre uddannelse fx hvis de ikke kan få en praktikplads. 3

4 Der efterlyses også klare muligheder for at handle, når de under vejledning eller i forbindelse med mentorarbejde får kendskab til, at unge har vanskeligheder i livet, som ikke kan løses inden for uddannelsesinstitutionens rammer og ressourcer. Det er således afdækket som et væsentligt udviklingspunkt at arbejde med at kvalificere viden og praksis mht. at hjælpe og støtte de unge, der har særlige sociale, økonomiske eller psykiske vanskeligheder. Projektgruppens drøftelser er herved med til at understøtte, at der er et behov for at styrke samarbejdet på tværs af sektorerne i kommunen. Formål Projektgruppen Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling arbejder med at designe lokalt forankrede forandringsprojekter og et samlende projektdesign, der tilsammen arbejder hen imod at realisere følgende formål: At udvikle bedre sociale og faglige læringsmiljøer på uddannelsesinstitutionerne med henblik at unge drenge fastholdes og personlige udvikling. At sikre en bedre koordinering imellem de unges uddannelsesinstitutioner, og mellem uddannelsesinstitutioner, forvaltning og civilsamfund. Målgruppe Socialt udsatte (13-25 år) Uddannelsessvage elever med anden etnisk baggrund end dansk (15-25 år) i risikogruppen for frafald og i gang med en ungdomsuddannelse samt påtænker at tage en kortere, mellemlang eller længere videregående uddannelse (16-25 år) Rammen for udvikling af indsatser Som led i designfasen er nedenstående hovedtemaer blevet identificeret, idet de er genereret på baggrund af vidensopsamlingen fra pilotfasen. De forandringsprojekter som udvikles til afprøvning sigter på hver især at adressere et eller flere af disse hovedtemaer. Hovedtemaer Tidlig indsats Bedre samarbejde på tværs af institutioner Styrkelse af miljøer som udvikles og styrker fællesskaber Fastholdelsesindsatser (fx i forhold til fremmøde og mødestabilitet.) Herunder: Udvikling af elevers personlige kompetencer og sociale ressourcer 4

5 Problemfelter I løbet af designfasen har projektgruppen på 3 møder diskuteret sig frem til de problemfelter, som hovedtemaerne rejser. projektgruppen ser følgende problemfelter som væsentlige for DUR-projekter under Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling Hvordan kan de enkelte uddannelsessteder arbejde offensivt og systematisk med udvikling og involvering af faglige og sociale fællesskaber? Hvilke typer af relationsarbejde er centrale at kvalificere indsatsen overfor unge, der er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvordan kan uddannelsesstederne systematisk arbejde med at styrke og integrere faglige og sociale relationer som et led i fastholdelsesindsatsen overfor unge? Hvordan kan øget vidensdeling og dialog på tværs forebygge frafald og nederlag for unge med behov for særlig støtte i deres ungdoms/uddannelsesforløb? Hvilke organisationsformer kan understøtte en bedre koordinering, sammenhæng og hurtigere handlen, når der på uddannelsesstedet opstår barrierer for den unges muligheder for at gennemføre en uddannelse - herunder at få en praktikplads? Inddragelse af de unges perspektiver på Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling Projektgruppen har løbende inddraget den viden, som er blevet genereret på Børnerådets workshopforløb med unge (drenge) fra en række uddannelsesinstitutioner i Roskilde kommune. Projektgruppen anser disse workshops som værdifulde ift. at designe projekter, der adresserer problemstillinger, der er relevante set fra de unges perspektiv. Herunder citeres de workshop-input, som særligt relaterer sig til projektgruppen Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling s område: Det sociale miljø For få penge til sociale arrangementer og ture/rejser (både ES og FS) For lidt medbestemmelse i forbindelse med sociale arrangementer og ture (FS) Mange sociale arrangementer for ALLE (både ES og FS, men især problem på erhvervsskolerne) Det sociale miljø på skolen/i klassen Flere aktiviteter og ture i SFO, fritidsklubber, ungdomsklubber og generelt efter skole Idrætsdag med mange muligheder hvor fx alle erhvervsskoler kæmper mod hinanden Introture med overnatning sammen med alle giver et super sammenhold 5

6 Flere fester, som skolen arrangerer/på skolen/for hele skolen Vejledning og Støtte For sen hjælp og støtte til ordblinde der bliver ikke lyttet ordentligt til eleverne Processen i udviklingsgruppen Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling Tovholdere og forsker i Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling vurderer, at såvel rammebetingelser som det hidtidige forløb i denne projektgruppe er væsentlige at holde sig for øje, i det de har resulteret i, at det projektdesign, som kan fremlægges pr bærer præg af at være under stadig udvikling. Dette forløb har samtidigt medført, at der stadig arbejdes på at konkretisere projektplanerne. Deltagerne i projektgruppen er pt. i gang med at afklare lokalt, hvad der kunne være brug og interesse for at iværksætte. I arbejdet med at færdiggøre projektdesigns og siden iværksætte dem lokalt, vil tovholderne søge at sikre, at den lokale opbakning til projekterne er afbalanceret ift. projektdesigns ambitionsniveau. Med dette in mente er projektgruppen Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling nået frem til at beskrive følgende projekter PROJEKTER Projekt nr. 1 (Folkeskoler, tiendeklassecentre og UU) Arbejdstitel: Håndholdt overgang fra folkeskole og/eller tiendeklase og/eller ungdomsuddannelse Problemstilling Med projektet ønskes at afhjælpe at unge dropper ud af ungdomsuddannelserne og problemstillingen adresserer derfor fastholdelsesproblematikker på ungdomsuddannelserne. Baggrund for problemstilling Lærere i udskolingen oplever, at de har en masse viden om enkelte elever, som ikke bliver givet videre til afgangselevernes ungdomsuddannelsessteder. Således er der bestemte elever der har problemer, der kan betyde, at de har brug for ekstra støtte og opmærksomhed men som ikke får det, da der ikke er nogen viden om det på den nye uddannelse. Projektet søger at afhjælpe dette videnstab ved at: Sikre systematisk afdækning af elevers problemer og behov forud for folkeskoleafslutning Sikre systematisk formidling af disse relevante informationer fra folkeskolen til ungdomsuddannelse (og evt. også 10 klasse) 6

7 Hvad er målet med indsatsen Systematisk overlevering: En afklaring og øget indsigt i og viden om den enkelte elev målretter tilbud og undervisning i forhold til den enkelte elev i form af fx mentorordning. Systematisk overlevering: Systematisk udfyldelse af dokumenter ved overgang fra folkeskole og/eller tiendeklasse til ungdomsuddannelse og/eller tiendeklasse kan evt. forebygge skift/udmeldelse, da der skabes afklaring om den enkelte elev. Udveksling/vidensdeling ml. lærere: Overgangen ml. folkeskole og/eller tiendeklasse til ungdomsuddannelse og/eller tiendeklasse kan for enkelte elever resultere i skift/udmeldelse. Hvad kræves det organisatorisk for at iværksætte projekt? At man arbejder præventivt med den enkelte elevs personlige udvikling og målsætning. Dette kan ske gennem samtale allerede i folkeskolen. Behov for at involvere lærere fra ungdomsuddannelser samt vejledere fra UU. Projekt nr. 2 (Folkeskoler, Tiendeklassecentre, Ungdomsuddannelsessteder) Arbejdstitel: Viden på tværs Baggrund for problemstilling: Lærere på 10 klassecentrene oplever, at de modtager drenge som kommer til 10.klasse som afhoppere fra en start på andre ungdomsuddannelse, som (heller) ikke har passet med deres forventninger. Disse drenge ryger ofte hurtigt ud igen. Projektet søger at afhjælpe i dette videnstab. Problemstilling Dette projekt adresserer særligt fastholdelsesproblematikker ved at forebygge skuffelser, studieskift og nederlag: Hvordan kan det sikres at folkeskolelærere i udskolingen får og vedligeholder konkret viden og indsigt i ungdomsuddannelserne og omvendt. Hvad er målet med indsatsen? Udveksling/vidensdeling ml. lærere: Indsigt i og viden om undervisningens metodik og didaktik på den enkelte ungdomsuddannelse ved hjælp af besøg i undervisningen på ungdomsuddannelsen kan skabe en bedre overgang fra folkeskole og/eller tiendeklasse til ungdomsuddannelse og/eller tiendeklasse. Udveksling/vidensdeling ml. lærere: Overgangen ml. folkeskole og/eller tiendeklasse til ungdomsuddannelse og/eller tiendeklasse kan for enkelte elever resultere i skift/udmeldelse. Hvad er første skridt i udviklingen af indsatsen? Udveksling/vidensdeling ml. lærere: Kontakt/spørgeskema til lærere fra ungdomsuddannelserne (HHX, HTX, STX, HG, TS osv.) om problemstillingen er aktuel samt kontakt/spørgeskema til elever (folkeskole/ungdomsuddannelser) om fx hvilken viden de har/havde brug for ved afklaring om uddannelsesvalg. 7

8 Hvad kræver organisatorisk at iværksætte indsatsen? At der etableres formelt, udvidet samarbejde og dialog mellem folkeskolelærer i udskolingen med lærere på ungdomsuddannelserne mhp gensidig udveksling af viden om uddannelserne Er der udgifter forbundet med indsatsen? Hvis ja, hvilke? Tid/timer til lærere fra folkeskolen og ungdomsuddannelser. Mulighed for gensidige besøg i undervisningen mhp vidensdeling. Hvilke aktører skal involveres i pilotprojektet? jf. beskrivelser ovenfor. Projekt nr. 3 (VUC) Arbejdstitel: Målrettet tilbud om studieværksted, så etniske minoritetsdrenge vil benytte sig af det Problemstilling På VUC ses en ændring i mønsteret for, hvordan drenge med anden etnisk baggrund end dansk bruger studieværkstedet. På studieværkstedet er der lærere tilstede i nogle timer hver dag til dels at indgå i undervisningsdifferentiering på diverse hold og dels at hjælpe kursister med deres lektier. Mange forskellige kursister får her støtte i deres uddannelsesforløb både i og udenfor timerne. Udviklingen er at drenge med anden etnisk baggrund end dansk stort set ikke bruger det i modsætning til for 2-5 år siden. Samtidig med at de drenge ikke benytter/udnytter de tilbud, der er i studieværkstedet, har en del af dem svært ved at arbejde tilstrækkeligt kvalificeret i klassen. Denne modsætning vil vi gerne blive klogere på, så vi får nogle ideer og redskaber til at støtte denne kursistgruppe bedst muligt. Det drejer sig om et antal i omegnen af 45 kursister. Problemstillingen lægger sig forlængelse af temaerne: Styrkelse af miljøer som udvikler og styrker fællesskaber Brugerinddragelse i udvikling af indsatsområder Mål Målet med indsatsen er at blive klogere på hvordan de tosprogede drenge ser skolen, klassen, lektierne og studieværkstedet og hvordan vi kan justere tilbuddet, så det kommer til at spille bedre sammen med de behov de har for støtte. Det vil kunne forebygge frafald og skabe bedre udbytte af uddannelsen. Metode Første skridt er at inddrage målgruppen. Vi vil snakke med nogle af de etniske minoritetsdrenge om problemstillingen for eksempel gennem kvalitative interview i fokusgrupper. Det er et tilbud til 8

9 lærere/hold/etniske minoritetsdrenge om at komme til orde omkring problemstillingen og få indflydelse på hvordan det kan gribes an at ændre på mønsteret, så både gennemførelse og udbytte bliver øget. Hvad kræver det organisatorisk at iværksætte Der er opmærksomhed omkring problemet fra ledelsen og villighed til at afsætte tiden. Indledningsvis skal der bruges tid til at udarbejde og gennemføre interview. Den kommer fra værkstedet og vil altså ikke komme til at belaste kollegerne tidsmæssigt. Det skulle således være lige til at igangsætte. Man kan tænke sig følgende forløb i processen: 1. Afdækning interviewfasen (nov-dec 2012) 2. Justering af det nuværende tilbud i studieværkstedet (jan 2013) 3. Evaluering af det nye tilbud (april-maj 2013) 4. Justering igen i forhold til evalueringerne (august 2013) Er der udgifter forbundet med indsatsen? Hvis indsatsen afdækker et behov for ændringer i organisering af studieværkstedet for at optimere udnyttelsen gruppen af etniske minoritetsdrenge, må man se på om dette kan gøres indenfor de nuværende rammer (uden at vi samtidig mister de mange andre kursister, der bruger værkstedet). Hvis det viser sig at der kræves en anderledes/yderligere indsats eller organisering, kan det komme til at betyde en ekstra udgift ikke mindst i en etableringsfase der dog skal modregnes det forventede mindre frafald og højere udbytte af uddannelsen. Hvilke aktører skal involveres i pilotprojektet? Egne kræfter til interview og eventuelt efterfølgende ændring af studieværkstedstilbuddet. Det er endnu uafklaret om andre kunne indgå, men man kan forestille sig, at det kan være frugtbart at snakke med andre skoler, hvor der er gjort en særlig indsats i forhold til fastholdelse og uddannelsesniveau for de tosprogede drenge. Måske Tjørnegårdskolen, Hedegårdenes skole og TCR, måske erhvervsskoler? Projekt nr. 4 (Produktionsskole, Erhvervsuddannelser, UU, m.fl) Arbejdstitel: Problemstilling: Hvordan mobiliseres elevens eget potentiale med henblik på at begrænse ensomhedsfølelsen og at forebygge frafald? Formål: Indsatsen skal udvikle strategier til bedre at identificere og hjælpe ensomme unge. Skolerne arbejder meget forskelligt med problematikken, og en enkelt skole (produktionsskolen) synes, at have vendt problemet til, at elever ikke vil forlade deres fællesskab der. 9

10 Projektet vil undersøge, hvordan en bedre og mere struktureret vidensdeling vil kunne belyse eventuelle løsninger. Målet med indsatsen Målet med indsatsen er: At imødegå unges ensomhedsfølelse At styrke deres sociale kompetencer og sociale netværk Eleven skal blive i stand til at håndtere og overkomme de barrierer i uddannelsen der måtte opstå. Hvis karakteren af barrieren kræver inddragelse af andre, - blive i stand til at gøre opmærksom herpå, så omgivelserne, - det være sig andre elever eller lærere, kan bruges i løsningen af problemet. Hvad er første skridt i udviklingen? Første skridt vil være at afklare med ledelse og kolleger lokalt om de opstillede problemstillinger og mål er i overensstemmelse med deres oplevelse om, hvad der kunne være behov for at iværksætte i praksis. Gruppens deltagere vil undersøge elevernes mentorbehov og forsøge at afklare, hvorvidt dette mentorarbejde kan udbygges helt ned til 7. klasse. Gruppen vil forsøge at afdække successen omkring de sociale fællesskaber produktionsskolen oplever hos eleverne. Gruppen vil derefter undersøge om løsningen kan overføres til andre skoler. Generel vidensdeling omkring opkvalificering af sociale fællesskaber hos eleverne. Igangsætte afprøvninger på baggrund af erfaringerne fra de forskellige skoler, som skal afhjælpe elevernes ensomhed. Gruppen ønsker at kontakte Psykiatrifonden, Ventilen og andre aktører indenfor området, for at få værktøjer til at identificere ensomme unge. Hvad kræver det organisatorisk at iværksætte indsatsen? Gruppen har på nuværende tidspunkt ikke afstemt holdninger og vurderinger til forslag med deres ledelse og kolleger. Derfor må udspillet afvente deres feedback og evt. en efterfølgende strukturel tilpasning eller omorganisering indtil oplægget er drøftet på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Er der udgifter forbundet med indsatsen? Timer til involverede lærere og mentorer. Hvilke aktører skal involveres i projektet? Psykiatrifonden og Ventilen i Roskilde fordi de arbejder med unge indenfor målgruppen. 10

11 Gruppen har en forventning om at de aktører kan komme med værdifulde bud på hvad der rører sig på overfladen hos målgruppen. Gruppen har også en formodning om at de har erfaringer med tiltag der virker, når det handler om at åbne unge mennesker, der er forsigtige med at åbne sig for andre. Produktionsskolen i Roskilde har et mangeårigt erfaringsgrundlag at trække på, når det drejer sig om udvikling af kompetencer hos denne målgruppe. Projekt nr. 5. (Folkeskole) Problemstilling Vores erfaring, at en del elever på ældste trin afhængigt af fag, specielt drenge viser stor umodenhed i forhold til de opgaver og krav, som skolen stiller til dem. Både fagligt og socialt: manglende eller forsinket fremmøde, forsinket eller manglende aflevering, manglende lektier, uhensigtsmæssige reaktioner i fællesskabet, mangel på forståelse af sociale regler i klassen. Manglende evner til at imødekomme skolens krav skolens krav gør det problematisk for eleverne at indgå i de faglige og sociale fællesskaber. Hvad blev der gjort før? Skolen begyndte at arbejde med 7 Gode Vaner, som et redskab i at fremme den personlige udvikling hos den enkelte elev. Vi har indarbejdet de 7 Gode Vaner i et kursus for 8. klasses elever, som hjælp i at klare den mere krævende, selvstændige arbejdsproces under udarbejdelsen af projektopgaven. Det giver gode resultater, men fremstår ofte for elever, som et enkeltstående kursus pga. at vanerne ikke er brugt i hverdagen i den almindelige undervisning. Målet med indsatsen at give eleverne redskaber til at fremme den personlige udvikling for at kunne indgå mere harmonisk i de faglige og sociale fællesskaber. at eleven vil udvikle bedre forståelse for sig selv, sine styrker og begrænsninger får indblik i de 7 Gode Vaner, som et værktøj i forhold til den personlige udvikling, får indblik i hvordan de dårlige vaner kan ændres og hvad kan man opnå ved sådan en ændring, forældre informeres/involveres som en del af et væsentligt netværk for at understøtte processen. Indhold: For at kunne gennemføre det, skal der arbejdes på: Udarbejdelse af konkrete redskaber for lærere tænkt med henblik på de enkelte fag, sådan, så redskaberne vil kunne bruges i timerne. Det handler ikke om store undervisningsforløb men tiltag, som kunne bruges i forskellige hverdagssituationer, små spil, ultrakorte opstartaktiviteter, plakater, som kan sætte fokus på vanerne i hverdagen. Indføring af de konkrete aktiviteter, ideer i den daglige praksis i klasserne. 11

12 Etablering af et forum for udveksling af gode ideer og gensidig inspiration. Evaluering med lærere og elever. Indledende fase: I samarbejdet med en konsulent fra Franklin Covey Institut i København udarbejdes der et inspirerende oplæg til efterfølgende møde med lærere på ældste trin. TID: 4 timer af 1 lærer Lærerne på ældste trin udarbejder en vifte af redskaber/ideer, helt konkrete redskaber/materialer til hverdagsarbejde med de 7 Gode Vaner, på en måde, hvor det indgår naturligt i den daglige undervisning i de forskellige fag. TID: 2 timer pr. lærer af 10 lærere: Indføringsfasen: - Indføring i den daglige undervisning indgå i undervisningstid, - Indarbejdelse i teammøder af sparring og gensidig inspiration. TID: 2 timer af 1. lærer (der er stort pres på lærere på skolen i øjeblikket, der vi er i processen af at udarbejde læseplaner indenfor Faglig læsning i fagene og står foran skolens ombygning, derfor skal indsatsen komme så meget som muligt som en langsomt indarbejdet, naturlig del af den daglige undervisning.) Evaluering: Ved eleverne og lærere om materialet. Udgifter: Det er afhængigt af indsatsens omfang men den kræver i hvert fald ekstra forberedelse for lærere i indføringsfasen og evt. tryk/papir. Jeg kan ikke komme med et realistisk bud på dette så tidligt i processen. Hvilke aktører skal involveres i pilotprojektet? Konsulent fra Franklin Covey Institut i København (www.franklincovey.dk), som har erfaring med indføring af de 7 Gode Vaner i praksis i andre typer institutioner, lærer/e fra andre skoler i Europa, som arbejder med 7Gode Vaner lærere på ældste trin og elever fra 8. årgang. 12

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Delevaluering i DUR Udviklingsgruppen Fællesskaber, Fastholdelse og Personlig Udvikling

Delevaluering i DUR Udviklingsgruppen Fællesskaber, Fastholdelse og Personlig Udvikling Delevaluering i DUR Udviklingsgruppen Fællesskaber, Fastholdelse og Personlig Udvikling Udarbejdet af Lektor Jo Krøjer Phd., Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC Evalueringens udgangspunkt

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Forskningsdesign for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015

Forskningsdesign for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015 Forskningsdesign for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015 Udarbejdet d. 31. oktober 2012 Projektledere: Helle Tamsen Ellemann, Roskilde

Læs mere

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver Vejledning og UEA-orientering - erfaringer og perspektiver Baggrund og problemstillinger Erfaringer tyder på at drenge, i mindre grad end piger, benytter vejledning i forhold til: Uddannelses- og erhvervsvalg

Læs mere

Almen didaktik for drenge Projektdesign

Almen didaktik for drenge Projektdesign Almen didaktik for drenge Projektdesign 2012-2013 Udarbejdet af: Pernille Slot Hansen, Camilla Sonne Wellendorf og Ove Christensen Formålet Det overordnede formål med delprojektet Almen didaktik for drenge

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde 13. maj 2014 Vi arbejdede i de samme 3 grupper som sidst, ud fra så vidt muligt at diskutere alle de 5 temaer som nævnt nedenfor: 1. En indgang

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 Dagtilbud Holbæk VELKOMMEN OGSÅ TIL NYE TOVEHOLDERE AL 2016 NU SKAL VI SIKRE EN GOD FÆLLES OPSTART OG REALISTISK PLANLÆGNING AF AL I 2016 Fordi vi har lært hvad der er udfordrende:

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Unge analyse. Status på arbejdet

Unge analyse. Status på arbejdet Unge analyse Status på arbejdet Analysens faser og tidsplan Problem formulering Fokusgruppe interview med relevante aktører Inspiration fra andre analyser på området Endelig problemformulering udfærdiges

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH FORMÅL OG MÅL FOR SUS - PROJEKTET Formål At fremme mental sundhed hos unge og dermed mindske risikoen

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens - fra ambitioner på papir til handling i praksis 31.Oktober 2016 Baggrund Demensområdet er for alvor kommet øverst på den politiske dagsorden. Regeringen fremlagde

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed Ungecenter (arbejdstitel), Campus Haslev, Skolegade 21, 4690

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Gruppe 4: Klar til uddannelse. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Gruppe 4: Klar til uddannelse. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Gruppe 4: Klar til uddannelse Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Udfordring... 2... 2 Delmål... 2 Status... 2 Delmål 1: Udvikling af UEA-undervisning... 2 Delmål

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse 1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse Erfaringer 4. Røgfri Fritid Visionen er, at vores by i

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Projektforløbet kort fortalt

Projektforløbet kort fortalt Projektforløbet kort fortalt Dette er en kort introduktion til projektforløbet. Introduktionen indeholder: En kort beskrivelse af projektforløbet (side 1-3) En kort beskrivelse af de projektaktiviteter,

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014

Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Indledning og baggrund Juli 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten dateret 25. april 2012 mellem Region Hovedstaden

Læs mere

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Projektforløb fra 1/8-31/12-2013. Deltagere: Lærerteam Inge-Lise Johnsen, Tine Ali Faraj. Skolevejleder: Christina Pedersen UU-vejleder Christel Eriksen Projektledelse:

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

GARANTISKOLEN SILKEBORG

GARANTISKOLEN SILKEBORG GARANTISKOLEN SILKEBORG 29. og 30. november 2016 KL Uddannelsestræf. a. Opstart: En kort fortælling om baggrunden for dannelsen af Garantiskolesamarbejdet b. Samarbejde og fælles ansvar: En skitsering

Læs mere

Tværgående indsatser 2009

Tværgående indsatser 2009 Tværgående indsatser 2009 Brugerundersøgelser og medlemsindflydelse Mål: Indsatsområdets overordnede mål er at øge brugerindflydelsen på Levuk. Tilfredshedsundersøgelsen fra 2008 viste at 48% ikke oplever

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Implementering af dele af Uddannelsesstrategien fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser

Implementering af dele af Uddannelsesstrategien fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser Bilag 1 Implementering af dele af Uddannelsesstrategien 2012 - fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser I Uddannelsesstrategien 2012-2013 blev der peget

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

1. projektbesøg - inspirationsslides

1. projektbesøg - inspirationsslides 1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Betina Bang Sørensen & Morten Hulvej Rod Temadag om øget gennemførelse 25. oktober 2010 Projektgruppen Liselotte Ingholt, projektleder Betina Bang Sørensen, videnskabelig

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Erfaringer: Hvordan planlægges kommunal kræftrehabilitering og hvordan evaluerer man? Dorte Helving

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere