Danmarks Nationalbank

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 4. kvartal Del D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 2011, Del 2 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet til Nationalbank-byggeriet. Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk. Ansvarshavende redaktør: Per Callesen Redaktør: Niels Lynggård Hansen Redaktionen er afsluttet den 9. december Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Kommunikation, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl Rosendahls - Schultz Grafisk A/S ISSN (Online) ISSN

3 Indhold Værktøjer til vurdering af konjunktursituationen... 1 Esben Hvid Jørgensen, Peter Ejler Storgaard og Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling Artiklen giver en grundig beskrivelse af NARES-modellen, der anvendes i Nationalbanken til konjunkturvurdering. Modellen udnytter den tilgængelige konjunkturstatistik til at beregne indikatorer for de centrale nationalregnskabsstørrelser, som fx privat forbrug, investeringer og eksport. Herudfra kan man med NARES opstille et approksimativt nationalregnskab på kvartalsbasis tidligere, end Danmarks Statistik offentliggør de første nationalregnskabstal. I artiklen præsenteres også en række alternative modeller til brug for konjunkturvurdering. Med én af disse modeller udledes et alternativt skøn på BNP-væksten, og resultaterne sammenlignes bl.a. med en teknisk anvendelse af NARES. Samlet set anses NARES-modellen for at være et nyttigt redskab i arbejdet med vurdering af økonomiens aktuelle tilstand og fremskrivninger af den økonomiske udvikling. Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie 39 Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling Vi analyserer, hvilke faktorer der er bestemmende for udviklingen i husholdningernes formue- og gældsbalancer og opsparing, og konsekvenserne for samfundsøkonomien af en høj bruttogæld hos husholdningerne. Analysen viser, at det lave opsparingsniveau i Danmark i forhold til ikke-nordiske OECD-lande kan forklares ved virksomhedernes høje opsparing, en større offentlig sektor, en bedre offentlig budgetsaldo og et højere niveau for det skattemæssige fradrag for renteudgifter. De danske husholdningers store finansielle balancer, med høj bruttogæld og store finansielle aktiver, skal ses ud fra, at det veludbyggede realkredit- og pensionssystem muliggør en balanceopbygning. Den kraftige stigning i de danske husholdningers bruttogæld modsvares i vid udstrækning af store stigninger i husholdningernes pensionsformuer. En høj bruttogæld indebærer umiddelbart øget følsomhed for husholdningerne over for renteændringer og stød til økonomien. Resultaterne peger på, at der i lande med et højt bruttogældsniveau hos husholdningerne er større udsving i privatforbruget. De danske husholdningers restancer ligger meget lavt, og vi finder ikke en statistisk sammenhæng på tværs af lande mellem bruttogældsniveauet og husholdningernes restancer. Det tyder på, at de danske husholdningers høje bruttogæld modsvares af aktiver i et omfang, så det ikke har medført større tab til den finansielle sektor på udlån direkte til husholdningerne. 50. årgang, nr. 4

4

5 1 Værktøjer til vurdering af konjunktursituationen Esben Hvid Jørgensen, Peter Ejler Storgaard og Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Ved vurdering af økonomiens tilstand og i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik er opdateret viden om den aktuelle konjunktursituation central. Svækkes konjunkturerne med lavere produktionsvækst og højere arbejdsløshed, kan der være grund til at lempe den økonomiske politik for at stabilisere den økonomiske udvikling under forudsætning af, at det nødvendige råderum er til stede. Er der omvendt tegn på, at presset på produktionsresurserne bliver for stort med risiko for uholdbare løn- og prisstigninger, kan det være nødvendigt at stramme den økonomiske politik. I begge tilfælde er der brug for et præcist billede af den aktuelle konjunktursituation som grundlag for eventuelle stabiliseringspolitiske initiativer. Det gælder ikke mindst i forbindelse med store konjunkturomslag som efter finanskrisen, hvor større økonomisk-politiske tiltag må overvejes. Der bruges meget tid på at lave en nøjagtig beskrivelse af den aktuelle konjunktursituation i forbindelse med udarbejdelsen af flerårige prognoser for den økonomiske udvikling. Lidt forenklet kan man sige, at det er nødvendigt at vide, hvor man er, før man kan sige, hvor man vil bevæge sig hen. Det omfatter en vurdering af kapacitetspresset i økonomien, herunder fx om der er mangel på arbejdskraft, og om virksomhedernes produktionskapacitet er rigelig eller under pres. Dertil kommer en analyse af momentum eller de drivende kræfter i økonomien. Et eksempel kunne være fremgang i udlandet, der øger eksporten og dermed også produktion og beskæftigelse. I konjunkturvurderinger kan der gøres brug af et ganske omfattende statistisk materiale, om end en del økonomisk statistik først er tilgængelig efter nogen tid. Det gælder bl.a. for nationalregnskabet, hvor den første version offentliggøres omkring 60 dage efter referencekvartalet. Løbende konjunkturstatistik på månedsbasis kan udnyttes til at tegne et tidligere, men nødvendigvis mindre komplet billede. I Nationalbankens arbejde med konjunkturanalyse er NARES-modellen et centralt element. Modellen, der beskrives indgående i denne artikel,

6 2 har som formål at sammenfatte den løbende konjunkturstatistik på en konsistent måde. NARES' resultater danner udgangspunkt for en vurdering af den aktuelle situation i økonomien. Derudover har modellen også vist sig nyttig i forbindelse med, at Danmarks Statistik under finanskrisen i 2009 udskød offentliggørelsen af den første version af det kvartalsvise nationalregnskab fra 60 til 90 dage efter referencekvartalet. Årsagen var forlængelsen af fristen for virksomhedernes indbetaling af moms, idet momsoplysninger er en af de centrale kilder til det kvartalsvise nationalregnskab. I situationen var der imidlertid stor efterspørgsel efter opdaterede vurderinger af den aktuelle økonomiske udvikling, ikke mindst i forhold til tilrettelæggelsen af den økonomiske politik, og modeller som NARES var i den situation af særligt stor værdi. Den tilgængelige information om den makroøkonomiske udvikling spænder fra egentlige opgørelser af økonomisk aktivitet som fx detailomsætningsindekset over betalingsdata som fx dankortomsætningen til undersøgelser af økonomiske agenters vurderinger, fx forbrugertillidsindikatoren. Hertil kommer statistik over pris- og lønudvikling, renter, aktie- og valutakurser mv. Fokus er ofte på væksten i bruttonationalproduktet, BNP, som et nøgletal, der sammenfatter den aktuelle konjunkturudvikling i ét tal, jf. figur 1.1. På trods af udsving fra kvartal til kvartal kan man se konjunkturopgange og nedgange, fx de svage år umiddelbart efter årtusindskiftet, det efterfølgende opsving og det kraftige fald i forbindelse med finanskrisen. Ud over skøn for BNP kan der også være interesse for at følge fx komponenterne i den samlede efterspørgsel: privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. En anden nyttig opsplitning er en fordeling af produktionen på erhverv. Det nødvendige omfang og detaljeringsniveau for en konjunkturvurdering afhænger naturligt af dens formål. Skal analysen fx bruges som VÆKST I BNP Figur 1.1 Pct., kvt.-kvt. 4 Pct., år-år Kilde: Danmarks Statistik.

7 3 udgangspunkt for en fremskrivning, er der behov for at komme hele vejen rundt om den økonomiske situation svarende til opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Når analysen som oftest sammenfattes i skøn for en eller flere målvariable, er det også relevant at overveje, om skønnene skal tage form af punktestimater eller sandsynlighedsfordelinger. Analyserne i artiklen viser, at NARES indeholder egnede indikatorer for de fleste centrale nationalregnskabsstørrelser. Det er derfor muligt at opstille et approksimativt nationalregnskab på baggrund af den løbende konjunkturstatistik. De positive resultater er i tråd med erfaringerne fra modellens løbende anvendelse i Nationalbanken. En række alternative modeltilgange til NARES præsenteres i artiklen, og der opstilles et Real-Time Forecasting System, RTFS, til skøn på den kvartalsvise BNP-vækst. Denne model holdes op med en teknisk anvendelse af NARES-modellen og den første foreløbige version af det kvartalsvise nationalregnskab. En sammenligning af de tre skøn med det endelige nationalregnskab viser, at det foreløbige nationalregnskab har de mindste afvigelser, mens NARES har de største. I praksis anvendes NARES ikke på denne tekniske måde. I stedet tages modellens skøn som udgangspunkt for en nærmere vurdering af nationalregnskabsstørrelserne på detaljeret niveau. Samlet set anses NARES-modellen for at være et nyttigt redskab i arbejdet med vurdering af økonomiens aktuelle tilstand og fremskrivninger af den økonomiske udvikling. Samtidig giver NARES-resultaterne et grundlag til forståelse og analyse af det kvartalsvise nationalregnskab fra Danmarks Statistik. I artiklens næste afsnit beskrives de overordnede principper i Nationalbankens NARES-system til at sammenfatte den løbende konjunkturstatistik til et kvartalsvis nationalregnskab. Dernæst gennemgås i afsnit 3 de indikatorer, der anvendes til at beregne de vigtigste nationalregnskabstal, og overensstemmelsen med Danmarks Statistiks officielle nationalregnskab analyseres. I afsnit 4 præsenteres en række alternative modeller udviklet til at belyse konjunktursituationen ud fra de tilgængelige statistikker. En af disse modeller anvendes i afsnit 5 til at opstille et alternativt skøn for den kvartalsvise BNP-vækst i Danmark. I afsnit 6 sammenlignes vækstskønnene fra denne alternative model, fra NARESmodellen og fra den første foreløbige udgave af nationalregnskabet med det endelige kvartalsvise nationalregnskab. 2. NARES NARES er et system til opstilling af et nationalregnskab på basis af indikatorer. Et af de vigtigste formål med NARES er at kunne lave et tidlige-

8 4 re skøn end det officielle kvartalsvise nationalregnskab fra Danmarks Statistik. NARES anvendes i Nationalbanken i forbindelse med konjunkturvurdering og som udgangspunkt for prognosearbejde. Det oprindelige formål med NARES var at kunne opstille et kvartalsvis nationalregnskab, som var konsistent med Danmarks Statistiks nationalregnskab, der dengang alene forelå på årsniveau, jf. Christensen (1989). Tallene blev ud over at lave en samlet vurdering af den aktuelle og kommende konjunktursituation brugt til det indledende arbejde med MONA, jf. Danmarks Nationalbank (2003). Siden Danmarks Statistik har offentliggjort kvartalsvise nationalregnskabstal, anvendes disse i modelarbejdet. Den statistiske information om udviklingen i et givet kvartal øges løbende, og det er derfor vigtigt at være præcis omkring, hvornår et skøn dannes. Med en vurdering af den aktuelle konjunktursituation kan man fx mene udviklingen i det indeværende kvartal. Men det kan også være relevant at vurdere udviklingen i det foregående kvartal og det kommende kvartal. Skøn for det indeværende kvartal omtales ofte som "nowcast", mens skøn for foregående og kommende kvartaler benævnes henholdsvis "backcast" og "forecast". Normalt anvendes NARES til backcast, men det er også muligt at bruge modellen til nowcast. Et af grundprincipperne i NARES er, at modellen kun anvender "hårde" indikatorer, dvs. statistiske opgørelser af økonomisk aktivitet. Eksempler er detailomsætning og industriens omsætning. Tillidsindikatorer som forbrugertillid og erhvervenes konjunkturbarometre, der bygger på husholdningernes og virksomhedernes kvalitative vurdering af deres økonomiske situation, indgår derfor ikke i modellen. Fraværet af estimerede sammenhænge er et andet grundprincip. Sammenregningen af indikatorer til en nationalregnskabsstørrelse sker i stedet med udgangspunkt i, hvor stor en andel af nationalregnskabsvariablen, der er dækket af hver indikator. Fx indgår detailomsætningen i beregningen af det private forbrug med den vægt, som forbruget af detailomsætningsvarer har i det samlede private forbrug, og husholdningernes bilkøb indgår med den vægt, bilforbruget har i det samlede private forbrug. Et almindeligt problem i beregningen af skøn for det senest afsluttede kvartal er, at der mangler observationer for én eller flere indikatorer på grund af tidsforskellen mellem referenceperioden og statistikkens offentliggørelse. Det håndteres i NARES ved, at der anvendes en teknisk fremskrivning fx på baggrund af væksten i de seneste kvartaler. Hvis der foreligger anden information, kan et alternativt skøn for den manglende observation indlægges manuelt. Problemet med manglende data er

9 5 naturligvis større, jo tidligere NARES-beregningen laves. Det gælder ikke mindst, hvis systemet anvendes til at skønne på det indeværende kvartal (nowcast). Valget af omfang og detaljeringsniveau i NARES skal bl.a. ses i sammenhæng med MONA-modellen, der anvendes til udarbejdelse af prognoser i Nationalbanken. Afvejningen mellem detaljeringsniveau og kompleksitet i en model har ikke nogen fast løsning, men afhænger af behov. Det er ikke på forhånd givet, at valget vil være det samme for en model til vurdering af den seneste udvikling som NARES og en model til fremskrivninger som MONA. Koordinering af de to modeller har dog den fordel, at NARES-skønnet på det seneste kvartal kan anvendes som udgangspunkt for MONA-fremskrivninger, hvis kvartalet endnu ikke er dækket af Danmarks Statistiks kvartalsvise nationalregnskab. I den praktiske anvendelse af NARES' indikatorer er fokus på udviklingen i det seneste kvartal. Det kvartalsvise nationalregnskab bruges så langt frem, som det foreligger, og på baggrund af væksten i NARES' indikatorer fremskrives nationalregnskabet med et kvartal. Det betyder, at eventuelle niveauforskelle mellem indikatorerne og de tilsvarende nationalregnskabsstørrelser ikke er afgørende for NARES-modellens anvendelighed. NARES indeholder indikatorer for efterspørgselskomponenterne i nationalregnskabet, herunder fx forbrug og investeringer. Opgørelsen af den samlede produktion, BNP, sker derefter med udgangspunkt i forsyningsbalancen, dvs. som forskellen mellem efterspørgsel og import. Der er ikke nogen indikator for BNP opgjort fra produktionssiden. NARES' opstilling af produktionen fra anvendelsessiden adskiller sig fra tilgangen i det kvartalsvise nationalregnskab, hvor udgangspunktet er, at BNP beregnes ud fra indikatorer på produktionssiden. Den indenlandske sektor er i NARES opdelt på en offentlig og en privat del. Denne opsplitning findes ikke i den første udgave af det kvartalsvise nationalregnskab, for så vidt angår indkomst og fordringserhvervelse. På baggrund af bl.a. betalte skatter og afgifter opstilles i NA- RES indikatorer for betalingerne mellem den private og offentlige sektor, så en opsplitning kan foretages. Fokus i NARES er på sæsonkorrigerede værdier. En lang række indikatorer udviser tydelig sæsonvariation, fx er detailomsætningen betydeligt højere i december end i andre af årets måneder. Derfor sæsonkorrigeres data for indikatorerne før den egentlige NARES-beregning, hvor indikatorerne bringes op på nationalregnskabsniveau. Som udgangspunkt søges indikatorer for den mængdemæssige udvikling, og NARES' opgørelse i værdi fremkommer typisk ved at inflatere mængden med et tilhørende prisindeks. Et eksempel er, at mængdein-

10 6 dekset for detailomsætningen indgår i indikatoren for det private forbrug i mængder. Værdien af det private forbrug beregnes herefter ved at inflatere mængden med forbrugerprisindekset. I andre tilfælde, fx for eksport og import, foreligger den løbende statistik alene i værdi. Mængderne fremkommer så ved at deflatere med et relevant prisindeks. Også for prisindeksene gælder, at aggregeringsniveauet i mange tilfælde er væsentligt højere end det, der anvendes i Danmarks Statistiks nationalregnskab, hvilket kan medføre skævheder i forbindelse med vægtændringer. I NARES tilstræbes mængdeindikatorerne at ramme nationalregnskabets såkaldte kædede værdier. 1 Aggregeringer sker med brug af kædeformlen, hvor størrelserne sammenvejes med foregående års prisforhold. Her anvendes foregående års priser fra Danmarks Statistiks nationalregnskab. Manglende data vil normalt ikke være noget problem, når NARES alene anvendes til at skønne over det senest afsluttede kvartal, idet priser fra det foregående år vil foreligge, når skøn for et nyt års første kvartal skal beregnes. NARES er et dynamisk system i den forstand, at det løbende tilpasses, fx når nye statistikker kommer til. Et eksempel er, at anvendelsen af statistikken over virksomhedernes køb og salg er øget, efter at den overgik fra kvartalsvis til månedlig offentliggørelse. Dertil kommer arbejdet med videreudvikling og forbedring af modellen. 3. INDIKATORER I NARES I dette afsnit beskrives byggestenene i NARES, herunder især forsyningsbalancens hovedkomponenter. Privat forbrug Værdien af det private forbrug svarer til omtrent halvdelen af BNP i Danmark og er dermed en særdeles vigtig faktor i forbindelse med skøn på økonomiens aktuelle tilstand og udvikling. Omtrent halvdelen af husholdningernes private forbrug er forbrug af tjenester, mens den resterende del udgøres af vareforbrug, hvor der generelt foreligger gode indikatorer. Detailomsætningsindekset, nyregistrerede motorkøretøjer til husholdningerne og opgørelser af energiforsyningen har næsten direkte modstykker i nationalregnskabets forbrugsopdeling. Tilbageslaget i , der også ramte det private forbrug, var tydeligt i både detailomsætning og husholdningernes køb af personbiler, jf. figur 3.1. For bilkøbets vedkommende sås et tilsvarende mønster i for- 1 Kædede værdier er en mængdeopgørelse, hvor vægtgrundlaget er baseret på foregående års priser.

11 7 DETAILOMSÆTNING, BILKØB OG PRIVAT FORBRUG Figur 3.1 Indeks, 2005 = 100 og 100 stk. 125 Mia. kr., 2000-priser Detailomsætning Registrerede personbiler til husholdninger Privat forbrug (højre akse) Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Antallet af nyregistrerede personbiler til husholdningerne var i maj 1997 og i juni Nyregistreringerne i begge måneder er ikke markeret i figuren. Kilde: Danmarks Statistik. bindelse med konjunkturafdæmpningen omkring årtusindskiftet. Faldet i detailomsætningen var derimod usædvanligt, og mens bilkøbet har løftet sig igen, har detailomsætningen været stort set uændret siden begyndelsen af Husholdningernes forbrug af tjenester, hvoraf boligbenyttelse udgør godt 40 pct., er ikke dækket nær så godt af indikatorer i NARES, om end antallet af indikatorer er udvidet i den seneste version af modellen. Fx anvendes momsstatistikken nu som kilde til indikatorer for dele af tjenesteforbruget, herunder fx forbruget på restauranter. Nogle af disse indikatorer er imidlertid også påvirket af virksomhedernes forbrug af varer og tjenester. Det er et potentielt problem, såfremt husholdningernes og virksomhedernes forbrug udvikler sig forskelligt. Opregningen af forbrugets underkomponenter til husholdningernes samlede private forbrug sker på baggrund af faste vægte, som afspejler forbrugskomponenternes værdi i 2000, jf. tabel 3.1. Indikatorerne har vidt forskellig karakter og dækker både forbrug af varer og tjenester. Valget af indikatorer er i høj grad foretaget ud fra et empirisk kriterium, og en indikator indgår i udgangspunktet kun, såfremt den forbedrer estimatet på den faktiske forbrugskomponent i forhold til en simpel teknisk fremskrivning. For dele af tjenesteforbruget foreligger ikke tilstrækkeligt gode indikatorer, og de fremskrives derfor teknisk. Fra skønnet på forbruget i Danmark trækkes udlændinges for-

12 8 INDIKATOREN FOR DET PRIVATE FORBRUG Tabel 3.1 Indikator Værdi i 2000, mia. kr. Dækket af indikator Detailomsætning ,7 Ja Elforbrug... 14,7 Ja Varmeforbrug (graddage)... 21,8 Ja Benzin og olie til køretøjer... 18,2 Ja Anskaffelse af køretøjer... 26,6 Ja Vedligeholdelse af køretøjer... 14,2 Ja Udgifter på restauranter mv ,7 Ja Udgifter til hoteller mv.... 3,4 Ja Post og telekommunikation... 11,9 Ja Biludlejning mv.... 7,0 Ja Frisør mv.... 5,8 Ja Pakkede ferierejser... 5,7 Ja Boligbenyttelse ,5 Ja Andre tjenester ,4 Nej Udlændinges forbrug i Danmark ,3 Ja Danske residenters forbrug i udlandet... 29,0 Ja Anm.: Såfremt en post ikke er dækket af en indikator, er der foretaget en teknisk fremskrivning. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. brug i Danmark, mens danske residenters forbrug i udlandet lægges til. Det giver indikatoren for danske residenters samlede private forbrug. De enkelte indikatorer er nærmere beskrevet i boks 3.1. INDIKATORER FOR KOMPONENTERNE I DET PRIVATE FORBRUG Boks 3.1 Detailomsætning Detailomsætningen består af fødevarer og andre dagligvarer, beklædning osv. Forbruget af disse varer udgør langt den største del af vareforbruget. Som indikator herfor anvendes Danmarks Statistiks mængdeindeks for detailomsætningen, der offentliggøres på månedsbasis. Detailomsætningen udgjorde godt 35 pct. af husholdningernes private forbrug i Elforbrug Den anvendte indikator for forbruget af elektricitet er Energistyrelsens opgørelse af elforsyningen i Danmark på månedsbasis. Denne opgøres som nettoproduktionen på danske værker inkl. vind- og vandkraft fratrukket nettoeksporten af elektricitet og tab. Forbruget af elektricitet udgjorde godt 2 pct. af husholdningernes private forbrug i Varmeforbrug (graddage) Som indikator for forbrugsgrupperne gas, flydende brændsel og fjernvarme mv. i nationalregnskabet anvendes i NARES antal skyggegraddage 1, som offentliggøres i månedsrapporter fra Danmarks Meteorologiske Institut. Ideen er, at disse forbrugsgrupper overvejende er forbundet med opvarmning af bolig og derfor er tæt korreleret med udviklingen i udendørstemperaturerne, her målt ved summen af skyggegrad-

13 9 FORTSAT Boks 3.1 dage. En del af energiforbruget afhænger ikke af temperaturen udenfor. Det gælder bl.a. forbruget til opvarmning af vand, madlavning mv. For at tage højde herfor, lægges en konstant til antallet af graddage i hver periode. Nationalregnskabets forbrugsgrupper gas, flydende brændsel og fjernvarme mv. udgjorde i 2000 ca. 3,5 pct. af det private forbrug. Benzin og olie til køretøjer NARES-indikatoren for benzin og olie til køretøjer er Energistyrelsens opgørelse af salg af motorbenzin, der offentliggøres i månedsstatistikker. Posten udgjorde knap 3 pct. af husholdningernes private forbrug i Anskaffelse af køretøjer Som indikator for anskaffelse af køretøjer benyttes antallet af nyregistrerede motorkøretøjer til husholdningerne og en andel af nyregistreringerne til erhverv. En andel af nyregistreringerne til erhverv medtages, fordi husholdningernes bilkøb fra erhvervslivet også indgår i det private forbrug. Antallet af nyregistreringer offentliggøres månedligt af Danmarks Statistik. Nyregistreringerne er tæt korreleret med bilkøbet i nationalregnskabet. Dog tager opgørelsen af antallet af nyregistreringer fx ikke højde for sammensætningen af bilkøbet, herunder bilernes størrelse. Anskaffelse af køretøjer udgjorde godt 4 pct. af husholdningernes private forbrug i Vedligeholdelse af køretøjer Som indikator for vedligeholdelse af køretøjer anvendes Vejdirektoratets trafikindikator for antal kørte kilometer på de danske veje. Ideen er, at antal kørte kilometer fører til en vis slitage på bilparken med dertil hørende reparationer. Indikatoren anvendes også i det kvartalsvise nationalregnskab, jf. Graversen mfl. (2008). Biludlejning mv. Kilden til biludlejning mv. er Danmarks Statistiks opgørelse af firmaernes indenlandske salg, også kaldet momsstatistikken. Her anvendes i NARES summen af salget inden for Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer og Køreskoler deflateret med relevant post i forbrugerprisindekset. Biludlejning mv. udgjorde godt 1 pct. af husholdningernes private forbrug i Udgifter på restauranter mv. For forbruget på restauranter i nationalregnskabet anvendes i NARES det indenlandske salg på restauranter deflateret med det tilsvarende prisindeks fra forbrugerprisindekset. Posten dækkede ca. 4,5 pct. af husholdningernes private forbrug i Udgifter til hoteller mv. For husholdningernes forbrug af hoteller benyttes Danmarks Statistiks opgørelse af antal overnatninger på hoteller, feriecentre mv. Posten udgjorde i 2000 ca. 0,5 pct. af husholdningernes private forbrug.

14 10 FORTSAT Boks 3.1 Post og telekommunikation Indikatoren for forbruget af post, telekommunikation mv. er firmaernes indenlandske salg inden for Post og kurertjeneste og Telekommunikation. I nationalregnskabet udgjorde forbruget af post og telekommunikation mv. knap 2 pct. af husholdningernes private forbrug i Frisør mv. Som indikator for frisører mv. i nationalregnskabets forbrugsopdeling benyttes det indenlandske salg fra Frisører, vaskerier og andre serviceydelser. Posten udgjorde knap 1 pct. af det private forbrug i Pakkede ferierejser Som indikator for pakkede ferierejser anvendes Danmarks Statistiks opgørelse af antal internationale charter/taxi-flyvninger fra Københavns Lufthavne. Forbruget af pakkede ferierejser udgjorde knap 1 pct. af husholdningernes private forbrug i Boligbenyttelse I NARES er indikatoren for boligbenyttelse givet ved boligbenyttelse i kvartalet før nedskrevet med en nedslidningsrate på boliger tillagt fuldført helårsbeboelse. Koefficienten til fuldført helårsbeboelse er større end én, hvilket afspejler, at kvaliteten af nyopført beboelse antages at være højere end for den eksisterende boligmasse. Boligbenyttelse udgjorde omtrent 20 pct. af husholdningernes private forbrug i Andre tjenester I fraværet af tilstrækkeligt gode indikatorer for den resterende del af det private forbrug af tjenester fremskrives resten af tjenesteposten teknisk. Andre tjenester som fx forsikring og finansielle tjenesteydelser stod for knap 19 pct. af husholdningernes private forbrug i Udlændinges forbrug i Danmark Ovenstående indikatorer dækker forbruget på dansk område. En del heraf er udlændinges forbrug på dansk område. NARES sigter mod at ramme danske husholdningers private forbrug, og udlændinges forbrug på dansk område trækkes derfor fra. Udlændinges forbrug på dansk område er baseret på betalingsbalanceopgørelsen deflateret med det samlede forbrugerprisindeks ekskl. for bolig og brændsel. Danske residenters forbrug i udlandet Tilsvarende inkluderer de nævnte indikatorer ikke danskeres forbrug i udlandet, som dermed lægges til i indikatorligningen for det private forbrug. 1 Skyggegraddage = 17 minus døgnets middeltemperatur. I figur 3.2 vises det tekniske skøn på den private forbrugsudvikling, som fremkommer ved en rent mekanisk gennemkørsel af NARES, sammen med det private forbrug i kædede værdier ifølge nationalregnskabet. Posten andre tjenester fremskrives med udgangspunkt i nationalregn-

15 11 PRIVAT FORBRUG Figur 3.2 Mia. kr., 2000-priser Pct., kvt.-kvt NARES Nationalregnskabet NARES Nationalregnskabet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. skabet for det seneste kvartal med en vækstrate, der er lig med et glidende gennemsnit af vækstraterne i de sidste fire kvartaler. 1 I forhold til at anvende en konstant vækstrate betyder det glidende gennemsnit, at væksten i forbruget af andre tjenester i NARES ikke afviger betydeligt fra tendensen i nationalregnskabet over en længere årrække som fx efter finanskrisen. Omvendt fanges omslaget en anelse senere som følge af de høje vækstrater i de forudgående år. Indikatoren følger den overordnede udvikling i det private forbrug, og der er kun enkelte kvartaler med store afvigelser i forhold til forbrugsvæksten i nationalregnskabet, jf. figur 3.2. Udsvingene i indikatoren for det private forbrug er mindre end udsvingene i nationalregnskabsserien. Af tabel 3.2 fremgår det, at den gennemsnitlige afvigelse mellem den skønnede forbrugsvækst ifølge NARES og nationalregnskabets opgørelse af det private forbrug i perioden er -0,05 procentpoint. Der er således kun en meget beskeden undervurdering af forbrugsvæksten i NARES i perioden. Korrelationen med det private forbrug ifølge nationalregnskabet er høj over hele perioden, og afvigelsen målt ved RMSE 2 er lavere end for to simple benchmarkmodeller: Én baseret på den trendmæssige udvikling (gennemsnitlig kvartalsvis vækst) i perioden og en AR(4)-model 3. Den forholdsvis disaggregerede opregning af det private forbrug øger dermed præcisionen i forhold til de simple benchmark. 1 Samme fremgangsmåde er anvendt for de andre variable, der fremskrives teknisk på baggrund af kendte nationalregnskabstal. 2 Se anmærkning til tabel En AR(4)-model er en autoregressiv model med fire lags. I dette tilfælde er det en model, hvor væksten i det private forbrug forsøges forklaret af de foregående fire kvartalers vækst i det private forbrug.

16 12 PRIVAT FORBRUG Tabel Gennemsnitlig fejl... -0,11 0,02-0,05 Gennemsnitlig absolut fejl... 0,77 0,75 0,76 RMSE... 0,98 1,01 1,00 Korrelationskoefficient... 0,64 0,70 0,67 RMSE, trend ,42 RMSE, AR(4)-model... 1,51 Anm.: Den gennemsnitlige fejl beregnes som vækstskønnet ifølge NARES minus væksten i nationalregnskabet. RMSE, root mean square error, er kvadratroden af gennemsnittet af de kvadrerede fejlskøn og er også et mål for fejlskøn. Estimationsperioden for AR(4)-modellen er Alle beregninger er foretaget på de kvartalsvise vækstrater i procent. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Offentligt forbrug Værdien af det offentlige forbrug svarer til godt en fjerdedel af værdien af BNP i Danmark. Statistik for de kvartalsvise offentlige finanser offentliggøres omkring 80 dage efter referencekvartalets udløb, dvs. efter den første version af det foreløbige kvartalsvise nationalregnskab. I NARES opdeles det offentlige forbrug i aflønning af ansatte i den offentlige sektor, offentligt varekøb samt afskrivninger (forbrug af fast realkapital). Løn mv. Udgifterne til løn mv. udgør mere end 60 pct. af det samlede offentlige forbrug. Indikatoren for lønsummen i den offentlige sektor dannes i NARES som antal beskæftigede i den offentlige sektor ganget med arbejdstiden pr. beskæftiget. Sidstnævnte ændrer sig fx, når der sker overenskomstmæssige ændringer i arbejdstiden. Som kilde til antal beskæftigede i den offentlige sektor anvendes Danmarks Statistiks opgørelse af beskæftigede lønmodtagere baseret på arbejdsgivernes indberetninger til SKAT's eindkomst. Før 2008 anvendes den tidligere ATPstatistik som indikator for den offentlige beskæftigelse. Offentligt varekøb mv. Værdien af det offentlige varekøb mv. svarer til omtrent en fjerdedel af værdien af det offentlige forbrug. Varekøbet fremkommer i NARES som en teknisk fremskrivning på baggrund af det offentlige varekøb fra kvartalet før. Forbrug af fast realkapital Der haves ingen gode indikatorer for afskrivningerne, hvorfor de fremskrives teknisk.

17 13 OFFENTLIGT FORBRUG Figur 3.3 Mia. kr., 2000-priser Pct., kvt.-kvt NARES Nationalregnskabet NARES Nationalregnskabet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. NARES' skøn på det offentlige forbrug opfanger kun i ringe omfang udviklingen i nationalregnskabet, jf. figur 3.3. Den gennemsnitlige vækstrate i indikatoren er tæt på nationalregnskabet, men korrelationen er ganske lav over hele perioden , jf. tabel 3.3. I perioden er indikatoren ikke mere præcis end de mere simple alternativer. Det afspejler naturligvis, at der blot haves få indikatorer for det offentlige forbrug. Faste bruttoinvesteringer Værdien af de faste bruttoinvesteringer svarer til ca. 20 pct. af værdien af BNP i Danmark. I NARES er investeringerne opdelt på boliginvesteringer, bygge- og anlægsinvesteringer ekskl. boliginvesteringer, materielinvesteringer og øvrige investeringer. Boliginvesteringer Som indikator for boliginvesteringer anvendes en sammenvejning af helårsbeboelse under opførelse og øvrige bygninger under opførelse. Kilden er Danmarks Statistiks opgørelse af byggevirksomheden. OFFENTLIGT FORBRUG Tabel Gennemsnitlig fejl... -0,04 0,04 0,00 Gennemsnitlig absolut fejl... 0,76 0,51 0,63 RMSE... 0,93 0,64 0,79 Korrelationskoefficient... 0,02 0,10 0,05 RMSE, trend ,60 RMSE, AR(4)-model... 0,64 Anm.: Den gennemsnitlige fejl beregnes som vækstskønnet ifølge NARES minus væksten i nationalregnskabet. RMSE, root mean square error, er kvadratroden af gennemsnittet af de kvadrerede fejlskøn og er også et mål for fejlskøn. Estimationsperioden for AR(4)-modellen er Alle beregninger er foretaget på de kvartalsvise vækstrater i procent. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

18 14 BOLIGINVESTERINGER Figur 3.4 Mia. kr., 2000-priser Pct., kvt.-kvt NARES Nationalregnskabet NARES Nationalregnskabet Anm.: Der er i indikatoren indført en dummy i 1. kvartal 2000, der tager højde for, at den kraftige stigning i boliginvesteringerne, der fulgte i kølvandet på stormen i december 1999, ikke i samme omfang afspejledes i byggevirksomheden. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Indikatoren for boliginvesteringerne overvurderer stigningen i boliginvesteringerne siden Det afspejler en stor stigning i boliger under opførsel, som ikke i samme omfang modsvaredes af øgede boliginvesteringer, jf. figur 3.4. En mulig årsag er variationer i byggetiden. Dertil kommer, at større boligreparationer indgår i nationalregnskabets opgørelse af boliginvesteringer, men ikke dækkes af indikatoren i NARES. Den gennemsnitlige kvartalsvækst i NARES er 0,91 procentpoint højere end i nationalregnskabet i perioden , jf. tabel 3.4. Den gennemsnitlige absolutte fejl på godt 3 procentpoint over hele perioden afslører, at der er betydelige fejlskøn i kvartalerne. Der er dog en pæn korrelationskoefficient, og RMSE er lavere end for de simple alternativer. Bygge- og anlægsinvesteringer, ekskl. bolig De samlede bygge- og anlægsinvesteringer i NARES beregnes som summen af indikatorer for henholdsvis byggeinvesteringerne og anlægsin- BOLIGINVESTERINGER Tabel Gennemsnitlig fejl... -0,19 0,91 0,37 Gennemsnitlig absolut fejl... 2,99 3,18 3,09 RMSE... 3,90 4,65 4,30 Korrelationskoefficient... 0,46 0,78 0,70 RMSE, trend ,98 RMSE, AR(4)-model... 7,79 Anm.: Den gennemsnitlige fejl beregnes som vækstskønnet ifølge NARES minus væksten i nationalregnskabet. RMSE, root mean square error, er kvadratroden af gennemsnittet af de kvadrerede fejlskøn og er også et mål for fejlskøn. Estimationsperioden for AR(4)-modellen er Alle beregninger er foretaget på de kvartalsvise vækstrater i procent. Den indførte dummy i indikatoren i 1. kvartal 2000 reducerer afvigelserne og øger korrelationen i perioden Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

19 15 BYGGE- OG ANLÆGSINVESTERINGER, EKSKL. BOLIGINVESTERINGER Figur 3.5 Mia. kr., 2000-priser Pct., kvt.-kvt NARES Nationalregnskabet NARES Nationalregnskabet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. vesteringerne. Som indikator for anlægsinvesteringerne benyttes beskæftigelsen ved anlægsarbejde. Kilden er Danmarks Statistiks opgørelse af beskæftigede ved bygge og anlæg. Investeringer i byggeri ekskl. bolig er baseret på byggevirksomheden. Foruden opdelingen efter type er investeringerne i NARES også opdelt efter sektor på energiudvinding, offentlig og privat ekskl. energiudvinding. Fordelingen mellem offentlig og privat del af fx anlægsinvesteringerne sker på baggrund af en fremskrivning af det offentliges andel af de samlede anlægsinvesteringer. Energisektorens bygge- og anlægsinvesteringer er fremskrevet teknisk. De overordnede tendenser i bygge- og anlægsinvesteringerne genfindes delvist i indikatoren, jf. figur 3.5, og der er en vis korrelation med nationalregnskabsserien over hele perioden, jf. tabel 3.5. NARES overvurderer dog den gennemsnitlige vækst i perioden, og ligesom for boliginvesteringerne er de gennemsnitlige absolutte fejl betydelige. Indikatoren klarer sig dog marginalt bedre end mere simple alternativer. BYGGE- OG ANLÆGSINVESTERINGER, EKSKL. BOLIGINVESTERINGER Tabel Gennemsnitlig fejl... 0,45 0,44 0,45 Gennemsnitlig absolut fejl... 3,50 3,39 3,44 RMSE... 4,75 4,08 4,43 Korrelationskoefficient... 0,39 0,29 0,35 RMSE, trend ,14 RMSE, AR(4)-model... 4,70 Anm.: Den gennemsnitlige fejl beregnes som vækstskønnet ifølge NARES minus væksten i nationalregnskabet. RMSE, root mean square error, er kvadratroden af gennemsnittet af de kvadrerede fejlskøn og er også et mål for fejlskøn. Estimationsperioden for AR(4)-modellen er Alle beregninger er foretaget på de kvartalsvise vækstrater i procent. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

20 16 MATERIELINVESTERINGER MV. Figur 3.6 Mia. kr., 2000-priser Pct., kvt.-kvt NARES Nationalregnskabet NARES Nationalregnskabet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Materielinvesteringer, ekskl. skibe og fly Indikatoren består af summen af investeringer i transportmidler, maskiner og inventar samt investeringer i software mv. Førstnævnte er yderligere opdelt på køb af lastvogne, varebiler og personbiler til erhverv samt investeringerne i banemateriel og boreplatforme. For køretøjerne anvendes Danmarks Statistiks opgørelse af nyregistrerede motorkøretøjer. For investeringerne i banemateriel og boreplatforme benyttes bl.a. nettoimport af disse som opgjort i udenrigshandelsstatistikken deflateret med et relevant delindeks fra prisindekset for industriens omsætning fra Danmarks Statistik. Indikatoren for maskininvesteringer mv. består dels af den direkte import af maskiner, dels af leverancen fra den indenlandske industri. Vægten herimellem afspejler materielinvesteringernes importandel i henhold til Danmarks Statistiks input-output-tabeller. For så vidt angår den indenlandske leverance, som bl.a. dækkes af industriens omsætningsindeks, tages der højde for, at kun en mindre del af industriens omsætning er investeringsgoder, mens en stor del er halvfabrikata mv. MATERIELINVESTERINGER MV. Tabel Gennemsnitlig fejl... -0,61 0,46-0,07 Gennemsnitlig absolut fejl... 7,79 4,61 6,17 RMSE... 9,66 5,81 7,94 Korrelationskoefficient... 0,31 0,57 0,40 RMSE, trend ,08 RMSE, AR(4)-model... 5,33 Anm.: Den gennemsnitlige fejl beregnes som vækstskønnet ifølge NARES minus væksten i nationalregnskabet. RMSE (root mean square error) er kvadratroden af gennemsnittet af de kvadrerede fejlskøn og er også et mål for fejlskøn. Estimationsperioden for AR(4)-modellen er Alle beregninger er foretaget på de kvartalsvise vækstrater i procent. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Værktøjer til vurdering af konjunktursituationen

Værktøjer til vurdering af konjunktursituationen 1 Værktøjer til vurdering af konjunktursituationen Esben Hvid Jørgensen, Peter Ejler Storgaard og Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Ved vurdering af økonomiens tilstand

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 AF CHEFØKONOM MICHAEL H. J. STÆHR, CAND.SCIENT.OECON, PH.D., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, STUDENTERMEDHJÆLPER KENNETH BEIERHOLM, BA.OECON

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 52-2

KonjunkturNYT - uge 52-2 KonjunkturNYT - uge -. december 1 9. januar 1 Danmark Fremgang i BNP i 3. kvartal 1 Lille fald i bruttoledigheden i november Stilstand i industriproduktionen, men på et højere niveau end i 13 Vareeksporten

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Konjunkturbarometre som prognoseværktøj

Konjunkturbarometre som prognoseværktøj 73 Konjunkturbarometre som prognoseværktøj Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske aktivitet opgøres mest udførligt i nationalregnskabet, men det offentliggøres først

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 215 Stockholm Nøgletal for Danmark Januar 215 Forventet BNP-udvikling i 215 1,4 % Forventet Inflation i 215,8 % Forventet Ledighed 215 4,5 %

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere